Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Transkript

1 Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering.

2 Indholdsfortegnelse: Indledning og baggrund...3 Det lovmæssige grundlag...4 Overordnede visioner for sprogindsatsen...6 Overordnede mål for sprogindsatsen...6 Konkrete mål for sprogindsatsen...6 Konkrete mål på kommunalt niveau:...7 Konkrete mål for børnene:...7 Konkrete mål for de professionelle/institutionen:...8 Konkrete mål for forældresamarbejdet...8 Sprogvurdering handlinger...9 Sprogvurdering af hjemmebørn Tosprogede børn Sprogstimulering handlinger Børn i risiko for at få læsevanskeligheder Overgange Fælles kommunale indsatser Formidling/Information Evaluering Udviklingsarbejde Opkvalificering Bilag Bilag

3 Indledning og baggrund I september 2011 blev der i Norddjurs Kommune nedsat en projektgruppe med det formål at udarbejde mål og handleplaner for sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet. Gruppen blev repræsentativt sammensat af dagtilbudsledere, pædagoger, talepædagoger, læsekonsulent og læsevejleder. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 blev der i kommunalbestyrelsen truffet beslutning om følgende: Dagtilbud og skoler skal fortsat være kommunens største aktiv for at sikre alle børns sunde udvikling og trivsel. Derfor skal der være en videreudvikling af tilbuddene f.eks. til systematisk arbejde med sprogudvikling og læseudvikling, til arbejdet med positive rammer for læring og øvrig anvendelse af ny viden. Børnebyer og distrikter ses som en ressource og der udarbejdes et forslag til, hvordan den forbyggende indsats og viden om børn og familiers situation kan fremmes. Der afsættes 1 mio. kr. i 2012 til opnormering i daginstitutionerne. Opnormeringen målrettes indsatser i de enkelte institutioner til børn, der har brug for en tidlig indsats. Opnormeringen kan f.eks. betyde, at der reelt kan ske en opprioritering af den obligatoriske sprogvurdering af alle 3 årige. Der afsættes 0,100 mio. kr. til obligatorisk sprogscreening. (Udsnit fra vedtaget hensigtserklæring 2011) Mål og handleplaner for sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet skal ses i sammenhæng med Norddjurs kommunes Politik for inklusion og tidlig forebyggende indsats Alle børn og unge oplever mulighed for at være aktive og ligeværdige deltagere i anerkendende inkluderende fællesskaber i skole- og dagtilbud med fokus på læring og udvikling. Handleplan for læsning 95 % af eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, enkel sammenhængende tekst efter 2. Kl. Alle unge forlader folkeskolen med funktionelle læsefærdigheder, som gør dem i stand til at kunne læse sig til oplevelse, viden og indsigt, som de kan anvende i relevante alderssvarende sammenhænge. Aftale mellem KL og regeringen Norddjurs kommune står som alle andre kommuner over for at skulle opfylde en ny aftale mellem KL og regeringen om faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud. I Norddjurs kommune er det således besluttet at indsatsområderne i denne forbindelse er sprog og pædagogiske læreplaner. 3

4 Det lovmæssige grundlag Dagtilbudsloven relevante uddrag - LBK nr. 668 af 17/06/2011 Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. 9 Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at forældre i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 4 og 5. Tosprogede børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for opfølgning, skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt. 4

5 Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Stk. 5. Når mindst en af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen i stedet for tilbuddet efter stk. 4 give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud efter 19, stk. 2 og 3, eller 21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Stk. 6. Sprogvurdering efter stk. 1 og 2 og sprogstimulering efter stk. 3-5 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-5, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering. 12. Forældre til børn, der skal sprogvurderes efter 11, stk. 1 og 2, og eventuelt modtage sprogstimulering efter 11, stk. 3-5, har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder. 5

6 Overordnede visioner for sprogindsatsen Vi vil skabe et fælles kvalitetsløft på skole- og dagtilbuds-området, gennem en sammenhængende sproglig indsats for alle børn og unge. Alle dagtilbud i Norddjurs Kommune arbejder med det udgangspunkt, at et veludviklet sprog har stor betydning for barnets personlige og sociale udvikling og dermed muligheder for læring og uddannelse. Dette sker i tæt samarbejde med forældrene. Overordnede mål for sprogindsatsen Sprog er afgørende for menneskers sociale samvær, fordi det gør os i stand til at kommunikere med vores omgivelser. Derfor er det meget afgørende, at barnet har et aldersvarende sprog. Dette kan bidrage til at barnet kan være inkluderet i sociale og kulturelle fællesskaber med andre børn og voksne. Sprogindsatsen skal medvirke til at styrke dette. Børns sproglige udvikling spiller en stor rolle for deres senere læseudvikling og deres muligheder for at sætte sig ind i faglige emner og problemstillinger i skolen. Sprogindsatsen skal medvirke til at styrke dette. Der arbejdes kontinuerligt med udvikling af kvaliteten og bevidstheden omkring arbejdet med sprog i dagtilbud og skoler. Konkrete mål for sprogindsatsen For at vi kan sikre os, at sprogindsatsen fremmer de visioner og overordnede mål vi har på området, er der herunder opstillet konkrete mål, som kan indgå i en evaluering af indsatsen. Begrebsafklaring De konkrete mål omtaler forskellige former for sprogstimulering afhængig af børnenes behov: 1. Generel indsats Børn, som har et alderssvarende sprog, har behov for generel sprogstimulering i dagtilbud og hjem. 2. Fokuseret indsats Børn, hvis sprog ikke er helt alderssvarende, har behov for målrettet sprogstimulering i dagtilbud og hjem. PPR kan inddrages konsultativt. 3. Særlig indsats Børn, hvis sprog ikke er alderssvarende, har behov for målrettet og evt. individuel sprogstimulering og/eller specialpædagogisk bistand ved PPR. 6

7 Konkrete mål på kommunalt niveau: Gennem et systematisk arbejde med sprogvurdering af alle børn får vi overblik over 3, 5, og 6 åriges sproglige færdigheder i Norddjurs Kommune. Dette danner grundlag for fremadrettede indsatser og handleplaner. Børnebyer og områder sikrer, at overgange for barnet og for forældrene sker på en sådan måde, at der er sammenhæng og kontinuitet i barnets udvikling. Dette gør sig også gældende for børns sprogudvikling. o Ved overgange arbejdes med tværfaglig vidensdeling både hvad angår sprogvurdering og sprogstimulering. Max. 5 % af børnene har efter sprogvurderingen før skolestart behov for en særlig indsats. Det svarer til det som forventes på landsplan. Der ansættes en sprogkonsulent, som har faglig viden på området svarende til fuldt diplomniveau. En sprogkonsulent som sikrer opkvalificering, udvikling og koordinering af sprogindsatsen i kommunen. Der er i højere grad et konsultativt samarbejde med PPR. Afledt heraf vil der være færre indstillinger til PPR. I Norddjurs Kommune er der et fælles grundlag for arbejdet med sprogvurdering og sprogstimulering. Der er høj grad af vidensdeling og erfaringsudveksling. Både medarbejdere og ledelserne er repræsentativt med i processen vedrørende sprogindsatsen. Konkrete mål for børnene: Børn, som ved sprogvurderingen i 3 års alderen havde brug for en fokuseret indsats, har ved 5 års alderen udviklet deres sprog, så de blot har brug for en generel sprogstimulering. Max. 5 % af børnene har efter sprogvurderingen før skolestart behov for en særlig indsats. Børnene udvikler øget nysgerrighed, opmærksomhed og motivation for at lege og eksperimentere med sprog og skriftsprog. Børnene udvikler et nuanceret ordkendskab, som forudsætning for kommunikation og læring. Ved overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave har børnene tilstrækkelige sproglige forudsætninger for at indgå i daginstitutionens dagligdag. Ved overgang fra børnehave til skole har børnene tilstrækkelige sproglige forudsætninger for at lære at læse. Se bilag 2. 7

8 Konkrete mål for de professionelle/institutionen: Medarbejdere i dagtilbud og skoler medinddrages i processen med implementeringen af mål og handleplaner for sprogvurdering og sprogstimulering. Alle medarbejderne arbejder systematisk og bevidst med sprogvurderinger og sprogstimulering. Medarbejderne kan se, at de gør en forskel, og at deres indsats virker for det enkelte barn. Medarbejderne anvender sprogvurderingerne som et meningsfuldt redskab i arbejdet med handleplaner for sprogstimulering. Dagtilbud tilrettelægger skriftsprogstimulerende læringsmiljøer og aktiviteter i hverdagen, som tager udgangspunkt i børnenes forudsætninger og det, der optager dem. Der skal uddannes sprogvejledere i alle områder og børnebyer. Konkrete mål for forældresamarbejdet Dagtilbud formidler arbejdet med sprog på en sådan måde, at det er tydeligt for forældrene, at sprog er et indsatsområde i Norddjurs Kommune. Dagtilbud inddrager forældrene i samarbejdet omkring børnene på en måde, så forældrene kan spille en aktiv rolle i deres børns udvikling af et godt og nuanceret sprog. Dagtilbuddet sikrer formidling til forældrene om de muligheder der er for tværfaglig råd og vejledning i forbindelse med barnets sproglige udvikling. Forældrene indgår aktivt og ansvarligt i samarbejdet omkring barnet med de relevante personer. 8

9 Sprogvurdering handlinger I alle børnehaver og 0. klasser i Norddjurs kommune anvendes Center for børnesprogs sprogvurderingsmateriale, Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklasse. Dette materiale gør det muligt at vurdere de dansksproglige kompetencer hos et - og tosprogede børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen som grundlag for tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis, der skal understøtte børns sproglige udvikling. Sprogvurderingsværktøjet kan hjælpe dagtilbuddene med at tilrettelægge den pædagogiske indsats og understøtte folkeskolens undervisning frem mod de første trinmål. Værktøjet bidrager også til, at dagtilbud, skoler, borgere, forvaltning og kommunalbestyrelse får mere viden om indholdet og virkningen af den pædagogiske indsats i kommunens dagtilbud. Implementeringen sker over en årrække: Fra år 2012 vurderes alle 3 årige Fra år 2012 vurderes alle 5 årige (inden skolestart), der skal begynde skolen i 2013 Fra år 2013 vurderes alle børn i starten af børnehaveklassen I øvrigt kan Tidlig Registrering Af Sprogudvikling (herefter benævnt TRAS) anvendes i den løbende evaluering af børnenes sproglige udvikling mellem 3 års og 5 års vurderingen. I dagpleje, vuggestue og integrerede institutioner (0-3 års alderen) anvendes TRAS løbende for alle børn som et sprogvurderingsredskab og som udgangspunkt for handleplaner for sprogstimulering. Handleplaner kan omfatte et enkelt barn eller en gruppe af børn. TRAS medsendes ved overgangen til børnehaven. Det enkelte dagtilbud udarbejder selv relevante procedurer for sprogvurderingerne, herunder inddragelse af forældrene. Det enkelte dagtilbud sikrer, at der er kvalificeret personale til at foretage sprogvurderingerne. 9

10 Sprogvurdering af hjemmebørn I Norddjurs Kommune er der gennemsnitlig 4-5 børn på en årgang, som ikke går i dagpleje eller børnehave. Børnene er geografisk spredt over hele kommunen. Alle forældre til 3-årige hjemmebørn modtager en pjece med beskrivelse af sprogvurderingen og stimulering af sproget. Børnene findes i samarbejde mellem pladsanvisningen og folkeregisteret. Forældrene kan vælge, om de vil have udført vurderingen af deres barn i hjemmet eller i nærmeste dagtilbud. Vurderingen udføres af to personer, en pædagog og en PPR medarbejder, som udpeges af skole- og dagtilbudschefen. Disse personer er gennemgående hos alle hjemmebørn i kommunen. De pågældende er fagligt velkvalificerede og evner en høj grad af indlevelse og en tillidsvækkende optræden. Desuden skal de kunne vejlede forældrene og evt. formidle kontakt til et relevant dagtilbud. De skal kunne yde vejledning i forhold til det dagtilbudspersonale, som på baggrund af vurderinger skal iværksætte målrettet sprogstimulering. Hvis der skønnes at være behov for en særlig- eller fokuseret indsats, som ikke kan opfyldes af forældrene, orienteres de om lovgivningen på området. Sprogstimuleringen for hjemmebørn foregår i sammenhæng med indsatsen i de etablerede dagtilbud. Udover den direkte sprogstimulering vil barnet udvikle andre kompetencer ved deltagelse i et dagtilbud. Desuden vil forældrene komme i kontakt med et kvalificeret personale, som kan vejlede om og følge barnets udvikling. Dette kan bl.a. have stor betydning i tosprogede eller udsatte familier. For tosprogede børn, som vurderes at have behov for sprogstimulering, er kommunalbestyrelsen forpligtiget til at yde minimum 15 timers stimulering ugentligt og 30 timer pr. uge, hvis den ene forælder ikke er i beskæftigelse. Tosprogede børn I udførelsen af selve sprogstimuleringen er der ikke umiddelbart de store forskelle i indholdet i indsatsen for et- og tosprogede børn i dagtilbud. En forskel ses dog i forhold til forældreinddragelse, som netop i dagtilbudsloven understreges som meget vigtig. Denne inddragelse må ske ud fra individuelle vurderinger. De enkelte forældre og dermed de kompetencer og ressourcer, der findes i barnets netværk må udnyttes optimalt. Det er derfor vigtigt, at tosprogede forældre inddrages i udførelsen af sprogvurderingen. Muligheden for brug af tolk må være til stede samt en opmærksomhed fra dagtilbuddene på at stille de relevante spørgsmål ved barnets start i tilbuddet. I tosprogede familier kan det være hensigtsmæssigt at lade vejledning være meget konkret og evt. formidle kontakt til fx bibliotek eller forretninger med relevante materialer. 10

11 Sprogstimulering handlinger Det enkelte dagtilbud udarbejder en handleplan for indsatsen vedrørende generel, fokuseret og særlig sprogstimulerende indsats. Herunder indgår arbejdet med o Børnenes forudsætninger for læsning o Skriftsprogstimulerende læringsmiljøer og aktiviteter. Dette udarbejdes i sammenhæng med de 6 læreplanstemaer. Det skal fremgå, hvordan der arbejdes målrettet, systematisk og dokumenteret. På 0-3 års området arbejdes ligeledes målrettet, systematisk og dokumenteret med sprogstimulering ud fra læreplanstemaerne. Sprogstimulering i Norddjurs Kommunes dagtilbud baseres på aktuel forskning og praksisbaseret viden om effektiv sprogstimulering. Nyere udenlandsk og dansk forskning viser, at de tre mest effektive indsatsområder inden for sprogstimulering i dagtilbud er samtaler i hverdagen, tematisk sprogarbejde og dialogisk læsning. Mest effektivt bliver det, hvis forældrene inddrages aktivt. 1 De tre mest effektive indsatsområder skal tilpasses den generelle indsats, den fokuserede indsats og den særlige indsats. Nedenstående model illustrerer, at alle børn modtager den generelle indsats. Børn i fokuseret indsats modtager også den generelle indsats. Børn i særlig indsats modtager både fokuseret indsats og generel indsats. Generelle indsats Sprogudvidende indsats i alle aktiviteter i dagtilbudet Fokuseret indsats: Handleplan Tværfagligt møde Særlig indsats: Handleplan PPR kan inddrages med udredning, rådgivning, vejledning og evt. undervisning

12 Børn i risiko for at få læsevanskeligheder En generel sprogstimulerende indsats gavner ikke i nødvendigt omfang børn, som er i risiko for senere at få læsevanskeligheder. Der må en fokuseret indsats til. Tidlige risikotegn: Lille ordforråd Udtalevanskeligheder f.eks. i form af udeladelse (af lyde i ord) Svært ved at deltage i aktiviteter som kræver sproglig opmærksomhed Ordblindhed i familien Det er ikke nødvendigvis sådan, at børn, som har disse risikotegn også udvikler læsevanskeligheder. Hvis de indgår i hyppige, fokuserede aktiviteter, som stimulerer deres forudsætninger for sprog og læsning, vil mange af disse børn ikke senere få læsevanskeligheder. Da disse børn ofte ikke af sig selv er aktive i sproglege og aktiviteter, som f.eks. leg med rim og remser og dialogisk læsning, er det afgørende vigtigt, at de voksne inddrager dem bevidst og gør det muligt for dem at deltage aktivt. Overgange Der skal sikres en gensidig grundig information og forventningsafklaring ved overgangen fra et tilbud til et andet. Dette konkretiseres i de enkelte børnebyer og områder, som udarbejder procedurer herfor. Det sker med udgangspunkt i de kommunale mål for sprogvurdering og sprogstimulering. Fælles kommunale indsatser Formidling/Information Der udarbejdes fra kommunens side en pjece til forældrene, der informerer om kommunens sproglige indsats og giver gode råd til hvad forældrene selv kan gøre for at sprogstimulere deres børn. Sprogvejlederne er ansvarlige for at udarbejde inspirationskatalog til medarbejderne og inspirationskatalog til forældre. 12

13 Evaluering Indsatsen og resultatet af sprogvurderingerne vedrørende børns sprog og læsning følges i et samarbejde mellem sprogvejledere, sprogkonsulent og læsekonsulent. Det enkelte dagtilbud evaluerer hvert andet år indsatsen vedrørende sprogvurdering, sprogstimulering, forældresamarbejde og overgange i forbindelse med de faglige kvalitetsoplysninger og de pædagogiske læreplaner. Målet vedrørende PPR s funktion og indstillinger til PPR evalueres af PPR hvert andet år. Målet vedrørende fælles kommunalt grundlag for arbejdet med sprogvurdering og sprogstimulering og vidensdeling evalueres af netværksgruppen for afdelingsledere hvert andet år. I forbindelse med mål for medarbejdernes medinddragelse vil styregruppen tage emnet op på halvårlige netværksmøder. Styregruppen for implementering af Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering udarbejder en plan for løbende systematisk evaluering af børns sproglige udvikling. Læsekonsulenten og en sprogkonsulenten udarbejder en plan for løbende evaluering af børnenes forudsætninger for at lære at læse. Udviklingsarbejde Der laves udviklingsarbejde i ét eller flere dagtilbud, som ønsker at være kommunalt lokomotiv i udvikling af gode og effektive læringsmiljøer vedrørende børns sproglige forudsætninger for at lære at læse og sproglige udvikling generelt. Det kan f.eks have sigte på: at finde, udvikle og afprøve materialer til arbejdet med hhv. 3, 4 og 5 årige at finde, udvikle og afprøve aktiviteter til arbejdet med hhv. 3, 4, og 5 årige at udvikle samarbejdet i overgang mellem dagtilbud og skole vedrørende sproglige forudsætninger for læsning Disse projekter igangsættes og gennemføres i et samarbejde mellem sprog- og læsekonsulenten og dagtilbuddene, samt relevante eksterne samarbejdspartnere, f.eks. VIA University College. 13

14 Opkvalificering Der uddannes sprogvejledere i alle børnebyer, områder og distrikter. Sprogkonsulenten er tovholder for sprogvejlederne. Der arbejdes i et netværk med vidensdeling, udvikling og opkvalificering Der foregår systematisk vidensdeling i netværk for sprogambassadører, afdelingsledere, SFO ledere og dagplejepædagoger. I alle dagtilbud sikrer ledelsen, at personalet har den fornødne viden om sprog og sprogstimulering o Minimum 2 pædagoger i hvert dagtilbud deltager i Sprogpakken o Fælles temadage for medarbejdere i dagtilbud. o Udviklingsarbejde. o Organiseret erfaringsudveksling mellem dagplejere. o Sprogstimulering i dagplejen/vuggestue i fokus. o Sprogstimulering i SFO og O. klasse i fokus. Sprogvejlederne er ansvarlige for at udarbejde inspirationskatalog til medarbejderne og inspirationskatalog til forældre 14

15 Bilag 1 Kommissorium for nedsat styregruppe vedr. implementering af Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering (MHSS) i Norddjurs kommune Styregruppen: Karen Margrethe Madsen Kim Mortensen Gitte Voetmann Johansen Lene Secher Andersen Pernille Ege Nielsen Overordnet Kompetencer Styregruppen skal sikre implementering af MHSS i Norddjurs Kommune Styregruppen er nedsat i perioden august 2012 august 2016 Styregruppen skal sikre kompetenceudvikling på/i alle skoler, børnebyer, områder og distrikter i kommunen Styregruppen skal sikre formidling til ledelsesniveauerne i kommunen i forhold til etablerede kommunikationsog implementeringsspor i kommunen Styregruppen skal sætte rammerne for en overordnet plan for implementering. Den skal sikre sammenhængskraft omkring sprogindsatsen i forhold til de forskellige niveauer medarbejdere, ledelse og forvaltning. Styregruppen skal indgå aftaler med interne og eksterne samarbejdspartnere undervejs i processen Styregruppen skal udarbejde en kompetenceudviklingsplan for sprogindsatsen Styregruppen skal udarbejde funktionsbeskrivelser på hhv. sprogambassadører, sprogvejledere og sprogkonsulent i kommunen 15

16 Styregruppen skal udpege 2 personer til at varetage opgaven omkring hjemmebørn i kommunen. Herunder rolleafklaring og funktionsbeskrivelse i forhold til denne opgave. Styregruppen skal udarbejde en proces- og evalueringsplan frem til Mål og handleplanen for sprogvurdering og sprogstimulering Der skal arbejdes med dokumentation og systematik omkring sprogarbejdet i alle enheder. Der skal arbejdes med såvel ét sprogede som tosprogede børns sproglige udvikling. Der skal etableres et tæt samarbejde til tale- hørekonsulenterne, omkring den generelle, fokuserede og særlige sprogindsats i institutionerne og dagplejen Der skal opstilles overordnede rammer for gode overgange vedr. sprog. Den røde tråd skal være synlig Det skal sikres videndeling/netværk på både afdelingsleder og medarbejderniveau, 2 gange om året Det skal sættes projekter i gang (lokomotiver), undervejs i processen Kommissorium udarbejdet og godkendt september

17 Bilag 2 Tegn på, at børn opnår tilstrækkelige sproglige forudsætninger for læsning er: Sproglig opmærksomhed De kender mange rim og remser De kan selv lave rim De kan klappe og hoppe stavelser De kan klappe og hoppe ordene i en sætning De kan lægge mærke til lydene i ord f.eks. ved at sige ordene meget langsomt ligesom en robot Finde ord som begynder med den samme lyd De kender lydene på nogle af bogstaverne, f.eks. dem i deres eget navn De kan sætte to ord sammen, så det bliver et sammensat ord (hvad bliver det til, hvis jeg siger "skov" og "trold"?) De kan opdele sammensatte ord i to ord (hvad er der tilbage, hvis man ikke må sige trold i skovtrold?) Kendskab til alfabetet De kan genkende mange store bogstaver De kan genkende mange små bogstaver De kender lydene på nogle af bogstaverne, f.eks. dem i deres eget navn Kendskab og erfaring med skriftsprog De kan genkende nogle ord som f.eks. eget navn, venners navne, børnehavens navn eller andre navne på ting/steder/personer De kan skrive deres eget navn De kender rigtig mange billedbøger De er aktive ved dialogisk læsning De kan orientere sig i billedbøger: De ved hvad der er forside, bagside, titel, forfatter og illustrator. De kan se forskel på, hvad der er billede, og hvad der er tekst. De ved, hvor man begynder med at læse "historien" De kan legelæse De kan legeskrive Et nuanceret ordkendskab 1. Deltager aktivt i samtaler i hverdagen 2. Deltager aktivt i tematisk sprogarbejde 3. Deltager aktivt i dialogisk læsning 17

18 Sprog og skriftsprog Tilstrækkelige sproglige forudsætninger for læsning De vigtigste forudsætninger for at lære at læse er sproglig opmærksomhed, kendskab til alfabetet, et nuanceret ordkendskab, kendskab og erfaring med skriftsprog. Skriftsprogsstimulerende læringsmiljøer Den bedste måde at udvikle sproglige forudsætninger for læsning på er, at børnene deltager aktivt i legeprægede aktiviteter, hvor de bliver optaget af at eksperimentere og udforske sprogets og skriftsproget. De legeprægede aktiviteter opstår dels, fordi omgivelserne er rigt på skriftsprog, som inviterer til brug af sprog og skriftsprog, og fordi personalet systematisk tilrettelægger strukturerede aktiviteter. Aktiviteterne er læringsorienterede med udgangspunkt i børnenes forudsætninger og det, der optager dem. 18