Antimobbestrategi for Hårup Skole

Transkript

1 Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang for, at alle er en del af fællesskabet. Børnene skal være robuste at tænke sig om og rumme andres forskellighed. Trivselsplanen er inddelt på følgende måde: En definition af mobning En forebyggelsesplan for arbejdet, der modvirker mobning og fremmer trivsel Tegn på mobning En handleplan for mobning

2 En definition af mobning For at kunne definere mobning er det vigtigt at kunne adskille begreberne drilleri, mobning og konflikt fra hinanden. En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange over en vis tidsperiode bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Ved negative handlinger kan der være tale om: Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc. Handlinger ledsaget af ord, trusler, hån eller at sige ubehagelige ting Handlinger uden ord ved hjælp af grimasser, gestus eller ved at vende ryggen til vedkommende. Ubehagelige henvendelser via sms, msn og andre elektroniske medier For at irritere eller såre personen - ikke efterkomme en persons ønsker Udelukkelse af fællesskabet At bagtale gentagne gange Mobning er ikke det samme som drilleri. Drilleri gør, at vi føler os tættere på hinanden, og for det meste er sjovt for alle parter. Drilleri kan godt være ubehageligt, men forskellen på drilleri og mobning er, at drilleri kun sker et par gange og så er det slut. Mobning er heller ikke det samme som en konflikt. En almindelig konflikt er, når to ligeværdige parter er uenige, skændes eller evt. slås. Altså er de to parter omtrent lige gode til at svare igen eller klare sig over for hinanden. I mobning er den ene part ikke lige så stærk og har svært ved at klare sig over for den eller de andre.

3 Forebyggelse af mobning Alle har et ansvar for at forebygge mobning: Elever (herunder elevrådet), forældre og lærere/pædagoger. Vi arbejder ud fra en grundantagelse, som handler om at skabe tryghed. Vi stiller det enkelte barn passende sociale udfordringer, således at barnet bevarer tryghed, men udvikler sig til et robust menneske, som kan håndtere forskellige mennesker, opgaver og en kompleks verden. Det forebyggende arbejde Eleverne skal have kendskab til hinanden. Denne dannelsesproces søger vi at skabe bl.a. gennem trivselsdage, hvor ind - og udskoling hver for sig eller sammen laver nogle spændende, oplysende og sjove aktiviteter, og hvor lydhørhed, samarbejde og hensyntagen er et must. Elevrådene har her en yderst vigtig rolle i forhold til idéudvikling og afvikling af sådanne trivselsdage. Endvidere igangsætter vi et projekt omkring gode rollemodeller, hvilket konkret betyder, at udskolingseleverne i nogle frikvarterer fungerer som coaches for indskolingen og iværksætter nogle gode aktiviteter. Der vil være let adgang til og megen inspiration for lærere og pædagoger til trivsels- og antimobbematerialer på skolen, hvor der vil være film, cases, bøger o.m.a., som jævnligt vil blive opdateret. Vi arbejder med følgende tiltag: Forældremøder: På forældremøderne vil der ofte være et punkt om forebyggelse af mobning for at understrege, at vi synes, det er et vigtigt emne. Især i de yngste klasser vil det være relevant at fremlægge skolen handleplan på dette område. Det er vigtigt at inddrage forældrene i dette arbejde, samt at gøre opmærksom på forældrenes vigtige rolle. Materiale: Hæftet Den usynlige klassekammerat om forældrenes indflydelse på klassens trivsel. Tilhørende DVD. Lars Bom har lavet en DVD om samme emne, findes under Sammen mod mobning

4 På klasserne: I 2./3. klasse tages teamet god mobiletik op i klassens tid. I slutningen af 3. kl., eller før efter behov, tager vi temaet Digital kommunikation sociale medier op. I de senere år er alderen for, hvor og hvordan børn bruger disse medier forandret. Dette sker for at både børn, forældre og lærere/pædagoger kan få en fælles forståelse af denne verdens goder og farer. Her kan der også laves fælles retningslinjer for denne kommunikation, såsom forebyggelse af digital mobning, ubehagelige tilnærmelser osv.dette møde afholdes i samarbejde med klasselæreren/ teamet og evt. en ekstern ekspert Trivselsdage: Der holdes i lighed med læsebånd, matematikuger osv., trivselsdage for at synliggøre, at børns trivsel er af lige så stor vigtighed som faglige forløb. Indholdet planlægges sammen med lærere, pædagoger og elevrådet. Børns trivsel i skolen er afhængig af flere faktorer, f.eks.: De har fået den søvn, de har behov for. De er velforberedte til skoledagen. De får sund kost. De får motion. De bliver ikke drillet eller mobbet. Børns trivsel er bredere end kun mobning, og vi satser derfor på trivselsdage, f.eks.: Den gyldne sko / motionsdag. Foredrag/ film/teater om mobning. Samarbejds-/tillidsøvelser på tværs af klasser. Cyberhus et forløb for 5.årgang om net og Webetik Værkstøjskasse: Som hjælp til lærernes/pædagogernes arbejde med forebyggelse af mobning, vil der på læreværelset findes en værktøjskasse/ hyldeplads, hvor man kan finde inspiration og materialer. Det kan f.eks. bruges til løbende at tage emnet op i klassens tid. Her er også materiale egnet til forældremøder. Eksempler på indhold: Forældresamarbejde: Hæftet : Den usynlige klassekammerat om forældrenes indflydelse på klassen trivsel samt DVD: Den usynlige klassekammerat + følgemateriale. DVD: Sammen mod mobning forældresamarbejdet (m. Lars Bom) + evt. materiale. Ny viden om mobning, Århus kommune, Børn og unge.

5 Undervisning: Mobbeland af Helle Rabøl Hansen og Birk Christensen. NullerNix for sjov om at være lille og blive trådt på Et temaarbejde for klasse. Stop mobningen. Trinvis i 15 lektioner (empati-livskundskab-kammeratsamtalerkonfliktløsning-socialekompetencer). Noget af temapakken: Gode og dårlige kammerater : som indeholder materiale + 6 film. AJNSTAJN + idebog (lærevejledning). Temaer: drilleri eller mobning, stærke og svage sider, venskab, mig og andre, krop og sundhed, rimeidentifikation, rimproduktion, puslerier, sammensatte ord, billedsprog, ordforråd. Henvender sig til indskoling + specialundervisning. DVD + lærervejledning: Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed. 6 cases + spørgsmål til debat i klassen. Har været vist i TV. Henvender sig mest til 3-6 kl. Trin for Trin Fri for mobning Red barnets skolekuffert. Lærer/pædagog-bibliotek: Konflikthåndtering i skolen gode eksempler. Sociogram Folder: o Mobning ud af Århus. o Mobning ud af Århus : Hvem er byens bedste klassekammerat? + lærerfolder. Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel (metodehåndbog). Links: AKT-teamet: Der er mulighed for at inddrage AKT-teamet til planlægning af forløb om mobning, deltagelse i et forløb, deltagelse i klassens tid, observationer af enkelte elever/gruppe af elever/hele klassen i timerne og frikvartererne, elevsamtaler, forældresamarbejdet m.m. Legepatrulje / Coachgruppen: Mobning kan opstå i frikvartererne, hvis man ikke lige ved, hvad man skal. For at forebygge den form for mobning har vi etableret en legepatrulje/coachgruppe.

6 Gruppen består af elever fra 5./6. 9. kl., som har lyst til at sætte aktiviteter i gang for /5. klasses elever i 10-frikvarterne i skolegården eller gymnastiksalen. Coachene får et lille kursus, hvor deres opgave nærmere defineres. Gruppen er med til at bestemme og fremskaffe indholdet til en aktivitetskasse, som de kan have med sig, når de skal coache i frikvartererne. De skal også være med til at designe en T-shirt/kasket el. lign, som tydeligt viser, hvad deres opgave består i. Det er vigtigt at eleverne føler, at det er en vigtig opgave og de er med på, at de er rollemodeller for de yngre elever. Måske får de også brug for at vide lidt om konfliktløsning. Tovholderne i trivselsgruppen vil følge projektet tæt og være mentor og tovholder på dette. Coachgruppen skal løbende mødes til evaluering, inspiration og coaching fra trivselsgruppen. Venskabsklasser På nogle årgange etableres der venskabsklasser. Det kan f.eks. startes op ved at 0. kl. og 3./5. kl. danner venskabsklasser, som eksisterer gennem hele skolegangen. De store børn lærer at tage hensyn til og ansvar for de små. De små bruger de store som rollemodeller og finder ud af, at man kan have det sjovt og rart med store elever, selv om de kan virke farlige i de små elevers øjne. De store driller ikke deres venner i de små klasser. Der kan være fælles aktiviteter som bagning, sanglege, idræt. Der kan være højtlæsning, hjælp på biblioteket, en hånd ved motionsdagen, rundvisning på skolen osv.

7 Tegn på mobning På nedenstående liste ses nogle af de faresignaler som vi voksne må reagere på da årsagen til barnets ændrede adfærd kan være, at det er udsat for mobning. Barnet vil ikke i skole generelt eller på et bestemt tidspunkt. Barnet er bange for at gå til og fra skole. Barnet plager evt. om at blive kørt. Barnet kommer hjem med ødelagte bøger, ting eller tøj. Barnet har ingen god ven i fritiden. Barnet har urolig nattesøvn med mareridt og gråd. Barnet mister interessen for skolen og laver dårligere præstationer. Barnet flygter ind i isolation og evt. ind i skolearbejdet, computeren etc. Barnet virker uglad, trist, opfarende, deprimeret og har vredesbrud. Barnet mister sin selvtillid. Til eleven: Det er svært at tale om mobning: Man er bange for at blive mobbet endnu mere. Man vil ikke være en sladrehank. Man vil ikke bekymre sine forældre. Man skammer sig over ikke at kunne klare sig selv. Man føler sig skyldig. Der vil altid være nogen, der kan hjælpe dig, hvis du bliver mobbet. Først og fremmest dine forældre, men også dine lærere/pædagoger, skolelederen eller en anden voksen, som du har tillid til. Du er bare nødt til at fortælle om problemet, før de kan hjælpe dig Gode råd til eleven: Lad være med at medvirke til mobning Lad være med at give dig selv skylden Lad være med at tro du fortjener at blive mobbet Lad være med at iagttage mobning uden at gøre noget Du kan altid fortælle en voksen på skolen om det.

8 Til forældrene Forældre er rollemodeller for børnene. Det er vigtigt: Ikke at tale dårligt om dine børns klassekammerater eller om deres forældre. Støtte dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. Opmuntre dit barn til at forsvare/hjælpe/trøste den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv. Støtte op omkring de sociale arrangementer i klassen. Lyt og forstå den medforældre, der fortæller om sit barns problemer. Gode råd til forældre: Hvis dit barn udsættes for mobning: Hold hovedet koldt undgå at overreagere. Få barnet til at fortælle, og find ud af hvad barnet oplever, der sker. Lyt til dit barns fortællinger. Fokuser på mobningen, ikke på barnet, løsninger frem for problemer. Henvend dig til klassen lærer eller skoleledelsen. Henvend dig evt. til andre forældre i klassen. Hvis dit barn optræder som mobber: Hold hovedet koldt undgå at overreagere. Få barnet til at fortælle, og find ud af hvad barnet oplever, der sker. Lyt til dit barns fortællinger. Løft skylden væk fra dit barns skuldre. Fokuser på mobningen, ikke på barnet, løsninger frem for problemer. Undgå at påføre dit barn skyldfølelse, men få barnet til at tage ansvar. Henvend dig til klassen lærer eller skoleledelsen. Henvend dig evt. til andre forældre i klassen.

9 Handleplan for tilfælde af mobning Mål med handleplanen Vi vil på Hårup Skole ikke acceptere eller rumme mobning. Dette faktum skal gøres klart for alle brugere af skolen. Vi ønsker at være en skole, hvor vi alle trives vores forskelligheder til trods. Vi ønsker at skabe de bedste muligheder for, at eleverne lærer hinanden at kende, da vi tror på, at manglen på kendskab til hinanden øger sandsynligheden for, at mobning kan finde sted. Såfremt mobning alligevel finder sted, vil vi skride til handling, så snart problemet opdages. Vi har en klar forventning om, at alle på skolen tager dette ansvar på sig. Hvem gør hvad, såfremt mobning finder sted? Klasselæreren/ pædagogen er i første omgang primus motor, og denne taler med de implicerede elever og disses forældre. Klasselæreren/ pædagogen vurderer, hvorvidt der skal inddrages andre ressourcer, hvilket kan være AKT-team, ledelse eller andre samarbejdspartnere. Disse aftaler i fællesskab, hvordan det videre forløb skal være. Forældrene holdes løbende orienterede om problemet, og det afdækkes hurtigt, hvad disse kan gøre i sagen.