Tilstede er fire drenge (dreng) og to fra Dansk Byggeri. (int 1 og 2)

Transkript

1 BILAG 5. Fokusgruppeinterview med elever fra Københavns tekniske skole, foretaget af Dansk Byggeri. Tilstede er fire drenge (dreng) og to fra Dansk Byggeri. (int 1 og 2) Int 1: Hvad er det ved jeres uddannelse, som I synes der er rigtig godt? Int 2: Introduktionsrunde først. Int 1: Nåå ja, vi skal lave have en runde med navn, alder og hvilken udd. I er på? Dreng: Ja, jeg er Rasmus på 22. Og har taget grundforløbet som snedker, og går nu som BMT. Int 1: Hvad er det? Dreng 1: BMT, det er bygningsmontage- tekniker. Det er sådan noget med gipsplader, vægge og sådan noget indre byggeri. Dreng 2: Ja, jeg hedder Jean, jeg er 18 år. Og har taget grundforløbet som tømrer, og nu går jeg på BMT Byggemontage- tekniker. Og ja Dreng 3: Jeg hedder Micky, og jeg er 16 år. Jeg har taget grundforløbet som tømrer, eller er i gang med det. Og så håber jeg på at få en læreplads efter det. Dreng 4: Jeg hedder Mahmoud og jeg er 16 år. Jeg har også taget grundforløbet som tømrer. Int 1: Er I gået direkte fra folkeskolen? Alle drenge: Ja Int 1: Havde I 10. klasse med? Alle drenge: Nej Int 1: Hvordan kan det være I lige vidst, at I skulle det? Dreng: Øhh fordi jeg var træt af skolen. Jeg har egentligt ikke lige lyst til at sidde og lave dansk eller noget mere. Så ville jeg gerne ud og bruge hænderne, og så var det jo ligesom den her vej jeg skulle. Int 1: Er det det samme med dig? Dreng: Ja, det er det samme. Int 1: Hvad var det, der fik jer til at vælge en uddannelse? Dreng: Øhm, jeg tror egentligt også det med at man kommer ud og får lavet noget. Altså nu har jeg selv taget, siddet langt tid på skolebænken. Jeg har også taget 1

2 gymnasiet og 10. klasse. Jeg tror egentligt også det var det der med at man bliver træt af at sidde stille og øhm Ja men så også at der er muligheder for at man kan være kreative. Man kan blive klog på en helt anden måden end ved at sidde og læse i bøger. Man lærer på en meget god måde synes jeg. For mig i hvert fald. Jeg tror det er meget forskellige alt efter, hvem man er. Og man bedst kan lide at sidde og læse i en bog eller man lærer igennem hænderne. Int 1: Er det det samme for dig? Dreng: Ja nogenlunde, altså det er bare, jeg gik jo lidt inden jeg sluttede i folkeskolen, der gik jeg lidt og prøvede af med håndværkerfaget og så tænkte jeg, det er da bare lige mig. Jeg kunne, aktivt arbejde. Man kan godt lide måske at blive træt når man kommer hjem, og ja!. Int 1: Er der nogle af jeres venner, som også er på teknisk skole eller nogle i jeres familie, der også er uddannet håndværker? Dreng: Stort set hele min vennekreds, de går på teknisk skole og ikke på gymnasiet. Øhm, og så nogle længere henne på hovedforløbet eller er startet i lære eller noget. Det er de færreste af dem, der går i gymnasiet. Int 1: Tror du det har noget med at gøre, at du valgte teknisk skole frem for gymnasiet? Dreng: Nej, overhovedet ikke. Det har nok nærmere noget at gøre med, hvilke folk jeg render rundt med. De gymnasiale eller om det er nogle der laver noget andet. Int 1: Har I det også sådan? Dreng: Nej, jeg tror faktisk, jeg har det helt modsat. Af de venner jeg havde, sådan inden jeg startede her er der ikke rigtigt nogen. Jo der er så nogen, der er begyndt på teknisk skole, men det er meget nogle andre ting. Men man har fået mange venner her, synes jeg. Øhh. Int 2: Hvad siger dine venner til, at du går på teknisk skole? Dreng: De synes, det er fedt. Altså det er jo rart at kende en håndværker (latter). Jeg egentligt, at det er mere i, at hvis man selv har det godt med det så er det lidt lige meget, hvad man laver. Så længe man bare kan lide det man laver. Så er der selvfølgelig respekt for det, fra alle andre. Hvis man er glad for det, og hvis ens venner fx kan se, at man er glad for det. Så selvfølgelig er det bakket op af det, det er overhovedet ikke noget tabu, hvis det er det du tænker i forhold til at tage en universitetsuddannelse. Det synes jeg ikke i hvert fald. Int 1: Kan I forstå, at der er så mange, der tager på gymnasiet, som deres førsteprioritet? Dreng: Nej! Dreng: Jeg kan godt, det er mere fordi jeg tænker man kommer op i selvfølgelig et højere niveau, og det er altid rart at have som sikring. Fordi hvis det er at man tager direkte herhen til og tænker Fordi det er ikke alle, der kommer ud i praktik og prøver. Så det er selvfølgelig meget rart for dem at tænke, okay nu har jeg taget det 2

3 her, nu kan jeg prøve det af. Og hvis det nu ikke er noget for mig, så har jeg stadig det her i rygsækken, at jeg kan tage videre. Så jeg kan godt forstå, hvorfor folk de gør det. Int 1: Du kunne ikke? Dreng: Nej, altså jeg synes, at efter man har gået ti år i folkeskolen, så ville jeg ikke kunne holde ud til tre år mere bare med, hvor det skal være endnu hårdere. Så nej det forstår jeg ikke. Int2: Vi talte med nole piger i går i Herning, som gik i 9. klasse og de havde været ude i brobygning. Der havde de været på tre forskellige gymnasier og på en teknisk skole. Var det også sådan, da I var ude? Dreng: Nej, ved mig da var i hvert fald, at jeg skulle være ude på en gymnasial udd. og så to teknisk skole. Så jeg var ude og prøve to tekniske skoler og et gymnasium. Dreng: Nææ jeg var ikke en gang ude på et gymnasium. Dreng: Jeg prøvede bare et gymnasium og en teknisk skole. Dreng: Jeg prøvede kun teknisk skole. Int1: Kan I huske, hvor I fandt information om den uddannelse I så ville ind på? Dreng: Skolevejlederen, de hjalp en meget med, hvilken linje man skulle søge ind på, og hvilken skole og sådan noget ikk. Men hvis altså du har besluttet dig for at du gerne vil være tømrer, så ved du vel lidt om det i forvejen. Int1: Så tror I dem, som går i 9. klasse nu, som skal bestemme sig for hvor de vil hen. Tror I de får informationen fra deres vejleder eller deres venner eller familie? Dreng: Det er vel lidt blandet. De ved vel hvad det handler om, hvis man går på gymnasiet, så skal man sidde stille og teknisk skole, så kommer du ud og bruger dine hænder. De kan man vel tænke sig sådan lidt til. Int2: Hvad siger I andre, er I enige? Dreng: Ja, man ved jo lidt om det i forvejen kan man sige. Det er jo op til en selv som person, hvordan man er. Om man er sådan en aktiv person som godt kan lide at lave noget eller om man er til papir- arbejde. Dreng: Ja, jeg tror også meget, det har at gøre med ens bagland ens forældre og hvad for nogle forventninger der er til en. Begge mine forældre er skolelærer, så det lå sådan meget, når man står der i klasse og man ikke rigtigt ved, hvad man vil. Så tror jeg for mange, at det ligger lige til højrebenet at tage gymnasiet. Altså det kan man bare starte med, så kan man se, om det er noget for en, eller om man kan finde på noget andet. Men ja, så tror jeg også meget det har noget at gøre med, om man er inde i det. Altså jeg startede ikke på teknisk skole fordi at jeg ikke rigtigt kendte nogle. Der var ikke rigtigt nogle af mine forældres venner, der var tømrer eller murer eller noget. Det er meget noget jeg selv har fundet ud af. Int2: De der piger i Herning i går, de snakkede rigtig meget om, at de var helt vildt bange for at vælge, og derfor var det lettest at vælge gymnasiet, for så kunne man 3

4 vente med at vælge, hvad man skulle lave resten af livet, til først om tre år. Er det nogle overvejelser I også har gjort jer, eller vidste I bare, at det var det her I skulle? Dreng: Nej, det var noget man fandt ud af på et eller andet tidspunkt. Jeg har da gået længe og ikke vidst, hvad jeg ville. Så var jeg ude i praktik, som nogle forskellige ting. Og så synes jeg tømrer, det var meget sjovt og så. Dreng: Jeg tror aldrig, man kan blive klar over, hvad man vil. Men jeg tror man kan blive klar over, hvad man vil lige nu, og hvad man egentligt har det godt med at lave. Og hvad man synes, der er spændende at lave i hverdagen, noget som man ikke synes der er kedeligt og man slet ikke orker det. Det er jo også vigtigt, at man tænker, det er fint nok at stå op til og sådan nogle ting. Dreng: Jeg tror det er meget godt det med gymnasiet med at man ligesom får nogle ekstra år at leve på, man får ligesom lov til at blive lidt mere moden og finde ud af, hvad fanden det er man vil. Måske er det også derfor at mange som har gået på gymnasiet vælger at tage en tømreruddannelse, snedkeruddannelse eller mureruddannelse eller noget fordi man skal finde sig selv. Og jeg tror det er svært at tage det der valg når man ikke er så gammel. Int2: Er der nogle af jer, der har været ude i en læreplads eller praktikplads? Dreng: Ja! Int2: Det har du. Synes I det var hårdt at sådan komme ud og arbejde med voksne mennesker og møde tidligt om morgenen? Dreng: Ja, det var det. Dreng: Ja, en lille smule, men altså jeg tror det er noget man vænner sig til. Int2: Tror I det kunne skræmme nogen væk? Dreng: Det kan det, fordi man skal være lavet af noget specielt for at kunne arbejde med sådan nogle der. Der er lige fra speciel slags humor til jamen altså, det er hårdt ja. Jeg havde et sted, hvor jeg gik og arbejdede fra i 10 timer, fra mandag til torsdag. Og det var hårdt at stå op kl Det var ikke bare det, man skulle møde på selve stedet kl Det var rigtigt hårdt, når det var, at det var i Borup, at han havde selv. Men øhh vi skulle helt op til Gilleleje og det krævede så, at man skulle stå op kl måske lidt tidligere, bare for at kunne være oppe I Gilleleje kl Det kan godt skræmme nogen, når man fortæller sådan nogle historier der først. Det er helt klart noget man skal prøve før man, synes jeg i hvert fald. Int1: Jeg har nogle sætninger som er sandt eller falsk. Som I skal prøve at tage stilling til. Der er en, der hedder: Det er sejere at gå på gymnasiet end teknisk skole. Dreng: Arhh den er vist falsk. Ja den er falsk Int1: Kan I forstå, at der nogle, der synes det er sejere at gå på gymnasiet? Dreng: Det ved jeg ikke, måske lidt sådan nogle højrøvede nogen, som kommer fra hjem med nogen forældre, der også er højtuddannet, som så har lært dem, at det er 4

5 tabu at gå på teknisk skole. Ellers kunne jeg da ikke forestille mig, at der nogen, der synes det er sejere at gå på gymnasiet. Så skulle det være for festernes skyld (hehe). Int1: Er I enige i det? Alle: Ja det er vi. Int1: Er det noget af det gymnasiet kan, som teknisk skole ikke kan, sådan noget som fester og sociale arrangementer? Dreng: Ja, fordi jeg tror, de har mere af det, end vi egentligt har her på teknisk skole. Men vi prøver da stadig kan man sige. Her i går der spillede vi fodbold. Men ja der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan de tackler det, og hvordan det er her. Dreng: Men det er også noget helt andet, altså det sociale på gymnasiet end det er her. Jeg går jo ikke, jeg kender jo ikke nogen fra tømrer- eller murerholdene. Man går meget med dem, som man går sammen med, så jeg ved sgu ikke om en fest ville virke rigtigt. Dreng: Folk ville stadig stå i samme gruppe herude i hvert fald. Int2: Når I har almene fag, dansk og matematik, så har de heller ikke sammen med de andre? Dreng: Nej, det har man bare sammen med sin klasse. Int2: Har I nogen piger på skolen, det er også sjovest og feste, hvis der ligesom er nogen af det andet køn ikk? Dreng: Der er meget få piger, enten så er det dem, som er oppe som tandteknikere ovenpå, det er for det meste sådan nogle ældre nogen. Eller også er det malere, og der er kun et par stykker af dem, der er piger alligevel, såå. Int2: Men I holder ikke fester sammen med frisørerne eller dyrepasser, der må også være nogle andre indgange, hvor der må være mange piger? Dreng: Nej, ikke her desværre. Det hører ind under Frederiksberg Tekniske skole, der har de frisørskolen lige ved siden af. Dem kan vi så misunde. Int1: Så har jeg en der hedder: Det er sejt at være håndværker Dreng: JA! Int1: Er der prestige? Dreng: Ja, det synes jeg da. Altså det er lidt det samme som man siger med. Altså hvis piger godt kan lide mænd i uniformer. Det er næsten lidt det samme at sige sådan. Altså der er lidt prestige over det at kunne være den person, der har lavet det selv. Man kan selv sige til folk, nej jeg har selv bygget det her. Det er da lidt sej selv at kunne tingene. Int1: At have et produkt? 5

6 Dreng: Ja, i stedet for at vise, at man kan skrive noget ned på et stykke papir. Det er ikke så stor en udfordring. Eller jo det kan godt være en udfordring, men det er ikke det samme som at sige, jeg har bygget et hus. Int1: Er det noget af det, der er det sejeste. Det at kunne lave noget? Dreng: Det er det da, det at kunne se at man har lavet noget. Dreng: Jeg tror også det er manges drøm i hvert fald dem, som der selv går på de har byggeuddannelser, de kunne måske selv tænke sig at lave noget på sit eget hus en dag eller noget. Det tror jeg helt klart. De vil gerne se sig selv kunne gøre sådan noget. Dreng: Selvfølgelig er der prestige i det. Int1: Så har jeg en der hedder: Teknisk skole kan alle klare Dreng: Jaaa, det tror jeg også godt. Grundforløbet kan alle klare i hvert fald. Jeg ved ikke med hovedforløbet. Det har jeg ikke været på endnu. Kan man ikke klare grundforløbet, så tror jeg sgu heller ikke man klarer meget andet. Int1: Synes I niveauet er for lavt, siden alle kan klare det? Dreng: Det er ikke for lavt, men det er måske bare sådan. Der er lidt for meget slap af tid en gang i mellem. Man kan godt bare tage det stille og roligt. Hvis du så ikke når det, så bliver du bare forlænget. Dreng: Der er ikke nogen deadline. Du kan gå herude i 100 år. Dreng: Altså det er jo på det niveau som vi har brug for til at kunne bruge ude i erhvervslivet. Men helt klart, jeg vil da synes det ville være meget bedre, det kunne måske starte i det lave, og bygget så man fik det lidt højere. Også som sagt, det er også derfor jeg tror at der nogle, der går på gymnasiet, for at få hævet deres niveau. Så de kan andre ting, hvis det endelig var, så jeg synes da det kun er godt. Int1: Er der nogle af jer, der har overvejet at læse videre efter I har afsluttet jeres uddannelse? Dreng: Nej. Dreng: Jeg skal i militæret, såå. Int1: Hvad med dig Rasmus? Dreng (Rasmus): Jo jeg har tænkt på at læse videre. Int1: Hvad skulle det være som? Dreng (Rasmus): Øhhh altså nu går jeg, nu får jeg en praktikplads her om tre uger, som møbelsnedker og jeg har tænkt på at læse videre på enten Designskolen eller Arkitektskolen eller man kan tage sådan nogle kurser, hvor man kan forberede sig på produktudvikling og sådan noget. Som jeg tænker kunne være meget spændende. Int2: Altså snedkeruddannelsen er den uddannelse, hvor der er allerbedst mulighed for at læse videre. 6

7 Dreng (Rasmus): Ja! Int1: Er det noget I har fået informationer om, hvad man kan læse videre som? Dreng: Neejj, det synes jeg ikke. Jeg synes man er meget overladt, eller det ved jeg ikke. Men det er noget man selv skal, altså hvis man vil ikke. Dreng: Men altså der er jo gode muligheder på nettet til at finde ud af sådan nogle ting, men det er ikke sådan noget vi får at vide. Dreng: Nej, det skal man selv finde ud af, hvis det er noget vi vil, så må vi selv undersøge det, eller også så må vi gå ind til vejlederen tror jeg. Dreng: Altså jeg kan huske, da jeg var sluttet på grundforløbet, da fik at vide, at alle dem der ikke havde fået læreplads sommer tømrer og sådan, de kunne bare starte som BMT. Og der kørte de sådan lige, hvor man satte film på og fortalte lidt om det. Men der er selvfølgelig også mange der har tænkt, årh det ser da fedt ud. Så er de blevet påvirket på den måde. Int2: Har I hørt om EUX en? Dreng: Ja, det er den der uddannelse, hvor man så tager er det HF samtidig ikke. Det er vel også meget smart. Dreng: Nej den har jeg ikke hørt om. Dreng: Det er også noget nyt, der er kommet nu her, vist nok. Dreng: Det er da en fin mulighed ikke. Og så for at man lige som, man kender jo sig selv, så man ved vel nogenlunde, hvad man kan, og hvad man ikke kan. Og så er det jo selvfølgelig, hvis man er rigtig god til mange ting, så er det selvfølgelig også træls og sidde og høre på noget, som man godt ved i forvejen. Noget man hurtigt kan regne ud. Og bruge lang tid på det. Så det er meget, og jeg synes også de er okay gode til at man sådan selv må bestemme hvor meget man vil have ud af det. Men det er da helt klart en god idé, at der er nogle flere muligheder i den uddannelse. Jeg tror i hvert fald det er noget af det man skal gøre, hvis man vil have folk til, at der ligesom er nogle flere ting at vælge imellem. Int1: Hvad tror I man kunne gøre for at få flere til at søge på teknisk skole, hvad tror I man skulle fortælle dem, eller hvad skulle man sælge det på? Dreng: Jeg kan kun sådan sige, at det selvfølgelig er en meget dyr løsning. Men ligesom i militæret, lige efter den der reklame den kom med alle de der ting, så begyndte rigtig mange folk at søge ind. Man skal bare have noget godt at reklamere. Int1: Tror I det, tv- reklame? Dreng: Tv- program måske. Med alle de her kokkeprogrammer, så er der helt vildt mange der vil være kokkeelever. Int2: Det har virket. 7

8 Dreng: Det har klart virket, men jeg ved ikke om jeg synes det er en særlig god løsning, og jeg ved heller ikke. Det er jo ikke noget man lige kan lave. Int1: Tror I man skal vælge en brochure eller video- klip eller hjemmeside, hvad fanger jer bedst? Dreng: Jeg tror ikke det har så meget med reklame. Jeg tror mere det har noget at gøre med, hvordan folk i folkeskolen er begyndt at være. Altså alle sådan, selv nede i børnehaveklasse, nu begynder de at arbejde med computere allerede derfra. Så når de går i 9. klasse, så har de siddet med computere i ti år, så vil det jo være oplagt at have en uddannelse, hvor man skulle bruge det. Fordi de sikkert er pisse dygtige til det. Eller også når du har haft det i alle de år, så er det interessant for dig. Så er der ikke så mange, der gider have den faglige uddannelse. Int1: Der var i går i den 9. klasse vi var i, de sagde, at de syntes man skulle have sløjd i de højere klasser i klasse, frem for i de mindre klasser fordi der tog man det ikke så seriøst. Tror I det kunne have noget, altså kunne have en effekt altså, at man tog det mere seriøst at have sløjd? Dreng: Det kunne måske godt være, måske ikke sløjd, men altså ligesom, jeg ved 10. klasse ude ved mig, de har sådan to dage om ugen, der er de i brobygning fx herude. Så prøver de noget forskelligt i et af de sidste år. Det synes jeg måske kunne være en meget god idé, at man gjorde det i 9. klasse, så sendte man folk ud, sådan to dage om ugen, og så prøvede et eller andet. Så hjælper det dem også til at finde ud af, hvad fanden de egentligt vil. Så er man fri for at så mange starter på noget og stopper på noget, og så skal de vente et helt år endnu, hvor de så bare går og laver ingenting. Int2: Det koster den danske stat kr. om året, det er ret mange penge. Dreng: Jeg tror sgu egentligt det der med sløjd i de højere klasser, det er en meget god løsning, fordi man lærer, altså det er jo rigtigt hyggeligt at have det i de små klasser der, men man får jo ikke noget billede af, hvordan det er at lave fx være håndværker og lave ting man kan bruge til noget. Det er bare spækbrætter og fuglehuse og sådan noget ikke. Det tror jeg, og det er jo egentligt også fair nok, når der er så mange der vælger en håndværker- uddannelse efter skolen, at der så også er noget for dem. Dreng: Det er jo kun interessant for alle dem som vil være tømrer senere hen, men alle dem der vil være elektrikere, så er sløjd jo lige meget. Så er det måske bedre, det der med at man kommer ud og prøver noget forskelligt (red. i form af brobygning). Int1: Ja, eller at man måske underviste i fysik eller natur/teknik, at man så lavede noget med el. Dreng: Ja, det kunne man også godt, bare man sådan ligesom dannede et billede af, hvad det handlede om ikke. Int1: Kan det måske også have noget at gøre med, at man måske i 9.klasse ikke rigtigt ved, hvad en tømrer laver altså, det har noget med træ at gøre, men man ved det måske ikke sådan helt? Dreng: Det kommer igen meget an på, hvordan du er som person selv, der er forskel på om, det kan godt være du går i 9. klasse, men der er nogen, de er så stadig på 7. 8

9 klasses- niveau, og der er andre de er måske som om de er gået ud af skolen for lang tid siden ikke. Det ved jeg ikke, kommer nok også an på, hvor meget man gider sætte sig ind i, hvad de vil være. Int1: Tror I man skal være mere moden for at starte på en erhvervsskole, end gymnasiet fx? Dreng: jeg tror man er lidt mere overladt til sig selv på sådan en skole her. Int1: Kan det skræmme nogen? Dreng: Hvis ikke man er det, altså så bliver man det i hvert fald, altså moden. Int1: Har I oplevet det sådan, da I startede fra 9.? Dreng: Jeg vil ikke sige det sådan, at jeg synes jeg blev meget mere modnet, men jeg kan godt se at der er en forskel fra her til folkeskolen, fordi her er du egentligt overladt til dig selv altså. Går du på facebook i dine tegnetimer, så er det op til dig selv, du bliver bare forlænget. DU styrer selv om du vil nå det til tiden. Så skal man tage det op med sig selv. Hvad fanden vil jeg egentligt. Vil jeg fuldføre min udd. eller vil jeg sidde på facebook ikke. Der kræver det måske at du er lidt moden. For ellers tænker du bare, fuck det, jeg tager bare facebook i fem timer den næste uge. Så kommer du ingen vegne. Int1: Så man skal have noget selvdisciplin bygget op? Dreng: Ja, det bliver man nok nødt til. Dreng: Det skal man da, man skal da også, da jeg gik på grundforløbet, da var der næsten ikke nogen, der fik en praktikplads. Men det er jo også meget godt, man er jo overladt til sig selv ikke. Der er jo ikke, lærerne tager jo ikke ud og søger for en, du skal selv ud og søge. Det tror jeg knækker mange for de er nok for dovne eller vil det ikke helt nok. Int1: Får I en slags undervisning i, hvordan man søger en praktikplads eller? Dreng: Ja, jeg tror vi havde sådan en halv times undervisning. Int1: Ja, hvad fik I at vide der, sådan? Dreng: At man bare skulle sende nogle ansøgninger ud til firmaerne eller også skulle man tage ud med dem selv. Int2: Var der nogen der fortalte, hvordan ansøgningen skulle se ud? Dreng: Man fik ligesom sådan en guide til det. De sagde at vi kunne gå derind og læse om det, og så en eller anden anden hjemmeside, hvor vi kunne se, hvor mange praktikpladser der var ledige. Dreng: Vi var sådan meget øhh, vi fik en dag, hvor vi lærte om det, og så fik vi en anden dag, hvor vi så havde dagen til at skrive ansøgninger, og så havde vi så en lærer på til at læse igennem og til at sige, hvad der var godt og dårligt og hjælpe en. Det fungerede vildt godt. Han var meget, han var nede og hente frimærker og konvolutter til os, så der var bare ikke nogen undskyldning for at vi ikke fik dem sendt af sted. 9

10 Int2: Nu sagde du facebook. Tror du man kan gøre noget på facebook, for ligesom at gøre erhvervsudd. sejere? Dreng: Nej, det ved jeg ikke. Int1: Gad du blive ven med Kbhs tekniske skole? Dreng: Ja, hvis de ansøgte mig. Jo så kunne jeg nok godt. Int2: Er I andre enige i det? Dreng: Jeg tror sgu ikke jeg ville adde Kbhs tekniske skole som min ven. Jeg ville bare tænke, at de gik ind og holdte øje med en, jeg ved det sgu ikke. Int2: Så kunne man lave den som en page eller et eller andet andet, hvor de ikke kan spionere? Dreng: Det ved jeg ikke. Man kan jo gøre meget for at få sit navn frem, altså sådan en ting som en reklame virker jo nok meget godt. Dreng: Jeg tror ikke der er så mange der vil kigge på det på den måde der. Altså de kan selvfølgelig se, nå nu har de meldt sig ind i den gruppe der eller nu ser de på det. Men så meget kigger man jo ikke efter det. Dreng: Nej, de trykker jo bare, og så er den væk. Dreng: Jeg ved ikke, hvor mange jeg har meldt mig ind i af ting. Og så kommer der nogle gange opdateringer, men det er ikke fordi, at jeg sidder og kigger det hele igennem. Int2: Men hvis vi skulle gøre jeres udd. sejere og mere cool og få flere til at søge på den, hvad skulle vi så gøre? Dreng: Så skulle I tage ud og snakke med folkeskoleelever, der er ved at stoppe. Det tror jeg simpelthen er det eneste der virker. For så kan man jo forklare dem hvad det egentligt er det handler om og hvordan det foregår på en teknisk skole. Dreng: Ja eller foredrag kan man sådan set sige. Int1: Er det fordi I tror, de ved for lidt om det? Dreng: Ja, de har måske bare ikke set den. De har måske en forestilling. Men de har måske ikke set, hvordan det rigtigt er, før man egentligt er her. Dreng: Og så også det med forældrene, som du sagde, med hvad de forventer af en. De har jo selv sådan nogle forældre som ikke har en uddannelse som denne her, og så forventer de helt sikkert, at du skal på gymnasiet. Int1: Har I andre oplevet at der var sådan en bestemt forventning? Dreng: Arhh, jeg tror gerne de ville have, at jeg skulle på gymnasium, men så ville de hellere have, at jeg valgte det her for, at jeg kunne holde ud at gå herude, i stedet for at jeg bare valgte gymnasiet og lod være med at komme. 10

11 Dreng: Der har ikke været nogen forventninger til mig. Det har været overladt til mig selv, og hvad jeg ville. Int1: Så måske det ville kunne hjælpe, hvis man kunne tage sine forældre med herud til et åbent hus, så de kunne se, hvad man lavede? Dreng: Det har der lige været her i sidste uge tror jeg. Men der kom næsten ikke nogen. Int1: I går da vi snakkede med nogen fra en erhvervsskole i Herning, så sagde de nøgne damer, det så var der opmærksomhed. Dreng: Jeg tror måske godt, at hvis vi fik nogle flere damer herud, så ville der også komme flere drenge. SÅ hvis man lagde sådan nogle frisørskoler rundt omkring, så ville det hjælpe lidt på det. Int1: Men hvis der var en plakat/reklame med en nøgen dame, ville I tage det seriøst? Dreng: Det fanger i hvert fald drengenes opmærksomhed, så må de selvom om de læser, hvad der står ved siden af. Int1: Men tror I man kunne gøre noget andet for at fange opmærksomhed? Dreng: Jeg tror man skal passe på at man ikke kommer til at gøre sig selv til grin på den måde der. Det er lidt for billige tricks at sætte nøgne damer op. Int2: Kan I huske de der reklamer der kørte med flere fagfolk nu med Martin Brygman, hvad synes I om dem? Dreng: Det synes jeg var skide sjovt, de var rigtig sjove. Dreng: Er det den der hvor han står nede i en kælder og laver nogle mærkelige ting. Int1: Synes du det fik fremstillet håndværkerfaget? Dreng: Jeg synes den var meget sjov, men altså det var ikke sådan. Jeg tænkte ikke rigtigt over det bagefter. Den var der bare den reklame, og så var det det. Dreng: Det var meget sjovt, men jeg ved ikke om det sådan var noget man sad og tænkte over bagefter, nååhh ja så kan jeg blive det og klippe håret på en dukke eller sådan. Int2: De her meget søde piger i 9. klasse i går, som alle sammen gerne ville være advokat eller psykolog, de foreslog at man måske skulle prøve at lave sådan en plakat til at hænge ud i folkeskolerne, som ligesom skulle vise, hvordan verden ville se ud, hvis der ikke var nogen til at lave kloakering, lave lys eller lave husene. Tror I det ville virke? Dreng: Jamen det kunne da godt være at det ville hjælpe lidt. Int2: Du ryster på hovedet. 11

12 Dreng: Det tror jeg ikke, altså det får jo ikke en til, man er jo selv sådan lidt ligeglad. Det er svært at sætte sig selv ind i, at man ligesom skal vælge efter, hvad der er brug for. Dreng: Jeg ville da ikke tænke sådan, at okay så hopper jeg da bare over på en gymnasial udd. for det vil få verden til at se bedre ud. Det hjælper jo ikke at en gør det. Så er det jo mange. Man vælger jo heller ikke efter, hvad andre gerne vil have. Dreng: Altså på den måde kan jeg da godt se, hvad I mener. Men det vil da fange ens opmærksomhed til måske at kigge på reklamen. Dreng: Jeg tror meget at pointen er, at hvis man skal fange nogle af dem der vælger gymnasiet, så bliver man nødt til at vise de ting, som er vildt fede ved denne her udd. Og hvad man kan opnå af vilde ting der er blevet lavet. Så man simpelthen har muligheden for at blive helt vild til, altså man kan både blive rig eller blive så dygtig at man kan få lov til at lave det nye operahus. Nogle af de projekter som er meget ekstreme og meget spændende, selvom det måske giver et lidt falsk billede på hvad det egentligt er. Jeg kan i hvert fald huske, at det var noget af det der gjorde at jeg selv valgte snedkeruddannelsen, jeg så sådan et program om operahuset om, hvordan de forskellige ting var blevet udtænkt, og hvor meget der var blevet gjort ud af det og at der var blevet opfundet nogle nye teknikker til at gøre ting. Altså jeg synes det lød vildt spændende. Int1: Så man skal inspirere lidt med nogle store bygningsværker? Dreng: Ja, det kunne man da gøre ikke. Int2: Er I andre enige, hvad synes I? Dreng: Det er jo ligesom at give folk en drøm om den, selvom det jo ikke er alle der gør det alligevel. Int1: Ja, men at tale til den der følelse, det har jeg bygget det der, og det står der også om hundrede år? Dreng: Ja, og så måske forklare dem, at bare fordi du bliver håndværker, så er det jo ikke ensbetydende med t du skal leve på bunden af samfundet resten af dit liv. Du kan jo godt blive selvstændig eller et eller andet og komme op og tjene store penge. Bare fordi du er håndværker er det ikke ensbetydende med, at du er fattig. Int1: Nej. Oplever du lidt at det er den tankegang? Dreng: Nej, men jeg tror, at der er mange, der har det sådan, at de siger fx dem jeg gik i folkeskolen med, fx om tre år der tjener jeg penge, og der er de først lige blevet færdig med gymnasiet og sådan noget. Men fint nok, så har jeg penge der, men så senere hen, så får de jo bare lidt flere penge, fordi de så har taget en længerevarende udd. Så er jeg til gengæld haft en bedre ungdom måske ikke eller et eller andet. Int2: Det er faktisk sådan, at hvis man kigger på et helt liv, så tjener håndværkere og akademikere lige mange penge. Håndværkere tjener faktisk nogle gange mere fordi de arbejder mere, og akademikerne skal betale af på deres studielån. Så det kan I jo sige videre. 12

13 Dreng: Jamen det er sådan der det bliver opfattet. Det er at tjene mere. Det kan også være, at det er det (red. pengene), der måske er med til at påvirke folks valg. Fordi der er da ingen, der har lyst til at være fattig. Det bliver man så heller ikke af det her, men altså det er du ved. Dreng: Jeg tror også meget at det er vigtigt at fortælle at der er faglighed for alle. At man ikke starter her og føler, at man ikke lærer noget eller, at det går for langsomt eller sådan noget. For jeg synes faktisk, at man meget selv kan styre sit show, hvor meget man vil gå op i det og sådan. Så det der med, at man tænker at man skal op og have matematik her, og man er rigtigt god til matematik, og at man så skal have det på et niveau der er nemmere end det man kunne få. Så er det meget vigtigt at informere om, at der er plads til alle, der er plads til dem, der ikke er så gode til det, og så er der også plads til dem, der er gode til det. At man sådan ligesom selv kan styre det. Int1: Kender I nogen, som har fag på højere niveau, for man kan jo vælge at få det opgraderet? Dreng: Jeg har tænkt på at gøre det på C- niveau. Men det er sådan noget de siger, at lige nu starter vi bare med at køre hele F- niveauet først og så dem, der har lyst til at tage C, dem tager vi bagefter siger de bare. Int1: Har I overvejet at tage noget på et højere niveau? Dreng: Nææ, altså jeg har ikke. Hvis det er nødvendigt, altså de har vel sat niveauet til, hvad der er nødvendigt. Hvis de havde syntes det var nødvendigt, at vi skulle have matematik på C, så havde de givet os matematik på C. Så, så længe jeg kan klare mig. Int1: Så hvis det nu bare var på C- niveau, så ville I være okay med det? Dreng: Så var det jo bare sådan det var. Så måtte man gå ind til det. Int1: Og arbejde lidt hårdere måske? Dreng: Ja, altså da jeg startede som tømrer, da fik jeg da at vide, at matematikken den skulle være utrolig svær. Så første matematiktime, da fik jeg at vide, at de var på F- niveau, så tænkte jeg, så kan det umuligt være så svært. Int1: Så tror I det vil højne den status teknisk skole har altså, at det er nemt, at alle kan klare grundforløbet, ville det gøre det sådan lidt mere, noget man klarede, noget man gennemførte? Dreng: Det ved jeg ikke, jeg tror bare der er nogle der, hvis de får fortalt om en uddannelse, fx tømrerudd., arh men matematik og tegning den er rigtig svær. Tegningen den er også svær, synes jeg i hvert fald. Men matematikken, du skal bare kunne finde ud af nogle enkelte formler, så kan du egentligt det. Så kommer det vel også an på, hvor god du er til at sætte tingene op, om du kan finde ud af at regne det ud, hvis du kan se, hvad det skal bruges til eller, hvis du bare skal sidde og glo på et stykke papir, sådan har jeg det i hvert fald, så har jeg umuligt ved det, så kan jeg ikke. Men hvis jeg kan se, hvad det skal bruges til, så hjælper det lidt på det ikke. Int1: Og så måske, at man kunne reklamere lidt for noget socialt, noget fodboldkamp, eller måske har I hørt om DM? 13

14 Dreng: Ja, DM er de forskellige fag ikk? Int1: Jo. Dreng: Det har vi hørt om. Vi havde en fra vores klasse, der var til EM. Det var meget sejt. Int1: Kender I ikke DM? Det er jo sådan en konkurrence indenfor hvert fag på alle indgangene. Dreng: Problemet for mig er bare, at man vist nok skal være ret ung for at være med, skal man ikke det? Int2: Det er rigtigt, der er kommet en eller anden aldersgrænse, men så er til gengæld skud på stammen for snedkerne, og der er ikke nogen aldersgrænse. Dreng: Ja, det har jeg godt hørt noget om. Int2: Men tror I sådan noget DM og EM og VM, det kunne få flere til at søge teknisk skole? Dreng: Ja, da det tror jeg da helt sikkert. Også fordi vi er så gode til det i Danmark. Det er da sejt at kunne gå ud og vise, at vi har de bedste håndværkere i Europa. Dreng: Altså hvis man forklare det op på den måde eller lægge det ud på den måde, så kan det godt være. Int2: Det var faktisk ikke nogen dårlig idé. Så kræver det bare at vi vinder (grin). Int1: jeg har ikke flere spørgsmål. Int2: Har I selv nogle ting I gerne vil sige? Dreng: Jamen jeg tror det er vigtigt for nogen, at man ligesom har en idé om, at man laver nogle seje ting, at det ikke kun er for dem, der ikke ved, hvad de ellers skal. Det tror jeg er vigtigt at få sagt. Og så også, at det er super lækkert arbejde at være sammen med nogen, som man har det sjovt med, og man laver nogle ting, man kan forstå og som giver mening. Det er sådan meget det der med, at man får brugt sig selv. Int2: Men hvis man nu skulle nævne fem seje ting, som Operahuset, det er bare nu har vi jer, så kan vi ligeså godt suge alt ud af jer? Dreng: Jamen altså der er jo mange ting, arkitekt sådan store bygninger, det nye sygehus i Århus eller Storebæltsbroen eller også sådan noget restaurering af gamle af Amalienborg og sådan nogle ting. Int1: Så vise resultatet af en tømrers eller snedkers arbejde? Dreng: Ja, men så kan man jo sådan set sige så går reklamen jo sådan set næsten kun til dem. Int2: Ja eller arkitekterne. 14

15 Dreng: Ja, præcis. Men det er måske også meget fedt at få arkitekterne ind over og få vist det sammenspil der er imellem, og hvor vigtigt det egentligt er, det som håndværkeren laver. Int2: Er det det? Int1: Ja, tak for hjælpen. Dreng: Jamen det var så lidt, håber I fik noget ud af det. Int1: Ja tak. 15