Beretning Og det rykker helt vildt på de større bedrifter.

Transkript

1 Beretning 2017 Det lysner for kvægbrugets 3 forretningsområder. Mælkeproduktion, slagtekalve og kødkvæg med naturpleje. Mælkepriserne er steget, og grovfoderhøsten var god i 2016 og med god kvalitet. Det er rykket i produktionen, med stort fokus på at udnytte rammerne optimalt. Politisk er der også truffet beslutninger der peger fremad og vil være med til at styrke konkurrenceevnen. Men 2016 har været et barsk år. Det har været utrolig svært at få likviditeten til at strække på mælkebedrifterne. En mælkepris på 2,15 kr. for konventionel mælk i 2016 (kg standard mælk) har været for stor en udfordring for nogle bedrifter og vi har måttet sige farvel til nogle gode kollegaer. Vi kan glæde os over, at der har været stor efterspørgsel efter økologisk mælk. Den økologiske mælkepris landende på 3,39 kr i (kg standard mælk) Efter ejeraflønning har de konventionelle bedrifter haft et underskud på 126 tusinde på bedrifter med op til 150 årskøer og op til 862 tusinde kr. for bedrifter med mere end 300 årskøer mens økologerne har haft lidt mere end ½ mio. kr. i overskud på driften. Strukturudviklingen er fortsat i Alt tyder heldigvis på, at 2017 bliver et meget bedre år økonomisk. Og det er der stærkt brug for. Der er brug for at få fyldt op i hullerne. Alle har trukket et stort læs i Det har været en kamp ude på bedrifterne. Markedet for konventionel mælk har rettet sig. Der produceres mindre mælk på globalt plan og efterspørgslen i Asien især Kina har trukket priserne op. Helt aktuelt er acontoprisen pr. 1 marts 265,6 øre for konventionel mælk og 359,7 øre for økomælk. Acontoprisen for mælk produceret på basis af non-gm foder bliver 273,1 øre. EU valgte at lytte til mælkeproducenterne og gik ind i kampen for at finde midler til noget krisestøtte. Mange især i de sydeuropæiske lande var og er af den overbevisning, at krisen kunne afværges ved at sænke mælkeproduktionen i EU. Derfor kom der en ordning med det mål at reducere mælkeproduktionen. Der var 423 danske mælkeproducenter der har søgt denne pulje. Der ud over fik Danmark mulighed for at bruge 69 mio. kr til krisestøtte. Her kæmpede vi for, at alle mælkeproducenter fik del i de 69 mio. kr. Og det lykkedes. Men ordninger som denne, hvor de enkelte stater kan bidrage med lige så mange penge som EU, de er med til at skabe forskellige konkurrencevilkår mellem EU-lande. Det er ikke fair har været et barsk år men også et år hvor mælkeproducenterne har styrket konkurrenceevnen. Der er blevet optimeret overalt i bedriften og kapaciteten er udnyttet fuldt ud. Produktionsomkostningerne er sænket med 49 øre på 3 år. Det er værd at bemærke. Hvordan har det kunnet lade sig gøre der er mange forklaringer og forskellige fra bedrift til bedrift. Det vigtigste er, at der er optimeret på vedligehold og arbejdsgange, der er konverteret kvier til køer og ydelsen er steget. Det har resulteret i mere mælk i for de samme kapacitetsomkostninger og de samme rammer. Så omkostningerne er fordelt på flere kg mælk. Der ud over har priser på foder holdt sig i ro, og der har været lavere priser på el og brændstof. Og det rykker helt vildt på de større bedrifter. Det viser sig helt tydeligt her. Alle har haft en markant ydelsesstigning. Det er imponerede resultater der er nået. Det er stærkt gået. I kan måle jer med eliten på verdensplan. 1

2 De store bedrifter har haft en kolossal ydelsesstigning på 500 kg EKM pr årsko. Det har I opnået ved for alvor at udnytte stordriftsfordelene. Nogle eksempler på dette er arbejdsrutiner, optimering på fodring og I udnytter muligheder for holdopdeling. Vi har ofte fået kommentaren, at det ikke kan betale sig med en høj ydelse. Her er resultaterne fra kvægnøglen Jo mere mælk pr ko jo højere dækningsbidrag. En super fin sammenhæng. Men dyre strategiske beslutninger kan selvfølgelig æde dækningsbidraget op inden bundlinjen. Der er ingen tvivl om, at fuld kapacitetsudnyttelse og økonomisk bæredygtige strategiske beslutninger er helt centralt for en bæredygtig økonomi. Økologisk mælkeproduktion er en super god niche. Knapt 10 % af den indvejede mælk i 2016 i Danmark var økologisk og andelen vil med udvidelsen stige. Vi mærker for alvor, at vi er en del af en global verden. Varer handles globalt og storpolitiske udfordringer kan smitte af på efterspørgsel og udbud. Det skal vi kunne håndtere. Som vi ser det, så er der kun intervention, der kan have en vis betydning i en krise med lave mælkepriser. Forskellige former for begrænsning af produktionen kan ikke styres eller vil blive alt for dyr for de fortsættende producenter. Der er kun en vej frem. Vores konkurrenceevne skal fortsat styrkes. Gennem konkurrencedygtige rammevilkår. Det kan vores danske politikere beslutte. Gennem stærke virksomheder, der er bedre end konkurrenterne og endelig skal vi selv fortsætte med udnytte mulighederne optimalt. Økonomi i slagtekalveproduktionen Dækningsbidraget pr foderdag ender i 2016 på ca. 6,4 kr hvilket er på niveau med i Prisen pr. kg. slagtet i 2016 var 25,18 kr., hvilket var lavere end 2015 og en foderpris på 1,76 kr/fe, som var på niveau med Slagtepræmien udgør 45% af dækningsbidraget. Den er helt nødvendig for at få økonomi i slagtekalveproduktionen i Danmark. Det var godt vi fik forhandlet den koblede støtte hjem. I 2016 var 7% af alle godkendte Dansk Kalv kødkvægkrydsninger. Kødkvægkrydsninger Mange af jer er sammen med jeres kalveleverandører gået i gang med kødkvægkrydsninger. Det er en winwin situation. Som Slagtekalveproducent får I bedre dyr og som mælkeproducent kan I fokusere på færre men højkvalitets kvier. Men det er ikke helt uden udfordringer endnu. Jeg lytter mig til at slagtekalveproducenterne har udfordringer med afregningen fra slagteriet og mælkeproducenterne har udfordringer med afregning af kalvene hos slagtekalveproducenten. Alle vil have lidt mere :-) Men lad os nu se om slagterierne ikke finder et godt og attraktivt marked til det gode kød. Men det afholder jer ikke fra at tro på ideen. I 2011 blev der brugt strå med kødkvæg i 2016 nåede vi kødkvægsstrå. Så vi kan se frem til krydsningskalve i Blåkvæg er helt dominerende. Men der er også andre interessante racer. med både højt fødsels- og vækstindeks. Og I kan finde det på Vikings hjemmeside under kødkvæg til krydsning. Problemet med kvierne i forhold til miljøgodkendelse er også løst. Slagtekrydsningskvier sidestilles nu med slagtekalve og man skal ikke melde ændringer i antal tyre/kvier ind til kommunen længere 2

3 Eksporten af spædekalve falder fortsat. Ikke så meget i 2016, men det skal ses i lyset af, at der er født flere kalve. Vores mål om at få flere kalve fedet op i Danmark ser ud til at lykkes. Muligheden for opstartsstøtte fra slagterierne og moderniseringsstøtte har motiveret mindst 25 nye slagtekalveproducenter til at starte op i De fleste af jer der har kødkvæg, I har også noget naturpleje. I gør en stor indsats for os alle ved at have jeres kødkvæg til at afgræsse enge, overdrev, moser og så videre. Og jeg er helt sikker på, at danskerne glæder sig over at I er med til at bevare sjældne arter og sikre og udvikle biodiversiteten. Men det er ikke gratis at få plejet naturen. Græsningstilskuddet er helt afgørende for naturpleje med kødkvæg. Vi har gennem længere tid arbejdet for at få en sundhedsrådgivning målrettet kødkvæg. Men der er faktisk en oplagt mulighed i det vi kender. I kan melde jer til Modul 1 i kælvningssæsonen og melde fra igen, når I ikke har brug for ordningen. Det er en nem og fleksibel løsning. Antallet af ammekøer faldt med 1,7 % i 2016 og er med stk. det laveste siden Så hermed en opfordring til politikere og embedsfolk. Der skal findes holdbare økonomiske løsninger for at sikre at naturen kan plejes på en naturlig og økonomisk måde med kødkvæg. Vi er kommet i mål med udsættelse af mest omkostningstunge krav i Lov om Hold af malkekvæg og dets afkom. Det var et stort ønske for mange. Vi har landet sundhedsrådgivningen, så du sammen med din dyrlæge kan tilrettelægge indhold og besøg fleksibelt og rigtig mange har fået et helt nødvendigt tilskud til renoveringer og nyinvesteringer. Mange af jer har været grundigt trætte af bøvlet med at søge moderniserings- og miljøtilskud. Men jeg synes nu, vi skal glæde os over, at der om alt gå som planlagt bliver udbetalt ½ mia. kr. i støtte til helt nødvendige moderniseringer af vores produktion. Investeringer der er et skarpt led i at styrke konkurrenceevnen og ikke mindst forbedre vilkår for både folk og fæ. Vækstfonden er en god mulighed og nødvendig medfinansieringskilde, når der skal udvides, renoveres og bygges nyt. Tjek det af, det er ikke helt tosset. Nu til dem vi er der for nemlig forbrugerne der spiser vores produkter. Vores dygtige folk i L&F laver super gode analyser af forbrugernes ønsker og forventninger. De vigtigste trends i 2017 er, at man som forbruger kan gennemskue, hvor tingene kommer fra og at man kan tro på dem, der har lavet det. Sundhed og bæredygtighed er noget forbrugerne vægter højt og nu begynder nydelse at få større og større betydning. Vi ved, at dyrevelfærd er noget der optager mange forbrugere. Derfor er der lavet en grundig analyse af, hvad forbrugerne egentlig ved, ønsker og mener. Noget ved de for 70 % mener, at dyrevelfærden er bedre i DK end i udlandet. Det er en god begyndelse. Her er så, hvad forbrugerne med særlig interesse for dyrevelfærd mener er god dyrevelfærd. Og langt mere end halvdelen mener at kalve og køer skal ud på græs. 3

4 Mere end halvdelen peger også på, at dyre skal kunne bevæge sig frit, skal have nem adgang til foder og vand, være trygge og have god plads. Og køerne skal malkes, når de har behov for det. Hvad ved forbrugerne så om køer? Ikke så meget kan man rolig sige. 30% tror, at køerne står bundne i stalden, 43% er uenige i, at der er madrasser i sengene Dog ved hele 46% at vi har strengere krav til dyrevelfærd i Danmark. Og hvad ved de om kalve heller ikke meget. 26% tror vi har tremmekalve. Kun 34 % ved, at kalvene går løse sammen med andre kalve Der er altså rigtig god grund til at gøre en kæmpe indsats for at fortælle vores gode historier. Og vi har masser af gode historier, vi kan være stolte af og kan fortælle med stor troværdighed. Her er vist et par gode eksempler, både fra den store virksomhed og nicheproducenten. Fra konventionel produktion og fra økologi. Rigtig mange af laver en kæmpeindsats her med Facebook, med i åben landbrug, med skolebesøg og masser af andre aktiviteter. Og vi skal kæmpe hårdt - og mange gange mod en unfair presse - for at få myterne manet i jorden- I kvægbruget arbejder vi målrettet og benhårdt på at nå vores fælles strategiske mål. Det er ikke tilfældige mål men det er ambitiøse mål vi har sat i fællesskab, fordi de er fundamentet for en god økonomi, høj dyrevelfærd, og miljø- og klimaeffektiv produktion. Som I kan se, så går det rigtig godt med ydelsen som nu er på næsten 10 et halvt ton i snit pr årsko. Foderudnyttelsen er helt i top og celletallet ligger på ca Kurven for kodødelighed ser ud til at være knækket og på vej ned. Det er et godt signal. Antibiotikaforbruget er faldet med 4% hos køerne, og det endda selvom der har været flere køer i 2016 men hos kalvene er forbruget steget med 8% Så der er stadig forbedringsmuligheder. Vi kæmper med at holde liv i kalvene i vintermånederne. Og der er gode nyheder kalvedødeligheden 2 % point lavere i januar 2017 sammenlignet med januar Så jeg håber, at det er en ny begyndelse og vi kan få knækket kurven og få flere sunde til at overleve. Vi leverer en bæredygtig produktion det er ikke kun noget vi siger. Det er også noget vi kan dokumentere. Og det skaber ankerkendelse og respekt hos dem der har viden. Og vi skal blive ved at forklare og fortælle, hvad der er grundlaget for en bæredygtig produktion. Vores politikere har i veterinærforlig II besluttet at undersøge hvordan man kan lave et nationalt dyrevelfærdsindeks. Det vi har set indtil nu siger vi nej til. Det skaber ingen værdi hverken for dyrene, på bedriften eller i afsætningen. Vi siger derimod ja til at dokumentere vores produktion. Dyrevelfærdsvurderinger indgår allerede sundhedsrådgivning og registreres i DMS og de giver nytteværdi for dyrene på bedriften. 4

5 Vi er et eksporterhverv. Og mælke- og oksekødsprodukter bidrager med mere end 20 mia. kr. årligt. Derfor er vi helt afhængige af adgang til eksportmarkederne. Men der er meget politisk uro. Hvad kommer det til at betyde? Lad os tro på Hans Roslings vurdering hvis vi vil, kan vi få verden ud af fattigdommen og få mange flere op på et højt velfærdsniveau. Et fælles EU er en vigtig brik i en fremtid i fred og med global handel. Det gør os alle rigere. Der skal forhandles et nyt EU budget efter Her er det to vigtige elementer nemlig koblet støtte. Det skal vi have mulighed for og ingen udjævning hverken mellem lande eller internt i Danmark. Kvægbruget kan ikke undvære EU støtten. Til gengæld sørger vi for mælk, kød og naturpleje. Der er fortsat brug for at styrke vores konkurrenceevne. Politikerne kan starte med at fjerne de afgifter vi skal betale inden vi tjener en krone. På en typisk malkekvægbedrift med 245 årskøer drejer det sig om kr. Det er en god begyndelse med kr. på kassekreditten i stedet for i statens lomme. Landbrugspakken viser gode takter, vi kan nu gøde optimalt og der skal ske en målrettet regulering med fuld kompensation. Det er intelligente løsninger. Det er en ny begyndelse men efterhånden som den pakkes ud, er der nogle knaster. Et af elementerne er en ny husdyrregulering. Dejligt at Dyreenheder forsvinder og vi kan optimere i vores anlæg uden at være bange for, at vi pludselig har for mange dyr i stalden. Har vi så fået fuld effekt i majsmarkerne af mere kvælstof i 2016? Nej det ser det ikke ud til det ser ud til at 20 % af arealet ikke har fået kvælstof nok. Og 25 % ligger og vipper. Så overvej, om der er arealer, der skal have mere kvælstof. Med landbrugspakken kommer en ny husdyrregulering. Men med husdyrreguleringen kom der også et fosforloft. Og det rammer jer, der har fra 2,1 til 2,3 DE/ha. Det rammer mindst 23 % af køerne. Hvis I fx har 40 % majs og vil bruge 10 kg fosfor i startgødning skal der mere areal til gyllen. Ved 2,3 DE/ha skal der findes 7% mere ved stor race og 11% mere ved Jersey. En ekstra omkostning, der ikke er fundet en løsning på. 2,3 DE et gidsel? 2,3 DE/ha er helt afgørende for økonomien på mange bedrifter og handler om optimering. Og vi forstår ikke, at det skal være så svært at tage stilling til. Der er jo vilkår der sikrer, at der ikke sker øget kvælstofudledning fra 2,3DE brug. Vi venter og venter og der er rygter om strammere og strammere vilkår. Aftale om Naturpakken blev indgået af regeringen (V) samt partierne i Blå Blok (Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti) 20. maj L&F tog godt i mod Naturpakken da den på mange områder imødekom L&F naturpolitiske sigtelinjer: 5

6 Naturpakken bygger på frivillighed. Og der er fokus på, at der skal tilvejebringes positive incitamenter for landmænd til at etablere og pleje natur. Dette skal imødegå den udvikling, der har været i de sidste mange år, der betyder at landmænd i mange tilfælde ikke ønsker at have natur på deres ejendom, da det kan give begrænsninger for landbrugsdriften. Ammoniak reguleringen skal ses efter i forhold til faglighed og erhverv Og vi skal have løst problemet for de 129 kvægbedrifter, der skal sænke deres husdyrproduktion på grund af krav til ammoniakemission nær naturområder. Der er lovet fuld kompensation bedrifterne venter stadig. Politik eller faglighed. Det er svært at ændre 30 års måde at tænke på. Her illustreret ved Ida Auken som jo klart giver udtryk for de dogmer der dominerer. Der vil blive ved med at være diskussion om fosfor og kvælstof. EU s klimaforslag for den ikke kvotebelagte sektor er en gyser for Danmark. Reduktionsmålene er blevet et fordelingspolitisk spørgsmål i EU, hvor de rige lande skal bidrage mest, selvom det er den dyreste måde at nå målene på. Det kan blive meget dyrt at reducere CO2 udledningen i Danmark, fordi vi i forvejen hører til den klimaeffektive elite. Vores intensive produktion er uden spild og meget klimaeffektiv. Mens græssende ekstensive kødkvæg som her på billedet er lige det modsatte. Men de er en vigtig brik i at sikre biodiversitet. Vi skal balancere vores ambitioner. Kan vi gøre mere i kvægbruget for at reducere klimabelastningen? Vi kan forbedre fodereffektiviteten hos malkekvæg, vi kan bruge mere fedt i foderet, vi kan komme 50 % af kvæggyllen gennem biogas, vi kan bruge 40 kg kvælstof mindre til afgrøderne. Men som I kan se, så batter det ikke meget i forhold til den reduktion der er målet for den ikke kvotebelagte sektor. Vi efterspørger intelligente løsninger, der ikke smadrer vores kvægproduktion Jeg vil nu give jer nogle knivskarpe faglige eksempler på områder, hvor vi kan nå endnu længere end vi er i dag med vores produktion. Vi skal udnytte alle ressourcer optimalt i vores produktion det kræver præcision og opfølgning. Vi har arbejdet med at få foderdata til at flyde automatisk i flere år og nu er der kommet hul igennem. Det første vejesystem firmaet Dinamica - kan udveksle data med DMS. Nu bliver livet lettere Du kan indtaste foderplanen i DMS og få de faktiske data fra fodervogn og lave endagsfoderkontrol 365 dage om året. Du sparer tid, undgår fejl og i sidste ende opnår du en bedre foderudnyttelse. Vi er nu et skridt nærmere den totale digitale foderstyring. Og Landbrug og Fødevarer har nedsat et panel til at diskutere digital vækst. Men vi inviterer til handling nu. Så jeg vil opfordre jer, der repræsenterer mælkeudstyrsleverandører og foderstof gå hjem og sæt gang i automatisk dataudveksling med DMS nu. Det vil styrke hele branchens konkurrenceevne. 6

7 Foder er den største omkostning i produktionen. Men kender du din fremstillingspris på grovfoder? Og har du råd til ikke at kende den? En FMS (FoderMarkSystem) analyse er det mest optimale du kan arbejde med i produktionen på bedriften. Programmet er stadig gratis at bruge og hvis du ikke selv vil arbejde med programmet er der efterhånden en del rådgivere som er superbrugere og kan tilbyde at lave beregningen. Ved de seneste 20 FMS-opgørelser vi har lavet, er forskellen i produktionsprisen omkring 50 øre pr. FEN. Det betyder en forskel på op til 2750 kr pr. årsko i omkostninger. (5500 FEN grovfoder a 50 øre) Der er især noget at hente på udbytte siden og ved arbejds- og maskinomkostninger Her er et regneeksempel til inspiration. I eksemplet her dyrke man både majs, græs og korn. Så koster det ca. 200 kr. pr. ha. pr. km man skal køre. Ved 300 ha og en gennemsnitlig afstand på 5 km koster transporten kr. pr år. Men kan du få afstanden ned på 2 km i gennemsnit så koster det kr. pr. En forskel på kr. pr. år direkte på bundlinjen - hvert år Bedre arrondering giver gevinst - Tænk større end blot jordfordeling L&F, Kvægs strategi 2018 indeholder ambitioner om at sænke både dødeligheden blandt vores dyr og sænke antibiotika niveauet. Vi er ikke i mål og sunde dyr er lettere at passe. I malkekvægbesætninger bruger vi det meste antibiotika til yverbehandlinger. Men mange af de behandlinger vi laver har ingen effekt. Vi spilder penge og bruger unødvendig antibiotika. Jamen hvad så? Eksemplet her i en besætning med 863 årskøer viser, at hvis man bruger diagnostik aktivt, så kan man halverer antallet af behandlinger for yverbetændelse. Antal smittede køer faldet med 8 %, Yverbehandlinger blev halveret og celletallet faldt fra til Men det kræver vilje til at ændre praksis og fokuseret indsats. Og det er aktuelt uanset om man har 863 køer eller 80 køer. Helt konkret handler det om noget så kedeligt som systematik, malkerutiner og malkehygiejne Og så at bruge de nye redskaber. Nemlig: Lær de tre niveauer for inddeling af yverbetændelse. Lav diagnostik med on farm dyrkning og PCR Så du kun behandler de nødvendige dyr og med det rigtige antibiotika mange gange kan du nøjes med penicillin I kan finde vejledninger til de tre niveauer for yverbetændelse og der er videoerom blandt andet On Farm Dyrkning på Landbrugsinfo. Og der er mange penge at tjene ved viljestyrke og ændret adfærd. Hvem siger nej til ekstra mælk i tanken og mere i afregning. 7

8 Med en SimHerd beregning får du hele gevinsten beregnet i dette eksempel er det en gevinst på kr I den kommende kontrolkampagne fra marts 2017 til juli 2017 sætter Fødevarestyrelsen fokus på antibiotika behandling af yverbetændelse med andet end penicillin: Er der taget mælkeprøver ved behandling med bredspektret antibiotika? Tilpasses behandling svaret på prøven? Overholdes dyrlægens anvisninger? Er dyrlægepraksis gode nok til diagnostik? OBS: ingen betydning for On Farm dyrkning! Vi arbejder på ny strategi for antibiotika hos kalve og slagtekalve Og her er der fokus på ansvarlighed hos alle i kæden, hos Mælkeproducent Slagtekalveproducent Slagteriet Det er vigtigt at alle i kæden fokuserer på tyrekalvens overlevelse, sundhed, og værdi. For vi skal have flere gode kalve hele vejen igennem til slagteriet. Tilvæksten skal op og antibiotikaforbruget ned.. For at få kalven hele vejen til krogen i slagteriet er en god start afgørende. Er I sikre på, at alle kalve får tilstrækkeligt med god råmælk hurtigt nok efter fødslen. Få dyrlægen til at tjekke at kalvene rent faktisk har optaget tilstrækkeligt med antistoffer. De gammelkendte dyder som god, dyb halmstrøelse og måske en kalvejakke, holder stadig. Det er ikke kulden men afkøling der er fjenden om vinteren. Og der skal ekstra energi til at holde varmen når det er koldt. Vi har brugt både FB og andre medier for at huske jer på det i denne vinter måske har det været medvirkende til at der er mange flere kalve der har overlevet her i januar måned. Dejligt at starte et nyt år med. Sektionering og små hold er vigtig for at begrænse smittespredning. Og flyt aldrig en ældre kalv til yngre hold. Diagnostik er helt centralt og der er alt for lidt diagnostik på kalve i dag. Jeg vil gerne opfordre både jer dyrlæger og I landmænd til at lave mere diagnostik. Obduktioner kan enten udføres på stedet af den praktiserende dyrlæge eller ved Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup, der for godt et år siden åbnede for obduktion af kvæg. MRSA ser ikke ud til at være et problem i danske kvægbesætninger. Vi undersøgte sammen med DTU Veterinærinstituttet hvordan det stod til med MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus aureus) i dansk slagtekalveproduktion i Der blev kun fundet få kalve med MRSA bakterien og den forsvandt hurtigt igen hos de kalve, den var fundet hos. Vi vil følge op med en ny undersøgelse både i slagtekalve og malkekvægsbesætninger i

9 Smittebeskyttelse er blevet obligatorisk i forbindelse med sundhedsrådgivningen så tag en snak med din dyrlæge. Vær systematisk, kig kritisk på jeres rutiner og lav en plan Der er nye værktøjer og små instruktionsvideor. Se dem sammen med dine medarbejdere og få en god snak om hvordan I skal arbejde med smittebeskyttelse. Vi fortsætter kampen mod salmonella og har nye initiativer i Vi forhandler med myndighederne om at ophæve regionalisering, få en bedre kontrol med besætninger, der kommer i niv. 1 og et kontrolbesøg fra FVST i niv. 2 besætninger I 2016 har dyrlæger fra SEGES besøgt 64 bedrifter med ekstra rådgivning under gratis-ordningen i 2016 og stort set alle steder var der muligheder for at forbedre indsatsen. Det er en svær kamp som vi fortsætter og du kan også i 2017 få et gratis besøg af vores salmonella ekspert Betina Tvistholm Hvis du bruger kønssorteret sæd på dine bedste dyr og kødkvægsæd på resten - Så er det nu du skal overveje at bruge genomisk test for at sikre dig, at det også er de bedste dyr du avler videre på. Prisen på genomisk test er faldet til 180 kr. i 2017 og er blevet konkurrencedygtig og kan give gevinst på sigt. Skal skal ikke? Der er mange beslutninger der skal træffes. Du har to gode muligheder for at undersøge om der er økonomi i de tanker om optimering af driften du går med. DMS potentialetjek er god til at få et hurtigt overblik og til optimering af løbende drift. SimHerd er god til at give et overblik ved mere komplekse strategiske beslutninger. Husker vi at vores dygtige motiverede medarbejdere er dem, der skaber resultaterne på vores landbrug og i vores virksomheder? Husker vi, at vi forskellige og en super god arbejdsdag er ikke ens ud for os alle. Og forstår du heller ikke altid, hvorfor dine medarbejdere ikke motiveres af det samme som dig? At synlige mål og udskrifter af produktionsnøgletal på kvægbedrifterne er ikke altid nok. Du kan hente inspiration i Helle Heins beskrivelse af de fem motivationsarketyper. Vi har i SEGES sammen med rådgivere udviklet teorierne til landbrug. Det kan jeg kun anbefale, at du tager fat i som leder. Det er praktisk og brugbart. Du kan meget mere om motivation, de fem motivationsarketyper og personaleledelse her i Herning. Hvis vi skal sikre et konkurrencedygtigt kvægbrug i Danmark så er skarp innovation og hurtig brug af ny viden en forudsætning. Kvæg nedsætter et nyt innovationsråd af nogle få af de skrappeste kvægbrugere, der allerede nu anvender de nye værktøjer og viden i deres produktion. De skal være med til at sikre at vi har et skarpt blik på fremtidens udfordringer. Innovationsrådet bliver et supplement til vores velfungerende netværk med sektorbestyrelse, forskningsudvalg for Kvæg, de tre fora og ikke mindst kvægkongressen- Det lysner og der er meget vi selv kan gøre noget ved. Men vi har også brug for langsigtede politiske løsninger for et erhverv, der gerne vil være med til at bidrage både nu og i fremtiden. Tak til jer alle fordi I lyttede og rigtig god kongres. 9