Forbedringsledelse nye dimensioner i lederskabet
|
|
- Jacob Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forbedringsledelse nye dimensioner i lederskabet Direkte kontakt mellem hospitalsledelse og ansatte omkring kvalitet og patientsikkerhed skaber energi og entusiasme hos begge parter Af Beth Lilja»Vores nye stå op-møder giver mig som leder mulighed for at skabe fremdrift, at holde gryden i kog. De giver mig lejlighed til at følge op på de store og små initiativer, vi sætter i gang. Møderne bidrager med en ny dimension i mit lederskab, som jeg tidligere har savnet.«sådan lyder det fra Inge Kromann Hansen, decentral leder for Person- lig & Praktisk hjælp i Lolland Kommune. Hun har ansvar for kommunens 17 social- og sundhedsteam, heraf seks på plejecentre og 11 i hjemmeplejen. Kommunen deltager i forbedringsprojektet»i sikre hænder«, hvor foreløbig to plejecentre og en hjemmeplejeenhed er med. Normalt sidder Inge Kromann Hansen på sit kontor på Maribo Sundhedscenter men som led i»i sikre hænder«er hun begyndt at komme mere ud i den kliniske hverdag og tættere på medarbejdernes dagligdag. 4 TFDS TEMA
2 Forbedringsprojektet I sikre hænder arbejder videre med metoderne fra Patientsikkert Sygehus. Her er det et forbedringsteam fra plejecentret Kastanjehaven på Frederiksberg, der holder tavlemøde. Foto: Joachim Rode. TEMA TFDS
3 Hver 14. dag holder hun kortvarige møder med hvert af de team, der arbejder med forbedringer. Aktuelt arbejdes med forebyggelse af tryksår og medicineringsfejl. Møderne foregår ved teamets patientsikkerhedstavle, hvor man kan se de seneste data. Teamlederen og to-tre af de medarbejdere, der arbejder ude blandt patienterne til daglig, deltager i møderne, som foregår stående. Heraf navnet stå op møder. Vi dykker ned i problemer og faglige spørgsmål, og reflekterer i fællesskab over mulige løsninger. Ved møderne har jeg også anledning til at udtrykke min anerkendelse af teamets arbejde. Møderne fokuserer på patientsikkerheden, men jeg får også mange andre ting med hjem, siger Inge Kromann Hansen og fortsætter: Jeg er kommet meget tættere på medarbejderne og teamlederne, jeg fornemmer stemningen, og jeg får nye ledelsesinformationer, som jeg ikke kunne få på anden vis. Kliniknær ledelse Stå op møderne er et typisk eksempel på kliniknær ledelse, et nyt begreb, der er opstået under arbejdet med en række store forbedringsprojekter i sundhedsvæsenet siden 2007 (1). Det begyndte med Operation Life ( ) og erfaringerne blev videreført i Patientsikkert Sygehus ( ) og siden i en række nye forbedringsprojekter, Sikre fødsler, Sikker Psykiatri og I sikre hænder i kommunerne. Kliniknær ledelse betyder, at ledelsen sætter patientsikkerhed på dagsordenen, sætter overordnede mål på området, holder tæt kontakt med de forbedringsteam, der arbejder i klinikken, efterspørger og agerer på data og hjælper med at fjerne de barrierer, som hæmmer forbedringerne (2,3). For at signalere at området er højt på dagsordenen og for at bidrage til forbedringsarbejdet, går topledelsen jævnligt ud i organisationen og taler med de sundhedsprofessionelle om, hvordan de arbejder med patientsikkerhed, diskuterer data og hjælper med at fjerne eventuelle forhindringer for fremdriften. Det kan fx ske ved stå op møder, som dem i Lolland Kommune. Lignende regelmæssige tavlemøder er der stor erfaring med også fra Patientsikkert Sygehus, hvor topledelsen går ud og taler direkte med mellemledere og medarbejdere i klinikken om, hvordan de arbejder med patientsikkerhed, diskuterer data og aftaler nye mål og indsatser. Her kan ledelsen samtidig efterspørge erfaringer fra medarbejdere og patienter. Er der fx patientsikkerhedsproblemer, som bekymrer medarbejderne? Hvilke barrierer er der brug for hjælp til? Hvordan ser det ud fra patienternes synsvinkel? Direkte kontakt skaber energi og entusiasme Erfaringerne fra forbedringsprojekterne er, at denne direkte kontakt mellem ledelsen og medarbejderne omkring kvalitet og patientsikkerhed er meget frugtbar og bidrager til at skabe energi og entusiasme både hos ledelse og blandt medarbejderne. Hospitalsdirektør Bente Ourø 6 TFDS TEMA
4 Rørth, Nordsjællands Hospital, udtrykker det således: Vores tydelige tilstedeværelse signalerer opmærksomhed, anerkendelse og opbakning fra hospitalsledelsens side. Hvor vi tidligere som ledere har været meget langt væk fra klinikken, skabes nu nogle personlige relationer, som er vigtige. Det relationelle i lederskabet det er noget, der har manglet. Knowing-doing gap et Baggrunden for forbedringsprojekterne er, at mange patienter kommer ud for skader, fejltagelser eller mangler i behandlingen. Det sker til trods for, at det oftest er velkendt, hvad der skal til for at undgå skaderne. Den viden om pleje og behandling, som sundhedsvæsenet har, bliver ikke altid brugt systematisk og konsekvent. Der er en kløft imellem sundhedsvæsenets viden og ydelser. Det er ikke udelukkende et dansk fænomen. Også internationalt refereres til knowing-doing gap et, kvalitetskløften, i sundhedsvæsenet. Forbedringsarbejdet går ud på at sikre, at den eksisterende Om forfatteren Beth Lilja Direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed siden 2002, hvor selskabet blev stiftet. Selskabet er et uafhængigt forum, der arbejder for at fremme patientsikkerheden. Selskabet skaber de organisatoriske rammer for, at en bred vifte af interessenter på tværs af øvrige interesser kan arbejde sammen om at forbedre sikkerheden for danske patienter. Beth Lilja er speciallæge i Gynækologi og obstetrik og tidligere chef for Enhed for Patientsikkerhed i Region H. beth.lilja@patientsikkerhed.dk viden tages i brug i fuldt omfang, behandling. Det kræver, at både ledelse og sundhedsprofessionelle sådan at alle patienter får gavn af den, og knowing-doing gap et lukkes. gør noget nyt. Centralt i forbedringsarbejdet er, Forbedringsarbejde at man begynder at interessere sig i dagligdagen for arbejdsprocesserne frem for Forbedringsarbejdet foregår i dagligdagen som en integreret del af udelukkende indholdet i ydelsen. Populært sagt må fokus flyttes fra patientbehandling og -pleje. Ved udelukkende at se på, hvad patienterne skal have, til også at se på, prøves og tilpasses ideer og nye til- hjælp af forbedringsmodellen af- hvordan det kan lade sig gøre at levere samtlige elementer i pleje og Hver enkelt afdeling eller tag (4). enhed TEMA TFDS
5 I Patientsikkert Sygehus har over 200 klinikere og sygehusledere opnået kompetencer i forbedringsarbejde blandt andet ved at deltage i de halvårlige, todages læringsseminarer, hvor der blev udvekslet erfaringer på tværs af sygehuse og specialer. Foto: Nils Lund. 8 TFDS TEMA
6 overvåger løbende, dvs. dagligt eller ugentligt, deres egne processer og følger resultaterne af deres pleje og behandling. Det sker ved hjælp af lokale data, der opsamles fra dag til dag eller fra uge til uge. Mangler og uhensigtmæssige arbejdsgange bliver med det samme tydelige, så det er muligt at forbedre dem. Brug af lokale, tidstro data i den kliniske dagligdag har vist sig at skabe ny erkendelse både hos ledelserne og medarbejderne. Den kontinuerlige ofte daglige opfølgning på kvaliteten af egne ydelser motiverer for at gøre det endnu bedre. De hyppige målinger giver mulighed for at følge, om der sker forbedringer, og om det går hurtigt nok. Dataindsamlingen opleves som en støtte, ikke en byrde. Registrering af processer og resultater I forbindelse med forbedringsarbejdet, registrerer medarbejderne i dagligdagen både deres processer: Lykkes det at yde patienterne den tilsigtede behandling? Får man screenet patienterne for trykskader? Får man fjernet kateteret, når det ikke længere er nødvendigt? Får man målt et fuldt sæt vitale værdier på alle patienter? Og resultaterne: Hvor mange patienter er udsat for forebyggelige skader, fx tryksår, sygehusinfektioner eller uventet hjertestop? Erfaringen fra forbedringsprojekterne er, at de lokale, tidstro målinger af kvaliteten er en øjenåbner. Som sundhedsprofessionel ønsker man altid at gøre sit bedste for patienterne, og inden man begynder at kigge på data, vil man som regel være overbevist om, at man leverer en høj grad af kvalitet og patientsikkerhed. Men data viser så, at arbejdsgangene ikke er så sikre endda. Ser man på, hvor stor en del af patienterne, der modtager alle relevante elementer af pleje og behandling, viser de første målinger ofte, at der er mangler i hvert andet eller hver tredje af patientforløbene. Når man over tid har vist, at man kan fastholde sine forbedringer og har opnået et nyt status quo, er det ikke længere nødvendigt at måle så tit. Så kan man nøjes med at tjekke en gang imellem, om forbedringen fortsat er holdbar, og man kan ofte nøjes med at måle på resultatet. Ledelsen sætter mål Vigtige elementer i forbedringsarbejdet er, at sundhedsvæsenets ledere og beslutningstagere i samarbejde med patienter og sundhedsprofessionelle sætter ambitiøse mål for kvalitet og patientsikkerhed og støtter medarbejderne i at designe arbejdsgange, så det bliver nemt at gøre det rigtige hver gang. Patienterne og deres viden og erfaringer inddrages i processen, så det sikres, at de iværksatte ændringer er i overensstemmelse med deres præferencer og behov. For at udvælge indsatsområder og sætte mål for forbedringsarbejdet kan man som ledelse lade sig guide af tre spørgsmål: Hvor gode er vi? Hvor gode er de bedste? Og hvad er vigtigt for vores patienter? Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udgivet publikationen»fokusering af forbedringsarbejdet«, der TEMA TFDS
7 hjælper til at svare på det første spørgsmål. Her beskrives metoder til at identificere kvalitets- og patientsikkerhedsproblemer og at prioritere indsatsen (5). Når man kender sin egen status og skal sætte mål for forbedringsindsatsen, er det oplagt at lade sig inspirere af, hvad de bedste i landet eller de bedste i verden har opnået. Ambitiøse mål kan i sig selv være med til at drive forbedringsarbejdet. Målene bliver mest tydelige og nemmest at arbejde med, hvis de er fastsat i absolutte tal og er meget konkrete, dvs. hvor meget? hvornår? og målt hvordan? Ved fastlæggelse af indsatsområder og mål kan både medarbejdere og patienter tages med på råd. Når målene er defineret, identificeres faktorer, der kan drive forbedringerne, og der kan opstilles et driverdiagram for at give overblik. Opbygning af kompetencer En forudsætning for forbedringsarbejdet er, at medarbejderne har de kompetencer, der skal til for at varetage opgaven, og at lederne på alle niveauer ved, hvordan de skal understøtte og fremme forbedringsprocessen. Der er derfor behov for at opbygge de nødvendige kompetencer med uddannelse og træning, der skræddersys til de forskellige niveauer. Dermed sikres også et fælles forbedringssprog, der gør det muligt at forstå hinanden og samarbejde på tværs af afdelinger og specialer. På mange sygehuse, blandt andet de fem, der deltog i Patientsikkert Sygehus, er forbedringstankegangen en del af introduktionen af nye medarbejdere. De fem projektsygehuse har desuden i fællesskab etableret et uddannelsesprogram for mellemledere.»i sikre hænder«afprøver et kursus i forbedringsledelse, målrettet daglige ledere på plejecentre og i hjemmeplejen. Kurset består af tre læringstræf, hvor Dansk Selskab for Patientsikkerhed blandt andet underviser i forbedringsmodellen og det at lede andre i forbindelse med forbedringsarbejde eksempelvis via tavlemøder. Henover efteråret 2015 afholder Dansk Selskab for Patientsikkerhed læringstræf, hvor 10 mellemledere fra hver kommune deltager. Forbedringsagent-uddannelse Mange af nøglepersonerne og projektlederne i de danske forbedringsprojekter har gennemgået IHI s Improvement Advisor-uddannelse eller Scottish Patient Safety Fellowship Programme. Begge uddannelser er karakteriseret ved, at kursisterne gennemfører egne forbedringsprojekter sideløbende med den teoretiske undervisning. I forbindelse med spredningen af erfaringerne fra forbedringsprojekterne er der opstået stor efterspørgsel i sundhedsvæsenet efter de nye kompetencer. Det har resulteret i, at der i samarbejde med Norge og Sverige er etableret en ny uddannelse til»forbedringsagent«. Også den nordiske forbedringsagentuddannelse involverer gennemførelse af et konkret forbedrings projekt typisk i egen organisation, sideløbende med undervisningen. IHI udbyder desuden e-læringsprogrammet Open School, som via 10 TFDS TEMA
8 finansiering fra regionerne er blevet et tilbud til alle ansatte i det danske sundhedsvæsen. Arbejdende læringsnetværk Gensidig inspiration og erfaringsudveksling med kolleger nationalt såvel som internationalt er helt centrale elementer i det kontinuerlige forbedringsarbejde. Professionelle relationer opbygges på tværs af de sædvanlige siloer og specialer. Der er mange eksempler på, at en afdeling eller et sygehus har udviklet en velfungerende løsning. Men modellen spredes ikke, til trods for at den giver gode og veldokumenterede resultater. Der er en vis træghed eller modstand imod at kopiere andres ideer. En mulighed for at fremme spredningen er såkaldte collaboratives (6). I systematisk arbejdende læringsnetværk, mødes forbedringsteam og ledere fra forskellige organisationer jævnligt til seminarer for at udveksle ideer og resultater og modtage vejledning af forbedringseksperter. Erfaringen herfra er, at de per-! Forbedringsprojekterne Operation Life Landsdækkende kampagne for patientsikkerhed på sygehusene. Samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Patientsikkert Sygehus Forbedringsprojekt på fem sygehuse, Thy-Mors, Horsens, Kolding, Næstved og Hillerød. Samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Sikre fødsler Forbedringsprojekt på alle danske fødesteder. Samarbejde mellem de fem regioner, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Dansk Selskab for Pædiatri, Jordemoderforeningen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Patientforsikringen og Danske Regioner. Sikkert Patientflow Forbedringsprojekt på 12 akutsygehuse. Samarbejde mellem Danske Regioner, regionerne, TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. I sikre hænder Forbedringsprojekt i Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Thisted og Viborg Kommuner. Samarbejde mellem Sundhedsministeriet, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Sikker Psykiatri Syv psykiatriske enheder fra de fem regioner og Færøerne deltager i Sikker Psykiatri. Samarbejde mellem TrygFonden, Det Obelske Familiefond, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. TEMA TFDS
9 sonlige relationer, der skabes på tværs af specialer og geografi, er med til at fjerne modstanden mod at lære af hinanden og i stedet fremme gensidig inspiration og dermed spredning af best practice. Man arbejder mod et fælles mål. Man kopierer andres løsningsmodeller og er stolt af det. På den måde accelereres læring, forbedringer og spredning. I perioderne mellem læringsseminarerne, aktionsperioderne, hvor teamene arbejder med forbedringsmetoder i egen organisation, kommer netværket til gavn, når der udveksles læring og erfaringer ved telefonkonferencer, -korrespondance og gensidige besøg. Inden for organisationen fremmes udvekslingen ved at forbedringsteamene sammensættes tværfagligt, og ved at de forskellige team, sponsorer og ledelse mødes i tværgående arbejdsgrupper. I collaboratives udveksles løbende erfaringer både på ledelsesniveau og mellem de klinisk arbejdende team. Man diskuterer metoderne, fx hvordan arbejdes med data? Hvordan bruges kommunikationen til at fremme forbedringsprocessen? Hvordan opbygges kapacitet til forbedringer i organisationen? Under udvekslingen hjælper man hinanden til at finde løsningen på problemer og fremmer engagement og forbedringslyst. I forbindelse med forbedringsprojekterne afholdes halvårlige læringsseminarer med deltagelse af team og ledelser fra hele landet. Læringsseminarerne har vist sig meget velegnede til at fremme netværksdannelsen. Ulempen ved læringsseminarerne er, at de er ressourcetunge at gennemføre. Eksterne eksperter nyttige vejledere Erfaringer fra forbedringsprojekterne viser, at det er meget værdifuldt for forbedringsarbejdet, hvis organisationen jævnligt får besøg af eksterne forbedringseksperter, der støtter, vejleder, opmuntrer og underviser i brug af forbedringsmetoder og tidstro data. De stiller spørgsmål til resultater og fremdrift, er med til at identificere barrierer og kommer med ideer til nye løsninger, der kan prøves af. I forbindelse med forbedringsprojekterne har man fra projektstart nedsat et fakultet af fagpersoner til at guide forbedringsarbejdet og varetage vejledningsfunktionen. Flere af forbedringsprojekterne har haft både et fakultet af danske forbedringseksperter og et internationalt fakultet af konsulenter fra IHI. Samtidig har projekterne faglig støtte fra sekretariatet i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Når man som fakultet skal vejlede team og ledelser i forbedringsarbejde er det en fordel at have klinisk erfaring, men ikke nødvendigvis inden for det specifikke kliniske speciale, man yder vejledning til. De eksterne forbedringseksperter skal ikke vejlede i, hvad pleje og behandling skal indeholde. Det ved medarbejderne typisk i forvejen. Fakultetets opgave er at vejlede team og ledelser i, hvordan de skaber sikkerhed for, at patienterne faktisk modtager ydelsen. Det er altså forbedringsmetoderne og progressionen i forbedringsarbejdet, der er emnet, når de eksterne konsulenter besøger organisationen. 12 TFDS TEMA
10 Kommunikation som katalysator Kommunikative virkemidler kan aktivt bruges til at øge fremdrift og acceleration i forbindelse med forbedringsarbejdet (7). Kommunikation både internt i organisationen og eksternt til medier og offentlighed kan anvendes strategisk til at skabe opmærksomhed, fokus og forandringsvilje. Formålet med kommunikationen er altså ikke alene at formidle og sprede viden, men i høj grad også at skabe motivation blandt de sundhedsprofessionelle og dermed virke som katalysator for forbedringsarbejdet. For det første er det gavnligt at markere de succeser, der opnås i forbedringsarbejdet. Milepæle kan fejres lokalt på afdelingerne eller for organisationen som helhed, og gode resultater kan formidles gennem både interne medier og ved aktive udmeldinger til den eksterne presse. Erfaringer fra forbedringsprojekterne er, at fejringer og positiv medieomtale opfattes af medarbejderne som anerkendelse af deres TEMA TFDS
11 indsats og stimulerer motivation og engagement. Going naked En anden del af en aktiv kommunikationsstrategi er at skabe synlighed omkring den aktuelle status for kvalitet og patientsikkerhed. Fuld åbenhed omkring kliniske resultater, komplikationer, skader og mangler i ydelserne, og samtidig åbenhed omkring de mål, som man stræber efter i organisationen, betegnes af internationale eksperter i sygehusledelse som et meget virkningsfuldt middel i forbedringsprocessen (2,3). Populært kaldes det»going naked«, at stille sig nøgen frem. Det betyder, at man som leder af en organisation fx tør gå ud og sige:»sidste måned var der to af vores patienter, der fik tryksår. Vores mål er at blive tryksårsfri inden udgangen af året. Vi har set, at det kan lade sig gøre hos verdens bedste inden for patientsikkerhed.«når der opstår bevidsthed om den kløft, der er mellem den aktuelle kvalitetsstatus og de ambitiøse mål, man har sat sig, kan det bidrage til at udvikle engagement og forbedringsvilje i organisationen. Gennemsigtighed anvendes både internt på afdelings- og organisationsniveau samt eksternt i forhold til offentligheden, pressen, patienterne og de pårørende. At gå offentligt ud med sine aktuelle data også de mindre gode og samtidig præsentere sine mere ambitiøse mål, bidrager yderligere til dynamikken. Åbenhed i forhold til offentligheden signalerer, at organisationen tager problemerne alvorligt og arbejder på forbedringer. Samtidig skabes et forventningspres udefra. Stiller man sig nøgen frem, er det rart at være i god form. Har man fx sagt, at man vil udrydde tryksår inden nytår, er man også nødt til at gøre ord til handling. Den mest effektive måde at skabe engagement er ved at kommunikere til følelser såvel som til fornuft. Data kan fx gøres vedkommende ved at bruge absolutte tal i stedet for kun rater eller procenter. Populært sagt at fjerne nævneren. Det kan også ske ved at sætte ansigt på data i form af konkrete patienthistorier. Det kan være succeshistorier, som organisationen kan lære af, eller det kan være eksempler på uhensigtsmæssige patientforløb, skader, komplikationer, fejlkommunikation osv. Det er ikke sikkert, at tal og data gør indtryk, men anderledes er det, når det handler om en konkret patient. En ny epoke I forbindelse med Operation Lifekampagnen blev det klart, at ledelsesengagement er en uundværlig forudsætning for at skabe holdbare forbedringer. I Patientsikkert Sygehus og de senere forbedringsprojekter har der været særlige ledelsesspor, hvor organisationernes topledelser har fået undervisning og vejledning af internationale eksperter, og der er udviklet en ledelsespakke (8). De ledere, der konkret er begyndt at arbejde efter de nye metoder, har for flertallets vedkommende taget forbedringstankegangen til sig. De fem sygehusledelser, der har deltaget i Patientsikkert Sygehus skrev i foråret 2015 en fælles kronik i Politiken, hvor de fortalte 14 TFDS TEMA
12 om det vigtige udbytte projektet har givet dem:»den nye epoke, der er startet med Patientsikkert Sygehus, er efter vores mening nok det vigtigste, der er sket i det danske sundhedsvæsen i mange år. Vi er blevet udfordret på vores vanetænkning blandt andet af de internationale eksperter, der var tilknyttet projektet i form af konsulenter fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement, IHI, og af kolleger fra Skotland, som er et af verdens førende lande, når det gælder forbedringsarbejde i sundhedsvæsenet,«fremgik det af kronikken. Også Inge Kromann Hansen i Lolland Kommune er glad for de nye ledelsesmetoder, hun har lært: I sikre hænder har givet mig mere ledelsesmæssig inspiration end noget andet projekt jeg tidligere har været med i. Referencer 1. Et kvalitetsprogram Fra Patientsikkert Sygehus til forbedringsarbejde på sundhedsområdet. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, juli Reinertsen JL, Bisognano M, Pugh MD. Seven Leadership Leverage Points for Organization-Level Improvement in Health Care (Second Edition). IHI Innovation Series white paper. Cambridge, MA: Institute for Healthcare Improvement; Swensen S, Pugh M, McMullan C, Kabcenell A. High-Impact Leadership: Improve Care, Improve the Health of Populations, and Reduce Costs. IHI White Paper. Cambridge, Massachusetts: Institute for Healthcare Improvement; The Improvement Guide: A Practical Approach to Enhancing Organizational Performance. Gerald J. Langley, Ronald Moen, Kevin M. Nolan, Thomas W. Nolan, Clifford L. Norman, Lloyd P. Provost 5. Fokusering af forbedringsarbejdet. Metoder til identifikation af kvalitetsog patientsikkerhedsproblemer og prioritering af forbedringsarbejdet. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, maj The Breakthrough Series: IHI s Collaborative Model for Achieving Breakthrough Improvement. IHI Innovation Series white paper. Boston: Institute for Healthcare Improvement; Resultater af spørgeskemaundersøgelse om betydningen af kommunikation. Ida Hoeck Analyse og Rådgivning for Patientsikkert Sygehus, marts Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter (Ledelsespakken). Dansk Selskab for Patientsikkerhed. eller TEMA TFDS
IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER
IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereForbedringsledelse. Ledelse af forbedringsarbejdet i I sikre hænder. Version 1, Februar 2017
Forbedringsledelse Ledelse af forbedringsarbejdet i I sikre hænder Version 1, Februar 2017 Indhold Ledelse af forbedringsarbejdet i I sikre hænder side 3 Driverdiagram for forbedringsledelse side 4 Fem
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs mereLedelse. Forbedringsledelse. Elementer i forbedringsledelse: Sætte patientsikkerhed øverst på dagsordenen
Forbedringsledelse Ledere på alle niveauer har en meget vigtig rolle i arbejdet med at forbedre patientsikkerheden. Ledelsen skal sikre fremdrift og har ansvaret for, at forbedringer fastholdes på langt
Læs mereBlok 2: Hvordan opbygges et kollaborativ
Blok 2: Hvordan opbygges et kollaborativ 11.00 12.30 Operationalisering af et kollaborativ Har en defineret start og slutdato ( normalt 6-18 mdr.) Deltagerne er xx antal i teams på forskellig niveau og
Læs mereIDEKATALOG: FORBEDRINGSLEDELSE
IDEKATALOG: FORBEDRINGSLEDELSE Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 15. september 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED September 2014 info@patientsikkerhed.dk www.patientsikkerhed.dk
Læs merec/o Frederiksberg Hospital Vej 8, indgang 1, 1. sal Nordre Fasanvej Frederiksberg T E
c/o Frederiksberg Hospital Vej 8, indgang 1, 1. sal Nordre Fasanvej 57 2000 Frederiksberg Projektskitse Ernæring i I sikre hænder T +45 8282 8246 E info@patientsikkerhed.dk www.patientsikkerhed.dk Baggrund:
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor måler vi? Kan vi forkaste nulhypotesen? Set over tid, er der så tegn til, at kvaliteten bliver bedre?
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereIdekatalog: forbedringsledelse. Oplægsholder: Beth Lilja
Idekatalog: forbedringsledelse Oplægsholder: Beth Lilja Elementer i forbedringsledelse Sæt patientsikkerhed øverst på dagsordenen Lyt til og involver patienter og pårørende Træf beslutninger på grundlag
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs mereNyt Aalborg Universitetshospital Fellowship Program. Rikke von Benzon Hollesen, Chefkonsulent & Improvement Advisor
Nyt Aalborg Universitetshospital Fellowship Program Rikke von Benzon Hollesen, Chefkonsulent & Improvement Advisor Dansk Selskab for Patientsikkerhed PS! Arbejder for at forbedre patientsikkerheden i det
Læs merePatientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed
Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -
Læs mereI sikre hænder. Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Beth Lilja, direktør
I sikre hænder Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed Beth Lilja, direktør Thisted Kommune Frederiksberg Kommune Viborg Kommune Sønderborg Kommune Lolland Kommune Forberedelse
Læs mereProjektets konkrete mål er at nedbringe antallet af børn med iltmangel i forbindelse med fødslen med 50 procent.
Sikre fødsler D. 30. august 2012 Om Sikre fødsler Sikre fødsler har som formål at opnå konsistent høj patientsikkerhed på alle landets fødeafdelinger, sådan at alle fødsler forløber sikkert. Projektets
Læs mereHvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach
Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach Agenda 1. Hvordan forbedrer vi kvalitet og patientsikkerhed i
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold
Læs mereforbedringerne Februar 2016
Kommunikation fremmer forbedringerne Fejringer og medieomtale virker som drivkraft for forbedringer i det kommunale sundhedsvæsen. Resultater af spørgeskemaundersøgelse om effekten af kommunikation i projektet
Læs mereEn ny kvalitetsdagsorden! Tina Willemann, Faglig leder, DEFACTUM, Koncern Kvalitet
En ny kvalitetsdagsorden! Tina Willemann, Faglig leder, DEFACTUM, Koncern Kvalitet Region Midtjylland, Koncern Kvalitet, DEFACTUM DEFACTUM, et forsknings- og konsulenthus forankret i regionen, men vi samarbejder
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereStrategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed
Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet
Læs mereForberedelsespakke for kommuner
spakke for kommuner www.isikrehænder.dk www.patientsikkerhed.dk Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre hospital Kettegård Allé 30 Afsnit P610 2650 Hvidovre Layout: Herrmann & Fischer 2
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side
Læs mere#patient17. Workshop 2: Skab fælles fremdrift i forbedringsarbejdet med et kollaborativ
#patient17 Workshop 2: Skab fælles fremdrift i forbedringsarbejdet med et kollaborativ Velkommen Simon Feldbæk Peitersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Projektleder for Sikker Psykiatri Tidl. Sundhedsstyrelsens
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvad vil du høre om? Hvad er dine
Læs mereSession for leder af ledere
Session for leder af ledere 13.00-16.30 Formålet med sessionen: Introduktion til eftermiddagen Ice Breaker øvelse 15 min. Hvor er jeg lykkedes og hvor har jeg udfordringer, drøftelser ved bordene ca. 60
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,
Læs mereLKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet
LKT Antibiotika Opgaver i forbedringsarbejdet Dette er en oversigt over, hvad der forventes af forbedringsteamene før og imellem læringsseminarerne i LKT Antibiotika. Hvert punkt i oversigten er beskrevet
Læs mereCase. Implementering af værktøjer til tidlig opsporing af begyndende sygdom Helen Kæstel, Sygeplejechef Aalborg Kommune
Case Implementering af værktøjer til tidlig opsporing af begyndende sygdom Helen Kæstel, Sygeplejechef Aalborg Kommune Forebyggelsesindsatser I aftalerne for kommunernes og regionernes økonomi for 2014
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mere4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer
4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereUddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mere- Es gilt das gesprochene Wort. -
- Es gilt das gesprochene Wort. - Kære Aase Nyegaard, Kære Jørgen Mads Clausen, Mine kære damer og herrer, tak for invitationen til denne spændende dag i velfærdsteknologiens tegn. Med Danfoss Universe
Læs mereSocial kapital & Den attraktive organisation
Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater
Læs mereForberedelseskatalog
Forberedelseskatalog Ernæringsprojektet er en indsats i regi af I sikre hænder. Tre kommuner, der tidligere har været en del af I sikre hænder, er med til opstart af projektet: Frederiksberg, Greve og
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereEt kvalitetsprogram. Fra Patientsikkert Sygehus til forbedringsarbejde på sundhedsområdet
Et kvalitetsprogram Fra Patientsikkert Sygehus til forbedringsarbejde på sundhedsområdet Et kvalitetsprogram Fra Patientsikkert Sygehus til forbedringsarbejde på sundhedsområdet Udgivet af Dansk Selskab
Læs merePraktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen. Tina Lynge Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen Tina Lynge Hvem er vi og hvordan arbejder vi? blev stiftet december 2001 med det formål at fungere som organisatorisk ramme for arbejdet
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereMarkedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Danske Regioner Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016 Danske Regioner Formålet med markedsdialogen At indhente markedets input til
Læs mereFrivillighed og. motivation
Frivillighed og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivation DSR d. 27. marts 2014 V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereEDI kvalitetssikring af den elektroniske kommunikation
EDI kvalitetssikring af den elektroniske kommunikation Kommune Lægepraksis Hospital Udkastet er udarbejdet af; Thomas Koldkur Bitsch Konsulent Kvalitet og Sundhedsdata, Strategisk kvalitet Skottenborg
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereKVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK
KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Formål: Styrke kompetence-
Læs merePatientsikkert sygehus
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Vi arbejder med kvalitet og patientsikkerhed inden for regionens strategi, drift og udvikling Patientsikkert sygehus Sundhedsudvalg 24 juni 2014
Læs mereErfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern. Oplæg til FagMed d. 25.03.2014
Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern Oplæg til FagMed d. 25.03.2014 Dagens program Erfaringerne Samarbejde, trivsel og arbejdet med udfordrende borgere (30 min.) Resultater og positive
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereLEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER
LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade
Virksomhedsgrundlag Specialområde Hjerneskade 2014/2015 Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade 2 Forord Med dannelsen af Specialområde Hjerneskade er alle Region Midtjyllands tilbud til voksne med
Læs merePatientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)
Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedstemadag Hospitalsenheden Vest d. 10. april 2014 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er det aktuelt at drøfte
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereDEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB MED MULIGHED FOR ECTS-POINT
DEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB MED MULIGHED FOR ECTS-POINT DEN NYE LEDER Kurset Den nye leder sikrer, at du bliver indført i de ledelsesmæssige værktøjer, der er nødvendige for et godt afsæt i
Læs merePræsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget
Præsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget Af Dameudvalget, ved Tina Dideriksen 2016 ambitioner Damudvalget ønsker at rekruttere to medlemmer til udvalget gerne fra
Læs mereLedernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse
Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Formand i foreningen: Vin med hjerte giver
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereStrategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle
Strategiimplementering: Strategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle - Evaluering og udvikling af virksomhedens strategiimplementerings kompetencer Klaus Lund & Partnere Bernstorff Slot Jægersborg
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til England: Navn: Pernille Paulsen Evt. rejsekammerat: - Hjem-institution: VIAUC Thisted Holdnummer: STS2010 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: Southampton University
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereForbedringsledelse i sundhedsvæsenet. Inge Kristensen Direktør Vibeke Rischel, Sundhedsfaglig chef
Forbedringsledelse i sundhedsvæsenet Inge Kristensen Direktør Vibeke Rischel, Sundhedsfaglig chef Velkommen Udgangspunkt og mål for i dag Udgangspunkt: Ajourføring af rammerne for ledelse i lyset af det
Læs mereStrategi 2016-2018. Lars Stevnsborg
Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereSocial kapital i praksis - 3BARs kortlægning. 14.00-15.15 Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk
Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning 14.00-15.15 Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk 3BAR, Kubix og RUC v/ Check in Ud på gulvet Find en workshopdeltager, du ikke kender
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse om betydningen af kommunikation i projektet Patientsikkert Sygehus
Resultater af spørgeskemaundersøgelse om betydningen af kommunikation i projektet Patientsikkert Sygehus Marts 2013 Rapporten er udarbejdet for Patientsikkert Sygehus af: Ida Hoeck Analyse og Rådgivning
Læs mereI Sikre Hænder Mariagerfjord Kommune. Storyboard. læringsseminar 4 d oktober 2018
I Sikre Hænder Mariagerfjord Kommune Storyboard læringsseminar 4 d. 8.-9. oktober 2018 Overordnede driverdiagram Mål (inden 31.12.18) Primære Drivere Sekundære Drivere Opbygge en varig platform for forbedringsarbejdet
Læs mereSikkert Patientflow. Projektbeskrivelse. 13. december 2013
Sikkert Patientflow Projektbeskrivelse 13. december 2013 Indhold Resume... 3 Indledning... 3 Metoder... 3 Forbedringsmodellen... 4 Real Time Demand Capacity Management... 5 Waste Identification Tool...
Læs mereSekretariatets kommentarer til scenariebeskrivelserne
Sekretariatets kommentarer til scenariebeskrivelserne Bilag 4 Denne kommentar er opbygget med først kort et indledende afsnit. Dernæst følger de 4 scenarier hver for sig det betyder, at nogle af kommentarerne
Læs mereSlagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere
Slagelse Kommune Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Februar 2016 1. Baggrund I juni 2015 godkendte Økonomiudvalget direktionens oplæg om en ændret administrativ organisering.
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereUtilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis
540 PATIENTSIKKERHED Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis Martin Simonsen, Torben Hellebek & Peter Gaardbo Simonsen I løbet af 2010 forventes det, at primærsektoren,
Læs mereLedelse af frivillige I Regen
Ledelse af frivillige I Regen Ledelse af frivillige I Regen V/ Esther Skov Rygaard Kandidat, konsulent i Ledfrivillige.dk, frivillig i RETRO, projektleder Bog: Ledelse af frivillige. Særpris: 239 kr. Ledelse
Læs mereStop Dreaming - styrk din personlige handlekraft - og gør dine drømme til virkelighed
2013 Stop Dreaming - styrk din personlige handlekraft - og gør dine drømme til virkelighed Anne-Mette Michaelsen, Berrit Kvorning og Anita Mac vil med godt humør og stor seriøsitet støtte dig i at udvikle
Læs meresundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereFokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys
Fokus på innovation med Walt Disneys kreativitetsstrategi Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan
Læs mereSpørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv?
2006 Autentisk lederskab Moderne lederskab handler i dag ligeså meget om, hvem du er, som hvad du har opnået. Vi mener, at medarbejdere motiveres af ledere, der tør være sig selv i rollen som leder. Det
Læs mereNationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Læringsmål for ledelsesseminar og læringsseminar
Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika Læringsmål for ledelsesseminar og læringsseminar Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika
Læs mereOpsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.
Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereEffektiv implementering af strategien
Effektiv implementering af strategien Diego Børresen Lladó Lene Fischermann Lene Fischermann Hjælper virksomheder med at skabe stærke fællesskaber, hvor folk passer på hinanden, fordi alle har ret til
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereTalentudvikling af ledere i Aalborg Kommune
Punkt 15. Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune 2013-46484 Borgmesterens Forvaltning indstiller, efter drøftelse i Direktørgruppen, at Magistraten, - drøfter oplæg til talentudvikling af ledere fra
Læs mere