DOM. Afsagt den 22. marts 2013 i sag nr. BS SKSd-1876/2011: D mod A og Boet efter B og C. Sagens baggrund og parternes påstande

Transkript

1 DOM Afsagt den 22. marts 2013 i sag nr. BS SKSd-1876/2011: D mod A og Boet efter B og C Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt et udateret dokument, er et gyldigt oprettet nødtestamente, som skal danne grundlag for arvefordelingen i Boet efter X. Sagsøgeren, D, har nedlagt påstand om, at de sagsøgte, A, Boet efter B og C, tilpligtes at anerkende, at X før sin død den 2. juli 2011 på Viborg Sygehus havde oprettet testamente, der skal lægges til grund ved skifte af hans bo. A, Boet efter B og C har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen X blev den 27. juni 2011 indlagt på Viborg Sygehus. Af sygeplejekardex fra Viborg Sygehus fremgår af notat af den 1. juli 2011 kl 14.52, at X havde haft besøg af sin hjemmehjælper, som havde hjulpet ham med at skrive en kladde til et testamente. Af udateret dokument fremgår følgende: "afleveres Til advokat af A. Dikteret af X cpr: skrevet af F cpr: Bobestyrer og universalarving: D tlf arver alt undtagen bil og 4 checks

2 - 2 - Arving: F cpr. Tlf arver : toyota Yaris nysynet med nye dæk og nyt batteri i hendes navn skattefri 1 check á kr. efterår 2011 og 1 check á efter nytår Arving: A arver: 1 check á efterår 2011 og skattefri gave 1 check á efter nytår X ønsker at blive brændt og nedsat i de ukendtes grav i Hammershøj" Af udskrift fra telefonselskabet Call me vedrørende X fremgår, at der den 30. juni 2011 og den 1. juli 2011 blev foretaget telefonopkald til telefonnummer (der efter det oplyste tilhører hjemmehjælper F) og til telefonnummer (der efter det oplyste tilhører A). Af sygeplejekardex fremgår af notat af den 2. juli 201, at X døde den 2. juli 2011 kl Som følge af uenighed om arveforholdene i boet efter X, udtog D den 9. november 2011 stævning. Forklaringer D har forklaret, at han har kendt X i 43 år. Han boede som barn 500 meter fra X, og han kom dagligt hos X fra han var 7 år gammel og indtil han blev 16 år. Han og X interesserede sig begge for motorcykler. Han har igennem årene hjulpet X med mange ting herunder med at bygge et nyt hus. X var enlig og han var meget genert. Den eneste kvinde, der kom i Xs hus, var F, som var en tidligere nabo, og som senere blev Xs hjemmehjælper. Han havde sit motorcykelværksted hos X. De tog på ture og kørte forskellige løb sammen. Han har altid haft tæt kontakt til X, og han besøgte ham ca. en gang om ugen fra I 2009 flyttede X til en beskyttet bolig. Om eftermiddagen den 21/ ringede X og oplyste, at han ønskede at oprette et testamente. Han skulle være Xs universalarving. De aftalte, at han skulle komme forbi om søndagen. Da han kom, havde X fundet økonomiske oplysninger frem. Han gav X oplysninger om sit navn og cpr. nummer. X ønskede, at advokat Salversen skulle skrive testamentet, og det skulle ske den følgende uge. Den 30. juni 2011 ringede F og fortalte, at X var kommet på sygehuset, fordi han var faldet ned af en stol. Han spurgte, om X var dårlig, og de aftalte, at F ville ringe, hvis X blev dårligere. Til middag den 1/ ringede F og sagde, at X havde oprettet et testamente, som A og E skulle hente. Senere om aftenen den 1/ besøgte han X, som var frisk og klar. De talte blandt andet om en motorcykel, som han skulle se på i week-enden med en kammerat. Han var på besøg ca. en time, og X sagde flere gange, at det med testamentet var bragt i orden. X sagde, at det kunne gå til begge sider. Han kunne se, at X pustede noget, og han tog derfor kontakt til sygeplejerske, Susanne Hansen, som oplyste, at X efter hendes vurdering ikke var ved at dø. Han tog derfor afsted på tur næste dag. Den 2. juli 2011 ringede A og fortalte, at X var død. Han og A talte om efterfølgende om be-

3 - 3 - gravelsen, og A sagde, at veteranvennerne skulle bære båren. Han talte med præsten om X. Han var også med til begravelsen, hvor F gav udtryk for, at det med testamentet var i orden. De aftalte, at han, A og F skulle mødes hos X om tirsdagen. Han blev kontaktet dagen inden af A, der sagde, at han ikke behøvede at komme, da boet ikke var frigivet. Det var meningen, at F skulle have Xs bil. F ringede og sagde, at A havde bedt hende få bilen vurderet med henblik på at F kunne købe den. Det blev han sur over. Han ringede til Skifteretten i Viborg og talte med Stine Stewart. Han oplyste, at der var udfærdiget et testamente. Stine Stewart ville undersøge sagen, og hun ringede tilbage og sagde, at testamentet ikke var i skifteretten, men det ville blive sendt ind. Han fik senere af bobestyreren at vide, at testamentet ikke duede. E har forklaret, at han er gift med A, som var søster til X. Han og ægtefællen besøgte X. De var sammen til fødselsdage og til jul. X blev indlagt på grund af et fald fra en stol. Der var ikke noget brækket, og hans tilstand var stabil. Det fik de at vide den 27/6-2011, hvor de var i sommerhus. A ringede 2 gange til sygehuset først på ugen for at høre, hvordan det gik. Hun fik at vide, at Xs tilstand var stabil. Onsdag aften var X fortsat ikke bedre, og de aftalte derfor at tage hjem. De tog hjem den 30/ og besøgte X om eftermiddagen på Viborg Sygehus. Det var et langt besøg, da X ville snakke. X sagde, at han gerne ville oprette et testamente, og de tilbød at kontakte en advokat, hvilket X gerne ville have. De aftalte ikke, at de skulle komme dagen efter. Fredag den 1/ ringede de til advokatkontoret, men advokaten sad i retten. Sidst på formiddagen den 1/ ringede F og sagde, at de havde lovet at komme på sygehuset, fordi der skulle skrives testamente. De kendte ikke noget til den aftale, men tog på sygehuset for at besøge X. Da de kom på sygehuset fik de udleveret et stykke papir, der skulle være Xs testamente. Der stod ikke noget på bagsiden af papiret. De sagde, at det nok ikke var gyldigt før de fik fat på en advokat. A tog papiret med hjem. Der var ikke andet end et stykke papir. F var også til stede. F kendte en advokat, der straks kunne komme, men X sagde: "Jeg vil have den advokat, som lavede Kurts testamente". Det var advokat Salversen. Da de boede i nærheden af Randers og havde kontakt til advokat Salversen, fik de papiret med hjem med henblik på at aflevere det til advokaten. De skulle også træffe aftale om et møde mellem advokaten og X. Herefter tog F afsted, og de blev og talte med X. X var kvik og ville op at gå. Han ville gerne snart hjem. De var på besøg indtil sidst på eftermiddagen. Den 2/ blev de ringet op af sygehuset ved middagstid og fik oplyst, at X var død. Det var et chok for dem. Sygeplejersken sagde, at X havde bedt om et spejlæg 5 minutter før han døde. De tog op på sygehuset og havde en mindehøjtidelighed. A ringede blandt andet til D. Han ved ikke, om der var specielle ønsker til begravelsen. Det var ham og A, der var på besøg hos præsten i Hammershøj. Det var meningen, at han skulle arrangere et møde mellem X og advokat Salversen og han ringede til advokaten den 1/ Advokat sad imidlertid i retten, hvorfor han lagde en telefonbesked. Han sagde ikke, det hastede. Han havde ikke indtrykket af, at det var oppe over med X, og det havde X heller ikke. X var en sej mand. Da de tog afsted fra X, talte de om, at han var lidt klemt ved situationen, men at han blev i bedre humør, da F tog afsted. Han kender ikke D, som ikke deltog i familiefester. Han har set D hos X et par gange. X har aldrig talt om D, men om andre af sine veteranvenner. F har forklaret, at hun har kendt X siden 1992, hvor de var naboer. X ringede, når der skulle ske noget. Han var en meget bestemt type. På et tidspunkt fik X en hund, som hun passede. Når X var ude at rejse ringede han blot og sagde, at hun skulle passe hunden. X spurgte ikke, om hun kunne. Hjælpen gik altid én vej. X var imidlertid glad for hendes og hendes samlevers børn. På et tidspunkt kom X til skade med knæet, og havde problemer med at komme rundt. Hun besøgte og hjalp ham flere gange om dagen. Det udviklede sig, og i 2000 fik X tilkendt hjemmehjælp. X ønskede, at hun skulle være hans hjemmehjælper, og der blev lavet en ordning, så hun blev ansat som hjemmehjælper for X én time om ugen. Hun var hjemmehjælper

4 - 4 - for X indtil hans død. X benyttede hende til mange forskellige ting, og hun har i forbindelse med en køretur hørt om en bodeling på fødegården. X sagde, at hans familie ikke skulle arve efter ham. Det er rigtigt, at X den 27/ faldt ned af en stol på terrassen. Hun var på besøg hos ham, og da hun gik, sad han udenfor. X ringede og sagde, at han var blevet indlagt, og at hun skulle komme dagen efter, fordi der skulle skrives testamente. Hun fik oplyst, at der også ville være en advokat til stede. Hun kørte forbi Xs hjem og tog personlige papirer med. Hun ringede til D og sagde, at X var blevet indlagt. Hun tog på sygehuset, hvor hun ankom kl X blev gjort i stand, mens hun dækkede bord. Der kom ikke nogen kl som aftalt, og de gik derfor i gang, da X ville oprette et testamente. Hun skrev det, X dikterede. Hun lånte papir og blyant og lavede en kladde. Det var hårdt for hende. X sagde, at hun skulle ringe til A for at spørge, hvor de blev af, og hun talte med A i telefonen. A kendte ikke til aftalen, med de blev enige om, at hun skulle skrive kladden ren og lægge den på bordet sammen med de øvrige papirer, hvorefter A, E og X kunne få det skrevet under, og så A kunne tage det med til en advokat, der kunne gøre det gyldigt. Hun kørte derfra inden E og A kom. Hun bekræftede at have skrevet bilag 1, idet der mangler dog mangler noget. I det dokument hun skrev, var der gjort plads til underskrifter, og der stod også, at X ønskede at blive kørt i veteranrustvogn. Hun ringede til D, da hun forlod X den 30/ Hun sagde, at X var træt men havde det udmærket. X var kvik, og der var ikke nogen slinger i valsen. X var klar i hovedet, og det var hans ønsker, hun skrev ned. Lørdag den 2/ ringede A og sagde, at X var død. De aftalte at mødes på sygehuset kl Til stede var E og A. De talte om begravelsen, herunder at X ønskede at køre i veteranrustvogn. E sagde, at X nok var ligeglad nu. Det syntes hun var hårdt. A oplyste, at hun havde papirerne omkring Xs ønsker i jakkelommen. A sagde også, at de ikke havde været forbi en advokat, og at det var ligegyldigt nu. Efterfølgende så hun A og E til begravelsen, hvor hun fik Xs gamle bil med hjem. D var ikke med under et møde efter begravelsen. Fredag aften ringede X og sagde, at E og A havde været der, og at de ville køre til advokat, så alt var i orden. X blev utydelig under samtalen, men han sagde, hun ikke skulle komme. Hun ringede efter samtalen til sygeplejerske Susanne Hansen og spurgte til X. Sygeplejersken sagde, at der ikke var noget der tydede på, at X skulle dø, og det var der heller ikke, da X dikterede testamentet. Susanne Hansen har forklaret, at hun er sygeplejerske og ansat på Viborg Sygehus. Hun kan ikke huske Xs ansigt, men hun kan se, at det blandt andet er hende, der passede X under indlæggelsen. Hendes initialer er SHA, og hun har skrevet notatet i sygeplejekardexet den 1/ Hun husker ikke at have talt i telefon om aftenen den 1. juli 2011 vedrørende X. Birgitte Pallesgaard har forklaret, at hun er uddannet sygeplejerske og ansat på Viborg Sygehus. Hun passede X under indlæggelsen. Han var meget syg. Hun har skrevet i sygeplejekardexet under initialerne BPA. X talte meget om, at han ønskede at oprette et testamente. Der skulle komme to personer, men alene én af dem kom. Hun var ikke involveret i udfærdigelsen af testamentet, men efterfølgende lå der en blok på hans sengebord. Der stod noget på flere sider. Det var stilet til en advokat, og der stod noget om en person, der skulle have nogle beløb, og nogle forskellige datoer. Tom Salversen har forklaret, at han udfærdigede et testamente for Xs bror, H. Det er rigtigt, at E ringede til hans kontor fredag den 1/7-2011, hvor de ikke fik kontakt. E oplyste, at han skulle lave et testamente for X. Han ringede tilbage samme dag, men fik ikke fat i E. Om mandagen talte han med E og fik at vide, at X var død. Han hørte efterfølgende ikke mere til sagen.

5 - 5 - Stine Stewart har forklaret, at hun er ansat ved skifteretten i Viborg, hvor boet efter X behandles. Hun sendte et brev ud til kontaktperson A. Det er rigtigt, at hun blev kontaktet af D den 12/ Hun gjorde et notat fra denne samtale. D oplyste, at afdøde havde lavet et formløst testamente, som A skulle bringe til advokat. Dette var ikke sket. I testamentet stod, at D skulle arve alt. En hjemmehjælper havde stået for udfærdigelsen af testamentet. Hun ringede til F, som bekræftede at have lavet testamentet. Hun bad F sende det ind til skifteretten, hvilket skete, og det blev senere sendt til bobestyrer. Hun ringede også til A den 12/ og bad A sende testamentet ind. A oplyste, at hun havde testamentet og ville sende det ind, men det skete aldrig. A oplyste, at indholdet af det formløse testamente var afdødes sidste ønske, og det var meningen, de skulle gå til advokat. Hun har ikke efterfølgende talt med bobestyrer. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument til støtte for påstanden gjort gældende: at afdøde under sin indlæggelse på Viborg Sygehus blev klar over hans tilstand var af kritisk karakter med risiko for nært forestående død, at afdøde derfor iværksatte oprettelse af testamente som hastesag at afdøde fredag den 1/ gav klart udtryk for sin sidste vilje. at denne sidste vilje kom til udstyk ved afdødes diktat, som blev nedskrevet. at diktatet der foreligger til sagen som bilag er at antage som et nødtestamente, idet døden indtraf lørdag den 2/ Det bestrides at der - som ved anbringender er insinueret i de sagsøgtes svarskrift - ved nedskrivning efter afdødes diktat er udvist nogen form for tvang, nogen form for svig, eller anden utilbørlig påvirkning af afdødes ønske eller vilje. I tillæg hertil gør sagsøger gældende at de sagsøgtes anbringende om ugyldighed indikerer eo ipso anerkendelse af et gældende (gyldigt) dokument en ugyldighed skal rettes imod, hvorved de sagsøgte på det grundlag anerkender der foreligger et dokument som en viljeserklæring. Sagsøgte har i påstandsdokumentet til støtte for sin påstand gjort gældende at "bilag 1- notatet" ikke er udtryk for afdøde Xs beslutning, at notatet ikke er oprettet af afdøde og at notatet derfor ikke er gyldig som nødtestamente, jfr. arvelovens 72, nr. 1. at betingelserne for at oprette nødtestamente, jfr. arvelovens 65, stk. 1, ikke var til stede, idet afdøde ikke selv havde opfattelse af, at han var i en situation - på grund af sygdom eller

6 - 6 - anden nødstilfælde - der forhindrede ham i at oprette testamente efter arvelovens 63 eller 64. at "bilag 1-notatet" må antages at være fremkaldt ved tvang, svig eller anden utilbørlig påvirkning, og at det derfor også er ugyldigt i medfør af arvelovens 75. Rettens begrundelse og afgørelse Efter arvelovens 65 kan en person, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette et notar- eller vidnetestamente, oprette et nødtestamente på en hvilken som helst måde. Det i sagen fremlagte udaterede notat blev efter forklaringerne skrevet af F under et besøg på Viborg Sygehus, hvor X var indlagt som følge af en faldulykke. Notatet er ikke underskrevet af X. Retten lægger til grund, at notatet efter sin ordlyd og efter forklaringen fra F skulle viderebringes til advokat med henblik på at blive gyldigt. Efter forklaringen fra E kontaktede han advokat Salversen den 1. juli 2011 for at aftale et møde mellem X og advokaten, hvilket ikke lykkedes, da advokaten var optaget. E har forklaret, at han lagde besked på advokatkontoret, hvilket er bekræftet af advokat Salversen. På denne baggrund og da det efter forklaringerne fra D, E og F må lægges til grund, at X var syg, men at det ikke stod klart for alle, at hans død var nært forestående, finder retten ikke, at D har bevist, at X var forhindret i at oprette et testamente, der opfyldte arvelovens formkrav. Allerede som følge heraf skal det udaterede notat ikke lægges til grund ved arvefordelingen i boet efter X. De sagsøgtes påstand om frifindelse tages således til følge. Henset til sagens resultat skal D betale sagsomkostninger til A, boet efter B og C med kr. Beløbet udgør de sagsøgtes udgifter til advokatbistand med tillæg af moms. Retten har lagt vægt på sagens genstand, omfang og kompleksitet. Thi kendes for ret: De sagsøgte, A, Boet efter B og C, frifindes. Sagsøgeren, D, skal inden 14 dage til A, Boet efter B og C betale sagsomkostninger med kr. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 a.