Bygge og Anlæg. Præsentation På værkstedet Bygge og Anlæg arbejder vi med opgaver inden for byggeriet, mest tømrer og snedkerfaget.

Transkript

1 AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2013 Bygge og Anlæg Præsentation På værkstedet Bygge og Anlæg arbejder vi med opgaver inden for byggeriet, mest tømrer og snedkerfaget. Vi udfører en lang række forskellige bygge- og renoveringsopgaver. Det foregår primært på skolens område såvel indendørs som udendørs. Her er nogle eksempler på, hvad vi arbejder med: ombygning af gamle landbrugsbygninger til undervisningslokaler. udskiftning af døre og vinduer. opsætning af lofter. lægning af gulve og tag. Da vi arbejder med både små reparationer og større byggeopgaver, giver det eleverne et realistisk billede af, at arbejde som håndværker. Læringen og udviklingen foregår i videst muligt omfang, mens eleverne selv efter instruktion løser de praktiske opgaver. Værkstedsundervisningen bygger på elevernes aktive medvirken i udførelsen af arbejdet, som er et værktøj til at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kvalifikationer. Der lægges i høj grad op til, at eleven tager ejerskab overfor de stillede opgaver. Derved opnås en arbejdsglæde og stolthed i det, at færdiggøre et projekt. Værkstedets uddannelsestilbud tager så vidt muligt udgangspunkt i den enkelte elevs udfordringer og styrkesider. Værkstedet har en tømrerlærling, som startede i december 2010 og er færdiguddannet tømrer til oktober Værkstedsundervisning Eleven deltager aktivt i praktisk undervisning indenfor håndværksfagene Der arbejdes og undervises ud fra, hvilke opgaver værkstedet på tidspunktet har gang i. I relation hertil kan der tilrettelægges specielle opgaver til den enkelte elev, hvis denne ønsker det eller værkstedslæreren finder det nødvendigt. Hvis eleven ønsker dette, kan der tilbydes opgaver indenfor tegningslære. Eleven undervises i praktisk dansk, matematik og der lægges op til deltagelse i debatter, i relation til eller under selve produktionen på værkstedet. er Værkstedslæreren giver eleven bred indsigt i det, at fungere som håndværker på arbejdsmarkedet på så lige vilkår som overhovedet muligt. Lige fra forarbejdning, deltagelse i og udførsel af et stykke arbejde, til mødetider og omgang med kollegaer. Værkstedslæreren kan undervise i tegning og tegningsforståelse samt priskalkulation, hvis dette skønnes nødvendigt for den enkelte elev vil ikke som udgangspunkt have tegningslære på programmet, da vi skal have indhentet et stort efterslæb på renoveringen af skolen. Arbejdet tilrettelægges, så eleverne opnår kendskab til og følelsen af, at indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab og samarbejde med andre elever og værkstedslærere. Værkstedslæreren deltager undervisende i arbejdet på lige fod med eleverne. Læringsvejlederen underviser eleverne hver torsdag fra Størstedelen af eleverne opkvalificeres til uddannelse eller job og danner sig et realistisk billede, af det at være håndværker på en byggeplads. 1

2 Værkstedsproduktion At tilrettelægge/udføre arbejdet samt kompetencegivende praktiske opgaver, så der tages hensyn til alle elever. Uanset hvilke forudsætninger eleverne kommer med, skal alle kunne deltage i ovennævnte. Afhængig af elevtallet tilrettelægges der en arbejdsrytme som sikrer, at eleverne oplever forskellige byggeopgaver under opholdet på værkstedet. Bygge og Anlæg skal i det omfang, det er muligt vedligeholde og renovere skolens bygninger. Primært tømrer og snedkerarbejde. Bygge og Anlæg kan undtagelsesvis udføre mindre eksterne opgaver, når der er tid til det. Andre faglige kompetencegivende opgaver, som kan blive oprettet afhængig af elevantal omfatter diverse skære- saveøvelser, eller lignende værktøjs/materiale lære. Værkstedslæreren deltager som medarbejdende underviser. Derved opnås god kontakt og læring til den enkelte elev. At eleverne oplever, at de kan mere end de forventede. At størstedelen af eleverne har fået lyst til at påbegynde uddannelse eller job indenfor byggefagene. At alle elever føler, at de er på arbejde og er bevidste om, hvad der skal produceres. At dagligdagen på værkstedet er effektiv og spildtid undgås. Pauser At få et pusterum/frirum imellem produktioner og undervisning, til at koble af og samle ny energi og fokus, samt til at styrke elevernes trivsel. Bygge og Anlæg har to spisepauser kl og Disse pauser bruges udover, at være et frirum for den enkelte elev, også til at styrke sammenholdet på tværs af værkstedet. Vi snakker ofte om samfundsrelaterede temaer og dagens produktion under disse pauser. Vi spiser altid sammen og der lægges vægt på en rolig og positiv stemning ved bordet. Derudover har man som elev egen tid til refleksion over dagen i følgende tidsrum (Omklædning til arbejdstøj og afrydning af morgenbordet) Der er fra værkstedslærerens side stor fokus på, at man som elev selv overholder de gældende tider. At eleverne får en god oplevelse af en pause/egen tid. Hvor de tydeligt fornemmer forskellen imellem, hvornår man arbejder og har pause/egen tid. Ligesom de stifter bekendtskab med vigtigheden af selv, at overholde de gældende tider. Praktik & Kombinationsforløb Størstedelen af eleverne på Bygge og Anlæg opkvalificeres gennem deres tid på værkstedet, så et praktikforløb i en privat virksomhed kan gennemføres på en tilfredsstillende måde for både elev og arbejdsgiver. At eleverne gennem det antal udbudte kombinationsforløb fra erhvervsskoler, bliver mere afklarede omkring deres valg af uddannelse. 2

3 Værkstedslæreren ligger meget op til elevdeltagelse i erhvervs-praktikophold. Der aftales praktikforløb når elev og lærer gennem afklaring mener, at eleven er klar til det. Eleven skal på det tidspunkt være klar til at gennemføre praktikken, som et led i afprøvningen af uddannelses- og erhvervsvalg. Der kan gennemføres op til 4 ugers erhvervs-praktikophold inden for hvert påbegyndt halvår, som et led i afprøvningen af elevens uddannelses- og erhvervsvalg. Praktikopholdet aftales med den enkelte elev i forbindelse med ajourføringen af elevens forløbsplan. Praktikforløbene skal så vidt muligt rettes direkte mod den erhvervs- og uddannelsesretning, som eleven forventer at fortsætte med efter opholdet på Elsesminde Odense Produktions-Højskole. Værkstedslæreren og eleven finder i fællesskab en virksomhed, som tilbyder, hvad eleven forventer af et praktikophold. Under praktikforløbet besøger værkstedslæreren praktikstedet minimum en gang. Dette gøres for at sikre en god praktikoplevelse for alle involverede parter. Afhængig af elevens situation skal det tilstræbes, at anvende hele den tilladte praktikperiode for alle værkstedets elever. Evaluering af praktikforløbet indskrives i forløbsplanen. Værkstedslæreren opretter og ajourfører et praktikkartotek, for at finde egnede virksomheder, der stiller relevante opgaver, til lige netop vores elevgruppe. Elev og værkstedslærer bliver i fællesskab enige om elevens deltagelse i et kombinationsforløb på erhvervsskoler. Der udbydes normalt to kombinationsforløb om året, hvis elevantallet er til det. Et om foråret og et om efteråret indenfor tømrerfaget. Eleverne møder op på praktikforløbene til tiden og er engagerede. At virksomhederne som tager imod vores praktikanter, stiller relevante opgaver til eleverne, så deres interesse og motivation for faget er intakt eller stigende ved tilbagekomsten. At kombinationsforløbene er spændende for vores elever, så de får en god oplevelse af, at være elev på en erhvervsskole. At kombinationsforløbene gennemføres på en tilfredsstillende måde for eleverne. Forløbsplan, kompetencebevis og realkompetenceafklaring Forløbsplaner. At værkstedslæreren hurtigt bliver bekendt med eleven, og danner sig et billede af hvordan, og hvor der skal sættes ind, for at skabe de bedste resultater. De løbende kommentarer skal afspejle, hvordan elevens ophold på værkstedet, i eventuel praktik og på skolen generelt forløber. Det er elevens forløbsplan og eleven er bekendt med alt der skrives i den. Inden for elevens første to dage på værkstedet skal værkstedslæreren sammen med den nye elev afholde en startsamtale og derved påbegynde forløbsplanen. Ved startsamtalen aftales første dato for næste forløbssamtale imellem elev og værkstedslærer, som holdes under det daglige arbejde. Ved hver forløbssamtale aftales den næste. Værkstedslæreren skriver referat af samtalen i elevens forløbsplan og eleven godkender alt det skrevne. Værkstedslæreren skriver i elevens forløbsplan efter behov, dog mindst hver 3. måned i forbindelse med forløbssamtalen. Eleven og værkstedslæreren udfærdiger ved elevens ophør på værkstedet, igennem en afslutningssamtale et kompetencebevis. Dette kompetencebevis udleveres til eleven snarest muligt herefter. 3

4 At eleverne har en god oplevelse ved at samtale og aftale noget med sin værkstedslærer. At eleverne løbende kan følge deres egne forløb på værkstedet og eventuelt gøre indsigelser. At vejledere og andre værkstedslærere ved eventuel værkstedsskift eller lignende, hurtigt danner sig et indtryk af eleven. Realkompetenceafklaring Inden for de første tre måneder af opholdet på skolen, foretages der en indledende afklaring af elevens faglige og sociale kompetencer. Afklaringen sker i det forpligtende arbejdsfællesskab på værkstedet. Inden for de to typer kompetencer beskrives elevens styrkesider samt udviklingspunkter, og der arbejdes løbende med dem. er Der arbejdes med realkompetenceafklaring af den enkelte elev. Dette arbejde tilrettelægges fire gange årligt, hvor eleverne kommer til samtale hos værkstedslæreren. Der sker en løbende dokumentation af elevens kompetenceudvikling i forløbsplanen, ligesom social og faglig delmål vil stå på tavlen ud, for hver enkelt elev. Derved synliggøres for eleven, hvad han eller hun skal have fokus på, f.eks. fremmøde eller fastholdelse af opgaveløsning. Eleven bliver bevidst om egen kompetenceudvikling. Værkstedslæreren tilstræber at arbejde skriftligt med realkompetenceafklaring, så hver elev får fire komplette vurderinger under deres ophold på skolen hvis man er elev et år. Undervisningsmiljø Et undervisningsmiljø hvor den unge gennem produktionspædagogikken produktion, undervisning, vejledning og fællesskab - får personlige, sociale og faglige kompetencer, så han/hun kan gennemføre en uddannelse eller fastholde et job. Et undervisningsmiljø, hvor det er en naturlig ting for eleven at komme i og føle, at man lærer noget. Det skal være et trygt sted, hvor sikkerheden er i top, hvor vi sorterer vores affald og forstår, hvorfor arbejds- og kollegial trivsel er så vigtig. At alle elever går fra Bygge og Anlæg med en viden om, hvor og hvordan man kan søge hjælp i forbindelse med misbrug af den ene eller anden slags. At man er velkommen på Bygge og Anlæg, lige gyldigt hvor man er født i verden og hvilken religion man tilhører. At undervisningen bliver gennemført uden unødige provokationer, mobning eller vold. At værkstedslæreren altid har en finger på pulsen, ved hvad der rører sig, og forsøger at forebygge konflikter i at opstå. I tilfælde af konflikter bliver der talt ud og taget hånd om dem med det samme de opstår. At ingen ulykker sker, mens man er elev på Bygge og Anlæg. At eleverne bliver bekendt med deres helt egne læringsstile gennem se/røre/høre/gøre metoden. At læreren forsøger og formidle sin viden efter se/røre/høre/gøre metoden. På Bygge og Anlæg er vi glade og vil hinanden det godt! er Det skal frem for alt være sjovt at komme på Bygge og Anlæg for at lære. I den humørfyldte hverdag er det sjovere at lære og være ung. Der er smil på læben hos værkstedslæreren. Vores mere ligeværdige stemning på værkstedet, giver eleverne lysten og motivationen til at møde op, deltage aktivt og lære noget. Vi vil på Bygge og Anlæg have en værkstedskultur, der via åbenhed, sammenhold og forståelse for hinanden, kan sige velkommen til alle. Da vi har tosprogede elever, er der åbnet for en smule arabisk tale på værkstedet. For eksempel velbekomme og farvel er tilladt at sige hos os. Der tages klart og omgående afstand fra enhver form for diskriminerende omgangstone på værkstedet. Værkstedslæreren tilbringer stort set hele sin 4

5 tid med eleverne og bliver derfor en naturlig del af gruppen. Derved forebygges en stor del af de konflikter, som måtte opstå som følge af mobning, provokationer eller vold. Da værkstedslæreren deltager som undervisende medarbejder, sikres der så meget demokrati på værkstedet som muligt. Med andre ord, værkstedslæreren vil aldrig sætte en elev til en opgave, han ikke selv ville deltage aktivt i, eller gå foran i udførelsen af. Vi vil have et undervisningsmiljø, der tager afstand fra misbrug. At man har forståelse for hinanden og deres udfordringer på området. At eleverne ved, de kan få samtaleforløb hos en psykolog i skoletiden. Ved valg af materialer, skal det undgås at anvende materialer der forurener naturen. Vi vil genbruge mest muligt, men ikke oparbejde et større lager end vi bruger. Vi vil som hovedregel bruge af lageret, inden vi køber nye materialer. Indenfor den første uge vil nye elever se, bruge og få instruktion i el-værktøjet og stilladset der bruges på værkstedet. Værkstedslæreren har en sikkerhedsmappe, hvor eleven og værkstedslæreren skriver under på, at eleven har modtaget en instruktion i anvendelse af det forskellige el-værktøj de bruger i det daglige arbejde. Der vil altid blive fulgt op på det tidligere lærte indenfor sikkerhed. At vi alle hjælper og minder hinanden om, hvor vigtigt sikkerhed er indenfor håndværksfagene, så der ingen ulykker sker. Vi vil som hovedregel altid sortere vores affald (gips - isolering jern træ og lignende), for at gøre arbejdet lettere for renovationsfolkene på skolen. Sikkerhed /sundhed og rengøring / hygiejne indgår som en væsentlig del af det, at være på værkstedet. På Håndværkergården lærer man, at gøre rent på diverse fællesarealer, omklædningsrum og toiletter. Dette arbejde foretages mandag i ulige uger imellem Værkstedet/arbejdspladsen friholdes for materialer og uvedkommende genstande, som ikke har direkte med produktionen at gøre. Ved arbejdstids ophør ryddes der op, så man er klar til næste dags arbejde. Man lægger værktøjet til side, så man ved hvor det findes dagen efter. Der gøres rent i normalt omfang. Al yderlig oprydning tages som en væsentlig arbejdsopgave i løbet af dagen eller i forbindelse med afslutningen af en opgave. Det forventes, at eleverne anvender det udleverede arbejdstøj i forbindelse med arbejdet på værkstedet. Hvis ikke, så skal deres egen påklædning være af en hårdfør lignende kvalitet og sikkerhedssko bruges altid. Som hjælp til afklaring af især meget uafklarede elever, benyttes afklaringsredskabet min fremtid. Denne hurtige afklaringstest har vist sig meget nyttig. At eleven ved ophør har haft en god oplevelse på Bygge og Anlæg. At eleven følte der var plads til ham/hende, lige gyldigt hvilke forudsætninger de startede fra. At eleven ikke følte forskelsbehandling fra værkstedslærerens side under opholdet, men blev taget imod og sagt farvel til på en venlig og åben måde. Sundhed At vi skaber et undervisningsmiljø, som appellerer til sund livsstil, bl.a. via kost, motion og hensigtsmæssig døgnrytme. At eleverne bliver mere bevidste om deres vaner, både i og udenfor skolen angående de ydre rammer, der kræves for at holde et job som håndværker. Her menes især vigtigheden af 7 8 timers søvn, sund kost, motion og generel trivsel. 5

6 Værkstedet tilbyder et varieret morgenmåltid. Værkstedslæreren opfordrer eleverne til at udnytte det varierede og gode tilbud, vi har ved vores middagsmåltid. Som elev på skolen er diverse usunde kioskbesøg og nydelse af sodavand ikke tilladt. Der vil dog altid være vand i vandbeholderen. At vi i forbindelse med eventuel spildtid eller lignende spiller fodbold, bordtennis eller laver andre motionsgivende aktiviteter. At eleverne bliver mere bevidste om at få nok søvn, mere motion og sund mad, betyder mindre sygdom, mindre irriterende klokken 14-træthed, et bedre humør og mere overskud i hverdagen. Ugeskema og årsplan Værkstedets elever skal være velorienterede og deltage aktivt i hverdagen på værkstedet. Lige fra generel håndværksmæssig produktion, til almindelige rengøringsjobs. De skal have mulighed for at tilrettelægge deres tid ud fra en oversigt over hvilke arrangementer og aktiviteter de skal deltage i. Hver morgen når eleverne går ud til dagens opgaver, ved de hvad vi skal lave og hvor. Værkstedslæreren og eleven, vil så vidt muligt prøve at finde delmål for dagen, så eleven ved hvor meget, der gerne skal laves i løbet af dagen. At eleverne kan udfylde en arbejds- og timeseddel. Værkstedslæreren holder hver mandag morgen en ugebriefing, hvor der orienteres om væsentlige aktiviteter og møder i løbet af ugen. Hver morgen resten af ugen startes med en hvad skal ske i dag, så alle elever ved hvad dagen bringer. Værkstedet udfærdiger et ugeskema over værkstedets aktiviteter og retningslinjer omkring sygdom og mødetider mm. Nye elever vil gennemgå ugeskemaet med værkstedslæreren på startdagen, som en del af opstartssamtalen. Ligesom der altid vil hænge et eksemplar på opslagstavlen i vores grupperum. Da Bygge og Anlægs-værkstedet er et omstrejfende værksted, laves der ikke specifikke ugentlige planer. Ved dagens ophør bestræber vi os på, at mødes i grupperummet til en snak om dagen og udfyldning af en time- og arbejdsseddel, som forefindes i grupperummet. Her udfylder eleven timeantal, samt primære arbejdsopgaver i løbet af dagen. Dette giver en god øvelse for eleven i at udfylde sådan en arbejdsseddel og reflektere over sin dag. Det giver værkstedslæreren en god indgangsvinkel til dialog med eleven om diverse arbejdsopgaver. Årsplanen udfærdiges i henhold til skolens og værkstedets aktiviteter. Årsplanen opsættes synligt i værkstedets grupperum. Her vil eleverne kunne se alle de aktiviteter og møder, som berører dem, eller deres værkstedslærer. Værkstedslæreren informerer løbende eleverne om indholdet. At eleverne har opnået kendskab til planlægning af deres nærmeste daglige fremtid. At eleverne kan skrive arbejdssedler og reflektere over, hvad man lavede i løbet af dagen. Samtidig at de bliver mere beviste om, at der sættes nogle krav til at være håndværker. Møde til tiden, komme hver dag og deltage i arbejdet. 6