Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til fremme af viden og dialog om ligestilling, social kontrol og seksualitet

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til fremme af viden og dialog om ligestilling, social kontrol og seksualitet Ansøgningsfrist d. 27. oktober 2014 kl. 12. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund for puljen Projektets målgruppe Puljens formål Forventede resultater Ansøgerkreds Projektperiode Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Kriterier for tildeling af støtte Krav til beskrivelse af projektet Krav til målbeskrivelse og dokumentation Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til: Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse Side 1 af 10

2 1. Indledning Der udbydes hermed en ansøgningspulje på kr. til støtte af konkrete aktiviteter, der fremmer viden og dialog om ligestilling, seksualitet og social kontrol med henblik på dialogbaseret holdningsbearbejdelse i forhold til ligestilling for derigennem at understøtte, at nydanske unge bliver i stand til at sige fra over for stærk social kontrol, herunder begrænsninger af deres udfoldelsesmuligheder som bunder i deres køn. Midlerne til puljen er afsat på FL , som er afsat til gennemførsel af ligestillingsinitiativer rettet mod personer med indvandrerbaggrund. Med denne pulje sættes der særligt fokus på sammenhængen mellem social kontrol og ligestilling mellem kønnene. Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2014 kl Baggrund for puljen Det fremgår af Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2014, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil igangsætte konkrete aktiviteter, som skaber viden og dialog om ligestilling, social kontrol og seksualitet fx i folkeskolen og blandt forældre. Aktiviteterne skal understøtte den debat, der allerede er blandt unge nydanskere om ligestilling og social kontrol. Ligestilling og retten til at bestemme over egen krop og eget liv uanset køn er grundlæggende værdier i det danske samfund. Alligevel er der nydanske børn og unge, som vokser op med en stærk social kontrol, som gør, at de ikke har samme muligheder som deres etnisk danske jævnaldrende, og som kan begrænse dem i at vælge det liv, de gerne vil leve. Social kontrol og æresrelaterede konflikter er sociale fænomener, hvor familiens interesser har forrang for det enkelte familiemedlems ønsker og valg. Den sociale kontrol handler om familiens adfærdsregulering af de unge for at beskytte familiens ære og traditioner. Social kontrol kommer konkret til udtryk som familiens begrænsninger eller hindringer af de unge i forhold til at træffe afgørende selvstændige valg omkring fx. uddannelse, arbejde, fritid, familie- og privatliv. Dette gælder for både piger og drenge, og konsekvensen kan være manglende deltagelse, frihed og lighed på tværs af køn, etnicitet, kultur og religion. Stærk social kontrol opstår, når familien og miljøet af hensyn til familiens ære og omdømme styrer og kontrollerer de unges adfærd på en måde, der er stærkt begrænsende for den unges livsudfoldelsesmuligheder. Når stærk social kontrol optræder i nogle nydanske familier, er det oftest i sammenhæng med et stærkt traditionelt kønsrollemønster, og den sociale kontrol får forskelligt udtryk over for piger og drenge. Det får som konsekvens, at piger og drenge, kvinder og mænd ikke har samme rettigheder og muligheder. Den sociale kontrol er oftest mere indgribende i piger og kvinders daglige liv og personlige muligheder, fordi de unge kvinders seksuelle ærbarhed i visse familier og miljøer anses for at være afgørende for familiens ære. Det betyder, at nogle piger og kvinder for eksempel kontrolleres af familierne i forhold til, hvem de må være venner og kærester med, hvordan de går klædt, og hvad de laver. Det kommer overordnet til udtryk i overvågning, kontrol og isolation af unge kvinder, fordi ugifte kvinders seksuelle ærbarhed ofte har afgørende betydning for familiens ære. 1 Unge mænds seksuelle ærbarhed spiller ikke samme rolle i de pågældende minoritetsmiljøer. Nogle unge nydanske mænd vælger at leve et dobbeltliv med byture, alkohol, sex og kærester m.m. indtil de bliver gift. De unge mænd vælger at hemmeligholde deres dobbeltliv af hensyn til respekten for forældrene, familien og religionen. 2 Til gengæld kan der være stærke forventninger til de unge mænds valg af ægtefælle, en prestigefyldt uddannelse mv. samt et krav om, at drenge og unge mænd deltager i den sociale kontrol og overvågning af familiens kvinder. 3 Selvom den sociale kontrol af de unge mænd kommer anderledes til udtryk end den 1 Als Research (2011): Ung i 2011 Nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser. 2 Als Research (2014): Kønsroller og social kontrol blandt unge med minoritetsbaggrund. 3 Als Research (2011): Ung i 2011 Nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser, og Als Research (2014): Kønsroller og social kontrol blandt unge med minoritetsbaggrund. Side 2 af 10

3 sociale kontrol af piger og kvinder, kan der være lige så store udfordringer for de unge mænd i forhold til identitet og omverdens forventninger. Regeringen lancerede i 2012 den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter, som har til formål at bekæmpe æresrelaterede konflikter, tvangsægteskaber, social kontrol mv. Strategien indebærer over 30 initiativer, der sætter fokus på bedre samarbejde og koordinering mellem myndigheder og organisationer, opkvalificering af fagfolk, en særlig indsats mod genopdragelsesrejser, støtte til unge, forebyggelse, oplysning og holdningsbearbejdelse samt viden og forskning på området. 4 Denne pulje skal supplere den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter. 3. Projektets målgruppe Puljens primære målgruppe er nydanske unge kvinder og mænd, som er i risikogruppen for at blive udsat for stærk social kontrol og kønsmæssig ulighed. Målgruppen for de enkelte projekter, der kan ansøges til under puljen, kan være både piger og drenge, kvinder og mænd, mødre og fædre samt fagfolk, fx. lærere, sundhedsplejersker mv. Fordi stærk social kontrol således kommer forskelligt til udtryk i forhold til kvinder og mænd bør indsatserne differentieres i forhold til målgruppe mv. 4. Puljens formål Puljens formål er at fremme viden og dialog om ligestilling, social kontrol og seksualitet for derigennem at understøtte, at nydanske unge bliver i stand til at sige fra over for stærk social kontrol, og kvinder og mænd i de etniske minoritetsmiljøer får lige og bedre muligheder for at vælge det liv, de gerne vil leve. Gennem støtte til konkrete aktiviteter skal der skabes empowerment gennem viden og holdningsbearbejdelse hos nydanske unge kvinder og mænd og deres forældre, som kan danne basis for nye handlinger og ændret adfærd. Projekterne skal gennem viden og dialog fx nedbryde tabuer og udrydde myter, som står i vejen for reel ligestilling og opgør med stærk social kontrol, og hæmme reproduktion af den kultur, der ligger bag æresrelaterede konflikter. Puljen skal ses i nær sammenhæng med regeringens Strategi mod æresrelaterede konflikter samt regeringens Strategi mod ghettoisering 5 og Strategi mod parallelle retsopfattelser 6. Puljen har således til formål at komplementere eksisterende indsatser med initiativer, som kan skabe viden og debat, hvor der er et yderligere behov herfor. 5. Forventede resultater Projekterne skal bidrage til, at nydanske unge bliver i stand til at sige fra over for stærk social kontrol, således at kvinder og mænd i de etniske minoritetsmiljøer får lige og bedre muligheder for at vælge det liv, de gerne vil leve. Det sker gennem en øget viden, debat og dialog, som skaber grundlag for empowerment hos den enkelte nydanske unge kvinde og mand, og konstruktiv dialog og forandring hos forældregruppen. Det sker ved, at viden og dialog om fx. ligestilling, social kontrol, individuelle rettigheder, mødom og seksualitet bidrager til at udfordre traditionelle og fastlåste kønsroller, som begrænser den enkeltes livsudfoldelsesmuligheder, og skaber refleksion, der kan danne basis for ændrede holdninger og handlinger. 4 Strategien kan læses her: 5 Strategien kan læses her: 6 Strategien kan læses her: Side 3 af 10

4 Det forventes på den baggrund, at de enkelte projekter, som tildeles midler fra puljen, får som resultat, at der opstår en øget debat, refleksion og nuanceret viden hos målgruppen, som kan føre til ny en adfærd, således at der på længere sigt opnås øget ligestilling mellem nydanske kvinder og mænd. 6. Ansøgerkreds Kommuner, regioner, selvejende institutioner, virksomheder, organisationer og frivillige foreninger kan ansøge om midler fra puljen. Det er afgørende for, at projekter kan tildeles midler fra puljen, at deres direkte formål er at styrke viden, dialog og debat med henblik på at skabe mere ligestilling mellem nydanske unge kvinder og mænd og en bedre mulighed for at forme det liv, de gerne vil leve. Derfor forudsættes ansøgere til puljen at have en indgående og dokumenteret viden om projektets målgruppe, om hvad der virker i forhold til målgruppen, og hvad der skal til for, at personerne i målgruppen bliver forandringsparate. 7. Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. december 2014 til 30. juni Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Der kan søges midler til projekter inden for puljens formål. Projekterne skal arbejde med vidensopbygning hos målgruppen, fx. gennem dialogbaserede holdningsbearbejdende projekter, som kan medvirke til at skabe empowerment hos nydanske unge, så de får styrke til og et grundlag for at sige fra over for stærk social kontrol og andre begrænsninger i udfoldelsesmulighederne, som skyldes traditionelle og fastlåste kønsrollemønstre. Projekternes emner kan være ligestilling mellem unge kvinder og mænd, forskellige kønsbaserede forventninger til piger og drenge, kendskab til kvindekroppen og mødomsmyter, maskulinitet og manderoller, drengenes identitet og trivsel, drengenes dobbeltrolle som udøvere og modtagere af social kontrol, seksuel orientering og ligestilling mv. De samme temaer vil være relevante for både unge kvinder, unge mænd, deres forældre m.fl., fx. syn på kønsroller og social kontrol eller myter om mødom, men vinklen og løsningerne vil være forskellige alt efter målgruppen for det enkelte projekt. Et eksempel på et støtteegnet projekt kan være indsats mod myter og urigtige fortællinger om mødom. I visse miljøer kan de unge kvinder føle sig pressede af familiens traditioner, og i nogle familier føres der streng kontrol med de unge kvinders jomfruelighed. 7 Det kan i den forbindelse være relevant med en indsats både over for unge kvinder og unge mænd samt forældregenerationen. Projektforslag kan ligeledes være fokuseret på seksualundervisning i folkeskolen, klubber mv. Det stærke krav om ærbarhed og myter forbundet med mødom betyder også, at nogle unge nydanske kvinder har et ringe eller fejlagtigt kendskab til egen krop. Det gælder både viden om mødom, lyst, prævention, og hvordan krop og seksualitet i det hele taget fungerer. Undersøgelser tyder på, at den sociale kontrol i høj grad holdes i live gennem snak og rygter i de lokale etniske minoritetsmiljøer. 8 Derfor kan gruppebaseret holdningsbearbejdelse være en relevant metode. Andre projekter kan fx. være rettet mod drenge, der ofte oplever komplekse dilemmaer i form af en dobbeltrolle som både modtager og udøver af social kontrol og gennem divergerende forventninger og holdninger 7 Als Research (2014): Kønsroller og social kontrol blandt unge med minoritetsbaggrund. 8 Als Research (2011): Ung i 2011 Nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser og Als Research (2014): Kønsroller og social kontrol blandt unge med minoritetsbaggrund. Side 4 af 10

5 fra hhv. familien og det danske samfund. 9 Samtidig er det blandt de unge mænd de færreste, som problematiserer omfanget og karakteren af den sociale kontrol. 10 Projekter kan fx. være gruppebaseret dialog rettet mod drengene og de unge mænds sociale maskulinitetsidealer, og hvordan drenge og unge mænd finder deres egen identitet overfor familiens og omverdens pres samt fastlåste kønsroller, som fastholder ulige muligheder og manglende ligestilling. Det vil i forhold til drenge og unge mænd også være relevant at se på deres syn på piger og kvinders rettigheder, idet mange nydanske drenge og unge mænd har holdninger, der understøtter social kontrol samt forventninger om, at deres kommende ægtefæller fx skal være hjemmegående. 11 Debat og dialog om de nydanske unge mænds maskulinitetsopfattelse i forhold til lige muligheder og selvstændige vil tilsvarende være relevant. I forhold til forældrene kan det være relevant med projekter, som kan arbejde med emner som ligestilling, kønsroller og kønsbaserede forventninger og mytedannelser. Nogle nydanske drenge og piger, både blandt indvandrere og efterkommere, opdrages forskelligt og underlægges forskellige regler og forventninger afhængigt af deres køn. Pigerne forventes fx at være ærbare og at indtage rollen som husmor, imens børnene er små, mens drengene forventes at kunne forsørge familien. 12 Som nævnt er det i videst omfang pigerne, der udsættes for social kontrol i form af overvågning. Samtidig udtrykker mange forældre bekymringer ift., om drengene kommer i dårligt selskab eller begår kriminalitet mv. 13 Hertil kommer den problematik, at nogle forældre ikke har forståelse for begrebet lektier og dermed ikke kan skabe rammerne for børnenes hjemmearbejde. Samtidig kan der være problemstilling knyttet til, at nogle drenge ikke nødvendigvis har plads i hjemmet i eftermiddagstimerne grundet trange boligforhold og kvindernes huslige gøremål. 14 En del forældre efterspørger også selv dialog om opdragelse. Også andre projektforslag end de her nævnte kan søge om midler, når blot de ligger inden for puljens formål. Det samme gælder projekter, som har fokus på at skabe og afprøve nye metoder inden for puljens formål. Fælles for de projekter, der kan tildeles midler under puljen, er, at de har fokus på social kontrol i forhold til ligestilling og rettigheder. Der kan søges om midler til projekter på mindst kr. Det er dog forventningen, at der vil blive søgt om midler til projekter på omkring kr. 9. Kriterier for tildeling af støtte Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds vurdering vil tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af den enkelte ansøgning i udvælgelsen af projekter. Der vil ved udvælgelsen blive lagt vægt på følgende kriterier: Ansøgninger til puljen skal indeholde en præcis målgruppebeskrivelse, og ansøgere skal sandsynliggøre at kunne nå målgruppen. Projektbeskrivelse og projekttilrettelæggelsen skal tage højde for de kønsforskellige udtryk for social kontrol og for de kønsrollemønstre, der ligger bag. Ansøgere til puljen skal have en indgående og dokumenteret viden om projektets målgruppe, om hvad der virker i forhold til målgruppen, og hvad der skal til for, at personerne i målgruppen bliver forandringsparate. Projekter skal have en rettighedsbaseret tilgang og arbejde anerkendende, inddragende og dialogbaseret i forhold til målgruppen. 9 Als Research (2011): Kønsligestilling blandt etniske minoriteter i Danmark - Best practice og kortlægning af viden og indsatser, COWI (2009): Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune (udarbejdet for Københavns Kommune), SFI (2007): Fædre, Sønner, Ægtemænd Om maskulinitet og manderoller blandt etniske minoritetsmænd, samt Ære og konflikt drengenes rolle, Artikler samlet på baggrund af konferencen Ære og konflikt i november 2011 i Odense. 10 Als Research (2014): Kønsroller og social kontrol blandt unge med minoritetsbaggrund. 11 COWI (2009): Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune (udarbejdet for Københavns Kommune). 12 COWI (2009): Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune (udarbejdet for Københavns Kommune). 13 Ære og konflikt drengenes rolle, Artikler samlet på baggrund af konferencen Ære og konflikt i november 2011 i Odense. 14 LG Insight (2007): Uddannelsesmønstret blandt mandlige nydanskere belyst ved valg, værdier og normer. Side 5 af 10

6 Der vil blive lagt vægt på ansøgerens viden om ligestilling og social kontrol. Ansøgere skal sandsynliggøre at kunne skabe et tolerant, trygt og relevant rum som udgangspunkt for det enkelte projekt, som åbner op for, at også tabuer kan nedbrydes og myter udryddes. Der skal være en tydelig beskrivelse af sammenhængen mellem målgruppe for projektet, projektets emne, typen af projekt og det forventede resultat. Projekternes forandringsmål skal være realistiske og relevante. Det enkelte projekt skal indeholde en plan for forankring og erfaringsudveksling. Der kan inden for det enkelte projekt nedsættes en følgegruppe inden for målgruppen, som kan sikre, at projektet er relevant og respektfuldt i forhold til målgruppen. I så fald beskrives følgegruppens rolle præcist. Projekter skal supplere/udbygge initiativerne i regeringens strategi mod æresrelaterede konflikter uden at overlappe de igangværende initiativer. Ansøgere og projekter bør så vidt muligt have en geografisk spredning samlet set Krav til beskrivelse af projektet Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål ligger inden for puljens formål. Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på: 1. At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. 2. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist, herunder hvorfor den pågældende målgruppe er valgt. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen? Hvor mange er omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (fx. antal ansatte, antal frivillige, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. Er der relevante undergrupper (fx. er det relevant at skelne mellem mænd og kvinder)? Når I beskriver målgruppen, skal I være opmærksomme på, om der fx. er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 3. At projektets mål på brugerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. 4. At det er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at det er beskrevet kort og præcist, hvilke aktiviteter, projektet vil gennemføre. Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. I skal ud fra karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. Tidsplan for aktiviteter skal udarbejdes. Det skal angives, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. 5. At det fremgår, hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation neden for. 6. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Fx. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens beføjelse, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. 7. At videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet Krav til målbeskrivelse og dokumentation Målbeskrivelse Side 6 af 10

7 Alle projekter skal i ansøgningen formulere konkrete mål for indsatsen på brugerniveau. Sammenhængen mellem puljens formål og projektets formål, mål og aktiviteter skal være tydelig i målbeskrivelsen. Det er centralt, at det i projektbeskrivelsen sandsynliggøres, at projektets mål og aktiviteter bidrager til at fremme puljens formål. Dette kan gøres ved at opstille en forandringsteori for projektet jf. figur 1. Figur 1. Forandringsteorimodel Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger De sammenhænge, som identificeres i forandringsteorien, skal fremgå af de relevante afsnit i ansøgningen, herunder beskrivelsen af projektets formål, mål og aktiviteter. Der skal systematisk følges op på indsatsens aktiviteter og resultater. En forudsætning for den systematiske opfølgning er, at der er opstillet klare mål for, hvad der skal opnås med indsatsen. Det kan være relevant at opstille mål for såvel indsatsens resultater (fx. hvor mange brugere der opnår en forandring) som indsatsens aktiviteter (fx. hvor mange brugere der benytter sig af tilbuddet). For at kunne følge op på målene er det en fordel, hvis de opstillede mål er SMART-sikrede jf. nedenstående beskrivelse. Udvælg nogle få og væsentlige mål, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer hvad der konkret skal til, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. Et SMART-sikret mål er et mål, som er specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle fem nedenstående betingelser: S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. Fx.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. Eksempel Der afholdes workshops om mødom for seksualundervisere i folkeskolen i udsatte boligkvarterer. Der op- Side 7 af 10

8 sættes succeskriterier for, hvor mange lærere der deltager, og hvordan de evaluerer de pågældende workshops. Der opsættes relevante evalueringsparametre, som lærerne spørges til, fx.: Fik du ny viden med workshoppen? Vil du undervise anderledes i seksualundervisning fremover? Har du fået inspiration til, hvordan flere tosprogede elever fremover kan og vil deltage i folkeskolens seksualundervisning? Det registreres, hvor mange lærere der har deltaget, og hvordan de evaluerer undervisningen. Dette sammenholdes med de opsatte succeskriterier. Dokumentation Projekter, som modtager over kr. årligt, skal dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter i projektet. For projekter, der modtager under kr. årligt, er der alene krav om regnskabsaflæggelse og således ingen yderligere dokumentationskrav. Der skal indsendes en standartrapport årligt. Skabelon for afrapportering kan hentes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljeportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via ministeriets puljeportal. 10. Tilskudsberettigede udgifter Der kan ydes støtte til generelle driftsudgifter i forbindelse med foreningers og organisationers frivillige sociale arbejde. Derudover kan der ydes støtte til enkeltprojekter. Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Revisionsudgifter. 3. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 4. Udgifter til offentlig transport. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 6. Udgifter til aktiviteter. 7. Udgifter til formidling. 8. Udgifter til lokaler. 9. Kontorhold. 10. Mindre materialeanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materialeanskaffelser indtil kr. pr. år (fx. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). 11. Andre definerede udgifter. 11. Der kan ikke søges tilskud til: 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (fx. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. Side 8 af 10

9 12. Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2014 kl. 12. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt socialministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo Faglige spørgsmål, der vedrører ligestilling og social kontrol kan stilles til fuldmægtig Trine Ingemansen, Ligestillingsafdelingen, tlf / trig@sm.dk. Spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller pulje@sm.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen, vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet fx. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Materialeanskaffelser Side 9 af 10

10 Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 10 af 10