Kan evidensbaseret viden gøres anvendelig i praksis med positive effekter? Med HPA projektet som udgangspunkt

Transkript

1 Kan evidensbaseret viden gøres anvendelig i praksis med positive effekter? Med HPA projektet som udgangspunkt Oplæg på Campbell Konference Hvad virker 2008? København 12. november 2008, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

2 Temaer Lovgivningen om ulighed, indsatser for alle Hvad er relevant og anvendelig viden? Fra viden og lovkrav til implementering i praksis Forudsætninger for implementering, muligheder, barierrer

3 Lovgivningen Alle børn har ret til omsorg, udvikling og læring if FN s Børnerettighedskonvention (1989) og som sådan ret til lige muligheder for at vokse op under sociale optimale og udvikling/trivselsfremmende vilkår. Dagtilbudslovgivningen i DK (2004, revideret i 2007) har sat ulighed og negativ social arv på dagordenen. Ny kerneopgave for dagtilbud er if lovgivning målrettet og systematisk at sikre alle børns lige muligheder via udvikling af trivsel, læring og modarbejdning negativ social arv.

4 Hvad er relevant viden Begreberne Problemsyn Indsatsformer

5 Begrebet udsatte børn børn præget af omsorgssvigt risikobørn børn med særlige behov sårbare børn truede børn børn med særligt behov for støtte børn præget af negativ social arv Mange begreber, upræcist, tvetydigt

6 Problemsynet, der skifter Fra slutning af 80 erne-start 90 erne: Udsatte børn var børn præget af omsorgssvigt i flere former (fysisk, psykisk, aktiv, passiv) I bogen Risikobørn (Jørgensen et al., 1993) indkredses risikobørn ud fra fire belastningsfaktorer: 1) fysisk, somatisk betingede belastninger, 2) belastende sociokulturelle forhold, 3) belastende familieforhold og 4) belastende skoleerfaringer - et mestrings- og økologisk perspektiv ligger bag Fra : Begrebet risikofaktorer inddrages og børnene beskrives ud fra karakteristika hos forældrene (fx Christoffersen, 1993, 1999) Et skift fra et individsyn til et risikofaktorsyn og videre til begreber om social arv som baggrunden for udsathed dog uden at Lovgivning eller forskning har leveret mere præcise definitioner (Se også Jensen, 2007, Ebsen, 2008)

7 Indsatsformer Modelprogrammer, fx Head Start, et policyprogram imod fattigdom (War of Poverty) og udsatte grupper defineredes som economic disadvantaged children eller children of poverty Nyere longitudinelle studier definerer udsathed ud fra et kombinationsbegreb og strukturelle uligheder, som fx where English was no first lanquage, they live i large families, was born prematurely, mother have no educational qualifications, parents unemployed etc. (EPPE, Sylva, 2006) Indsatser der tager højde for at forskelle i kapitalformer og - muligheder øges eller fastholdes gennem instituationalisering/ uddannelse fra tidligste alder (Ploug, 2005, 2007, Jensen, 2008)

8 Indsatsformer Et perspektiv, der lægger op til at sætte ind over for børns mangler, fejludvikling og adfærdsproblemer (individorientering) Et perspektiv, der lægger op til at iværksætte samfundsmæssige indsatser, som fx Head Start, samt danske velfærdsmodeller, lige adgang til uddannelse, skole dagtilbud og forbedrede økonomiske vilkår, overførselsindk etc. (samfundsorientering) Et perspektiv, der lægger op til at se på selve systemet fra børns tidligste alder, daginstitution, skolen, uddannelse, som en del af problemet forskelle mellem privilegerede og mindre privilegerede produceres (eller reproduceres?) (samspilsorientering)

9 To paradigmer Kompensationsorientering Indsatser rettes imod: mangler, adfærdsmodifikation, lappe Effekter måles på: mangler/problemadfærd reduceres Individperspektiv: blaming the victim Innovationsorientering Indsatser rettes imod: ressourcer, dannelse/uddannelse, ret Effekter måles på: ressourcer fremmes, udfoldes, ínkluderen Kontekstuelt perspektiv: livschancer, social mobilitet (se også Jensen, 2007, 2005)

10 Opsummering Vi ved at en kompensationstilgang ofte er den fremherskende, men dette syn, at opfatte barnet som manglende noget fører let til øget udsathed (kompensation vs. innovation) (se også Jensen, 2005, 2007, Bennett, 2006) Vi ved ikke nok om indsatser set i et mere sociologisk perspektiv med fokus på innovation Vi for stadig for lidt om hvilke typer interventioner, der er de mest effektive (best practice) og hvilke forhold/faktorer der fremmer/hæmmer Her tager HPA-projektet afsæt

11 Handlekompetence i pædagogisk arbejde med udsatte børn (HPA) Formål At fremme af børns livchancer gennem et innovations- og handlekompetenceorienteret projekt Indhold Forandringer der baserer sig på 1) viden 2) refleksion/professionel kompetenceudvikling 3) implementering af nye fagmodeller i praksis

12 HPA i overblik Metoder årige børn i 60 daginstitutioner er i fokus Programmet mere konkret Består af materialer og processer sat i gang i samspillet mellem forskning, kommuner, konsulenter. Dialog og handlinger i centrum: Faglige oplæg (caféaftener) Screening af børns kompetencer m. pædagoger og forældre Selvrapporteringer om professionel kompetence og børnenes (gab-profiler) Konsulentbidrag mht organisering, ledelse Konsulentbidrag mht sparring, som oplæg til refleksion, analyse af praksis Ref:

13 HPA-programmets grundlag Læringsteoretisk Institutionel læring (ejerskab, refleksion,undersøgelse) (Dewey) Vidensteoretisk Viden, videndeling, kommunikation, fælles sprog (Berger & Luckmann) Innovationsteoretisk Forandringsledelse, ledelsesopgave at organisere implementeringsprocesser. (Argyris)

14 HPA-programmets aktiviteter Institutionel læring, ejerskab, tid nok sættes igang Materialet, HPA mappen, hjemmesiden, der formidler Viden om.., Handlekompetence-Profilredskab (gab-analyser) Caféaftener, formidling, begreber, opbygning af et fælles sprog Konsulenter sparringspartnere mht videndeling, kommunikation frem imod ny professionel handlekompetence (UC). Konsulenter sparringspartnere mht organisation, struktur (Kommunen) Praktikere udvikler viden via italesættelsen og omsætter i konkrete handlinger Forandringsledelse. En fælles fond af viden øges, ændres. Praktikere vover sig ud i nye udfordringer, ændrer rutiner, får kreative ideer, nye fagmodeller opstår og afprøves.

15 Forudsætninger for implementering udefra Kommunernes/politikernes satsninger, støtte og opbakning Rammebetingelser og nye ledelses-og organisationsstrategier

16 Forudsætninger for implementering indefra Læring institutionelt, ny viden som sætter rutiner på prøve ift daginstitutioners arbejde mht social arv/ulighed Institutioners parathed, motivation for at konfrontere rutiner, og viden med det nye. Åbenhed over for læring, forandringer Ledelse der faciliterer implementeringsprocesser

17 Analyse af effekter af HPA Fremmes børns kompetencer (læring og sociale kompetencer) HPA? I udgangspunktet er forskellene tydelige. Kan billedet ændres på kort tid (2 år)? Længere, lang sigt? (individniveau) Skabes forandringer, implementeres, evalueres, opretholdes, dvs best practice på institutionsniveau? I udgangspunktet er påvist forskelle på institutioner mht forudsætninger for forandringer via HPA. Ændrer det sig gennem forløbet? Udvikles og anvendes metoderne til implementering? (institutionsniveau) Er gennemførte forandringer holdbare? HPA s gennemslagskraft efter programmets afslutning? Materialet, viden, visionen, værdigrundlaget udover institutionerne, i kommunen, andre kommuner? (systemniveau) Publiceres og offentliggøres maj 2008 se også

18 Referencer Jensen, B. (2007). Social arv, pædagogik og læring i daginstitutioner. København: Hans Reitzels Forlag. Jensen, B. (2005). Kan daginstitutioner gør en forskel. København: SFI Jensen et al. (2005). Kompetence- og metodeudvikling i daginstitutioner om implementering af ny viden i praksis. forskel? København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. - læs om HPA-projektet. Forskningsartikler, mål, metoder etc. Også links på BUPL Forskning (sept 2008)

19 , lektor, projektleder, Ph.d. Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, København