Læreplaner i TIP-teamet

Transkript

1 Lovgrundlaget for de pædagogiske læreplaner. I Dagtilbudsloven fra 2004 blev det vedtaget at der i alle dagtilbud skal arbejdes med pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal behandle følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier De pædagogiske læreplaner skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov. 1

2 Børn med særlige behov Børn med særlige behov er de børn, der, af mange forskellige årsager og på mange forskellige områder og grader oplever barrierer i forhold til deltagelse i leg, samvær og planlagte aktiviteter i dagtilbuddet. Disse børn har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats som sikre dem deltagelse, udvikling og læring. I TIP-teamet er det vores kerneopgave at bidrage til at tilrettelægge en sådan pædagogisk praksis. Tip-Teamets læringsforståelse. I TIP-Teamet har vi en bred forståelse af læring. Læringsprocesser finder sted hele tiden i myriader af samspil mellem barnet og omgivelserne. I dagtilbuddene lære børnene gennem deltagelse i: Pædagogiske planlagte tiltag og aktiviteter, hvor vi som pædagoger bevidst arbejder med at sætte læringsprocesser i gang. Spontane pædagogiske tiltag og aktiviteter, hvor læringsprocesser inspireres af det der er meningsfyldt lige nu. Leg og samvær med børn og voksne, hvor læringsprocessen hovedsagelig inspireres af det børnene er optaget af. Forudsætninger for læring. Forudsætningerne for læring vedrører bland andet barnets evne til kontakt, koncentration, nysgerrighed og tro på sig selv. Børn med særlige behov er ofte udfordrede i forhold til disse kompetencer. Der kan være mange forskellige årsager til dette. Børn med tilknytningsforstyrrelser eller autisme har f.eks. svært ved at indgå i kontakt med andre. For børn med ADHD gælder det, at de er udfordrede i forhold til at fastholde opmærksomheden. Overordnede læringsmål i minigrupperne: Børnene i minigrupperne kan alle betegnes som børn med særlig behov, som af forskellige årsager er udfordrede i forhold til udvikling og læring. Der er stor spredning på børnenes kompetencer og erfaringer og vi har derfor valgt kun at opstille få og overordnede mål for hvad børnene skal tilegne sig. 2

3 Barnets alsidige personlige udvikling. At børnene udvikler en positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. At børnene udvikler kompetence til at forstå og håndtere følelser. Sociale kompetencer. At børnene lærer at møde andre anderkendende og respektfuld. At børnene udvikler kompetencer til at indgå i forpligtende fællesskaber. At børnene udvikler kompetencer til at etablere og fastholde venskaber. Sproglig udvikling. At børnene udvikler deres sprog og glæde ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter. At børnene udfordres til sproglig kreativitet ved at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At børnene tilegner sig et sprog der giver meningsdannende kommunikation. Krop og bevægelse. At børnene udvikler glæde ved at bruge kroppen. At børnene støttes i at videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At børnene støttes i deres fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. Natur og naturfænomener. At børnene udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At børnene udvikler respekt for naturen. At børnene får kendskab til natur og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. At børnene udvikler forståelse for forskellige kulturelle værdier og praksisser. At børnene for erfaringer med og udvikler lyst til at eksperimentere med forskelligartede kulturelle udtryk og udtryksformer. 3

4 Pædagogiske metoder: I TIP- teamet er vi optaget af at skabe optimale vilkår for trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder derfor med en bred vifte af pædagogiske metoder for at kvalificere mulighederne for udvikling og læring. Neuroaffektiv udviklingspsykologi. I følge den danske forsker Susan Hart har børn med særlige behov ofte et skrøbeligt nervesystem der komplicere forudsætningerne for at lære. For at skabe optimale betingelser for læring, er det afgørende at vi arbejder på at skabe ro og balance i barnets nervesystem. Til dette formål har Susan Hart introduceret et redskab som hun kalder Frontallapkorsettet. Frontallapkorsettet handler om at møde barnet med Struktur/rammesætning, Rytmer, Forudsigelighed, Forberedelse og Følelsesmæssig neutralitet. I Tip-teamet danner frontallapkorsettet baggrund for tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis, da et nervesystem i ro er en forudsætning for at skabe læring. Mediated Learning Experience (MLE) For at kvalificere læringsprocessen henter vi bl.a. inspiration i en metode kaldet Mediated Learning Experience (MLE). MLE handler om kvaliteten af samspillet mellem mediatoren/pædagogen og barnet/børnene. Der er tale om en refleksiv interaktionsmåde, der kræver at vi som pædagoger analysere vores pædagogiske tilgang i forhold til at løfte kvaliteten af læring. Metoden er udviklet af den israelske professor Feuerstein og er introduceret til Tip-teamet af CEMILI, Center for medieret læring og inklusion. MLE tager udgangspunkt i 9 situationsspecifikke medieringskategorier: 1. Mediering af følelsen af kompetence / Give barnet en følelse af kompetence. 2. Mediering af regulering og kontrol af adfærd / Lære barnet (kognitive) strategier 3. Mediering af dele-adfærd / Lære barnet at lytte, udtrykke sig og samarbejde 4. Individuation og psykologisk differentiering / Lære barnet at se egne styrker og at værdsætte sig selv. 5. Mediering af målsøgning, målsætning og målopfyldelse /Lære barnet at søge, sætte og opnå mål 4

5 6. Mediering af evnen til at tage udfordringer op; at søge det nye og komplekse / Lære barnet at prøve noget nyt, ukendt og svært. 7. Mediering af bevidsthed om menneskets foranderlighed /Lære barnet at se sin egen udvikling og forandring 8. Mediering af det optimistiske alternativ / Lære barnet at tænke positivt om sig selv og om egne handlemuligheder. 9. Mediering af tilhørsforhold / Give barnet en oplevelse af at høre til, og af at være socialt accepteret. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i minigrupperne. I minigrupperne har vi valgt at dokumentere vores arbejde med de pædagogiske læreplaner på to niveauer. Et individuelt niveau som tager udgangspunkt i det enkelte barn og som dokumenteres i et kompetencehjul og et gruppeorienteret niveau som dokumenteres i ugeplaner. Læreplaner dokumenteret i Kompetencehjulet. Fælles for de børn der er tilknyttet TIP-teamet er, at der til hvert barn udarbejdes en intern kompetencevurdering IKV. Det er et vurderingsredskab, der kan give et unikt, overskueligt og nuanceret overblik over, hvor det enkelte barn er i sin udvikling. Vurderingen er inddelt efter de seks hovedområder, som også Lov om pædagogiske læreplaner tager udgangspunkt i. Med udgangspunkt i denne IKV fastsættes der mål for det enkelte barn. Der er løbende opfølgning og evaluering på målene, således vi både i skrift og grafisk har et øjebliksbillede af barnets udvikling. 5

6 Læreplaner dokumenteret i ugeplaner. Børns læring foregår i relation med andre, derfor finder vi det vigtigt at arbejdet med læreplans temaerne også foregår i et børnefællesskab. Vi har i TIP-teamets minigrupper valgt at implementere og dokumentere arbejdet med de seks læreplanstemaer i et ugeskema. Vi har valgt denne form for at sikre at alle temaer tilgodeses. Det er samtidig en form som giver mulighed for forberedelse, forudsigelighed, rytme og struktur, hvilket vores børn profiterer af. Skemaet er tænkt overordnet, således det er op til pædagogerne i de enkelte grupper at målrette aktiviteterne, så de understøtter børnenes læringsprocesser. Planlægning og evaluering af aktiviteter og mål foregår på stuemøder og dokumenters blandt andet i form af ugeskemaer, billeder, projekter, IKV og evalueringsskemaer Børnemiljøvurdering implementeret i ugeplanerne. Ugeplanerne tager udgangspunkt i et børneperspektiv og børnemiljøvurderingen er ind tænkt. Her er der mulighed for at tage de udfordringer op som er aktuelle i forhold til børnegruppen. Der kan være fokus på det fysiske, psykiske eller det æstetiske børnemiljø. Tilrettelæggelsen af ugeplanen kan eksempelvis have fokus på at etablere venskaber og tilhørsforhold hvilket har stor betydning for det psykiske børnemiljø. MLE implementeret i ugeplanerne. Der vil i ugeplanerne være fokus på en medieringskategori som er gennemgående på tværs af læreplanstemaerne. Årsagen til dette er, at vi finder medieringskategorierne essentielle i forhold til at skabe læring og inklusion. Valg af aktiviteter. Vi vil med udgangspunkt i SHOR-modellen vælge aktiviteter/stimuli der kan danne grundlag for den læring/kompetence/følelse vi ønsker at fremme. Når vi vælger aktiviteter/stimuli tager vi udgangspunkt i barnets/børnenes forudsætninger og henter bl.a. inspiration i Theraplay, Marta Meo, ICDP, Læringsstile og LP-Modellen. 6

7 Evaluering og evalueringsmodel. Det er børnenes respons der fortæller os hvorvidt vores planlægning og valg af stimuli har været rigtige. Hvis vi ikke opnår den ønskede respons kan vi anvende Dales 7 didaktiske kategorier i forhold til at lave en analyse af vores pædagogiske praksis. Dales 7 didaktiske kategorier: Didaktisk kategori Elevernes evner og læreforudsætninger Arbejdsplaner og læreplanmål Arbejdsopgaver og tempo Organisering af skoledagen Læringsarenaer og læremidler Arbejdsmåder og arbejdsmetoder Vurdering og evaluering Uddybning af didaktisk kategori Elevernes aktuelle faglige niveau samt potentialer og præferencer for læring. Hvilke forudsætninger har eleven for at lære stoffet? Klassens og elevens forestående arbejde. Hvad skal eleven lære? Hvilke mål og rammer er opstillet? Hvilke aktiviteter skal eleven indgå i og hvad er tidsperspektivet i dette? Hvordan er timen, dagen, ugen osv. opbygget? Hvornår skal hvad ske? I hvilke fysiske eller forestillede rum skal læringen foregå og hvilke konkrete materialer skal eleven gøre brug af? Individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde? Storyline, projektform, emnearbejde? Cooperative Learning, læringsstile, mange intelligenser? Hvilken performance vurderes eleven på? Hvordan evalueres dette? Hvordan og hvornår gives der feedback til eleven? 7

8 Uge: 10 Mediering af: Tilhørsforhold Gruppe: Spisegruppe 1 INTENTION AKTIVITET DIDAKTIK MANDAG Sociale kompetencer TIRSDAG Krop og bevægelse At hvert enkelt barn del af et fællesskab i de nyetablerede At hvert enkelt barn: del af de nyetablerede - udvikler glæde ved at bruge kroppen. Vi går i skoven og bygger en hule/lejrplads i fællesskab. Vi leger med den store faldskærm. Laver sanglege og samarbejdsøvelser. Børn: Spisegruppe 1 Stimuli: Sam skabelse af hule/lejrplads Hvor: I skoven Voksne: Karen, Birgit Børn: Spisegruppe 1 Stimuli: Faldskærm Hvor: Motorikrummet Voksne: Uth, Henriette ONSDAG Sproglige kompetencer At hvert enkelt barn: del af de nyetablerede - Udfordres til sproglig kreativitet. Vi øver rim og remser. Børn: Spisegruppe 1 Stimuli: rim og remser Hvor: i Fællesrummet Voksne: Karina, Bech TORSDAG Natur og naturfænomener At hvert enkelt barn: del af de nyetablerede - udvikler glæde ved at færdes og lege i naturen Vi går i skoven og bygger en hule/lejrplads i fællesskab. Børn: Spisegruppe 1 Stimuli: Sam skabelse af hule/lejrplads Hvor: I skoven Voksne: Karen, Birgit FREDAG Kultur og kulturelle udtryksformer At hvert enkelt barn: del af de nyetablerede - får erfaringer med at udtrykke sig kreativt. Vi er fælles om at male et stort maleri. Børn: Spisegruppe 1 Stimuli: Sam skabelse af maleri Hvor: I fællesrummet Voksne: Lene, Jonna Vi har alle dage fokus på de personlige kompetencer hvor der tages udgangspunkt i de individuelle handleplaner. Husk de tre universelle medieringskategorier: intentionalitet, mening og transcendens. 8