AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015

Transkript

1 AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Dyrepasser Præsentation af værkstedet Dyrepasser er et værksted med et stort dyrehold. Lige fra produktionsdyr til Zoo dyr. Vi har ca. 100 dyrearter fordelt på ca. 350 dyr. Vi uddanner Dyrepasser med speciale i zoologiske dyr. Pt. Har vi en dyrepasser lærlinge med speciale zoologiske dyr. En dyrepasser assistenter med speciale zoologiske dyr To EGU lærling med speciale i zoologiske dyr. På Dyrepasser får du mulighed for, at afprøve dig selv i pasning og pleje af krybdyr, og mange andre forskellige zoologiske dyr. Du kan også blive afprøvet i pasning og pleje af mange forskellige andre dyr, inden for landbrugsdyr fra heste til svin, får, geder, lamaer og kvæg. Dyrene skal passes med foder og vand. Der skal muges ud og der skal strøs. Hestene skal strigles og rides, og de skal køres med hestevogn. Fårene og Lamaer skal klippes, klovene beskæres og de små lam skal passes. Indhegningen skal tilses og vedligeholdes. På Dyrepasser undervises der i økologi og dyreadfærd, pasning og behandling af dyr, dyrepsyke og at få fritid, og egne dyr, til at harmonere og styrke ens hverdag. Elever med stor interesse for dyr, vil ofte fortsætte på Kold College eller Organia Hansenberg. Elever med dyr som interessefelt får en større viden omkring dyrene, og kan derefter i langt større grad omgås og få glæden af dyr i deres liv. Det giver et godt selvværd at have styr på f.eks. en hest, eller pasning af et kæledyr. Der forlægger et undervisningsskema hver mdr. Vi tager 1 til 2 gange om mdr. på besøg hos f.eks. landbrug, Kvægbesætninger, Heste stutterier, Slagterier, Zoologiske haver, Fjord & Bælt, Minkfarme, Fugle-parker, Lama farm, Zoologisk museum, Slotsbesøg og den Fynske Landsby for at få ekstern undervisning. På Dyrepasser keder man sig aldrig, der er altid noget spændende at arbejde med. 1

2 Værkstedsundervisning: mål, handlinger (hvad, hvordan og hvornår) samt succeskriterier. At eleven får teoretisk og praktisk undervisning indenfor Landbrug og dyrepasser i forbindelse med produktionen. At almene fag som: dansk, matematik og IT integreres i produktionen. I værkstedsundervisningen vil vi tale om evnen til, at give og modtage konstruktiv kritik, overholde aftaler, have tålmodighed, være samarbejdsvillig, ansvarsfuld og være bevidst om kvalitet. Som en del af den daglige undervisning tages forskellige aktuelle emner op. Hvis der f.eks. har været en begivenhed fremme i pressen, tages den op sammen med eleverne, med det formål at give dem mulighed for at følge med både i den lokale, den nationale og den internationale udvikling og debat. Værkstedslæreren og ekstern underviser giver undervisning i: - Pleje og pasning af heste og æsler (herunder skoning og tilretning af hove). - Pleje og pasning af får/lama og geder (herunder klipning, øremærkning, retning af klove og negle). - Pleje og pasning af svin (herunder øremærkning). - Pleje og pasning af kvæg (herunder øremærkning). - Pleje og pasning af hunde og katte her under træning af dem. - Pleje og pasning af mange arter indenfor eksotiske dyr. - Udarbejdning af foderplaner. - Foderkvaliteter/sammensætninger. - Kørsel med hestevogn. - Økologi. - Førstehjælpsbevis. - Undervisning i brug af motorsav. - Dyrlægen underviser i aktuelle behandlinger som kommer hen af vejen. - Undervisning i slagtemetoder. - Planter og natur. - Oprydning og rengøring. - Eleverne får en opgave for, om et dyr en gang om mdr. hvor de skal finde oplysning om det. De skal udarbejde en pasnings- og pleje vejledning. De skal finde ud af dyrets oprindelse. De elever der ønsker at fremlægge for klassen gør det. Eleverne må gerne løse det i grupper eller individuelt. Der undervises med brug af diverse spil på en sjov måde. Det spil der bl.a. bruges er dyrequiz og kend dit ego. Vi har ekstern undervisning 1-2 gang om mdr. Ekstern og intern undervisning er planlagt til om tirsdagen. Efter hvert besøg får eleverne en opgave der relater til besøget. De elever, der er boglige svage, hjælpes af vores læringsvejleder eller lærer. Eleven styrker sin motivation til at fortsætte sit uddannelsesforløb og fastholde dette. At eleven deltager aktivt i undervisningen og at han/ hun oplever at undervisningen er værdifuld og spændende. Eleverne får glæde ved dyrene, og kan se at de trives ved den pasningsform vi har valgt. At elverne får et indblik i alle vores dyrearter, lige fra pasning af dyrene, til dyrenes oprindelsesland. 2

3 Værkstedsproduktion. Skal produktion, Kan produktion:, handling (hvilken produktioner). At den enkelte elev i produktionen oplever sig selv, som en ansvarlig og værdifuld medarbejder. At eleven til fulde forstår værdien af sin tilstedeværelse. At den enkelte elev altid har en reel arbejdsopgave at tage sig til, også når værkstedslærerne i kortere eller længere tid ikke er til stede.. Værkstedets kerneopgaver (produktion) tilrettelægges, så den enkelte elev deltager i flest mulige opgaveløsninger. Produktionen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem produktion og teori, som integreres i det praktiske forløb. Vi producerer og leverer kød i form af lam og kvæg til skolens kantine. Alle elever deltager ligeledes i rengøringen, både på værksted og det aftalte fællesområde. Produktionen skal tilrettelægges så der til enhver tid er rutinemæssige opgaver, som de ældste og mest erfarne elever, delvist selvstændigt kan udføre mens de samtidigt virker som instruktører for nye og uerfarne elever. Vi deltager hvert år i juni på det fynske dyrskue. Vi er en del af Elmelund Skovprojektet, hvor vores dyr bliver brugt til naturpleje. Den gode grundstemning skal være toneangivende i det daglige undervisningsmiljø. Alle opgaver bliver løbende skrevet på vores tavle i den blå stald. Vi har følgende skal opgaver dagligt: Vi renser ud ved dyrene. Vi fodrer dyrene. Vi passer og plejer dyrene, vi strigler, renser og klipper hove. Vi klipper får. Vi øremærker vores geder, lam og kvæg. Vi sygdomsbekæmper og vaccinerer. Vi vedligeholder volierer og terrarier. Vi henter foder. Vi har børnebesøg 2-4 gange om ugen sammen med Grøn pædagog. Der stiller vi heste til rådighed, og vi fortæller om dyrene, tager slanger ud som børnene kan holde. Vi kører med hestevogn og har ponytræk med børnene. Vi på Dyrepasser modtager gæster til rundvisning og formidling i grupper på min 10 personer. Vi slår græs ned under hegn i sommer mdr. Vi kører vand på foldene til dyrene. Vi rengør toiletter og grupperum. Vi vedligeholder hegn på folde. Vi vedligeholder vores maskinpark. Vi vasker og rengøre staldene. Vi maler og kalker vores stalde. Vi tilser dyrene på Elmelundskoven. Vi afhenter grønsager. Eleven oplever en glæde ved produktionen, lyst til at komme og være en del af fællesskabet. Eleven styrker sin selvtillid og udvikler sine kompetencer. At eleven altid er beskæftiget med noget. Eleven tager ansvar og viser, at arbejdet bliver gjort, også uden direkte lærerinvolvering. 3

4 Morgensamling: et med morgensamlingerne er, at alle elever og ansatte får en god start på dagen. En god start indebærer, at man får et godt morgenmåltid, bliver klar til dagens udfordringer, samt bliver sat ind i dagens opgaver. Morgenmaden indtages mellem kl :15. mellem 8:15-8:30 snakker der i fællesskab om dagens opgaver. De daglige opgaver i de forskellige anlæg fordeles ud på eleverne. Er der emner eller episoder, som det er vigtigt at få debatteret, vil dette blive gjort. 5 spørgsmål der dagligt vil blive vent og stillet. 1. Er der nogle der har behov for en snak efter morgen samlingen. 2. Har i noget til afviklingen af dagen i dag. Noget vi skal være opmærksomme på. 3. Hvordan synes i at dagen gik i går. Har i noget at tilføje 4. Praktik og Afspadsering/ferie gennemgås. Torsdag gennemgås vagtplanen. 5. Hvad har i hvert i sær lært i går. At eleverne og ansatte får en god start på dagen. At eleverne får energi og lyst til at arbejde med dagens opgaver. At eleverne bliver klogere på vigtigheden af, at starte dagen med et godt morgenmåltid. At eleverne får styrket deres sociale sammenhold med andre elever. At elever bliver mere bevist om egen læring. Praktik og kombinationsforløb; mål, handlinger (hvordan, hvor og hvornår) samt succeskriterier. Praktik At eleverne får afprøvet deres praktikønsker. At praktikken kan lede til en afklaring af fremtidige uddannelses og erhvervsvalg. Praktikken gives individuelt. Elevens ønsker om et specielt sted i praktik tilgodeses så vidt muligt, dog tages der hensyn til den enkelte elevs kompetencer og kvalifikationer ud fra praktikønsket, så eleven så vidt muligt sikres en positiv oplevelse. 3 uger før praktikperioderne, går eleverne i gang med at nedskrive 3 praktikønsker, set ud fra interesser, uddannelsesfremtidsønske og elevens kvalifikationer og kompetencer. Eleven kontakter så vidt muligt personligt praktiksted. Eleven aftaler praktikken og får de oplysninger der skal bruges. De elever der ikke har mod til at tage kontakt, tager vi med ud til praktikstedet og aftaler praktikken sammen med. De elever der har brug for at besøge praktikstedet før de starter, der tager vi med ud til praktikpladsen 1 uge før de skal starte på praktikken. Den første praktikperiode, behøves ikke være uddannelses rettet, men skal mere ses som en afdækning af elevens ønsker og interesse, mens den 2. praktikperiode skal (hvis eleven er afklaret) være rettet mod uddannelse. Praktikkerne skal tilrettelægges i samarbejde med praktikvejlederen, og evalueringen af praktikken skal indskrives i forløbsplanen. At eleverne får positiv tilbagemelding fra praktikstederne. At eleven har fået en positiv oplevelse. At de bliver afklaret med uddannelse. 4

5 Kombinationsforløb At eleven får lyst til at afprøve sig selv i forhold til et bestemt grundforløb. At eleven er mødestabil og kan fungere sammen med andre elever. At eleven bliver bekendt med, og forholder sig til de krav, forventninger og muligheder, der bliver stillet i forbindelse med at tilegne sig en faglig identitet, og respekten for sit eget og andres arbejde. Vi sender så mange elever som muligt i kombinationsforløb. At så mange som muligt kommer i uddannelse. RKA At eleven og læreren har dokumentation for elevens forløb på skolen, så den kan bruges som pejlepind, for at se om eleven har rykket sig personligt og uddannelsesmæssigt. At eleven forlader skolen med et kompetencebevis. At eleven får dokumentation for varighed, indhold og resultat af det forløb, som eleven har deltaget i på skolen. At der i den første uge laves en opstartssamtale sammen med den nye elev, og at der allerede der, aftales den næste samtale inden for den første måned. Dette er for at komme evt. misforståelser i forkøbet. Eleven vil inden for de første 14 dage udfylde værksteders perlerækken. Så man kan se hvor eleven ligger fagligt. Perlerække ophænges synligt på tavlen i grupperummet. Efterhånden som eleven rykker sig, afkrydses der på perlerækken. Løbende vil der minimum laves forløbssamtaler hver måned. Der holdes elevsamtaler torsdag eftermiddag hvor der er motion, og tirsdag formiddag, hvor der er almen undervisning, her er der 1-2 elever til samtale. Der skal reflekteres over 2 vigtige ting i forbindelse med samtalen: hvor er du nu personligt i forhold til da du startede? og har du stadig en fremtidsplan i forhold til uddannelse eller arbejde? Der skrives minimum 1 gang om mdr. i forløbsplan om hvor de er nu, og hvilken aftaler vi har. Hver 3. mdr. holder vi en trepartssamtale, hvor skolens vejleder deltager. Hvis der er behov for det, så deltager elevens forældre, kontaktfamilie eller UUO vejleder. Når eleven afslutter på skolen holdes der en afslutningssamtale med eleven, om hvordan det har været at gå på værkstedet. Eleven godkender altid, hvad der bliver skrevet i forløbsplanen. I det omfang det kan praktiseres, vil eleven den sidste dag på skolen få et kompetencebevis udleveret. Hvis ikke, sendes det til pågældende elev. At eleven ikke bliver overset. At vi hurtigt får kendskab til elevens situation. At man ved værkstedsskift nemt og hurtigt kan danne sig et overblik over elevens situation og fortsætte udviklingen. At eleven får reflekteret over den tid han/hun har været på skolen. At eleven efter kort tid får tillid til værkstedslæreren og føler sig tryg. At eleven får et kompetencebevis med fra skolen den dag eleven stopper. At RKA-samtalerne er med til at rykke eleverne op på et højere niveau. At eleven bliver bevidst om egen kompetenceudvikling. 5

6 Undervisningsmiljø: mål, handlinger (det sociale og fysiske miljø på værkstedet, sikkerhed og energi), samt succeskriterier. At skabe en tryg og åben stemning på værkstedet der gør: At alle elever tør deltage i snakken og sige deres mening. At alle elever tør deltage i produktionen, uden angst for ikke at være god nok. Et undervisningsmiljø med en god omgangstone. At man har respekt og har en tolerance overfor hinanden Et værksted der er rent og velholdt. Et værksted, hvor alle materialer og værktøj har en plads. Spise morgenmad sammen på værkstedet, for at kommunikere med hinanden og mærke om alle har det godt. Vi foretager os noget sammen udenfor værkstedet, fordi det giver et fællesskab. (Ture, udstillinger, virksomhedsbesøg). Gribe ind meget hurtigt, hvis der er mistanke om mobning. Undervise differentieret, så opgaven passer til elevens kompetence. Vi instruerer eleverne i sikkerhed og miljø, når vi sætter eleverne i gang med diverse opgaver der kræver sikkerhedsinstruktion. Den røde tråd på Dyr og økologi er miljø, økologi, sundhed/ motion og et godt sammenhold. Hver dag ved arbejdstids ophør rengøres arbejdspladsen / området og alle redskaber og værktøj sættes på plads. Der undervises i skolens sikkerheds - og sundhedspolitik i tilknytning til produktion og praktiske arbejdsopgaver. Eleverne motiveres til at anvende det rigtige arbejdstøj i forbindelse med arbejdet på værkstedet. Besøg af vores sikkerhedsrepræsentant som kommer og gennemgår sikkerhed på værkstedet, sikkerhed vil blive vist i januar og december. At eleven får lyst til at komme hver dag og deltage aktivt i hverdagen. At eleven bliver miljøbevidst. At eleven bliver økonomisk bevidst om foderdosering. At ulykker undgås. At de opnår forståelse for at spare på ressourcerne og tænke på miljøet. Sundhed: mål, handlinger og succeskriterier (værkstedet vælger hvilke aspekt(er) af sundhed, som fx kost, motion, døgnrytme, adfærd og misbrug). At elevernes sundhedstilstand forbedres. At eleverne bliver bevidste om hvad sundhed kan betyde for deres velbefindende. At eleverne bliver bekendte med konsekvensen af forskellige former for misbrug. Her på Dyrepasser, får vi meget motion og frisk luft ved de daglige arbejdsopgaver. Vi har en del arbejde der er meget fysisk krævende i form af at lave folde, og ved daglig udmugning hos alle dyrene. Vi har motion hver onsdag form af f.eks. boldspil, gå ture eller de kan tage i motionsrummet. Vi lægger megen vægt på det økologiske. Vi spiser så meget økologisk som det er muligt. Vi besøger økologiske landbrug, hvor vi får et indblik i økologi. Vi oplyser vores elever om faren ved at indtag rusmidler. Dette sker i form af en misbrugskonsulent der kommer på værkstedet og fortæller om misbrug 2 gange om året. 6

7 Vi vil også på få en person ud, der kan fortælle om at organdonation og hvordan man bliver organdonor. Vi vil i 2015 deltage i samarbejde med Fysioterapeutuddannelsen UCL om studenterprojekt i sundhedsfremme og forebyggelse. Eleverne vil blive instrueret omkring sundhedsfremme og forebyggelse af muskelskader og rygskader. Der vil blive udarbejdet et trænings program. Sundhed og trivsel er vigtigt på værkstedet. I hverdagen vi prøver i fællesskab at forbedre vores dårlige vaner, inden for bl.a. kost og motion. Dagen startes med et sundt morgenmåltid, eksempelvis rugbrød, havregryn, frugt og lign. Eleverne har fri med blade, aviser, bøger om sundhed, økologi og emnet debatteres dagligt Vi har meget fokus på forskellige former for misbrug og tager emnet op efter behov. At eleven får mere energi og overskud i hverdagen. Hygiejne: mål, handlinger Værkstedet opstiller mål for indsatsen og vejledning omkring hygiejne. Elevernes personlige hygiejne, håndhygiejne, grupperum, køleskab, toiletter, håndvaske samt generel hygiejne : Eleven kan redegøre for og rutinemæssigt anvende metoder og forholdsregler i forbindelse med opretholdelse af god hygiejne i det praktiske arbejde. At eleven kan redegøre for hygiejne fra mellem stalden og spisesal : Undervisningen omfatter viden om hygiejnens indflydelse på den personlige sundhed, her forstået som balancen mellem fysiske og psykiske behov. a) fysiske behov som sund kost, frisk luft, renlighed, motion. b) psykiske behov som tryghed, menneskeligt samvær, kommunikation, kreativitet. Det lægges især vægt på, at eleverne får forståelse for hvordan egen personlige hygiejne har betydning. At eleven forstår og kan redegøre for hygiejnebegrebets betydning for personlig hygiejne og produktionshygiejne og dels at eleven på. Baggrund af denne viden kan arbejde hygiejnisk i sit daglige arbejde. Ugeskema og årsplan Den enkelte elev skal kunne orientere sig om, hvad der skal ske i ugens løb. Ligeledes skal det være muligt at tilrettelægge sin tid ud fra hvilke arrangementer, der skal deltages i på skolen i årets løb. Uge/dagligt skemaet vil stå på tavlen og bruges til at planlægge dagen og ugen. Således at alle elever kan følge med i hvad hver enkelt arbejder med, så de kan forberede sig på næste opgave. Eleverne kan altid vende tilbage til tavlen, og se hvad opgave de er sat på. Det sikrer mere overskuelighed for alle på værkstedet. Der vil også stå hvis de f.eks. skal til undervisning. Årskalenderen hænger på værkstedet, og bruges når der planlægges på værkstedet, Årskalenderen fremgår af team 4. At alle elever har en stabil og genkendelig hverdag. 7

8 Ugeskema Dyrepasser 2015 Kl. Ca. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:00-8:15 Morgenfodring ca. 15 min. Morgenfodring ca. 15 min. Morgenfodring ca. 15 min. Morgenfodring ca. 15 min. Morgenfodring ca. 15 min. Morgenmad/ Morgenmad/ Morgenmad/ Morgenmad/ Morgenmad/ Planlægning/Undervisning Planlægning/Undervisning Planlægning/Undervisning Planlægning/Undervisning Planlægning/Undervisning 8:15-9:00 Ca. 45 min. Ca. 45 min. Ca. 45 min. Ca. 45 min. Ca. 45 min. Opvask: ca. 15 min Pasning og pleje af dyr Pasning og pleje af dyr. Pasning og pleje af dyr. Pasning og pleje af dyr. Pasning og pleje af dyr. 09:00-9:55. Ca. 55 min. Ca.55 min. Ca. 55 min. Ca. 55 min. Ca.55 min. 9:55-10:00 Pause 5 Min. Pause 5 Min. Pause 5 Min. Pause 5 Min. Pause 5 Min. Pasning og pleje af dyr. Pasning og pleje af dyr. Pasning og pleje af dyr. Pasning og pleje af dyr. Pasning og pleje af dyr. 10:00-11:50 Ca. 1 time 50 min. Ca. 1 time 50 min. Ca. 1 time 50 min. Hold 1 Ca. 1 time 50 min. Ca. 1 time 50 min. 11:50-11:55 Omklædning Ca. 5 min. Omklædning Ca. 5 min. Omklædning Ca. 5 min. Omklædning Ca. 5 min. Omklædning Ca. 5 min. Fællesspisning/Pause Kl:12 Fællesspisning/Pause Kl:12 Fællesspisning/Pause Kl:12 Fællesspisning/Pause Kl:12 Fællesspisning/Pause Kl:12 Ca. 30 min. Ca. 25 min. Ca. 30 min. Ca. 30 min. Ca. 30 min. 12:00-12:30 Opklædning ca. 5 min. Planlægning og instruktion Dyr fodres og trækkes ind. Dyr fodres og trækkes ind. 12:30-12:40 af resten af dagen opgaver.ca.10 min. Ca. 20 min. Ca. 20 min. 12:40-14:40 Arbejdsopgaver. 13:00-15:00 Almen undervisning Motion 12:30-13:30 Undervisning Træning af dyr, indretning af volierer. Se undervisnings skema. Eleverne har fri kl.13 de fredag der ikke er P-dage. Vedligeholdelse og diverse reparationer. Opklædning /Bad ca. 10 min. På P-dage er der max. 4 elever på arbejde Ca. 2 timer 10 min. Diverse Arbejdsopgaver. Ca. 2 timer Resten holder fri. Ca. 1 time 10 min De 4 elever holder Dyr fodres og trækkes ind. Dyr fodres og trækkes ind. Dyr fodres og trækkes ind. Fri mandagen efter.. 14:40-15:00 Ca. 20 min. Ca. 20 min. Ca. 20 min. 8