Projekt Nye spor til teknik. Historien om 3 unges vej til uddannelse
|
|
- Mia Karen Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt Nye spor til teknik Historien om 3 unges vej til uddannelse
2 Projekt Nye spor til teknik Projekt Nye spor til teknik Historien om 3 unges vej til uddannelse Marianne Søgaard Sørensen og Produktionsskoleforeningen 2015 Udgivet af: Produktionsskoleforeningen Dæmningen 33, 2. tv. DK 7100 Vejle Tlf: psf@psf.nu Grafisk tilrettelæggelse: Kirsten Grønvall Projekt Nye Spor til Teknik er et projekt på Korsør ProduktionsHøjskole i samarbejde med Dansk Industri og finansieret af Industriens Fond. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Erhvervsskolen Selandia i Slagelse (CEU). Produktionsskoleforeningen (PSF) deltager i projektet, specielt med henblik på videnspredning af erfaringerne til samtlige produktionsskoler. 2
3 Indhold: Forord 4 Om samarbejdet mellem produktionsskole og erhvervsskole 5 Tre unge på Projekt nye spor og teknik 6 Nicklas, Mike og Frederik - 3 unge på projekt nye spor og teknik 6 På metalværksted 7 Forskellen på produktionsskolens metalværksted og teknisk skole 9 At holde ved Om at være uddannelsesparat 12 Målrettede Forløb fra produktionsskole til erhvervsuddannelse 14 Målrettede forløb G2 topmøde og revidering af forløbsplanen 14 Overgang til erhvervsuddannelse via kombinationsforløb 14 Model for de Målrettede Forløb 15 3
4 Projekt Nye spor til teknik 4 Forord Da DI-projektet Nye Spor til Teknik startede i begyndelsen af 2013, indførte man på Korsør Produktionshøjskole en ny måde at tænke på for at få flere til at gå i gang med en teknisk erhvervsuddannelse. Under arbejdet med produktionen på skolens 10 værksteder får eleverne mulighed for at prøve et eller flere fagområder i situationer, hvor der laves noget, og hvor de får en reel oplevelse af, at det, der foregår, kan være spændende. Hvis den unge beslutter sig for en bestemt uddannelsesretning, og man på produktionsskolen mener, at den unge både vil og kan gennemføre en erhvervsuddannelse, så garanterer man fra skolens side, at den unge vil blive fagligt godt klædt på og dermed blive i stand til komme i gang med uddannelsen. Sammen med den unge bliver der satset på praktiske erfaringer gennem arbejdet i produktionen og en udvikling af den unges kompetencer, der dokumenteres løbende. På produktionsskolen holder man altså de unge fast i den retning, som de har begivet sig ud på mens man tidligere kunne være tilbøjelige til at give efter f.eks. når den unge ville vælge noget andet skifte spor uden at det beroede på faktiske erfaringer. Som led i projektet intensiveredes på bl.a. metalværkstedet skolens pædagogiske omdrejningspunkt: Reelle produktioner og arbejdsopgaver, der stiller de unge overfor praktiske og konkrete udfordringer med læringsmæssige muligheder og udfordringer. Med en ekstra værkstedslærer blev professionaliseringen på værkstedet styrket, mht. mere avancerede arbejdsopgaver og høj arbejdsmoral, så værkstedets samlede miljø kom tættere på et ordinært værksted. De to lærere skulle altså både bruge kræfter på at tage nye produktioner ind, planlægge arbejdsopgaver med læringsmæssigt indhold og bruge mere tid på den enkelte elev. Erfaringerne med Projekt nye spor til teknik har ført til udvikling af en model for Målrettede Forløb, der skal kvalificere til optagelse og start på en erhvervsuddannelse en model, hvis vigtighed er specielt aktualiseret af den EUD-reform, der træder i kraft i august EUD-reformen er en stor udfordring til hele produktionsskolesektoren: Opgaven er nu at gennemføre sådanne Målrettede Forløb for alle de mange produktionsskoleelever, der for fremtiden ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, og som derfor skal leve op til de nye og skrappere krav, der stilles for at få adgang til at starte på grundforløb 2 (GF2) på en erhvervsuddannelse.
5 Sideløbende med afprøvning og videreudvikling af de Målrettede Forløb i selve projektet har Korsør Produktionshøjskole i samarbejde med Produktionsskoleforeningen beskrevet modellen for at kunne præsentere den for og udbrede dens anvendelse til samtlige produktionsskoler. En kort oversigt over modellen for de Målrettede Forløb kan ses på side 15. Om samarbejdet mellem produktionsskole og erhvervsskole Når vi hjælpes ad på tværs af skoleformerne, så kan vi motivere de unge til uddannelsesvalg, der også giver dem succes videre frem i livet. Af de tre drenge, var det formentlig kun Nicklas, der havde søgt ind på vores smedeuddannelse. Nu kan vi gøre dem alle tre til smede, fordi Korsør ProduktionsHøjskole har gjort så glimrende et forarbejde. Det har været hele kernen i projektet at vise, hvordan vi som forskellige skoleformer kan arbejde sammen til gavn for de unge. Mette Tram Pedersen, Vicedirektør på Selandia Samarbejdet mellem os og erhvervsskolen Selandia er eksemplarisk indenfor metal og teknik. Der er gensidig respekt for hinanden. Det er en respekt, der bygger på viden og forståelse for hvad vi hver især er gode til. Overordnet har vi en fælles mission, vi ønsker, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, og her har vi særligt fokus på metal og teknik området Gert Møller, Forstander på Korsør ProduktionsHøjskole 5
6 Projekt Nye spor til teknik Tre unge på Projekt nye spor til teknik Dette er historien om 3 unge fra produktionsskolens metalværksted og om deres erfaringer med og vej gennem projektet fra produktionsskole til erhvervsuddannelse, belyst ved interviews med dem selv og de lærere og vejledere m.fl., som har været involveret undervejs. Uden den målrettede indsats, som kendetegner projektet, var det formentlig kun den ene af de 3 unge, der havde søgt ind på smedeuddannelsen. Nu er de alle 3 godt på vej i uddannelsen med baggrund i den målrettede faglige og personlige forberedelse, de har gennemgået på produktionsskolens metalværksted. 6 Nicklas, Mike og Frederik 3 unge på Projekt nye spor til teknik I august 2013 begyndte Nicklas og Mike på produktionshøjskolens metalværksted. De kom begge direkte fra folkeskolens 9. klasse, og kendte hinanden herfra. De var begge skoletrætte og havde haft en del fravær i folkeskolen. Nicklas var tilknyttet en mentor. De havde begge haft fritidsjobs, hvor de havde været stabile og vellidte. Begge ville gerne arbejde med noget praktisk og havde rodet med knallerter og værktøj i fritiden. De havde begge metalværkstedet som deres første værkstedsønske, og det var knyttet direkte til et uddannelsesønske. Nicklas ville gerne uddannes til smed. Mike overvejede om det skulle være mekaniker eller noget med metal, han ville uddannes til. En måneds tid senere begyndte Frederik på metalværkstedet. Efter folkeskolens 9. klasse var han begyndt i 10. klasse for at få tid til at finde ud af, hvad han ville. Han fandt imidlertid hurtigt ud af at 10. klasse lignede den øvrige tid i folkeskolen: Man stod op og gik i skole, bare for at finde ud af, at man skulle sætte sig ned og blive siddende resten af dagen. Det var i al fald ikke det, han ville.
7 Ved indskrivningen på produktionshøjskolen var hans formål med forløbet at arbejde og lære frem for at sidde og modtage undervisning. Frederik kom på metalværkstedet, fordi det var der, der var plads. Men han opdagede meget hurtigt, at det var spændende at arbejde med metal og lære at bruge forskellige maskiner og værktøj. Alle tre var i begyndelsen ustabile, hvad angik fremmøde. For Nicklas og Mike blev det ret hurtigt bedre, men Frederik blev ved med at være ustabil på trods af jævnlige samtaler med lærerne og vejlederen om vigtigheden af at komme hver dag. Alligevel var der ikke tvivl om, at Nicklas, Mike og Frederik ville profitere af Projekt nye spor til teknik. De havde interesse for faget, og deres hænder vendte rigtigt, som lærerne siger. Et år senere, i august 2014 begyndte de alle tre på Teknik og Metalskolen på Selandia med det formål at blive klejnsmede. På produktionsskolens metalværksted Nicklas, Mike og Frederik kom til at arbejde med mange forskellige produktioner på metalværkstedet. Der blev lavet metalrammer til højbede, fodboldmål, grill og borde til planter i et orangeri. Partiet Venstre fik fremstillet en række stålkraner i partiets farver, der skulle bære deres bannere, alt imens der også skulle arbejdes med interne opgaver på skolen. Nicklas Christensen begyndte på Korsør ProduktionsHøjskoles metalværksted i august Straks efter starten på produktionshøjskolen blev Niclas indskrevet på Projekt nye spor til teknik. I september 2014 begyndte Nicklas på Teknik og Metal skolen på Selandia i Slagelse med det formål at blive klejnsmed. I december 2014 var Nicklas færdig med sit grundforløbsprojekt. Nicklas siger om uddannelsen: Altså, jeg har i al fald lyst til at gennemføre det her og komme ud med et svendebrev. Jeg har ikke det helt store problem med at komme op om morgenen og møde tidligt, hvis det er det, der skal til, så jeg gennemfører det! 7
8 Projekt Nye spor til teknik Nicklas og Mike blev med tiden nogle af de elever på metalværkstedet, der kendte arbejdsgangene og kunne tage ansvar for opgaver, der skulle laves og afleveres til kunder. Det at få ansvar for et stykke arbejde, har været betydningsfuldt. At man bliver set som en, man kan regne med. Mike siger, at det bliver man stolt over, og det giver en lyst til at påtage sig mere ansvar. Noget af det fede ved arbejdet, var at lave noget, der skulle bruges rigtigt. Lærerne på værkstedet fortæller at Frederik tog et kvantespring, da han første gang skulle aflevere noget til en kunde og forlange en bestemt pris for det. Så besluttede han selv lige at pudse det en ekstra gang. Nicklas påtog sig også hurtigt, at hjælpe nye kammerater på værkstedet, der ikke var rigtigt inde i tingene endnu. Som han selv siger: Man havde jo også selv været ny en gang. Når de tre skal beskrive deres tid på metalværkstedet, så er det gennemgående træk, at de har lært en masse fagligt. Som Mike siger: altså da jeg startede nede på produktionshøjskolen, da vidste jeg ikke, hvordan man brugte et svejseværk. Jeg vidste ikke, hvordan man brugte noget som helst. Da jeg gik ud fra produktionshøjskolen, da kunne jeg jo nærmest det hele, da havde jeg fået lov til at bruge alle maskiner og værktøj. På produktionshøjskolen bruger alle værksteder kompetencetavler. De angiver hvad eleverne kan indenfor værkstedets faglige discipliner og på hvilket niveau. Tavlerne var også med til at synliggøre drengenes udvikling for dem selv. Som Nicklas siger: Man kunne følge forbedringerne fra man startede til slut, hvad man kunne blive bedre i, og hvad man var god i, og hvad man kan hjælpe andre med. 8 Mike Larsen begyndte på Korsør ProduktionsHøjskoles metalværksted i august Ligesom Nicklas blev Mike straks efter starten på produktionshøjskolen indskrevet på Projekt nye spor til teknik. I september 2014 begyndte Mike på Teknik og Metal skolen på Selandia i Slagelse med det formål at blive klejnsmed. I december 2014 var Mike færdig med sit grundforløbsprojekt. Mike siger om sin faglige udvikling: Jeg kan se udviklingen, fra vi startede på produktionshøjskolen, og så til nu, altså da jeg startede nede på produktionshøjskolen, da vidste jeg ikke, hvordan man brugte et svejseværk. Jeg vidste ikke, hvordan man brugte noget som helst. Da jeg gik ud fra produktionshøjskolen, da kunne jeg jo nærmest det hele, da havde jeg fået lov til at bruge alle maskiner og værktøjer.
9 Forskellen på produktionsskolens metalværksted og teknisk skole Ifølge Nicklas, Mike og Frederik er den store forskel mellem arbejdet på produktionshøjskolens metalværksted og undervisningen på teknisk skole, at man på metalværkstedet arbejdede for rigtige kunder. Så snart man havde lært det helt grundlæggende: klippe ud og svejse sammen, kom man i gang med at arbejde sammen med mere erfarne elever om kundeopgaver, f.eks. fremstilling og opsætning af nødtrapper. Det var da også de konkrete arbejdsopgaver, der overbeviste dem om, at det var klejnsmede, de ville være. At de lærte så meget på produktionshøjskolen betød, at det godt kunne føles lidt som at starte forfra på teknisk skole, hvor man skal lave en lang række grundlæggende øvelser. Det har nu ikke slået de tre ud af kurs. De må bare, som Mike udtrykker det, bide i det sure æble. Og så kan de se, at de trods alt også forfiner nogle af deres teknikker. I starten var grundforløbet struktureret med skiftevis en uge på smed og en uge på industritekniker. Selvom de alle tre vidste, at de ville være smede, så syntes de, det var fedt at lære andre ting også, f.eks. at dreje inde hos industriteknikerne. 9
10 Projekt Nye spor til teknik Frederik Rasmussen begyndte på Korsør ProduktionsHøjskoles metalværksted i september Efter ca. 1 måned på skolens metalværksted blev Frederik indskrevet på Projekt nye spor til teknik. I september 2014 begyndte Frederik på Teknik og Metal skolen på Selandia i Slagelse med det formål at blive klejnsmed. I december 2014 var Frederik færdig med sit grundforløbsprojekt. Frederik siger om at arbejde i metal: Jeg synes det var helt utroligt, hvad man kan med materialet, skære, samle, bukke, svejse, alle de forskellige ting, man kunne! Det synes jeg var fedt! At holde ved På Mike, Nicklas og Frederiks grundforløb på Selandia er mange allerede faldet fra, så hvorfor er det lykkedes de tre at holde ved? Spørger man dem selv, er de sikre på, at det forudgående forløb på produktionshøjskolen har haft betydning. Nicklas har haft lettere ved opgaverne på teknisk skole, og alt det han har lært på produktionshøjskolen har været med til at overbevise ham om, at det er den her uddannelse, han gerne vil have, og det hjælper ham igen til at fokusere på opgaverne. Mike fandt gennem de konkrete opgaver på metalværkstedet frem til, at det var klejnsmed, han ville være. Selvom han havde snuset til forskellige fag i brobygningsforløb, så var det noget helt andet på metalværkstedet, hvor man fik lov til at arbejde over længere tid med rigtige opgaver. Han lærte rigtig meget på produktionshøjskolen. Hvis han ikke havde haft den faglige ballast, ville han have arbejdet meget langsomt og være kommet bagud på teknisk skole. Frederik mener at, uden året på produktionshøjskolen ville han hurtigt være kørt død i teknisk skole. På produktionshøjskolen fik han lov til at lære i sit eget tempo, og der var meget stor tålmodighed, også med hensyn til hans fravær. Året gjorde ham mere moden, og han fandt ud af, hvad han vil. I december 2014 afslutter Nicklas, Mike og Frederik deres grundforløb med et individuelt grundforløbsprojekt. Spørger man Jens Peter Christensen, deres faglærer og vejleder på Selandia, er han ikke i tvivl om, at de alle 3 består. Et par af dem endda med et meget fint resultat. Frederik og Mike laver hver et bålsted, Nicklas en bænk, hvor han også inkorporerer træ. Jens Peter Christensen fremhæver især Mike for hans omhyggelighed, sans for formgivning og færdigheder i også mere komplicerede pladeudfoldninger. 10
11 Som faglærer og vejleder på erhvervsskolen er samarbejdet med produktionsskolen vigtigt for at kunne gøre arbejdet godt. Jens Peter Christensen peger især på overleveringen fra produktionsskole til erhvervsskole. Især med unge, der kan have personlige udfordringer og meget fravær, hjælper en god overlevering ham til at vide, hvad han skal være opmærksom på. På den måde kan han være på forkant i forhold til at støtte eleverne. 11
12 Projekt Nye spor til teknik Om at være uddannelsesparat Indenfor erhvervsuddannelserne arbejder man i forbindelse med den nye EUD reform med 6 kriterier for eller aspekter af uddannelsesparathed. Det handler om: Viden om de krav, der stilles for at gennemføre uddannelsen Være motiveret og have lyst til at lære Være mødestabil og have lavt fravær Være selvstændig og ansvarlig Have samarbejdsevner Have respekt for andre mennesker Hvad siger Nicklas, Mike og Frederik om disse aspekter? Viden om krav til gennemførelse af uddannelsen Mike: Man skal være klar Nicklas: til at yde noget, og kæmpe Frederik: Man skal føle, at man er klar til at yde noget med det samme, og ikke tro, at det bare er et skoleforløb, hvor man kan gå og sjuske med det, indtil man skal ud i en virksomhed. Så bliver man bare en af dem, der kommer til at droppe ud Mike: Bare det, at du kommer hver dag, så lærer du noget Være motiveret og have lyst til at lære Nicklas: Altså, jeg har i al fald lyst til at gennemføre det her og komme ud med et svendebrev. Jeg har ikke det helt store problem med at komme op om morgenen og møde tidligt, hvis det er det, der skal til, så jeg gennemfører det! Mike: Selvom det kan være træls, så må man bide i det sure æble Frederik: Nu kan man mærke, at man står op til noget, man gerne vil lave, i stedet for at man står op for at vide, at man skal sidde ned igen hele dagen. Være mødestabil og have lavt fravær Mike: Hvis jeg kom for sent op, så kom jeg bare afsted så hurtigt som muligt, så var der jo ting, der skulle indhentes. Frederik: Man bliver lidt mere voksen, og nu kan man se at det er noget lort. Når man rent faktisk godt gider lære noget, hvorfor så ikke komme? Nu er man kommet lidt længere. Nu kan man se, at hvis man ikke snart får vendt det rundt, så går det galt. Nicklas: Man fik jo nok rimelig lang snor nede på produktionsskolen. Men man ved jo godt, at hvis man er ude i en virksomhed og bliver væk sådan en uge, så har de fundet en anden. 12
13 Være selvstændig og ansvarlig Nicklas: Det havde vi faktisk meget med nede på produktionshøjskolen Mike: Altså, hvis der kun var en lærer, og han skulle noget, så var det Nicklas og mig, der fik ansvaret, fordi de godt kunne stole på os. Vi skulle holde øje med de andre og hjælpe dem. De vidste, at vi kunne alle tingene, hvis der skulle bruges hjælp. Det betød meget for mig, at lærerne kunne se, at vi kunne noget. Så får man lyst til at tage mere ansvar. Have samarbejdsevner Nicklas: nede på produktionshøjskolen, der arbejdede Mike og jeg meget sammen. F.eks. var vi henne og hænge en nødtrappe op Mike: der var meget montagearbejde, der er man nødt til at være flere Have respekt og forståelse for andre mennesker Nicklas: Også lige hjælpe dem i gang, når der startede nye. Hvis nu læreren sad på kontoret. Så gik man selv hen og spurgte, om man skulle vise dem det. Vi fik jo også lidt hjælp, da vi startede. 13
14 Projekt Nye spor til teknik Målrettede Forløb fra produktionsskole til erhvervsuddannelse Med EUD-reformen er opgaven som sagt nu at gennemføre målrettede forløb for de produktionsskoleelever, der for fremtiden ønsker at starte på en erhvervsuddannelse. Modellen, der er afbilledet på næste side, tager udgangspunkt i en situation, hvor den unge er afklaret mht. uddannelsesretning. Typisk er der for denne elev sket en forudgående faglig afklaring via det praktiske arbejde på et eller flere af produktionsskolens værksteder. Målrettede forløb G2 topmøde og revidering af forløbsplanen Ved starten af det målrettede forløb afholdes et såkaldt G2-topmøde, hvor det præcist afklares, hvilke forudsætninger der skal være på plads, for at den unge kan blive optaget på G2 inden for det valgte fagområde, og dermed hvad den unge skal lære under produktionsskoleopholdet inden start på erhvervsskolen. I denne forbindelse inddrages fagets varedeklaration, den unges forudsætninger i dansk og matematik, og hvad der i øvrigt er relevant i forhold til det konkrete fag, samt produktionsskolens helhedsvurdering af den unge. G2-topmødet foregår mellem produktionsskoleelev (i modellen kaldet deltager) og værkstedslærer samt evt. vejleder og lærer fra erhvervsskolen. På samme møde revideres forløbsplanen, hvori det målrettede forløb frem mod optagelse på G2 beskrives. Overgang til erhvervsuddannelse via kombinationsforløb Eleven starter op på G2 på erhvervsskolen via kombinationsforløb, hvorved han eller hun i en overgangsperiode på op til 5 uger bevarer tilknytningen til produktionsskolen, og hvorved erhvervsskolen får mulighed for at vurdere eleven. Kompetencebevis fra produktionsskolen inddrages i erhvervsskolens vurdering. Evt. prøve og samtale forud for adgang. Hvis eleven alligevel ikke viser sig at være klar til G2, vender hun eller han tilbage til produktionsskolen uden at have afbrudt et grundforløb. 14
15 Model for de Målrettede Forløb Overgang via kombinationsforløb Deltageren starter op på grundforløb 2 via kombinationsforløb. Erhvervsskolen får mulighed for at vurdere deltageren Inddragelse af kompetencebevis ift. vurdering Evt. prøve og samtale (ift. adgang) Hvis deltageren ikke er klar, vender han/hun tilbage til produktionsskolen uden at have brugt et forsøg Målrettet forløb hen imod G2 Pba. den reviderede forløbsplan. Elementer, der indgår/kan indgå, er: Værkstedsbaseret undervisning Undervisning efter anden uddannelseslovgivning Praktikophold Kombinationsforløb (primært som overgang) G2 Topmøde For deltagere, der er afklaret og vejledt mod erhvervsuddannelse Hvad skal der arbejdes med under det målrettede forløb Fagligt Personligt/socialt Almenfagligt (dansk/matematik) Deltagerens forløbsplan revideres 15
16 Produktionsskolen en anden vej til uddannelse Produktionsskolerne tilbyder individuelle forløb, der tager udgangspunkt i, hvad den unge kan og hvordan den unge når sit mål. Læringsmiljøet udspringer af det praktiske arbejde i mindre værkstedsenheder, men suppleres af et stærkt og sammenhængende ungdomsmiljø på skolen. Målet for produktionsskoleforløbet er deltagerens faglige, personlige og sociale udvikling. Produktionsskoleforeningen er produktionsskolernes interesseorganisation. Dens formål er at styrke og udvikle produktionsskoleformen som en landsdækkende lokalforankret skoleform. Produktionsskoleforeningen (PSF) Dæmningen 33, 2. tv 7100 Vejle Telefon: psf@psf.nu
Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme
Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne
Læs mereMålrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne
Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen
Læs mereMå lrettede forløb hen imod grundforløb 2
Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes
Læs mereMÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN
MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. PRODUKTIONS- SKOLENS MÅLRETTEDE FORLØB Noget af det, vi skal
Læs mere1. Motivation for uddannelse og lyst til læring. 1. Selvstændighed og ansvarlighed, tage initiativ til opgaveløsning.
Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. 9-10 klasse/ eller indenfor 1. Viden G 1 1 år efter. om krav til gennemførsel af 1 år efter at have forladt
Læs merePRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE
PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereNU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse.
NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. Gennem tillid og anerkendelse støtter vi din faglige udvikling
Læs mereOm produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse
Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan
Læs mereFaktakort lavet på baggrund af. Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14.
PROJEKT REFLECT UU-VEJLE Faktakort lavet på baggrund af Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14. Med udgangspunkt i en samfundsmæssig interesse i, at få flere unge over i et uddannelsesforløb
Læs mereProduktionsskolen På sporet Produktionsskolen Sandagergård
Produktionsskolen På sporet Produktionsskolen Sandagergård 11/6/2008 1 Samarbejdsaftale 2007-2008 Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Grindsted Produktionshøjskole Grindsted Tekniske Skole Møllegården
Læs mereHvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?
Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,
Læs mereVejledning på Varde Produktionsskole.
Vejledning på Varde Produktionsskole. Produktionsskolen Varde tilbyder erhvervs- og uddannelsesvejledning. Dette gøres med udgangspunkt i de planer, der bliver lagt sammen med eleven. Den røde tråd gennem
Læs mereUdslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb.
Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en vej til job og via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb. Indledning: I lov om produktionsskoler er det fastlagt, at skolerne skal udarbejde en udslusningsstrategi
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,
Læs mereEgu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse
Egu: erhvervsgrunduddannelsen Klædt påerhvervsfolk til fremtiden Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen
Læs mereINFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE
INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereNy reform nye lærerroller?
Ny reform nye lærerroller? Resultater fra et forskningsprojekt på en erhvervsskole Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Dagens program Kort om forskningsprojektet Reformer og rammer Lærernes
Læs mereDen implicitte lærer. DPT debatmøde, 16. januar, Peder Hjort-Madsen og Peter Koudahl. Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse
Den implicitte lærer DPT debatmøde, 16. januar, 2017 Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Om forskningsprojektet En større erhvervsskole Smede, industriteknikere og mekanikere Interviews
Læs mereFRIE FAGSKOLER DEN PRAKTISKE VEJ TIL UDDANNELSE, ARBEJDE OG LIV
FRIE FAGSKOLER DEN PRAKTISKE VEJ TIL UDDANNELSE, ARBEJDE OG LIV Frie Fagskoler er det naturlige valg for unge, der lærer bedst ved at gøre ting i praksis. Vores uddannelsestilbud er opbygget om et kostskole-setup,
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereProduktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse
Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereEvaluering brobygning
or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereErhvervsfolk Giver Uddannelse
Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen
Læs mereHammeren Produktionsskolen Vest
Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen
12 Elevtrivselsundersøgelsen Selandia - CEU Svarprocent: 73% (1912 besvarelser ud af 2612 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Sjælland) Landsgennemsnit EUD ekskl.
Læs merePraksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse
Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde
Læs mereStudenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse
TEKNISK SKOLE Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse aarhustech.dk/eux AARHUS TECH - TEKNISK SKOLE EUX GIVER DIG OPTIMALE MULIGHEDER EUX er en ambitiøs erhvervsuddannelse
Læs mereDen gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge
Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereJeg kommer heller ikke i morgen
Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereEgå Produktionshøjskole. Temadag om optagelsesprøve og almenundervisning 18. juni 2015
Egå Produktionshøjskole Temadag om optagelsesprøve og almenundervisning 18. juni 2015 Værksteder og undervisning Træ og Byg Mekanik og Biler Mad og Service Medie og IT MultiYOU Undervisning 11 elever 11
Læs mereVirksomhedsplan 2019
Indledning Bestyrelsen har under tre overskrifter peget på 14 pejlemærker, som organisationen har fokus på i perioden 2014-19. Pejlemærkerne understøtter Silkeborg Produktionshøjskoles opfyldelse af skolens
Læs mereKonsekvenser af den nedsatte skoleydelse, FL17
Konsekvenser af den nedsatte skoleydelse, FL17 Notat udarbejdet af Produktionsskoleforeningen, september 2017 I 2017 blev skoleydelsen på produktionsskolerne nedsat, så den nu er lavere end SU, uddannelseshjælp
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 (Omtryk - 13-05-2014 - Ændret dato) BUU Alm.del Bilag 147 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 (Omtryk - 13-05-2014 - Ændret dato) BUU Alm.del Bilag 147 Offentligt Forord Følgende rapport er udarbejdet på baggrund af en evaluering af Produktionsskoleprojektet
Læs mereEleverne på produktionsskolerne skæres i ydelse - forstander frygter, at de svageste unge må betale prisen
Eleverne på produktionsskolerne skæres i ydelse - forstander frygter, at de svageste unge må betale prisen På Elsesminde Produktions-Højskole i Odense frygter forstander Vibeke Nørby Mouridsen, at den
Læs mereFAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.
Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde
Læs mereBekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.
BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.
Læs mereProduktionsskolen, vejen til uddannelse
Produktionsskolen, vejen til uddannelse Desværre er det en kendsgerning at alt for mange unge forlader folkeskolen med en karakter, som ikke giver dem adgang til at komme ind på de ordinære ungdomsuddannelser.
Læs mere10. KLASSE. For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø
10. KLASSE For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø 10. KLASSE PÅ ET SPÆNDENDE CAMPUS Et år hvor du får praktisk erfaring, mens du styrker din faglighed På Hotel- og Restaurantskolen
Læs mereEn anden vej til uddannelse - Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb og uddannelser
En anden vej til uddannelse - Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb og uddannelser En anden vej til uddannelse En anden vej til uddannelse - Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Metal
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Metal Præsentation af værkstedet På værkstedet Jern & Metal beskæftiger vi os med grundlæggende opgaver inden for smedeområdet, konstruktion og reparation. Værkstedet producerer
Læs mereReferat. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse til pkt. 4
Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse til pkt. 4 2. Godkendelse af referat fra mødet den 12. maj 2014 Referatet blev godkendt. 3. Orientering siden sidst Møde med de
Læs mere2014 Elevtrivselsundersøgelsen
14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for
Læs meremod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk
egu mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk Jeg elsker lugten af våd forårsjord Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver
Læs mereEud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014
Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre
Læs mere10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1
10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering
Læs mereØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.
ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og
Læs mereUddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed
Læs mereProduktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale. Eksempler på PBE forløb og samarbejde omkring uddannelsen
Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Eksempler på PBE forløb og samarbejde omkring uddannelsen Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse et inspirationsmateriale Produktionsskolebaseret
Læs mereVirksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde
2016 Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Produktionsskolen Varde - Hammeren 3 6800 Varde Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler,
Læs mereTALE TIL VINDERE AF ÅRETS LÆREPLADS 2017
TALE TIL VINDERE AF ÅRETS LÆREPLADS 2017 Kære nominerede virksomheder I er tre meget stærke kandidater Og valget af den endelige vinder af Årets Læreplads har ikke været nemt Derfor vil jeg først fortælle
Læs mereSilkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)
Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg
Læs mereBilag om produktionsskoler 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler
Læs mereParat til en erhvervsuddannelse!
Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve
Læs mereProcesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på
Læs merePSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides:
Oktober 2015 Produktionsskolernes forslag i forbindelse med finanslovsforhandlinger 2016: Der skal gives bedre mulighed for at unge der deltager i et målrettet forløb på produktionsskolen kan gå på produktionsskolen
Læs mereVirksomhedsplan 2014/15
Virksomhedsplan 2014/15 1 Indledning Produktionsskolen Vejen blev oprettet 1. juli 2007 som en fusion mellem Stenderup Produktionshøjskole og Produktionsskolen På Sporet i Lunderskov. Som en konsekvens
Læs mereLÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED?
LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? JEG ElSKER lugten AF VÅD FORÅRSJORD Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver
Læs mereLÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED?
LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? HVORFOR EGU? Mod. Interesse. Gåpåmod og glæde ved at høre til. Det er noget af det, som egu-elever kan bidrage med på din arbejdsplads.
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs merePraksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse
Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse FoU projekt nr. 129940 Afsluttende rapport Susanne Kaatmann, UCL og Marianne Søgaard Sørensen,
Læs mereSamarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.
Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende
Læs mereProcesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på
Læs mereDanske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET
Danske Malermestre Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET 2 Ansættelsessamtalen Tekst: Niels Håkonsen Layout: Henrik Terney Forsidefoto: Kirsten Bille 1. udgave, 1. oplag Danske
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. 1. Formål:
(NEP-Aalborg) Netværkssamarbejde erhvervsskoler produktionsskoler i Aalborg området 15.06.07 SAMARBEJDSAFTALE. 1. Formål: Formålet med samarbejdsaftalen er at arbejde frem mod at flest mulige af en ungdomsårgang
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)
ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE
Læs mereETU Elevtrivselsundersøgelse 2018 TECHCOLLEGE
ETU Elevtrivselsundersøgelse 08 TECHCOLLEGE Campus - Grundforløb Fagretninger: El, Byggeri og Energi El, Byggeri og Energi - EUX It, Web og Medier Produktion og Biler Produktion og Biler - EUX 0 Indhold
Læs mereETU Elevtrivselsundersøgelse 2016 TECHCOLLEGE
ETU Elevtrivselsundersøgelse TECHCOLLEGE Campus 1 - Hovedforløb Uddannelser: Blikkenslager Bygningsmaler Murer Tømrer Byggemontagetekniker Elektriker Datatekniker Grafisk Teniker Mediegrafiker Webintegrator
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereDIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDUSTRITEKNIKER KLEJNSMED VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?
DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDUSTRITEKNIKER KLEJNSMED VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? EUX Industritekniker og EUX Klejnsmed kombinerer det bedste fra
Læs mereAt vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.
Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,
Læs mereETU Elevtrivselsundersøgelse 2016 TECHCOLLEGE
ETU Elevtrivselsundersøgelse TECHCOLLEGE Campus 1 - Grundforløb 2 Uddannelser: Automatiktekniker Blikkenslager Bygningsmaler Data Digital Media Elektriker Grafisk Tekniker Murer Tømrer Page 1 of 23 Indledning
Læs mereOm at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391
Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereMERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016
MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016 INSPIRATION OM MERITGIVENDE KOMBINATIONSFORLØB Indholdsfortegnelse FORORD MKF VIRKER DET GODE MKF FORLØB FAQ OM MKF OM EVALUERINGEN
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereHANDS ON LINJEN PÅ VITASKOLEN, BOHR AR BEJD PRAK TISK
HANDS ON LINJEN PÅ VITASKOLEN, BOHR AR BEJD PRAK TISK HANDS ON LINJEN HANDSON-LINJEN FOR DIG HandsOn-linjen er for dig, der gerne vil arbejde praktisk og godt kan lide at have tingene i hænderne. Du har
Læs mereNyhedsbrev 5 Brobygning Kronjylland
Nyhedsbrev 5 Brobygning Kronjylland Juni 204 Kære Alle Med dette nyhedsbrev vil vi gerne informere om Brobygning Kronjylland. Formålet er at give en opdateret status på projektet og at give inspiration
Læs mereEvaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012
Børn og Skoles sekretariat Dato: Januar 2013 Sagsnr.: Sagsbehandler: acha Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 På baggrund af beslutning
Læs mereETU Elevtrivselsundersøgelse 2018 TECHCOLLEGE
ETU Elevtrivselsundersøgelse 08 TECHCOLLEGE Campus - Grundforløb Uddannelser: Automatik- og procesudd. VVS-energi Elektriker kommunikationudd. Grafisk Tekniker Personvognsmekaniker Bygningsmaler Murer
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereReferat. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 29. august 2013 Referatet blev godkendt og underskrevet.
Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse af 2 punkter. Et orienteringspunkt om Folkemødet samt punkt 12 om bestyrelsesmedlemmers deltagelse i PSF s arrangementer. 2. Godkendelse
Læs mereETU Elevtrivselsundersøgelse 2018 TECHCOLLEGE
ETU Elevtrivselsundersøgelse 08 TECHCOLLEGE Campus - Hovedforløb Uddannelser: Automatik- og procesudd. VVS-energi Elektriker kommunikationudd. Grafisk Tekniker Personvognsmekaniker Bygningsmaler Murer
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. Til organisering af samarbejdet nedsættes en styregruppe og lokale arbejdsgrupper efter behov.
SAMARBEJDSAFTALE Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Københavns Tekniske Skole, TEC, SOSU- København, Hotel- og Restaurantskolen, Niels Brock, CPH West og SOSU C og produktionsskolerne i Forstanderkredsens
Læs merePerspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Maj 2017 Kvalitet EUD reform Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte Flere
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereSamtaleteknik. At spørge sig frem
Omkring spørgeteknikken: Brug HV-ord: hvordan kan det være / hvad skulle der til for at ændre/ hvad ville der ske hvis. Men undgå hvorfor Har du nogen fornemmelse af hvad det er der går galt? Hvis nu din
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereEUX. Til virksomheden
EUX Til virksomheden Hvad er en EUX uddannelse? EUX er teknisk skoles ungdomsuddannelse hvor eleverne på ca. 4,5 år bliver både faglærte håndværkere OG studenter i én og samme uddannelse. Fagligheden på
Læs mereVision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( )
Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( 2014-2018) Dette papir skal ses i sammenhæng med skolens virksomhedsplan, og betragtes som supplement, udvidelse og præcisering af bestyrelsens mål
Læs mere