Samarbejdsmøder. Dorte Nissen.
|
|
|
- Niels Bjerregaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen 1
2 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne workshop, så er det fordi du håber hvad i forhold til noget med samarbejdsmøder i forhold til at være sammen med andre fra Stok, Kbh. i forhold til???? 2
3 Hvad er du blevet optaget af i artiklen. Benævn et par pointer Hvad handler de pointer om for dig? På hvilken måde har det noget at gøre med ting du er optaget af i din praksis? Hvad kunne du ønske dig vi skulle tale lidt mere om her? 3
4 forskellige møder nogen skal tales på plads nogen skal orienteres om hvad der foregår information vi skal kvalificere samarbejdet ved at få mange synspunkter frem en forhandling for at blive enige om et kompromis forberedelse af et projektforslag, en beskrivelse, en beslutning eller 4
5 En god dialog om tingene at høre de forskellige synspunkter at debattere forskellige muligheder og ideer derved dnå frem til den gode beslutning eller til den bedste løsning Den argumentative form 5
6 For at dialogen kan fungere optimalt skal deltagerne: kunnefølge ogrespektere hinandenstankegang og måder at tale på have ideer om at alle kan have relevante bud på det der foregår, sådan at det er værd at være nysgerrig være rimeligt frie til at lade sig berige og bevæge altså ikke være alt for bundne af loyaliteter overfor andre parter ikke medbringe alt for meget passion eller fornemmelse af at skulle kæmpe for noget vigtigt 6
7 Tænk på nogle af de møder du er part af 7
8 orientering Indholdet er til efterretning, dvs. ikke til diskussion eller beslutning. Det tages ofte for givet, at deltagerne selv får tænkt igennem, hvad indholdet af denne orientering betyder for dem. Det er dog tit værdifuldt med en eller flere runder, hvor der reflekteres over, hvad det betyder i praksis for den enkelte. 8
9 viden deling og erfaringsudveksling Deltagerne deler viden ogerfaringer, oggår går derefter videre med hver sin opgave eller med en fælles opgave Alle fortæller efter tur om deres viden om Alle fortæller efter tur om deres viden om situationen. Her er evt. brug for at stille opklarende spørgsmål til hinanden. Deltagerne kan evt. fortælle, hvorledes andres indlæg inspirerer dem. 9
10 brainstorm Idé udvikling udvikling, kreativeprocesser processer. Ingen beslutning Deltagerne bidrager med ideer. Ideerne kan ikke diskuteres, men man kan lade sig inspirere af og bygge videre på hinandens ideer. 10
11 høring Lederen eller den der skal bruge høringen hører de andres synspunkter, men er ikke nødvendigvis forpligtet på dem. Deltagerne skal klikke beslutte noget. Deltagerne bidrager efter tur med deres forskellige synspunkter og overvejelser. Lederen kan eventuelt stille uddybende spørgsmål. 11
12 indsamling af sidste øjebliks kommentarer kommentarer Leder (eller hvem det nu er) har allerede truffet en beslutning, men er interesseret i synspunkter, dermåske /måskeikke kan ændre beslutning. En variation, som er brugbar at adskille fra høring, for at undgå fornemmelse af pseudohøring. Konsulenten skal stille spørgsmål med henblik på en afklaring om beslutning allerede er truffet 12
13 beslutning Hvem kan træffe den endelige beslutning? Skulle vi helst blive enige? 13
14 Lærer Annette Sfopædagog Erik Oliver Far Martin Psykolog Anne Mor Helene 14
15 Alle har vidt forskellige historier og perspektiver forskellig forståelse af ordene 15
16 Mødelederen begynder at lytte efter enighed privilegere nogle perspektiver frem for andre 16
17 generaliseret viden lokal viden 17
18 kampen om skylden 18
19 Lærer Annette Sfopædagog Erik Far Martin Psykolog Anne Mor Helene 19
20 Lærer Annette Sfopædagog Erik problem Far Martin Psykolog Anne Mor Helene 20
21 ikke enighed, men koordination af meningsskabelse og af handlinger 21
22 at holde kompleksiteten i live invitation til forskellige synspunkter forskellige ideer om problemet 22
23 Ud fra dette perspektiv skal de forskelle mellem os, der af og til bringer os i konflikt, ikke nødvendigvis løses, men forstås. 23
24 Lærer Annette Sfopædagog Erik Far Martin problem problem problem problem problem Psykolog Anne Mor Helene 24
25 Konflikt betragtes som emergent (forandrer karakter, mens den skabes) og fleksibel, snarere end uforanderlig. Der er forskellige betydningsperspektiver, der skal undersøges, snarere end et sæt af kendsgerninger, der skal opdages. 25
26 Inspiration fra narrativ konflikthåndtering Gå efter de fælles intentioner Udfold hvert synspunkt (antagelser, intentioner og historier), i så der skabes kb meningsfuldhed dfor de andre Lyt efter positioneringer og saml dem gerne op 26
27 Lærer Annette Sfopædagog Erik Far Martin problem problem problem problem problem Psykolog Anne Mor Helene 27
28 Nå Erik lad os høre lidt fra dig og sfo en en. Hvad har I særligt øje for lige for tiden, når I er sammen med Oliver og de andre børn i 1.b.?...Når du nu kalder det at Oliver er anspændt, hvordan vil du så sige at den anspændthed dh dviser sig??kunne du give nogen eksempler på hvad den anspændthed får Oliver til at gøre? Hvad synes du det gør ved Olivers relationer til de andre drenge? Er der nogen gange hvor anspændtheden har lidt mindre magt? Kan du give et eksempel på hvad Oliver så gør? Hvad kommer det til at betyde for jeres udfordringer som voksne i sfo en? Og når I prøver at give dem lidt mere opmærksomhed, så er det fordi I håber det kunne hjælpe til hvad? 28
29 Skab en ramme for bevægelse invitation til forskellighed invitation til bevægelse invitation til at lytte efter berigelse invitation til midlertidighed 29
30 Mødet skal styres Deltagerne skal klinterviewes i i runder med tid på Deltagerne skal forberedes på formen 30
31 Hvem bestemmer mødets formål? Hvem kan træffe beslutning om hvad ved mødets slutning? 31
32 Indledende runde Hvad kunne du ønske dig at der kom ud af mødet hvorfor kunne det være godt? Hvad H adskulle vi derfor tale om? Hvad kunne du være særligt nysgerrig yg gpå at høre fra andre? H d håb d åk i k l Hvordan håber du måske vi kunne tale sammen? 32
33 En eller flere udfoldende runder f.eks. ud fra Beskrivelse af bøvlet og navngivning Effekter eteog responser se vurdering /tage stilling til effekter begrundelse for stillingtagen g (positionskortet) 33
34 Afsluttende runde Hvad er du blevet optaget af at høre dig selv eller andre sige? Hvader blevet enlille smule klarere? Hvad har du evt. været glad for at høre dig selv eller andre sige? Hvorfor det? Hvad vil du tage med herfra? Hvad skal der tales mere om med hvem? 34
35 Mødeværtens rolle - byde velkommen - evt mødets formål herunder hvilke beslutninger skal tages af hvem - overgive e processtyrerrollen e o e i starten te af mødet - blive spurgt afklarende undervejs, som det nu er relevant -sige tak for i dag 35
36 Hvad er du blevet optaget af i dette? Hvad passer evt. ind i, hvad du selv er optaget af? Hvad passer dig måske mindre godt? Hvad er evt. blevet klarere omkring dine egne ideer og foretrukne praksisserom mødeafholdelse? [email protected] 36
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Netværksmøder i børnesager. -fra tomt ritual til engageret samarbejde Socialrådgiverdage 2013 Rikke Wezelenburg
Netværksmøder i børnesager -fra tomt ritual til engageret samarbejde Socialrådgiverdage 2013 Rikke Wezelenburg Netværksmøder i børnesager Netværksmøder i børnesager Dorte Nissen: Samarbejdsmødet som konsultativ
At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Facilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
GODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Ordstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...
Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden
INSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Spørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes
Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Tidlig opsporing og indsats Overgangen mellem børnehave og skole/sfo
Breve til kommende forældre Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter Formål: At byde nye forældre velkommen og fortælle om indskrivningen Ansvarlige: Skolens kontor Førskolearbejdet i børnehaven Førskolearbejdet
At positionere sig som vejleder
At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.
Projektbeskrivelse af dreng/pige
Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2015 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med barn til barn relationer derudover er der specifikke
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Ledelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke
EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle
SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende
JOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching
JOBVÆKST Mariagerfjord Værktøj til Coaching Coaching - Definitioner Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem
Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
MED-møder? MED-møder
Hvordan kan man sætte borgeren i centrum på MED-møder? Hvordan kan man sætte borgeren i centrum på MED-møder MED-Temadag i Vejen Kommune, 2 nov. 2015 (Kl. 11.30 15.30). v/ Thomas Phillipsen, cand. psych.,
Netværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Farvel til kedelige møder
Workshop om effektive og lærende møder v/ Nanna Munk Summemøde to og to Tre minutter til hver Spørg hinanden: Hvorfor har du valgt denne workshop? Hvad forventer du at blive klogere på? 1 Det kedelige
Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
At udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.
STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange
Feedback værktøjer. Skab arbejdsglæde. - en drejebog til mødelederen
Feedback værktøjer Skab arbejdsglæde - en drejebog til mødelederen Fakta om metoden Mål: Varighed: Deltagere: At fokusere på, hvad der skaber arbejdsglæde og finde frem til, hvordan I kan udvikle den sammen
- en hverdags App til mennesker med sindslidelse
Minvej - en hverdags App til mennesker med sindslidelse E-sundhedsobservatoriets årskonference 2014 Københavns Kommunes Socialforvaltning Oplæg ved Chefkonsulent Marie Høgh Thøgersen, cand.psych. Ph.D:
Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.
Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Guide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Kollegial supervision på et narrativt grundlag
Kollegial supervision på et narrativt grundlag 12.45 Oplæg om kollegial supervision på narrativt grundlag og erfaringer fra Tårnby skole 13.10 Øvelse - fra problemhistorie til foretrukken historie m. bevidning
SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU
GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed
Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Samarbejde. Skab arbejdsglæde. En drejebog til mødelederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Skab arbejdsglæde Forbedringsafdelingen En drejebog til mødelederen Fakta om metoden Mål: Varighed: Deltagere: Mødeleder: Mødets form: Mødelokale: At fokusere på, hvad der skaber arbejdsglæde
Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune
Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.
SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium
PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion
Fokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Når uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide
Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide Ved psykologerne Rikke Lyngdam Pedersen & Louise Østergaard, FamilieVinklen, KABS 23.10.2006 Vores fokus i dag Hjælpe forælderen
Sådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud
Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud udarbejdet august 2015 af ledelsesteam & bestyrelse i Lystrup Dagtilbud Kære forældre I har
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Midtjylland Birgitte Pontoppidan Lektor Dagens program Den Åbne skole Hvad kan temahæftet?
Mål for personlige og sociale kompetencer
Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig
NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART 05.-06.03.2015 KURSER & KONFERENCER
NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART 05.-06.03.2015 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING
En dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet
social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal
Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn
Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Refleksiv tænkning Periode: Uge 39-43 Tema: Forundring Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Udgård Det er værdifuldt, at børnene udvikler gode tænkefærdigheder,
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Livet giver dig chancer hver dag
Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten
Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik
Psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Michael Rutter, 1997 Pædagogiske
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler - Med fokus på den lyttende og undersøgende dialog Oplever I på jeres skole, at medarbejderne bruger meget tid på kommunikation til og med forældre
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
