Forbud mod Handicapdiskrimination på Arbejdsmarkedet Tilpasningspligten

Transkript

1 Ca. Merc. (Jur.) Kaiatafhalig 23. Dec Forbu mo Haicapiskrimiatio på Arbejsmarkeet Tilpasigspligte Af Mia Seirup Vejleere: Ly Roseberry og Herik Lao Atal aslag: Copehage Busiess School 2010

2 The Ati-Discrimiatio Law i regars to isability i the Daish Employmet Market a The Duty to Accommoate by Mia Seirup

3 Summary Discrimiatio agaist persos with isabilities exists withi the cotemporary Daish employmet market. Withi the EU, this iscrimiatio is illegal, a i attempt to esure compliace with the priciple of equal treatmet, the uty to accommoate was itrouce. As of 2004, Demark implemete this accommoatio maate a the ati-iscrimiatio irective. The purpose of this report is to ivestigate the uty to accommoate, through the followig problem statemet: How shoul the uty to accommoate persos with isabilities be esige, so it is optimal for this group? Subsequetly, shoul there be a ati-iscrimiatio maate i regars to wage a employmet? Persos with isabilities who are competet a available have the right to reasoable accommoatio. Although the efiitio of haicap ca oly be vaguely efie, it is built o a social costruct. Reasoable accommoatio is a appropriate measure. The measure will be appropriate if it is effective a practical to aapt the workplace to the isability. If such a accommoatio ca be mae, the questio the arises whether it woul amout to a isproportioate bure o the employer. If such a bure will result, the by efiitio, the accommoatio will ot be reasoable, uless there is a subsiy from the govermet which eases the bure. The thesis coclues that if the uty to accommoate is ot writte irectly i the law, a the questio is oly ivestigate by irect a/ or iirect iscrimiatio, there will be a risk of ilutio of the iscrimiatio test, so the persos with the isabilities ca ot trust that they will have the right to reasoable accommoatio here. From a ecoomic view the questio if there shoul be a uty to accommoate epes o the atiiscrimiatio maate eforceability. I theory the ati-iscrimiatio maate i regars to wages shoul be possible to eforce, but i regars to employmet shoul oly partially be possible to eforce. If this was true, the the uty shall be remove, because it hurts persos with isabilities. However the empirical work shows that oe of the ati-iscrimiatio maates ca be eforce. Thus the efficiecy of the uty epes o the cost of the uty a how much the uty is value. This coclues that the uty oes ot hurt the people with isabilities a shoul stay. I aitio it shoul be provie through the existet accommoatio uty, but the quatifiable beefits shoul be accoute for. 1

4 Forkortelser ADA BFLBN CCP Americas with Disability Act Beketgørelse om forretigsore for Ligebehaligsævet Caaia Pesio Pla DDA Disability Discrimiatio Act 1995 Direktivet EAT EUD EFT FBHL Kovetioe LLBN MRP L SFI Råets Direktiv 2000/78/EF om geerelle rammebestemmelser om ligebehalig me hesy til beskæftigelse og erhverv Employmet Appeal Tribual EU Domstole EF Traktate Forskelsbehaligslove FN's Kovetio om rettigheer for persoer me haicap Lov om Ligebehaligsævet Margial Prouct of Labour Det Natioale Forskigsceter for Velfær 2

5 Iholsfortegelse 1. Ileig, problem og metoe Ileig Sysvikel Problemformulerig Afgræsig Begrebsafklarig Metoe og struktur 8 2. Hva er e haicappet? De meiciske moel og et miljøbestemte haicapbegreb Varighe af haicap Sammefatig Hva er passee tilpasig? Hvem ka kræve passee tilpasig? Former for tilpasig Delkoklusio Uforholsmæssig byre Offetlige forastaltiger Cost-beefit aalyse Sammefatig Bør er ret juriisk være e tilpasigspligt? Magel på tilpasig som e form for irekte iskrimiatio Aveelse af efiitioe af irekte iskrimiatio på case Klarlæggelse af aalyse uer et irekte iskrimiatiosforbu De rette sammeligigsperso i forbielse me haicap Maglee tilpasig som e form for irekte iskrimiatio Delkoklusio Magel på tilpasig som e form for Iirekte iskrimiatio Aveelse af iirekte iskrimiatio efiitioe på case Aalyse hvis tilpasigspligt i forbielse me religio Hvis iirekte iskrimiatio aalyse overføres på haicappee Delkoklusio Sammefatig Bør er ret økoomisk være e tilpasigspligt? Lø- og asættelseseffekter i forbielse me tilpasigspligte Tilpasigspligt til e bestemt gruppe, vs. haicappee Effektere af om iskrimiatiosforbuee ka håhæves Ugagspuktet ue regulerig Hvis iskrimiatiosforbu på lø og asættelse ka håhæves Hvis restriktioer mht. lø ka håhæves me ikke mht. asættelse Hvis restriktio mht. lø ka håhæves me asættelse ku elvist Hvis restriktio ikke ka håhæves på hverke lø eller asættelse Sammefatig Håhævelse af forbuee 59 3

6 6.1. Omkostige ve at iskrimiere Løiskrimiatio Bevisbyre og sagsalæg Segregerig Asættelsesiskrimiatio Bevisbyre mht. asættelsesiskrimiatio Gotgørelse Delkoklusio Empiri Sammefatig Hvora bør tilpasigspligte hjemles og bereges? Direkte- eller iirekte iskrimiatio Tilpasigspligte Variablere Ligige Koklusio Perspektiverig Litteratur- og kilefortegelse 79 4

7 1. Ileig, problem og metoe 1.1. Ileig Arbejsløshee for haicappee i Damark, er højere e for ikke-haicappee. Ifølge e rapport fra Det Natioale Forskigsceter for Velfær (SFI) er arbejsløshee for e haicappee ca. 20 procetpoit højere e for ikke-haicappee. 1 Dette ka er selvfølgelig være flere grue til, me er er lagt flere haicappee, er gere vil arbeje, me ikke ka fie oget frem for ikke-haicappee. Fx vil hver femte blie eller stærkt svagtseee, er ikke er i arbeje, gere i arbeje. Dee ael er e halvgag større for ikkehaicappee. 2 Dette kue tye på haicapiskrimiatio på arbejsmarkeet. I 2000 blev irekte og iirekte iskrimiatio af haicappee på arbejsmarkeet forbut i EU - båe mht. lø og asættelse. Dette blev vetaget ve Råets Direktiv 2000/78/EF om geerelle rammebestemmelser om ligebehalig me hesy til beskæftigelse og erhverv, 3 (herefter kalet irektivet). Det blev vetaget me hjemmel i EFT art. 13. Direktivet fastlægger ramme for forbuet mo iskrimiatio på arbejsmarkeet, og verører kriteriere religio, tro, aler, haicap og seksuel orieterig. Damark implemeteree irektivets iskrimiatiosforbu mht. aler og haicap i Forskelsbehaligslove 4 (FBHL) i Me heblik på at sikre overholelse af pricippet om ligebehalig ieholer irektivets art. 5 e selvstæig forpligtelse for arbejsgivere til i rimeligt omfag at foretage tilpasiger, memire et vil pårage arbejsgivere e uforholsmæssig byre, også kalet tilpasigspligte. Dee pligt blev implemeteret ve FBHL 2a. Da irektivet ikke efierer hva e haicappet og passee tilpasig er, vil et være iteressat at få klarlagt ette. Tilpasigspligte kue have været helagt uer et irekte iskrimiatiosforbu (Gravie har haft krav på tilpasig uer ette jf. Dekker sage, er omtales seere) eller iirekte iskrimiatiosforbu, erfor vil et være iteressat om e er hjemlet på e optimale måe. 1 Jf. Larse, Miiler og Høgelu 2007, s Jf. Begtsso, Mateu og Høst 2010, s jf. EF-tiee 2000, r. L 303 s Lov om forbu mo forskelsbehalig på arbejsmarkeet m.v., jf. lovbeketgørelse r. 31 af 12. jauar 2005 me e æriger, er følger af lov r. 240 af 27. marts 2006, lov r af 20. ecember 2006 og 17 i lov r. 387 af 27. maj Ærigslov r af 22. ecember 2004, Ærig af lov om forbu mo forskelsbehalig på arbejsmarkeet m.v. (Isættelse af aler og haicap som kriterier i love) 5

8 I USA vetog e forbuet mo iskrimiatio af haicappee og tilpasigspligte ve Americas with Disability Act (ADA) i Herefter er er lavet e el statistik, som viser at arbejsløshee steg for haicappee. Noge meer at e steg pga. tilpasigspligte, ette er are og ueige i. Derfor vil et være iteressat at uersøge om er bør være e tilpasigspligt, om et er e optimale måe e er blevet hjemlet på, og om tilpasigspligte bør være i sammehæg me et iskrimiatiosforbu Sysvikel Når er bliver iført e tilpasigspligt til haicappee, er er flere iteresseter i ee forbielse, som fx e haicappee selv, arbejsgivere, et offetlige, ikke-haicappee arbejstagere, forskellige iteresse orgaisatioer, som Daske Haicaporgaisatioer (DH) og Dask arbejsgiverforeig (DA), og fagforeiger. Haicap er et meget vit begreb, er er mage forskellige slags og graer af haicap, og eruover ka haicappee være multihaicappee. Dette gør haicappee til e meget heteroge gruppe. 6 Haicappee bliver ikke registret i Damark, så ma ve ikke hvor mage er er, me er er et ste mellem og Jeg atager at er er omkrig 10 %. Da jeg ikke øsker at aalysere u fra et ekelt haicap, vil haicappee i ette speciale referere til alle former for haicap. Hva e haicappet er, vil blive aalyseret i kapitel 2. I specialet vil jeg fokusere på e haicappee, er øsker at arbeje 8, vs. arbejssøgee og arbejstagee haicappee. Når er i specialet hevises til haicappee, mees er båe arbejssøgee og arbejstagee, ellers vil et påpeges specifikt. Ma ka ikke vurere effekte for e haicappee ue at se på reaktioer fra e are irekte påvirkee iteresseter, vs. arbejsgivere og e ikke-haicappee arbejstagere. 6 Jf. Whittle 2002, s Dask Haicap forbu har ca melemmer, jf. eres ofte stillee spørgsmål. Damarks statistik har lavet e uersøgelse, er viser at persoer ml. 15 og 66 har et haicap eller lægerevaree helbresproblemer. Jf. NYT r Dette ikluerer sygom, og som et vises seere i kapitel 2 er sygom ikke øveigvis et haicap, me et ka være et. Derfor vil tallet formetlig være et ste ml og Der vil ikke blive ævt oget om haicappee, er ikke øsker at arbeje, a isse meget aturligt ikke vil blive påvirket af love. 6

9 1.3. Problemformulerig U fra oveståee problemstillig og sysvikel vil følgee problem blive aalyseret. Hvora bør reglere mht. tilpasig til e haicappee irettes, så et er optimalt for e haicappee? Heruer om er bør være et iskrimiatiosforbu mht. lø og asættelse? Dee problemformulerig vil blive besvaret u fra isse arbejsspørgsmål: Hva er e haicappet i forskelsbehaligsloves forsta? Hva er passee tilpasig? Bør er ret juriisk set være e tilpasigspligt? Bør er ret økoomisk set være e tilpasigspligt? Er et muligt at håhæve iskrimiatiosforbuee mht. lø og asættelse? Hvora bør tilpasigspligte hjemles og bereges? 1.4. Afgræsig Ma ka forestille sig at er er mage løsiger på haicapiskrimiatios problemet, fx Eglas aticiperee tilpasigspligt og højere gotgørelser. Det vil ikke blive uersøgt i ette speciale. De eksisteree støtteoriger til e haicappee vil heller ikke blive aalyseret. Her vil er fokuseres på om er bør være e tilpasigspligt, hvora e skal bereges, og om er bør være et iskrimiatiosforbu i forbielse me lø og asættelse. Jeg vil aalysere haicapbegrebet, me er vil ku blive taget stillig til e tig, er er relevat ift. tilpasigspligte. Der vil ikke blive aalyseret om haicap ka være reel eller ataget, for hvis e fuktiosesættelse ku er ataget, så ka er ikke være et kompesatiosbehov. På samme måe vil et heller ikke blive aalyseret, om ikke-haicappee er omfattet af iskrimiatiosforbuet, a isse ikke har krav på tilpasig. Det vil heller ikke blive aalyseret om historisk eller fremtiigt haicap er omfattet af haicapbegrebet, a et umielbart ku er ve uværee fuktiosesættelser at er er et reelt behov for tilpasig. Til sist vil er ikke i forbielse me afsit blive bereget e kokrete lø og asættelseseffekter, a ette kræver e større matematisk aalyse. Derme vil et gå uover målet me ette speciale. 7

10 1.5. Begrebsafklarig I forskelsbehaligslove bliver begrebet forskelsbehalig brugt, i ee opgave vil begrebet iskrimiatio og blive avet i steet, a forskelsbehalig båe ka være lovlig og ulovlig, hvor iskrimiatio ku ka være ulovlig forskelsbehalig. Begrebet haicap vil som sagt ærmere blive aalyseret i kapitel Metoe og struktur I et følgee vil jeg begrue fremgagsmåe og strukture i e ekelte kapitler og reegøre for metoe og sammehæge kapitlere imellem. Problemformulerige besvares u fra oveståee arbejsspørgsmål, er hver vil have sit eget kapitel. Målet me ette speciale er at afklare om e haicappee er stillet optimalt i forbielse me ee tilpasigspligt og iskrimiatiosforbuet. Der er ku avet artikler fra aerkete faglige tisskrift, og e er erfor søgt i isse atabaser. Heruover er er avete bøger, skrevet af meget aerkete forfattere på eres områer. Hva er e haicappet? Begrebet haicap er ikke efieret hverke i irektivet eller i love, så først vil et blive aalyseret hva e haicappet er. Hvis vekommee ikke er haicappet, faler et uefor FBHL s aveelsesområe, og erve bliver tilpasigspligte og loves iskrimiatiosforbu ikke relevat. Derfor er et øveigt at få klarlagt hva e haicappet er i loves forsta. Der vil i ee forbielse blive fokuseret på e kriterier, er er relevate ift. tilpasigspligte. Da jeg ikke søger at afklare haicapbegrebet fulkommet. Dee juriiske aalyse skal foretages u fra e retsogmatiske fortolkig, for at sikre at aalyse er vali. 9 Det betyer, at aalyse af retskilere skal foretages i e bestemt rækkefølge, vs. regulerig, retspraksis, retssævaer og til sist forholets atur. Der er ikke ragore mellem retskilere, 10 me et er er iefor retskilere, ee kales lex superior. Da jeg vil fie gælee ret, er er tale om e lege lata. 11 Da haicap er et fællesskabsretligt begreb 12 fortolker jeg et koformt me EU rette. Heruover skal et fortolkes i overesstemmelse me FN's Kovetio om rettigheer for persoer me 9 Jf. Nielse og Tvarø 2005, s Jf. Nielse og Tvarø 2005, s Jf. Nielse og Tvarø 2005, s Jf. Chaco Navas præmis 40, ee om vil ærmere blive omtalt seere. 8

11 haicap (herefter kalet kovetioe), som Damark har ratificeret. 13 Kovetioe tråte i kraft i Damark e 23. august 2009, et betyer at e u er retligt biee. Heruover har EU også uerskrevet kovetioe, 14 me e er eu ikke biee her, a beslutige ikke ieholer e ratificerigsklausul. 15 Der tages ugagspukt i e meiciske moel og et miljøbestemte haicapbegreb. Til at fortolke hvilke moel, er er korrekt avees klausuler fra FN s staar regler, forarbejere til FBHL, Kommissioes Actio Pla, EU retspraksis og ask retspraksis. Heruer afgørelser fra Ligebehaligsævet, som behaler klagesager i forbielse me overtræelse af forskelsbehaligslove jf. ee 8. Kravet til varighee af haicappet skal også aalyseres, her aveer jeg også Geeralavokates forslag til afgørelse i e om til fortolkig. Til sist opstilles er kriterier, er ka igå i vurerige af, om e perso er haicappet i loves forsta. I efterfølgee kapital aalyser jeg hva passee tilpasig er. Hva er passee tilpasig? For at vie hvora tilpasigspligte bør irettes, og om er i så fal er oget, som bør æres, klarlægger jeg hva passee tilpasig er. Dette avees eviere til at fastslå, om er bør være e tilpasigspligt u fra e juriisk sysvikel. Da jeg ige vil fie gælee ret er er tale om e lege lata. Direktivets bestemmelse om tilpasigspligte aføres først, og herefter aføres e aske ugave af hesyet til koformfortolkig. Til fortolkig af irektivet avees præamble hertil. U fra kovetioe, er også hjemler passee tilpasig, aalyseres et om overtræelse af tilpasigspligte ases som iskrimiatio. Herefter aalyseres et hvem er ka kræve tilpasig u fra irektivet, præamble og e EU om. Derefter gives eksempler på former for tilpasig, så læsere ka få et bere itryk af hva er ka kræves. Præamble giver ogle få eksempler herpå, me heruover er er ikke oget til at fortolke et i Damark. Derfor fier jeg eksempler fra egelsk og amerikask ret. Amerikask ret avees a love har si oprielse her, og e amerikaske ret ka erme have e betyig i fortolkige B 194 Forslag til folketigsbeslutig om Damarks ratifikatio af FN s kovetio af 13. ecember 2006 om rettigheer for persoer me haicap. 14 Coucil Decisio of 26 November 2009 cocerig the coclusio, by the Europea Commuity, of the Uite Natios Covetio o the Rights of Persos with Disabilities (2010/48/EC), [2010] OJ L 23/ Jf. Spierma 2006, s Jf. Nielse og Tvarø 2005, s

12 I USA har er været fokus på iskrimiatio af haicappee sie , er blev og først vetaget et forbu mo iskrimiatio af haicappee i , og ette tråte i kraft i Aet step er, at aalysere hva e uforholsmæssig stor byre er. Til ee fortolkig avees ige præamble til irektivet, Geeralavokates forslag til afgørelse i Chaco Navas og juriisk litteratur. Dette er øveigt, a retspraksisse er meget begræset på ette områe. Treje step er at aalysere betyige af e offetlige forastaltiger. Dette gøres ve forarbejere til love og almielig retsgrusætig. Fjere step er at aalysere om tilpasigspligte ka askues som e cost-beefit aalyse. Til ette avees to amerikaske omme, a e specifikt tager stillig til ette spørgsmål, og er vil ige blive refereret til juriisk litteratur for at uforre ommees påsta. I æste kapitel aalyseres et, om ee tilpasigspligt bør eksistere u fra et juriisk perspektiv. Bør er ret juriisk set være e tilpasigspligt? Problemformulerige spørger hvora love bør irettes, så et er optimalt for e haicappee. Derfor aalyseres et, om er ret juriisk bør være e selvstæigt hjemlet tilpasigspligt. Dette bliver aalyseret u fra hvora e haicappee ville være stillet, hvis er ku var e almielige iskrimiatiosforbu, og altså ikke tilpasigspligte som i 2a. Da magel på tilpasig måske kue ases som ete irekte eller iirekte iskrimiatio. Aalyse vil esue give e forklarig på hvorfor tilpasigspligte blev iført, som e selvstæigt hjemlet pligt. Til ette avees ige e juriiske metoe. Da er siger sig et bør i, afviger et fra e retspositivistiske tilgag. Dvs. er laves e retspolitisk aalyse af, om er bør være e tilpasigspligt til e haicappee, og er erme e lege ferea. Først aalyseres et u fra et irekte iskrimiatiosforbu. Der reegøres kort for hva irekte iskrimiatio er, så opstilles er e case (e ask om hvor 2a er avet), som efiitioe af irekte iskrimiatio herefter avees på. Dvs. først fjeres tilpasigspligte fra omme, og så lægger jeg efiitioe eover omme, for at aalysere hvora omme så have et u. Her har jeg fuet et øveigt at aalysere, hva e korrekte sammeligigsperso er i forbielse me haicap. Da ask eller EU ret ikke efierer ette søges er ispiratio i egelsk og caaisk ret. Efter e korrekte sammeligigsperso er fuet, aalyserer jeg om e haicappee har krav på at blive behalet forskelligt fra e ikke-haicappee. I ee forbielse bliver er raget 17 Rehabilitatio Act of Americas with Disabilities Act of

13 paralleller til et beskyttee kriterium kø og specielt iskrimiatio i forbielse me graviitet. Her avees båe e om fra EU (Dekker sage) og e amerikask om (Geulig vs. Aiello), ette gøres for at uersøge, om tilgage fra isse omme ka overføres på haicappee. Herefter aalyseres et, om magel på tilpasig ka ases som iirekte iskrimiatio. Der reegøres ige kort for hva iirekte iskrimiatio er. Derefter opstilles er e case. I ette afsit aalyserer jeg et omvet fra oveståee. Her bruger jeg e om mht. et beskyttee kriterium religio. Først ietificerer jeg kort aalyse ve et iirekte iskrimiatiosforbu, og herefter fjerer jeg et, og lægger tilpasigspligte e over case, for at aalysere forskelle imellem isse to scearier. Til sist aalyses et hvis tilgage skal overføres på haicappee, i ee forbielse avees juriisk litteratur. U fra isse to aalyser fier jeg u af, at hvis er bør være e tilpasigspligt økoomisk set, så bør e være selvstæigt hjemlet i love ret juriisk set. I et følgee kapitel aalyseres et, om ette er tilfælet. Bør er ret økoomisk være e tilpasigspligt? I kapitel 6, er ver. om er bør være e tilpasigspligt ret økoomisk set, tages er ugagspukt i Christie Jolls artikel Accommoatio maates a Atiiscrimiatio law. Dee artikel bygger hovesageligt på Neoklassisk teori, me er er og også e gra af behavioralisme. Jeg vælger ee teori, a e er meget aerket, rost 19 og aveelig. I eoklassisk teori søges virksomhees afær etermieret u fra e yre, objektive situatiosbegræsiger, som virksomhee er uerlagt. 20 I ee moel er er ku é løsig, emlig e ratioelle. Dvs. et er e sigle exit moel. 21 Beslutigstageres (vs. arbejsgivere) itere struktur er ligegylig. Dee itere lukig ka legitimeres, a er ikke søges at sige oget kokret om e ekelte virksomhe, me om samspillet mellem arbejstagere og virksomhee. 22 Jolls moel er og også præget af behavioralisme, a hu forusætter e iskrimiatioskoefficiet, vs. omkostig for arbejsgiveres ubehag ve at have haicappee asatte. I eoklassisk teori er beslutigstagere fulkomme ratioelle, 23 og ee iskrimiatioskoefficiet er ikke ratioel. 19 Jf. Doohue 2001, s Jf. Kuse 1997, s Jf. Kuse 1997, s Jf. Kuse 1997, s Jf. Kuse 1997, s

14 Jolls artikel bygger på, at arbejsgivere har e omkostig ve at tilpasse arbejsplase til e haicappee. I Damark ækker state e stor el af tilpasigsomkostige 24 ift. i USA, og er ka erfor rages tvivl om at teorie staig er relevat her. Me sie state ikke ækker hele omkostige ve tilpasig, bliver e haicappee staig yrere at asætte e e ikkehaicappet. Derfor vil arbejsgivere staig have et isicitamet til at asætte haicappee, og teorie vil erfor staig være relevat. Igeem ee aalyse erfarer jeg, at tilpasigspligtes hesigtsmæssighe afhæger af, om e to iskrimiatiosforbu mht. lø og asættelse ka håhæves. Derfor aalyseres et, om et er muligt at håhæve iskrimiatiosforbuee i kapitel 6. Håhævelse af forbuee I ette kapitel, hvor jeg aalyserer om et er sasyligt at iskrimiatiosforbuee ka håhæves, fokuseres er på arbejsgiveres iskrimiatiosbeslutig. Dette gøres a et ultimativt set er arbejsgivere, er vælger om hu vil følge love, om e haicappee får arbejet og til hvilke lø. Hvis iskrimiatioe skulle blive opaget, får e haicappee ikke oget job me e gotgørelse. Da løiskrimiatio er lettere at håhæve ift. asættelse, 25 starter jeg me at aalysere om et er sasyligt, at ette ka håhæves. Først opstilles e ligig for arbejsgiveres beslutig om løiskrimiatio. Herefter reegøres for e bevisbyre e haicappee skal løfte, og e muligheer e haicappee har for at lægge sag a mo arbejsgivere. Til sist vil et vureres, me ugagspukt i e økoomiske teori omkrig segregerig, om et er mulig at håhæve. Derefter aalyserer jeg, om et er muligt at håhæve iskrimiatiosforbuet mht. asættelse. Ige opstilles er ligig for arbejsgiveres beslutig i ee forbielse. Herefter avees forskellige omme også fra are af e beskyttee kriterier, som eksempler på at forbuet er blevet håhævet. Dette gøres for at aalysere, om et vil være muligt at bevise iskrimiatio. Heruover gør jeg ree for e gotgørelse, arbejsgivere skal betale, hvis e haicappee vier sage ve hjælp af ask retspraksis. 24 Jf. Lov om kompesatio til haicappee i erhverv m.v. lovbeketgørelse r. 71 af 8. februar 2008 me e æriger, er følger af 3 i lov r. 483 af 12. jui Og lov om e aktiv beskæftigelsesisats, jf. lovbeketgørelse r. 938 af 25. september 2009 me e æriger, er følger af 2, r. 2, 45, 48, 50, 51, 65, 67, 68, 79-81, 85-89, 91, 92 og 94 i lov r. 483 af 12. jui Jf. Poser 1987, s

15 Efter jeg har lavet e koklusio på oveståee, uersøger jeg om resultatet også stemmer overes me e eksisteree empiri. I ee forbielse avees amerikask empiri, a er ikke i Damark er lavet specifikke uersøgelser me heblik på forskelsbehaligslove og haicappee. Det er er erimo i USA ift. eres ADA, hvor er også er e tilpasigspligt. Der bliver og refereret til rapporter fra SFI for at uerstøtte e amerikaske resultater. I USA er er e højere gra af iiviuel løforhalig 26 e i Damark, hvor lagt hoveparte af arbejsmarkeet er overeskomstækket (100 % af e offetlige sektor og 70 % af e private sektor er overeskomstækket 27 ), og eruover giver USA ikke tilsku i forbielse me tilpasige. Dvs. effektere ka selvfølgelig være aerlees her, me som sagt har Damark ikke lavet tilsvaree uersøgelser. De amerikaske ata må og give e go pejlig af kosekvesere, a lovgivige stammer herfra. De forskellige stuier kommer ikke frem til samme resultat, me e peger og i samme retig, om forbuee ka håhæves. Empirie stemmer ikke overes me teorie, erfor søger jeg at forklare ette me løforhaligsmetoe i USA. Da jeg kokluerer at er bør være e tilpasigspligt, aalyseres et i æste og siste kapitel, hvora ee skal bereges og hjemles. Hvora bør tilpasigspligte hjemles og bereges? I ette kapitel aalyseres hvora tilpasigspligte bør hjemles, for at et er optimalt for e haicappee båe fra e juriisk og e økoomisk sysvikel. Først uersøges et, om et bør hjemles i forbielse me et irekte eller iirekte iskrimiatiosforbu. Dette besvares beægtee, erfor skal et hjemles via tilpasigspligte som i 2a. Herefter aalyseres et hvora ee bør bereges. Dette gøres me ugagspukt i Steis artikel The Law a Ecoomics of Disability Accommoatios på baggru af es aveelighe. De bygger på e Kalor Hicks takegag. Hertil aalyseres hvilke variabler er skal metages, og til sist opstilles ligige for vurerige af, om et er e passee tilpasig. 26 Jf. Katz 1993, s Jf. Uspil (LO s yhesbrev) 20/

16 2. Hva er e haicappet? I ette kapitel aalyseres et hva e haicappet er i loves forsta. Der lægges ku vægt et relevate ift. tilpasigspligte. Til sist opstilles er kriterier, er ka metages i vurerige af, om e perso er haicappet, ette vil ikke utømmee blive geemgået, me blot ævt Forbuet mo iskrimiatio af haicappee blev iført i FBHL me heblik på at geemføre irektiv 2000/78/EF et såkalte Beskæftigelsesirektiv. Begrebet haicap er imilerti ikke efieret hverke i irektivet eller i forskelsbehaligslove. Det følger herefter af forarbejere 28, at et er op til melemsstatere at fastlægge iholet af begrebet. Det er og op til EUD i siste istas at fortolke begrebet. Der er altså tale om et fællesskabsretligt pricip. Det følger af kravet om e esartet behalig af fællesskabsrette og lighespricippet, at e bestemmelse, er ikke ieholer oge utrykkelig hevisig til melemsstateres ret mhp. at fastlægge es betyig og rækkevie, ormalt i hele fællesskabet skal uergives e fælles og esartet fortolkig, som skal søges uer hesytage til bestemmelses kotekst og formål. 29 Kovetioe efierer erimo begrebet haicap jf. art. 1. Dee er blevet ratificeret i Damark, vs. e er retligt biee. EU har uerskrevet og besluttet at ratificere e, e er og ikke retligt biee her eu. Derme skal Damark også fortolke begrebet haicap i overesstemmelse me kovetioe De meiciske moel og et miljøbestemte haicapbegreb Haicap er hovesageligt beskrevet u fra to teoretiske moeller De meiciske moel og Det miljøbestemte haicapbegreb. 30 De meiciske moel er baseret på e fuktioeltilgag til haicap, hvor haicap hovesageligt ses som e fysisk eller psykologisk fuktiosesættelse, er hæmmer persoes aglige fuktio i samfuet. 31 Det miljøbestemte haicapbegreb ser haicap u fra e social kostruktio, vs. et er resultatet af e fuktioshæmmees situatio i has eller hees miljø og i e breere struktur af samfuet, som giver ette iivi e ulempe Jf. LFF r EFD C 13/05 Chaco Navas præmis 40. Se ote Jf. Gerars 2007 s Jf. Gerars 2007 s Jf. Mortese & Skarum 2010 s. 1 og Gerars 2007 s

17 Kovetioe efierer haicap jf. art. 1 sålees: Persos with isabilities iclue those who have log-term physical, metal, itellectual or sesory impairmets which i iteractio with various barriers may hier their full a effective participatio i society o a equal basis with others Dee efiitio bygger altså på et miljøbestemte haicap begreb. Til at fortolke kovetioe ærmere, ka ma se på FN s staarregler om Lige Muligheer For Haicappee (Resolutio 48/96) fra Forarbejere til forskelsbehaligslove heviser esue også til isse staarregler. Det afgøree her er at persoe har e fuktiosesættelse, og FN s forståelse af haicap- begrebet sigter erefter af kosekvese af ee fuktiosesættelse. 33 Det miljøbestemte haicapbegreb er i højere gra i overesstemmelse me europæisk politik ift. e ret meiciske moel. Kommissioes Equal opportuities for people with isabilities: A Europea Actio Pla skriver irekte, at EU ser haicap som e social kostruktio, 34 vs. e ser et u fra et miljøbestemte haicapbegreb. I Chaco Navas 35 sage har EUD søgt at komme begrebet haicap ærmere. I ee sag blev er stillet et præjuicielt spørgsmål, om sygom var iklueret i haicapbegrebet, og erme omfattet af forbuet mo iskrimiatio. Hertil svaree EUD beægtee jf. præmis 52. Heruover fat e ikke e ecieret efiitio af haicap, me slog fast at haicap skal forstås som: Referrig to a limitatio which results i particular from physical, metal or psychological impairmets a which hiers the participatio of the perso cocere i professioal life. Jf. præmis 43. Dvs. her avete EUD e meiciske moel, hvilket klart er smallere efieret e kovetioes haicapbegreb. EUD var og heller ikke, som e vil blive, buet af kovetioe, a EU ikke besluttee at ratificere e i forbielse me uerskrivige. 36 Dee utalelse uelukker heller ikke at haicap ka tolkes breere i seere sager Jf. bemærkigere til r. 2 i lovforslaget 34 COM (2003) 650 fial s Sag C-13/05 Soia Chacó Navas v. Eurest Colectiviaes SA, Samlig af Afgørelser 2006 sie I Jf. Spierma 2006, s Jf. Gerars 2007 s

18 I Damark har er og været e ae tilgag e oveståee. I flere omme har ommere lagt vægt på om e haicappee have et kompesatiosbehov i vurerige af, om sagsøgere var haicappet eller ej. Dette ses bl.a. i to omme fra Vestrelasret ver. hhv. posttraumatisk stress 38 og sklerose U V 39, hvor ommere heviste til, at er kræves et kompesatios-behov, for at er ka være tale om et haicap. De aerkeer at e to kvier har e fuktiosesættelse, me e meer ikke at e har et kompesatiosbehov aet e esættelse af arbejstie. Derme meer e, at kompesatiosbehovet skal være oget mere e blot esat arbejsti. Kompesatioskravet kue evt. tye på, at ommere ikke kue forestille sig e haicappet ue et behov for kompesatio, hvilket jo ikke er korrekt se følgee eksempel. E stum IT supporter, er ku laver oliesupport via chatfuktio, har ikke oget kompesatiosbehov, me har staig e fuktiosesættelse og har behov for beskyttelse mo iskrimiatio. I Chaco Navas skrives er og i præmis 43, at fuktiosesættelse skal påvirke e haicappees professioelle liv. I ette tilfæle begræser fuktiosesættelse ikke e haicappees professioelle liv, så her er et tvivlsomt at EUD ville fie persoe til at være haicappet efter irektivet, og ka erme ikke få beskyttelse mo iskrimiatio herefter. Me a Damark har ratificeret kovetioe, skal forskelsbehaligslove staig fortolkes i overesstemmelse me ee og her refereres til barrierer i et sociale liv. Hvis e perso er stum, vil er uaset hva staig være barriere i et sociale liv, så efter kovetioe ville IT supportere blive betragtet som haicappet, og erfor ville ha som miimum være omfattet af forskelsbehaligslove. Kompesatioskravet fra Lasrette skyles sasyligvis forarbejere til FBHL, hvor lovgiver i første omgag heviser til social og arbejsmarkes- lovgiviges praksis forståelse af begrebet. Her skal e haicappee have et kompesatios- behov. Lovgiver skriver efterfølgee at et ikke er afgøree at er er et kompesatiosbehov. 40 Forskelsbehaligslove beytter altså et miljøbestemte haicapbegreb Utrykt Vestre Lasret om af 1. oktober 2007 (akesag B ) 39 HK/Damark som maatar for A mo Dask Erhverv som maatar for Outsource Marketig ApS. A blev asat i A have multipel sklerose. I 2004 fik hu fleksjob på 25 timer ugetligt, hu øskee i 2005 e yerligere reuktio af arbejstie til 15 timer. Det fik hu ikke. Herefter blev A opsagt. A fremsatte krav om gotgørelse, for hu mete, hu le af et haicap. Lasrette aså et for bevist, at A's sygom have meført e fuktiosesættelse, me mete ikke at fuktiosesættelse, som er alee skulle kompeseres for i form af mere esat arbejsti, kue ases som et haicap. Arbejsgivere fik erfor mehol. 40 Jf. bemærkigere til r. 2 i lovforslaget 41 Jf. Justese 2008 s

19 Praksisse er og måske æret, ette ses i U V 42 er omhalee e hjereskaet avokatsekretær. I ee sag have hu et kompesatiosbehov - også aet e esættelse af ti, me ommere heviser ikke til, at et er erfor hu bliver fuet til at være haicappet. De kokluerer blot at hees hjereskae meførte e varig fuktiosesættelse, hvorfor hees haicap er omfattet af forskelsbehaligslove. Heruover har Rette i Raers i e sag af 12 marts , hevist til, i si afgørelse af om e perso me svage og hypermobile le have et haicap, e forståelse er er i forarbejere, og at et af forarbejere fremgår, at et ikke er afgøree om er er et kokret behov for kompesatio. Ligelees år Ligebehaligsævet heviser til lovforarbejere om begrebet haicap, heviser e båe til at er skrives at er kræves et kompesatiosbehov, og at et ikke er øveigt at er er et kompesatiosbehov. 44 På e ae sie heviser Østre lasret ige til kravet om kompesatiosbehov i U Ø 45, er omhaler e ma me epilepsi. Derve er et uvist hvora e aske omstole fortolker begrebet haicap. På baggru af kovetioe og forarbejere til forskelsbehaligslove ka et koklueres, at er skal avees et aet haicapbegreb e et avete i sociallovgivige, og kompesatiosbehov er erme ikke et gyligt kriterium. Som Degeer siger, så refererer iskrimiatioslovgivig til et stigma, og e sociale lovgivig referer til et behov. 46 I e sociale lovgivig er et jo åbelyst, at er stilles et krav om et kompesatiosbehov, for hvis ma ikke har et, er er jo heller ikke oge gru til at få et uerstøttet. 47 Forskelsbehaligslove formål er ligebehalig, hvilket er e ret for alle persoer, er potetielt ka blive påvirket af iskrimiatio. 48 Behovet for ikke-iskrimiatio eksisterer jo lige meget om er er et behov for kompesatio eller ej Varighe af haicap Kovetioe heviser til, at fuktiosesættelse skal være lagvarig jf. art Et ærmere referat gives af omme uer pkt Utrykt sag, BS 7-73/ F.eks. j.r hvor e IT supporter me epilepsi fik afslag i e jobasøgig, fori ha ikke have kørekort. Det var og ku milertiigt at ha ikke have mulighe for at tage et, så ævet fat at ha ikke var haicappet. 45 3F som maatar for A mo Ejeomsselskabet City Bolig A/S uer kokurs v/kurator. A have epilepsi, fik afal, blev fyret uer hevisig til has ege sikkerhe. A var haicappet og fik gotgørelse. 46 Jf. Degeer 2004 s Jf. Degeer 2004 s Jf. Justese 2008 s. 2 17

20 I Chaco Navas siger EUD, at pga. tilpasigspligte, er mefølger ve haicap, så skal et være sasyligt at fuktiosesættelse vil vare læge (jf. præmis 45). Justese meer ikke, at ee utalelse giver et geerelt varigheskriterium 49, me u fra formulerige tyer et og ikke på aet. Me EUD går og ikke så lagt som Geeralavokate, er kræver at fuktios-esættelse skal være alvorlig, lagvarig eller permaet, for at er ka være tale om et haicap. 50 Dette giver også go meig, for selvom et er e mire betyigsful fuktiosesættelse, ka er staig eksistere iskrimiatio og behov for tilpasig. Det ka i steet være rimeligt, at e har e vis varighe, a mage i kortere perioer ka have e fuktiosesættelse. Hvis e etop er kort, er et mire sasyligt at er bliver iskrimieret, me et vil også være yrt at tilpasse til e mage kortvarige haicap. Ligebehaligsævet fat esue i sage omkrig e epileptiske IT supporter, at ha ikke var haicappet, fori has tilsta var milertiig. Det ka koklueres at fuktiosesættelse skal være lagvarig eller permaet, og altså helt kort varige fuktiosesættelser er ikke omfattet af haicapbegrebet Sammefatig Haicap ses u fra e social kostruktio. Det er resultatet af e fuktioshæmmees situatio i has eller hees miljø og i e breere struktur af samfuet, som giver ette iivi e ulempe. Neeståee kriterier ka igå i vurerig i kokrete sager af om e perso er haicappet eller ej. Liste er ikke utømmee, me et er isse er er relevate ift. tilpasigspligte. Persoe skal have e fuktiosesættelse jf. bl.a. kovetioe art. 1. Det er ikke vigtigt hvor fuktiosesættelse stammer fra jf. forarbejere. Fuktiosesættelse er af lægere eller permaet varighe E persos tilkytig til et meeske me haicap ka ugøre et haicap for persoe 51 Sygom er ikke øveigvis et haicap - me ka være et Et behov for kompesatio er ikke afgøree for, at e perso ka siges at have et haicap. 49 Jf. Justese 2008 s Jf. Forslag til afgørelse fra geeralavokat Geelhoe fremsat e 16. marts Soia Chacó Navas mo Eurest Colectiviaes SA. 51 Jf. Sag C-303/06, S. Colema mo Attrige Law og Steve Law, Samlig af Afgørelser 2008 sie I I Colema sage var spørgsmålet om iskrimiatiosforbuet kue omfatte e asat, er var blevet chikaeret pga. hees søs haicap, hu var altså ikke selv haicappet. Her besvaree EUD bekræftee, vs. iskrimiatiosforbuet ikke er begræset til persoer, som selv har et haicap. Ligebehaligspricippet gæler sålees ikke for e bestemt persogruppe, me fier aveelse af e grue (e beskyttee kriterier), som er ævt i irektivets artikel 1 jf. præmis

21 3. Hva er passee tilpasig? I et følgee kapitel vil et først blive aalyseret hva passee tilpasig er, heruer om magel på tilpasig er e overtræelse af iskrimiatiosforbuet. Herefter aalyseres hvem er ka kræve tilpasig, er gives eksempler på former for tilpasig, hva er kostituerer e uforholsmæssig byre, bestemmelse om offetlige forastaltiger og til sist om pligte ka askues som e cost-beefit aalyse. Tilpasigspligte betyer i hovetræk at arbejsgivere skal tilpasse arbejsplase til e haicappee. De blev iført i FBHL 2a me heblik på at implemetere art. 5 i beskæftigelsesirektivet. Dee tilpasigspligt skal igå i vurerige af om e haicappet bliver usat for iirekte iskrimiatio jf. art. 2, stk. 2, litra b, r. 2. Art. 5: Tilpasiger til haicappee i rimeligt omfag Me heblik på at sikre, at pricippet om ligebehalig af haicappee overholes, foretages er tilpasiger i rimeligt omfag. Det betyer, at arbejsgivere skal træffe e forastaltiger, er er hesigtsmæssige i betragtig af e kokrete behov, for at give e haicappet agag til beskæftigelse, til at uøve e eller have fremgag i e eller for at give vekommee agag til uaelse, memire arbejsgivere erve pålægges e uforholsmæssig stor byre. Hvis ee byre i tilstrækkeligt omfag lettes geem forastaltiger, er er ormale elemeter i e pågælee melemsstats haicappolitik, ases e ikke for at være uforholsmæssig stor. Dvs. art 5 efierer passee tilpasig som: (1) arbejsgivere skal træffe hesigtsmæssige forastaltiger (2) memire ette vil pårage ham e uforholsmæssig byre. I FBHL er ee tilpasigspligt implemeteret i 2a sålees: Arbejsgivere skal træffe e forastaltiger, er er hesigtsmæssige i betragtig af e kokrete behov for at give e perso me haicap agag til beskæftigelse, til at uøve beskæftigelse eller have fremgag i beskæftigelse, eller for at give e perso me haicap agag til uaelse. Dette gæler og ikke, hvis arbejsgivere erve pålægges e uforholsmæssig stor byre. Lettes ee byre i tilstrækkeligt omfag geem offetlige forastaltiger, ases byre ikke for at være uforholsmæssig stor. I præamble til irektivet aføres betragtiger, er ka avees som fortolkigsbirag til hva er er passee tilpasig. 19

22 (20) Der bør vetages passee, vs. effektive og praktiske forastaltiger me heblik på at tilpasse arbejsplase til e haicappet, f.eks. ve at irette lokaler eller tilpasse ustyr, arbejsmøstre, opgaveforelig, samt agag til uaelse og istruktio. I e egelske tekst beyttes oret appropriate båe i artikle og præamblem, hvor i e aske tekst beyttes hesigtsmæssig og passee. Da e egelske tekst er på et af e officielle EU sprog, må hesigtsmæssig og passee være et samme, a oret appropriate er agivet begge steer her. U fra art. 5 i sammehæg me præambel 20, ka ma ulee at rimelig tilpasig er e passee forastaltig. E forastaltig vil være passee, hvis e er effektiv og praktisk me heblik på at tilpasse arbejsplase til e haicappet, for at gøre et muligt for vekommee at få agag til beskæftigelse, til at uøve e eller have fremgag i e eller for at give vekommee agag til uaelse. Hvis e såa forastaltig ka laves, skal et herefter vureres om arbejsgivere pålægges e uforholsmæssig byre, hvis e såa byre vil være uforholsmæssig, vil tilpasige ikke være rimelig. Derme kræver irektivet, at e tilpasig er effektiv og at e ikke resulterer i e uforholsmæssig byre. 52 Kovetioe hjemler esue også passee tilpasig jf. art 4 og art. 2, 4. afsit (efiitioe). Reasoable accommoatio meas ecessary a appropriate moificatio a ajustmets ot imposig a isproportioate or uue bure, where eee i a particular case, to esure to persos with isabilities the ejoymet or exercise o a equal basis with others of all huma rights a fuametal freeoms; Ifølge kovetioes art. 2, 3. afsit er tilpasigspligte e form for iskrimiatiosforbu, altså magel på tilpasig er iskrimiatio. Dette vil som miimum være gælee i Damark, a vi har ratificeret kovetioe. EU agiver ikke om tilpasigspligte er et iskrimiatiosforbu. Ma ka erfor iskutere hvilke form for iskrimiatio et er, altså irekte, iirekte eller e sui geeris form for iskrimiatio. Tilpasigspligte i irektivet er ku rettet mo haicappee, på ee baggru kue et tækes, at er var e sui geeris form for iskrimiatio. Ruth Nielse meer erimo, at et afhæger af situatioe, om et er irekte eller iirekte iskrimiatio Jf. Waigto 2007, s Jf. Nielse 2010, s

23 Ift. ette speciale er et ikke vigtigt at klassificere tilpasigspligte om e er et ee eller et aet, me et ka i hvert fal koklueres, at magel på tilpasig, er ikke ville have påraget arbejsgivere e uforholsmæssig byre er lig me iskrimiatio Hvem ka kræve passee tilpasig? Det er ku haicappee, er har krav på passee tilpasig, a et ku er ee gruppe art. 5 refererer til. 54 For at e haicappee ka opå beskyttelse, skal persoe være kompetet, eget og ispoibel (vs. kvalificeret), så vekommee ka uføre e væsetligste fuktioer i forbielse me stillige (me forbehol for tilpasigspligte) jf. præamble r. 17. Dette er esue et geerelt krav, arbejstagere skal opfyle for at være beskyttet efter irektivet, vs. et gæler også ve iskrimiatiosforbuet. EUD søgte i Chaco Navas at afklare kravet, e afører, at hvis e haicappet ville være kvalificeret, hvis er tilbyes passee tilpasig, ka arbejsgivere ikke fyre e haicappee, på baggru af at persoe ikke er kompetet, eget og ispoibel. Jf. præmis 51. Dvs. to forskellige slags haicappee ka få beskyttelse efter irektivet: (1) em er ka uøve arbejet i ets uværee form. (2) Dem som er forhiret pga. eres fuktiosesættelse, me som ville kue uføre jobbet, hvis er blev lavet passee tilpasig til em. Dvs. e haicappee, som har behov for tilpasig, me ikke har krav på et, fx fori et er uforholsmæssigt yrt, er ikke beskyttee efter irektivet. Ma ka herefter iskutere om e give fuktio i jobbet er væsetlig. I ee forbielse ka e væsetligste fuktioer blive æret igeem job restrukturerig, hvilket er e mulig form for passee tilpasig, som e haicappee ka have krav på ifølge r. 20 i præamble til irektivet. Dvs. et er vigtigt om e evetuel ærig af arbejsopgavere er rimelig, og om et ville pårage arbejsgivere e uforholsmæssig byre. Dette vil selvfølgelig afhæge af e give situatio. 55 Deruover betyer kravet, at hvis e haicappee ikke ka uføre uvæsetlige fuktioer i jobbet, må arbejsgivere ikke fravælge e haicappee på baggru af ette, ligegyligt om er ka foretages tilpasig eller ej Det ka og evt. også tækes, at e ikke-haicappet me tilkytig til e haicappet, som i Colema sage, kue have krav på tilpasig efter e kokrete situatio. Dette er er og ikke blevet taget stillig til 55 Jf. Waigto 2007, s. 704 f. 56 Jf. Waigto 2007, s

24 3.2. Former for tilpasig Dette afsit metages for at give eksempler på mulige tilpasiger, e haicappee ka have krav på. I Damark er er ku r. 20 i præamble til at fortolke hva passee tilpasiger er (..irette lokaler eller tilpasse ustyr, arbejsmøstre, opgaveforelig, samt agag til uaelse og istruktio). EUD er og for ylig blevet stillet et præjuicielt spørgsmål af Sø- og Haelsrette, i to sager er rejer sig om to kvier me hhv. piskesmæl og gigt. Spørgsmålet går bl.a. på om esættelse af arbejsti er passee tilpasig. 57 Derfor må ma se uover laets græser til reste af EU laee, for at hete ispiratio til hvora et skal fortolkes. Deruover vil EUD sasyligvis ige skæve til amerikask ret, a et er her love stammer fra. Formålet me e hver tilpasig er at give haicappee agag til arbeje til at uøve et eller avacere i et, eller at få agag til uaelse. Hvilke tilpasig, er er behov for, afhæger af haicappet og hva er skal uføres, ete af arbeje eller uaelse. Dvs. er er behov for e iiviuel aalyse. 58 Fori er skal foretages e iiviuel aalyse, ka lovgiver ikke lave e utømmee liste me passee tilpasiger, me e ka komme me eksempler - et har USA og Egla fx gjort. Egla har lige vetaget Equality Act 2010, er bl.a. forbyer iskrimiatio af haicappee, me eres tiligere Disability Discrimiatio Act 1995 (DDA) afører flere arbejsrelateree tilpasiger. Derfor isætter jeg tilpasigere fra DDA, a isse staig som miimum må kue avees som fortolkigsbirag i Egla, og e giver et bere ispiratiosgrulag. Efterfølgee aføres e amerikaske eksempler. Subsectio 3 of paragraph 6 af DDA specificerer tiltag arbejsgivere ka tage for at overhole pligte: makig ajustmets to premises; allocatig some of the isable perso s uties to aother perso; trasferrig him to fill a existig vacacy; alterig his workig hours; assigig him to a ifferet place of work; 57 Sø- og Haelsrettes keelse afsagt e 24. august 2009 i sag F (HK Damark som maatar mo Dask Arbejsgiverforeig som maatar for Pro Display A/S) og F (HK Damark som maatar mo Dask Almeyttigt Boligselskab - DAB) 58 Jf. Nielse 2010, s

25 allowig him to be abset urig workig hours for rehabilitatio, assessmet or treatmet; givig him, or arragig for him to be give, traiig; acquirig or moifyig equipmet; moifyig istructios or referece mauals; moifyig proceures for testig or assessmet; proviig a reaer or iterpreter; proviig supervisio. ADA efierer passee tilpasig ve at komme me eksempler jf. sec (9): Reasoable accommoatio. The term "reasoable accommoatio" may iclue (A) makig existig facilities use by employees reaily accessible to a usable by iiviuals with isabilities; a (B) job restructurig, part-time or moifie work scheules, reassigmet to a vacat positio, acquisitio or moificatio of equipmet or evices, appropriate ajustmet or moificatios of examiatios, traiig materials or policies, the provisio of qualifie reaers or iterpreters, a other similar accommoatios for iiviuals with isabilities. Spørgsmålet er så om e haicappee ka kræve ehver tilpasig, hvis e arbejsgiver ka tilpasse arbejsplase på flere forskellige måer. Valget mellem hvilke tilpasig, er skal vælges, er hos arbejsgivere, tilpasigspligte skal selvfølgelig opfyles, me hu er ikke forpligtet til at vælge lige e, som e haicappee vælger. De tilpasig, er vælges, skal å målet om ligebehalig, så tilpasige passer til e haicappee. Dette betyer at arbejsgivere ikke behøver at lave e yreste løsig, eller lave e beste tilpasig, hvis et aet alterativ vil kue opfyle målet Delkoklusio Geerelt ka ma sige at hva er er passee tilpasig afhæger af situatioe og et give haicap - et ka ikke siges kokret. Me grulæggee skal e være effektiv og praktisk, så e haicappee ka få agag til beskæftigelse. Om e tilpasig er passee afhæger som ævt også af, om arbejsgivere pålægges e uforholsmæssig byre, og om ee lettes igeem offetlig forastaltiger. Dette vil blive aalyseret straks eefor. 59 Jf. Waigto 2007, s. 695 f 23

26 3.4. Uforholsmæssig byre I ette afsit aalyseres et, hva e uforholsmæssig byre er. Hva ette må ases som, birager præamble ige me oge betragtiger. (21) Når et vureres, om isse tilpasiger mefører e uforholsmæssig stor byre, bør er avlig tages hesy til e fiasielle og are omkostiger, er er forbuet herme, samt til orgaisatioes eller virksomhees størrelse og fiasielle miler samt mulighee for at opå offetlige tilsku eller ae støtte. Det skal her poiteres, at et altså afhæger af virksomhees fiasielle muligheer, miler og virksomhees størrelse. I ee forbielse ka et oteres, at er ku refereres til ugifter, (forarbejere til r. 11 refererer esue også ku til ugifter). Præambles brug af oret avlig mefører og, at et ikke er e utømmee liste. Me et er altså ette, er specielt skal metages i vurerige, og er altså e primære faktor. 60 Det må og atages at atagelser, er er bygget på iskrimiatio, ikke ka metages i vurerige. Det er båe e håre (omkostige ve fx at istallere e kørestolsrampe) og e bløe (omkostige ve at HR afelige fx får e lit større arbejsbyre) omkostiger arbejsgivere ka merege, e skal og kue okumeteres. 61 Geeralavokates utaler følgee i has forslag til afgørelse til Chaco Navas: 82. Det er og ku muligt at begrue afskeigelse, hvis er ikke står rimelige forastaltiger til råighe for arbejsgivere, er ka lire eller kompesere et pågælee haicap på e måe, er gør et muligt for e haicappee fortsat at uøve si beskæftigelse eller sit erhverv (Jf. artikel 5 i irektiv 2000/78.). 83. Om forastaltigere er rimelige afhæger også af, hvilke omkostiger er er forbuet me em, om isse omkostiger er rimelige, hvis e ikke ækkes af offetlige miler, og e lirig og kompeserig af haicappet, som forastaltigere ka give, samt e haicappees mulighe for at få agag til ae beskæftigelse eller aet erhverv, hvor haicappet ete ikke ugør oge eller e mærkbar mire hirig. 62 Det er tvivlsomt hvora lirig og kompeserig af haicappet, som forastaltigere ka give skal fortolkes. Det ka evt. bare referere til at forastaltige skal gøre et muligt for e 60 Jf. Wells 2003 s Jf. Waigto 2007, s Forslag til afgørelse fra geeralavokat Geelhoe fremsat e 16. marts Soia Chacó Navas mo Eurest Colectiviaes SA. 24

27 haicappee at uføre jobbet, me et ka også betye at effektivitete af tilpasige også er relevat her. Dvs. at e tilpasig, som ku lige akkurat gør et muligt, at e haicappet ka uføre e væsetligste fuktioer, og ku giver e lille forøgelse af persoes kapacitet, ka blive aset som urimeligt for arbejsgivere. Mes e tilpasig som koster et samme, me som resulterer i e stor forøgelse af persoes kapacitet, og som gør at e haicappee emt ka uføre e væsetligste fuktioer, vil være påkrævet. 63 Direktivet foreskriver ikke ette specifikt og EUD getog ikke utalelse i eres afgørelse. Geeralavokate lægger esue vægt på mulighee for, at e haicappee ka komme he i et aet job, hvor haicappet ete ugør ige eller e mærkbar mire hirig. Det ka i ee forbielse observeres, at geeralavokate meer et altså er haicappet, er er hirige, og ikke barrierere i samfuet. Waigto meer, at ma ka argumetere for, at uforholsmæssig byre vurerige ikke skal merege ee faktor. 64 Da ette ville gøre et meget emt for arbejsgivere at hevise til, at e haicappee blot kue fie aet arbeje, hvor er ikke var behov eller var et mire behov for tilpasig, og erme ville tilpasigspligte blive illusorisk. Deruover heviser irektivet ku til omkostigere for virksomheere, og ikke til at, e haicappee kue hevises til are virksomheer, er kue have lavere tilpasigsomkostiger. Til sist getog EUD ikke utalelse i eres afgørelse. Derfor bure ma kue kokluere, at ette ikke skal metages i uforholsmæssig byre vurerige. Waigto fremfører esue mulighee for at merege e positive effekter e tilpasig ka føre me sig, fx e højere prouktivitet e haicappee ka opå, e ikke-haicappee ka evt. også få højere prouktivitet ve hjælp af e give forastaltig, og kuer ka evt. få agag til virksomhee, som e ellers ikke ville have haft. 65 Dette metager Belgie i eres vurerig af, om tilpasig mefører e uforholsmæssig byre. 66 Waigto poiterer, at tilpasigspligte ikke haler om økoomisk effektivitet, me om lighe for muligheer for e haicappee. 67 Hvilket esue ka uerstøttes af art. 5 i irektivet, som foreskriver, at et er me heblik på at overhole lighespricippet om ligebehalig af haicappee at tilpasigspligte iføres. Deri har hu helt ret, me erfor kue e positive effekter staig være et kriterium, er kue mereges i 63 Jf. Waigto 2007s. 726 f 64 Jf. Waigto 2007, s Jf. Waigto 2007, s Jf. Waigto 2007, s Jf. Waigto 2007, s

28 uforholsmæssigbyre vurerige. Dvs. så selvom e virksomhe ville have store omkostiger, fx ift. eres størrelse, skulle e staig vurere om e positive effekter kue være me til at opveje ette. Umielbart lægger irektivet ikke op til at virksomheer skal gøre et, a præambel 21 agiver, at et er avlig ugiftere er skal metages i vurerige. Geeralavokate refererer ikke til e positive effekter tilpasig ka meføre, og EUD har ikke ævt oget om et. Derfor er et tvivlsomt at virksomheere skal gøre et Offetlige forastaltiger Ifølge FBHL 2a ka arbejsgivere og ikke avee forsvaret omkrig uforholsmæssig byre hvis offetlige forastaltiger letter ee uforholsmæssige byre. Når er i FBHL 2a står: Lettes ee byre i tilstrækkeligt omfag geem offetlige forastaltiger, ases byre ikke for at være uforholsmæssig stor, kue er i ee forbielse være e atagelse om, at arbejsgivere skal sørge for at uersøge tilgægelighee af forastaltigere. Dette ka uerstøttes af e almielige retsgrusætig Uviehe om love isculperer ikke, vs. uviehe om love ikke er oge uskylig for overtræelse af e. På samme måe ka ma sige at uviehe om e forastaltig ikke er oge uskylig for maglee meregig i uforholsmæssig byre vurerige. Det kræver og selvfølgelig, at forastaltige er offetlig ket. Det ka esue uerstøttes ve forarbejere til love, se r. 11: Afhægig af ugiftere, heruer muligheere for at få isse ækket af et offetlige, vil arbejsgivere skulle vurere asøgere me haicap på lige fo me are kvalificeree asøgere. Først år muligheere er uersøgt, vil arbejsgivere have opfylt sie forpligtelser i hehol til lovforslagets 2a. 68 På e ae sie skal forastaltige først faktoreres i i vurerig, år et er meget sasyligt at støtte vil blive tilelt ifølge e sveske Haicap Ombusma. 69 Dvs. e blotte mulighe for at støtte ka blive tilelt skal ikke mereges. U fra oveståee argumeter må er og være e pligt til at uersøge ærmere, om et ka opås. Af retspraksis ka æves U S 70, ver. e sag hvor e arbejsgiver fyree e elev me ryg problemer, ue at have uersøgt e ærmere muligheer for støtte fra kommue. På ee baggru var arbejsgivere i uoveresstemmelse me 2a. 68 Jf. LFF r Jf. Numhauser-Heig HTS som maatar for P.W. Wulff A/S mo HK Damark som maatar 26

29 Til sist ka et siges, at hvis er ikke var e pligt til at uersøge mulighee for hjælp fra et offetlige, ville bestemmelse også være illusorisk, a arbejsgivere herme ville have icitamet til ikke at uersøge muligheere for hjælp fra et offetlige. Derfor må er være e pligt for arbejsgivere til at uersøge mulighee Cost-beefit aalyse Her aalyseres et om tilpasigspligte ka askues som e cost-beefit aalyse. Dvs. om ugiftere ve tilpasige skal opvejes af forelee. I følge art. 5 skal er tilpasses, memire et er uforholsmæssigt yrt for arbejsgivere. Dvs. et skal altså være i forhol til oget, me hva et skal stå i forhol til er ikke agivet. På e ee sie kue et være i forhol til virksomhees størrelse og fiasierigsmuligheer, hvilket skal metages i vurerige ifølge præambel 21, me på e ae sie kue et også være i forhol til e forele, er ville kue blive skabt ve tilpasige. I USA, hvor e har samme lovgivig, har e søgt at afklare spørgsmålet. I sage Vae Zae v. State of Wiscosi Departmet of Amiistratio 71 fremførte ommere Poser, at oret rimelig kræver oget mire e e max. form for tilpasig. Heruover mete ha at omkostigere skulle stå mål me e ytte, e ville kue bibrige. Ha brugte f.eks. argumetet om at sagsøgte i ee sag var state Wiscosi. Dee stat har mage miler til råighe og ea mulighe for at hæve skattere, hvis er skulle blive behov. Ha mete et ville være urimeligt, at state skulle hæve skattere for at e ekelt haicappet kue få ytte af et arbeje. Omkostige måtte og gere overstige ytte e lille smule. Se afsit 5 i omme. I Borkowski v. Valley Cetral Scool District 72 går ommere Calabresi så lagt som til at sige, at er skal laves e cost-beefit aalyse jf. afsit 37 i omme. Ligesom Poser poiterer ha, at ma ikke skal bruge flere millioer på at tilpasse sig e ekelt haicappet. Sie isse omme er blevet afsagt, har USA lavet e vejleig til ADA. I ee skriver e, at e costbeefit aalyse ikke ka avees ve vurerige af, om er er e uforholsmæssig stor byre i forbielse me tilpasige. De refererer til, at vurerige afhæger af arbejsgiveres ressourcer og ikke af arbejstageres lø, positio eller status. Dette meer jeg ikke uelukker e cost-beefit 71 Lori L. Vae Zae v. State of Wiscosi Departmet of Amiistratio, 44 F Vae Zae er lam og sier i kørestol. Hu måtte pga. sit haicap være hjemme i 8 uger. Hu øskee at få e statioær hjemmearbejscomputer (hu have i forveje e bærbar), og eruover ville hu have istalleret e lavere vask på arbejet. Det ville arbejsgivere ikke akkommoere hee me. Arbejsgivere vat sage. 72 Borkowski v. Valley Cetral School District, 63 F Ve e ulykke fik Borkowski e hjereskae. Borkowski var biblioteks lærer, og hu øskee at få e hjælpe lærer som tilpasig. Det ville arbejsgivere ikke give hee, og e fik ret. 27

30 aalyse, a arbejsgiveres ressourcer vil kue metages her, og arbejstageres lø også vil kue blive holt uefor e cost-beefit aalyse. Som tiligere iskuteret uer afsit 3.4., afører Waigto og at tilpasigspligte ikke haler om økoomisk effektivitet, me om lighe for muligheer for e haicappee. Hu skriver at ogle tilpasiger bare er økoomisk iefficiete. 73 Så hu meer altså bestemt ikke at er ka foretages e cost-beefit aalyse. Dette kue esue uerstøttes af art. 5, er siger at et er pga. lighespricippet at tilpasigspligte iføres. Dette taler altså imo at er ka laves e cost-beefit aalyse. Hvis er ikke skulle foretages e cost-beefit aalyse, er et tvivlsomt hvor e øvre græse for tilpasig skulle gå. Altså om e haicappee ville have ret til at få ehver tilpasig, som virksomhee i pricippet have rå til. Derfor skal er laves e cost-beefit aalyse. Jeg giver Poser ret i, at hvis tilpasige ku er lit yrere e værie af e, så kue et staig være forholsmæssigt. I irektivet er et agivet at et ikke skal være uforholsmæssigt yrt, og er er fx ikke skrevet yrere e ytte. På ee baggru må tilpasige formoetlig got være lit yrere e forelee me ikke meget, for erve bliver et uforholsmæssigt Sammefatig Samlet ka et koklueres, at haicappee, er er kompetete, egee og ispoible, så persoe ka uføre e væsetligste fuktioer i forbielse me stillige, me eller ue tilpasig, har krav på rimelig tilpasig. Rimelig tilpasig er e passee forastaltig. E forastaltig vil være passee hvis e er effektiv og praktisk mhp. at tilpasse arbejsplase til e haicappee, så et er muligt at uøve arbejet. Hvis ette ka lae sig gøre, skal et herefter vureres om arbejsgivere pålægges e uforholsmæssig byre. Der skal i ee forbielse uersøges mulighee for at få tilsku fra et offetlige til at ække tilpasigsomkostige. Hvis byre vil være uforholsmæssig, vil tilpasige ikke være rimelig, og e haicappee ka erve ikke kræve e. Derve vil et ikke være iskrimiatio hvis arbejsgivere afviser e haicappee. Hva e kokrete passee tilpasig er, vil afhæge af situatioe; Dvs. et give haicap, jobbet, og arbejsgiveres økoomiske situatio, vs. er er tale om e iiviuel aalyse. Me jeg ka kokluere at er skal laves e cost-beefit aalyse i selve vurerige. Til forskel fra e almielig cost-beefit aalyse ka tilpasige og være rimelig, hvis omkostige ku overstiger ytte ve tilpasige lit. 73 Jf. Waigto 2007, s

31 4. Bør er ret juriisk være e tilpasigspligt? Heruer vil et blive aalyseret om er ville være e tilpasigspligt, selvom e ikke var irekte hjemlet i irektivet. Det ka tækes at magel på tilpasig ka ases som e overtræelse af ete et irekte (haicappet asættes ikke fori ha er haicappet) eller iirekte (haicappet asættes ikke, fori arbejsgivere ikke meer ha ka uføre arbejsopgavere) iskrimiatiosforbu. I bekræftee fal om tilpasigspligte, som i 2a, så har e retlig kosekves, og om er på e baggru bør være e tilpasigspligt. Her bliver et altså også koklueret om e haicappee er stillet optimalt, år er er e irekte hjemlet tilpasigspligt. Som reegjort for i metoeafsittet vil aalyse ve et irekte iskrimiatiosforbu løses ve at tage e om, og så fjere tilpasigspligte fra e, og herefter avee et irekte iskrimiatiosforbu på e i steet. Aalyse ve et iirekte iskrimiatiosforbu vil løses omvet, vs. jeg vil tage e om, fjere et iirekte iskrimiatiosforbu, og lægge tilpasigspligte e over e Magel på tilpasig som e form for irekte iskrimiatio. Først vil et blive aalyseret u fra et irekte iskrimiatiosforbu, vs. om magel på tilpasig ka ases som irekte iskrimiatio. Jeg vil tage ugagspukt i eeståee ye om. U V og herfra fjere tilpasigspligte og avee efiitioe af irekte iskrimiatio på case i steet. Me først vil jeg gøre ree for hva irekte iskrimiatio er. Defiitio irekte forskelsbehalig: Ifølge irektivet art 2, stk. 2 litra a er irekte iskrimiatio: hvis e perso af e eller flere af e i artikel 1 aførte grue behales rigere, e e ae i e tilsvaree situatio bliver, er blevet eller ville blive behalet Ifølge FBHL 1, stk. 2 er irekte iskrimiatio: år e perso på gru af haicap behales rigere e e ae bliver, er blevet eller ville blive behalet i e tilsvaree situatio. Dvs. sagsøgere (e haicappee) skal vise at ha er blevet behalet rigere e e ae i e tilsvaree situatio bliver, er blevet eller ville blive behalet. Det uerliggee spørgsmål er altså, hvorfor blev persoe behalet rigere? Jf. Bell 2007, s

32 I ee forbielse skal er fies e sammeligigsperso. Fori et ka være svært at fie e rigtige sammeligigsperso, ka ma avee e hypotetisk sammeligigsperso, ette ka ma på baggru af formulerige ville blive behalet. 75 Direkte iskrimiatio ivolverer geerelt itetio fra e ee part om at iskrimiere, eller i hvert fal itetioe om at gøre forskel pga. e specifik gru Aveelse af efiitioe af irekte iskrimiatio på case Her gives et referat af omme, som vil blive taget ugagspukt i. U V, HK/Damark som maatar for A mo Iterlex Avokater I/S A blev asat i e avokatvirksomhe i I 2004 var hu usat for et volsomt trafikuhel, hvorve hu fik e hjereskae, er bl.a. meførte, at hu fik hukommelsessvækkelse, besvær me at kocetrere sig og overskue kompliceree problemstilliger samt træthe og psykisk ærig. I 2006 blev hu bevilget fleksjob som følge af e varig begræsig af arbejseve, og arbejs-givere ivilgee i at etablere e fleksjob-orig, hvorefter A alee skulle arbeje 20 timer om uge. I 2008 blev A opsagt uer hevisig til, at hu på tros af fleksjob-orige ikke have kuet ufyle jobbet som avokatsekretær på tilfresstillee vis, pga. hees mé efter ulykke. Dvs. hu blev opsagt me e irekte utalte gru, at et er pga. hees mé altså hees haicap. Lasrette aførte, at A's hjereskae have meført e varig fuktiosesættelse, hvorfor hees haicap var omfattet af love. Dvs. her æver e ikke et krav til behov for kompesatio, me i sage har A et kokret kompesatiosbehov (også aet e esættelse af ti). Arbejsgivere have ikke efter bevisførelse gotgjort, at e i tilstrækkeligt omfag have imøekommet A's kokrete behov, heruer for eksempel tilpasset arbejsmøstre og arbejsforelige for e avokatsekretær i A's situatio. Det var eviere ikke gotgjort, at A ikke ville være kompetet, eget og ispoibel, såfremt arbejsopgavere have været tilpasset hees kokrete situatio. Opsigelse var erfor sket i stri me forskelsbehaligslove, hvorfor arbejsgivere skulle betale e gotgørelse til A efter loves 7. Gotgørelse blev fastsat til kr. Domme er aket til Højesteret. 75 Jf. Bell 2007, s. 218 f 76 Jf. Waigto 2007, s

33 Klarlæggelse af aalyse uer et irekte iskrimiatiosforbu Som ovefor aført skal er altså fies e sammeligigsperso, som e haicappee skal sammelige sig me. Der er ige utagelse til ette forbu, memire et er hjemlet i irektivet, og et er er ikke i ee forbielse. A er i ee situatio haicappet, me bliver hu behalet rigere e oge i e tilsvaree situatio? På e ee sie ville hu ikke blive fyret, hvis ikke hu have et haicap. Me er e ikkehaicappee, er ikke bliver fyret, i e tilsvaree situatio? De rette sammeligigsperso i forbielse me haicap Da irektivet, love eller forarbejere hertil ikke giver oge hjælp me at afklare e korrekte sammeligigsperso, ka er hetes ispiratio fra egelsk ret, hvor e har søgt at klarlægge ette. I Egla er er afsagt omme, som søger at afklare e rette sammeligigsperso ve forbuet mo irekte iskrimiatio i forbielse me haicap. Tiligere retspraksis i Egla foreskrev at e haicappee skulle sammeliges me e perso hvor grue til behalige ikke gjalt. Se fx Clark v. Novacol. I Clark v Novacol [1999] IRLR 318, Court of Appeal, var Clark asat hos Novacol. Efter e arbejsulykke blev Clark sygemelt. Umielbart mete lægere at ha ville være klar efter 12 måeer, me e kue ikke agive et præcist tispukt for hvorår ha kue komme tilbage på arbeje. Efter ee beske blev Clark fyret me begruelse, at ha ikke kue arbeje. Novacol fastholt, at e også ville have afskeiget e ikke-haicappet me samme fravær fra arbejet. The Court of Appeal fastslog og, at e rette sammeligigsperso for at fastlægge om Clark blev behalet rigere, var e hvor grue til behalige ikke gjalt, i steet for e er var fraværee me ikke haicappet. Det afgøree er altså her, hvora arbejsgivere have behalet e, er ikke have været fraværee fra arbejet, hvis fraværet er grue til afskeigelse, og fraværet skyles haicap. Dette er også gælee ve fyrig uer graviitet. Ligebehaligslove 77 forbyer forskelsbehalig på baggru af kø jf. 1, stk. 1 og graviitet jf. 9. Det er og muligt at fyre e gravi, hvis 77 Lov om ligebehalig af mæ og kvier me hesy til beskæftigelse og barselorlov m.v., jf. lovbeketgørelse r. 711 af 20. august 2002 me e æriger, er følger af lov r af 21. ecember 2005 og 57 i lov r. 566 af 9. jui

34 hees stillig elægges eller er er kollektiv afskeigelse. For så sker fyrige ikke på baggru af køet eller graviitete. 78 Egla fik og y praksis i e om fra Employmet Appeal Tribual (EAT) High Quality Lifestyles v Watts [2006] IRLR 850, EAT. Dee sag omhalee e arbejstager me HIV som passee meesker me lærigsproblemer og are me svære afærsproblemer. Ha blev ofte kraset og bit af brugere. Da has arbejsgiver fat u af at ha var HIV smittet, blev ha fyret på baggru af helbres og sikkerhes risikoe for are. Da EAT skulle vurere om er var begået irekte iskrimiatio, mete e, at sammeligigspersoe skulle have e samme abilities, skills a experiece som sagsøgere. Deruover skulle ha også have e tilsta, som var meicisk eller betiget af aet, me som ikke var HIV positiv. Dee tilsta skulle have the same risk of causig to others illess or ijury of the same gravity, here serious a possibly fatal. Dvs. EAT ville have, at sammeligigspersoe skulle have e lielse, er ligee HIV fulstæig bortset fra avet. Dee praksis er esue blevet bekræftet i sage fra The House of Lors Loo Borough of Lewisham v Malcolm [2008] UKHL 43, House of Lors. Dee sag var og ikke relateret til arbejsmarkeet me på et sociale boligområe, me e blev ligesom Clark v. Novacol afgjort efter DDA. Spørgsmålet er herefter hva er bure være et korrekte. Hvis sammeligigspersoe skal lie af e tilsta som er et samme som e haicappee, me bare ikke heer et samme, har arbejsgivere ikke oget icitamet til at behale ee perso aerlees e e haicappee, og efter ee sammeligigsperso ville er altså ikke være oget iskrimiatio til. Deruover ka e haicappees tilsta også være betiget af haicappet, så et ikke ka askilles. Hvora skal ma fx kostruere e perso me e tilsta, hvor vekommee ikke ka se, me ikke er bli? Det ka ikke lae sig gøre Dette ses bl.a. i e utrykte om fra Østre Lasrets om af 18. ec Dee sag omhalee e virksomhe, hvor er var asat to fysioterapeuter. De ee meelte arbejsgivere at hu var gravi og blev samme ag afskeiget me hevisig til virksomhees økoomiske situatio. Rette mete, at e økoomiske situatio krævee at e skulle afskeiges. De lage vægt på, at e ikke opsagte have e forøe kompetece i mosætig til e fyree, og e ikke opsagte birog me højere itjeig. Opsigelse var sålees ikke begruet i kvies graviitet og virksomhee blev frifuet. 32

35 Alterativt ka ma forstille sig, at e haicappee blev sammeliget me e ikke-haicappet, er have e samme krav til virksomhee, som fx arbejsgivere i Clark v. Novacol mete. Hvis e haicappet blev sammeliget me e perso, er ikke var haicappet me have e samme krav til arbejsplase, så ville forommee blive taget u af ligige. Dvs. i e ikke irekte iskrimiatios situatio ville arbejsgivere ikke fravælge e haicappee på baggru af foromme mo haicappee, me pga. e krav som vekommee have til virksomhee. Dette meer jeg ikke ka være korrekt, a e haicappee stiller krav til virksomhee på baggru af sit beskyttee kriterium emlig haicappet. De ikke-haicappee ka selvfølgelig også have glimree og ratioelle krav til virksomhee, me i ee sammehæg er et ikke af beskyttee grue, som etop haicap er. De haicappee har ikke oget valg om er skal stilles krav til virksomhee (selvfølgelig forusat at er er et kompesatiosbehov), som e ikkehaicappee har, a vekommee etop ikke har et kompesatiosbehov. Derfor ka ma ikke sammelige isse to situatioer, a et er pga. e beskyttet gru, at e haicappee stiller krav til virksomhee. Umielbart må e oprielige egelske tilgag i Clark v Novacol være korrekt. Direktivet ville ellers blive tolket alt for restriktivt, og et vil blive sat u af fuktio, a forbuet mo irekte iskrimiatio ellers ville være illusorisk af oveståee grue. Haicap er e beskyttet gru, så et må erfor ikke metages i overvejelse. Me situatioe kue også være aerlees, i et oveståee bliver e haicappet stillet rigere e e ikke-haicappet. Det kue også tækes at e haicappet blev stillet rigere e e mere haicappet eller e er har et aet haicap. Et eksempel fra e caaisk om ka her gives - Graovsky v. Caaa [2000] 1 S.C.R Sagsøgere have pga. e arbejsskae påraget sig e rygskae i 1980, ha blev vureret til at være milertiigt helt haicappet. Før has ulykke have ha betalt til Caaia Pesio Pla (CCP). Efter ulykke arbeje sagsøgere fra ti til ae, me blev eelig permaet haicappet i 1993, hvor ha søgte at få pesio fra CCP. Dee blev og afvist, a ha ku have betalt til CCP i et af e ti påkrævee år før asøgige. CCP have e rop-out bestemmelse for sværere og permaet haicappee, hvor haicap perioere ikke bliver talt me ve e 10-årige uregig. 79 Egla har som sagt iført Equality Act 2010, er tråte i kraft oktober 2010, får at movirke ee praksis. De har bl.a. iført forbu mo Discrimiatio arisig from isability og iirekte iskrimiatio, jf. Chapter 2 r. 15 og

36 Sagsøgere mete bl.a. ette var imo Caaia Charter of Rights a Freeoms, fori er ikke bliver metaget i vurerige, at milertiige haicappee ikke ka birage me betaliger i e 10 kvalificerigs år, fori e er fysisk ue af sta til at arbeje. Ha tabte og sage, me et afgøree er, at e caaiske højesteret sammeligee ham me e mere/ permaete haicappee frem for e ikke-haicappee. Det gjore e me ee begruelse: Thus the permaetly isable are the people whose rop-out beefit the appellat seeks to share, a who i my view costitute the proper comparator group. Jeg meer e må have ret heri, for i e situatio hvor e mere haicappee stilles bere e e mire haicappee (eller e er er haicappet på e ae måe), vil et ikke give meig at sammelige e mire haicappee me e ikke-haicappee, a e iskrimieree part ikke vil have oge gru til at behale e ikke-haicappee aerlees e e mire haicappee. Derve må e korrekte sammeligigsperso afhæge af situatioe. Altså om e haicappee bliver stillet rigere e ikke-haicappee, eller rigere e mere haicappee. Opsummeree ka et siges, at hvis e haicappet stilles rigere e e ikke-haicappet, er e korrekte sammeligigs perso e hvor grue ikke gæler. Hvis e haicappee behales rigere e e mere haicappet eller e me et aerlees haicap, vil ee haicappee være e korrekte sammeligigs perso. I e kokrete sag stilles A rigere e ikke-haicappee og skal altså sammeliges me e perso hvor grue ikke gjalt, altså e perso er ikke lier af e samme mé me hertil høree følger. Arbejsgivere gav hees mé grue til fyrige. Hvis hees fuktioshæmig blev taget u af ligige, ville hu ikke været blevet fyret, og erve må et være irekte iskrimiatio at hu blev fyret. Me ville hu have krav på tilpasig u fra irekte iskrimiatio efiitioe, hvis tilpasigspligte ikke var er? Hvilket jo er forusætige for at hu ville kue uføre arbejet. Dette vil blive aalyseret i et følgee Maglee tilpasig som e form for irekte iskrimiatio Oveståee irekte iskrimiatiosforbu haler om at A har krav på at blive behalet ligesom hees are ikke-haicappee kolleger. Me har hu også krav på at blive behalet forskelligt fra hees kolleger uer et irekte iskrimiatiosforbu, og erme have krav på tilpasig? Det irekte iskrimiatiosforbu er e forastaltig, er søger at haicappee bliver behalet på samme måe som ikke-haicappee. Tilpasigspligte søger at haicappee bliver behalet 34

37 forskelligt ift. ikke-haicappee. Det første haler om formel lighe, og et siste er e opfattelse af lighe som væree reel. 80 Ma ka got argumetere for, at maglee tilpasig ka være irekte iskrimiatio, hvis e arbejsgiver ve at arbejstagere har behov for e tilpasig me ægter at akkommoere. 81 Me et irekte iskrimiatiosforbu i love, ligesom irektivet, heviser ikke til tilpasigs-pligte. Hvis ma skal få magle på at lave tilpasig til at være e el af irekte iskrimiatios forbuet, vil e korrekte sammeligigsperso ifølge Waigto være e, er ikke har behov for tilpasig. 82 Dvs. ma skal sammelige e haicappee me e er ikke har behov for tilpasig. Sagt på e ae måe skal ma altså kue gotgøre, at e, er har behov for tilpasig, er i e sammeligelig situatio me e, som ikke har behov for tilpasig. Alterativt skulle ma sammelige mellem to iivier, er begge har behov for e ligee tilpasig, hvor e ee har motaget tilpasig og e ae ikke har. Det meer Waigto og skulle begræse relevase for e irekte iskrimiatios test. 83 Ift. e kokrete sag må hu ok have ret i et, for selvom ma ka kostruere e fiktiv perso ve sammeligigssituatioe, bliver et jo svært at kostruere e perso, hvor arbejsgivere gere ville have tilpasset et vil i hvert fal være umuligt at bevise, at arbejsgivere ville have valgt at akkommoere ee fiktive perso. Me hvis er som ugagspukt ikke var oge tilpasigspligt, og arbejsgivere reelt valgte at akkommoere e arbejstager me haicap, me ikke øskee at akkommoere e ae. Her ville e første haicappee være stillet bere e e ae haicappee, og som mi koklusio fra oveståee afsit, så skulle isse to haicappee sammeliges me hiae. Derme ville et være muligt at lave e irekte iskrimiatios test, og på ee baggru fastslå om arbejsgivere skulle akkommoere e siste haicappee. Jeg vil u hete ispiratio fra praksis agåee graviitet og iskrimiatio i forbielse herme. Ift. iskrimiatio i forbielse me graviitet klassificerer EUD e beslutig baseret på graviitet, er resulterer i e ulempe for e gravie, som e form for irekte køsiskrimiatio. 80 Jf. Lawso 2008, s Jf. Waigto 2000, s Jf. Waigto 2007, s Jf. Waigto 2007, s

38 I Dekker sage 84. blev e kvie, er ellers var fuet eget til e stillig, ikke asat, a hu var gravi. Arbejsgivere ville ikke asætte hee, fori ha ville lie et tab på baggru af hees uarbejsygtighe i forbielse me graviitete og føsle. Dette var irekte iskrimiatio, og arbejsgivere måtte ikke ulae at asætte e gravi kvie me begruelse, at et kue pårage ham omkostiger. Kravet om at arbejsgivere skal give hee fri i forbielse me hees føsel er altså e tilpasig ha skal akkommoere hee me på baggru af et irekte iskrimiatiosforbu. I sage fremfører EFD følgee: Det skal først uersøges, om et for e atioale retsistas foreliggee tilfæle af ægtet asættelse ka være irekte forskelsbehalig på grulag af kø i hehol til irektivet. Besvarelse heraf afhæger af, om e primære begruelse for at ægte asættelse er e begruelse, som ue forskel avees over for arbejstagere af begge kø, eller om e tværtimo alee avees over for et ee kø. (præmis 10) Hertil bemærkes, at ku kvier ka ægtes asættelse på gru af graviitet, hvorfor e såa ægtelse er irekte forskelsbehalig på grulag af kø. Når asættelse ægtes på gru af e økoomiske kosekveser af fravær på gru af graviitet, må ette ases for hovesagelig at bero på graviitete. E såa forskelsbehalig ka ikke begrues me et økoomiske tab, arbejsgivere lier ve at asætte e gravi kvie uer hees barselorlov. (præmis 12) Om EUD er villig til at avee ee test på haicappee er eu uvist, me hvis e var, skal et altså vureres om e primære begruelse for fyrige er e begruelse, som ue forskel beyttes overfor båe haicappee og ikke-haicappee, eller om e tværtimo ku beyttes overfor haicappee. Dette stemmer esue fit overes me Clark v. Novacol sage. For hvis begruelse kue avees overfor båe haicappee og ikke-haicappee, ville e også kue avees overfor e perso hvor grue ikke gjalt som i Clark. I e kokrete sag skriver arbejsgivere irekte i afskeigelsesbrevet, at fyrige er begruet i e mé hu have påraget sig efter ulykke. De mé som hu har påraget sig kvalificerer Lasrette som haicap, og et er på baggru af ette haicap, at hu bliver afskeiget. Derfor beyttes ee gru altså ku overfor haicappee - et er erme irekte forskelsbehalig. Arbejsgivere ville heller ikke kue begrue afskeigelse i omkostige ve at tilpasse arbejsmøsteret og arbejsforelige. Dette forusætter selvfølgelig at EUD vil avee ee test overfor haicappee. Haicap er et mere komplekst kocept e graviitet, ikke ku mht. type af tilpasig, me også mht. ature og 84 Sag C-177/88, Samlig af Afgørelser 1990 sie I

39 varighee af fuktiosesættelse, så et er svært at sige om EUD vil overføre teste herpå. 85 EUD har tiligere afslået at avee Dekker tilgage i are situatioer e graviitet. 86 Deruover har EUD iversificeret mellem graviitet og graviitetsrelateret sygom, hvor sygomme kom efter graviitete og varee lægere e barselsorlove. Her var e korrekte sammeligigsperso e ma, er var fraværee pga. sygom jf. C-179/88 Hertz mo Dask Arbejsgiverforeig 87. EUD aførte at mæ og kvier var lige usat for sygom, selvom ogle sygomme ku er præispoeret for et kø. Det eeste spørgsmål var her om e ma også ville være afskeiget på baggru af sygefraværet, og hvis et var tilfælet, så var et ikke køsiskrimiatio (jf. præmis 17). Umielbart ka ette ikke overføres på haicappee. Som EUD fremførte er et korrekt at båe mæ og kvier ka blive syge, me ikke-haicappee ka ikke være haicappee, erfor ka ee tilgag ikke overføres herpå. I Dekker sage bliver e gravie kvie altså sammeliget me mæ, og iskrimiatioe kue ikke begrues i omkostigere. I USA har e e ae tilgag, ette ses i e afgørelse fra Geulig vs. Aiello 417 U.S State Califorie have et forsikrigssystem, hvor arbejstagere betalte 1 % (max. 85$) af eres lø mo, at hvis e blev haicappet i e perioe, kue e få gotgørelse. Det var obligatorisk at være me i orige, og e blev ku fiasieret ve arbejstageres lø birag. Fire kvier alage sag mo states haicap program. De var gravie og have erve fået e fuktiosesættelse ift. eres arbeje. Tre af em have haft aormale komplikatioer i forbielse me eres graviitet. De siste have haft et ormalt graviitetsforløb, er forårsagee hees fuktiosesættelse. De fire kvier fik ikke kompesatio, a programmet ikke omfattee fuktiosesættelser, er fulgte af graviitet. De første tre kvier fik tilelt kompesatio på baggru af e ae om, fori e have haft e aormal graviitet, me e siste gjore ikke fori hu have haft e ormal graviitet. Spørgsmålet herefter var, om er blev iskrimieret overfor hee. Dommere mete ikke, at et var iskrimiatio uer The Equal Protectio Clause fori klassificerige mellem gravie me ormal graviitet og gravie me aormal graviitet ikke umøtee sig i køsiskrimiatio. Derfor mete ommere, at state kue behale e to grupper forskelligt, så læge e have e ratioel begruelse. 85 Jf. Waigto 2007 s Jf. Bell 2007, s Sag C-179/88, Samlig af Afgørelser 1990 sie I-03979, Haels- og Kotorfuktioæreres Forbu i Damark på vege af Birthe Vibeke Hertz mo Dask Arbejsgiverforeig. 37

40 I ee forbielse gik omstole i og vureree, at et ville blive meget yrt, hvis alle kvier skulle motage kompesatio på baggru af almielig graviitet. Fiasierige ville på ee måe ikke lægere kue hæge samme, memire e forskellige variabler blev æret, fx esættelse af max. ubetalig og færre kompesatiosage. De mete omkostigsforelige, ubetalig osv. var passee som e var, og erme var er ikke tale om iskrimiatio. Der var og isses i afgørelse. Hvis ee afgørelse ka overføres til haicappee, som gere vil have tilpasig, må resultatet være, at e korrekte sammeligigsperso er e haicappet, me et lit aerlees haicap, og som har fået tilpasig. Hvilket ige stemmer overes me mi koklusio fra et oveståee, hvor ma skal sammelige me e mere eller aerlees haicappee, hvis ee er stillet bere e e klagee haicappee. I ee forbielse kue er være e ratioel gru til at ægte tilpasig, vs. uforholsmæssig byre vurerige kue komme i her. Dvs. hvis er ikke er oge ratioel gru for at e haicappee ikke fik tilpasig, ville et være irekte iskrimiatio og e haicappee ville have krav på tilpasig. Ige bliver er og et problem ift. at fie e sammeligigsperso. Der vil sasyligvis være behov for at kostruere e fiktiv perso, a haicap som tilsta er meget heteroge - specielt ift. graviitet. På ee baggru kue iskrimiatiosteste ige blive uvaet. Ige er et og uvist om EUD ville kigge på ee om, og ift. Dekker fravalgte e e jo kokret. Det kue måske være, at år haicap er et mere komplekst begreb e graviitet, at EUD ville kigge på ee sammeligig. Hvis sammeligige fra Geulig v Aiello blev avet på e kokrete case, skulle er kostrueres e haicappet avokatsekretær, er ikke le helt af et samme som A, og som fik tilpasig fra arbejsplase. Ift. bevisbyre for A, ville ette blive meget svært, a arbejsgivere også kue hæve at e heller ikke ville tilpasse ee haicappee, og så er A lige vit Delkoklusio Opsummeree ka et siges at A blev usat for irekte iskrimiatio, a arbejsgivere fyree hee me hees mé som e utalte gru, som ifølge omme var et haicap. Dette kue arbejsgivere staig være blevet ømt for, hvis tilpasigspligte ikke var irekte hjemlet. 38

41 Hvis er var e ae haicappet i virksomhee, og arbejsgivere tilpassee virksomhee til ee haicappee, er et muligt at lave iskrimiatiosteste her, og erme vurere om magel på tilpasig er irekte iskrimiatio. I A s tilfæle er er efter oplysigere ikke oge ae haicappet i virksomhee, erve skulle er kostrueres e hypotetisk haicappet, som arbejsgivere skulle tilpasse virksomhee til. I ee forbielse ville et blive meget svært ret bevismæssigt, og erve ville magel på tilpasig ikke reelt kostituere sig som irekte iskrimiatio, og hu ville erve ikke få krav herpå. I eeståee afsit vil et blive aalyseret, om magel på tilpasig ville være iirekte iskrimiatio Magel på tilpasig som e form for Iirekte iskrimiatio I oveståee afsit har jeg aalyseret om er er e mulighe for krav på tilpasig efter et irekte iskrimiatios forbu. I et følgee afsit vil et blive aalyseret om e haicappee ville kue kræve tilpasig efter et iirekte iskrimiatiosforbu, og hvora tilgage i så fal er efter ette forbu. Først vil er blive reegjort for et iirekte iskrimiatiosforbu, herefter kommer aalyse me ugagspukt i e om. Defiitio iirekte forskelsbehalig Ifølge irektivet art 2, stk. 2 litra b er iirekte iskrimiatio: hvis e tilsyelaee eutral bestemmelse, betigelse eller praksis vil stille persoer me.. et bestemt haicap særlig uforelagtigt i forhol til are persoer, memire e pågælee bestemmelse, betigelse eller praksis er objektivt begruet i et legitimt mål, og milere til at opfyle et er hesigtsmæssige og øveige. Ifølge FBHL 1, stk. 3 er iirekte iskrimiatio år e bestemmelse, et kriterium eller e praksis, er tilsyelaee er eutral, vil stille persoer me haicap rigere e are persoer, memire e pågælee bestemmelse, betigelse eller praksis er objektivt begruet i et sagligt formål og milere til at opfyle et er hesigtsmæssige og øveige. Dvs. et iirekte iskrimiatiosforbu forhirer at er ka opstilles kriterier, som på overflae virker eutrale, me som i praksis fører til iskrimiatio. Som aført i r. 1 ka e pågælee bestemmelse og tillaes alligevel, hvis e er objektivt begruet i et legitimt mål, og milere er hesigtsmæssige til at å målet. Dvs. er skal foretages e proportioalitetsvurerig her. 39

42 Mht. iirekte iskrimiatio er et ormalt ikke påkrævet at er er e itetio fra arbejsgiveres sie om at iskrimiere. 88 Sagsøgere skal ormalt emostrere e forskel i effekte af e tilsyelaee eutrale bestemmelse, som resulterer i e ulempe for melemmer af e gruppe ha tilhører ift. e ae, ormalt e mosatte, gruppe. 89 Der fokuseres på e sammeligig mellem persoer me e specifik karakteristik og are persoer, for at kue uersøge om vekommee er blevet usat for e speciel ulempe Aveelse af iirekte iskrimiatio efiitioe på case. I et følgee vil er først reegøres for e case, som avees. Der er ikke oge omme i forbielse me haicap i Damark, er lægger op til at et alterativt vil være iirekte iskrimiatio. I steet vil jeg avee e om fra et aet beskyttet kriterium religio, U H, også kalet Føtex sage. Dette gøres ikke me heblik på at aalysere om er er e tilpasigspligt i forbielse me religio, me for at aalysere fremgagsmåe ve iirekte iskrimiatio af haicappee, hvis er ikke var e tilpasigspligt. U H, Haels- og Kotorfuktioæreres Forbu I Damark som maatar for B mo Føtex A/S B blev asat i Føtex i 1996 me heblik på kuebetjeig. Føtex have et krav om elvis uiformerig, i oge tilfæle kasket eller ae form for bestemt hovebeklæig. I e mearbejerpjece var tilføjet at al hovebeklæig, er ikke igik som uiformerig, ikke var tillat, isse regler var es for alle. Det gjalt og ku for asatte, er have irekte kuekotakt. Føtex ville være e politisk og religios eutral virksomhe. I 2001 meelte B at hu u ville bære et religiøst begruet tørklæe, og hu blev på e baggru bortvist, a et stre mo beklæigsreglere. Højesteret lage til gru, at forbuet mo hovebeklæig i særlig gra ramte e el af muslimske kvier, som af religiøse grue bærer hovetørklæe. De afører herefter, at efter forarbejere er forskelsbehalig ikke i stri me love, hvis e er objektivt begruet i hesy til arbejsuførelse, og at er til ette er givet eksempel på uiform eller bestemt beklæig, er er e el af virksomhees asigt uatil. Højesteret mete ikke, at et kue være afgøree, om er som le i uiformskravet var foreskrevet e bestemt form for hovebeklæig eller ulaelse af ehver form for hovebeklæig. 88 Jf. Waigto 2007, s Jf. Waigto 2007, s Jf. Waigto 2007, s

43 Derfor fat Højesteret at forbuet var objektivt begruet og Føtex overtråte erfor ikke FBHL 2, stk. 1, jf. 1, stk Aalyse hvis tilpasigspligt i forbielse me religio I et følgee aalyseres et, hvora aalyse ville være, hvis er var e tilpasigspligt i forbielse me religio. I selve sage gik Højesteret gik først i og koklueree at Føtex uiformerigskrav særligt ramte kvier, er af religiøse grue bærer hovetørklæe. Efterfølgee uersøgte e om iskrimiatioe var objektivt begruet, hvilket et var jf. forarbejere. Uiformskravet er altså et lovligt formål. Herefter heviser e til kravet om proportioalitet. Der er ikke i irektivet e tilpasigspligt i forbielse me religio, 91 er er og eksempler på at arbejsgivere skulle tilpasse arbejsplase, a et ellers ville være iirekte iskrimiatio. Dette ka fx ses i U Ø 92, hvor e arbejsgiver skulle have tillat, at e muslimsk kvie ikke spiste me børee på et børehjem uer Ramaae. Og U Ø 93, hvor Magasi skulle have laet e praktikat bære religiøst begruet hovetørklæe. Hvis er erimo var e tilpasigspligt, skulle Højesteret ikke vurere alt et oveståee, e skulle blot avee tilpasigspligte. Ugagspuktet ville i så fal være, at Føtex skulle tilpasse arbejsplase til B, memire et pårog em e uforholsmæssig byre. Dvs. at e som ugagspukt skulle lae hee beytte sit religiøst begruee tørklæe. I ee forbielse kue et jo være meget passee, hvis Føtex fik lavet et specielt Føtex tørklæe. Hvis Føtex mete et pårog em e uforholsmæssig byre, kue e så fremføre ette. Føtex vil gere fremstå religioseutrale, altså må e mee, at et pårager em e omkostig i form at mistet omsætig, at hu viser sit tørklæe frem. Hvis Føtex kue okumetere ee mistee omsætig (et er og usasyligt), kue et muligvis blive mereget. 91 Ruth Nielses afører, at irektivet ikke hjemler tilpasigspligt i forbielse me religio, me at er til e vis gra formetlig følger et krav på rimelig tilpasig efter gruretsbeskyttelse af religiosfrihee i art. 10 i EU s Charter om grulæggee rettigheer og Chartrets forbu mo iskrimiatio pga. religio i art 21, jf. Nielse 2006 s Dvs. her følger ikke e tilpasigspligt som ve haicappee. 92 A mo et behaligshjem for bør. 93 Islam Ami Baktyar ve værge Muhamme Baktyar mo Th. Wessel & Vett A/S 41

44 Dette viser, at er er stor forskel på om e tilpasig bliver vureret u fra et iirekte iskrimiatios forbu eller u fra tilpasigspligte. Da aalyse er aerlees, og lagt mere ka utages her Hvis iirekte iskrimiatio aalyse overføres på haicappee Hvis aalyse fra et iirekte iskrimiatios forbu skulle overføres på haicappee, skal ma starte me at fie et sammeligigsgrulag ige. Ift. e traitioelle grue til iskrimiatio; kø, race og religio, er let ka klassificeres i klare efierbare grupper, er et lagt svære for haicappee, a ette er e meget heteroge gruppe. Der er mage forskellige former og graer af haicap, og samtiig ka e være multihaicappee. Dette ka resultere i, at oge haicappee har svært ve at ietificere e specifik gruppe, er får samme ulempe af e bestemmelse. 94 Det tyer altså på, at e korrekte sammeligigsgruppe afhæger af situatioe På ee baggru refereree et første ukast til irektivet også til e perso eller persoer, så e haicappet ikke have behov for at ietificere e gruppe. 95 Det ete og me ku at referere til persoer. Dee formulerig tillaer og staig, at e iiviuelle haicappee ka etablere smalt efieree uergrubber til e bree betegelse haicap. 96 Deruover ka ma argumetere for at bruge af vil stille betyer, at et også her er tillat at kostruere hypotetiske grupper. Dette fjerer behovet for at fie e faktisk gruppe af haicappee, persoe ka ietificere sig me. Det er og uvist om EUD vil fortolke irektivet på ee måe. Selvom et lykkes for e haicappee at fie e gruppe, er ka blive sammeliget me, og et ka koklueres at e bliver behalet rigere e ee gruppe. Så ka arbejsgivere staig uskyle iskrimiatioe, hvis behalige er objektivt begruet i et legitimt mål, og milere til at opfyle ette er hesigtsmæssige og øveige, vs. proportioelle. Hva er kue være aktuelt i ee forbielse vil ige afhæge af situatioe Delkoklusio Det iirekte iskrimiatios forbu ka altså give e haicappee oget tilpasig, me et kræver ige at er fies et sammeligigsgrulag. De haicappee vil og få mire tilpasig her e uer e uværee 2a. 94 Jf. Whittle 2002 s Jf. COM (1999) 565 s Jf. Whittle 2002 s

45 4.3. Sammefatig Hvis er ikke var e tilpasigspligt som i FBHL 2a, ka magel på tilpasig fale uer ete et irekte- eller iirekte iskrimiatiosforbu alt afhægig af situatio. Dvs. om arbejsgivere siger, at e haicappet bliver fyret på baggru af haicappet (irekte). Eller om arbejsgivere siger, e haicappee bliver fyret på baggru af at persoe ikke ka uføre arbejsopgavere (iirekte). Hvis er er e tilpasigspligt, skal arbejsgivere som ugagspukt tilpasse arbejsplase til e haicappee. Direkte iskrimiatio Hvis situatioe er at arbejsgivere har uvist irekte iskrimiatio, og er ikke var oge irekte hjemlet tilpasigspligt, kue e haicappee staig få tilpasig, hvis er reelt var e haicappet i virksomhee, som alleree fik tilpasig. Her er et muligt at fie e sammeligigsperso, så e irekte iskrimiatiostest kue blive uført. Hvis er ikke alleree var e haicappet i virksomhee, som fik tilpasig, er et hjemmelsmæssigt muligt at kostruere e fiktiv perso til sammeligige. På baggru af e meget svære bevisbyre, er i så fal skulle løftes, aser jeg ikke ette som e reel mulighe. I Damark er er mage små virksomheer (uer 20 mearbejere) 97 så sasylighee, for at er ville være e ae haicappet i virksomhee i forveje, er lille. Deruover skulle e først asøgee haicappee have fået tilpasige fra virksomhee, hvor virksomhee skulle have gjort et af ege fri vilje. Dette virker umielbart også usasyligt. Det er i hvert fal farligt at rege me et, specielt hvis virksomhee ikke ville akkommoere e æste haicappee. Derfor vil et irekte iskrimiatiosforbu ikke reelt give e haicappee mulighe for tilpasig. Iirekte iskrimiatio Hvis situatioe er, at arbejsgivere har uvist iirekte iskrimiatio, kue e haicappee have mulighe for at få tilpasig efter ette iskrimiatiosforbu ligesom religiøse meesker har fået. Dette kræver ige, at er skal fies et sammeligigs grulag her e gruppe. Iirekte iskrimiatio bliver ofte gotgjort geem statistisk materiale. Når et er svært at efiere haicap, og er eruover er så mage forskellige haicap, bliver et svært at bevise haicap 97 Jf. Dask Statistik ERH16 43

46 iskrimiatio u fra statistik. 98 I Føtex sage blev er fx kigget på hvor mage mearbejere me ae etisk herkomst e ask. Det er svært at gøre me haicap. Derfor er et også usasyligt her, at et iirekte iskrimiatiosforbu ville give e haicappee mulighe for tilpasig. Geerelt Heruover er et geerelt for meesker er bliver usat for irekte eller iirekte iskrimiatio, at et er e største el eller hele gruppe, er usættes for iskrimiatio. Det er øveigvis ikke tilfælet ve magel på tilpasig, a ette opleves på et iiviuelle iveau, afhægig af båe iiviuelle og miljømæssige faktorer. Såa iiviuel form for iskrimiatio ka sjælet ses ve at lave e gruppe sammeligig, som etop er karakteristisk ve irekte og iirekte iskrimiatio. 99 Tilpasigspligte har behov for e ae tilgag e et irekte og iirekte iskrimiatios-forbu, for at e iiviuelle haicappee ka opå lighe i e give situatio. Eller som sagt af The Caaia Supreme Court: Accommoatio esures that each perso is assesse accorig to his or her ow persoal abilities rather tha presume group characteristics. 100 Grulæggee må jeg kue kokluere, at et er på baggru af risikoe for uvaig af iskrimiatiosteste, og at selvstæig tilpasig er e forusætig for, at e haicappee ka arbeje, at er er behov for e selvstæig forpligtelse for arbejsgivere til at tilpasse arbejsplase. Dette giver også forklarige på hvorfor art. 5 blev iført. Dvs. hvis et ret økoomisk fies efficiet at er bør være e tilpasigspligt, bør e være hjemlet som i FBHL 2a. I et følgee kapitel vil et blive aalyseret om ette er tilfælet. 98 Jf. Whittle 2002, s Jf. Waigto 2007, s Grismer v. The British Columbia Coucil of Huma Rights (1999) 3 S.C.R

47 5. Bør er ret økoomisk være e tilpasigspligt? Formålet me irektivet, og erme også love, er ligebehalig jf. art. 1, vs. at haicappee skal have samme lø og ikke bliver iskrimieret på asættelse. Det vil blive aalyseret, om tilpasigspligte mevirker til at opfyle ette formål, eller om e haicappee er bere stillet ue. Som ævt uer metoe afsittet ækker state e stor el af omkostige ve tilpasig 101, me e ækker ikke hele omkostige, erfor har tilpasige e omkostig. I et følgee vil er ikke blive avet reelle tal, a formålet er at vise effekte af tilpasigsomkostige og ikke e reelle omkostig. Spørgsmålet om er bør være e tilpasigspligt ka besvares ve, at vurere om e positive effekter opvejer e egative. Dette ka ma vurere u fra effektere på e haicappees lø- og asættelsesiveau. I et følgee vil et blive geemgået, hva e teoretiske økoomiske effekt er ve iførelse af tilpasigspligte. Jeg ser altså her på kosekvese for arbejstageres ubu af arbejskraft og arbejsgiveres efterspørgsel efter arbejskraft Lø- og asættelseseffekter i forbielse me tilpasigspligte Først reegøres for e ekelte elemeter i moelle. Ubuskurve (S ) utrykker arbejstageres villighe til at arbeje til e give lø. De stiger fori arbejstagere er mere villige til at arbeje ve e højere lø. Efterspørgselskurve ( D ) utrykker arbejsgiveres efterspørgsel efter arbejskraft. De er falee, a arbejsgivere øsker færre arbejstagere ve e højere lø. Margial reveue prouct of labour ( MRP ) er værie af e give arbejstager for arbejsgivere. De er lig me e vertikale L afsta mellem e horisotale akse og efterspørgselskurve. Efterspørgsle er lig me Margial reveue prouct of labour ( MRP ). 102 Jeg atager at kurvere er lieære. Arbejsgivere vil asætte mearbejere itil e to kurver møes, a L MRP L W her vil være ul, og er vil herefter tabes på at have flere arbejstimer. Derve fier ma løe ( W ) og asættelsesiveauet, vs. mæge af arbejstagere ( E ) Jf. Lov om Kompesatio til haicappee i erhverv og Lov om aktiv beskæftigelsesisats 102 Jf. Piyck og Rubifel (2005) s Jf. Jolls 2000 s

48 Hvis er iføres e tilpasigspligt, vil omkostigere stige for arbejsgivere, erve vil efterspørgsle efter arbejskraft fale. Arbejstagere vil værsætte ee tilpasigspligt, erfor vil eres løkrav fale me e væri, e tillægger tilpasigspligte. Dette mefører at ubuet af arbejskraft stiger. Herefter får ma e ye efterspørgselskurve ( D ') og ubuskurve ( S ' ), og erme e y lø ( W ' ) og et yt asættelsesiveau ( E ' ). 104 Se figur 1. Ve iførelse af tilpasigspligte meer Summers, at løe og asættelsesiveauet alti vil fale. Memire arbejstagere værisætter pligte meget tæt på omkostige, så vil asættelsesiveauet ikke fale, me løe vil staig fale me værie af pligte. 105 Ha meer, at asættelsesiveauet umuligt ka stige ve iførelse, a e arbejstagere, er vurerer pligte højere e omkostige, alleree vil have igået aftale me arbejsgivere omkrig pligte. De vil erfor ikke blive påvirket af iførelse af heraf. 106 Dvs. e D ' rykker sig mere S ', erve vil løe fale me mere e hva tilpasige er vær, og asættelsesiveauet vil også fale. Se figur 1. Dette må og forusætte, at er ikke er trasaktiosomkostiger eller are forhiriger ve at igå aftale, erfor vil Summers koklusio ikke alti være sa. 104 Jf. Jolls 2000 s Jf. Summers 1989, s Jf. Summers 1989, s

49 Lee meer erimo, at ma ka aflæse, om e tilpasige værisættes højere eller lavere e omkostige, alt efter om asættelsesiveauet faler eller stiger. 107 Hvis tilpasigspligte er mire vær e omkostige, vil e fale. D ' altså have et større eagåee ryk S ', erve vil løe fale me mere e hva tilpasige er vær, og asættelsesiveauet vil Hvis tilpasigspligte er mere vær e omkostige, så vil eagåee ryk e D ' erimo have et mire S '', og løe vil fale mire e hva tilpasige er vær, og asættelsesiveauet vil på e baggru stige. Se figur 1. Ma ka erfor aflæse om iførelse af tilpasigspligte er efficiet, altså om cost justificatio betigelse er møt, u fra om asættelsesiveauet stiger eller faler. I oveståee tilfæle er et arbejsmarkeet som et hele, er motager tilpasigspligte. Hvis et ikke er alle, er motager tilpasigspligte, som her hvor et ku er haicappee, vil arbejsgivere have et isicitamet til at asætte em og have e præferece for ikke-haicappee. Derme ka ma ikke lægere bruge asættelsesiveauet som e målestok for om tilpasigspligte er efficiet. 108 I ee situatio ka ma i steet avee Jolls teori fra hees artikel Accomoatio Maates a Atiiscrimiatio Law fra år 2000, hvilket jeg gør i følgee afsit. Hu uleer e moel for hva er sker me lø- og asættelsesiveauet, hvis et ku er e bestemt gruppe, er motager e rettighe, alt efter om er er biee restriktioer på lø og asættelse Tilpasigspligt til e bestemt gruppe, vs. haicappee Når er gives e tilpasigspligt til e bestemt gruppe, er et ku ee gruppes ubu af arbejskraft er vil stige. Heruover vil er u være flere omkostiger forbuet me ee bestemte gruppe, og på e baggru faler efterspørgsle for ee bestemte gruppe. 109 Derfor iføres er to arbejsmarkeer - et for haicappee og et for ikke-haicappee. Hva er sker mht. lø og asættelsesiveauere afhæger af, om er er biee iskrimiatiosforbu, er også ka håhæves 110, mht. lø og asættelse overfor haicappee. Da er er juriisk biee iskrimiatiosforbu mht. lø og asættelse, vil sceariere blive baseret på om forbuee ka håhæves. 107 Lee 1996, s Jf. Jolls 2000 s Jf. Jolls 2000 s Hvis et forbu ikke ka håhæves, er et ligegyligt om et er er eller ej, a arbejsgivere ellers ka agere som hu vil. Der ikke vil være oge kosekves, hvis hu ikke overholer forbuet. 47

50 5.2. Effektere af om iskrimiatiosforbuee ka håhæves Jolls atager følgee: E eoterer asættelsesiveauet for haicappee, og W agiver løiveauet for ee gruppe. Ligelees eoterer E asættelsesiveauet for ikke-haicappee og W eoterer løiveauet for isse. Tilpasigsomkostige repræseteres ve C hvor C 0. G er e geeraliseree iskrimiatioskoefficiet, vs. e omkostig, er opstår som følge af iskrimiatio af e haicappee. Det atages også her at G 0. V er værie af tilpasigspligte for e haicappee, V 0. MRPL eoterer Margial Reveue Prouct of Labor, som er e falee fuktio af et totale iveau af arbejskraft. S eoterer ubuskurve for e haicappee, efterspørgsle efter haicappee arbejstagere. Sist me ikke mist er S ubuskurve for ikkehaicappee, og D er efterspørgsle efter em. D er Ugagspuktet ue regulerig I ugagspuktet, hvor er ikke eksisterer regulerig og pre-iførelse af tilpasigspligte, ka ma give efterspørgsle ve følgee to ligiger: 111 W MRP (E E ) G (I) L W MRP (E E ) (II) L Disse to ligiger repræseterer efterspørgsle for hhv. haicappee (I) og ikke-haicappee (II). Jolls vælger i si artikel ligelees at efiere ubuskurve ve følgee to ligiger, E S (W ) og E S (W ). 112 Dee opstillig fraviger og fra e korrekte opstillig af e traitioelle ubuskurve, år er ku refereres til forholet mellem kvatitete af arbejstagere og løe. 113 De korrekte form vil her være E E (W) og tilsvaree for ikke-haicappee. Jeg vælger i steet at opstille ubuskurve som e lieær fuktio, for at kue avee e til uregiger. Derfor aveer jeg følgee ligiger: W E b (III) 111 Jf. Jolls 2000, s Jf. Jolls 2000, s Jf. Piyck og Rubifel 2005, s

51 W E b (IV) I ugagspuktet atages et at 1, og b 0. Derve ka (III) og (IV) omskrives til W E (V) W E (VI) Dette repræseterer e situatio hvor er ikke eksisterer regulerig og før iførelse af tilpasigspligte. For at fie ligevægte skal ubu (V) sættes lig efterspørgsel (I), sålees at ma får: E MRP (E E ) G (VII) L E MRP (E E ) (VIII) L Ve at omskrive (VII) får ma følgee: E E MRP (E L E G MRP (E L ) G E ) Herefter isættes (VIII) a e viser at E MRP (E E ) L E G (IX) E E observatio, ma ka rage fra (IX), må øveigvis være, at E E og ligelees er W W (X) For på baggru af (V) og (VI) er tilpasigspligt. W G W, og G 0, ige i e situatio ue regulerig eller Nu iføres tilpasigspligte år ee iføres, får e haicappee e væri af ee tilpasig. V måles ve arbejstageres betaligsvillighe for tilpasige, som vises ve at acceptere e lavere lø. Derve skabes e y ubuskurve for e haicappee. Ige vælger jeg at gøre ette lieært, til forskel fra Jolls: 49

52 W E V (XI) Ubuet af e ikke-haicappee æres ikke, a e ikke får oge væri af tilpasige og erve forbliver e som (VI) Hvis iskrimiatiosforbu på lø og asættelse ka håhæves I ee situatio atages et, at forbu mo iskrimiatio ift. lø og asættelse ka håhæves, og arbejsgivere ka erme ikke fravige em. Derve vil efterspørgselskurvere på e to markeer være es. Når begge regler fult ka håhæves, vil e geemsitlige omkostig ikke ku være omkostige ve tilpasig, me omkostige ve tilpasig multipliceret me e faktor, som svarer til aele af haicappee i arbejsmarkeet. 114 Jolls uleer e ye efterspørgselskurve til følgee: 115 E W MRPL (E E ) G C (XII) E E Som et heraf ka ses, vil efterspørgsle efter arbejskraft i første omgag fale, a tilpasigspligte påfører arbejsgivere e omkostig. Jolls må i ee forbielse forusætte, at e haicappees prouktio ikke stiger tilsvaree ve tilpasig; hvis ee steg, så e ækkee e øgee omkostig, ville efterspørgsle ikke fale. Effektere er vist i Figur 2 eefor. Dvs. efterspørgsle går fra D til D. D er stejlere e omkostige ku skal svare til e ael af e haicappee, er er asat i markeet. Hvis faler løe i ligig (VII) ku fori E stiger i (XII), faler løe af to grue; D, a E stiger, MRPL faler (pga. law of imiishig returs jf. eefor). Hvis MRPL faler, og aele af haicappee stiger. 116 Deruover går e haicappees ubuskurve fra S S til *, a ubuet af e haicappees arbejskraft vil stige me e væri, e tillægger tilpasigspligte - ligesom tiligere. 114 Jf. Jolls 2000, s Jf. Jolls 2000, s Jf. Jolls 2000, s

53 Da et, som tiligere forklaret, er e samlee efterspørgsel efter arbejskraft, er faler, vil e ikkehaicappees lø og asættelsesiveau fale ve iførelse af tilpasigspligte. 117 Dette ka vises me følgee iirekte bevis. E *, E *, E og E eoterer asættelsesiveauet for ikkehaicappee og haicappee hhv. efter, og før tilpasigspligte iføres. W *, W og W eoterer løe efter tilpasigspligte iføres, og før tilpasigspligte iføres for hhv. ikkehaicappee og haicappee. Det atages først at E * E, altså at asættelsesiveauet for ikke-haicappee efter tilpasigspligte iføres er større e asættelsesiveauet før e er iført. Dette må øveigvis meføre at W * W. Da (X) betyer, at løe for ikke-haicappee vil være højere e for haicappee før tilpasigspligte iføres, må følgee også være sat W * W. Dette må eviere meføre at E * E. Me fori MRPL vil fale jo højere E E er, vil følgee E * øveigvis også være sat: MRPL (E * E *) (G C) MRPL (E E ), E * E * Eller at W * W, hvilket mostrier me et tiligere opstillee scearie, W * W. Ergo må E * E. Dette ka esue vises i e graf, Se figur Jf. Jolls 2000 s

54 Jolls skriver, at me et lavere iveau af ikke-haicappee arbejstagere, vil et fysiske proukt af haicappee arbejstagere være højere alt aet lige pga. law of imiishig returs. Law of imiishig returs referer til, at hvis ma har e prouktio me ku é prouktiosfaktor, her arbejskraft, og ma øger ee faktor. Så vil ma i starte opleve, at prouktivitete stiger meget år ee faktor øges. Me på et pukt så vil ma opleve at e ku stiger lit, år faktore øges. Dvs. hvis er er få arbejstagere, så vil é ekstra arbejstagere have stor betyig. Hvis er er mage arbejstagere, så vil é ekstra arbejstager ku betye lit. Her er faktore arbejskraft, vs. at hvis atallet af asatte arbejstagere faler, så bliver utrykket MRPL (E E ) større, for år er er færre arbejstagere, så vil é ekstra arbejstager betye mere u. Derve ligger efterspørgselskurve post iførelse af tilpasigspligte over efterspørgselskurve D og ma får erve D '. Løe for e haicappee vil på ee baggru blive W *. Hvis et er W *, er er e biee lø, vil er komme et øvægtstab for e ikke-haicappee og arbejsgivere (e grøe felter). Det vil være efficiet for arbejsgivere at asætte flere, til e højere lø W, fori e staig ville få e positiv MRP L, a er som sagt er ligevægt hvor MRP L W 0. De haicappee ka ikke klare hele arbejsmarkeet, a e fyler omkrig 10 % jf. afsit 1.2. Derfor bure et være muligt for e ikke-haicappee at få løe op på W, som erme bliver e biee lø. På e baggru bliver er asat færre haicappee. Dette resulterer i et øvægtstab for e haicappee, er svarer til et røe felt, og øvægtstabet for arbejsgivere bliver et gule felt. Til gegæl stjæler e haicappee et blå felt fra arbejsgivere, og eres oversku ve at arbeje bliver erve større. Da tilpasigsomkostige vil blive spret u over hele arbejsmarkeet, i form af løegag, og værie af tilpasige ku tilfaler e haicappee, vil e ikke-haicappee forsøge at movirke asættelse af haicappee. Da e ku vil opleve omkostiger ve haicappees asættelse og ikke oge væri. Derfor er er behov for retligt biee regler mht. lø og asættelsesiveau, a e haicappee ikke vil kue igå aftale om tilpasig me arbejsgivere. 118 Størrelse af V vil ikke have oge kosekveser for effektere i ee situatio, a e biee lø bliver e ikke-haicappees ligevægts lø ( W ) og ikke e haicappees ( W *). 118 Jf. Jolls 2000, s

55 Da jeg har ataget at G 0 og a et er e ikke-haicappee, er sætter løe, vil et relative løiveau for e haicappee stige. Deruover vil e haicappees asættelsesiveau afhæge af hvor meget MRP L stiger, me et relative asættelsesiveau bliver es. Derfor er et ikke muligt at sige, om tilpasigspligte reelt gaver e haicappee her. Hvis lighe værsættes i samfuet, hvilket er er e formoig for, a et er formålet me pligte jf. art. 5 i irektivet, vil ee situatio være optimal, a haicappee og ikke-haicappee her er stillet es. I æste afsit aalyseres et, hva effektere er, hvis iskrimiatiosforbuet mht. lø ka håhæves, me ikke mht. asættelse Hvis restriktioer mht. lø ka håhæves me ikke mht. asættelse I ette scearie er iskrimiatiosforbuet på løe er mulig at håhæve, me et er ikke muligt mht. asættelse. Dvs. her skal e haicappee have samme lø, som e ikke-haicappee, me arbejsgivere behøver ikke at asætte em. Hvis arbejsgivere ka iskrimiere på asættelse, så vil arbejsgiveres efterspørgsel efter ikkehaicappee blive givet ve (II) som i ugagspuktet. Efterspørgsle efter haicappee, er u givet ve følgee ligig. W MRP (E E ) G C (XIII) L De haicappee vil altså være yrere at asætte, år er iføres e tilpasigspligt, og erme vil arbejsgivere have icitamet til ikke at asætte e haicappee. 119 Jolls meer at arbejsgivere ikke vil asætte oge haicappee, hvis e ka få alle eres arbejsplaser ufylt me ikkehaicappee. 120 Så et er ku hvis er er magel på arbejstagere, at arbejsgivere vil asætte haicappee. Hu påpeger, at ette vil ske lige meget hvor højt e haicappee værisætter tilpasige, a e ikke ville kue uerbye eres arbejskraft på baggru af iskrimiatiosforbuet. Derfor meer Jolls at e juriiske itervetio skaer e haicappee. 121 Me hvis E fjeres ift. (II), stiger MRPL på baggru af law of imiishig returs, vs. efterspørgsle D stiger til D * se figur 3, erme stiger løe til W *. Derfor kue et være efficiet for arbejsgivere at asætte oge haicappee for at hole løe ee. 119 Jf. Jolls 2000, s Jf. Jolls 2000, s Jf. Jolls 2000, s

56 Dette ville være tilfælet hvis (XIII) (ve ogle give værier for G,C,E * og E * ) *, som er løe e ikke-haicappee kræver. Me et afhæger meget af e værier. Hvis C fx er for høj, så vil et ikke være muligt for e haicappee at fie arbeje. W Hvis et er muligt for e haicappee at fie arbeje, og G 0, så vil eres relative løiger stige meget aturligt, fori et vil være påkrævet at e får e højere lø. Hvis G 0 vil e relative lø og forblive e samme, a e ville have fået es lø i ugagspuktet. Det relative asættelsesiveau vil fale, a e haicappee u vil have lagt sværere ve at fie et arbeje, ift. ugagspuktet, hvor er ikke er iskrimiatiosforbu eller tilpasigspligt. Selvom jeg meer, er vil blive asat oge haicappee hvis (XIII) W *, giver jeg Jolls ret i at iskrimiatiosforbuet på lø og tilpasigspligte, vil skae e haicappee, år iskrimiatiosforbuet på asættelse ikke ka håhæves, me lø ka. Dvs. her bør er ikke være e tilpasigspligt. I et følgee aalyseres et kort, hvis asættelsesiveauet elvist ka håhæves Hvis restriktio mht. lø ka håhæves me asættelse ku elvist I ee situatio ka løe staig håhæves, me asættelsesiveauet ka ku elvist håhæves. Dette kue fx være tilfælet, hvis arbejsgivere have e forvetig om, at e kue blive møt me ogle saktioer, hvis e ikke asatte oge haicappee. 54

57 Her vil er ok blive asat oge haicappee ift. ovefor, me ma ka staigvæk ikke være sikker på at iførelse af e tilpasigspligt vil gave e haicappee. 122 Hvis ma elvist ka håhæve iskrimiatiosforbuet mht. asættelse, vil ma staig kue se e samme effekter som i oveståee afsit. Dvs. er er oge haicappee, er ikke vil kue få arbeje til e biee lø, og e ville ikke kue uerbye eres arbejskraft. Effektere vil og ikke være så skrappe her relativt til hvor asættelsesiveauet slet ikke ka håhæves. Jeg ville gere lave e graf, er illustrerer effektere, me a er er behov for at lave e treimesioel graf, vil et ikke birage til forståelse. Deruover vil e matematisk aalyse heller ikke blive uført, a ette ville kue blive gjort på mage forskellige måer, så ligesom ve Jolls, vil et gå for lagt fra mit fokus, hvis jeg kaster mig u i et. Kosekvesere for et relative løiveau og asættelsesiveau vil følge et samme som oveståee afsit. Tilpasigspligte ville ige her skae e haicappee. I et følgee aalyseres effektere u fra et scearie, hvor ige af iskrimiatiosforbuee ka håhæves Hvis restriktio ikke ka håhæves på hverke lø eller asættelse Hvis restriktioe på løe ikke ka håhæves, vil arbejsgivere ikke have oge gru til at asætte e ee gruppe frem for e ae. Derfor vil et ikke være relevat om restriktioe på asættelse ka håhæves, om et er elvist muligt at håhæve eller slet ikke. Hvis et og var muligt at håhæve iskrimiatiosforbuet mht. asættelse, ville et ret praktisk også være muligt at håhæve iskrimiatiosforbuet på løe. Der er bre eighe om, at et er lagt sværere at håhæve iskrimiatiosforbu mht. asættelse ift. lø. Så hvis restrektioe mht. asættelse ka håhæves, så ka ma også mht. løe. 123 Jeg starter me at aalysere hvis e slet ikke ka håhæves, herefter aalyseres et hvis lø elvist ka håhæves. Hvis reglere mht. lø slet ikke ka håhæves Sie arbejsgivere i ette scearie ka give ifferetieree løiger, vil hver gruppe have si ege efterspørgselskurve baseret på total MRP L for hver gruppe. Efterspørgsle efter haicappee vil være lavere, a er er flere omkostiger ve em ift. ikke-haicappee, år er er e tilpasigspligt. 122 Jf. Jolls 2000 s Jf. Jolls 2000 s

58 Efterspørgselskurve for e ikke-haicappee er staig givet ve ligig (II), efterspørgsle efter haicappee, er u ige givet ve ligig (XIII): W MRP (E L E ) G C Da e to grupper u møer hver eres efterspørgselskurve, og markeere fugerer ogelue uafhægigt af hiae, ka ma u stort set overføre aalyse fra iførelse af e tilpasigspligt til arbejsmarkeet som et hele. 124 Efficiese af tilpasigspligte ka u vureres ve at se på om asættelsesiveauet faler eller stiger for e haicappee. Hvis V C, så faler løe me mire e hva tilpasigspligte er vær, og eres asættelsesiveau vil stige. Hvis V C, så vil løe fale me mere e hva pligte er vær for e haicappee, og eres asættelsesiveau vil fale. De eeste forskel, ift. om pligte var rettet til arbejsmarkeet som et hele er, at effektere vil være kvatitativt større her. 125 Begruelse er, at asættelsesiveauet for e ikke-haicappee vil fale, hvis e haicappee værisætter pligte højere e omkostige, iet e haicappees asættelsesiveau vil stige. Hvis e ikke-haicappees asættelsesiveau faler, vil efterspørgsle efter haicappee ige stige på baggru af law of imiishig returs. Dette betyer e mire løegag og større asættelsesiveau for e haicappee. Hvis e haicappee værisætter tilpasige lavere e omkostige, vil et mosatte ske. 126 Dette ka eu egag bevises ve iirekte bevis. Det atages at E ** E år V C. Dette må meføre at løe ligelees må være større, erfor W ** W, som ka ulees fra (VI). 127 Ve at substituere W ** og W me ligige opstillet i (II), efterspørgsle, på begge sier, ka følgee ligig stilles op MRP (E ** E **) MRP (E E ). L L Hvis, som tiligere ataget, at E ** E, må et også gæle at E ** E, a MRPL vil fale jo større E E bliver. Dette må ligelees meføre at W ** V W, samt W ** V W a 124 Jf. Jolls 2000, s Jf. Jolls 2000, s Jf. Jolls 2000, s Jolls beytter sig i ee sammehæg sig af W, som repræseterer løe i et scearie ue tilpasig, ete for haicappee eller ikke-haicappee. Næste el af hees bevis baserer sig og på bruge af W som var et W, hvorfor bevisførelse i ee opgave fraviger fra Jolls eget bevis. 56

59 E ** W ** V, og E W, og W W. Da V C ka ma viere ulee at W ** C W. Jolls må atage i si bevisførelse at G 0, altså at iskrimiatios koefficiete ikke er til stee, ome e eksisterer i (XII) ette ses ve et æste skrit hvor hu poiterer at W ** C W ** 128, et må som resultat meføre W ** W 129. Dette er ikosistet me e tiligere atagelse W ** W, hvorve et er muligt at bevise at E ** E såfremt V C. Dvs. efficiese af tilpasigspligte her afhæger af, om V eller C er højest. E forel ve ee situatio er, at e haicappee ikke lier oget øvægtstab, a e alle vil kue ubye er arbejskraft til e lø, e kræver, mosat situatioe hvor båe lø og asættelse ka håhæves. I æste afsit aalyseres et hva effektere er, hvis iskrimiatiosforbuet mht. lø elvist ka håhæves. Hvis restriktioer på lø ifferetierig elvist ka håhæves Hvis et atages at løe skal være ie for e bestemt margi, så meer Jolls, at stor lø iverges vil tiltrække states opmærksomhe. Derfor meer hu, at arbejsgivere ikke vil asætte haicappee, memire e er ø til et, a e haicappee vil have et for højt løkrav, ift. hva arbejsgivere ville give em. 130 Jolls argumeterer ige for, at hvis asættelsesiveauet ikke ka håhæves, og hvis ikkehaicappee ka ufyle arbejsgiveres behov for arbejskraft, så vil er ikke blive asat oge haicappee. Der vil ku blive asat haicappee, hvis e ikke-haicappee ikke ka et. 131 Me ige som mit argumet fra afsit hvor løe fult u kue håhæves, så kue et got være ratioelt for arbejsgivere at asætte oge haicappee. Hvis et atages at løe skal ligge som et geemsit mellem to margier, er et korrekt, at e haicappees påkrævee lø er højere, e e arbejsgivere vil give em. Me et kue staig tækes at (XIII) W * ve oge give værier og i ee forbielse ville er blive asat et atal haicappee, me et er korrekt at asættelsesiveauet for e haicappee ville fale. 128 Omskrivelse af W ** G C W ** hvor G Ve omskrivig af ee ka et og påvises at størrelse af G er irrelevat, a e eksisterer på begge sier af lighesteget som e kostat, og ka erve skrives u. 130 Jf. Jolls 2000, s Jf. Jolls 2000, s

60 Det relative løiveau vil stige, hvis G 0, me et relative asættelsesiveau vil fale. Dvs. her vil tilpasigspligte ige komme e haicappee til skae Sammefatig Hvis begge forbu ka håhæves, er et efter mie resultater ikke muligt at sige om tilpasigspligte vil gave e haicappee, a et afhæger af hvor meget D' vil stige på baggru af e færre asatte ikke-haicappee. Me et relative løiveau vil stige, og asættelsesiveauet for e to grupper bliver es. Så hvis samfuet værsætter lighe, bør tilpasigspligte være er. Dette er plausibelt. Derfor er er e præferece for ee tilsta. Hvis forbuet mht. lø ka håhæves, eller elvist håhæves, og forbuet mht. asættelsesiveauet ikke ka, eller ku elvist ka, så skaer tilpasigspligte e haicappee, og e bure fjeres. Hvis ige af forbuee ka håhæves, så afhæger efficiese af, om værie for e haicappee er større e omkostige. I ee situatio vil e haicappee og ikke lie et øvægtstab, a e vil kue fie arbeje til eres eget løkrav. Me er vil ikke være lighe. Dvs. et afgøree for om er bør være e tilpasigspligt er altså om iskrimiatiosforbuee på lø og asættelse ka håhæves. I et følgee kapitel vil et blive aalyseret, om ette er muligt. 58

61 6. Håhævelse af forbuee I Damark er er som tiligere fortalt retligt biee iskrimiatiosforbu på lø og asættelse. Dvs. et er ulovligt at forskelsbehale lømotagere eller asøgere ve bl.a. asættelse og løvilkår jf. 2, stk. 1. Diskrimiatio på løe foreligger, hvis er ikke yes lige lø for samme arbeje eller for arbeje, som tillægges samme væri. Diskrimiatio på asættelse foreligger, hvis arbejsgivere fravælger e haicappet pga. haicappet. Arbejsgivere ka og got ægte asættelse, hvis e haicappee har behov for tilpasig, og ee vil være uforholsmæssig byreful. I et følgee vil et blive aalyseret, om isse forbu er mulige at håhæve i Damark, og hvora situatioe erme bure se u. Her vil jeg se på omkostige for arbejsgivere ve at iskrimiere. Dvs. jeg vil opstille ligiger for arbejsgiveres iskrimiatios beslutig. Da et er arbejsgivere er beslutter om er skal iskrimieres. Til aalyse af omkostige vil jeg avee afgørelser mht. e are beskyttee kriterier (kø, eticitet osv.). Deruover vil er igå økoomisk teori til at vurere om et ret teoretisk er muligt at iskrimiere Omkostige ve at iskrimiere Arbejsgiveres valg om at iskrimiere mo e haicappee, afhæger af arbejsgivere forvetee omkostig ve iskrimiatio. Hvis arbejsgivere vælger at iskrimiere overfor e haicappet, løber arbejsgivere e risiko, for at hu ka blive møt me et søgsmål og et erstatigskrav. Erstatigssumme og sasylighee for at et bliver opaget, vil erfor spille i i arbejsgiveres beslutig om er vil blive iskrimieret. I ee forbielse har jeg e række atagelser: - arbejsgivere er risiko eutral, vs. ha mereger sasylighee for at omkostige opstår i si forvetee omkostig. - Hvis arbejsgivere taber retssage, skal hu også betale alle sagsomkostigere. - De haicappee har behov for tilpasig. - De haicappees prouktivitet = e ikke-haicappees prouktivitet, hvis er tilpasses, og vil birage me samme margial prouktivitet. Dvs. MRP E ) MRP ( E ). L ( L - C er ikke uforholsmæssig yr, a ee ellers ikke ville være blevet afholt, a et erme ikke ville være iskrimiatio at fravælge e haicappee. - e haicappee og ikke-haicappee skulle asættes på samme vilkår. 59

62 Hvis arbejsgivere lø iskrimierer, skal hu betale ifferece jf. FBHL 2, stk. 3. FBHL 7 stk. 1. hjemler eruover gotgørelse hvis forbu mo løiskrimiatio (jf. 2) overtræes. Dvs. et er muligt at e haicappee båe skal have lø ifferece og gotgørelse. Der fies og ikke oge retspraksis i ee forbielse. Derfor vil jeg i steet søge svaret i Ligeløslove 132, som forbyer løiskrimiatio mellem mæ og kvier jf. 1, stk. 1. Ifølge 2, stk. 1 har e lømotager krav på forskelle, hvis er er blevet iskrimieret på løe. Heruover ka lømotagere få e gotgørelse. Praksis omkrig ette har og vist, at et blot er ifferece e iskrimieree får tilket. Dette ses bl.a. i U H 133 og U V 134. Det skal og siges, at isse ifferecer er forholsvist store summer. Derfor må koklusioe være, at et er ifferece e haicappee skal have tilket, hvis er løiskrimieres. Arbejsgivere skal esue betale reter af lø betaligere fra e skulle have været ubetalt, jf. U H. Heruover har jeg ige ogle eotatioer og juriiske forusætiger. W er e lø arbejsgivere skal give, for at er ikke er iskrimiatio, og Wer e ikke-haicappees lø. W = W og W er e haicappees lø, W > W. Hvis er er løiskrimiatio, skal arbejsgivere betale ifferece, vs. W W. Hvis arbejsgivere iskrimierer på asættelse, tilkees e haicappee e gotgørelse, jf. FBHL 7, stk. 1, ee eoteres $. P eoterer e sasylighe, er er for at arbejsgivere skal betale gotgørelse eller lø ifferece. L eoterer sagsomkostigere. I ette kapitel ifører jeg e positive eksteraliteter, er er ve at tilpasse arbejsplase til e haicappee. Dette kue fx være at e ikke-haicappee også kue beytte tilpasige eller at e kue tiltrække kuer. Disse positive eksteraliteter eoteres B. Der kue selvfølgelig være ogle arbejsgivere, er u fra e moralsk overbevisig, ikke ville iskrimiere mo e haicappee, ette ses bort fra her, a jeg vil aalysere e ekelte effekter. Heruover spiller et evt. statstilsku også i i arbejsgiveres beslutig om asættelse, me a jeg seere vil aalysere om state bør give ette tilsku, metages et først seere. 132 Beketgørelse af lov om lige lø til mæ og kvier lovbeketgørelse r. 906 af 27. august 2006 me e æriger, er følger af lov r. 558 af 17. jui Tekisk Lasforbu som maatar for sagsøgere mo e betovare virksomhe, e kvie have fået lavere lø e hees to malige kollegaer. 134 Vag Gothaab ApS mo Ligestilligsævet som maatar for A. A var asat i e spillehal. Hees timelø var 60 kr. Tre malige kassemearbejere fik e timelø på hhv. 105, 105 og 95 kr. Ligestilligsævet fat at er forelå e overtræelse af ligeløsloves 1, stk. 3. Da arbejsgivere ikke efterlevee afgørelse, alage ævet som maatar for A sag mo arbejsgivere me påsta om betalig af lø ifferece på 35 kr. i time for e ti, kvie have været asat, og e fik mehol. 60

63 Først aalyseres om forbuet mo løiskrimiatio ka håhæves, a et er lettest at håhæve. 135 Afsit 6.5. aalyserer ift. asættelse Løiskrimiatio Arbejsgiveres begruelse for løiskrimiatio ka utrykkes ve følgee ligig. W P ( W W ) L (XIV) W Hvis ee betigelse bliver opfylt, så vil arbejsgivere vælge at iskrimiere overfor e haicappee ift. løe, a e forvetee omkostig ve iskrimiatio er lavere e e alterative lø. Hvis et er omvet vil er ikke blive iskrimieret. Hvis e to le er lig me hiae, vil arbejsgivere være iifferet. Når e gotgørelse, e haicappee skal have, ku er W W, har arbejsgivere i første omgag ikke et icitamet til at give lige lø, fori straffe ku er e betalig, er ellers skulle have været betalt. Derfor afhæger beslutige af e mulige sagsomkostiger, og sasylighee for at isse skal betales. Dvs. er L meget høj og/ eller er P stor, vil arbejsgivere ikke iskrimiere. Grulæggee vil P afhæge af e bevisbyre, e haicappee skal løfte, og hvor besværligt og/ eller yrt et vil være at fremsætte et krav. Hvis et fx er meget yrt at alægge e sag, ka et give e haicappee et isicitamet til at alægge sag, a er er risiko for at tabe, og e haicappee ka erme hæge på sagsomkostigere. Derfor vil er først blive gjort ree for e bevisbyre e haicappee skal løfte og mulighee for sagsalæg Bevisbyre og sagsalæg Ifølge FBHL 7a, skal e haicappee påvise faktiske omstæigheer, er giver aleig til at formoe, at er forelægger irekte eller iirekte iskrimiatio i stri me FBHL 2. Hvis e haicappee gør et, er et op til arbejsgivere at bevise at lighespricippet er blevet overholt jf. FBHL 7a. Dvs. er er elt bevisbyre. I stort set alle tilfæle hvor sagsøger påviste faktiske omstæigheer, har arbejsgivere ikke været i sta til at bevise at lighespricippet var overholt. I forbielse me at alægge sage, så ka e haicappe beytte sig af Ligebehaligsævet, jf. FBHL 8a og Lov om Ligebehaligsævet 136 (LLBN) 1, stk. 1. Når er er truffet afgørelse ka et være muligt at alægge sage for omstolee, jf. LLBN 12, stk Jf. Poser 1987, s Lov r. 387 af 27/05/

64 Ifølge Beketgørelse om forretigsore for Ligebehaligsævet (BFLBN) 7 er et gratis at få e sag behalet. Me hvis er er ugifter for partere, fx avokatbista, gotgøres isse ikke af ævet. Ligebehaligsævet har et sekretariat, Jf. LLBN 5, stk. 1. Dette forestår e forbereee sagsbehalig og uarbejer e sagsfremstillig, ie sage behales af ævet. Jf. BFLBN 9. Hvis ævets afgørelser ikke efterleves, skal ævet på klageres amoig og på ees vege ibrige sage for omstolee, jf. LLBN 12, stk. 2. Ifølge præamble til irektivet r. 29, bør ma, for at sikre retsbeskyttelse, lae foreiger eller juriiske persoer itræe som part på vege af et offer for iskrimiatio. Dette er tillaeligt efter Retsplejelove , stk. 3, a fagforeiger og iteresseorgaisatioer ka uføre retssager som maatar for eres melemmer iefor for foreiges iteresseområe. Derve ka et ige være lettere for e haicappee at få alagt si sag. Dvs. er er elt bevisbyre, og i første omgag er et let at få si sag behalet. Herefter vil et aalyseres, om er er arbejsmæssig segregerig mellem e haicappee og e ikke-haicappee, a et ka have betyig mht. at påvise faktiske omstæigheer Segregerig Her aalyseres et, om er er arbejsmæssig segregerig mellem e haicappee og ikke haicappee og kosekvese heraf. Dvs. om e haicappee og e ikke-haicappee er kocetreret i hver eres arbejsmarke. Når løiskrimiatio skal påvises, sammeliger ma me e are arbejstagere, er ufører samme arbeje, eller arbeje me tilsvaree væri, jf. FBHL 2 stk. 2. Sasylighee ( P ) for at e haicappee vil kue påvise at er foreligger faktiske omstæigheer for iskrimiatio, vil erfor bl.a. afhæge af om er er segregerig. Hvis er er segregerig, vs. e haicappee ku arbejer samme me are haicappee, skal løe sammeliges me isse haicappees lø, og e vil sasyligvis få e samme lø. Derfor ka et her være meget svært at påvise faktiske omstæigheer, som tyer på iskrimiatio. P vil altså være meget lille i ee situatio, og e relative løiger vil altså være upåvirket af iskrimiatiosforbuet. Hvis er ikke er segregerig, vs. haicappee og ikke-haicappee arbejer samme, vil ma kue sammelige e haicappees lø me ikke-haicappees. Dvs. er ka uarbejes 137 LBK r af 26/10/

65 statistik over e ekelte gruppers lø, og erme vil et være lettere at påvise faktiske omstæigheer, er tyer på iskrimiatio. Dette ses bl.a. i afgørelse U V. Her påviste e kvie faktiske omstæigheer for, at mæee fik e højere lø for samme arbeje, er er i stri me Ligeløslove, som før ævt svarer til FBHL 2. Da hu arbejee samme me mæ, kue hu vise at e fik højere lø e hee. Høj lø iverges vil esue tiltrække forskellige istasers opmærksomhe, fx fagforeigere. P vil erfor være høj i ee situatio, og e relative løiger vil blive påvirket af iskrimiatiosforbuet. E SFI rapport fra 2007 viser at haicappee er spret u over forskellige bracher, og altså ikke samlet i få. 138 Derfor er er e formoig for, at er ikke er segregerig. Derme bure iskrimiatiosforbuet mht. lø være mulig at håhæve. I et følgee vil et blive aalyseret om iskrimiatiosforbuet mht. asættelse ka håhæves, u hvor iskrimiatiosforbuet mht. lø ka Asættelsesiskrimiatio Arbejsgiveres begruelse for asættelsesiskrimiatio ka utrykkes ve følgee ligig: MRP ( E ) C W G B MRP ( E ) W P ($ L) L Da jeg i foregåee afsit kue kokluere at er ikke bure være løiskrimiatio, ka jeg atage L at W W. Jeg har alleree ataget at e haicappees prouktio er lig e ikke-haicappees prouktio, år er tilpasses e haicappee. Derfor ka ligige reuceres og omskrives til følgee: C G B P ($ L) (XV) Hvis oveståee betigelse er opfylt, så vil arbejsgivere iskrimiere og ikke asætte e haicappee. Hvis et er omvet, vil er ikke iskrimieres. Tilpasigsomkostige ( C ) ka ifølge Stei eles op i to former; håre og bløe. 139 De håre omkostiger er små, 140 ma ve og ikke hvor store e bløe omkostiger er, 141 så erfor ka C være sigifikat. 138 Larse, Miiller og Høgelu 2007, s Jf. Stei 2003, s Jf. Stei 2003, s Jf. Stei 2003, s

66 Diskrimiatios koefficiete ( G ) er formetlig ikke oget fast beløb hos arbejsgivere. Omkostige opstår på baggru af imperfekt iformatio, fori arbejsgivere fx ikke tror at ma ka arbeje samme me haicappee. Mht. e positive eksteraliter ( B ) kræver et, at arbejsgivere keer til em. Der må ige være imperfekt iformatio i ee forbielse. Heruover hvis arbejsgivere i forveje har e iskrimiatioskoefficiet er et plausibelt, at B ikke vægtes særlig høj. Derfor ka vestre sie i (XV) være betyelig. Deruover er et som sagt svært at håhæve ette iskrimiatiosforbu 142. Jolls skriver at et er specielt svært at påvise iskrimiatio via statistik, hvis e haicappee repræseterer e lille el i et give arbejsmarke. Hvis et er tilfælet, vil et ku være muligt at påvise faktiske omstæigheer i meget store virksomheer. Da et ku er her, et ville være sasyligt at er var asat haicappee i forveje. 143 Dvs. hvis virksomhee er lille, vil et ikke være opsigtsvækkee at er ikke er asat haicappee, fori e er e relativ lille gruppe. Hvis gruppe erimo var stor, var et muligt at påvise iskrimiatio. Damark er karakteriseret ve mage små virksomheer 144 og e haicappee er e lille gruppe, erfor vil iskrimiatiosforbuet mht. asættelse etop være svært at håhæve her. Da et ikke vil være tyeligt i markeet om er iskrimieres, skal e haicappee sætte si li til e are le i arbejsgiveres beslutig, vs. mulighee for at bevise iskrimiatioe på are måer, eller at gotgørelse til e haicappee er tilstrækkelig stor, så e har prævetiv virkig. Hvis P 0, påvirker gotgørelses størrelse og ikke arbejsgiveres beslutig. Først aalyseres et, om et er muligt for e haicappee at løfte si bevisbyre, herefter aalyseres e formoee størrelse af gotgørelse Bevisbyre mht. asættelsesiskrimiatio I forbielse me iskrimiatio af forskellige grupper, begår arbejsgivere til tier fejl, så e skriver irekte, at e perso ikke bliver asat pga. et af e beskyttee kriterier. Dette må også kue forekomme ve haicappee. Fx blev er i e afgørelse fra Ligebehaligsævet kostateret, at e virksomhe have skrevet i et afslag til e 53-årig ma, at ha ikke blev asat fori virksomhees mearbejere foretrak at 142 Jf. Poser 1987 s Jf. Jolls 2000, s Jf. Dask Statistik ERH16 64

67 arbeje samme me uge meesker. 145 I e ae afgørelse fra Ligebehaligsævet, heviste arbejsgivere til, at ha have et meget ugt team. Ligebehaligsævet fat at ette var et afgøree i afslaget. 146 Heruover er er eksempler på at virksomheer har bekræftet i optagee telefosamtaler, at e ikke blev asat pga. et beskyttet kriterium. Se fx U Ø. Deruover ka et hæelsessammefal påvise faktiske omstæigheer for, at er er sket iskrimiatio. Dette skete fx i U V 147, ee sag omhalee e mor, hvis sø fik kostateret et haicap. Dette iformeree moere si arbejsgiver om, og age efter blev hu afskeiget ue begruelse. Lasrette fat, at sagsøgere have påvist faktiske omstæigheer, er kue tye på iskrimiatio, hvorfor et var arbejsgivere er skulle bevise at lighespricippet var blevet overholt. Dette kue ha ikke, og sagsøgere blev tilket e gotgørelse på kr. Til sist ka er også være vier til iskrimiatioe, fx U V 148 hvor e bagersve blev chikaeret på baggru af si homoseksualitet. Derfor er et muligt at påvise faktiske omstæigheer i ogle tilfæle. Det skal og poiteres, at i e oveståee tilfæle, er et arbejsgivere er har begået fejl. Dvs. hvis arbejsgivere er påpasselig, er et muligt at ugå isse fejltri. Så a iskrimiatio af haicappee ikke ka blive påvist ve statistik, er sasylighee for at e haicappee ka påvise faktiske omstæigheer meget lille. Størrelse af gotgørelse bliver erfor også vigtig Gotgørelse Ifølge irektivets art. 17 skal melemsstatere fastsætte saktioere for overtræelse af iskrimiatiosforbuee og sikre iværksættelse. Saktioere ka iebære at ofret yes skaeserstatig. De skal være effektive, stå i rimeligt forhol til overtræelse og have afskrækkee virkig. I Damark er ette blevet implemeteret ve FBHL 7, stk. 1, hvor e haicappee ka få gotgørelse hvis FBHL 2-4 overtræes. 145 Ligebehaligsævets afgørelse r. 25 / 2010 Truffet e 24. marts 2010, J. r Ligebehaligsævets afgørelse r. 80 / 2010, Truffet e 22. september 2010, J.r Kristelig Arbejsgiverforeig som maatar for Apartsselskabet Røbo mo HK/Damark som maatar 148 Bager mo Nærigs- og Nyelsesmielarbejer Forbuet som maatar for bagersve 65

68 Retspraksis i forbielse me tilelig af gotgørelse viser, at er tages hesy til asættelses læge og hva e haicappee ellers har fået i lø. Dette ses bl.a. i U S, hvor e haicappee fik hva er svaree til 6 måeers lø for overtræelse af FBHL 2a. Avokatsekretære fra U V fik kr. bl.a. uer hesytage til hees lage asættelse på 33 år. I U V fik moere me e haicappee sø kr., hvilket efter omstæigheere svaree til 9 måeers lø pga. e iskrimiatio hu var blevet usat for og asættelses læge på ca. 1 år. Heruover fik e haicappee i U Ø kr. i gotgørelse på baggru af asættelses læge på ca. 1 år og et øvrigt oplyste hvilket må atages at være oplysige, at ha var asat på fleksti til 25 timer om uge. I sager hvor e iskrimieree ikke blev asat, er gotgørelsere og ikke så store relativt til em hvor, e iskrimieree er blevet fyret. I U Ø - sage me e muslimske kvie, er ikke ville spise me børee uer ramaae, blev hu tilket kr. i gotgørelse på baggru af et korte asættelsesforløb hees prøveperioe, og at et var et vikarjob. Uover gotgørelse skal arbejsgivere også betale sagsomkostigere ( L ) Delkoklusio Det er påfalee at hoveparte af retspraksis mht. iskrimiatio, haler om at e iskrimieree er blevet afskeiget, lagt mire haler om at e iskrimieree er blevet valgt fra i asættelsesforløbet. Dette ka tale for, at et er svært at påvise faktiske omstæigheer her, specielt år et ikke ka påvises ve statistik. Dvs. sasylighee ( P ) er lille, a iskrimiatioe ikke ka påvises ve statistik, så et kræver at arbejsgivere begår fejl. Gotgørelse mht. iskrimiatio på asættelse er lille. Derme er højre sie i (XV) lille, og erve har arbejsgivere et icitamet til at iskrimiere. Derfor ka et koklueres, at forbu mo løiskrimiatio bure kue håhæves u fra et teoretisk syspukt, og at forbuet mo iskrimiatio i forbielse me asættelse ku elvist ka håhæves. Dvs. effektere bør være som afsit effekter, vs. e relative lø bør stige, og et relative asættelses iveau bure fale efter iførelse af tilpasigspligte. I et følgee vil jeg uersøge, om ette også har vist sig i praksis. 66

69 6.7. Empiri Følgee afsit vil reegøre for effekte af iførelse af tilpasigspligte i USA. Jeg ville gere have avet ask empiri, me a Damark ikke har lavet uersøgelser mht. tilpasigspligte, og amerikaere har, vælges isse ata. Sie ADA, er hjemler tilpasig, blev iført i USA har er været ebat om, hva e reelle kosekves var heraf. Jeg aveer e vigtigste empiriske uersøgelser om emet og e meget y uersøgelse fra august 2010 af Doohue og Stei m.fl. E stor el af e tiligere empiriske resultater viser, at iførelse af ADA i USA har haft e egativ virkig på asættelsesiveauet, og at et relative løiveau ikke æree sig. Dette ses bl.a. i stuier af DeLeire 149 og Acemoglu og Agrist 150. De fier, at e haicappees lø er lavere e e ikke-haicappees båe før og efter iførelse. Derfor har arbejsgivere værisat e ikke-haicappee højere båe før og efter, og e relative lø forblev kostat. 151 Jolls referer til samme statistik, hu skriver at isse resultater stemmer overes me hees forusigelser hvor forbuet mo løiskrimiatio ka håhæves, me at et ku elvist ka mht. asættelse. 152 Her fier hu, at e relative lø ete vil stige eller forblive e samme, og asættelsesiveauet vil fale. Efter ee uersøgelse forbliver løiveauet et samme. Hu skriver, at et ku forbliver et samme, hvis e haicappee ikke var mire vær for arbejsgivere før iførelse af tilpasigspligte. 153 Empirie viser etop, at e haicappee var mire vær for arbejsgivere før iførelse af tilpasigspligte, for ellers have e ikke fået e tyeligt lavere lø. Dette strier imo Jolls argumetatio. Dvs. at forbuet mo løiskrimiatio ikke fult u ka håhæves, a et relative løiveau ellers ville være steget. Hvis forbuet elvist kue håhæves, ville løiveauet også være steget, for som Jolls selv skriver, så ville stor lø iverges, hvilket er er, tiltrække et offetliges opmærksomhe. Dvs. et ka heller ikke elvist håhæves. Deruover må asættelsesiveauet max. ku elvist kue håhæves efter isse resultater 149 Jf. DeLeire Jf. Acemoglu og Agrist Jf. Acemoglu og Agrist 2001, s Jf. Jolls 2000, s Jf. Jolls 2000, s

70 I lit seere arbeje fra 2005 er Jolls og Prescott eige i at arbejsløshee steg for e haicappee efter iførelse af ADA. Me e kokluerer, at et ku er på kort sigt, er er e kausal sammehæg mellem falet og tilpasigspligte og ikke på lag sigt. Dette gør e ve at se på effekter i e ekelte stater. De fier esue at falet sker på baggru af tilpasigspligte, og ikke på baggru af e fyrigsomkostig, vs. e forvetee omkostig af e evt. retssag, er opstår på baggru af iskrimiatiosforbuet. 154 Jolls og Prescott forklarer ærige fra kort til lag sigt me, at arbejsgivere ka have overestimeret tilpasigsomkostige i starte, og at er seere kom tekologiske fremskrit. Heruover skriver e, at på mellemlag- og lag sigt ka ADA have haft e symbolsk effekt, hvilket ka have æret attitue mo haicappee. Til sist referer e til håhævelse af ADA. 155 Jolls og Prescott forholer sig ikke til hva er sker me e relative løiger. Doohue og Stei m.fl. er i august 2010 og kommet frem til ogle lit aerlees resultater e oveståee. De aveer et ata sæt, hvori e uersøger to grupper; e begræset og e ikkebegræset. Forskelle på e to grupper er; i e begræsee gruppe optråte e samme mæ igeem hele uersøgelsesperioe, hvor i e ikke-begræsee gruppe varieree e aspurgte mæ. 156 I eres begræsee gruppe kommer e frem til, at er ikke er oget bevis for at ADA have e egativ effekt på asættelsesiveauet. Derimo fier e, at e relative lø er falet, me e er falet sie 7 år før iførelse, og er kom ikke oget yerligere fal ve iførelse. På e baggru fier e ikke, at er er oge kausalitet mellem e to tig. 157 Derme må et kotiuerlige lø fal skyles are faktorer. De kommer frem til, i forbielse me eres ikke-begræsee gruppe, at ADA have e egativ effekt på asættelsesiveauet for e haicappee, og at ADA ikke have oge effekt på e relative løiger. 158 Dette stemmer overes me DeLeires og Acemoglu og Agrist resultater. Doohue og Stei meer og selv at et er resultatere af e begræsee gruppe, er giver et retvisee resultat af effektere, a e her følger e samme gruppe af mæ Jf. Jolls og Prescott 2005, s. 20 f 155 Jf. Jolls og Prescott 2005, s Jf. Doohue og Stei 2010, s Jf. Doohue og Stei 2010, s Jf. Doohue og Stei 2010, s Jf. Doohue og Stei 2010, s. 41 f 68

71 Efter Doohue og Steis resultater har tilpasigspligte haft e så lille effekt, at et ikke har været muligt at aflæse et i markeet. De avete og også e mire uersøgelses gruppe til eres begræsee gruppe (1437 mæ). 160 Forklarige på at effekte er så lille, så e ikke ka spores i samfuet, ka skyles at tilpasigsomkostige ( C ) er meget lille. Dette skriver Stei også e er i e af has tiligere artikler. 161 Heruover er værie af tilpasigspligte ( V ) formoetlig også lille. Forklarige ka også være e positive eksteraliteter, fx højere prouktivitet hos e haicappee eller e ikke-haicappees prouktivitet. Dvs. ulempere kue være blevet opvejet af forelee, så efterspørgsle ikke falt så meget, at et kue aflæses. Det må kue koklueres, me isse resultater, at hverke iskrimiatiosforbuet på lø eller asættelse ka håhæves, a løiveauet er fortsat me at fale, og asættelsesiveauet ikke er steget. E ask uersøgelse af SFI viser esue, at et relative asættelsesiveau for haicappee og ikke-haicappee er forblevet uæret sie 2004, hvor vi implemeteree tilpasigspligte. Om oget kue et faktisk være falet e smule, selvom asættelsesfrekvese er steget for e haicappee. 162 Dvs. at selvom e forskellige empiriske stuier har forskellige resultater, så vil et u fra Jolls betragtiger tye på, at iskrimiatiosforbuet mht. lø og asættelse ikke ka håhæves. Forskelle imellem e empiriske resultater, må erfor bero på forskellig effekt på ubus- og efterspørgselskurve og størrelse af C og V. Ve Acemoglu og Agrist og Deleires resultater må C være større e V, og så meget så et ka ses. Ve Stei og Doohues resultater må C og V være små så små så et ikke ka aflæses i samfuet. De empiriske resultater viser, at forbuee ikke ka håhæves, hvilket er mostriee me et teoretiske resultat, er lyer at iskrimiatiosforbuet mht. lø ka håhæves, me ikke i forbielse me asættelse. Dvs. er løiskrimieres selvom er ikke er segregerig. 160 Jf. Doohue og Stei 2010, s Jf. Stei 2003, s Jf. Larse og Høgelu 2009, s

72 Forklarige på ette ka være at er i højere gra er iiviuel løforhalig i USA, 163 mosat i Damark hvor er er e høj gra af kollektiv løforhalig. 164 Når er er iiviuel løforhalig, har arbejsgivere større mulighe for at iskrimiere. Derve er løiskrimiatiosproblemet måske lavere i Damark. Der er og ikke lavet empiriske uersøgelser til at uerstøtte ee hypotese. Amerikaere har også oget kollektiv løforhalig, som er kue have afhjulpet løiskrimiatioe, me et har et ikke Sammefatig De empiriske resultater strier altså imo e teoretiske. Teori siger lø ka håhæves, asættelse ka ikke. Empiri siger ige af em ka håhæves. Hvis et teoretiske resultat var korrekt, ville tilpasigspligte skae e haicappee, a mage af em ville få svært ve at fie arbeje, jf. afsit Hvis empirie er korrekt skaer tilpasigspligte ikke e haicappee, hvis e haicappee værisætter tilpasige højere e omkostige. Det giver empirie og ikke oget etyigt svar på, om e gør. Sie løe i Damark hovesageligt bliver fastsat ve kollektiv overeskomst, så bure iskrimiatiosforbuet være lettere at håhæve her. Så hvis er blev lavet empiriske uersøgelser ift. ette, så ville e formoetlig ikke stemme overes me e amerikaske. Me er er som sagt ikke lavet uersøgelser til at uerstøtte ette, erfor holer jeg mig til e amerikaske. Der er og e usikkerhe ve ette resultat, a amerikaere hovesageligt har e ae løaelse. Eftersom er i ee forbielse ikke er oge forskel på om iskrimiatiosforbuee eksisterer eller ej, sie e ikke ka håhæves, er e i hvert fal ikke til skae for e haicappee. Hvis lighe eruover værsættes i samfuet ka et også på ee baggru være efficiet at behole iskrimiatiosforbuee, og et kue jo ee u i e holigsærig for arbejsgivere. Om tilpasigspligte herefter er efficiet for e haicappee, ka u aflæses, ifølge Jolls teori se afsit , om asættelsesiveauet steg eller falt. Her er e empiriske stuier som sagt ueige. Hvis DeLeire, Acemoglu og Agrist og resultatere fra Doohue og Steis ikke-begræsee gruppe er retvisee, skal tilpasigspligte altså fjeres, fori asættelsesiveauet falt. Jolls og Prescotts aalyse viser og, at asættelses iveauet falt på mellemlag og lag sigt på baggru af oget aet e ADA, så et kue tale for at tilpasigspligte skulle blive. 163 Jf. Katz 1993, s Jf. Uspil (LO s yhesbrev) 20/

73 Doohue og Steis resultater fra e begræsee gruppe, hvor asættelsesiveauet ikke falt, kue erimo tye på at e haicappee værisætter tilpasigspligte lige så meget som omkostige vs. V C. Grulæggee ka et siges, at tilpasigspligte ebryer e barrierer er er i samfuet, barrierere skal ebryes for at e haicappee (er har et behov), ka komme i arbeje. Derfor er er behov for e tilpasigspligt til e haicappee. Sie pligte ifølge e yeste empiri ikke skaer e haicappee, bør er altså være e tilpasigspligt. 71

74 7. Hvora bør tilpasigspligte hjemles og bereges? Jeg har i et oveståee kue kokluere, at er bør være e tilpasigspligt til e haicappee. I et følgee vil et blive aalyseret, igeem hvilke forastaltig ette bør gøres. Dvs. for at et er optimalt for e haicappee, bør tilpasigspligte så hjemles igeem et irekte- eller iirekte iskrimiatiosforbu, eller tilpasigspligte som i FHBL 2a? Det ka koklueres u fra et juriiske, at tilpasigspligte bør hjemles irekte. Dvs. et skal skrives irekte i love, at er er e tilpasigspligt. Ellers ville love reelt ikke give e haicappee mulighe for at få tilpasig, pga. besværet me at fie e korrekte sammeligigsperso og bevisførelse. Det ville teoretisk være muligt, at et irekte og iirekte iskrimiatiosforbu kue give mulighe for tilpasig. Dette kræver og e kokret hevisig til, at maglee tilpasig til e haicappet ville kostituere irekte eller iirekte iskrimiatio Direkte- eller iirekte iskrimiatio Hvis et atages, at krav på tilpasig reelt helå uer et irekte iskrimiatiosforbu, altså forbu mo at behale e haicappet rigere, på baggru af haicappet. Heruover atages et at e haicappee ka kræve al tilpasig. Dvs. e haicappee ka kræve ehver tilpasig, uaset e byre et ville pålægge arbejsgivere. Disse ka erme blive uforholsmæssigt store. Det er tvivlsomt, at ette er øskværigt, for som Stei poiterer, så er et ikke al haicapbaseret eksklusio, er bygger på barrierer i miljøet. Derfor er et ikke al eksklusio ma ka elimierer. 165 Arbejsgivere skal selv bære omkostig, me a iskrimiatiosforbuee som sagt ikke ka håhæves ifølge empirie, vil omkostige så vit muligt blive lagt over på e haicappee i form af løegag. Hvis e haicappee kue få al tilpasig, er et sasyligt at C V. Når ette er tilfælet og iskrimiatiosforbuee som sagt ikke ka håhæves, så vil e haicappee være stillet årligere i ee situatio. Det ville også være situatioe selvom forbuee kue håhæves, for hvis C er meget større e V, så vil løe fale me mere e hva tilpasige er vær. Heruover ville samfuet som hele tabe, hvis omkostige er større e ytte ve e forastaltig. Derfor bør e haicappee ikke få krav på al tilpasig. 165 Stei 2004 s

75 Hvis tilpasigspligte var hjemlet igeem et iirekte iskrimiatiosforbu, så er et ikke al tilpasig e haicappet vil kue kræve, og et vil være mire e ve tilpasigspligte jf. afsit Da arbejsgivere har større mulighe for at utage sig forpligtelse her. Dette er heller ikke øskværigt, a e haicappee erme ikke have ful mulighe for at få e øveige tilpasig Tilpasigspligte Ve tilpasigspligte som i 2a er e haicappee sikret at er er e tilpasigspligt. Der skal ikke fies oge sammeligigsperso eller gruppe, eller påvises at e er blevet behalet rigere e ee perso eller gruppe. Ugagspuktet er, at arbejsgivere skal tilpasse arbejsplase til e haicappee, me omkostige ka ikke blive uforholsmæssig stor. Dvs. e haicappee ka få e tilpasig ha har behov for her, ue er bruges for store omkostiger. Derme bør tilpasigspligte hjemles igeem ee forastaltig. Som skrevet i afsit 3.6., skal er her laves e cost-beefit aalyse. Det meer jeg bør fortsætte, me et skal aalyseres hvilke variabler, er skal me i beregige, for at et er optimalt for e haicappee. I ee forbielse vil er blive taget ugagspukt i Michael Steis artikel The Law a Ecoomics of isability accommoatios - specielt has Semi-efficiet accommoatio kriterium og kapitel 3 omkrig tilpasigspligte. Først aalyseres et hvilke variabler, er skal metages i cost-beefit aalyse. Nærmere agivet statstilsku, e positive eksteraliteter, og tilpasigsomkostige. Nytte af tilpasige for e haicappee metages ikke, a Stei ikke gør et. Herefter opstilles ligige herfor Variablere Statstilsku I Steis artikel metages ikke mulighee for, at arbejsgivere får statstilsku, a et i sages atur ikke bliver tilelt i USA - til forskel fra i Damark. Stei meer at u fra et økoomisk syspukt, er et optimalt at arbejsgivere betaler tilpasigsomkostige frem for state. 166 Dette begruer ha bl.a. me, at et er mere effektivt for arbejsgivere at lae omkostige gå viere til forbrugere geem forhøjee priser. Eviere er et billigere for state at vetage e bre lov, frem for at amiistrere e etaljeret tilskusorig. 166 Jf. Stei 2004, s

76 Heruover skriver ha, at som et utryk for e sociale moel, som vi jo aveer, er et ikke e ulempe at være haicappet. Det er samfuet, er ikke har tilpasset sig e haicappee. Hvis state giver tilsku, bliver e haicappee set som persoer, er har e bestemt ulempe, som skal afhjælpes. Det har persoe ikke. Barrierere er kustige, hvis e ka afhjælpes me passee tilpasig. Det skal samfuet, i ette tilfæle arbejsgivere, selv fjere fori e blot er kustige. 167 Ha skriver og i e ae artikel, at state skal give tilsku hvis et ville være efficiet for samfuet, at e haicappee var i arbeje, me et ville være uforholsmæssigt yrt for arbejsgivere at akkommoere. 168 Stei må have ret i sie betragtiger, me er er staig et håhævelsesproblem, er skal afhjælpes. Det er som sagt optimalt for e haicappee, hvis begge iskrimiatiosforbu ka håhæves. Det må atages, at et er vigtigt for samfuet, at e haicappee får samme lø, og e ka få agag til arbeje. Hvis state giver tilsku til tilpasigsomkostige, så miskes arbejsgiveres isicitamet til at asætte haicappee. E ae poite er, at er er e usikkerhe i forbielse me et tiligere kapitel, om iskrimiatiosforbuet mht. lø ka håhæves. Hvis et ka, vil tilpasigspligte skae e haicappee. Hvis state giver løtilsku til e haicappee, svarer et til at løiskrimiatiosforbuet ikke ka håhæves. Da e lø arbejsgivere reelt giver e haicappee, er lavere e e ikke-haicappees. Derve fjeres usikkerhesmometet. Derfor må er være e præferece for, at state skal give tilsku i forbielse me tilpasigspligte og løtilsku. Der må og være imperfekt iformatio i forbielse me hva arbejsgivere ka få fra state, så ette afhjælper ikke fulstæig håhævelsesproblemet. Positive eksteraliteter Stei metager e ekstere forele ve at tilpasse arbejsplase. 169 Det er er efter e juriiske aalyse ikke et krav om pt., erfor aalyseres et om ette bør metages. Wells fremfører at irektivet bure påpege, at arbejsgivere ka få ytte ve, at e haicappet asat får tilpasig. 170 De positive eksteraliteter ka fx være på baggru af e øget prouktivitet, ikke ku 167 Jf. Stei 2004, s Jf. Stei 2003, s Jf. Stei 2003, s

77 hos e haicappee me også hos e ikke-haicappee kollegaer. Deruover ka virksomhees kuer måske også få gav af tilpasige. Fx hvis er istalleres e kørestolsrampe i e butik, ka kørestolsbeyttee kuer også få agag til butikke. E ratioel arbejsgiver vil metage isse forele, hvis hu forveter at e eksisterer, fori er erme er mulighe for e øget itjeig. Wells afører, at år irektivet ku fokuserer på e omkostiger, er ka opstå, birager et ikke til holigsærige overfor haicappee. Dette er er behov for ifølge empirie, a arbejsgivere ka tro at er ku er omkostiger forbuet me tilpasig og ikke forele. Hvis arbejsgivere ikke forveter at er er forele, vil isse ikke blive metaget i vurerige. Til sist skal et poiteres, at år ma laver e cost-beefit aalyse, vil et være irratioelt ikke at tage alle forelee me i vurerige. Derfor bør e positive eksteraliteter metages i ligige. Tilpasigsomkostige Tilpasigsomkostige skal her afhæge af e fiasielle og are omkostiger, er er forbuet me tilpasige, samt af orgaisatioes eller virksomhees størrelse og fiasielle miler jf. afsit 3.4. Dvs. e lille virksomhe me begræsee miler vil have e større tilpasigsomkostig e e stor virksomhe, er emt kue fie milere hertil. Derme tager ligige hesy til virksomheeres fiasierigs muligheer, altså hvor meget et vil koste e ekelte virksomhe at akkommoere Ligige På baggru af oveståee skal e ekstere forel og statstilsku mereges i cost-beefit aalyse. Stei præseterer e ligig me følgee eotatio: DP: Disable profit (overskuet fra e haicappee) DG : Disable gai (e haicappees prouktivitet me tilpasig) WS : Worker salary (løe) AC: Accommoatio cost (tilpasigsomkostige) QC: Quatifiable cost (øvrige kvatificerbare omkostiger) QB: Quatifiable Beefits (positive eksteraliteter) S : Statstilsku 170 Jf. Wells 2003, s

78 Derme bør ligige, er skal avees til at vurere om er er tale om e passee tilpasig, til at se sålees u: 171 DP DG QB (WS AC QC) S (XVI) Hvis DP > 0 I ee situatio ville er være pligt til at tilpasse til e haicappee, a et ikke ville være uforholsmæssigt yrt for arbejsgivere at tilpasse arbejsplase. 172 Hvis DP < 0 Hvis DPer mire e 0, må e uværee retsstillig være, at et vil være op til e kokret vurerig om arbejsgivere staig skal akkommoere jf. afsit 3.6. Tilpasigspligte er e iiviuel aalyse, et meer jeg bør fortsætte. I ee forbielse kue ytte for e haicappee også spille i, så i ee situatio bure arbejsgivere se på e samlee kosekves for e haicappee. Me DP skal og ikke være meget over 0. Ret samfusmæssigt vil et være optimalt at have tilpasig til e haicappee geem FBHL 2a. Herve ka e haicappee få e tilpasig, er er rimelig, og som ikke er forbuet uforholsmæssige store omkostiger. Hvis et irekte iskrimiatiosforbu ieholt samme vurerig som oveståee, ville et også være efficiet hvis e var hjemlet her et er vurerige er er et afgøree. 171 Jf. Stei 2003, s Jf. Stei 2003, s

79 8. Koklusio Haicappee er er kompetete egee og ispoible har krav på rimelig tilpasig. Der ka ikke ulees e fast efiitio af haicap i forskelsbehaligsloves forsta, me et bygger på e social kostruktio. Der er kriterier, som ka igå i vurerige af om e perso er haicappet. Bl.a. at persoe skal have e fuktiosesættelse, og er er ikke krav til at persoe skal have et kompesatiosbehov. Rimelig tilpasig er e passee forastaltig. De vil være passee, hvis e er effektiv og praktisk mht. at tilpasse arbejsplase. Hvis et er muligt at tilpasse arbejsplase, skal et uersøges om arbejsgivere pålægges e uforholsmæssig stor byre. I ee forbielse skal et uersøges om et offetlige ækker ee omkostig. Der skal her uføres e cost-beefit aalyse. Hele ee vurerige beror på e iiviuel aalyse. Hvis tilpasige er uforholsmæssig, ka e haicappee ikke kræve e. Hvis tilpasigspligte ikke er irekte hjemlet i love, vil er være e risiko for uvaig af iskrimiatiosteste, erfor ka e haicappee ikke sætte eres li til at e har krav på tilpasig hvis e ikke er irekte hjemlet. U fra e økoomisk betragtig, så ka spørgsmålet, om er bør være e tilpasigspligt til e haicappee, besvares ve, at et afhæger af om e to iskrimiatiosforbu mht. lø og asættelse ka håhæves. Fra e teoretisk betragtig bør iskrimiatiosforbuet i forbielse me lø kue håhæves, me ku elvist mht. asættelse. I ee forbielse vil tilpasigspligte komme e haicappee til skae. Amerikask empiri viser og, at ige af iskrimiatiosforbuee ka håhæves, herefter afhæger efficiese af omkostige ve tilpasige og hvor meget e bliver værisat, og erme om asættelsesiveauet steg eller falt for e haicappee. Her er empirie ueig, me e yeste viser at pligte ikke skaer e haicappee. Derfor skal e blive. De bør hjemles igeem tilpasigspligte som e er u, me e positive eksteraliteter skal metages i vurerig af rimelighee 77

80 9. Perspektiverig Det ka altså koklueres at tilpasigspligte skal forblive fori e ikke skaer e haicappee, erve ka ee opgave uerstøtte, at tilpasigspligte ikke skal fjeres. Det kue være spæee at uersøge, om et kue gave are beskyttee kriterier at have e tilpasigspligt. Fx i forbielse me religio. Det var også i ee forbielse at iee til e tilpasigspligt opsto i si ti i Nor Amerika. 173 Det er ikke alle religioer er har behov for tilpasig e kovetioelle tro i Damark er alleree tilpasset i form af atioale helligage. Derfor er et muligt, at skubbe oget af omkostige over på e are religioer, hvor er ikke er behov for yerligere tilpasig. Are religioer ka fx have behov for at bee på bestemte tispukter, så er er behov for tilrettelæggelse af arbejstie. Heruover ka religiøs hovebeklæig strie imo uiformskrav, som fx i Føtex sage. I ee forbielse ka er være behov for fx specialtilrettet uiform. Her ka et vises, at oveståee teori også ka avees på aet e haicappee. I forbielse me religio, er er lagt flere religiøse meesker e haicappee. Deruover ka ee gruppe også lagt emmere efieres i klare grupper. 174 Derme er et muligt at lave statistik for ee gruppe, og erme er et som ugagspukt lettere at håhæve. Her skal et og uersøges om er er segregerig mellem e forskellige religioer, a et vil have betyig for om ee tilpasigspligt ville kue håhæves. Hvis et atages at er ikke er segregerig mellem religioere, vil et være muligt at håhæve iskrimiatiosforbuee mht. lø og asættelse, u fra et teoretisk syspukt. Det kræver og empiriske uersøgelser at få uerstøttet ee påsta. På ee baggru ville er være lighe mellem e religiøse grupper, me om asættelsesiveauet vil stige er ikke til at sige efter e aalyseree teori. 173 Jf. Waigto 2000, s Jf. Whittle 2002, s. 9 78

81 10. Litteratur- og kilefortegelse Bøger: Bell, Mark (2007) i: Cases, Materials a Text o Natioal, Supraatioal a Iteratioal No- Discrimiatio Law, Oxfor og Portla, Orego: Hart Publishig. Gerars, Jaeke (2007) i: Cases, Materials a Text o Natioal, Supraatioal a Iteratioal No- Discrimiatio Law, Oxfor og Portla, Orego: Hart Publishig. Kuse, Christia (1997): Økoomisk Metoologi: Bi 2, Virksomhesteori & Iustriøkoomi, Købehav, Jurist- og Økoomiforbuets Forlag, 2. ug. Lawso, Aa. (2008): Disability a Equality Law i Britai: The Role of Reasoable Ajustmet, Oxfor: Hart Publishig. Nielse, Ruth (2006): EU arbejsret, Købehav, Jurist- og Økoomiforbuets Forlag, 4. ug. Nielse, Ruth (2010) i: Väbok till Roie Eklu (De retlige regulerig af haicap iskrimiatio), Uppsala, Justus förlag Nielse, Ruth og Tvarø, Christia D. (2005): Retskiler og Retsteorier, Købehav, Jurist- og Økoomiforbuets Forlag, 1. ug. Spierma, Ole (2006): Moere Folkeret, Købehav, Jurist- og Økoomforbuets Forlag, 3. ug. Piyck, Robert S. og Rubifel, Daiel L. (2005): Microecoomics, Pearso Pretice Hall, 6. ug. Waigto, Lisa (2007) i: Cases, Materials a Text o Natioal, Supraatioal a Iteratioal No- Discrimiatio Law, Oxfor og Portla, Orego: Hart Publishig. Artikler: Acemoglu, Daro og Agrist, Joshua D. (2001): Cosequeces of Employmet Protectio? The Case of the Americas with Disabilities Act, Joural of Political Ecoomy 109, s DeLeire, Thomas (2000): The Wage a Employmet Effects of the Americas with Disabilities Act, Joural of Huma Resources 35, s Doohue, Joh. J. III (2001): Uerstaig the Reasos for a Impact of Legislatively Maate Beefits for selecte Workers, Stafor Law Review 53 (4) s Jolls, Christie (2000): Accommoatio Maates a Atiiscrimiatio Law, Harvar Law School Joh M. Oli Ceter for Law, Ecoomics a Busiess Discussio Paper Series 286. Jolls, Christie og Prescott, JJ (2005): Disaggregatig employmet protectio: the case of isability iscrimiatio, Harvar Public Law Workig Paper 106, Harvar Law a Ecoomics Discussio Paper 496 Justese, Pia (2008): Haicap og iskrimiatio på arbejsmarkeet, Ugeskrift for Retsvæse 2008B

82 Katz, Harry C. (1993): The Decetralizatio of Collective Bargaiig: A Literature Review a Comparative Aalysis, Faculty Publicatios - Collective Bargaiig, Labor Law, a Labor History 29. Poser, Richar A. (1987): The Efficiecy a Efficacy of Title VII, Uiversity of Pesylvaia Law Review 136 (2), s Stei, Michael Ashley (2003): The Law a Ecoomics of Disability Accommoatios, Duke Law Joural 53 (1) s Stei, Michael Ashley (2004): Same Struggle, Differet Differece: ADA Accommoatio as Atiiscrimiatio, Uiversity of Pesylvaia Law Review 153 (2), s Summers, Lawrece H. (1989): Some simple ecoomics of maate beefits, The America Ecoomic Review 79 (2), s Waigto, Lisa (2000): Article 13 EC: Settig priorities i the proposal for a horizotal employmet irective, Iustrial Law Joural 29 (2) s Whittle, Richar (2002): The Framework Directive for equal treatmet i employmet a occupatio: a aalysis from a isability rights perspective, Europea Law Review 27 (3) sie Rapporter: Begtsso, Stee, Mateu, Nuri Cayuelas og Høst, Aers (2010): Blie og Stærkt Svagsyee, Barrierer for Samfuseltagelse, Købehav, SFI Det Natioale Forskigsceter for Velfær 10:17 COM (1999) 565 fial 1999/0225 (CNS) Degeer, Theresia (2004): Defiitio of Disability, Report of the EU Network of Experts o Disability Discrimiatio Larse, Bria, Miiller, Max Mølgaar og Høgelu, Ja (2007): Haicap og Beskæftigelse, Regioale Forskelle, Købehav, SFI - Det Natioale Forskigsceter for Velfær 07:20 Larse, Bria og Høgelu, Ja (2009): Haicap og Beskæftigelse, Uviklige mellem 2002 og 2008, Købehav, SFI - Det Natioale Forskigsceter for Velfær 09:05 Numhauser-Heig, A. (2005): Report o Measures to Combat Discrimiatio: Directive 2000/43/EC a 2000/78/EC. Coutry Report Swee. Europa Kommissioe Aet: COM(2003) 650 fial Equal opportuities for people with isabilities: A Europea Actio Pla Dask Haicap Forbu, ofte stillee spørgsmål: oss_/(tilgået. 21. ec. 2010) Nyt fra Damarks Statistik, Emegruppe: Arbejsmarke Helbresproblemer og arbejsliv 2. kvt. 2002, 261, 17. jui 2003 Uspil, LO s yhesbrev, 20/2000. Ka fies via lik: Statistikbake - ERH16: Arbejssteer efter områe, erhverv (27-grupperig) og størrelse 80

83 (tilgået. 20. ec. 2010) 81