Patientsikkert Sygehus Statusrapport

Transkript

1 Patientsikkert Sygehus Statusrapport September 2013

2 Springbræt for hele det danske sundhedsvæsen Patientsikkert Sygehus blev lanceret i 2010 og strækker sig frem til udgangen af Allerede nu er initiativet så stor en succes, at det har indflydelse på den danske sundhedspolitik. Tankegangen, metoderne og resultaterne fra projektet bliver i disse år spredt til andre sygehuse og andre sektorer. Patientsikkert Sygehus er springbræt for et helt nyt niveau af patientsikkerheden i hele det danske sundhedsvæsen. Inspireret af Patientsikkert Sygehus er der for første gang sat nationale mål for patientsikkerheden i sygehusvæsenet. Det skete sidste år i økonomiaften mellem regeringen og regionerne for Regionerne vil på tre år reducere antallet af utilsigtede hændelser og fejl i behandlingerne med 20 procent, ligesom sygehusdødeligheden skal falde med 10 procent fra 2013 til Samtidig er begyndt national spredning af tre af Patientsikkert Sygehus 12 pakker, nemlig indsatserne for forebyggelse af tryksår, forebyggelse af blodforgiftning og forebyggelse af fejl i forbindelse med kirurgi. Med Patientsikkert Sygehus som model er der også sat tilsvarende projekter i gang i andre sektorer: Sikre Fødsler, Sikker Psykiatri, Patientsikker Kommune og Tryksår i kommunerne skal i de kommende år sørge for, at erfaringerne fra de fem sygehuse kommer ud i alle kroge af det danske sundhedsvæsen. Patientsikkert Sygehus bygger på erfaringer fra Operation Life-kampagnen, der i udbredte kendskabet til patientsikkerhed på alle landets sygehuse. Med de to store projekter har TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed i fællesskab været med til at skabe varige forbedringer for patienterne. Patientsikkert Sygehus fortsætter med uformindsket aktivitet året ud. På hvert af de fem sygehuse er det målet, at dødeligheden skal være reduceret med 15 procent og antallet af skader med 30 procent. Et af sygehusene (Næstved) har allerede nået begge mål, og flere sygehuse er så tæt på, at de forventes at nå et eller begge mål, inden projektets afslutning til december. Der er fra begyndelsen af projektet gennemført en ekstern evaluering af COWI. Slutrapporten ventes offentliggjort i juni

3 Resultater i verdensklasse Der er mange årsager til Patientsikkert Sygehus succes. Først og fremmest er der opnået overbevisende resultater på mange af indsatsområderne. Fx er de fem sygehuse tæt på at udrydde to typer af alvorlige hospitalsinfektioner, der på landsplan tilsammen antages at være ansvarlige for ca. 300 dødsfald årligt. Også indsatsen imod tryksår (liggesår) er meget succesfuld. I forbindelse med Patientsikkert Sygehus har alle de fem sygehuse nået målet, at reducere antallet af tryksår med 50 %. Men det har også vist sig, at ambitionen var alt for beskeden. Det har vist sig muligt nærmest helt at eliminere tryksår. På Næstved Sygehus er antallet af tryksår fx reduceret til ca. seks om måneden på hele sygehuset. Det er ca. samme niveau, der rapporteres af det walisiske sygehusfællesskab, Abertawe Bro Morgannwg (ABM) i Swansea, som er førende i verden hvad angår indsatsen imod tryksår. Indtil for nylig var der tryksår om året på de danske hospitaler, og spredningen af Tryksårpakken har derfor et meget stort potentiale. En sundhedsøkonomisk analyse fra Aalborg Universitet har netop vist, at Tryksårpakken er en fremragende investering, når den spredes til hele landet. Tjeklisten kan spare 289 kr. pr. indlagt patient, og med 1,1 mio. indlæggelser hvert år er potentialet derfor over 300 mio. kr. Analysen konkluderer, at Tryksårpakken giver meget mere sundhed for pengene, end man normalt ser i forbindelse med investeringer i sundhedsvæsenet. En lignende analyse har tidligere vist, at også Respiratorpakken er cost-effektiv om end i mindre grad end Tryksårpakken. Senest har to sygehuse formået at forbedre diagnose og behandling af livsfarlig blodforgiftning (sepsis), og det er vist, at dødeligheden som følge af sepsis kan reduceres med 35 procent. Kun få sygehuse i verden har rapporteret om lignende resultater. Aktuelt er der på landsplan ca sepsisdødsfald hvert år i Danmark. De ovennævnte eksempler er alle resultater i verdensklasse, hvor danske sygehuse kan måle sig med de internationalt bedste på patientsikkerhed. Da OECD i foråret 2013 offentliggjorde en analyse af kvalitetsudviklingen i det danske sundhedsvæsen blev Danmark da også betegnet som foregangsland inden for patientsikkerhed, og Patientsikkert Sygehus blev nævnt som eksempel. 3

4 OECD: Godt eksempel for andre lande Citat fra OECD REVIEWS OF HEALTH CARE QUALITY: DENMARK, OECD 2013 side With these policies (bl.a. Patientsikkert Sygehus, red.) Denmark has positioned itself as one of the world leaders in patient safety and many of its policies can serve as an example for other countries. Mange af afdelingerne på de fem sygehuse har opnået så opsigtsvækkende resultater, at de er blevet inviteret til at præsentere dem ved videnskabelige konferencer. Især har projektet markeret sig ved den årlige internationale patientsikkerhedskonference, der arrangeres af det ansete britiske lægetidsskrift BMJ (British Medical Journal) i samarbejde med det amerikanske Institute for Healthcare Improvement, IHI. I alt er over 30 større og mindre succeser fra Patientsikkert Sygehus antaget til konferencerne i 2012 og Meningsfuldt for medarbejdere og sygehusledelser Når det er lykkedes at skabe resultater, hænger det sammen med, at de faggrupper, der arbejder på sygehusene til daglig, finder Patientsikkert Sygehus tankegang og metoder meget meningsfulde. Ikke mindst er Patientsikkert Sygehus populært blandt frontlinjepersonalet, der har direkte kontakt med patienterne i det daglige. Her oplever man nemlig, at indsatsen kommer patienterne til gavn, og resultater kan følges fra den ene dag til den anden. Også sygehusledelserne har taget Patientsikkert Sygehus til sig, og projektet har inspireret til at tage nye ledelsesredskaber i brug. På de fem projektsygehuse i Thisted (Thy-Mors), Horsens, Kolding, Næstved og Hillerød er Patientsikkert Sygehus blevet en naturlig del af dagligdagen, der fx indgår som obligatorisk element ved introduktionen af nye medarbejdere og nævnes som en del af job beskrivelsen, når sygehusene opslår stillinger. Patientsikkert Sygehus smitter også af i den regionale og nationale sundhedsplanlægning, fx er det med i udkastet til den nye sundhedsplan i Region Midt. Projektet er fyldigt beskrevet i publikationen Fokus på regionernes kvalitetsindsats, der blev udgivet i forbindelse med danske Regioners generalforsamling 2013 og også regeringens sundhedsudspil Mere borger mindre patient fra maj 2013 nævner eksempler fra Patientsikkert Sygehus. Opbygning af kompetencer Lige fra starten af Patientsikkert Sygehus har der været tilknyttet internationale eksperter i patientsikkerhed fra Institute for Healthcare Improvement i USA. De internationale konsulenter bidrager med kyndig vejledning til sygehusledelserne og forbedringsteamene på de fem sygehuse i metoder til at skabe hurtige og varige 4

5 forandringer. Desuden har en projektleder fra hver af de fem sygehuse gennemgået en international uddannelse i forbedringsmetodik hos IHI i Boston. I forbindelse med spredningen af erfaringerne fra Patientsikkert Sygehus er der opstået stor efterspørgsel i regionerne efter de nye kompetencer. Det har resulteret i, at der i samarbejde med de øvrige nordiske lande er etableret en ny uddannelse til Forbedringsagent, hvor de sundhedsprofessionelle i de kommende år kan opgradere deres viden på området. Internationalt besøg på Patientsikkert Sygehus. I april 2013 havde Næstved Sygehus besøg af lederen af det nationale skotske patientsikkerhedsprogram Andrew Longmate. Selv om Skotland på mange måder er foregangsland på patientsikkerhedsområdet, var han imponeret over metoderne og resultaterne i Danmark. Fx gjorde det indtryk på Andrew Longmate, hvordan alle afdelinger aktivt bruger tavler med data for patientsikkerhed på gangene. 5

6 Stadig plads til forbedringer Patientsikkerheden på de danske sygehuse har fået et løft med Patientsikkert Sygehus, men som nedenstående tal viser er der god grund til at fortsætte forbedringsarbejdet: På landsplan oplever 13 pct. af de indlagte og 8 pct. af de ambulante patienter, at der sker fejl i forbindelse med deres forløb, viser den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) Over 8 pct. af patienter indlagt på danske sygehuse har en hospitalserhvervet infektion, viser landsprævalensundersøgelsen fra Statens Serum Institut i efteråret Målinger med metoden Global Trigger Tool på de fem sygehuse i Patientsikkert Sygehus viste i , at der sker en patientskade for hver fjerde indlæggelse. Typiske skader er tryksår, hospitalsinfektioner eller bivirkninger til medicin. På et af de fem sygehuse (Næstved) har man i løbet af projektperioden kunnet måle et sikkert fald i det samlede antal skader. De øvrige arbejder stadig for at nå målet. Siden 2004 har sundhedspersoner haft pligt til at rapportere utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. I perioden 2004 til 2012 er der rapporteret over hændelser fra sygehusene. I 2012 rapporteredes fx næsten hændelser. En nylig opgørelse på de fem sygehuse i Patientsikkert Sygehus har vist, at godt tre procent af dødfaldene er forebyggelige, dvs. fejl, mangler eller forsinkelser i behandlingen er medvirkende årsag til dødsfaldet. Opgørelsen er foretaget over et år fra medio 2011 til medio Ældre undersøgelser har skønnet dødsfald som følge af utilsigtede hændelser betydeligt højere, fra seks og helt op til 20 procent. Det kan være tegn på, at indsatsen for patientsikkerheden begynder at bære frugt. Tre års indsats i Patientsikkert Sygehus Baggrunden for Patientsikkert Sygehus er, at mange patienter kommer ud for skader, fejltagelser eller mangler i behandlingen, når de er indlagt på et sygehus. Det sker til trods for, at det oftest er velkendt, hvad der skal til for at forebygge skaderne. Den viden om pleje og behandling, som sundhedsvæsenet har, bliver ikke altid brugt systematisk og konsekvent i patientbehandlingen. Patientsikkert Sygehus går ud på at sikre, at den eksisterende viden tages i brug i fuldt omfang, sådan at alle patienter får gavn af den. Helt sikkert hver gang, lyder mottoet i Patientsikkert Sygehus. 6

7 Hvad er en pakke? Det kliniske indhold i Patientsikkert Sygehus er de 12 pakker, fx Tryksårpakken, Respiratorpakken, Sepsispakken. Hver pakke har en række elementer, der hver især er udtryk for evidensbaseret best practice i forhold til et afgrænset område. Det er ikke er pakkens formål at indføre nye pleje- eller behandlingsprincipper eller at ændre eksisterende retningslinjer. Pakkens formål er at sikre, at alle patienter modtager den pleje og behandling, man på forhånd er enige om, er den rette. Pakken udgør det allermest nødvendige, som man vil være helt sikker på, alle patienter modtager hver gang. Da Patientsikkert Sygehus blev lanceret i 2010 blev der sat ambitiøse mål på de fem sygehuse i Thisted (Thy-Mors), Horsens, Kolding, Næstved og Hillerød. På hvert sygehus skulle den samlede sygehusdødelighed reduceres med 15 % og utilsigtede skader med 30 %. Målene skulle nås bl.a. ved at reducere antallet af hjertestop, eliminere en række hospitalsinfektioner, reducere forekomstens af tryksår og forebygge fejl i forbindelse med kirurgi og medicinering. Sygehusene får hjælp af konsulenter fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement, IHI, som har erfaring med at skabe forbedringer i sundhedsvæsenet i en række lande, herunder USA, England, Skotland og Sverige. Det er en stor fordel for forbedringsprocessen, at der er udefrakommende eksperter til at udfordre vanetænkning. Der er også nedsat et fakultet af danske læger og sygeplejersker, der har erfaringer med forbedringsarbejde, især fra Operation Life-kampagnen, hvor lignende metoder blev anvendt. Desuden kan sygehusene trække på ressourcer, der stilles til rådighed af Patientsikkert Sygehus sekretariat i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. På hvert af sygehusene er der etableret en række tværfaglige team, bestående af læger, sygeplejersker, farmaceuter og andre fagpersoner, til at arbejde rent praktisk med forbedringerne. Et team arbejder typisk på en afdeling med at få en eller flere af pakkerne til at virke i praksis ude hos patienterne. Et vigtigt redskab i processen er, at teamene hele tiden holder øje med deres egne fremskridt ved at indsamle data, der afspejler kvaliteten af patientbehandlingen. Ved de jævnlige Patientsikkert Sygehus læringsseminarer mødes team og sygehusledelser med konsulenterne fra IHI og de danske ressourcepersoner. Teamene udveksler ideer og erfaringer, får undervisning i forbedringsmodellen og sparring med eksperterne. 7

8 I perioderne mellem læringsseminarerne kommer IHI-konsulenterne og de danske forbedringseksperter jævnligt på sygehusbesøg og går i dialog med sygehusledelser og team om barrierer og succeser. Der er jævnlige telefonkonferencer, hvor teamene udveksler erfaringer og kan få sparring fra ressourcepersonerne i Patientsikkert Sygehus sekretariat. Sekretariatet fungerer desuden som rejsehold, der holder åbent kontor på sygehusene med jævne mellemrum. IHI: Danske afdelinger blandt de bedste i verden Citat af Carol Haraden Direktør i Institute for Healthcare Improvement, IHI, i et tv-indslag i TV Midt Vest i forbindelse med besøg på Sygehus Thy-Mors: "Nogle af de ting, som foregår her, især mht til tryksår, er blandt de bedste i Danmark og sandsynligvis blandt de bedste i verden." Siden sommeren 2012 har Patientsikkert Sygehus sekretariatet desuden haft månedlige møder med sygehusledelserne på de fem sygehuse. Her gennemgås status og resultater og forbedringsmuligheder og strategier diskuteres. Oprindelige var det planen, at PSS skulle strække sig til og med 2012, hvorefter 2013 skulle bruges til spredning. Allerede i sommeren 2012 var spredningen imidlertid godt i gang, og det blev besluttet at bruge ressourcerne på at forlænge projektet på de fem sygehuse i stedet for. Sygehusinfektioner Alle de fem sygehuse i projektet har gjort en stor indsats for at eliminere to typer af alvorlige hospitalsinfektioner. De to infektioner opstår begge som komplikation til behandlingen hos patienter, som i forvejen er alvorligt syge, nemlig respiratorpatienter og patienter med kateter i centrale blodkar (centralt venekateter, CVK). Blandt andet ved brug af tjeklister er det lykkedes sygehusene at sikre arbejdsgangene, sådan at patienterne ikke udsættes for unødig infektionsrisiko. Blandt andet sikres det, at behandlingen i respirator eller med CVK ikke strækker sig over længere tid end højst nødvendigt. Det skønnes, at der kan forebygges ca. 300 dødsfald om året, hvis indsatserne over for de to alvorlige komplikationer udbredes på landsplan. Lignende indsatser anvendes til at forebygge urinvejsinfektioner hos patienter med blærekateter, og irritation af blodåren hos patienter, der har drop. 8

9 Aktiviteter i Patientsikkert Sygehus læringsseminarer med deltagere (det syvende dog med 500 deltagere) 58 dages sygehusbesøg med IHI s konsulenter og danske forbedringseksperter Ca. 60 dage har sekretariatet holdt åbent kontor på et af de fem sygehuse Ca. 100 telefonkonferencer med tilbud til team og projektledere om sparring fra sekretariatet 16 dage med kurser/workshops i forbedringsmetoder for forskellige målgrupper 12 dage med events/temadage Fem dages danmarksturne med repræsentanter fra IHI Fire gange deltaget i den årlige internationale patientsikkerhedskonference Fire dages deltagelse i IHI s summercamp i København 2012 Projektlederne på de fem sygehuse har gennemgået IHI s uddannelse til Improvement Advisor Dertil kommer en lang række oplæg om projektet ved konferencer, kurser, temadage, seminarer ol. I indog udland Hjemmeside med ressourcer og nyheder - ca. 330 indlæg på logbogen (målgruppe frontlinjeteam på sygehusene) - ca. 20 nyhedsbreve (målgruppe frontlinjeteam på sygehusene) 34 eksterne nyheder/pressemeddelelser på hjemmesiden Uddelt (indtil august 2013) 40 diplomer til afdelinger, der har opnået et delmål Omtalt i pressen 609 gange (indtil august 2013) (søgning i Infomedia på Patientsikkert Sygehus ) Tryksår Tryksår - også kaldet liggesår - er læsioner af hud og underliggende væv, forårsaget af vedvarende tryk. De kan opstå hos sengeliggende patienter, når huden presses mod underlaget. Særlige udsat er hud, der ligger over en knogle, fx hæle, albuer, lænd og hofte. Tryksår er pinefulde for patienterne. De er årsag til forlængede indlæggelser og store omkostninger for samfundet. Afdelingerne i Patientsikkert Sygehus arbejder med Tryksårpakken, en tjekliste til forebyggelse af tryksår: Personalet vurderer dagligt, hvilke patienter, der er i risiko, og sørger for forebyggelse med fx madrasser og puder og ved at sørge for, at patienterne jævnligt skifter stilling og i øvrigt ligger mindst muligt i sengen. Afdelingerne holder hele tiden øje med, om de følger tjeklisten, og om der er patienter, der får tryksår. Hvis skaden sker, analyseres årsagerne, og arbejdsgangene rettes til. 9

10 Fra starten af Patientsikkert Sygehus var det målet at halvere antallet, men projektet har vist, at målet kan gøres endnu mere ambitiøst. Det er muligt næsten totalt at eliminere tryksår. Der er derfor sat nye delmål for Tryksårpakken. Afdelingerne stræber nu efter at opnå 100 dage siden seneste tryksår. Opgørelser på danske sygehuse i viste, at op mod hver tredje patient på sygehusene havde trykskader, svarende til at der opstår ca tryksår pr. år alene på hospitalerne. Derfor har Tryksårpakken et meget stort potentiale både for patienter og for økonomi. Yderligere er arbejdsmetoderne også ved at blive spredt til det kommunale sundhedsvæsen, plejehjem og hjemmepleje, i projektet Tryksår i kommunerne. Mere Sikker Kirurgi I forbindelse med operationer på de fem sygehuse bruges nu i vidt omfang Sikker Kirurgi Tjekliste. Tjeklisten har både internationalt og i Danmark vist sig at nedsætte dødeligheden i forbindelse med kirurgiske indgreb. Blodforgiftning - sepsis Blodforgiftning - i fagsprog kaldet sepsis - er en alvorlig tilstand, der opstår, når en infektion begynder at sprede sig i blodet. Det kan være en sårinfektion, en urinvejsinfektion eller en lungebetændelse. Det kan være en infektion, der er opstået på hospitalet, eller en infektion, som patienten har allerede ved indlæggelsen. Når tilstanden udvikler sig til sepsis, påvirkes kredsløbet, og tilstanden kan udvikle sig livstruende, hvis ikke den behandles i tide. Hvert minut tæller. I de første år af Patientsikkert Sygehus var indsatsen imod sepsis koncentrereret om behandlingen af patienterne - som især foregår på intensiv afdeling, men i løbet af projektet er det imidlertid blevet klart, at der også er brug for at opruste på en anden front, nemlig at opdage patienter med sepsis tidligt i forløbet, sådan at behandling kan sættes ind, inden patienten bliver livstruende syg. På initiativ fra læger og sygeplejersker, der arbejder med projektet, er der derfor udarbejdet en ekstra sepsispakke, der fokuserer netop på tidlig opsporing af sygdommen. Det betyder, at indsatsen nu er spredt udover hele sygehuset og ikke længere foregår primært på intensiv afdeling. Indsats imod uventede hjertestop Alle de fem sygehuse har gjort et stort arbejde for at sikre systematiske målinger af basale værdier hos alle patienter på hele sygehuset. Dvs. puls, blodtryk, temperatur, vejrtrækning, iltindhold i blodet og bevidsthedsniveau. Når de basale værdier overvåges systematisk hver dag hos alle patienter, har personalet mulighed for at opdage det i tide, hvis en patient er på vej til at blive kritisk syg, enten på grund af 10

11 blodforgiftning eller anden form for kritisk sygdom, og der kan sættes ind med relevant behandling tidligt i forløbet. Sygehusene har desuden et særligt udrykningshold, mobilt akutteam, med særlig forstand på behandling af kritisk syge patienter. Udrykningsholdet kan tilkaldes af sengeafdelingerne, hvis man fx konstaterer uregelmæssigheder i patienten basale værdier. På flere sygehuse har man kunnet konstatere, at antallet af uventede hjertestop hos indlagte patienter er faldet. Det kan hænge sammen med, at kritisk sygdom opdages i tide, sådan at hjertestop forebygges. International standard. Flere end 20 Patientsikkert Sygehus-team præsenterede deres resultater ved den internationale patientsikkerhedskonference i London Her er det et team fra Horsens, der diskuterer tryksår med plastikkirurg og patientsikkerhedsekspert Hamish Laing fra Wales. 11

12 Resultater På alle fem sygehuse i projektet er der sket store fremskridt for patientsikkerheden, siden Patientsikkert Sygehus blev lanceret i Arbejdsgangene er blevet mere sikre, og det afspejler sig i målbare forbedringer for patienterne. Et sygehus, Næstved, har allerede nået de overordnede mål og nedsat dødeligheden med 15 procent. Også Kolding Sygehus og Hospitalsenheden Horsens har opnået et sikkert fald i dødeligheden, men dog endnu ikke nået målet. På Sygehus Thy-Mors har der i en periode været registreret et fald i den samlede dødelighed, men de seneste målinger har ikke ligget på samme lave niveau. Det kan skyldes, at sygehuset har gennemført ændringer i det patientadministrative system. Sygehuset undersøger i øjeblikket, hvordan deres aktuelle data kan blive sammenlignelige med de tidligere. Først proces - så resultat Proces: Afdelingerne måler, om de bliver bedre til at yde patienterne den behandling, som er beskrevet i pakkerne. De foretager ugentlige eller månedlige opgørelser over, hvor stor en del af patienterne der får alle elementer i en given pakke. På sygehusniveau holdes der også øje med de processer, der skal forbedre patientsikkerheden. Fx hvor stor en andel af patienterne, som hver dag får målt puls, blodtryk, temperatur, vejrtrækning og andre basale værdier. Resultater: Afdelingerne måler, om deres forbedringsarbejde kommer patienterne direkte til gavn. Er der fx færre patienter, der får tryksår, efter at man har fået Tryksårpakken til at virke? På sygehusniveau kigger man fx på, om antallet af uventede hjertestop falder, når alle patienter får målt deres basale værdier dagligt. På sygehusniveau følges desuden de overordnede mål: o Dødeligheden følges med de såkaldte HSMR-tal, der offentliggøres kvartalsvis af Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. o Til måling af patientskader har Patientsikkert Sygehus introduceret metoden, Global Trigger Tool (GTT), som gør det muligt for sygehusene at følge udviklingen i antallet af patientskader på sygehusniveau. Hvert sygehus gennemgår en gang om måneden 20 tilfældigt udvalgte patientjournaler og tæller de skader, som patienterne har været ude for. Typiske skader er tryksår, hospitalsinfektioner eller bivirkninger til medicin. 12

13 aug-10 okt-10 dec-10 feb-11 apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 feb-13 apr-13 jun-13 aug-13 aug-10 okt-10 dec-10 feb-11 apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 feb-13 apr-13 jun-13 aug-13 Statusrapport september 2013 Det har ganske naturligt vist sig, at det første, der kan måles, er den større sikkerhed omkring arbejdsprocesserne. Først når arbejdsgangene er forbedret, ses resultater i form af færre tryksår, færre infektioner, færre uventede hjertestop osv. Her et eksempel fra Næstved Sygehus: Nedenstående graf viser andelen af patienter på sygehuset, hvor der er gennemført målinger af basale værdier, dvs. puls, blodtryk, temperatur, vejrtrækning mv. De rutinemæssige målinger afslører i god tid, om en patient er på vej til at blive kritisk syg, og man kan nå at behandle patienten, inden tilstanden udvikler sig livstruende. Andelen er i forbindelse med Patientsikkert Sygehus vokset fra % til % Nedenstående graf viser antallet hjertestopalarmer på sygehusniveau. Antallet er faldet fra ca. seks pr. måned til ca. tre pr. måned. Faldet er synkront med, at flere patienter rutinemæssigt får målt basale værdier Resultater opstår typisk først på afdelingsniveau, før man kan måle dem på hele sygehuset. Det har fra starten været klart, at effekten på dødeligheden og det samlede antal af skader først ville kunne måles sent i projektet, måske endda først efter projektperiodens udløb. 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 Kommentarer til resultaterne på de fem sygehuse Der er ret stor forskel på de fem sygehuses resultater, når det gælder opfyldelse af projektets mål og delmål. Mange afdelinger arbejder hårdt for at forbedre deres processer, og der skulle derfor være gode chancer for, at det kan aflæses på resultatskemaerne inden afslutningen af projektet i december HSMR-tallene, der måler dødeligheden, udkommer med flere måneders forsinkelse, og først midt på foråret 2014 vil det derfor være muligt at afgøre, hvor mange af sygehusene der har opnået reduktion i dødeligheden. Antallet af patientskader viser nogle steder en stigende tendens. Det afspejler formentlig, at man er blevet bedre til at erkende og registrere skader. Det har vist sig, at skadesmønsteret ændrer sig. Tilstande som tidligere blev betragtet som uundgåelige komplikationer, tælles nu med som skader, fx træg tarmfunktion (obstipation) som følge af behandling med morfinpræparater. Ifølge IHI er tre elementer nødvendige for at skabe forbedringer i patientsikkerheden, nemlig Will, Idea and Execution (vilje, ideer og ledelseskraft). Både vilje og ideer findes i høj grad på alle fem sygehuse. Ifølge vurderinger fra IHI vil resultaterne i sidste fase af projektet afhænge meget af sygehusledelserne og projektlederne på de enkelte sygehuse. Frontlinjepersonalet oplever fx, at der er mange forskellige projekter, de skal tage sig af foruden Patientsikkert Sygehus, og de har brug for sygehusledelsernes hjælp til at prioritere og holde fokus. Videnskabelige præsentationer og publikationer Mange team fra de fem sygehuse har opnået så overbevisende succeser med patientsikkerheden, at de bliver inviteret til at præsentere deres resultater for et internationalt publikum ved videnskabelige konferencer. Flere år i træk har Patientsikkert Sygehus fx været stærkt repræsenteret ved den årlige internationale patientsikkerhedskonference, International Forum for Quality and Safety. Konferencen er en årligt tilbagevendende begivenhed arrangeret af det ansete britiske lægetidsskrift BMJ (British Medical Journal) i samarbejde med det amerikanske Institute for Healthcare Improvement, IHI. Ved konferencen i Paris i 2012 præsenterede Patientsikkert Sygehus i alt 10 postere, dvs. videnskabelige plakater, der i resumeform beskriver resultaterne. Derudover var der ved konferencen to mundtlige præsentationer med relation til Patientsikkert Sygehus. I 2013 var der 20 postere og to mundtlige præsentationer med fra Patientsikkert Sygehus ved den tilsvarende konference i London. Resultater fra 19

20 Patientsikkert Sygehus har også været præsenteret ved specialkonferencer, fx European Wound Management Association, EWMA s årskonference for sårbehandling og årskonferencen for Rapid Response Systems (mobilt akut system). Desuden er der udarbejdet flere artikler til videnskabelige tidsskrifter, ligesom Patientsikkert Sygehus også har været udgangspunkt for flere studerende, der har brugt projektet som case for specialer. Erfaringer Gennem tre år med Patientsikkert Sygehus er der indsamlet en række erfaringer og opbygget nogle kompetencer, som kan kommer til gavn, når resultaterne nu spredes til andre sygehuse og sektorer. Projektet rækker derfor langt videre end blot de 12 kliniske pakker, som sygehusene i første omgang koncentrerer sig om. Først og fremmest bliver der kommunikeret om patientskader på en helt anden måde end tidligere. Der er kommet synlighed og åbenhed og en bevidsthed omkring patientsikkerheden i hele organisationen. Hvor mange patientskader tidligere har været anset for uundgåelig komplikationer hos indlagte patienter, fx tryksår og hospitalsinfektioner, er der nu en helt anden bevidsthed om, at mange af skaderne helt kan undgås. Og den bevidsthed findes både blandt plejepersonalet, lægerne og sygehusledelserne. Forbedringsprocesser Centralt i Patientsikkert Sygehus er arbejdet med forbedringsprocesser. Konsulenterne fra Institute for Healtcare Improvement underviser i Forbedringsmodellen, Model for Improvement. Når man beslutter at forbedre noget på et sygehus, sker det traditionel med en udmelding fra ledelsen eller fra kvalitetsafdelingen. Det kunne fx være, at alle patienter skal screenes for tryksår. Men erfaringerne viser at den type overordnede udmeldinger sjældent får fuld gennemslagskraft. Sådanne udmeldinger siger, hvad der skal gøres, men ikke hvordan det helt konkret kan foregå i praksis. I Patientsikkert Sygehus starter man helt ude hos den enkelte læge, den enkelte sygeplejerske og den enkelte patient. Forandringerne testes først i det små, tilrettes, og testes derefter i større og større skala, indtil de virker i hele organisationen. Modellen har vist sig yderst anvendelig, blandt andet fordi den sikrer, at forandringerne indlejres i de daglige arbejdsgange og tilpasses lokale forhold på afdelingerne. 20

21 Traditionelt lægges planer ved skrivebordet, hvorefter der udsendes retningslinjer til frontlinjepersonalet I Patientsikkert Sygehus testes og tilpasses forandringer i frontlinjen, inden de spredes til hele hospitalet Brug af data Et væsentligt element i Patientsikkert Sygehus er brugen af data til at drive forbedringsprocesserne. Et team, der arbejder med en bestemt pakke, holder hele tiden øje med deres egne fremskridt ved at måle, hvor stor en andel af patienterne, der har fået hele pakken. Altså de patienter, hvor der har kunnet sætte kryds ved samtlige punkter på tjeklisten. Personalet på afdelingen kender altså kvaliteten af den behandling og pleje, de yder netop i dag, og kan justere på praksis, så den bliver endnu bedre i morgen. Samtidig kan personalet også nå at rette op på eventuelle mangler hos de patienter, som er indlagt på afdelingen netop nu, og dermed umiddelbart sikre en højere kvalitet. 21

22 Hvor læger og sygeplejersker ellers ofte udtrykker frustration over, at deres arbejdstid går med registreringer foran en computerskærm, giver de hyppige ofte daglige målinger i patientsikkert Sygehus meget mere mening. Når der tælles og registreres og krydses af på tjeklisterne, er det ikke for at levere data til bogholderiet eller fremtidige rapportere. I Patientsikkert Sygehus bruges data til at synliggøre det, som alle ansatte i sundhedsvæsenet går på arbejde for hver dag: nemlig at gøre det trygt og sikkert at være patient. Nye ledelsesredskaber Sygehusledelserne har i forbindelse med projektet taget nye ledelsesredskaber i brug. De har endda sat navn på en ny ledelses form, klinik-nær ledelse, hvor sygehuslederne fysisk bevæger sig rundt på afdelingerne og spørger ind til patientsikkerheden. Dermed sender ledelserne et tydeligt signal til de ansatte om, at kvaliteten af patientbehandlingen prioriteres - og ikke kun økonomien. Sygehusledelserne har også været dristige med offentligt at melde ud, at de har sat sig mål. Sygehus Thy- Mors gik fx i pressen i foråret 2012 og meddelte, at sygehuset havde ambitioner om at blive tryksårsfrit pr. 1. september Dermed forpligtede sygehuset sig over for for offentligheden, og det har været med til at motivere både personale og ledelse til at nå målet. Ved offentligt at sætte sig ambitiøse mål kan sygehusene bevidst skabe forventninger hos omverdenen og dermed lægge et konstruktivt pres på egen organisation. Ledelserne har også indført et helt nyt sæt af nøgletal til at supplere de traditionelle, som mest har været centreret om økonomi. Nu kigger sygehusledelserne også på udviklingen i sygehusets dødelighed og antal patientskader. Det har også medført en helt ny opmærksomhed fra sygehusledelserne på patientsikkerheden. Fx kan en sygehusdirektør nu være bevidst om, hvornår hospitalet senest har haft en tryksår og kan måske endda nævne navnet på den patient, det gik ud over. Patientinvolvering Sygehusene har også med succes involveret patienterne, hvor det har været muligt. Fx er der udarbejdet informationsmateriale til patienterne om tryksår, sådan at de selv kan være med til at forebygge skaderne ved fx at sige til, når de trænger til at blive vendt i sengen. På Sygehus Thy-Mors er der gennemført undersøgelser, som viser, at patientinvolvering kan være med til at reducere forekomsten af skader som tryksår og irritation i blodkar i forbindelse med drop. 22

23 Styrket tværfaglighed Patientsikkert Sygehus har uden tvivl styrket det tværfaglige samarbejde om patientsikkerhed. Blandt deltagerne på læringsseminarerne har der været repræsentanter for mange forskellige faggrupper, dog især sygeplejersker, læger, kvalitetsfolk og farmaceuter. Også ude i det daglige arbejde på afdelingerne arbejder man sammen om at løse patientsikkerhedsproblemerne. Fest og farver. Patientsikkert Sygehus opfordrer til, at afdelingerne og sygehusene sørger for at fejre resultater og milepæle. Her er det intensiv afdeling på Kolding Sygehus, der har nået 300 dage uden CVKinfektioner. Kommunikation og fejringer Kommunikation bruges bevidst i Patientsikkert Sygehus som en ekstra drivkraft i forbedringsprocessen. Fejring af succes er og milepæle giver anledning til omtale på sygehusets og regionens hjemmesider og i den lokale og regionale presse, hvilket igen virker som en anerkendelse af personalets indsats og giver ny energi til at fortsætte. I foråret 2013 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt det sundhedsfaglige personale, kvalitetsfolk og sygehusledelser (152 respondenter) i Patientsikkert Sygehus. Den viser, at både positiv 23

24 medieomtale og fejringer er med til at skabe sammenhold, øge arbejdsglæden, styrke den faglige stolthed og motivere til indsats for fortsatte forbedringer. 83 procent af de adspurgte har oplevet en form for positiv "medieomtale" af deres indsats i Patientsikkert Sygehus, herunder omtale i landsdækkende og regionale nyhedsmedier, i fagpressen og omtale på sygehusenes og projektets hjemmesider og nyhedsbreve. Omtalen handler typisk om indsatser, der kommer patienterne til gode fx i form af færre infektioner, færre tryksår eller færre hjertestop. 73 procent havde været med til at fejre et godt resultat, typisk som en begivenhed internt på afdelingen. Ekstra drivkraft. Patientsikkert Sygehus har udviklet anerkendelsesmodellen. Den viser hvordan kommunikation kan bruges aktivt til at skabe fremdrift i patientsikkerheden. Når resultater og succeser formidles fx ved artikler på intranet eller i pressen, opleves det af teamene ude på afdelingerne som en anerkendelse af deres indsats. skabe sammenhold, øge arbejdsglæden, styrke den faglige stolthed og motivere til indsats for fortsatte forbedringer. 24

25 Interview med projektleder Vibeke Rischel Vi har brug for modige projekter i sundhedsvæsenet Helt sikkert - hver gang, lyder sloganet i Patientsikkert Sygehus. Og netop bevidstheden om, at patienterne skal sikres den relevante behandling i alle situationer og på alle tider af døgnet er et af de vigtigste budskaber i projektet. Det siger Vibeke Rischel, projektleder for Patientsikkert Sygehus siden starten i Hun har en selv en baggrund som sygeplejerske med mange års erfaring fra frontlinjen. "Hver gang man begynder at kigge nærmere på et bestemt område, viser det sig næsten altid, at kun halvdelen af patienterne får den behandling, som man egentlig havde tiltænkt dem, " siger Vibeke Rischel. I Patientsikkert Sygehus arbejdes der systematisk med pakketankegangen. På afdelingerne måler man løbende, hvor stor en del af patienterne, som det lykkes at levere "hele pakken" til. I starten er det typisk kun 50 procent. Dermed bliver man også klogere på, hvilke elementer i pakken der kan være problemer med. "Vi kan se, at afdelingerne bliver bedre og bedre til at yde patienterne alle elementerne i behandlingen. Og vi ser eksempler på at den forbedrede proces giver resultater i form af færre tryksår, færre infektioner, færre uventede hjertestop osv.," siger Vibeke Rischel. Forudsætningen for Patientsikkert Sygehus succes er dels de fem sygehuse, der stiller sig frem og stræber efter ambitiøse mål, og dels finansieringen fra TrygFonden. "Vi har brug for den slags modige aktører for at gennemføre demonstrationsprojekter, som kan danne skole for et mere sikkert sundhedsvæsen i Danmark," siger Vibeke Rischel. 25

26 Undskyldninger gælder ikke Det lyder måske simpelt, men der kan være mange forklaringer på, at der opstår mangler i behandlingen. Hvis en akut syg patient bliver indlagt, har personalet travlt med at stabilisere og behandle tilstanden, og i travlheden får man måske ikke screenet patienten for tryksår. Det forekommer at være et mindre problem, når man står i en livstruende situation. Men netop akut syge patienter er ofte i særlige risiko for at få tryksår, hvis de fx har dårligt blodomløb ikke selv kan bevæge sig i sengen. Og når den kritiske situation er overstået, og patienten udskrives en uge senere, så er det lige pludselig det smertefulde tryksår på hælen, der er det største problem. Måske er det tryksåret, der forhindrer patienten i at deltage i en vigtig genoptræning. Der er eksempler på tryksår, der giver ubehagelige eftervirkninger resten af livet. "Der kan være masser af gode undskyldninger, men de gælder ikke. Der skal være sikkerhed for at pakkerne leveres til alle typer af patienter, og på alle tider af døgnet, også nytårsaften i nattevagten," siger Vibeke Rischel. Sygehusene laver selv nye pakker Endnu er det ikke alle de fem sygehuse, der kan måle effekten på projektets overordnede mål, dødelighed og det samlede antal patientskader på sygehusniveau. Men Vibeke Rischel regner med, at når processerne har haft tid til at forbedres og stabiliseres, så vil det på sigt også vise sig ved færre skader og dødsfald. "Vi ved ikke med sikkerhed, om de 12 pakker, vi har valgt, er dem, der giver størst effekt på fx dødeligheden," siger Vibeke Rischel. Under planlægningen af Patientsikkert Sygehus valgte man bevidst at tage de pakker, som der var gode erfaringer med andre steder fra, fx i England og Skotland. "Undervejs er vi også blevet opmærksom på nye typer af skader, og fokus på patientsikkerheden har desuden gjort, at det vi tidligere har betragtet som uundgåelige komplikationer og bivirkninger, nu ses som forebyggelige skader. Det kan fx være kvalme og forstoppelse efter smertebehandling med morfin." I Danmark har sygehusene brugt tankegangen fra Patientsikkert Sygehus på andre end netop de 12 områder i projektet. På Neurologisk Afdeling på Næstved Sygehus er det fx lykkedes at halvere dødeligheden for patienter med apopleksi ved at forbedre arbejdsgangene efter Patientsikkert Sygehus' metoder. Men der kan også være stort potentiale på andre områder, mener Vibeke Rischel: "Nogle af de problematiske områder, som ikke dækkes af Patientsikkert Sygehus-pakkerne er fx overgange mellem sygehus og primærsektor, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der er stor risiko for patientskader." 26

27 Arbejdsplan for efteråret 2013 I perioden august til december 2013 arbejder Patientsikkert Sygehus videre som hidtil med åbent kontor, sygehusbesøg, telefonmøder og formilding af nyheder på hjemmesiden. For at fremme en slutspurt, er der planer om at lancere en konkurrence mellem afdelinger og sygehuse op til den formelle afslutning af Patientsikkert Sygehus, der markeres ved et læringsseminar den 2. december. To store begivenheder planlægges markeret ved Patientsikkert Sygehus events, nemlig international sepsisdag den 13. september og international Stop Tryksår-dag den 21. november. Konsulenter fra IHI kommer med på en afsluttende runde af sygehusbesøg i 13. til 19. november. Det faglige indhold ved den afsluttende læringsseminar i december koncentrerer sig om fastholdelse og spredning af de opnåede resultater. Dagen efter læringsseminaret er der planlagt en storytelling-dag, hvor deltagere fra Patientsikkert Sygehus formidler deres historier Kalender Løbende aug-dec Månedlige møder med sygehusledelserne på de fem sygehuse Åbent kontor på sygehusene ultimo august Konkurrence, der lægger op til en slutspurt, lanceres 27. august Event på Næstved Sygehus 13. september Event i forbindelse med international sepsisdag november Sygehusbesøg med IHI 21. november Event i forbindelse med International Stop tryksår-dag 2. december Afsluttende læringsseminar 3. december Storytelling med henblik på spredning af engagement april 2014 Resultater fra Patientsikkert Sygehus formidles på årets patientsikkerhedskonference juni 2014 Evalueringsrapport fra COWI 27

28 Patientsikkert Sygehus Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kettegård Alle Hvidovre tlf Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed 28