A child's development in neglect

Transkript

1 Bachelorprøve Pædagoguddannelsen i Viborg Prøvetermin: Sommer 2012 Titel Titel (på engelsk) Et barns udvikling i omsorgssvigt A child's development in neglect Gruppenr. 19 Anslag Vejleder Studerende Lars Urban Sabrina Tagsen Skovrider og Hold V09R Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 782 af 17/ stk. 6) Underskrift:

2 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Indholdsfortegnelse Indledning (Sabrina og Karina)... 5 Problemformulering (Sabrina og Karina)... 7 Metodeovervejelse (Sabrina og Karina)... 7 Omsorg (Sabrina) Tilknytning Stimulering Tilsyn Deltagelse Jørns omsorg Omsorgssvigt (Karina) Aktiv- psykisk omsorgssvigt Passiv-psykisk omsorgssvigt Aktiv-fysisk omsorgssvigt Passiv-fysisk omsorgssvigt Det tidlige samspil (Sabrina) Sorgproces (Karina) Tilknytning (Sabrina) Bowlbys teori om tilknytning (Attachment) Før-tilknytningsfasen 0-2 mdr Begyndende-tilknytningsfasen 2-7 mdr Selektiv-tilknytningsfasen 7-24 mdr Tilknytningsmønstre (Karina) Tryg Utryg-undgående

3 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Utryg-ambivalent Utryg-desorganiseret Et trygt knyttet barns adfærd (Karina) Jørns tilknytning Indre arbejdsmodeller (Sabrina) Defensiv udelukkelse Mentalisering (Karina) Anerkendelse (Karina) Privatsfære Retsligsfære Solidarisksfære Mestrings- og overlevelsesstrategier (Sabrina) Overdreven tilpasse/udagerende strategi Taklingsstrategier Et barns rolle i misbrugsfamilier Resiliens (Sabrina) Dobbeltsocialisering Børne- og legekultur Komme ind i legen Risiko- og beskyttelsesfaktorer Barnets socioemotionelle udvikling (Karina) Emergent Kerneselv og Kerneanden Intersubjektiv selv Verbal selv

4 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Narrativ selv Magt Begrebet kompetencer Forældresamarbejde (Sabrina) Konklusion (Sabrina og Karina) Litteraturliste Web-Kilder Dokumentar udsendelser Bilag Bilag 1 Besøg på familiedøgn afsnit Sabrogaarden i Skive

5 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Indledning Vi har valgt at fokusere på omsorgssvigt i vores opgave, da vi i vores praktikker oplevede flere former for omsorgssvigt og har set konsekvenserne heraf i børnenes udvikling og adfærd. Der er meget fokus på omsorgssvigt i medierne, men også i forskningen er der meget opmærksomhed på omsorgssvigtens betydning for barnets udvikling, samt betydningen af det tidlige samspil. Vi vil koncentrere os om familier, hvor der er problemer med rusmidler. I nogle af disse familier vil omsorgssvigtet ofte starte allerede i fosterstadiet, så barnet muligvis allerede fra fødslen har nogle somatiske lidelser i form af Føtal alkohol syndrom. I Temaaften på DR2 fra 1. november 2004 startes der en diskussion om, hvordan man skal tage vare for det ufødte barn for at mindske faren for somatiske lidelser. I EU'S alkoholstrategi fra 2006 til 2012 er der fokus på, at ufødte børn, børn og unge skal beskyttes mod alkohol. I Norge skete der i 1996 en ændring i lovgivningen, hvilket har gjort, at det ved hjælp af lovgivningen er muligt at tvangsindlægge gravide mødre, som er ude i et misbrug for at undgå, at børnene bliver født med misdannelser eller abstinenser. I Temaaftenen udtaler en mor, som blev tvangsindlagt, at hun efterfølgende har erkendt, at hun havde behov og ønske om hjælp, men at hun ved indlæggelsen ikke var i stand til at tilsidesætte sine egne behov for rusmidler. Denne lovændring giver anledning til eftertanke, kunne dette indføres i Danmark, for at give børnene en bedre start på livet? Ingen børn skal ha' lov til at leve det lorteliv, jeg har levet. Denne udtalelse kommer fra den 15 årige Renee fra dokumentaren min mors øl, bragt på DR2 den 1. november I udsendelsen er problemstillingen, at der primært bliver lagt fokus på at hjælpe forældrene til en bedre livsstil for at højne børnenes levevilkår. Det tyder på, at børnene blev glemt i denne fokusering, der blev ikke taget højde for børnenes rettigheder. Hvilken 5

6 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban udvikling er der sket fra 2004 til 2012, er fokusset ændret til, at der nu i større grad bliver taget højde for børnenes rettigheder? I dokumentaren de usynlige børn, der blev vist på DR2 den 1. november 2004, møder vi Thomas på 26 år. Thomas er vokset op i en familie præget af alkohol, forældrene er skilt, og Thomas bor skiftevis hos sin mor og far. Thomas mor har yderligere en psykisklidelse. Da Thomas er år, møder han pædagogen Ulla i den ungdomsklub, han kommer i, som hjælper ham til at få taget kontakt til socialforvaltningen. Denne kontakt ender med, at Thomas kommer i familiepleje hos Ulla. Når vi efterfølgende omtaler denne udsendelse, vil vi referere med Thomas. Vi vil i vores opgave arbejde ud fra dokumentarene Er du mors lille dreng fra 1998 og Er du mors lille dreng 10 år senere fra 2008, som handler om Jørn, hvis mor og far ikke magter at drage omsorg for ham. Vi følger forældrene før og efter fødslen, hvor de bor på Bethesda, som er et behandlingssted for familier. De bor på behandlingscentret, fordi der er truffet afgørelse, fra socialforvaltningens side om, at Anni og Bjarne har brug for støtte og vejledning i at kunne drage omsorg for Jørn. Bjarne er blevet tvangsfjernet, som barn og har flere mislykkede plejefamilieophold, hvilket resulterer i at Bjarne kommer på institution. Da Anni bliver gravid, er Bjarne 17 år og har et alkoholmisbrug og ryger hash. Bjarne er meget aggressiv og råber af Anni, og når han drikker, kan han blive voldelig. Anni er 19 år, da hun bliver gravid. Hun kommer fra et hjem, der var præget af vold og alkohol. Anni har ligeledes et alkoholproblem og har drukket alkohol hver dag i de første 3 måneder af graviditeten. Begge forældre er meget umodne. Bjarne mener, at Jørn bliver en ny start for Anni og Bjarnes liv, så de kan ændre deres livsstil. Graviditeten er meget turbulent, Anni glemmer flere jordmoderbesøg, og i 7. måned bliver Anni akut indlagt på syghuset. Anni og Bjarne skændes ofte, og det resulterer i, at Bjarne vælger at stikke af. De har svært ved at sætte barnets behov først og har store problemer med at håndtere deres 6

7 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban økonomi, derudover har Anni og Bjarne et dårligt socialt netværk. Set i lyset af Anni og Bjarnes fortid med omsorgssvigt i deres opvækst, har de videregivet den sociale arv. Kan den være skyld i Jørns udviklingsforstyrrelser? Anni og Bjarne fik lov til at være forældre for Jørn i 2 måneder, før det blev besluttet, at de ikke magtede opgaven, men først da Jørn var 4 måneder, kom han i plejefamilie. Er det hensigtsmæssigt med fokus på Jørns udvikling og tarv, at omsorgen for ham bliver i forældrenes varetægt så længe? Ville Jørns udvikling have været anderledes, hvis man ved hjælp af en lignende lov som i Norge havde muligheden for at tvangsindlægge Anni ved graviditetens start? Kan der støttes op omkring et barn med en negativ social arv, så det opnår at blive mønsterbryder, eller er barnet født til at videreføre forældrenes livsstil og habitus? Vores overnævnte dilemmaer og undren danner grundlag for vores opgave, hvilket giver os anledning til nedenstående problemformulering. Problemformulering Hvilke konsekvenser har det for et barns udvikling, at det udsættes for omsorgssvigt? Har det nogen betydning, hvornår omsorgssvigtet starter, og hvilke faktorer spiller ind for at styrke et barnets resiliens? Metodeovervejelse For at belyse hvad en fejludvikling er, mener vi, at det er nødvendigt at vide, hvad der er en normal udvikling. Derfor vælger vi at beskrive et barns normale udvikling, og hvilke konsekvenser et omsorgssvigt kan have for et barns socioemotionelle udvikling. 7

8 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Vi vælger i bacheloropgaven at benytte os af begrebet primær omsorgsgiver. I litteraturen bliver der ofte brugt begrebet mor, hvilket er meget normalt, da det tidligere ofte var moderen, der varetog omsorgen for et barn. Men som samfundets udvikling er i dag, kan det ligeså vel være faderen som moderen, der varetager barnets omsorg. I forhold til et omsorgssvigtet barn, kan det i tilfælde af fjernelse fra hjemmet være pædagoger eller plejefamilier, der varetager omsorgen. Vi forholder os ikke til lovgivningen på området, men til barnets socioemotionelle udvikling, velvidende om, at lovgivningen har en primær rolle, når et barn udsættes for omsorgssvigt. Vi har valgt, at benytte os af dokumentarudsendelserne fra Tv2 dok: Er du mors lille dreng og Er du mors lille dreng 10 år senere. Begrundelsen for at bruge disse dokumentarer, til trods for at det er optaget for 14 år siden, er, at vi får muligheden for at komme tæt på forældrene og deres adfærd over for Jørn uden en kunstigt opstillet facade. Vi er dog beviste om, at vi i løbet af udsendelsernes 80 minutter ikke får alle detaljerne med, og at dokumentarens produktion har haft fokus på omsorgssvigt, hvilket har gjort, at vi ikke ser de situationer, hvor Anni og Bjarne måske har mestret forældrerollen. For at få en rød tråd gennem vores bacheloropgave vil vi bygge vores teori op omkring Jørn og hans udvikling i de første fire måneder. For at kunne forstå hvad der gik galt for Jørn, vælger vi at undersøge, hvad der skal til for, at et barn kan udvikle sig optimalt, som et kompetent individ. For at kunne belyse andre aspekter af omsorgssvigt senere i barndommen og betydningen af en betydningsfuld anden, vælger vi at inddrage temaaften på DR2 fra den 1. november 2004, hvor vi møder Thomas, Nette og Line, de har alle tre været udsat for forskellige grader af omsorgssvigt i forbindelse med forældrenes alkoholmisbrug. John Aasted Halse er uddannet pædagog og psykolog og har beskæftiget sig med børnefamiliepsykologi og socialpsykologi. Halse har opstillet en omsorgstrekant, der giver et indblik i de fire aspekter, optimal omsorg består af. Omsorgstrekanten bruger vi for at kunne belyse en normal omsorg, den kan yderligere benyttes til at se i hvilket aspekt, omsorgssvigtet ligger. 8

9 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Vi vælger at bruge John Bowlby, som er uddannet psykolog og psykoanalytiker. Vi finder det oplagt at bruge hans tilknytningsteori, da vores bacheloropgave omhandler betydningen af den tidlige tilknytning. For at se på hvilke konsekvenser det har, hvis spædbarnet bliver omsorgssvigtet og ikke opnår en tilknytning til en betydningsfuld omsorgsgiver. Mary Dinsmore Salter Ainsworth arbejder ud fra Bowlbys tankegang og har videreudviklet en teori om tilknytningsmønstre i fremmedsituationer. Disse tilknytningsmønstre bliver brugt gennem observationer til at bedømme et barns tilknytning til primær omsorgsgiver. I forhold til vores bacheloropgave om omsorgssvigt er det vigtigt at have fokus på tilknytningen. Vi benytter os af bogen Støt mestring bryd mønstre, som er skrevet af Jytte Birk Sørensen, hun er uddannet cand. Scient. Soc. Psyk. Vi finder det relevant i forhold til vores bacheloropgave at undersøge hvilke mestrings- og overlevelsesstrategier, et barn benytter sig af, når det er udsat for omsorgssvigt. Udover Sørensens mestrings- og overlevelsesstrategier vælger vi at bruges hendes tolkning af Daniel Sterns teori. Stern er professor i psykologi og har udarbejdet en teori om barnets selvudvikling gennem relationer. Vi finder Stern relevant at bruge i forhold til vores bacheloropgave, da han giver os et grundigt indblik i, hvordan barnets udvikling forløber i de første fem år af barndommen. Ud over Sterns teori vil vi bruge Arne Poulsens bog Børns udvikling til at belyse forskellige facetter af barnets udvikling. Poulsen er uddannet psykolog og har et nuanceret syn på børns udvikling i familier med eller uden omsorgssvigt. Vi bruger Kari Killén, da hun har en omfattende viden om familier præget af omsorgssvigt, da hun har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, derudover har hun skrevet en række lærebøger. Nu arbejder hun som forsker med professorkompetence ved NOVA (Norsk institut for forskning om oppvekst, velferd og aldring). Killén skriver om børns udvikling i omsorgssvigtede familier og om samarbejdet med forældrene, og om hvordan der opnås det mest optimale samarbejde. For at belyse et barns mentalisering benytter vi os af Susan Hart og Rikke Swartzs bog Fra interaktion til relation, hvor de beskriver Peter Fonagys syn på mentalisering. 9

10 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban En problematik i forhold til et barn, der er udsat for omsorgssvigt er, dobbeltsocialiseringen, som Lars Dencik beskriver. Dencik er psykolog og professor i socialpsykologi ved Roskilde Universitetscenter, han har forsket i børn, familieforhold og institutionsliv. Når et barn skal dobbeltsocialiseres, er der flere kulturer, det skal socialiseres i, både institutionskulturen, men også legekulturen. For at belyse legekulturen og vigtigheden heraf, benytter vi os af Flemming Mouritsen, som primært har forsket i børn- og ungdomskultur. God social interaktion med andre er en forudsætning for fuldt ud at kunne udvikle sit potentiale. (Vedler, 2008, side 13). Dette udtaler Liv Vedeler, som er professor i specialpædagogik ved universitet i Oslo, ligeledes har hun studeret sammenhængen mellem sprog, leg og kognition i børns udvikling. Ovenstående citat beskriver, hvor vigtigt det er med en social interaktion. Ifølge Bowlby, Schaffer og Stern, starter udviklingen af denne kompetence allerede i spædbarnsstadiet, da det er afgørende for barnets udvikling at blive bekræftet i samspil med primær omsorgsgiver for at kunne indgå i sociale interaktioner senere i livet. Vi vil bruge Axel Honneths, som er tysk sociolog og filosof, teori om anerkendelse, da han beskriver, hvor vigtigt det er at få anerkendelse og ikke blive krænket i de privat-, retsligeog solidarisksfærer for at kunne opbygge et selvværd, hvilket er en vigtig faktor for at kunne udvikle sig til en kompetent samfundsborger. Vi vil benytte os af tre forskellige SFI-forskningsrapporter, da vi finder, det er vigtigt at have fokus på de forskningsresultater, der foreligger på området. Vi ser, at disse forskningsresultater underbygger teorier til trods for, at nogle af teorierne er udarbejdet før forskningen har haft fokus på begrebet social arv og tilknytningens betydning for mønstrebrydning i familier med omsorgssvigt. Vi benytter os af Else Kristensens rapporter: Børn og familier og Når far eller mor drikker, samt Børn og unge med særlige behov i forskning i Danmark skrevet af Frank Ebsen. Vi vil bruge Ole Schultz Larsens bog psykologiens veje til flere af afsnittene i vores bacheloropgave, da han rammer bredt i udviklingspsykologien. Larsen er lektor på Viby amtsgymnasium og hf med fagene dansk og psykologi. 10

11 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Lars Smith er specialist i tidlig udvikling og neroudviklingspsykologi og professor ved psykologisk institut i Oslo. Smith har skrevet flere videnskabelige artikler og bøger på dette område, og vi har valgt at benytte os af hans bog tilknytning og børns udvikling til flere af afsnittene i vores bacheloropgave. Omsorg For at opnå den optimale omsorg er det ifølge Halse (Halse, 2002) vigtigt, at barnet bliver styrket i disse fire aspekter, som indgår i omsorgstrekanten for at blive et harmonisk og kompetent barn. Tilknytning Et vigtigt element i et barns udvikling er at opnå mulighed for tilknytning til en anden person. Tilknytningen skal være stabil over tid, og barnet skal have nærhed i relationerne. Stimulering Her er den voksnes opgave at gøre barnet klar til at kunne takle omgivelserne, her tænkes der på institutionslivet. Barnet skal påvirkes og udfordres intellektuelt, socialt og sprogligt gennem stimulering. Tilsyn Bliver der ført tilsyn med barnet og barnets sikkerhed, og får barnet dækket de basale behov for overlevelse. Det vil hermed sige, at det er den voksnes opgave, at barnet er iklædt rette tøj efter vejrforhold, og at hygiejnen er god. Ved hygiejne forstås, at barnet bliver vasket, kommer til læge og tandlæge, hvor der er et behov. 11

12 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Deltagelse Barnet skal accepteres som et selvstændigt individ herunder have indflydelse på eget liv og have muligheden for at deltage aktivt i eget og andres liv. Jørns omsorg Ud fra dokumentaren (Er du mors lille dreng, 1998) ser vi ikke, at Jørn får omsorg i de 4 aspekter, som Halse mener, er fundamentet for, at Jørn kan udvikle sig til et harmonisk og kompetent barn. Anni og Bjarne indgår ikke i samspil med Jørn, når han indbyder til det, hvilket gør at Jørn lukker sig inde i sig selv og er svær at få øjenkontakt med og sover det meste af tiden. Derved opnår Jørn ikke, at få en tryg tilknytning til Anni og Bjarne, hvilket vi kommer ind på senere i opgaven. I de få situationer, hvor Anni forsøger samspil med Jørn, er hun meget mimik fattig og bliver hurtig distraheret og mister fokusset på Jørn. Ved at indgå i det tidlige samspil med sine forældre, bliver Jørn gennem stimulering motiveret til at danne relationer senere i livet. Jørn opnår ikke omsorgen i stimuleringen, da han, Anni og Bjarne ikke deltager i det tidlige samspil. Dette mangel på samspil gør, at Jørn får dannet et uhensigtsmæssigt helhedsbillede af sig selv og af, hvad han kan forvente af andre. Forældrene skal guides meget i omsorgen for Jørn både i forbindelse med samspil, hygiejne og ernæring, hvilket viser, at der fra forældrenes side, ikke bliver holdt nok tilsyn med Jørn. Forældrene har svært ved at tyde Jørns signaler. Hver gang han græder, tror de, at han er sulten, så han bliver ikke accepteret som et selvstændigt individ, der har forskellige behov, og derfor opnår han ikke at blive en deltagende aktør i eget liv. Omsorgssvigt Ved omsorgssvigt forstås enhver tilsigtet eller utilsigtet fysisk eller psykisk skadepåført barnet af nære voksne, hvor skaden er af en sådan karakter, at den i væsentlig grad hindre barnets normale udvikling. (Halse, 2002, s. 12) Forskningen viser, at ca. 10 % af danske børn lever under alvorligt socialt belastede forhold. Det viser sig at 80 % af de omsorgssvigtede børn, kommer fra familier med svære 12

13 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban sociale belastninger, og de sidste 20 % kommer fra familier, som syner ressourcestærke. (Christensen, Børn og Familier, 2002) Aktiv- psykisk omsorgssvigt Denne form for omsorgssvigt er verbal nedgørelse af barnets person, og barnet bliver jævnligt udsat for trusler om straf (Halse, 2002). Vi ser i dokumentaren, at Jørn bliver udsat for verbale skæld ud fra Bjarne, han fortæller ham, at er blevet en strid banan, der slet ingenting vil, og at han var meget nemmere på sygehuset. Passiv-psykisk omsorgssvigt På grund af manglende forældrefunktion bliver barnet understimuleret, dette er ikke en bevidst handling fra forældrenes side (Ibid). Det er ikke bevidst, at Anni og Bjarne ikke stimulerer Jørn mere, end de gør. Deres forældrefunktion er ikke bedre, da de selv har været udsat for omsorgssvigt og ikke har erfaret, hvordan man er en god omsorgsgiver. Aktiv-fysisk omsorgssvigt Når et barn udsættes for denne form for omsorgssvigt, er omsorgssvigtet fra den voksne tilsigtet. I de værste tilfælde ender omsorgssvigtet med, at barnet dør af sine kvæstelser (Ibid). Vi får ikke opfattelsen af, at Anni og Bjarne yder aktiv-fysisk omsorgssvigt overfor Jørn, dog ser vi, at Bjarne kan blive frustreret og være hårdhændet overfor Jørn. Passiv-fysisk omsorgssvigt I denne form for omsorgssvigt bliver barnets basale behov ikke dækket, såsom ernæring samt kontakt til læge og tandlæge ved behov herfor. Der bliver ikke ført tilstrækkelig tilsyn med barnet (Ibid). Vi ser i dokumentaren, at Anni glemmer sine jordemorbesøg under graviditeten, derudover skal Anni og Bjarne mindes om, at Jørn skal have mad og bleskift. Vi antager ikke, at det er en bevidst handling fra Anni og Bjarnes side. Jørn oplever at blive omsorgssvigtet af sine forældre i 3 ud af 4 former for omsorgssvigt. Vi antager, at de er stolte af Jørn og vil ham det bedste, men de magter ikke forældrerollen og at sætte deres egne behov til side. 13

14 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Det tidlige samspil Ifølge Killén (Killén, 2010 B) er børn født med en evne, som hun betegner som arts specifik, som fremmer nærhed til omsorgspersonen. Dette gør barnet ved hjælp af mundgrimasser, imitation af ansigtsudtryk og lyde. Spædbarnet opfatter sin mor og tilpasser sig aktivt. I løbet af de første uger tager barnet initiativ og reagerer på moderen. Det er i denne fase vigtigt, at barnet bliver mødt med den samme interesse for samspil for at barnets fysiske, sociale og emotionelle færdigheder udvikles optimalt. Mødes barnet ikke med samspil, vil barnets genetiske potentiale ikke komme til udfoldelse, da det kræver, at udviklingen bliver understøttet. Et barn er født med en mængde hjernekapacitet, som kun kan udvikles gennem stimulering fra primær omsorgsgiver og miljø. Det er specielt vigtigt med stimulering i barnets første leveår, da det er her, de neurale ledningsbaner i hjernen udvikles gennem stimulation, ellers svækkes de eller bliver inaktive og resulterer i, at der ikke er så mange ledningsbaner til læring (Killén, 2010 B). Når et barn har udviklingsforstyrrelser, vil det højst sandsynligt resultere i adfærdsforstyrrelser. I det tidlige samspil udvikler barnet en opfattelse af sig selv og den nære omsorgsgiver og en opfattelse af, hvad barnet kan forvente sig af omverdenen. Barnets medfødte evne for altruisme 1 bliver også styrket i dette samspil og danner grundlag for udviklingen af barnets empatiske evne. Sorgproces Barnet kan ifølge Bowlby sørge fra 6 måneders alderen (Killén, 2005), da det er i denne periode, barnets tilknytning er dannet. Poulsen (Poulsen, 2008) beskriver barnets gennemgang af de tre faser, hvor barnet mødes med tilstrækkeligt omsorg og er i det trygge tilknytningsmønster. I protestfasen er barnet nemmere at trøste for primære omsorgsgiver og barnet nægter at lade sig trøste af fremmede. I fortvivlelsesfasen stopper barnet sin søgen efter primære omsorgsgiver og glider over i en passiv sørgen, dog kan den fase afbrydes af kortvarige genopblussen af protestfasen. I afvisningsfasen begynder barnet at acceptere kontakt med andre, dette er dog ikke 1 Altruisme: selvopofrende adfærd, ubetinget velvilje, kærlighed og hjælpsomhed over for andre (Hansen, 2008, s. 24). 14

15 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban et tegn på, at barnet er ovre sørgefasen. Den primære omsorgsperson vil i denne fase blive afvist. Poulsen har tilføjet endnu en fase i sorgprocessen, som han benævner forstærket tilknytningsfasen. Når den primære omsorgsgiver overtager pasning af barnet, vil afvisningsfasen aftrappe efter et par timer eller dage, barnet vil efterfølgende være opmærksom på, hvor den primære omsorgsgiver befinder sig, for at sikre at sig mod separation. Udsættes barnet for omsorgssvigt, gennemgår barnet ligeledes en sørgeproces, som kan deles op i 3 faser (Killén, 2005). Protestfasen, hvor barnet græder, hvis ikke primære omsorgsgiver reagerer på barnets protest, kommer barnet over i fortvivlelsesfasen, hvor gråden bliver erstattet af hulk og resignering og barnet ender i fornægtelsesfasen ved yderligere afvisning fra primære omsorgsgiver, hvor barnet har opgivet at få omsorg. Et barn, der udsættes for fysisk eller psykisk omsorgssvigt, har ofte et desorganiseret eller et utrygt tilknytningsmønster og ifølge Ainthworth (Killén, 2010 B), vil barnet være svær at trøste både for fremmede og primær omsorgsgiver, da det har opbygget en indre arbejdsmodel af, at barnets primære omsorgsgiver ikke er til stede og tilgængelig, dette har også en effekt på barnets forventninger til andre. Når barnet ender ud i fornægtelsesfasen, tolker andre fejlagtigt adfærden, som at barnet har tilpasset sig situationen. I dokumentaren oplever vi ikke Jørn i protest- og fortvivlelsesfasen, derimod er han efter vores antagelse gledet hurtigt over i fornægtelsesfasen, hvor Jørn lukker sig inde i sig selv og sover det meste af tiden, dette er en overlevelsesstrategi, hvilket vi kommer ind på i afsnittet mestring- og overlevelsesstrategier. Denne hurtige overgang til fornægtelsesfasen, kan være et tegn på at Jørn, er det, som Thomas og Chess, vil betegne som det lette barn (Larsen, 2008), da Jørn ikke højlydt protesterer over manglende omsorg. Begrebet det lette barn vil vi gøre rede for i afsnittet Risiko- og beskyttelses faktorer. Tilknytning Bowlbys og Ainsworths definition af tilknytning er, at barnet kombinerer adfærd, der fremmer nærhed med den primære omsorgsgiver med samspil med få genkendelige personer, og denne tilknytning er svær at ændre på, og en ændring kan være til skade for barnets udvikling (Smith, 2003). Bowlbys hypotese er, at alle børn knytter sig til primære 15

16 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban omsorgsgivere uanset, hvilken omsorg de får, fordi det er vigtigt for børnenes overlevelse (Killén, 2005). Barnets tilknytning til sine primære omsorgsgivere afhænger af reaktionen og sensitiviteten, som barnet bliver mødt med. Når et barn knytter sig til flere, bliver der dannet tilknytnings hierarkier, hvor barnet vil benytte sig af den primære omsorgsgiver, der ligger højest i hierarkiet (Ibid). Hvor i hierarkiet de primære omsorgsgivere befinder sig, afhænger af konteksten. Det er vigtigt at skelne mellem tilknytning og tilknytningens tryghed, da alle børn har en tilknytning til sin primær omsorgsgiver, men det er ikke ensbetydende med, at der er en tryghed i tilknytningen. Barnet vil ved hjælp af tilknytningen, forsøge at bruge sin primære omsorgsgiver som sikker base til at udforske omverdenen. Er der ikke tryghed i denne tilknytning, bliver barnet diffus, da barnet på den ene side ønsker at søge tryghed hos sin primære omsorgsgiver, men samtidig har udarbejdet en indre arbejdsmodel af primær omsorgsgiver, som ikke tilgængelig eller utilregnelig. Er der tryghed i tilknytningen, bruger barnet sin primære omsorgsgiver som sikker base (Poulsen, 2008). Bowlbys teori om tilknytning (Attachment) Bowlby har delt tilknytningsteorien op i tre faser: før-tilknytnings-, begyndende-tilknytnings og selektiv- tilknytningsfasen (Larsen, 2008). Før-tilknytningsfasen 0-2 mdr. Bowlby starter med at beskrive fasen 0-2 måneder som før-tilknytningsfasen, hvor et barn udviser aktivt tilknytningsadfærd, denne adfærd hjælper barnet til at opnå kontakt med et andet menneske. Barnet kan i denne periode genkende sin mors stemme og lugt, dog er det ikke sådan, at barnet fortrækker morens stemme eller lugt frem for en andens. Et barn på 2 måneder viser en forkærlighed og interesse for det, der kan genkendes. Det eneste, barnet har brug for, er at få mad, tryghed og omsorg, derfor kan en anden voksen end den primære omsorgsgiver varetage pasningen og dække barnets basale behov. 16

17 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Begyndende-tilknytningsfasen 2-7 mdr. Når barnet når alderen 2-7 måneder starter begyndende-tilknytningsfasen, hvor barnet nu er klar til at danne en tilknytning til at andet menneske. Her begynder barnet at fortrække sin primære omsorgsgiver. Efter at barnet er blevet 2 måneder, starter der en ny proces, hvor det sociale smil begynder, barnet erfarer, at det kan kommunikere med sin primære omsorgsgiver. Det er i denne fase muligt for en fremmed at få barnet til at smile, når der samspilles. Når barnet så nærmer sig de 4 måneder, bliver det mere reserveret over for fremmede og smiler mindre til dem og mere til sin primære omsorgsgiver. Dette er et udtryk for, at barnet nu begynder at danne tilknytning til bestemte mennesker. Det har vist sig, at et barn oftere rækker ud efter sin primære omsorgsgiver ved 5 måneders alderen, end efter fremmede, ligeledes lader barnet sig lettere trøste af sin primære omsorgsgiver, dette adfærdsmønster er dog ikke et udtryk for, at tilknytning er færdigt dannet, den er kun under udvikling. Barnet har i slutningen af denne fase mindre interesse i sin primære omsorgsgiver og viser mere interesse i fremmede, det er en helt normal udvikling, nu bruger barnet sin primære omsorgsgiver, som den trygge base for at kunne udforske verden. Det er derfor vigtigt, at den primære omsorgsgiver ikke overinvolverer sig og bruger sit barn til at afdække sine egne behov for kærlighed og social kontakt, men giver barnet mulighed for at udforske på egen hånd. Barnet oplever ifølge Bowlby (ibid) ikke et savn til sin primære omsorgsgiver, men der kan opstå forvirring og uro, hvis primær omsorgsgiver ikke er til stede, fordi barnet ikke kan etablere det vante samspil, som barnet har i relation med sin primære omsorgsgiver. Selektiv-tilknytningsfasen 7-24 mdr. Den selektive tilknytning sker når barnet er 7-24 måneder. Når barnet er syv måneder er tilknytningen dannet, og der kan forekomme seperationsangst, hvis barnet ikke har været passet ude før det er 7 måneder. Bowlby nævner (ibid), at barnet fra 7 måneders alderen begynder at huske sin primære omsorgsgiver og kan føle savn, når det ikke er til stede. 17

18 Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Tilknytningsmønstre Ainsworth (Larsen, 2008) har arbejdet videre med Bowlbys tanke om at observere børns tilknytning til primære omsorgsgivere, og hun har udviklet en fremmedsituationstest til børn i alderen måneder, som kan bruges til at inddele børn i 3 forskellige slags tilknytninger, disse er normalvarianter af tilknytningsmønstre. Ainsworth udførte testen på en række børn tilbage i 1960 erne. Formen af tilknytningen afhænger af, hvilken form for omsorg, børnene har modtaget fra den primære omsorgsgiver, de socioøkonomiske forhold, samt hvilket temperament børnene er født med. Main (Smith, 2003) opstillede et fjerde tilknytningsmønster, som er den desorganiserede tilknytning. Tryg: Et barn der udviser en tryg tilknytning, undersøger nysgerigt omverdenen, det bruger sin primære omsorgsgiver som sikker base. Barnet bliver ked af det, når den primære omsorgsgiver går, men bliver hurtigt beroliget, når den kommer tilbage. Et barn, der er i besiddelse af denne form for tilknytning, vil ofte være initiativrige, samarbejdsvillige og et populært barn (Larsen, 2008). Utryg-undgående: Et barn, der udviser denne form for tilknytning, viser ikke mange følelser, hverken når den primære omsorgsgiver går eller kommer igen. Barnet ønsker kontakt med forældrene, men er samtidigt bange for at blive afvist, og derfor vælger det ofte helt at undgå kontakten. Et barn med denne tilknytning er ofte indesluttet eller opmærksomhedssøgende, fjendtlig eller asocial (Ibid). Utryg-ambivalent: Barnet, der udviser utryg-ængstelig tilknytning, viser ringe interesse i omverdenen, men koncentrerer sig udelukkende om sin primære omsorgsgiver. Barnet bliver meget ked af det, når den primære omsorgsgiver går og er svær at trøste igen, når primær omsorgsgiver vender tilbage. De er bange og afvisende overfor fremmede, og det er uden betydning om den primære omsorgsgiver er til stede eller ej (Ibid). Utryg-desorganiseret: Main (Smith, 2003) har efterfølgende tilføjet en ny form for tilknytning, nemlig den utryg-desorganiseret tilknytning. Denne form for tilknytning ses ofte hos børn, der har oplevet omsorgssvigt. Barnet er uforudsigeligt og har svært ved at klare stressede situationer. Barnets reaktion i adskillelses- og sammenbringelsessituationer er 18

19 blandet, det sikrer sig hele tiden, at den primære omsorgsgiver er til stede, men når primær omsorgsgiver kommer tilbage efter adskillelse, ignorerer barnet den. Når barnet bliver bange og ønsker at søge beskyttelse, kan det reagere uhensigtsmæssigt, fordi det gerne vil beskyttes, men samtidig er barnet enten bange for den primære omsorgsgiver eller har været vant til ikke at blive mødt med gensidighed i samspillet. Et trygt knyttet barns adfærd Et barn, der er trygt tilknyttet sin primære omsorgsgiver, er ikke optaget af denne, snarere tværtimod. Det engagerer sig i andet end sin primære omsorgsgiver, men skulle der opstå noget, der kan gøre barnet utryg, søger det sin primære omsorgsgiver for at kunne aflæse dennes reaktion på dette. Tilknytningsadfærd kan deles op i tre grupper (Poulsen, 2008): - Signaladfærd: gråd, når der er behov for primære omsorgsgiver, og smil når kontakten opnås. - Tilnærmelsesadfærd: rækker ud efter primær omsorgsgiver i de situationer, der kan virke utrygge. - Aflæsning: her aflæser barnet sin primær omsorgsgivers reaktion på den mulige fare, barnets aflæsning kaldes også social refereren. Barnet afstemmer sin primære omsorgsgivers følelse for det uvante, og er opmærksom på om primære omsorgsgiver møder det uvante med positiv- eller negativ stemmeføring og kropssprog. Har et barn en tryg tilknytning til sine primære omsorgsgiver, vil det have nemmere ved de horisontale relationer og leg, når det kommer i børnehavealderen. Samtidig fremmer en tryg tilknytning selvstændighed og en høj resiliens overfor psykisk stress, hvis barnet bliver udsat omsorgssvigt senere i livet. Tilknytningsmønstre kan ændre sig (Smith, 2003), hvis der sker store omvæltninger i barnets liv, derfor er det vigtigt, at et barn oplever stabilitet i familiesituationen for ikke at ændre et trygt tilknytningsmønster til et utrygt tilknytningsmønster. 19

20 Jørns tilknytning Der er et stort spring fra dokumentaren Er du mors lille dreng fra 1998 til dokumentaren Er du mors lille dreng 10 år senere i I perioden på de 10 år bliver der ikke dokumenteret på film, hvordan Jørns tilknytningsudvikling er, dog får vi lidt indblik i Jørns udviklingsforstyrrelse gennem fortællinger fra plejefamilien. Jørn har store problemer med intimitet og har svært ved at indgå i de horisontale relationer 2, det er svært at vurdere, om dette skyldes autismen eller en udviklingsforstyrrelse. Dette giver os ikke belæg for at kunne antage, hvordan Jørns tilknytning udvikler sig i den mellemliggende tid. Derfor beslutter vi os for at koncentrere os om Jørns første 4 måneder på Bethesda Jørn udviser i starten aktivt interesse for samspil over for Anni og Bjarne, men opnår ingen kontakt med dem, da de ikke formår at sætte egne behov til side for at imødekomme Jørns behov for kontakt. Anni og Bjarne skal som udgangspunkt selv stå for alt pasning af Jørn, men allerede efter 18 dage må pædagogerne overtage pasningen, da Jørn begynder at lukke sig ind i sig selv og er svær at få øjenkontakt med. Efter 6-7 uger overtager Bethesdas personale alt pasning af Jørn og Anni må komme seks timer dagligt, Bjarne ser ham ikke. Jørn oplever ikke nogen form for kontinuitet i omsorgsgiverne, da det er skiftende personale, der varetager pasningen af ham. Ved 3 måneders alderen begynder Jørn at knytte sig til personalet og danner tilknytningshierarkier, derved fortrækker han nogen frem for andre i forskellige kontekster (Højbjerg, 2011). Personalet ønsker at få Jørn i en plejefamilie, dette kommer Jørn, da han er fire måneder. En kombination af at Jørn er begyndt at skabe tilknytning samt hans alder gør, at en hurtig anbringelse er vigtig, for at mindske forvirringen for Jørn i endnu et skift i primær omsorgsgiver, samt at Jørn ikke skal nå at blive reserveret overfor fremmede, hvilket vil stresse ham yderligere. Hvis vi ud fra Ainsworths og Mains (Killén, 2005) tilknytningsmønstre skal placere Jørn, vil vi antage, at han er i det Utryg-desorganiserede mønster. Vi bygger vores antagelse på, at Jørn har svært ved at klare stressede situationer og har brug for en fast struktur i hverdagen. Jørn har svært ved skift, og at der sker ændringer i det planlagte, dette ser vi i en episode i skolens regi, hvor vi følger Jørn i en idrætstime. Det mønster, man finder i det 2 Horisontale relationer: er de relationer, hvor aktørerne er på samme niveau videns- og erfaringsmæssigt. Disse relationer er svære at opretholde, da aktørerne skal bidrage og opretholde relationer lige fordelt. (Schaffer, 2000 B) 20

21 utryg-desorganiserede mønster, er ofte set ved børn, der har været udsat for omsorgssvigt. I forbindelse med Jørn ved vi, at han har været udsat for omsorgssvigt, men dette behøver ikke at være forklaring alene på hans mønster, da han har diagnosen ADHD med en komorbiditet af autisme. Hvilket også kan være en forklaring på, at Jørn har et behov for en fast struktur. Indre arbejdsmodeller Dette er mentale tilstande, som består af både kognitive og affektive dele. Barnet lærer gennem opvæksten, hvilken reaktion dets adfærd kan frembringe hos omsorgsgiverne, og dette samspil har virkning på, hvordan barnet prøver at opnå samme respons hos andre (Smith, 2003). Fra 1 års alderen bliver et barn bevidst om hvilke betingelser, der skal til for at skabe tryghed, og des ældre barnet bliver, des mere avanceret bliver dets brug af de indre arbejdsmodeller. Barnet bliver bevidst om muligheden for at kunne influere på og forhandle med primære omsorgsgiver for at opnå sit eget mål. Børn under 3-4 år har ikke indlevelsesevnen, derfor er de ikke nok kognitivt udviklet til med fuld overlæg at ændre primære omsorgsgiver planer og mål til fordel for sine egne. Når barnet opnår at have indlevelsesevne, vil der være etableret et målkorrigeret partnerskab (Ibid). For at kunne lave en plan, der har til formål at ændre på tilknytningspersonen intentioner, kræver det, at barnet er i besiddelse af betydelige kognitive kompetencer. Barnet skal være i stand til at vide, at tilknytningspersonen har planer og mål, som ikke er identiske med dem, barnet er i besiddelse af og kunne forstå, hvad formålet med tilknytningspersonens mål og planer er. Derudover kræver det, at barnet er i stand til at udforme en handlingsstrategi, som kan gøre det muligt at opnå en ændring i tilknytningspersonens mål og planer (Ibid). 21

22 Defensiv udelukkelse Et barn kan have flere arbejdsmodeller af en tilknytningsperson og af sit eget liv. Ifølge Bowlby kan et barn benytte sig af defensiv udelukkelse, når det bliver udsat for omsorgssvigt. Der bliver udarbejdet to arbejdsmodeller, en arbejdsmodel, som er baseret på, at primære omsorgsgiver ikke ønsker, at barnet skal indse de reelle hændelser, og dermed bliver barnets opfattelse af virkeligheden manipuleret. Den anden er baseret på barnets egne erfaringer og oplevelser af virkeligheden. Når en defensiv udelukkelse finder sted, fortrænger barnet sin egen opfattelse til fordel for den primære omsorgsgivers ønskelige virkelighed (Ibid). Vi antager, at et barn i en familie præget af misbrug med stor sandsynlighed vil benytte sig af defensiv udelukkelse. Dette ser vi i dokumentaren (Når det bli'r i familien, 2004), hvor moren, Karen, nægter, at hun har et alkoholproblem, dette begrunder hun med, at hun kan passe sit arbejde, børnene har rent tøj, og der er mad i køleskabet. Hendes opfattelse af virkeligheden forsøger hun at give videre til sine børn, hvorvidt Line godtager Karens opfattelse, kan vi kun gisne om. Dokumentaren er først filmet, efter at Karen er rehabiliteret, og Line har sandsynligvis fået professionelt hjælp til at bearbejde omsorgssvigtet og Karens misbrug, så hun kan godt have benyttet sig af en defensiv udelukkelse under omsorgssvigtet. Vi ved, at Nette og hendes to brødre ikke godtager Karens opfattelse af virkeligheden og yder modstand. Vi hører i udsendelsen, at de tydeligt protesterer eksempelvis ved at smække med dørene. De store børns opfattelse af virkeligheden i Karens misbrugsperiode stemmer ikke overens med hendes opfattelse, da Nette efterfølgende i interviewet fortæller deres reelle opfattelse. Det har vist sig, at Nette og hendes bror har måttet varetage omsorgen af Line som primære omsorgsgivere. Nette og hendes bror har udarbejdet en indre arbejdsmodel af, at Karen ikke kan varetage Lines omsorg, derfor sover de med Line om natten og sørger for, at hun får modermælkserstatning i frygt for, at Karen ammer beruset. 22

23 Mentalisering Mentalisering (Hart, 2008) betegnes som en proces, hvor barnet bliver i stand til at skelne mellem indre og ydre virkeligheder og mentaletilstande hos sig selv og andre. Det er Fonagys (Ibid) opfattelse, at mentalisering er tæt forbundet med personlighedsudvikling, da mentalisering og personlighedsudvikling forgår i relationer med andre mennesker. Igennem denne proces bliver barnet klar over, at dens måde at opfatte verden på ikke nødvendigvis er identisk med andres oplevelse af verden. Mentaliseringsevne giver barnet mulighed for at kunne læse andre menneskers sind og reagere på deres adfærd, men det giver også barnet mulighed for, at handle i forhold til dets forestilling om andre. Dette giver barnet mulighed for at opbygge flere sæt repræsentationer, som kan være konkurrerende, da barnet kan have et ønske om at tilgodese sig selv og andres behov på engang. Når et barn vokser op i en familie præget af misbrug har det ofte ikke mentalt overskud til at indgå i de horisontale relationer. Situationen i hjemmet kræver ofte alle barnets ressourcer til at overleve og bearbejde oplevelserne, hvilket kan skade barnets udvikling af mentaliseringsevne. Mentalisering kan både være en beskyttelses- og risikofaktor for barnets resiliens. Bliver barnet først udsat for omsorgssvigt sent i barndommen, vil mentaliseringsevnen kunne indgå som en beskyttelsesfaktor, da barnet nu har evnen til at forstå primær omsorgsgivers adfærd, denne indlevelsesevne bevirker, at barnet ikke får svækket sit selvværd. Indtræder omsorgssvigten før barnet har udviklet mentaliseringsevnen, bliver dette en risikofaktor, da barnet kan få en opfattelse af, at det er skyld i primær omsorgsgivers adfærd, hvilket kan svække barnets selvværd. Anerkendelse Honneth (Nørgaard, 2005) mener, at det er meget vigtigt med anerkendelse for at kunne udvikle et positivt selvværd. Selvværd bliver ifølge Honneth først muligt, når man opnår anerkendelse i alle 3 sfære, som er: 23

24 Privatsfære Her bliver barnet mødt med anerkendelse emotionelt. Får barnet denne form for anerkendelse, opnår det en selvtillid, som gør, at barnet kan indgå i interpersonelle relationer i andre sociale arenaer. I denne sfære er der også en række krænkelser i form af omsorgssvigt fra nære omsorgspersoner, hvilket resulterer i ringeagtelse, som ender ud i psykisk død. Når barnet bliver omsorgssvigtet, mister barnet tilliden til sig selv og omverdenen, fordi barnet har fået oplevelse af ikke at kunne stole på den nære omssorgsgiver (Killén, 2005). Retsligsfære Her mødes barnet med anerkendelse, denne form for anerkendelse er kognitive, fordi det giver barnet følelsen af at have de samme rettigheder som andre børn. Når barnet opnår anerkendelse, udvikles der selvagtelse. I denne sfære kan krænkelserne være, at barnet ikke bliver anerkendt for deres moralske troværdighed, og at det, der var universale rettigheder, ikke gælder for barnet selv. Så her er der tale om social død Barnet oplever her at blive stigmatiseret (Goffman, 2009), da der ikke regnes med barnets evne, hvilket gør, at barnet ikke opnår de samme rettigheder som andre børn. Solidarisksfære Her mødes barnet med anerkendelse for at være sig selv og være et unikt individ med særegne færdigheder til opretholdelsen af fællesskabet. Ved denne anerkendelse udvikles selvværdsættelsen. I denne sfære kan krænkelsen være, at barnet mister sin status og bliver degraderet i det sociale hierarki og mister sin personlige selvværdsættelse. Hvis barnet har en opfattelse af, at de andre i fællesskabet ikke anerkender barnet som et unikt individ på grund af barnets adfærd, kan det ende ud i, at barnet devaluerer sig selv og påtager sig den rolle fællesskabet har skabt (Madsen, 2005, s ). 24

25 Mestrings- og overlevelsesstrategier For at et barn kan mestre det at være barn og opnå et flow, skal der ifølge Piaget være balance mellem assimilation, som er mestring, og akkomodation, som er udfordring (Edlev, 2008). Når et barn oplever denne balance udvikles der mestringsstrategier (Sørensen, 2007). Et barn, der udsættes for omsorgssvigt, møder for meget akkomodation og for lidt assimilation, hvilket skaber forvirring og kan komme til udtryk ved, at barnet udvikler internaliserede eller eksternaliserede adfærd, for meget akkomodation udvikler overlevelsesstrategier (Ibid). Et barn, der udsættes for omsorgssvigt, bruger mange ressourcer på at mestre eller beherske den situation, de er i for at overleve. Det går ud over deres bearbejdning af oplevelser, og deres følelsesmæssige udvikling går i stå. Det barn, der har tilstrækkeligt med ressourcer, gør ofte, hvad det kan for at klare sig selv og kan tidligt tillære sig kompetencer for at overleve i en familie med omsorgssvigt. Hvornår i opvæksten omsorgssvigten starter, har stor indflydelse på, om barnet udvikler mestrings- eller overlevelsesstrategier. Tilknytningen, som bliver dannet i barnets første leveår, samt hjernens udvikling, vil være medbestemmende på barnets valg af strategier. Det er vores antagelse, at børns overlevelsesstrategier vil blive mere avancerede senere hen i livet, når de bliver udsat for omsorgssvigt. Da barnet, som skrevet i afsnittet om indre arbejdsmodeller, først udvikler indlevelsesevnen i 3-4 års alderen i en optimal familiesituation uden omsorgssvigt. Ved hjælp af indlevelsesevnen erfarer barnet, hvilken adfærd, det skal benytte sig af i forskellige situationer og kontekster for at undgå at komme i en faresituation. Overdreven tilpasse/udagerende strategi Strategierne kan variere alt efter, hvor mange beskyttelsesfaktorer der er hos barnet og i dets miljø fra at være konstruktive til at være destruktive. Overlevelsesstrategier kan deles op i 2 forskellige typer: overdreven tilpasse og den udagerende. 25

26 Killén mener, at de børn, der benytter sig af den overdreven tilpasse strategi, kan deles op i 3 grupper (Killén, 2010 B): 1. Børn, der klarer sig godt, som er aktive og enere : Disse børn er meget ressourcestærke, og de kan leve op til deres forældres forventninger. 2. Børn, der påtager sig en rolle som omsorgsgiver: Disse børn har i tidligt i deres opvækst været nødt til at tage sig af forældrene. 3. Børn, der er passive, ofte tilbagetrukne, underkastende og i ekstreme situationer vagtsomme: Disse børn er ofte triste og tilbagetrukne. Et tegn på at de bruger denne strategi, kan enten være mangel på ressourcer, eller at de bruger deres ressourcer på at bearbejde deres oplevelser. Den type af børn, der benytter sig af den overdrevende tilpasse strategi, besidder ofte en adfærd og nogle færdigheder, som ligger over gennemsnittet for aldersgruppen. Der bliver stillet høje forventninger til dem, og børnene gør, hvad de kan for at imødekomme forældrenes forventninger. Hos denne type børn kan der forekomme nogle pludselige og uventede aggressive udbrud. Vi antager, at det formentligt er på grund af frustration over hele tiden at skulle kontrollere sig selv. Denne type børn vil befinde sig under den tvangsmæssige omsorgsgiver, i det utryg- undgående tilknytningsmønster (Killén, 2010 B, s. 119). Når børn anvender den udadreagerende strategi, er de ofte hyperaktive og har svært ved at lege den samme leg i længere tid af gangen. Ofte ødelægger de legen og læringen for dem selv og de andre børn. De har en meget lav frustrationstærskel, og derfor kan de være meget aggressive. Denne gruppe af børn er nemme at spotte blandt andre børn i institutionerne og vil sandsynligvis kunne findes blandt de manøvrerende og de børn med et desorganiseret tilknytningsmønster (Killén, 2010 B). Børn kan veksle mellem flere forskellige overlevelses strategier. 26

27 Taklingsstrategier Christensen (Christensen, Når far eller mor drikker, 1994) beskriver forskellige taklingsstrategier hos børn i familier præget af et misbrug af rusmidler. Undvigelsesstrategien: Det barn, der anvender denne form for strategi, er i en uafsluttet skilsmisse, her undgår børnene misbrugeren, hvis det er muligt, ellers trækker barnet sig følelsesmæssigt tilbage. Undtagelsesstrategien: Det barn, der anvender denne form for strategi kommer fra en afsluttet skilsmisse og ny familiedannelse, her overses misbruget, og misbruget opfattes som en afvigelse. Trusselsstrategien: Det barn, der vælger denne strategi, er i en symbiotisk familie, derfor kan de vælge at true med at gå hjemmefra, hvis misbruget ikke ophører. Lade sig opsluge-strategien: Det barn, der benytter sig at denne strategi, lever i en kaotisk familie, hvor barnet gør, hvad det kan for at undgå konflikter ved at indfinde sig med misbruget. 27

28 Glemme sig selv-strategien: Det barn, der anvender denne strategi, er i en familie, hvor omsorgsrollerne er byttet om, her forsøger barnet at få misbruget stoppet uden at tænke på sig selv. Isolationsstrategien: Et barn i denne strategi kommer fra en familie, hvor børn bliver overset. Barnet vælger at isolere sig selv og sine følelser for familien og andre voksne. Christensen sætter sine taklingsstrategier op på nogle stereotype familietyper, vi er af den overbevisning, at børn i forskellige kontekster kan benytte sig af alle former for strategier. Ved dette mener vi, at et barn, der lever i en familie med mor og far, hvor far drikker nemt kan benytte sig af undvigelsesstrategien til trods for at familien ikke er en uafsluttet skilsmisse. Thomas (Når det bli'r i familien, 2004) benytter sig af to forskellige strategier, afhængig af om han er hos sin mor eller far. Thomas fortæller, at når han er hos sin far, strejfer han rundt med sine venner for at undgå at være sammen med sin far. Derved benytter han sig af undvigelsesstrategien, hvorimod når han er hos sin mor, benytter han sig af Glemme sig selv-strategien. Thomas påtager sig ansvaret for sin mor som en lille voksen ved at sørge for mad og alkohol til hende og glemmer sig selv. Et barns rolle i misbrugsfamilier Ifølge Wegscheider (Killén, 2010 B) kan et barn i misbrugsfamilier påtage sig tre forskellige roller. Det drejer sig om helten, hvor barnet klarer sig godt, er positiv og lever op til forventningerne, der stilles og holder negative ting for sig selv. Barnet kan også påtage sig rollen som syndebukken, dette barn vælger ofte at melde sig ud af familien, har problemer i skolen og begynder ofte selv at misbruge rusmidler. Den sidste rolle kaldes det glemte barn, dette barn holder sig for sig selv og undgår helt samspil. 28