v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

Transkript

1 Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. v8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. v9 Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, v10 eller give ham en slange, når han beder om en fisk? v11 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Bøn: St. Bededag har rødder helt tilbage i slutningen af 1600-tallet. Fra 1686 begyndte man at samles fjerde fredag efter påske til bod, bøn og besindelse. I sin tid var anledningen krig og fattigdom. Landet var forarmet på grund af svenskekrigene. Krig, fattigdom og epidemier blev på denne måde ikke kun tolket som ulykkelige hændelser, men som påmindelse om menneskehedens kollektive skyld. Det danske folk havde mistet ikke kun en rolig, fredelig hverdag, men også oplevelsen af fællesskabet med Gud. Håbet var, at man ved at bøje sig for Gud og bede til Ham, kunne bane vej for Guds hjælp i nøden. Derfor samledes man i kirkerne til Bededag. Vi er også samlet til gudstjeneste på St. Bededag. For os er situationen nærmest modsat. I dag er St. Bededag blevet den store konfirmationsdag og vi lever i et folk, hvor der er fred og større velstand end nogensinde før.

2 Det bør vi tolke som et udtryk for Guds gavmildhed og godhed, for Gud har virkelig velsignet os, så vi ikke mangler noget materielt i Danmark. Og til en konfirmationsfest glæder vi os sammen med familie og venner over de unge mennesker, der har en forunderlig fremtid foran sig. Men har vi så grund til at bede i dag, ligesom de havde grund til det i 1686? Ja, det har vi faktisk. Når vi har det svært, så beder vi om Guds hjælp og indgriben og når vi har det godt, så takker vi Gud for hans gode gaver. Vi har altid brug for at bede, for bøn er det som forbinder os med Gud bønnen er vores måde at tale med Gud og høre ham tale til os. Og uanset, hvordan vores livssituation er, hvordan vi har det, så er vejen til det gode liv, at vi er i forbindelse med Gud. Glemmer vi Gud i de svære tider, så fortvivler vi glemmer vi Gud i tider med overflod, så gør vi os selv til Gud og tror at vi kun skal takke os selv. Jeg vil i dag gerne tale om Det gode liv. Jesus viser os nemlig vejen til det gode liv i dag, nemlig at leve i bøn til Gud, både medgang og modgang. 1. Del Det gode liv Mennesket har altid stræbt efter at have et godt liv. Vi har en trang i os til at opleve noget godt. Når dagen begynder, så håber vi på at den vil bringe os gode oplevelser vi begynder ikke dagen med at ønske at vi vil få en masse dårlige oplevelser i dag. Vi ved at noget er galt, hvis nogen vi kender har lyst til at være destruktiv overfor sig selv. Når unge piger får anoreksi eller skærer i sig selv, så ved vi at det er sygdomme og problemer der skal behandles. At have en sund krop, et godt helbred, være i godt humør, have noget interessant og meningsfyldt at fylde sin dag med, hvad enten det nu er skole, arbejde eller fritid det er alt sammen en del af et godt liv. Det vil vi gerne have. Nu skal der snart være folketingsvalg hvornår det kommer ved vi ikke men det som alle politikere er optaget af er, at vi danskere skal have et godt liv. Og vi skal forsøge at finde ud af, hvem vi tror, der bedst kan give os et godt liv i Danmark, med fred, velstand og fremgang.

3 Men der hører mere til. For vi skal også have nogen at dele det gode liv med for at det er godt. I den her tid er der fokus på ensomhed, som et samfundsmæssigt problem og det forstår man godt. Hvis man har en familie og gode venner, som man kan opleve hverdag og fest sammen med, så bliver livet meget bedre. Gud så, at det ikke var godt for Adam at være alene, så derfor skabte Gud Eva vi har brug for fællesskabet med hinanden. Kærligheden knytter os sammen og når vi oplever at elske og være elsket, så er det først for alvor at vi får et godt liv. Mennesker har altså altid stræbt efter at have et godt liv. Hvorfor egentlig det? Det giver bibelen os et svar på. Den fortæller nemlig, hvordan vi mennesker er skabt i Guds billede, så vi ligner Gud. Og den Gud vi møder i bibelen er god det er en Gud, der skaber liv, skaber skønhed og glæde, en forunderlig fantasifuld skaber. Gud er god og han ønsker, ligesom os, at vi skal have et godt liv det ønsker han for alle mennesker, for alle mennesker er lige højt elsket af ham. Gud har skænket os livet derfor lever vi det bedst med ham. Og det smerter ham, at der på denne jord ikke kun er det gode. Der er også ondskab, ulykke og smerte og ikke mindst døden. Det gode vi kan opleve er truet. Det er derfor at Jesus opfordrer os til at bede til Gud og søge hjælp hos ham. Han vil give os gode gaver til et godt liv på jorden. Og han vil også hjælpe os den dag, hvor vi bliver lagt i en grav og døden ser ud til at have vundet. Det var derfor at Gud sendte sin søn, Jesus Kristus, til denne verden. Han kom for at overvinde døden og det gjorde han. Jesus døde, men opstod af graven igen og han har givet os det løfte, at når vi tror på ham, så skal vi også opstå engang til et evigt liv. Det gode liv på denne jord har en fortsættelse på en ny jord, en jord renset for alt ondt og hvor vi kun skal opleve et godt liv i evighed. Så når vi holder gudstjeneste her i Lemvig Bykirke og samles til bøn, sang og for at lytte til Guds ord til os, så er det fordi vi tror, at Gud vil hjælpe os til et godt liv, ikke kun engang i fremtiden, når dette liv er forbi, men også på denne jord, i dag. Han vil hjælpe os til et godt liv i hverdagen, med hinanden og i troen på Ham. 2.Del Hvordan hjælper Gud?

4 Det gør han først ved at give os nogle regler. Det lyder måske ret kedeligt: I kender sikkert ordsproget: Regler er til for at brydes, og selvfølgelig kan regler kan være ret upopulære. Men det kan også være ret praktiske. Tag f.eks. de uskrevne regler om, hvordan man opfører sig. Det er faktisk rart at der er en uskrevet regel om at man ikke bøvser højlydt eller piller næse, når man er sammen med andre. Eller en regel om at man ikke bare vader ind i andre menneskers huse, men man bliver stående udenfor og banker på. Det er også rart at der findes ordensregler, som man overholder når man er på biblioteket, så der ikke kommer nogen ind og larmer eller snakker højlydt der. Eller på gaden, så hundeejere samler det op, som deres hunde efterlader. Når vi skal køre i trafikken, så glæder vi os over færdselsregler, der holder styr på at vi kan færdes uden at komme til skade, selvom det kan være træls at få en bøde for at køre uden sele. Regler har den gode betydning, at de værner om det gode liv, som vi skal have med hinanden. Men har uskrevne regler, ordensregler og færdselsregler noget med Gud at gøre? Ja, han har i alt fald skabt os med en sans for, hvad der er rigtigt og forkert og hvad er en sund og god måde at omgås andre på. Men der er også en mere direkte måde, at Gud har givet os regler for det gode liv. Konfirmanderne har i altfald lært 10 af de regler, så de kan dem udenad De ti bud er Guds regler for menneskelivet. Når vi forsøger at leve efter dem, så får vi et godt liv. Det er faktisk ret logisk. Vi får et bedre liv, hvis vi ikke skal være bekymret for at stille vores webergrill ude i haven for der er en regel om at vi ikke må stjæle, så folk der går forbi ved, at de ikke må tage den. Det er også meget rart at vi kan regne med at andre siger sandheden og ikke lyver for os, for at opnå en eller anden fordel. Og når nogen er gift, så ved alle andre at de ikke må bryde deres ægteskab, så mand og kone har fred til at finde ud af det med hinanden. På samme måde er det med den regel, som Jesus giver i dagens tekst fra Mattæusevangeliet. Vi kalder den for den gyldne regel: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Når vi lever efter den, så får vi et godt liv her på jorden. Det gør ganske enkelt livet bedre, hvis vi har det i baghovedet som en huskeregel. For det første fordi den forhindrer os i at gøre andre ondt.

5 Når jeg tænker før jeg taler: Vil jeg bryde mig om, at nogen talte sådan her til mig eller om mig? Hvis ikke, så skal jeg holde min mund eller sige noget andet, noget positivt. Når jeg tænker før jeg handler: Vil jeg bryde mig om, at nogen gjorde det her imod mig? Hvis ikke, så må jeg standse op og sætte mig den andens sted hvad mon vedkommende ville blive glad for at jeg gjorde? På samme måde, når jeg vælger ikke at gøre det gode mod min næste, når jeg ser at han eller hun er ensom eller ked af det eller hjælpeløs. Det kan godt være at du synes det er en selvfølge. Hvorfor skal jeg høre om den gyldne regel? - den kender jeg godt og selvfølgelig skal man leve efter den. Ja, men vi har brug for at høre den igen og igen og blive mindet om den, så vi også rent faktisk gør det som den siger. Jeg har i alt fald brug for at høre den og øve mig i den. Ligesom der er mange andre ting i livet der kræver øvelse, sådan skal jeg også øve mig at gøre det gode. Og det første jeg skal gøre, når jeg gerne vil leve efter den gyldne regel og de andre gode regler vi finder i bibelen, er at bede Gud om hjælp til det. For det er Gud der kan give mig kærlighed og kraft og vilje til at fremme det gode liv. Ja, faktisk er det ham, som vi skal takke, hver gang det lykkes os at gøre livet lidt bedre for hinanden. 3. del Men hjælper Gud altid? Til afslutning med konfirmanderne i mandags havde vi en lille quiz. Den endte heldigvis uafgjort så alle fik en flødebolle. Der var dog et af spørgsmålene, som jeg bagefter tænkte lidt mere over. Det var spørgsmålet: Hvem er Jemima? Der er selvfølgelig mange personer i bibelen, som jeg ikke kan huske navnet på, men hende her burde jeg kunne huske, for jeg holdt faktisk en prædiken om hende og hendes to søstre for 4 år siden. Jemima, Kesia og Keren-Happuk var tre smukke kvinder. Så smukke, at deres lige ikke fandtes i landet. Og deres far gav dem, ganske uhørt, arvelod sammen med deres 7 brødre. De tre smukke døtre: Jemima, Kesia og Keren-Happuk spiller ikke nogen stor rolle i bibelen, men det gør deres far. For han hed Job. Job kender vi, men ikke for skønhed eller lykke.

6 Han er kendt som den der oplevede en forfærdelig ulykke, hvor alt blev taget fra ham, hans børn, hans rigdom og gode helbred. Til sidst sidder han i askedyngen og ønsker, at han aldrig nogensinde var blevet født. I samtaler med sine 4 venner og ikke mindst i hans samtaler med Gud bliver spørgsmålet om lidelsens problem ikke en teoretisk diskussion, men blodig alvor. Vi kan opleve det samme som Job i de fleste tilfælde i meget mindre grad, men alligevel, så kender vi godt til hans oplevelse. Vi beder Gud om noget. Vi søger Ham og banker på hos ham og så giver han os et brød. Det siger Jesus i altfald, men nogle gange ligner brødet til forveksling en sten. Måske har vi bedt om et nyt arbejde og vi står med endnu et afslag i hånden og det ligner en sten. Det føles som en sten og smager som en sten. Eller vi har bedt for den eksamen vi skal til, men vi dumper. Jesus siger, at Gud ikke vil give os en slange, når vi beder om en fisk, så min dumpede eksamen må være en fisk men den vrider sig som en slange. Nogle gang oplever jeg nederlag og problemer i mit liv og det føles som om at Gud ikke giver mig gode gaver, men det modsatte. Det gode liv synes rimelig langt væk, når man oplever tab eller det man beder om ikke sker. Men når vi har det sådan, så skal vi lære af Job og hvad der skete med ham. Han fik ikke svar på, hvorfor det onde havde ramt ham, men han lærte Gud at kende ved at holde ud i bøn og tro. Det som han lærte er det sammen som Jesus vil lære os. At Gud er vores himmelske far og hans højeste ønske er at vi skal leve det gode liv. Men vi lever altså på en jord, hvor det onde findes og Den onde har magt og det bor også i os selv. Derfor kan Guds vej for os nogle gange være snoet og underlig, men den fører os altid til det gode liv. For det gode liv er først og fremmest at kende Gud og tro på Ham. Det man altid får når man beder, er Guds nærvær, han kommer til os. Jemima, Kesia og Keren-Happuk var Jobs døtre. Hvordan kunne jeg glemme deres navne?? Det var de tre døtre, som Job fik, da han efter sin lidelse, til allersidst i fortællingen fik alt det han havde mistet tilbage. Job kom igennem lidelsen.

7 Han holdt ud og mistede undervejs ikke troen på Gud. Det gode liv kan kræve kampe med Gud og med livet. Men det er præcis det som Gud ønsker vi skal gøre. Blive ved med at bede, søge og banke på kæmpe for det gode liv. Resultatet med Job blev en mand der i endnu højere grad end før var gudsfrygtig og from. Han kom virkelig til at opleve Guds frelse og velsignelse. Afslutning Til sidst et par glimt fra nogle gamle vise danskere. Søren Kirkegaard skriver sådan her om Guds svar på vore bønner: "Tænk dig en ældre, der sad i sin stue og gjorde nogle forberedelser til at glæde et barn, der skulle komme til en bestemt tid. Men barnet kom for tidligt. Det bankede, men der blev ikke lukket op. Og barnet kunne se, at der var nogen i stuen, thi der var lys. Altså høres jo barnets banken, og dog blev der ikke lukket op. Da blev barnet trist og ulykkelig. For hvorfor lukkedes der ikke op? Fordi forbered-elserne til glæden ikke var ganske færdige." Og H.C.Andersen skriver om den grimme Ælling. Den stakkes Ælling blev jaget af dem Alle sammen, selv hans søskende var så onde imod ham, og de sagde altid: Bare katten ville tage dig, dit fæle spektakel for den grimme ælling var det rigtig svært at se noget godt i livet, da den voksede op i Andegården. Men der var noget meget bedre i vente til den, da den til sidst kunne folde vingerne ud og flyve som en svane. Så megen lykke drømte jeg ikke om, da jeg var den grimme Ælling, slutter H.C. Andersen. Gud har mange veje for os til det gode liv. Nogle er ganske hverdagsagtige og handler om familie og gode venner og på vejen lærer Gud os de gode regler for livet. Andre slår større sving og går gennem dybe dale og høje bjerge, men fælles for alle Guds veje er at de fører os hjem til Ham. Til et evigt liv i Guds paradis, på den nye jord, hvor Han engang skal sige Se, jeg gør alting nyt. Amen.