AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN STU - Dyr og Landbrug

Transkript

1 AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 STU - Dyr og Landbrug Præsentation af værkstedet STU Landbrug og dyr: På værkstedet Dyr og Landbrug får du mulighed for at arbejde med både dyrepasseropgaver og landbrugsopgaver. Dyrene skal have foder og vand. Der skal muges ud og strøes. Hestene skal strigles, fårene skal klippes, klovene beskæres og de små lam skal tilses. Der skal sættes hegn op, og det skal vedligeholdes. På værkstedet er der 92 dyrearter og ca. 350 dyr, og du har mulighed for at arbejde med dem alle. Der undervises i økologi, dyreadfærd, pasning og pleje af dyr. Du har mulighed for at få kørekort til traktor, mens du går på STU Dyr og Landbrug. Vi tager ofte ud og besøger relevante virksomheder, dyrehandler, hestestutterier og lignende. Du vil også modtage undervisning i dansk, matematik og andre fag. Vi modtager ca gæster årligt lige fra børnebesøg, skoler til plejehjem. Værkstedsundervisning: mål, handlinger (hvad, hvordan og hvornår) samt succeskriterier. At eleven får teoretisk og praktisk undervisning indenfor Landbrug og dyr i forbindelse med produktionen. At almene fag som: dansk, matematik samt almene fag At eleven kan få botræning. At eleven præsenteres for forskellige fritidsaktiviteter. At eleven har mulighed for at erhverve traktorkørekort og at værkstedet støtter eleven i det. I værkstedsundervisningen vil jeg opøve en god klasserumskultur, hvor der er plads til alle, alle bliver hørt og alle viser hensyn til andre. Man øver sig i at overholde aftaler, være samarbejdsvillig og tålmodig. Aktuelle emner tages op dagligt, med det formål at eleverne bliver optaget af at følge med i samfundet. Det er min opgave at gøre emnerne nærværende for eleverne. Værkstedslæreren og ekstern underviser giver undervisning i: - Pasning og pleje af dyr - Registrering og mærkning af dyr - Udarbejdelse af foderplaner og fodersammensætning - Undervisning i økologi, dyr og planter. - bæredygtigt landbrug - Aktuelle dyrlægetilkald - Slagtemetoder og anvendelse muligheder af dyret 1

2 - Undervisning i brug af motorredskaber, motorsav, buskrydder, hækklipper - Undervisning i brug og vedligeholdelse af traktor - natur og naturbeskyttelse, planter og dyr - Oprydning og rengøring Det er min plan, når der er elever nok, at vi (STU) aftaler at vi har en dyregruppe for en periode, hvor vi alle arbejder og fordyber os i denne dyregruppe. Eleverne skal søge oplysninger på nettet og andre steder, om dyrets oprindelse, foder og pasnings vejledninger. 1-2 gange pr mdr. er vi ude ved eksterne undervisere. Forud har vi forberedt os, evt. nedskrevet spørgsmål. Efter besøget laves der en evaluering. At eleven deltager aktivt i undervisningen og at han/hun oplever at være betydningsfuld i arbejdet med værkstedets opgaver. At eleven får et indblik i forskellige dyrearter. At eleven udvikler sig og føler sig understøttet i sin målsætning til at komme i job eller uddannelse og være en aktiv samfundsborger. Værkstedsproduktion. Skal produktion, Kan produktion:, handling (hvilken produktioner). At den enkelte elev i produktionen oplever sig selv som en ansvarlig og værdifuld medarbejder. At eleven til fulde forstår værdien af sin tilstedeværelse. At den enkelte elev altid har en reel arbejdsopgave at tage sig til, også når værkstedslæreren i kortere eller længere til ikke er til stede. Værkstedets kerneopgaver tilrettelægges så den enkelte elev deltager i flest mulige opgaveløsninger. Undervisningen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem teori og produktion. Vi producerer og leverer kød til skolens kantine. Alle elever deltager i rengøring, både på værkstedet og de aftalte fællesområder. Ældre elever med erfaring kan virke som instruktører for nye elever. Vi har følgende skal opgaver dagligt: Vi renser ud ved dyrene. Vi fodrer dyrene. Vi vasker og rengøre staldene. Vi passer og plejer dyrene, vi strigler, renser og klipper hove. Vi sygdomsbekæmper og vaccinerer. Vi vedligeholder volierer og terrarier. Vi henter foder. Vi har børnebesøg 1-2 gange om ugen sammen med Grøn pædagog. Der stiller vi heste til rådighed, og vi fortæller om dyrene, tager slanger ud som børnene kan holde. Vi kører med hestevogn og har ponytræk med børnene. 2

3 STU og dyrepasser vil i 2015 få besøg af grupper til rundvisninger, hvor vi vil fortælle om vores dyr. Denne rundvisning deler vi. Vi slår græs ned under hegn i sommer mdr. Vi kører vand på foldene til dyrene. Vi rengør toiletter og grupperum. Vi vedligeholder hegn på folde. Vi vedligeholder vores maskinpark. Vi modtager grupper til rundvisning og fortæller om vores dyr. Vi maler og kalker vores stalde. Vi klipper får. Vi øremærker vores geder, lam og kvæg. Eleven oplever en glæde ved produktionen, lyst til at komme og være en del af fællesskabet. Eleven styrker sin selvtillid og udvikler sine kompetencer. At eleven altid er beskæftiget med noget. Eleven tager ansvar og viser, at arbejdet bliver gjort, også uden direkte lærerinvolvering. Morgensamling et med morgensamlingerne er, at alle elever og ansatte får en god start på dagen. En god start indebærer, at man får et godt morgenmåltid, bliver klar til dagens udfordringer samt bliver sat ind i dagens opgaver, får et overblik over dagen. Værkstedslæreren bruger morgensamlingen til at styrke elevernes fællesskab. Morgenmaden indtages mellem kl , mellem snakkes der om dagens opgaver. De daglige opgaver i de forskellige anlæg fordeles ud på eleverne. Er der emner eller episoder, som er vigtige at få debatteret, vil dette blive gjort. 5 spørgsmål der dagligt vil blive vendt og stillet. 1. Er der nogen der har behov for en snak efter morgensamlingen? 2. Har I noget til afviklingen af dagen i dag? Noget vi skal være opmærksomme på. 3. Hvordan synes I at dagen gik i går? Har I noget at tilføje. 4. Praktik og afspadsering/ferie gennemgås. Torsdag gennemgås vagtplanen. 5. Hvad har I lært i går? At eleverne og ansatte får en god start på dagen. At eleverne får energi og lyst til at arbejde med dagens opgaver. At eleverne bliver klogere på vigtigheden af, at starte dagen med et godt morgenmåltid. At eleverne får styrket deres sociale sammenhold med andre elever. At elever bliver mere bevidste om egen læring. 3

4 Praktik, handlinger (hvordan, hvor og hvornår) samt succeskriterier. At eleverne får afprøvet deres praktikønsker. At praktikken motivere og styrker eleverne til at nå deres mål, samt er en afklaring og evt. justering i forhold til deres job/uddannelsesønske. Praktikken gives individuelt. Praktik hos ekstern arbejdsgiver sker i samråd med UU, og er beskrevet i elevens uddannelsesplan. Intern på skolen kan mindre praktikforløb aftales mellem værkstedslærerne og STU- eleven. Efter praktikken laves en evaluering, som skrives ned. At eleverne får positiv tilbagemelding fra praktikstederne. At eleven har fået en positiv oplevelse. At de bliver afklaret i forhold til den videre uddannelse. At eleven afprøver sine kompetencer Uddannelsesplan At eleven og læreren har dokumentation for elevens forløb på skolen, så dokumentationen kan bruges som pejlepind, for at se om eleven arbejder i den retning, som blev aftalt med UU. Uddannelsesplanen bliver justeres årligt i samråd med UU. At eleven forlader skolen med et STU kompetencebevis. At eleven får dokumentation for varighed, indhold og resultat af det forløb, som eleven har deltaget i på skolen. Elevsamtaler med holdlærer holdes hver 3.mdr. Vejledersamtaler holdes hver 6.mdr. UU samtaler holdes mindst en gang årligt. At vi har føling med eleven og dennes velbefindende. At eleven er tryg og har tillid til lærer og vejleder. At eleven bliver bevidst om egen udvikling. Undervisningsmiljø: mål, handlinger (det sociale og fysiske miljø på værkstedet, sikkerhed og energi), samt succeskriterier. At skabe en tryg og åben stemning på værkstedet der gør: At alle elever bidrager i samtalerne på værkstedet og at oplever møder anerkendelse og accept. At alle elever føler sig inspireret til at gå i gang med dagens opgaver. 4

5 Et undervisningsmiljø med en god omgangstone. At man har respekt og har en tolerance overfor hinanden Et værksted der er rent og velholdt. Et værksted, hvor alle materialer og værktøj har en plads. Vi spiser alle morgenmad sammen i grupperummet. Siger godmorgen til hinanden og ser om alle har det godt. Kan gribe hurtigt ind i tilfælde af mobning. Undervise differentieret, så opgaverne passer til eleven. Instruerer eleven i sikkerhed og miljø, forud for en opgave hvor der kræver sikkerhedsinstruktion. Bæredygtighed er på STU dyr og landbrug nøgleord, hvor miljø, økologi, sundhed, motion og godt sammenhold, giver trivsel på holdet. Eleverne motiveres til at anvende arbejdstøj, der passer til opgaven. Der undervises i skolens sikkerhed og sundhedspolitik i tilknytning til produktion og praktiske arbejdsopgaver. Skolens sikkerhedsrepræsentant kommer og gennemgår sikkerhed på værkstedet. At eleven får lyst til at komme hver dag og deltage aktivt i hverdagen. At eleven bliver miljøbevidst. At eleven bliver økonomisk bevidst om foderdosering. At ulykker undgås. At de opnår forståelse for at spare på ressourcerne og tænke på miljøet. Sundhed: mål, handlinger og succeskriterier (værkstedet vælger hvilke aspekt(er) af sundhed, som fx kost, motion, døgnrytme, adfærd og misbrug). At elevernes sundhedstilstand forbedres. At eleverne bliver bevidste om hvad sundhed kan betyde for deres velbefindende. At eleverne bliver bekendte med konsekvensen af forskellige former for misbrug. Vi er daglig rundt ved dyrene og får derved både frisk luft og lidt motion. Der er forskellige arbejdsopgaver som giver fysisk motion, som daglig udmugning. STU- holdet er fast en gang om ugen i motionsrum. Eleverne opfordres til at deltage i forskellige motions aktiviteter i fritiden. Læreren kan deltage i starten, indtil eleven er tryg derved. Vi har fokus på Økologi. Køber økologiske varer til morgenmad, og besøger økologiske landmænd. Vi modtager undervisning fra misbrugskonsulenten på skolen, i faren ved at indtage rusmidler. Sundhed og trivsel er vigtig for STU. I hverdagen forsøger vi i fællesskab at forbedre vores dårlige vaner, i.f.t. kost og motion. Emnerne debatteres dagligt. At eleven får mere energi og overskud i hverdagen. At eleven ved hvad han/hun selv kan gøre for bedre sundhed. 5

6 Hygiejne: Ugeskema og årsplan Den enkelte elev skal kunne orientere sig om, hvad der skal ske i ugens løb. Ligeledes skal det være muligt at tilrettelægge sin tid ud fra hvilke arrangementer, der skal deltages i på skolen i årets løb. Dagligt skemaet vil stå på tavlen og bruges til at planlægge dagen. Ugeplan modtager eleverne om torsdag / fredag, således de kan planlægge den kommende uge. Eleverne kan altid vende tilbage til tavlen, og se hvilken opgave de er sat på. Det sikrer mere overskuelighed. Årskalenderen hænger i grupperummet, og kan benyttes når der planlægges på værkstedet. At alle elever har en forudsigelig og tryg hverdag. Skema for en uge: Uge 39 STU Dyr og Landbrug. Mandag Morgenmad Dyr fodring Læringsvejledning Frokost Traktorlære Tirsdag: Morgenmad Rengøring Dyr - tilsyn Frokost Landbrug Onsdag: Morgenmad Dyr Læringsvejledning Frokost Motion Torsdag: Morgenmad Dyr fodring Læringsvejledning Frokost Motion 6