AKTIVITETS- OG HANDLEPLANER for 2011

Transkript

1 AKTIVITETS- OG HANDLEPLANER for 2011 Bygge og Anlæg Præsentation På værkstedet Bygge & Anlæg arbejder vi med opgaver inden for tømrer-, maler- og murerfaget. Vi udfører en lang række forskellige bygge- og renoveringsopgaver. Det foregår primært på skolens område såvel indendørs som udendørs. Her er nogle eksempler på, hvad vi arbejder med: ombygning af gamle landbrugsbygninger til undervisningslokaler, udskiftning af døre og vinduer, opsætning af lofter, lægning af gulve og tag, Da vi arbejder med både små reparationer og større byggeopgaver, giver det eleverne et realistisk billede af det at arbejde som håndværker. Læringen og udviklingen foregår i videst muligt omfang, mens eleverne selv efter instruktion løser de praktiske opgaver. Værkstedsundervisningen bygger på elevernes aktive medvirken i udførelsen af arbejdet, som er et værktøj til at udvikle elevernes personlige og faglige kvalifikationer. Der lægges i høj grad op til, at eleven tager ejerskab overfor de stillede opgaver. Derved opnås en arbejdsglæde og stolthed i det, at færdiggøre et projekt. Værkstedets uddannelsestilbud tager så vidt muligt udgangspunkt i den enkelte elevs udfordringer og styrkesider. 1

2 Værkstedets målsætninger Der skal arbejdes i et humørfyldt og trygt miljø, så eleven bedre kan kvalificere sig til at blive i stand til at indgå i det øvrige uddannelsessystem eller arbejdsmarked. Handling: At der arbejdes i et miljø, hvor det skal være sjovt at lære hvad en håndværker står for og arbejder med. Hvor alle kollegaer lader sig inspirere og aktivt deltager i det, at færdiggøre opgaverne på en stolt og tilfredsstillende måde. Værkstedets undervisning lægger op til, at lysten er tilstede for at udforske fagets mange muligheder. At størsteparten af de elever der forlader værkstedet, er afklarede og har fået styr på sig selv, i en grad så de kan gennemføre en uddannelse eller fastholde et job. At eleven kan agere i og være en del af et arbejdende fællesskab på lige fod med alle andre kollegaer. At eleven bliver bekendt med sine egne styrkesider og udfordringer, samt at han/hun har følt sammenholdet, samarbejdet og engagementet på værkstedet. Værkstedsundervisning Mål. Eleven får praktisk undervisning indenfor tømrer, maler og murerfaget. Der arbejdes og undervises ud fra, hvilke opgaver værkstedet har gang i på tidspunktet. I relation hertil kan der tilrettelægges specielle opgaver til den enkelte elev, hvis denne ønsker det eller værkstedslæreren finder det nødvendigt. Hvis eleven ønsker dette kan der tilbydes opgaver indenfor tegningslære. Eleven undervises i praktisk dansk, matematik og der lægges op til deltagelse i debatter i relation til, eller under selve produktionen på værkstedet. Handlinger. Værkstedslæreren gir eleven bred indsigt i det, at fungere som håndværker på arbejdsmarkedet på så lige vilkår som overhovedet muligt. Lige fra forarbejdning, deltagelse i og udførsel af et stykke arbejde, til mødetider og omgang med kollegaer. Værkstedslæreren kan undervise i tegning og tegningsforståelse samt priskalkulation, hvis dette skønnes nødvendigt for den enkelte elev vil ikke som udgangspunkt have tegningslære på programmet, da vi skal have indhentet et stort efterslæb på renoveringen af skolen. Læringsvejlederen underviser i matematik, dansk og IT mandag formiddag mellem (se skema for undervisning i teamet) Arbejdet tilrettelægges så vidt muligt, så eleverne kommer til at få kendskab til og følelsen af, at indgå i et fællesskab og samarbejde med andre elever og værkstedslærere. Værkstedslæreren deltager i arbejdet på lige fod med eleverne. 2

3 Succeskriterier. Eleven opkvalificeres til uddannelse og får realistisk indsigt, viden og erfaring i det, at være håndværker på en byggeplads. Eleverne går fra værkstedet med en styrket tro på, at et godt samarbejde mellem kollegaer og senere arbejdsgivere, er altafgørende i det at holde et job som håndværker. 3

4 Praktik & Kombinationsforløb At flest mulig elever på Bygge/Anlæg opkvalificeres gennem deres tid på værkstedet, så et praktikforløb i en privat virksomhed kan gennemføres på en tilfredsstillende måde for både elev og arbejdsgiver. At eleverne gennem det antal udbudte kombinationsforløb fra erhvervsskoler, bliver mere afklarede omkring deres valg af uddannelse. Handling: Der aftales praktikforløb når elev og lærer gennem afklaring mener, at eleven er klar til det. Eleven skal på det tidspunkt være klar til at gennemføre praktikken, som et led i afprøvningen af uddannelses- og erhvervsvalg. Der kan gennemføres op til 4 ugers erhvervs-praktikophold inden for hvert påbegyndt halvår, som et led i afprøvningen af elevens uddannelses- og erhvervsvalg. Praktikopholdet aftales med den enkelte elev i forbindelse med ajourføringen af elevens forløbsplan. Praktikforløbene skal så vidt muligt rettes direkte mod den erhvervs- og uddannelsesretning, som eleven forventer at fortsætte med efter opholdet på Produktionsskolen. Værkstedslæreren skal sammen med eleven finde og aftale et praktikophold med en virksomhed, som tilbyder hvad eleven forventer af et praktikophold. Under praktikforløbet vil værkstedslæreren løbende tage telefonisk kontakt til både eleven og praktikstedet. Dette gøres for at sikre så god en praktikoplevelse for alle involverede parter. Afhængig af elevens situation skal det tilstræbes, at anvende hele den tilladte praktikperiode for alle værkstedets elever. Evaluering af praktikforløbet indskrives i forløbsplanen. Værkstedslæreren opretter og ajourfører et praktikkartotek, for at finde egnede virksomheder, der stiller relevante opgaver til lige netop vores elevgruppe. Elev og værkstedslærer bliver i fællesskab enige om elevens deltagelse i et kombinationsforløb på erhvervsskoler. Der udbydes normalt to kombinationsforløb om året, hvis elevantallet er til det. Et om foråret og et om efteråret indenfor tømrer, murer og malerfaget. Eleverne møder op på praktikforløbene til tiden og er engagerede, fra de kommer til de går. At virksomhederne som tager imod vores praktikanter stiller relevante opgaver til eleverne, så deres interesse og motivation for faget er intakt eller stigende ved tilbagekomsten. At kombinationsforløbene er spændende for vores elever, så de får en god oplevelse ud af, at være elev på en erhvervsskole. At kombinationsforløbene gennemføres på en tilfredsstillende måde for eleverne. 4

5 Forløbsplan og realkompetenceafklaring Forløbsplaner: At værkstedslæreren hurtigt bliver bekendt med eleven og danner sig et billede af hvordan og hvor der skal sættes ind, for at skabe de bedste resultater. De løbende kommentarer skal klart afspejle, hvordan elevens ophold på værkstedet, i eventuel praktik og på skolen generelt forløber. Det er elevens forløbsplan og denne er bekendt med alt der skrives i den. Handling: Inden for den første uge skal værkstedslæreren sammen med den nye elev afholde en startsamtale og derved påbegynde forløbsplanen. Værkstedslæreren skriver i elevens forløbsplan efter behov, dog mindst hver 3. måned forbindelse med elevsamtalen. I forbindelse med undervisning mandag formiddag og når tiden byder sig, vil værkstedslæreren skrive i forløbsplanen med den enkelte elev. Eleverne får en afklaret holdning til, hvad de fik ud af at være på skolen og hvad de vil bruge produktionsskoleforløbet til. At andre ansatte ved eventuel værkstedsskift eller lignende, hurtigt danner sig et indtryk af eleven. Realkompetenceafklaring: Mål. Inden for de første tre måneder af opholdet på skolen, foretages der en indledende afklaring af elevens faglige og sociale kompetencer. Afklaringen sker i det forpligtende arbejdsfællesskab på værkstedet. Inden for de to typer kompetencer beskrives elevens styrkesider samt udviklingspunkter, og der arbejdes løbende med dem. Der sker en løbende dokumentation af elevens kompetenceudvikling i forløbsplanen. Handlinger: Der arbejdes med realkompetenceafklaring af den enkelte elev. Dette arbejde tilrettelægges fire gange årligt, hvor eleverne sig til samtale hos værkstedslæreren. Læringsvejlederen er supervisor for værkstedslæreren. Eleven bliver bevidst om egen kompetenceudvikling. Værkstedslæreren tilstræber at arbejde skriftligt med realkompetenceafklaring, så hver elev får fire komplette vurderinger under deres ophold på skolen (Års elev). 5

6 Perlerække for de værkstedsfaglige kompetencer: Vedlagt som bilag. Værkstedsproduktion: At tilrettelægge/udføre arbejdet samt kompetencegivende praktiske opgaver, så der tages hensyn til alle elever. Uanset hvilke forudsætninger eleverne kommer med, skal alle kunne deltage i ovennævnte. Handling: Afhængig af elevtallet tilrettelægges der en arbejdsrytme som sikrer, at eleverne oplever forskellige byggeopgaver under opholdet på værkstedet. Bygge og Anlægsholdet skal i det omfang, det er muligt vedligeholde og renovere skolens bygninger. Primært tømrer og malerarbejde. Vi opretter mureropgaver hvis en eller flere elever efterspørger dette. Bygge og Anlægsholdet kan undtagelsesvis udføre mindre eksterne opgaver, når der er tid til det. Andre faglig kompetencegivende opgaver, som kan blive oprettet afhængig af elevantal omfatter diverse skære- saveøvelser, eller lignende værktøjs/materiale lære. Værkstedslæreren deltager på lige fod med eleverne. Mere som en kollega end en lærer. Derved opnås maksimal respekt til læreren og læring til den enkelte elev. At eleverne oplever, at de kan mere end de forventede. At en stor del af eleverne har fået lyst til at påbegynde uddannelse eller job indenfor byggefagene. At alle elever føler, at de er på arbejde og er bevidste om hvad der skal produceres. At dagligdagen på værkstedet er effektiv og spildtid undgås. At alle elever går fra dagens arbejde med et smil på læben og en lyst til at møde næste morgen klokken igen. Undervisningsmiljø Et undervisningsmiljø hvor den unge gennem produktionspædagogikken - produktion undervisning, vejledning og fællesskab - får personlige, sociale og faglige kompetencer, så han/hun kan gennemføre en uddannelse eller fastholde et job. Et undervisningsmiljø, hvor det er en naturlig ting for eleven at komme i og føle, at man lære noget i. Det skal være et trygt sted, hvor sikkerheden er i top, hvor vi sorterer vores affald og forstår, hvorfor arbejds- og kollegial trivsel er så vigtig. At alle elever går fra bygge/anlægslinjen med en viden om, hvor og hvordan man kan søge hjælp i forbindelse med misbrug af den ene eller anden slags. 6

7 At man er velkommen på bygge/anlæg lige gyldigt, hvor man er født i verden og hvad religion man tilhører. At undervisningen er blevet gennemført uden unødige provokationer, mobning eller vold. At værkstedslæreren altid har en finger på pulsen, ved hvad der rører sig og forsøger at forebygge konflikter i at opstå. I tilfælde af konflikter bliver der talt ud og taget hånd om dem, med det samme de opstår. At ingen ulykker sker, mens man er elev på bygge/anlæg. At eleverne bliver bekendt med deres helt egen læringsstil gennem se/røre/høre/gøre metoden. At læreren forsøger og formidle sin viden efter se/røre/høre/gøre metoden til hver enkelt elev, når man har fundet den enkelte elevs styrkeområde. På Bygge-Anlæg gør vi hinanden gode! Handlinger. Det skal frem for alt være sjovt og komme på bygge/anlæg for at lære. I den humørfyldte hverdag er det sjovere, at lære og være ung. Der er smil på læben hos værkstedslæreren. Vores mere kammeratlige stemning på værkstedet giver eleverne lysten og motivationen til at møde op, deltage aktivt og lære noget. Vi vil på bygge/anlæg danne en værkstedskultur, der via åbenhed, sammenhold og forståelse for hinanden kan sige velkommen til alle. Da vi nogle gange har næsten 50 % tosprogede elever, er der åbnet for en smule arabisk tale på værkstedet. For eksempel velbekomme og farvel er tilladt og sige hos os. Der tages klar og omgående afstand fra enhver form for diskriminerende omgangstone på værkstedet. Værkstedslæreren tilbringer stort set hele sin tid med eleverne og bliver derfor en naturlig del af gruppen. Derved forebygges en stor del af de konflikter, som måtte opstå som følge af mobning, provokationer eller vold. Da værkstedslæreren deltager i arbejdet på lige fod med eleverne, sikres der så meget demokrati på værkstedet som muligt. Med andre ord, værkstedslæreren vil aldrig sætte en elev til en opgave, han ikke selv ville deltage aktivt i eller gå foran i udførelsen af. Vi vil have et undervisningsmiljø, der tager afstand fra misbrug. At man har forståelse for hinanden og deres udfordringer på området. At eleverne ved at de kan få hjælp og støtte fra en misbrugskonsulent. At eleverne ved, de kan få samtaleforløb hos en psykolog i skoletiden. Ved valg af materialer skal det undgås at anvende materialer, der forurener naturen. Vi vil genbruge mest muligt, men ikke oparbejde et større lager end vi bruger. Vi vil som hovedregel bruge af lageret, inden vi køber nyt ind. Som noget nyt i 2011, vil der hver anden måned blive gennemført sikkerhedscheck. Her vil nye elever se, bruge og få instruktion i el-værktøjet, der bruges på værkstedet. Værkstedslæreren har en sikkerhedsmappe, hvor eleven og værkstedslæreren skriver under på, at eleven har modtaget en instruktion i anvendelse af det forskellige elværktøj, de bruger i det daglige arbejde. Der vil altid blive fulgt op på det tidligere lærte indenfor sikkerhed. 7

8 At vi alle hjælper og minder hinanden om, hvor vigtigt sikkerhed er indenfor håndværksfagene, så der ingen ulykker sker. Vi vil som hovedregel altid sortere vores affald (gips - isolering jern træ og lignende), for at gøre arbejdet lettere for renovationsfolkene på skolen. Sikkerhed /sundhed og rengøring / hygiejne er to sider af samme opgave, og indgår som en væsentlig del af det, at være på værkstedet. På håndværkergården lærer man, at gøre rent på diverse fællesarealer, omklædningsrum og toiletter. Dette arbejde foretages hver anden mandag imellem Værkstedet/arbejdspladsen friholdes for materialer og uvedkommende genstande, som ikke har med produktionen direkte at gøre. Ved arbejdstids ophør ryddes der op, så man er klar til næste dags arbejde. Man lægger værktøjet til side, så man ved hvor det findes dagen efter. Der gøres rent i normal omfang. Al yderlig oprydning tages som en væsentlig arbejdsopgave i løbet af dagen eller i forbindelse med afslutningen af en opgave. Det forventes, at eleverne anvender det udleverede arbejdstøj i forbindelse med arbejdet på værkstedet. Hvis ikke, så skal deres egen påklædning være af en hårdfør lignende kvalitet. Indenfor elevens tre første måneder, udleverer værkstedslæreren en se/røre/høre/gøre læringstest til eleven i forbindelse med RKA-afklaringen. Den udfylder eleven derhjemme, hvorefter han kommer til et møde med værkstedslæreren. Her orienterer værkstedslæreren eleven om, hvad det vil betyde og være en se/røre/høre/gøre person. Som hjælp til afklaring af især meget uafklarede elever, vil jeg i 2011 i samarbejde med vejlederen, benytte afklaringsredskabet min fremtid. Denne hurtige afklaringstest har vist sig meget nyttig, i sidste halvdel af 2009 og det vil jeg gerne følge endnu mere op på i At eleven ved ophør har haft en god oplevelse af at gå på bygge/anlæg, følt at dennes kompetencer har forbedret sig. At eleven følte der var plads til ham/hende, lige gyldigt hvilke forudsætninger de startede ud med. At eleven ikke følte en forskelsbehandling fra lærerens side under opholdet, men blev taget imod og sagt farvel til på en og samme åbne venlige måde. At eleven ved afslutning på skolen er bekendt med og formår, at bruge sin individuelle læringsstil på en hjælpende måde fremover. Sundhed 8

9 At vi skaber et undervisningsmiljø, som viser og appellerer til sund livsstil bl.a. via kost, motion og hensigtsmæssig døgnrytme. At eleverne lærer, og ser vigtigheden i at spise og leve sundt. At eleverne bliver mere bevidste om deres vaner, både i og udenfor skolen angående de ydre rammer, der kræves for at holde et job som håndværker. Her menes især vigtigheden af 7 8 timers søvn, sund kost, motion og generel trivsel. Handling: At vi tilbyder et varieret morgenmåltid. At vi opfordrer eleverne til at udnytte det varierede og gode tilbud, vi har ved vores middagsmåltid. Som elev på skolen er diverse usunde kioskbesøg og nydelse af sodavand ikke tilladt. Der vil dog altid være vand i vandbeholderen. At vi i forbindelse med eventuel spildtid eller lignende spiller fodbold, bordtennis eller laver andre motionsgivende aktiviteter. At eleverne får mere energi og bliver motivet til at spise sundere, også uden for skolen. At eleverne bliver mere bevidste om, at nok søvn, mere motion og sund mad betyder mindre sygdom, mindre irriterende klokken 14-træthed, et bedre humør og mere overskud i hverdagen. Ugeskema og årsplan Værkstedets elever skal være velorienterede og deltage aktivt i hverdagen på værkstedet. Lige fra generel håndværksmæssig produktion, til mindst lige så vigtige og til tider almindelige rengøringsjobs. De skal have mulighed for at tilrettelægge deres tid ud fra en oversigt over, hvilke arrangementer og aktiviteter de skal deltage i. Hver morgen når eleverne går ud til dagens opgaver, ved de hvad vi skal lave og hvor. Værkstedslæreren og eleven vil så vidt muligt prøve og finde delmål for dagen, så eleven ved hvor meget, der gerne skal laves i løbet af dagen. At eleverne kan udfylde en arbejds- og timeseddel. Handling: Værkstedslæreren holder hver mandag morgen en ugebriefing, hvor der orienteres om væsentlige aktiviteter og møder i løbet af ugen. Hver morgen resten af ugen startes med en hvad skal ske i dag, så alle elever ved hvad dagen bringer. Værkstedet udfærdiger et ugeskema over værkstedets aktiviteter og retningslinjer omkring sygdom og mødetider mm. Nye elever vil gennemgå ugeskemaet med værkstedslæreren på ansættelsesdagen, som en del af opstartssamtalen. Ligesom der altid vil hænge et eksemplar på opslagstavlen i vores frokoststue. Da bygge/anlægs-værkstedet er et omstrejfende værksted laves der ikke specifikke ugentlige planer. Ved dagens ophør bestræber vi os på, at mødes i grupperummet til en snak om dagen og udfyldning af en time og arbejdsseddel, som forefindes i grupperummet. Her udfylder 9

10 eleven timeantal samt primære arbejdsopgaver i løbet af dagen. Dette giver en god øvelse for eleven i at udfylde sådan en seddel og reflektere over sin dag. Det giver værkstedslæreren en god indgangsvinkel til dialog med eleven om diverse arbejdsopgaver. Årsplanen udfærdiges i henhold til skolens og værkstedets aktiviteter. Årsplanen opsættes synligt i værkstedets grupperum. Her vil eleverne kunne se alle de aktiviteter og møder, som berører dem eller deres værkstedslærer. Værkstedslæreren informerer løbende eleverne om indholdet. At eleverne har lært at planlægge deres nærmeste fremtid, skrive arbejdssedler og reflektere over, hvad man lavede i løbet af dagen. Samtidig med at de bliver mere beviste om, at der sættes nogle krav til at være håndværker i dagens Danmark. Mød til tiden, kom hver dag og deltag i arbejdet. 10

11 Fokusområder i 2011: Hente yderligere ind på skolens efterslæb indenfor nybyg og renovation. Dette inkluderer af større ting: Færdiggørelse af det nye tag og kontorrenovering på HVG efter frostskade. Nyt tag på musikværkstedets bygning. Nye ovenlys monteres over metalværkstedet. Nye omklædningsskabe monteres rundt på skolen. Plus en masse småting spredt over hele skolens areal. Dette punkt går videre til 2011 fra 2010, har simpelthen været for presset på andre fronter, til at kunne nå det. Bygge/Anlægs eleverne vil blive en udarbejdende del af en billedudstilling fra mine rejser. Jeg håber stadig skolen er interesseret i sådan et foredrag. Jeg håber og være klar med billederne i løbet af foråret/sommeren, hvorefter jeg vil rette henvendelse til ledelsen angående egnede lokaler til formålet, hvis man synes om ideen. Sundhed og trivsel vil igen være i fokus på Bygge/anlæg i Både ture på de nyindkøbte mountainbikes og deltagelse på (Fremtidige:-) Elsesmindes løbehold, vil være en del af programmet. Vi vil i 2011 have endnu flere gode arrangementer udenfor normal arbejdstid. Her lærer vi virkelig hinanden, at kende. Pr har vi ti ting planlagt og er der stemning for flere, tager vi dem gerne med. Eleverne er med i hele processen omkring værkstedets egne arrangementer. Lige fra en demokratisk udvælgelse, til gennemførsel og aktiv deltagelse er de med. Dermed sikrer vi flest mulige er tilfredse. Se bilag i mappen med aktivitets og handleplaner angående nuværende elever endnu ikke opfyldte ønsker. I 2011 vil Bygge-Anlæg prøve en mere struktureret årsplan af, efter inspiration fra Natur & miljøkompagniet. Dette gøres for at sikre eleverne når omkring flest mulige relevante emner. Det kommer til at køre som temauger, hvor forskellige temaer vil være i fokus, blive undervist i og diskuteret på værkstedet. Spontaniteten vil stadig være en naturlig del af hverdagen, for ikke at komme til at ligne en folke eller erhvervsskole for meget. Ud fra en vurdering af de mest udfordrende temaer med unge på Bygge-Anlæg i , er følgende temaer i fokus i 2011: Fravær. Hvor meget kan man have i dagens jobdanmark? Sygdom, hvad er sygdom og hvornår er man syg? Sikkerhed på værkstedet Problemløsning og Fordele/ulempe ved en adfærdsændring. Demokratiske diskussioner efter elevers egne forslag på tavlen. Praktik kombinationsklar, hvornår er man det? Omgangstone & Mindfullness. At leve i et multikulturelt samfund, hvad indebære det? Ludomani, rygestop og Leasyaftaler. Rusmidler Det er min hensigt, at arbejde med temaerne lige efter morgenmaden, inden arbejdet startes. Ligesom jeg vil prøve og snakke mere om det i løbet af dagene i denne uge. På den store års kalender vil der kun stå f. eks multikultur på ugen. Forklaring som ovenstående vil være, at finde for eleverne i bunden. Jeg vil i disse uger forsøge selv komme med diverse interessante oplæg under emnerne. Ligesom jeg håber og kunne krydre med nogle relevante foredrag. F. eks Torben Vangsteds foredrag om rusmidler eller et rygestopkursus Må kunne finde på noget. For at mindske muligheden for egen stress, er det min hensigt og lave et sæt oplægsmateriale om hvert emne. Et oplægsmateriale som jeg kan genbruge i årene, der kommer og som eventuelt kan gives videre til min efterfølger, hvis han/hun ønsker at bruge det. 11

12 12