6 Den billedskabte virkelighed

Transkript

1 6 Den billedskabte virkelighed festlige billeder i tiden AF BENT FAUSING Virkeligheden er billedskabt; vi kan ikke forstå den, hvis vi ikke gennem sansning former den til billeder, som vi kan fortælle om Virkeligheden er for meget til at tage ind direkte, derfor må vi gøre den til billeder efter vores øjne. Virkeligheden kan ikke formidles og forstås virkeligt, kun billedligt via alle de billeder, vi bestandig danner af den. Virkeligheden er billedskabt Virkeligheden er lige foran os. Vi kan se og sanse den. Men allerede gennem vores sanser foretager vi en udvælgelse. Der findes ingen ren perception. Selve virkeligheden er heller ikke noget, der bare er. Den er også skabt af mennesker eller billedskabt, dvs. skabt for at blive opfattet og fortalt af mennesker. Med det sidste er jeg ved at nærme mig sagens kerne for denne artikel: Vi skaber virkeligheden via vores sanser; derigennem bliver virkeligheden tilrettelagt billedligt, så vi kan forstå og berette om den. Dermed er endnu en væsentlig pointe antydet: Vi må forholde os til billeder billedgørelser og symboler hvis vi vil forholde os til den faktiske virkelighed. Vi er billedskabende dyr. Virkeligheden og dens formidling er symbolsk, dvs. den medieres eller fortælles via billeder. Vi forstår virkeligheden gennem billeder, og vi skaber virkeligheden via billeder. Gennem et hovedeksempel med tilknytning til Frederik og Marys bryllup i maj 2004 vises, hvorledes billeder og udvælgelse af ét billede frem for andre og ønsket om at fortælle en historie går sammen. Spørgsmålene og de ledsagende svar, som artiklen er samlet om, er kort fortalt: Hvilket billede bruges? Hvorfor det særlige billede? _faktiske tekster_3k.indd 147 8/10/05 6:36:28 PM

2 Faktiske tekster fra sagprosa til reality Hvad fortælles gennem billedet? Hvordan fortælles det? Hvilken forbindelser skabes mellem billeder og os? Hvordan oplever vi via billeder? I et perspektiv til sidst vil helt andre festlige billeder fra samme tidspunkt i 2004 blive inddraget. De sidste eksempler vil nok vende op og ned på, hvad festlige billeder er; men ikke på hvad et billede er. Virkeligheden er billedskabt; vi kan ikke forstå den, hvis vi ikke gennem sansning former den til billeder, som vi kan fortælle om, konkluderer jeg afslutningsvis. Videre forklarer jeg: Virkeligheden er for meget til at tage ind direkte, derfor må vi gøre den til billeder efter vores øjne. Virkeligheden kan ikke formidles og forstås virkeligt, kun billedligt via alle de billeder, vi bestandig danner af den indre, ydre, konkrete, abstrakte, lydlige, smagsmæssige, kropslige og affektive. Det er det stof, som virkelighedens fortællinger, og fortællinger om virkeligheden, er skabt af. De visuelle medier hvor jeg tager så forskellige, og dog sammenhængende, som postkort, mobiltelefon, computer, tv og avisbilleder op har selvsagt central betydning i billeddannelsen og muligheden for at skabe fortællinger ud af virkelighedens mylder af sansninger samlet i et billede eller i et billedforløb. Lad os se nærmere efter på hovedeksemplet og de øvrige festlige billeder fra 2004 og derigennem arbejde os frem mod hele min afslutning: Figur 31. Kronprins Frederik og Mary Donaldsons hænder, tilsyneladende afbildet på skærmen eller displayet på en mobiltelefon _faktiske tekster_3k.indd 148 8/10/05 6:36:36 PM

3 Den billedskabte virkelighed Det lille og det store billede, den lille og den store fortælling Hovedeksemplet er et Go-Card, som jeg så i et stativ den 15. maj Hoveddelen af forsiden er et relativt enkelt billede, der viser en ring, der bliver sat på en hånd. Vi er tilbage til Frederik og Marys bryllup dagen før. Postkortet havde viste det sig været til at få en måned før brylluppet og var tilgængeligt lige så længe efter brylluppet. Billedet er således en konstruktion af det særlige betydningsfulde øjeblik, hvor to mennesker bliver forenet. 1 Billedet skulle foregribe ønsket om at se med og være til stede ved det særlige og højtidelige øjeblik, hvor foreningen symbolsk besejles med ringen. Efter brylluppet fungerede det som en reminder om, at man kunne have været med med det rette grej vel at mærke. Vi er tilsyneladende i Vor Frue Kirke, hvor vi via billeder var nærmere end de nærmeste pårørende og tilskuere. Billedet og teksten indeholder mere end denne privilegerede position i forhold til højtideligheden. Det er også et særligt billede fra den begivenhed, konstruktion eller ej, der ikke kun stiller os i en gunstig position, det indeholder desuden et væld af kulturelle symboler. Disse betydninger ligger indlejret i den faktiske begivenhed, som billedet er knyttet til, brylluppet mellem Frederik og Mary. Billedet er en konstruktion. Men en konstruktion, der har eksisteret i den faktiske virkelighed som postkort og derigennem taget sig ud som en del af den. Det konkrete billede og billederne imellem Lad os se lidt nærmere efter på det konkrete billede. Hvad indeholder det? Hvad betyder indholdet? Hvorfor ser det sådan ud, og hvilke konsekvenser har det? På den måde vil vi afdække alle de andre fortællinger og billedlag, som det rummer. Billedet er angiveligt et enkelt-billede fra live tv-transmissionen dagen før. Det er et close-up af to hænder, hvor man kan se det hvidlige stof på ærmet hos den, der får sat en ring på fingeren. To fingre er ved at sætte ringen på. Ringen befinder sig i centrum af Go-Cardets forside. Motivet er ud fra en umiddelbar betragtning en lille detalje i en lang ceremoni. Men det er det centrale punkt, hvor foreningen af to mennesker fuldbyrdes symbolsk. Det er et close-up af dette særlige øjeblik, som man har valgt at vise. Vi er tæt på via optik og teknik, tættere end vi ville kunne komme med det blotte øje, hvis vi var til stede _faktiske tekster_3k.indd 149 8/10/05 6:36:37 PM

4 Faktiske tekster fra sagprosa til reality Mikroskopet stammer fra tiden omkring 1900, hvor mange andre centrale optiske medier bliver opfundet og vinder indpas: fotografiet, diasapparatet, filmen og lidt senere tv. Mikroskopet gav os mulighed for at se ind i detaljer af f.eks. menneskelige celler, som vi ikke tidligere havde været i stand til at se. Man kan sige, at mikroskopet ligesom de andre visuelle medier på den tid muliggjorde close-upet, nærbilledet. Dette billede er knyttet til den tradition, fordi vi via optisk teknik bliver i stand til at se noget tæt på, vi ellers ikke ville have set. Samtidig er billedet knyttet til det, som de nye optiske medier også gav mulighed for, og som jeg vil kalde makroskopi; close-upet eller nærbilledet kan nemlig i form af et fotografi eller still-billede indeholde en hel fortælling om et liv i blot et billede. Eller syntesen af et helt liv kunne sammenfattes i et album eller på en filmrulle. Dette billede viser os detaljen: hænderne, ringen; og det viser os også makroskopien, syntetiseringen af den store fortælling, som dette billede og alle dets symboler indskriver sig i. Vi er umiddelbart i stand til at tilføre billedet noget, som er udenom og ikke er kommet med på dette close-up. Jeg tænker på de to hovedpersoners ansigter, deres tøj, kirkerummet og begivenheder og hændelser op til brylluppet. Samtidig vil helt andre og private billeder blive affødt af dette billede, eget livsforløb og egen kærlighed eller mangel derpå. Det kan også være en association sat i gang af spillet i kjolens stof, eller det kan være en bestemt kropsfornemmelse fremkommet via ceremoniens, billedernes, forløbets og musikkens rytme og stemning, osv. Der er mange billeder i sving i dette enkeltbillede, der giver os en plads på allerforreste række, hvor end ikke det menneskelige øje kan være med og iagttage. Virkeligheden opleves indefra, og vi ser med via de indtryk, vi har inde i os. De er med til at selektere visse sansninger frem for andre. I sansningen bidrager vi med egne fantasier og indre billeder, der skabes en udveksling af individuelle og almene billedannelser, fortællinger og associationer mellembilleder som jeg kalder dem. Mellembillederne er egne billeder, der udløses af og eventuelt blander sig med dele af mediebillederne, og som lægger sig mellem os og de viste billeder. 2 Nærbilledet forstærker åbenheden. Nærbilledet er et gennemsigtigt felt, hvor det indre og ydre interagerer. Nærbilledet er ikke et slutpunkt, sådan som det normalt bliver opfattet; nærmere kan vi ikke komme. Nærbilledet er derimod åbningens sted mod associationer og fornemmelser. Nærbilledet er det vaklende punkt på grund af alt det, det er i stand til at sammentrænge, indoptage og sprede. Nærbilledet bliver åbningen mod de menneskelige følelsesregistre og associationer _faktiske tekster_3k.indd 150 8/10/05 6:36:37 PM

5 Den billedskabte virkelighed De mange medier i mediet Ud over denne blanding af ydre mediebilleder og indre, mentale billeder er der også mange medier i mediet, postkortet. Både gamle medier og helt nye er til stede i hinanden, samtidige og usamtidige på én gang. Det er medier, der hvad enten de er meget eller mindre oppe i tiden bliver brugt og forstået. Vi har for det første angiveligt et close-up fra en live tv-transmission af et bryllup. Dette billede er også en reklame, en tv-reklame på en skærm, fordi billedet bliver brugt til at reklamere for et teleselskab, TDC, deres multimedie-telefoni og mobiltelefoner, som kan modtage live-transmissioner. Det er TV2, kan man se på selve skærmen, der formidler nyhederne via MMS på mobiltelefonen. Det gamle medie, tv, er gået i kompagniskab med de nye elektroniske medier, internet og mobiltelefoni for at generobre og udvide markedsandelene. 3 Samtidig er dette også et postkort. Postkortet er et gammelt medie, der opstår i kølvandet på fotografiets fødsel i 1839 og reproduktions- og transportmediernes udvidelse derefter. Nu kunne man fotografisk hente verden ind, og de nye transportmidler, ikke mindst jernbanen, kunne distribuere nyheder og billeder, også private, hurtigt i samspil med postvæsenet. Jernbanens udbredelse, fotografiet, korrespondance over nationale grænser og inden for dem hører tæt sammen. Postkortene var en af de mange måder at få det fjerne nærmere og hører dermed også både den gryende turisme og industrialiseringen og dens verdens- og industriudstillinger til. Man ville se det fjerne og det ukendte tæt på. Det kunne man komme til via et postkort. Postkort uden motiv bliver indført herhjemme i 1871 og kort efter kommer motiver udført i en eller anden grafisk form eller som fotografi til. 4 Go-Cardet er af helt ny dato. Også i dette tilfælde kan man sige, at det fjerne bliver bragt helt nært via close-up, der tilsyneladende giver os mulighed for at se det, som vi ikke ville have set, selv hvis vi havde været til stede ved begivenheden. Postkortet her skal ses i sammenhæng med nutidige fænomener som chat og SMS og den impulsivitet, som mobiltelefonen og -telefonien, der reklameres for, er udtryk for. Man griber et postkort i forbifarten og sender en hurtig hilsen. Write and Go: Go-Card er noget med fart på, som en bruger, Steffen på 22, forklarer på Go-Cards hjemmeside. 5 Hermed er også antydet det helt nye succesmedie, mobiltelefonen, der er indeholdt i det gamle medie, postkortet. Det er dog meget mere end en mobiltelefon. Fra at være en almindelig telefon uden ledning er mobiltelefonen blevet et lille håndholdt apparat, der kan formidle tale, tekstbeskeder (SMS), s, overføre og modtage data fra computer trådløst via Bluetooth, være diktafon, _faktiske tekster_3k.indd 151 8/10/05 6:36:38 PM

6 Faktiske tekster fra sagprosa til reality kalender, vækkeur, modtage og gemme billedbeskeder såvel enkeltbilleder som levende billeder ( MMS), og som også med sit indbyggede kamera kan optage og sende disse. Det, der tidligere var spredt på en lang række medier, er nu blevet samlet i et enkelt lille medie, multimedie, man kan have i sin (hule) hånd. Skulle man samle alle disse karakteristika, bliver skærmen, hvor man ser for at sende og modtage tekst- eller billedbeskeder, det samlende og centrale. Det er også skærmen, der samler det gamle og det nye medie. Postkortet var og er også en skærm inden for hvis rammer, der er et motiv, ligesom bogens afgrænsede tekstside er en skærm og en af de første medieskærme. Postkortet her indeholder således en skærm i en skærm. Skærmen opstår i renæssancen med opfindelsen af trykkemediet og centralperspektivet og dets afgrænsning af motivets rum. Samtidig indikerer skærmen to rum: Det rum der viser sig på skærmen, og det rum som tilskueren er i. Skærmen får dog først for alvor sit gennembrud med de visuelle medier, der kunne formidle direkte og live. Det sker i første omgang med radar, der stammer fra midten af 1930 erne, hvor der på skærmen via radiobølger viser sig en lille plet, som svarer til et skib eller et fly på en ganske bestemt position i virkeligheden. Omkring 1930 kommer de første eksperimenter med tv og dens skærm. Tv s force var og er live-transmissionen, i stedet for filmens forskudte tid. Derefter kom videokameraet, web-cams og nu mobiltelefonen, der kan optage og vise billeder på sin skærm. Vi har et standset billede på en dynamisk skærm. Havde billedet bevæget sig, var ringen kommet længere ind på fingeren. Den dynamiske skærm markerer en epoke i skærmens udvikling, fordi billedet konstant kan ændre sig og kræve betragterens fulde opmærksomhed. Skærmens billede stræber mod en total og visuel fuldstændighed og betragteren opfordres til at lægge sin skepsis bag sig og i stedet identificere sig med billedet, 6 forklarer skærm- og medieteoretikeren Lev Manovich, og det på trods af at skærmen egentlig bare er et billede af begrænset format anbragt i iagttagerens fysiske rum. Hertil er så blot at tilføje, at mobiltelefonen selv er dynamisk; den er med overalt, og det er attraktionen, at man kan se med på privilegerede betingelser lige meget, hvor man er. Så vi har ikke kun i skærmens udvikling fået en dynamisk skærm, vi har også fået et meget dynamisk medie og en meget mobil tilskuer _faktiske tekster_3k.indd 152 8/10/05 6:36:38 PM

7 Den billedskabte virkelighed De mange billeder i billedet Vi har mange beretninger og teoretiske termer for det, der på et symbolsk plan er ved at blive stadfæstet på billedet gennem ringen, der bliver sat på fingeren. Den ensomme Adam i Paradisets Have, der finder sin Eva er fortællingen i den kristne mytologi. Inden for jungiansk psykologi vil det blive kaldt foreningen af det mandlige og det kvindelige i brylluppet. Hos filosoffen og forfatteren Villy Sørensen ville det i tæt samklang hermed blive benævnt forlovelsessituationen eller broen mellem to livsstadier. Teoretikere som psykologen Daniel Stern, sociologen Eving Goffman, teologen Martin Buber og filosoffen Emmanuel Levinas ville mere bredt kalde det relatering, interaktion eller mødet. 7 Billedet viser blot en ganske særlig form herfor. Vi eksisterer i kraft af møder. Vi er sociale individer, der lever via interaktioner med andre mennesker. Vi får eksistens igennem relatering. For de fire sidstnævnte er ansigt-til-ansigt tilstedeværelsen central. Det er i levende live foran hinanden, at vi beviser vores eksistens og får eksistens via den andens tilstedeværelse i vores øjne. Denne fundamentale menneskelige bekræftelse i mødet ansigt-til-ansigt fører også til, at man via medier forøger at efterligne ansigtskommunikationen, den direkte person-til-person relatering. Man giver et firma en markant profil eller en særlig livshistorie, storytelling, via logo, branding, tv-reklamer og marketing. Men vi er også mere basalt ansigt-til-ansigt med en skærm. Skærmen kan ses som en repræsentant for det menneskelige ansigt, på grund af sin form og på grund af sin samtidige kombination af billede og lyd. Desuden er skærmen det, vi som nævnt retter vores ansigter mod, ligesom vi retter ansigtet mod andre mennesker, når vi er over for dem, ser på, taler og lytter til dem. Det gør vi også i forhold til dette postkort og dets afbildning af skærmen; vi ser på skærmen med vores øjne i vores ansigt. Her er godt nok ikke nogen ansigter direkte med på motivet, men vi bruger vores ansigter øjne og måske de andre sanser, der også sidder i ansigtet til at se på og sanse skærmen. Vi kan også meget let tilføje de konkrete ansigter, Frederiks og Marys ansigter, til sceneriet. Måske tilføjer vi også nogle andre ansigter, vores egne eller helt andre personers. Billedet indbyder ikke kun ved sin skærm og sin direkthed til vores deltagelse med vores sanser og mellembilleder, selve teksten forneden appellerer ret direkte til os om at være med om ikke andet på en kigger. I fantasiens rum, som close-up et især åbner for, fordi alt andet omkring motivet er skrællet bort, kan man forestille sig, at man placerer sig selv på en af pladserne i mødet eller brylluppet: Det er mig, der sætter eller får ringen på fingeren. Desuden er billedet med rundingen af kanten til højre grafisk formgivet, som om mobiltelefonen lå i højre hånd _faktiske tekster_3k.indd 153 8/10/05 6:36:38 PM

8 Faktiske tekster fra sagprosa til reality Ringen er det konkrete symbol på brylluppet, forlovelsessituationen, mødet, interaktionen, relateringen, eller hvad vi vælger at kalde det. Ringen er sluttet, siger man desuden. Det er den også i menneskelig, social henseende, idet to personer har fundet sammen og bliver et som par. Går det ikke, kan man lade sig skille fra hinanden og dermed opløse ringens integrering og helhed. Man tager dog ikke fotografier af skilsmisser og sætter dem heller ikke op på væggen eller ind i familiealbummet og laver heller ikke postkort af dem. Det særlige øjeblik Billedet og dets tekst pirrer ens ønske om at være med eller rettere se og høre med, når det helt store sker; og allerhelst være med lige i det øjeblik, det skelsættende før-og-efter finder sted. Hvad er det for et særligt billede, der formidles, og hvad er egentlig det særlige billede? Det særlige billede, der formidles, er som nævnt selve det øjeblik, hvor brylluppet, foreningen, mødet, interaktionen og relateringen sluttes og besegles i den kristne kirke. Ringen sluttes i bogstavelig forstand, og to mennesker bliver et. To adskilte du er bliver til et sluttet vi. Ringens cirkelform angiver uendelighed og evighed, til jeres dages ende. Nogle symbolforskere fremhæver, at ringen blot er en del af en kæde, altså et led i en endnu større forening. 8 J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre, der i tiden er en af de helt store succesfortællinger med mytologisk stof både som bog og film, udtrykker netop denne forbindelse mellem den lille og den store fortælling og tilkendegiver dermed tillige symbolernes stigende relevans i en afritualiseret verden med mangel på traditioner. Efter brylluppet viste man highlights i tv fra transmissionen af brylluppet. Særlige øjeblikke, mindeværdige situationer. Her et highlightene samlet til ét enkelt: Ringen der bliver sat på fingeren, en episode der meget markant, kort og enkelt tilkendegiver et før og et efter. Det er det skelsættende store øjeblik, der bliver set frem til, og tilbage på. Religionssociologen Mircea Eliade gør opmærksom på, at bryllup på græsk, telos, betyder indvielse, nemlig indvielse til noget nyt, en anden livsfase. 9 Det er den epokegørende overgang til den nye fase, der bliver visualiseret i billedet på postkortet _faktiske tekster_3k.indd 154 8/10/05 6:36:38 PM

9 Den billedskabte virkelighed Det særlige billede Ud over dette særlige øjeblik på menneskelig forening og evighed, som billedet på postkortet formidler, så kan man også tale om det særlige billede i en anden, mere filosofisk-æstetisk og abstrakt betydning. Begrebet stammer fra filosoffen Henri Bergson, 10 og jeg vil introducere det og også kort inddrage beslægtede tanker og tænkere. Vi kan ikke forholde os direkte til omverdenen; den er et kaos af stimuli, som vi filtrerer gennem vore sanser til relevante billeder og symboler, sådan som jeg også konstaterede i indledningen. Kun indirekte kan vi få hold på omverdenen, nemlig gennem billeder og symboler. Ad disse omveje sker der også en kvalificering af synet og verden. Virkeligheden kan vi gå længere og længere ind i og derved forsvinder billedet af syne. Billedet derimod må vi bøje af for, hvor meget det så end indbyder til nærvær og berøring. Vi kan aldrig konkret komme med til Frederik og Marys bryllup via billedet af det. Billedet udstiller vores begær efter at gå ind i billedet og være et med den virkelighed, som vi kun kan forstå via billeder. Virkeligheden består af billeder, der er formet af vores sansninger af virkeligheden. Vi kan kun opfatte verden indefra med vores egen krops sanser, der skaber billeder af verden. Kroppen er i sig selv et billede, som reflekterer de billeder, den kan bruge gennem de udspændinger, der er til stede i perception. Bergsons begreb udspænding skal forstås ret bogstaveligt, som en mental tiltrækning mod et billede, eller det rent fysisk at gribe ud efter det og i dette tilfælde altså tage et postkort. I begge tilfælde vil vi billedet noget. Kroppen er gennemgangssted for de bevægelser, vi modtager og dem, vi sender ud. Kroppen er et bindeled mellem de fænomener, der virker på os, og dem, vi påvirker. Der eksisterer ikke et billede uden en genstand, en referent som det hedder begrebsmæssigt, og dermed heller ikke uden følelse, eller som jeg foretrækker at benævne den, affekt. Vi omfatter alle elementer i vores omverden med følelser, affekter. Referenten er dermed heller ikke kun et fænomen i omverdenen, den er også en affekt, forstået som den sindsbevægelse, der er knyttet til fænomenet og dets form. Ringen og fingrene i det aktuelle eksempel. Billede, udspænding, omverden, krop, personlighed og affekt er forenet i det særlige billede, påpeger Henri Bergson. Der findes i totaliteten af billeder et billede, der foretrækkes frem for andre, som både er affektens hjemsted og ophav til handlinger, fysiske som mentale. Mange kunstnere vender tilbage til samme billeder og fortællinger, som de bearbejder igen og igen. Publikum søger ligeledes ofte de samme billeder og fortællinger igen og igen. Det særlige billede, der også kan være en række billeder, er midtpunktet i vores univers og _faktiske tekster_3k.indd 155 8/10/05 6:36:39 PM

10 Faktiske tekster fra sagprosa til reality det fysiske og mentale grundlag for vores personlighed. De mange valg, vi nu har mulighed for at gøre, forstærker kun søgningen mod det særlige billede og giver det betydning. I begyndelsen var ikke ordet, derimod affekten. Sådan reformulerer tegnanalytikeren Julia Kristeva skabelsesberetningen i Bibelen med henblik på at give et signalement af vores eksistens. Ordene kom til senere, fordi de er reaktionen på og forarbejdningen af en foruroligende, emotionel verden. Ordene er et redskab, som, tilsyneladende, beskytter mod den affektive verden. Med tilsyneladende hentyder jeg til Kristevas egen tese, at ordene ikke er stærke nok til at holde det emotionelle fra livet. Derfor må vi ritualisere affekternes stærke følelser gennem religion, massekultur, sædvaner, forskning og symboler. Vi forstår kun os selv og virkeligheden ad omveje, nemlig gennem de nævnte instanser og ikke mindst de billeder, der er knyttet til dem. Billedet kommer altså ind på to leder. Først som et fænomen i omverdenen, vi sanser, og som bibringer en subjektiv affekt. Sansningen og affekten samler vi så for det andet til almene billedgørelser såsom som sædvaner, ritualer, moral, videnskab, religion og mediebilleder for at forstå og få hold på dem. Gennem disse fortolkningsled bliver vi fortolkere af fænomener og affekter. Den subjektive følelse og oplevelse bliver derigennem intersubjektiv, fællesmenneskelig, idet den bliver holdt frem for andre som billeder i form af forskning, eventyr, sladder, fortællinger, ritualer, mediebilleder Sanseverdenen ikke i første omgang en verden af objekter; den er i første instans broget og bevægelig. Via sansninger er fænomenerne med til at samle følelser og erfaringer i billeder. Vi er billedskabende dyr, og den billedskabende evne er et af menneskets helt grundlæggende handlinger i lighed med at spise, sove eller bevæge sig. At skabe og finde billeder er med andre ord en basal bevidsthedsmæssig proces, og billeder skabes uophørligt af det materiale, sanserne stiller til rådighed. Nogle af disse billeder kan sammenstilles og bearbejdes i tænkning. Andre lader sig ikke benytte på den måde, de sammenføjes derimod på umiddelbar vis til drømme, eller de melder sig i vores fantaseren; og et meget stort antal af dem udgør for æstetikfilosoffen Susanne K. Langer tilsammen en af den menneskelige bevidstheds mest særegne og fundamentale frembringelser religionen. Bag alle fænomener gemmer sig religiøse symboler, ringen er et eksempel. Umiddelbart fremtræder de religiøse betydninger måske ikke klart, men som en ubestemt erindring og længsel er de til stede i brugen og behovet for billeder og ritualer. 11 Vender vi tilbage til det konkrete udgangspunkt, så er vi netop i religionen med dette billede. Billedet viser et symbol, ringen, der skal stå for evig kærlighed. Der _faktiske tekster_3k.indd 156 8/10/05 6:36:39 PM

11 Den billedskabte virkelighed er ikke tale om, at vi selv har fundet vores særlige billede, som vi spænder ud mod. Teleselskabet har på forhånd fundet det for os med indirekte og ubevidst støtte i mytologien og filosofien omkring møde, interaktion og relatering. TDC har teknologien til at trække det særlige billede og det særlige øjeblik nærmere til dig hvis du vel at mærke har mobiltelefonen med MMS og det hele. Teknologien bliver en hjælper til de særlige menneskelige øjeblikke og deres særegne følelsesladninger. Indirekte er postulatet, at firma og teknologi også gør modtageren mere menneskelig. Brylluppet var fortættet af følelser. Highlightene, man viste, var bestemt ud fra disse intense affektpunkter i begivenheden. Et særligt et, hvor alle tråde førte til og fra, var det øjeblik, hvor ringen blev sat på fingeren. Billedteksten og tekstens billede Teksten er sat med klare, moderne typer og står forneden og spørger os, om vi vil med til brylluppet i bestemt form, der kan kun være tale om ét, hvilket desuden tilkendegives i menuen i displayet, Kgl. bryllup. Billedet lover noget mere, nemlig det ganske særlige øjeblik og en særlig gunstig seerposition. Derudover viser skærmen, at det er TV2 s Nyheder, der formildes på displayet. Semiologen Roland Barthes er den første og stadig næsten eneste, der har undersøgt forholdet mellem tekst og billeder seriøst. Han bestemmer tekstens funktion i enkeltbilledet som en forankring, dvs. den styrer én betydning mod billedets mange betydninger. Billeder er mangebetydende, polysemiske, forklarer han. Tekstens funktion i levende billeder bestemmer han som afløsning, en stadig bevægelse og supplering af betydninger fra billederne til teksten og omvendt. 12 Billedet her på skærmen er et enkeltbillede, og det teksten derfor skal, hvis vi følger Barthes, er, at vi forankrer Frederik og Marys bryllup til billedet og ønsker at være med via mobiltelefon og TV2 Nyhederne. Det er selve begivenheden, dens følelser, billeder og symboler, der er det dragende. Mobiltelefonselskabet er sat som web-adresse med diskret lysegrå typografi i øverste venstre hjørne. Al tekst står til venstre, ringen føres på i den skriftløse del af billedfladen, hvilket giver handlingen større prægnans. TDC er blot leverandør af de gode oplevelser, resten er op til dig. Det er dit valg: Vil du være med, hvor det sker, eller ikke? Bolden er på din bane. Valgene er ikke givet af andre end dig selv. De tidligere autoriteter Gud, Konge og Fædreland er borte, og tilbage er individet med de mange valg for sig selv og sit liv og den stil, det liv skal have. De kongelige skal ikke mere regere, de skal blot som på dette postkort symbolisere _faktiske tekster_3k.indd 157 8/10/05 6:36:39 PM

12 Faktiske tekster fra sagprosa til reality Livsstil kan forstås i den snævre reklamebetydning som: Det kan jeg købe for at markere mig og min personlighed. Det kan med eksistens-sociologen Anthony Giddens tillige forstås bredere og mere holistisk som et valg af livsretninger, der foregår hele tiden i samfund uden mange traditioner, de post-traditionelle samfund i Vesten. Individet står bestandig over for at skulle reflektere over valg, hvor der tidligere ikke var valg, og som kun dét kan træffe beslutning om: Skal jeg leve alene, sammen, gøre karriere, være troende og i så fald hvilken tro, have den eller en anden mening om dette og hint, turde stole på eksperterne om forureningen, om influenza-vaccinationen Det, der tidligere var indiskutabelt, er nu lagt ud til den enkeltes refleksion og valg af livsstil og derigennem skabelsen af en fortælling om mig selv. Det giver så også en helt anden følelse af selv at styre og forme sit liv til en selvfortælling. Til interaktiviteten, deltagelsen og valget, der appelleres til generelt i den enkeltes liv i tiden, hører også interaktiviteten ved selve mediet. Med mobiltelefonen kan man ved hjælp af fingrene taste sig frem til netop det, man ønsker at se eller forme det billede og den tekst, man ønsker at sende. De mange valg øger netop behovet for stabile og rituelle billeder og symboler, som bl.a. et bryllup står for. Bryllupper er ikke for ingenting meget populære nu, jo større jo bedre. Man kan imod Barthes sige, at det ikke er muligt at forklare og adskille tekst og billede ved hjælp af forankrings-begrebet. Det er snarere en afløsning, for at bruge Barthes egen term eller hvad jeg vil benævne en gensidig dynamisk supplering, der er til stede, en bestandig udvidelse af betydninger, der vedvarende puffer til og forøger tekstens og billedets betydninger. I dette som andre eksempler i tiden. Vi skal ikke styres, vi vil have oplevelser, overraskelser og associationer, som vi selv er med til at vælge og forme som en del af vores mange valg i tiden. Der er ikke mere et analogt forhold mellem tekst og billede. Close-up et her forudsætter en stor forhåndsviden og evne til at lægge til med billeder fra det konkrete bryllup og fra fantasiens billeder. Teksten præciserer det særlige bryllup, der er på tale; men ikke på en måde, der lukker af. Afrundingen og den endelige formgivning må beskueren selv foretage, men kan også lade være og lade andre billeder komme til. Nogle gange styrer billedet ordene, andre gange styrer ordene billedet. Derved er jeg ved at nærme mig litteratur- og kunsthistorikeren W.J.T. Mitchells tese, at det ikke er muligt at betragte ord og billede som to forskellige former for repræsentation. De er begge visuelle fremtrædelser. Mitchell appellerer til at anskue ethvert medie som en imagetext, billedtekst, en blanding af ord og billede, hvis fremtrædelser ikke kan separeres og opstilles som modsætningspar: Alle medier er mixed media, og alle repræsentationer er blandede, der findes ingen ren visuel eller verbal kunst. 13 Nok er tekst- og billeddelen separat i et _faktiske tekster_3k.indd 158 8/10/05 6:36:39 PM

13 Den billedskabte virkelighed markeret felt for ordene og billedet, de fungerer dog ikke som separate enheder. De udgør snarere to komponenter i en helhed, der er bragt sammen. Denne bringen sammen er også det, betragteren selv skal gøre, og dermed være ét med skærmen, sådan som Manovich forklarer symbiosen. Den enkle farve og bogstavstil i webadressen viser kun diskret firmaet TDC, der er ophav til foreningen med det store billede. På skærmen er tillige angivet hvor det store billede kommer fra, TV2 Nyhederne. Vi har både en del, der leverer varen mobiltelefon og mobiltelefoni med MMS, og så en del, der leverer nyhederne på skærmen. Det, der forener i dette tilfælde, er den særlige nyhed og det særlige billede, som vi dermed kan få lov til at være en del af. 14 Genindlejre via billeder På denne side har vi de gamle symboler for forening via den kirkelige handling og ringen. På den anden side det hypermoderne elektroniske multimedie, som dette bliver formidlet i. Man forsøger at formidle menneskelighed og ritualisere via digital elektronik og derved at personliggøre teknologien. Billedet er en måde at genindlejre med Giddens begreb de menneskelige handlinger og ritualer, der er blevet fjernet, udlejret, i senmoderniteten og det posttraditionelle samfund. 15 En af de måder, vi opfatter verden og giver denne opfattelse videre på, er gennem billeder. Også her er der sket noget, både i vores forhold til billeder og i vores forskning i dem, sådan som det er fremgået i al fald indirekte i min brug af begreberne billeder og symboler. Det hele er så at sige bragt tilbage til det fundamentale. Fundamentet for billeder er vores krop. Det er derfra vores verden og vores fortællinger går, og det er via alle kroppens sanser, at billeder skabes. De formes ikke kun af øjnene, der ser, de opfattes også som lydbilleder, som kropslige fornemmelser, stemmens klang, af gangens lethed eller tyngde Alt dette kan man sammenfatte i sensoriske billeder, som er vores fortolkninger og rekonstruktioner af verden. Der er ikke tale om, at vi kopierer verden, vi bearbejder verden med vores sanser til forskellige billeder. Neurologen Antonio R. Damasio forklarer det således: Hvis du ser ud af vinduet på efterårslandskabet eller lytter til musikken, der spiller i baggrunden, eller lader fingrene løbe hen over en glat metalflade eller læser ordene på denne side linje for linje, perciperer du og danner derved billeder i forskellige sansemodaliteter. 16 Vores sanser, tanker og erindringer former hele tiden billeder af det stof, som det sensoriske apparat stiller dem til rådighed. Så i vores bearbejdning af indtryk til udtryk, er vi tillige med interaktivt og kreativt. Ved dette billede kan man tænke på fornemmelsen af de to hænder, der berø _faktiske tekster_3k.indd 159 8/10/05 6:36:40 PM

14 Faktiske tekster fra sagprosa til reality rer hinanden over for hånden, der holder telefonen. Tøjets farve og symbolske betydning den hvide brud og sløret og lydene fra kirkerummet versus de lyde, der er i det rum, hvor man modtager billedet fra brylluppet, eller lydene i ens hoved og krop. Alle disse sanseindtryk indgår som billeder sammen med det centrale billede på skærmen, vi vælger ud og koncentrerer vores bevidsthed om. Men alle billederne ender under alle omstændigheder i kroppen, hvorfra der så udgår billeder fra vores indre lager af billedindtryk. Oplevelsen ved billeder Hvorfor må vi følge med i disse billeder? Hvad er oplevelsesværdien ved dem? København og resten af landet lå øde hen bortset fra de steder, der var en del af bryllupssceneriet. Her var der masser af folk, ellers samledes man i hjemmene eller på caféer foran større eller mindre skærme. En side af oplevelsen har jeg berørt, nemlig den væsentlige at være med på første række og være medvirkende i resymboliseringen og reritualiseringen af verden i et betydningsfuldt øjeblik i den fortælling, som brylluppet er. Der er imidlertid andre oplevelser til stede ved billedet og billeder. Oplevelsen kan være som en punktvis gennembrydning af overvældende glæde eller sorg. Eller oplevelsen kan være som en vedvarende strøm af mindre følelser, som hele tiden er i os. Den første oplevelse er den pludselige og kortvarige gennemboring i form af lykke, sorg, forbitrelse, chok og lignende fundamentale og stærke affekter. Den anden oplevelse er tilbagetrukken og vedvarende. De sidste kalder Daniel Stern for vitalitetsfølelser, 17 de skal forstås som et diskret baggrundstæppe af fornemmelse og sensitivitet, der altid er til stede i eksistensen. De minder om den bestandige skaben af billeder, som Langer betoner, at den menneskelige bevidsthed uophørligt er i gang med at udføre. Denne vedvarende strøm vil modsat den bratte og punktvise gennemboring føles positiv eller blot neutral, fordi vi ikke bemærker den. Strømmen er en stilfærdig oplevelse af egen vitalitet og fornemmelse af at være i live. Det er en lind biologisk feedback, der er bundet til elementære livsprocesser som at ånde, blive sulten, falde i søvn, vågne og til fornemmelsen af, at tanker kommer og går. Det er billeder i den brede sensoriske forstand, som Damasio opfatter dem. Afbrydes den blide billedstrøm af en brat gennemboring, kan det opleves meget negativt, fordi strømmen ikke mere bare flyder; eller det kan opleves som meget positivt som den usigelige lykke, der pludselig bobler op i en. Hvis vi bliver ved billedet her, er der en rytme og vitalitet knyttet til hændernes _faktiske tekster_3k.indd 160 8/10/05 6:36:40 PM

15 Den billedskabte virkelighed berøring og retningen mod højre, ligesom de vertikale linjer giver retning og bevægelse. De kropslige farver mod det lyse ærme og den røde ring og vielsesringen, der er med til at fuldføre ceremonien, er bestanddele ikke kun af billedet, men også synæstetiske fornemmelser af stof og stoflighed, krop og kropslighed, der er knyttet til vitalitet og liv. Billedet er et ud af mange i et forløb, det særlige øjebliks billede, hvor forandringen fra ikke at være gift til at være det er indfanget eller genskabt. Det er et øjeblik, der er kilde til store ængstelse og lykke. Der er i dette tilfælde mere tale om gradvis ceremoniel opbygning til en gennembrydning end en brat, punktvis gennembrydning. Oplevelsens to separate grundformer, den vedvarende strøm og den punktuelle gennemboring, der er beskrevet ovenfor, er her suppleret med en tredje udgave i form af en fusion, hvor den ene grundform leder til den anden. De dobbelte følelser af ængstelse og lykke kan være knyttet direkte til scener fra brylluppet. De kan i lige så høj grad være af egen personlig karakter, hvor disse billeder blot bliver udløsere for følelser, der kan få tårerne til at løbe af ængstelse, lettelse og glæde. Naturligvis vil disse billeders kvalitet i sidste instans være en konsekvens af mødet mellem de ydre billeder, som her på postkortet, og så de indre, mentale billeder af egne erfaringer og modsætningerne eller sammenfaldet mellem dem. 18 Andre festlige billeder i tiden Andre billeder, der inviterede til fest, på samme tid i maj i medierne var de amerikanske soldaters rituelle og ydmygende fremvisning af fanger i Abu Ghraibfængslet i Irak. Fangevogterne er tilsyneladende stolte af gerningen, kigger direkte i kameraet og hånler med armene sejrrigt og sejt over kors, eller med fangerne i hundesnor. Det minder om en mellemting mellem familiefotografier, rituelle indvielser, som man kender fra forsvaret og kostskoler, og orgiet. Det var en anden type fest, men igen formidlet via mange visuelle medier: internet, aviser og tv. Man talte om, at billeder var blevet et taktisk våben, hvor ydmygende billeder bliver fyret af mod fjenden, som svarer igen med andre ydmygende billeder fra virkeligheden. 19 Umiddelbart efter at billederne fra amerikanernes nedværdigende forhør og udstillinger af fanger i Abu Ghraib var kommet frem, viste terrorister videooptagelser af henrettelsen af en amerikansk ingeniør _faktiske tekster_3k.indd 161 8/10/05 6:36:40 PM

16 Faktiske tekster fra sagprosa til reality Figur 32. Fra Abu Ghraib fængslet, Irak. Figur 33. Fra Abu Ghraib fængslet, Irak _faktiske tekster_3k.indd 162 8/10/05 6:36:40 PM

17 Den billedskabte virkelighed Der er langt fra Abu Ghraib-billederne til bryllupssenariet på postkortet. To meget forskellige fester og meget forskellige måder at skabe billeder på og dermed billedskabe virkeligheden. Brylluppet var en gigantisk reritualisering og resymbolisering af samfundet, en påmindelse om, at vi forstår verden gennem symbolers billeder, og det er vejen ad hvilken, vi kan formidle om den. Set i relaterings-, interaktions- eller mødessammenhæng er der også stor forskel på de to former for festbilleder. Brylluppet og ring-ceremonien bekræfter, at to er blevet ført sammen i ægteskab, samtidig er billedet som close-up en relatering til os og opfordring om at træde nærmere og være med i billedet på forreste række. Umiddelbart set er der kun det modsatte i Abu Ghraib-billederne, nemlig afstand og tvungen relatering, interaktion og møde. Hvis man ser på soldaterne, kigger de imidlertid direkte på os, relaterer, interagerer og møder nogen uden for billedet. Hvem? CIA? Andre soldater? Familien? Fjenden? Os? Alle er mulige. At billederne af ydmygelserne i Abu Ghraib behøvede de billedlige-symbolske gevandter fra familiefotografiets form og orgiets udskejelser, kom bag på mange. Igen talte virkeligheden ikke rent, men igennem billeddannelser. Disse billeder gjorde ydmygelserne endnu værre at tage, fordi de viste en stor bevidsthed om iscenesættelsen gennem tilrettelæggelsen foran kameraet i form af bunker af nøgne kroppe og den symbolske afskydning af kønsorganer. Figur 34. Ekstra Bladets forside, 21. august _faktiske tekster_3k.indd 163 8/10/05 6:36:41 PM

18 Faktiske tekster fra sagprosa til reality Senere i august 2004 dukker billeder af rituelle efterligninger af Abu Ghraibbillederne fra den danske Camp Eden-lejr frem. Vi er tilbage i Paradisets Have, men Adam leder ikke efter en Eva, som han kan forenes med, derimod foreviges tableauer, der viser danske officerer, der behandler andre danske soldater, som var de fanger i Abu Ghraib-fængslet. Billederne bliver lagt ud på den lokale webside for Camp Eden. Igen bemærker man den stærke appel udadtil i handlingen og i de udadvendte blikke hos de magthavende aktører: Se mig, se hvad jeg gør, se hvad jeg tør og kan gøre. En grov spøg eller en dum provokation eller rå leg for at dæmpe stress og ængstelse? Tilbage står en fornemmelse af, at tropperne nok kommer fra demokratiske lande og skulle kæmpe for demokratiets indførelse i Irak og senere forsvare demokratiet i efterkrigen i landet, men at psyken ikke er sådan at demokratisere. Igen som ved bryllupsbilledet har vi et billede, der er en konstruktion af et andet virkeligt billede. Men også i dette tilfælde et konstrueret billede, som fungerer i den faktiske virkelighed, det være sig som selve scenariet i virkeligheden i Camp Eden, som fotografisk optagelse, som billede på nettet, som forsidebillede i avisen og i tv. 20 Tilbage står spørgsmålene: Hvorfor bliver disse billeder taget? Hvorfor ikke blot torturere eller efterligne torturen uden billeder? Fordi vi forstår verden gennem billeder og laver dem både til de gode og de onde fester. Vi kan tilsyneladende ikke lade være. Vi er billedskabende dyr. Den billedskabte virkelighed Virkeligheden er billedskabt, vi kan ikke forstå den, hvis vi ikke former den til billeder, som vi kan sanse og fortælle om. Virkeligheden er for meget til at tage ind direkte, derfor må vi ritualisere og gøre den til billeder i vores øjne. Virkeligheden kan ikke formidles og forstås virkeligt, den kan kun formidles og forstås gennem alle de former for billeder, vi bestandig danner af den indre, ydre, konkrete, abstrakte, lydlige, smagsmæssige, kropslige, affektive mv. Det er det stof, som virkelighedens fortællinger, og fortællinger om virkeligheden er skabt af. De visuelle medier har selvsagt en særlig fundamental betydning i billedannelsen og muligheden for at skabe fortællinger ud af virkelighedens mylder af sansninger samlet i et billede eller i et billedforløb. Vi tilegner os verden og former verden gennem de billeder, vi skaber og opsøger. Vi går ud i verden via vores billeder, og verden går ind i os gennem sine billeder. Kroppen er det samlende punkt og gennemgangsled for billederne, der kommer til og fra os. Vi er ikke kun sansende subjekter, vi er til stadighed symbolskabende og får styr på sanseiagttagelser ved billeddannelser. Anderledes _faktiske tekster_3k.indd 164 8/10/05 6:36:42 PM

19 Den billedskabte virkelighed udtrykt, at se og sanse er i sig selv en formuleringsproces. Billederne, der har været inddraget her, har altså været formuleret indvendigt, før de bliver ført ud i livet som konkrete billeder. Det behov er tilsyneladende så stort, at man ikke kan lade være. Billederne må ud i drømme, i konkrete billeder konstruerede eller ej, i fantasier, i lydbilleder, i ordbilleder, i kropslige udtryk, i overfladefornemmelser og i synæstetiske sansninger. Verden opleves indefra, og vi får en mulighed for at se den udefra gennem de billeder, der skabes af det materiale. I lyst og nød. Noter Den billedskabte virkelighed var også titlen på et tværfagligt forskningsprojekt, som jeg deltog i på Københavns Universitet fra 1995 til Artiklen har kun i få ideer rod i mit arbejde i forbindelse med det projekt. Forskningsarbejdet dengang har alligevel indirekte været befordrende for at skrive denne artikel nu. Derfor denne hilsen på dette sted og i en del af artiklens titel. 1 Oplysninger om kortet stammer fra mail fra TDC-Marketing Jf. Fausing s. 37ff. 3 I 2000 havde danskerne skåret 11 minutter af deres daglige tv-forbrug. De 11 minutter gik til internet og mobiltelefoni i stedet, viste det sig. Derefter supplerede det gamle medie, tv, med udvidelser på internet og via MMS-transmissionerne på mobiltelefoner. Jf. Dorthe Ravn Vi har for travlt til mere tv i: Berlingske Tidende 12. marts Posthistorisk Leksikon København 1999, opslag postkort august 2004 ( Måske har dette forhold bevirket, at salg og forsendelse af almindelige postkort ikke er faldet, efter at de elektroniske postkort har vundet frem. Alt tyder på, at de to former lever side om side, selv om de elektroniske vinder stærkt frem, falder antallet af almindelige postkort ikke, jf. Magnus Gudnason Postkortenes himmelflugt fra papiret ud i cyberspace. Speciale, Afd. for Æstetik & Visuel Kommunikation/Medier, Inst. for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Manovich s Videre om disse teoretikere, deres teorier og ansigtsgørelsen via medier i Fausing s. 30ff. 8 Bl.a. Cirlot s Eliade s. 127f. 10 Nærmere om Henri Bergson og relevant litteratur til afsnittet i artiklen her om det særlige billede i Fausing s. 25ff, s. 141ff. 11 Jf. Eliade s Barthes 1980 s Mitchell s _faktiske tekster_3k.indd 165 8/10/05 6:36:43 PM

20 Faktiske tekster fra sagprosa til reality 14 Både DR-TV og TV2 udgav umiddelbart efter brylluppet dobbelt DVD er med dækningerne af brylluppet og med andre udsendelser knyttet til brylluppet. 15 Giddens s. 72ff. 16 Damasio s Damasio forklarer selv åbenhjertigt om sammenfaldet mellem hans tanker og termer og ideer hos Stern og Langer og takker samtidig generøst læsere af hans forrige bog, som jeg lige har citeret fra, for at have gjort ham opmærksom på forholdet: Mit begreb om baggrundsfølelser svarer til det begreb om vitalitets[følelser], der er fremsat af udviklingspsykologen Daniel Stern, et begreb, han bruger i sit arbejde med spædbørn. Dette begreb blev første gang antydet af den bemærkelsesværdige, men ubesungne amerikanske filosof Susanne Langer (Damasio s. 289). 17 Stern s. 63ff. En nærmere introduktion til Stern, hans begreber og metodiske landskab findes i Fausing s. 283ff. 18 Jf. Og det hele kongerige interview med Bent Fausing af Kirsten Boas, Kristeligt Dagblad. 6. maj Jyllands-Posten , Fotografiet er den nye tids missiler interview med Bent Fausing af Stig Olesen. 20 Billedet blev bragt i Ekstra Bladet 21. august Derefter satte det en heftig debat i gang i alle medier samt Forsvarskademiet og ministeriet. Anvendt litteratur Roland Barthes Billedets retorik (1964) i: B. Fausing/P. Larsen red. Visuel kommunikation bd. 1. Medusa (1980). Henri Bergson Stof og hukommelse. Munksgaards Forlag (1896). J. E. Cirlot Symbols. Routledge. London 1990 (1962). Antonio R. Damasio Descartes fejltagelse: følelse, fornuft og den menneskelige hjerne. Hans Reitzels Forlag (1994) Antonio R. Damasio Fornemmelsen af det, der sker. Hans Reitzels Forlag (1999). Mircea Eliade Helligt og profant: om religionens væsen. Det Lille Forlag (1957). Bent Fausing Synet som sans. Tiderne skifter (1996). Bent Fausing Bevægende billeder: om billeder og affekt. Tiderne skifter (2000). Bent Fausing Ansigt til ansigt: ansigtets betydning i og udenfor visuelle medier. Tiderne skifter Anthony Giddens Modernitet og selvidentitet: selvet og samfundet under sen-moderniteten. Hans Reitzels Forlag (1991). Susanne K. Langer Menneske og symbol: en studie i fornuftens, ritualets og kunstens symboler. Gyldendal (1942). Lev Manovich Elementer til en arkæologi for computerskærmen i: B. Fausing/E. Novrup Redvall red. I billedet er alt muligt. Tiderne skifter W.J.T. Mitchell Picture theory: essays on verbal and visual representation. University of Cicago Press. Chicago/London Daniel N. Stern Barnets interpersonelle univers. Hans Reitzels Forlag (1985) _faktiske tekster_3k.indd 166 8/10/05 6:36:43 PM