2. Hverdagen på danske arbejdspladser

Transkript

1 2. Hverage på aske arbejsplaser 2.1 Sammefatig Daske mearbejere veres mest tilfrese Daske virksomheer ivesterer i mearbejere De ekeltes valg og rammere for arbejet 8

2 2.1 Sammefatig Daske mearbejere er e mest tilfrese i vere. I itet aet vestligt la er e så stor el af mearbejere tilfrese me eres arbejsliv. Veres mest tilfrese mearbejere Mearbejere i e aske virksomheer har iflyelse på beslutiger, er er vigtige for eres job, og e oplever få spæiger mellem leelse og mearbejere. Tilfreshee me arbejslivet gæler båe mearbejere me og ue haicap. Virksomheere uviser e stor vilje til at beskæftige haicappee og mearbejere me lægerevaree helbresproblemer. Næste 4. mearbejere me isse helbresproblemer har et job. I takt me at flere er kommet på fleksjob, er atallet, som er beskæftiget på særlige vilkår vokset. I 22 var 9 pct. af mearbejere me haicap eller lægerevaree helbresproblem asat på særlige vilkår. I 28 var et tal vokset til 18 pct. Meget tyer på, at fleksjoborige har mevirket til at fortræge oriære job til forel for job me offetlige tilsku, såsom fleksjob. Virksomheere ivesterer hvert år mage pege i at sikre tilfreshe me arbejslivet. Mage virksomheer har tilbu til mearbejere om f.eks. ma, motio, sygomsbehalig, rygestop og alkoholafvæig. Itet aet ste i Europa motioerer mearbejere så hyppigt på arbejsplase som i Damark. De ekeltes afær i forhol til kost, rygig, alkohol og motio har stor betyig for sygefravær og sasylighee for at ee på e førtispesio. De ekeltes suhe spiller sålees også e stor rolle i forhol til arbejsstyrkes størrelse og e offetlige ugifter til behalig og helbresbetiget forsørgelse. Mage me haicap asat me fleksjoborige fortræger oriære job Virksomheere ivesterer i mearbejere De ekeltes afær har størst betyig 69

3 Arbejsulykker spiller stort set ige rolle Arbejsulykker på e aske arbejsplaser spiller ku e e meget lille rolle i forhol til askeres suhe. Erhvervssygomme og arbejets orgaiserig spiller e vis rolle for askeres suhe. Det er og ku 3 pct. af aske mearbejere, er oplever at have lav iflyelse og høje jobkrav på samme ti. Paraoksalt ok er et lagt hyppigere, at mearbejere, er oplever jobkravee som lave, oplever helbresproblemer i relatio til arbejslivet. 7

4 2.2 Daske mearbejere veres mest tilfrese Daske mearbejere er e mest tilfrese i vere me eres arbejsliv. 49 pct. er meget tilfrese og 46 pct. tilfrese me eres arbejsliv, jf. figur 2.1. Mearbejere mest tilfrese i Damark Figur 2.1 Jobtilfreshe blat lømotagere, pct., 21 Meget tilfres Tilfres Dam mark Sto orie brita Hol lla N orge Ø strig rla Ir Fi la Bel lgie Tysk kla Sve erige Spa aie Ita alie Fra krig KILDE: Europea Fouatio for the Improvemet of Livig a Workig Coitios (21). I Storbritaie er mearbejere æstmest tilfrese. Her er 37 pct. meget tilfrese og 55 pct. tilfrese. Daske virksomheer har tilsvaree e mest tilfrese mearbejere sammeliget me e række lae ue for EU, jf. Rasta (21). Mes tilfreshee me arbejslivet geerelt set er falet i Europa e seere årrække, så er e uæret høj i Damark, jf. Europea Fouatio for the Improvemet of Livig a Workig Coitios (1997) og (21). Høj tilfreshe geem mage år De store tilfreshe me aske arbejsplaser bliver bekræftet, år ma ser på, om mearbejere har iflyelse på beslutiger, er er vigtige for eres job, oplever spæiger mellem mearbejere og leelse, eller om mearbejere føler sig motiveree til at ye eres beste. 71

5 Damark er et la blat e vesteuropæiske lae, hvor mearbejere har æststørst iflyelse på beslutiger, er er vigtige for eres arbeje, jf. figur 2.2. Daske mearbejere har stor iflyelse Spørgsmål: Har u iflyelse på beslutiger, er er vigtige for it job?, Alti/ofte Nogle gage Sjælet/alrig Fila Damark k Holla Irla Sverige e Norge e Østrig g Storbr ritaie Græ ækela Belgie Luxe embourg g Spaie Portuga Tyskla T Italie Frakrig g l Daske mearbejere føler sig hjemme Figur 2.2 KILDE: Europea Fouatio for the Improvemet of Livig a Workig Coitios (21). Mere e 8 pct. af mearbejere meer, at e alti, ofte eller ogle gage har iflyelse på beslutiger, er er vigtige for eres job. Heraf svarer e stor el, at e alti eller ofte har iflyelse på beslutiger, er er vigtige for eres job. Damark er et europæiske la, hvor færrest persoer oplever mage spæiger mellem leelse og mearbejere. Ku 4 pct. af askere oplever, at er er mage spæiger mellem leelse og mearbejere. I Tyskla og Frakrig er et tilsvaree tal 4, heholsvis 43 pct., jf. figur

6 Få spæiger på aske arbejsplaser Ael er opfatter store spæiger mellem leelse og mearbejere, pct., Damark k Sverige e Norge e Fila Østrig g Irla Holla Storbri itaie Belgie Portuga P Italie Spaie Luxe embourg g Tyskla T Frakrig F g Græ kela l Figur 2.3 KILDE: Europea Fouatio for the Improvemet of Livig a Workig Coitios (29). Også år et gæler mearbejeres motivatio til at ye et beste, slår aske arbejsplaser alle are vesteuropæiske arbejsplaser. Næste 8 pct. af aske mearbejere er eige i, at arbejsplase motiverer em til at ye et beste, mes 6 pct. er ueige i ette, jf. figur 2.4. Daske mearbejere er også positive i forhol til uvikligsmuligheere på arbejsplase. I ge- Uvikligsmuligheer best i Damark Meget motiveree mearbejere i DK Figur 2.4 Usag: Arbejsplase motiverer mig til at ye et beste, pct., 21 Eig Hverke eller Ueig Damar rk Portuga al Fila Holla Irla Norg e Belgie Storbr ritaie Sverig e Luxe embour rg Østri g Spaie Tyskla Græ ækela Frakri g Italie KILDE: Europea Fouatio for the Improvemet of Livig a Workig Coitios (21). 73

7 emsit svarer aske mearbejere, at uvikligsmuligheere på jobbet er goe, jf. Det Natioale Forskigsceter for Arbejsmiljø (26). Boks 2.1 De Natioale Arbejsmiljøkohorte De Natioale Arbejsmiljøkohorte bygger på svar fra mere e 11. lømotagere og selvstæige i 25, som har svaret på spørgsmål om arbejsmiljø og helbre. Uersøgelse er geemført i 2 og 25. Spørgsmålee er typisk koet, så et mest positive svar giver værie 1, mes et mest egative giver værie. De 3 eller 5 svarmuligheer er forelt jævt på skalae mellem og 1. De positive opfattelse af arbejslivet mefører også, at mage aske mearbejere vurerer, at arbejslivet påvirker eres privatliv positivt, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Arbeje påvirker privatliv positivt Score -1, hvor 1 er mest positiv og er mest egativ, 25 Hvora syes u, it arbeje påvirker it privatliv? 66 Hvora syes u, it privatliv påvirker it arbeje? 66 ANM.: Se i øvrigt boks 2.1. KILDE: Det Natioale Forskigsceter for Arbejsmiljø (26) Mearbejere har præcis e samme opfattelse af arbejets påvirkig af privatlivet, som e har af privatlivets påvirkig af arbejslivet. Uaset jobfuktio vurerer mearbejere arbejets påvirkig af privatlivet og omvet stort set es og på ogelue samme iveau. Størst forskel er er for private chefer, som giver arbejets påvirkig af privatlivet score 58, mes e vurerer privatlivets påvirkig 74

8 af arbejslivet mere positivt me e score på 68. Højst score har agplejere me e score på 75 på begge parametre. Eelig oplever ca. 8 pct. af aske mearbejere, at leelse påskøer eres arbeje. Uaset om er er tale om ufaglærte, faglærte eller mearbejere me vieregåee uaelse, jf. States Istitut for Folkesuhe (26a), så føler mearbejere, eres isats påskøet. Tilfreshee me arbejslivet gæler båe mearbejere me og ue haicap. Næste 4. me haicap eller lægerevaree helbresproblemer er asat på virksomheere, jf. figur 2.5. Næste 4. me esat arbejseve er i job I job tros helbresproblem Figur Atal beskæftigee persoer, er selv vurerer at være haicappet eller have et lægerevaree helbresproblem, 1. persoer Oriært beskæftiget Beskæftiget på særlige vilkår KILDE: SFI (29b). Beskæftigelse af haicappee eller persoer me et lægerevaree helbresproblem ugjore i 28 12,6 pct. af e samlee beskæftigelse. Lagt e fleste af e 4. mearbejere er oriært asatte. Blat aele af em, er er beskæftiget på særlige vilkår, er tre u af fire asat i et fleksjob. I takt me at flere er kommet på fleksjob, er beskæftigelse på særlige vilkår vokset. I 22 var 9 pct. af Fleksjob fortræger oriære job 75

9 mearbejere me haicap eller lægerevaree helbresproblem asat på særlige vilkår. I 28 var et tal vokset til 18 pct. I samme perioe er atallet me haicap eller lagvarige helbresproblemer, er arbejer i oriære job, falet. Det tyer på, at fleksjoborige har mevirket til at kovertere oriære job til job me offetlige tilsku. I e ruspørge svarer flere e halvele af laets jobcetre bekræftee på, at fleksjoborige i mire eller større gra har fortrægt oriære job besat af persoer me haicap eller lægerevaree helbresproblemer, jf. DA (21c). Haicappee også meget tilfrese me arbejslivet... me særligt fleksjobbere er meget tilfrese På e skala fra 1 til 1, hvor 1 er e højeste score, har ikke-haicappee e tilfreshe me jobbet på 8,2. Haicappee har e tilfreshe me jobbet på 8,1 og ligger erme på samme høje iveau som ikkehaicappee. Fleksjobbere er særligt got tilfrese me arbejslivet. De agiver i geemsit 8,5 som grae af jobtilfreshe på skalae fra 1 til 1. Fleksjobbere får ful lø, me arbejer typisk på esat ti. 76

10 2.3 Daske virksomheer ivesterer i mearbejere Virksomheere ivesterer hvert år mage pege i at sikre stor tilfreshe me arbejslivet. 6 pct. af virksomheere har mist ét tilbu om kost på arbejsplase, jf. figur 2.6. Mage virksomheer har tilbu til asatte Figur Ael af virksomheer me følgee tilbu, pct., Ma a Motio o Beha alig sy ygom af Psykisk arb bejsmil ljø Rygesto op Beha alkoho lig af olmisbru ug ANM.: Tilbu verøree psykisk arbejsmiljø er f.eks. rågivig og kurser om stress. KILDE: Suhesstyrelse (28). Mere e hver ae virksomhe har tilbu om motio. Mest ubret er eltagelse i ekeltståee irætsarragemeter, me hver femte virksomhe betaler også helt eller elvist for melemskab af fitesscetre. De mest ubrete tilbu om behalig er massage, fysioterapi eller kiropraktik. Forskellige typer suhesoriger er mere ubrete i e private sektor e i e offetlige, me bruge af em er også meget forskellig i sektorere. Næste hver ae mearbejer i e private sektor har e hospitalsbehaligsforsikrig, mes et tilbu stort set ikke forekommer i e offetlige sektor. Ca. 1 pct. af mearbejere i båe e offetlige og e private sektor har agag til e trivselsorig, jf. PFA (21). Stor forskel på bruge af suhesoriger i offetlig og privat sektor 77

11 E trivselsorig er rågivig om f.eks. suhe, trivsel, stress og persolige problemer. Pesiosforsikrig meget ubret Blat store virksomheer er persoalegoer meget ubrete, og er er et meget stort atal af em. Det mest ubrete persoalegoe er pesiosforsikrig, som 92 pct. af virksomheere giver, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 De 1 mest ubrete persoalegoer Ael virksomheer me persoalegoe, 28 Pct. Pesiosforsikrig 92 Julegaver 91 Fri kaffe, te m.v. 9 Persoalefest/familieag 87 Jubilæumsgave 86 Uaelse i arbejstie efter mearbejerøske 76 Uaelse i fritie efter mearbejerøske 74 Forsikrig mo kritisk sygom 74 Persoaleforeiger 67 Katieorig 65 ANM: DI har spurgt 49 virksomheer, hvoraf 17 har mere e 5 asatte og 2 har 11 til 5 asatte. KILDE: DI (28). Are ubrete persoalegoer er suhesforsikrig, rygeafvæig, rabatoriger, frugtorig og betalt iteretopkoblig på hjemmearesse. I alt beytter e aspurgte virksomheer sig af 64 forskellige typer af persoalegoer. Ca. 75 pct. af servicevirksomheere har suhesfremmee tilbu til mearbejere. Det mest ubrete tilbu er privat suhesforsikrig, jf. tabel

12 Virksomheere arbejer me suhe Ael virksomheer me suhesfremmee tilbu, 29 Pct. Tabel 2.3 Ige tilbu 24 Suhesfremmee tilbu 76 Privat suhesforsikrig 59 Frugtorig 54 Massageorig, fysioterapi 34 Su ma på arbejsplase 34 Tilsku til rygeafvæig 25 Tilsku til motio 2 Tilsku til alkoholafvæig 14 Motiosrum til mearbejere 8 ANM: Dask Erhverv har spurgt kap 3 virksomheer om suhes fremmee tiltag. Det har været muligt at afgive flere svar. KILDE: Dask Erhverv (29). Store virksomheer har flere suhestilbu til mearbejere e små virksomheer. 4 pct. af virksomheere brugte i 29 flere ressourcer på suhesfremme e i 27. Ku 3 pct. brugte færre ressourcer, jf. Dask Erhverv (29). Virksomheere øger isatse 79

13 2.4 De ekeltes valg og rammere for arbejet Rygig mest belastee for suhe Uaset hvilke risikofaktor ma måler på, så er rygig e ekeltfaktor, er belaster suhestilstae mest. Det gæler i forhol til tilig ø, lagvarig belastee sygom, tab af kvalitetsleveår, sygefravær, tilkeelse af førtispesio og prouktiostabsomkostiger, jf. States Istitut for Folkesuhe (26b). E ae faktorer, er i stort set samtlige måliger spiller e stor rolle, er fysisk iaktivitet. Arbejslivet iebærer mire fysisk aktivitet Arbejsplasmotio mest ubret i Damark Daskere er blevet mire fysisk aktive i eres arbejsliv. Aele me fysisk astregee arbeje er falet fra 35 pct. i 1987 til 3 pct. i 25. Aele me stillesiee arbeje er steget fra 34 til 4 pct., jf. States Istitut for Folkesuhe (26a). Fysisk aktivitet flytter altså fra at være e itegreret el af arbejslivet til i højere gra at blive et iiviuelt valg foretaget i fritie. Dog er er itet aet ste i Europa, hvor mearbejere motioerer så hyppigt på arbejsplase som i Damark. Det skyles e kombiatio af, at mearbejere er aktive, og at forholsvis mage af e aktive har mulighe for at motioere i arbejstie. Got 12 pct. af askere motioerer i arbejstie, jf. figur

14 Oftest motio på aske arbejsplaser Figur Ael er motioerer i arbejstie, pct., Da mark Fra akrig Fila F Sv verige olla H toraie St brita KILDE: EU-Kommissioe (21). Belgie Østrig Po ortugal skla Tys Græke ela Irla Sp paie Italie I Bere helbre ka birage til at færre bliver syge, me et ka også forbere hverage på arbejsplasere. E af vejee til at opå såae effekter ka være bere kost. Et forsøg me 12 ages erærigsrigtig kost-program for lastbilschauffører me 3 hovemåltier og 3 mellemmåltier meførte, at chaufførere reageree 5 pct. hurtigere i e lastbilsimulator, at e oplevee e mire gra af vree, at e følte sig mere veloplagte e før forsøget, og at aele af chauffører me forhøjet kolesterol falt fra 74 pct. til 39 pct., jf. Trasport Sektores Uaelsesfos Simulatorceter (28). De ekeltes afær i forhol til kost, rygig, alkohol og motio har stor betyig for sygefravær og sasylighee for at ee på førtispesio, jf. kapitel 4 og 5. De ekeltes suhe spiller sålees også e stor rolle i forhol til arbejsstyrkes størrelse og e offetlige ugifter til behalig og helbresbetiget forsørgelse. Derimo spiller arbejsulykker i ige af måligere oge væsetlig rolle, jf. kapitel 1. Ku i forhol til skaestuebesøg spiller arbejsulykker e rolle. Dog er hjemme- og fritisulykker lagt oftere årsag til besøg på skaestue e arbejsulykker, jf. figur 2.8. Bere kost ka forbere helbre og arbejsisats markat De ekeltes isats er øgle til færre offetligt forsørgee Arbejsulykker spiller æste ige rolle 81

15 Figur 2.8 Flest fritisulykker på skaestue Skaestuebesøg relateret til forskellige risikofaktorer, 1., Hjemme- og fritisulykker Arbejsulykker Trafikulykker Alkohol misbrug KILDE: States Istitut for Folkesuhe, Syask Uiversitet (26b). Omfaget af arbejsulykker, er iebærer et besøg på skaestue, svarer til ét besøg for hver 8. arbejsage. E fultisasat vil i løbet af et uafbrut arbejsliv på 4 år have 8.9 arbejsage. Skaestuebesøg som følge af hjemme- og fritisulykker svarer til ét besøg for hver 4.6 age. I geemsit vil e asker have 6,3 skaestuebesøg som følge af hjemme- og fritisulykker i løbet af livet. Rygig resulterer i 8 gage så mage øsfal, som erhvervssygomme gør Erhvervssygomme er i aalysere af risikofaktorer alee estimeret i forhol til leveår og samfusøkoomiske omkostiger. Got 3 pct. af alle øsfal skyles erhvervssygomme. Til sammeligig skyles ca. 24 pct. af alle øsfal rygig, jf. kapitel 1. Arbejets orgaiserig har e vis betyig for helbreet. Betyige er og væsetlig mire e rygig samt fysisk iaktivitet, og uforrige er primært, at mage oplever lave krav i jobbet. Målige af arbejets orgaiserig tager ugagspukt i jobkrav og iflyelse. Grulaget for målige er arbejsbelastigsmoelle The Job Strai Moel, jf. boks

16 Målig af psykisk arbejsbelastig job strai-moelle Boks 2.2 Amerikaere Robert A. Karasek itrouceree i 1979 job strai-moelle om arbeje og sygom. Moelle er bygget op om måliger af e ekeltes oplevelse af iflyelse og jobkrav. Båe iflyelse og jobkrav ka være høje eller lave. Karaseks moel giver sålees 4 typer arbejssituatioer, som ha beteger som aktive, belastee, afslappee eller passive. I Istitut for Folkesuhes aalyser af risikofaktorer er alle persoer fra Suhes- og sygeligehesuersøgelse 25 (SUSY) på baggru af spørgsmål om vurerige af iflyelse og belastig blevet rubriceret i e fire kategorier. 3 u af 4 oplever, at kravee i eres job er lave, mes 83 pct. af alle erhvervsaktive oplever at have høj iflyelse på eres arbeje, jf. tabel u af 4 oplever lave jobkrav 3 u af 4 oplever lave jobkrav Tabel 2.4 Erhvervsaktive, 25 Høj iflyelse Lav iflyelse I alt Høje jobkrav Lave jobkrav I alt KILDE: States Istitut for Folkesuhe, Syask Uiversitet (26b). På et aske arbejsmarke er et mest ubret at opleve høj iflyelse og lave krav på arbejet. Seks u af 1 aske mearbejere giver utryk herfor. I alt 83 pct. af aske mearbejere oplever at have høj iflyelse på arbejet. 8 u af 1 oplever at have høj iflyelse på eget job Ku 3 pct. oplever høje jobkrav og lav iflyelse. 83

17 Målige af arbejets orgaiserig er alee e relativ målig. Persoer me høj iflyelse og høj arbejsbelastig, aktiv, er referecegruppe, hvorufra afvigelsere i forhol til e øvrige grupper bliver målt. Det vil sige, at et ikke er et absolut mål for psykisk arbejsbelastig, me alee et mål for, hvor meget e forskellige hæelser afviger for belastee, afslappee og passive i forhol til aktive, jf. figur 2.9. Figur 2.9 Målig af psykisk arbejsbelastig Erhvervsaktive, 2 Høj iflyelse Lav iflyelse Høje jobkrav Aktiv Sygefravær kvier Lagvarig sygom Belastet Lave jobkrav Sygefravær mæ Tab af kvalitetsjusteree leveår Afslappet Passiv Førtispesio Lavere mielleveti ANM.: De ekelte hæelser er placeret er, hvorfra flest/et er mest hyppigt, at e pågælee kommer i e kokrete situatio. F.eks. er er et største tab af mielleveti blat passive. Kvalitetsjusteree leveår er e kombiatio af helbresstatus og øelighe. KILDE: States Istitut for Folkesuhe, Syask Uiversitet (26b). Persoer, er har agivet høje krav og høj iflyelse, har e højeste mielleveti. De laveste mielleveti er blat passive, som har e mielleveti, er er 2,2 år kortere e aktive. At være ue for arbejsmarkeet svækker livskvalitete og livslæge Lagvarig sygom er bereget me ugagspukt i 25-årige. Uaset iflyelse og jobkrav, have 25-årige i geemsit e restleveti i 25 på 5-52 år. Belastee vil i geemsit have ca. 29 pct. af e ca. 5 års restleveti me lagvarig belastee sygom, mes et for aktive, afslappee og passive vil være ca. 24 pct. af tie. Afhægig af iflyelse og jobkrav er er forskelle på sasylighee for at ee i e eller flere af hel- 84

18 bresrelateree situatioer som f.eks. sygefravær eller lavere mielleveti. De helt store forskel er og ikke mellem forskellige kombiatioer af krav og iflyelse på arbejsmarkeet, me mellem et at have et job og så være ue for arbejsmarkeet. Persoer ue for arbejsmarkeet vil i geemsit have e restleveti, er er 5 år kortere e aktive, et vil sige beskæftigee, er har høj iflyelse på eget job, og som oplever høje krav i jobbet, jf. figur 2.1 Farligt at være ue job Figur 2.1 Tab i forhol til aktive, år, 25 Tab af kvalitetsjusteree leveår Tab af restleveti Ue for arbejsmarkeet Passiv Belastet Afslappet KILDE: States Istitut for Folkesuhe, Syask Uiversitet (26b). I forhol til beskæftigee på arbejsmarkeet, har persoer ue for arbejsmarkeet også et stort tab af leveår me go livskvalitet. U over 5 års tab af restleveti, taber persoer ue for arbejsmarkeet yerligere 4 leveår me go kvalitet sammeliget me aktive. Blat e forskelle grupper af beskæftigee lømotagere, har passive, et vil sige persoer me lav iflyelse på eget job og lave krav i jobbet, et største tab af restleveti. Tabet er ca. 2 år i forhol til aktive. Passive har ikke eruover tab af kvalitetsleveår. 85

19 Høje jobkrav og lav iflyelse øger kviers sygefravær Sygefravær i almielighe er vit forskellige for køee. For kvier iebærer høje jobkrav større risiko for sygefravær, mes jobkrav ikke i samme omfag påvirker mæs sygefravær. Kvier, er oplever at have høje jobkrav og lav iflyelse, har i geemsit 8 flere sygefraværsage e kvier, er oplever høje jobkrav og høj iflyelse. For mæ er e forskel ku ca. 2,5 age. Kvier har til gegæl ikke højere sygefravær, hvis kravee i jobbet er lave, i forhol til kvier me høj iflyelse og høje jobkrav. For mæ er e afgøree forskel for omfaget af sygefravær, om e har iflyelse på jobbet eller ej. Høje eller lave krav har ige betyig for mæs sygefravær. Flest afslappee på førtispesio De absolutte mertilgag til førtispesio på gru af psykisk arbejsbelastig er lagt størst fra afslappet, hvilket også er et utryk for, at ee gruppe er lagt størst. De relative tilgag er størst fra passiv. Sasylighee for at få e førtispesio er størst for persoer me lave krav på arbejsplase. De mage stressrelateree tilkeelser af førtispesio, jf. kapitel 5, skyles sålees tilsyelaee ikke høje krav på arbejsplase. E væsetlig el af stressrelateree lielser skyles forhol ue for arbejsplase. Ca. 2/3 af askeres stress er ikke relateret til arbejslivet, jf. DA (27). 37 pct. af alle beskæftigee fier selv, at er i oge gra, i rige gra eller meget rige gra er overesstemmelse mellem e ressourcer, e selv har, og så e krav, e stiller til sig selv, jf. tabel

20 Store krav til os selv Spørgsmål: Er er overesstemmelse mellem Deres ressourcer og e krav, e stiller til Dem selv. Ael, er svarer I oge gra, I rige gra eller I meget rige gra, årige, 25 Pct. Tabel 2.5 Beskæftigee 37 Leige 48 Førtispesioist 68 I alt 39 KILDE: Specialkørsel på SUSY 25. Blat leige og førtispesioister er er 48, heholsvis 68 pct., er stiller større krav til sig selv, e eres ressourcer ka hoorere. Det gab, er er mellem faktiske ressourcer og e krav, e ekelte stiller til sig selv, er e af e faktorer, er birager til stress. Når relativt mage askere har svært ve at forvalte balace mellem ege ressourcer og forvetigere til e selv, så ka øsket om at leve op til bestemte ormer spille e rolle. Hver ae beskæftiget vurerer sålees selv, at e iretter eres afær efter ormer og forvetiger fra omgivelsere, jf. Dask Arbejsgiverforeig (28). 87