Om at arbejde med mål. Odder 2015
|
|
|
- Bodil Steffensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om at arbejde med mål Odder 2015
2 At sætte mål (og forventninger) Tre betingelser: 1. Folk skal føle en personlig forpligtelse for målet 2. De skal tro på at målet kan nås 3. Målet skal være så specifikt, at det kan konstateres, når det er nået Med udgangspunkt heri fungerer målfastsættelse ved, at der skabes en uoverensstemmelse imellem den nuværende situation og en attraktiv fremtidig situation Robinson 2014
3 Videnskløften vi bliver nysgerrige, når vi kan se (a) både en videnskløft, der er relevant for os, og (b) de midler, der skal til for at lukke den. At have en forudgående viden vækker paradoksalt nok et ønske om at erhverve sig mere viden. Denne effekt er stærk, hvis den nye viden kan erhverves på kort sigt og med relativt få omkostninger Hattie og Yates 2014
4 Motivation Motivation består både af kognitioner (hvad eleven tænker, hvilke mål de har, og hvilke forventninger de har til egen læring), emotioner eller følelser (interesse, engagement, glæde ved arbejdet eller angst for at mislykkes) og adfærd (koncentration, opmærksomhed, indsats udholdenhed og valg). Skaalvik og Skaalvik 2015
5 Læringsmål, hvorfor? Elevernes læring fremmes af læringsmål som eleverne i fællesskab og sammen med læreren tager på sig og engagerer sig i at nå er grundlaget for lærerens feedback på elevens læringsresultater inviterer eleverne ind i medbestemmelse om, hvordan målene bedst kan nås involverer eleverne i evaluering af, om målene er nået formuleres på forskellige niveauer af målopfyldelse, som giver passende udfordringer for alle elever (Leon Dalgas 2015)
6 Differentiering og niveauer Omsætning af fælles læringsmål til forskellige niveauer af målopfyldelse: giver mulighed for at skabe progression i alle elevers læring giver mulighed for at differentiere (flere veje) giver læreren mulighed for at give tydelig feedback undervejs i processen understøtter elevens indsigt i egen læring og læreproces (Leon Dalgas 2015)
7 Eksempel på niveauer Eleven kan forklare brug af principper for inddeling EeE af historien til at få et historisk overblik Eleven kan forklare brug af principper for inddeling EeE af historien til at få et historisk overblik Udtømmende niveau (Forståelse) Eleven kan give eksempler på at brud EeE og kontinuitet anvendes til inddeling Minimalt acceptabelt (Viden) Eleven kan anvende principper for inddeling EeE af historien til at få et historisk overblik Det, de fleste når (Anvendelse) Leon Dalgas 2015
8 Blooms taksonomi ny udgave
9 Hvorfor taksonomier En veludformet og korrekt anvendt taksonomi kan:..vise elever på begynderstadiet, hvordan man kan komme i gang med en side eller foretage en handling. Den kan hjælpe øvede elever med at tage det næste skridt til at kunne mestre en kompetence. Den kan hjælpe elever på ekspertstadiet med at reflektere over, hvorfor de er så gode til det, de kan og hvordan de kan hjælpe andre. Nottingham 2015
10 Rubrics Rubrics kan generelt beskrives som et kriteriebaseret redskab til at udføre valid og pålidelig vurdering af elevprodukter En rubric består primært af to elementer: et sæt vurderingskriterier og et sæt tegn på målopnåelse Fjørtoft 2015
11 Hvad kan rubrics Rubrics kan bidrage til: planlægning af læringsforløb på en strømlinet måde lette vurderingen af større opgaver Fastlæggelse af kriterier for elevens selvvurdering identificere hvad elever skal gøre, for at forbedre deres præstation vise elevers fremgang over tid specifik information, som kan deles med forældre Tydeliggørelse af kriterier, som ligger til grund for vurdering og karaktergivning Fiderer 1999
12 Rubric (mundtlig præsentation)
13 Rubric (tal og brøker)
14 Evaluering: Elevens portfolio
15 Tjeklister Tjeklisten kan laves af læreren eller i samarbejde med eleverne Kopieres og hænges op i klassen eller ligger ved siden af eleverne, når de arbejder Konsulteres løbende
16 Målcirkel Eleven koder de forskellige cirkler rød, gul og grøn, hvor: Grøn = Jeg kan Gul = Jeg kan næsten Rød = Jeg skal arbejde med
17 Målbarometer Eleven udfylder barometret med henblik på: 1. Synliggørelse af udgangspunkt 2. Sikre løbende feedback (eleven farver løbende sine fremskridt) 3. Tydeliggørelse af slutmål (som er dynamiske)
18 Spørgsmål Hvilke rutiner, skal vi have for understøttelse af og opfølgning på mål for elevens læring? Hvordan sikrer vi kontinuitet og forankring? Hvordan sørger vi for, at de fornødne ressourcer er til stede der, hvor der er brug for dem (viden, værktøjer og tid)?
19 Summeøvelse Hvilke rutiner, skal vi have for understøttelse af og opfølgning på mål for elevens læring? Hvordan sikrer vi kontinuitet og forankring? Hvordan sørger vi for, at de fornødne ressourcer er til stede der, hvor der er brug for dem (viden, værktøjer og tid)?
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Den læringsmålstyrede undervisning
Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse
HVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
OPSAMLINGSKURSUS - pædagogisk kompetenceforløb
Dagens program 9.00-100 med indlagte pauser og frokost OPSAMLINGSKURSUS - pædagogisk kompetenceforløb Opstart. Opsamlingskursus men af hvad? Om målene og forløbet. Lidt om synlig læring og målstyring.
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. november 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Sommeruni 2015 Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Målet er.. at I har/kan: Kendskab til og viden om synlig læring og feedback, som redskab
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Portfolio. Hvad er portfolio. Fire eksempler. Kompetencemål praktikmål - praktikerklæringer
Portfolio Hvad er portfolio Fire eksempler Kompetencemål praktikmål - praktikerklæringer Dialog i grupper om anvendelse af portfolio - Opsamling til Idé bank 1 En portfolio i undervisning / praktikoplæring
1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST
Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling
De digitale læringsplatforme i praksis DEN DIGITALE ERHVERVSSKOLE 6.0 DIGITALE LÆRINGSFORLØB
De digitale læringsplatforme i praksis DEN DIGITALE ERHVERVSSKOLE 6.0 DIGITALE LÆRINGSFORLØB Oplægsholdere: Helga Chemnitz: [email protected] 72290193 Roelof Wouwenaar [email protected] 61195634 Hans Jørgen Knudsen
DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL
DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL Kan vi planlægge børns læring? Evidensinformeret undervisning Den dynamiske årsplan 3 niveauer Feedback for læring Krav til den nye elevplan KAN VI PLANLÆGGE BØRNS LÆRING?
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:
Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og
Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning
Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning Tirsdag 2. september 2014, Hørsholm Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring og Didaktik Mål med
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. september 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Pædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl
Pædagogisk praksis i skolen Differentiering i fagene Onsdag den 30/09-2015 kl. 09.00-16.00 Præsentation Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann [email protected] Indhold
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Hvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
Kriterier for god undervisning på Næsby Skole
Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen
HVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16
Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Frederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 [email protected] Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB
DAGEN IDAG PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB ROSKILDE KOMMUNE 2015/2016 DAGENS PLAN 1. Rammer, genopfriskning og film 2. Præcisere handleplan 3. opgave Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 [email protected]
Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj
Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du
Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering
Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning
Workshop om læringsmål for undervisere i fagbevægelsen. 23.Maj 2017
Workshop om læringsmål for undervisere i fagbevægelsen 23.Maj 2017 CHRISTIAN BRO KONSULENT VED DAFOLO Program 1. Velkomst Workshoppens læringsmål og jeres udgangspunkt for workhoppen 2. Oplæg om målstyret
Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016
Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 1 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 2 Hvem er vi? Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted
Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE VIA 18.SEPTEMBER 2017
Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE VIA 18.SEPTEMBER 2017 Constructive alignment, taksonomiske niveauer jf. Biggs og Tang (2011) Constructive alignment En helhedstænkning, med
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Et tilbuds- og inspirationshæfte til. Forankring af synlig læring på skolerne Gladsaxes Kommunale Læringsagenter 2016/2017
Et tilbuds- og inspirationshæfte til Forankring af synlig læring på skolerne Gladsaxes Kommunale Læringsagenter 2016/2017 Book de kommunale læringsagenter til sparring, inspiration og feedback Det kan
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 [email protected] www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Bilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio
Bilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio 1.0 Præsentation og formål Uddannelsesmappen er et arbejdsredskab, der kan hjælpe dig til at holde fast i eventuelle problemstillinger, så du kan kombinere teori og
Børne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Et fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Præsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015
De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: [email protected]
Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk
Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:
It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning
Guide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6
INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen
INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber
Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber Fredag 13. marts 2015, Skolelederforeningen Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring
Hvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Godt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Tema Læring: Portfolio som metode
Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud
Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Høng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger, Undervisningsministeriet
Pitstop Pitstop er et særligt tilrettelagt undervisnings- og vejledningsforløb for udvalgte fokuselever i. eller. klasse. Forløbet er bygget op omkring lektioner /ugentligt i 1 uger (i alt lektioner) med
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, [email protected] Louise Falkenberg, UCC, [email protected] PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens
