Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Transkript

1 Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis?

2 Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed

3 Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede livs kompleksitet Der vil altid være (små) begivenheder og erfaringer, der ligger uden for de dominerende historier Der kan altid fortælles en mangfoldighed af historier

4 Jo flere historier, jo bedre?

5 Hvordan skabe samtaler, hvor alle involverede - børn, forældre, lærere, pædagoger og ressourcepersonale kan få øje for det, de allerede ved, kan og gør i forhold til problemet kan dele viden om problemet og ideer til håndtering af problemet og dets effekter kan lade sig inspirere af de andres perspektiver og ideer kan omsætte viden og ideer i dagligdagen Dorte Nissen

6 argumentative samtaleformer dialogen, diskussionen og debatten

7 En god dialog om tingene at høre de forskellige synspunkter at debattere forskellige muligheder og ideer derved nå frem til den gode beslutning eller til den bedste løsning

8 For at dialogen kan fungere optimalt skal deltagerne: kunne følge og respektere hinandens tankegang og måder at tale på

9 For at dialogen kan fungere optimalt skal deltagerne: kunne følge og respektere hinandens tankegang og måder at tale på have ideer om at alle kan have relevante bud på det der foregår, sådan at det er værd at være nysgerrig

10 For at dialogen kan fungere optimalt skal deltagerne: kunne følge og respektere hinandens tankegang og måder at tale på have ideer om at alle kan have relevante bud på det der foregår, sådan at det er værd at være nysgerrig være rimeligt frie til at lade sig berige og bevæge - altså ikke være alt for bundne af loyaliteter overfor andre parter

11 For at dialogen kan fungere optimalt skal deltagerne: kunne følge og respektere hinandens tankegang og måder at tale på have ideer om at alle kan have relevante bud på det der foregår, sådan at det er værd at være nysgerrig være rimeligt frie til at lade sig berige og bevæge - altså ikke være alt for bundne af loyaliteter overfor andre parter ikke medbringe alt for meget passion eller fornemmelse af at skulle kæmpe for noget vigtigt

12 effekter engagementet i egne synspunkter tager over nysgerrigheden på andres synsvinkler fader ud man holder op med at lytte man lytter efter svagheder og fejl i de andres argumenter egne synspunkter skærpes afstanden til de andres synspunkter bliver større

13 effekter nogen bliver grebet af apati den retorisk stærke vinder punktet udsættes det må vi vist tale videre om næste gang En beslutning tages men ved næste møde dukker nogen op med fornyede kræfter

14 Lærer Annette Sfopædagog Erik Oliver Far Martin Psykolog Anne Mor Helene

15 Lærer Annette Sfopædagog Erik Far Martin Psykolog Anne Mor Helene

16 Lærer Annette Sfopædagog Erik Far Martin Psykolog Anne Mor Helene

17 Lærer Annette Sfopædagog Erik Far Martin Psykolog Anne Mor Helene

18 Lærer Annette Sfopædagog Erik Far Martin Psykolog Anne Mor Helene

19 Lærer Annette Sfopædagog Erik Far Martin Psykolog Anne Mor Helene

20 At forstå hinanden Alle har vidt forskellige historier og perspektiver forskellig forståelse af ordene

21 Mødelederen begynder at lytte efter flader af enighed privilegere nogle perspektiver fremfor andre

22 Hvad prøver vi at opnå? deltagerne oplever, at mødet er relevant forskellige synspunkter bliver hørt og kan berige hinanden der skabes ikke en afstand mellem deltagerne, der kommer til at stå i vejen for videre samarbejde

23 Foucault: kampen om sandheden

24 Foucault: generaliseret viden lokal viden

25 Blame Game: kampen om skylden

26 Lærer Annette Sfopædagog Erik Far Martin Psykolog Anne Mor Helene

27 Møder med forældre Hvordan kan vi få dem til at høre, hvad jeg siger? Hvordan kan vi stille spørgsmål, så de selv indser problemet? Hvordan kan vi selv blive nysgerrig på hvad de tænker og få skabt samarbejde?

28 Familierådgiver Familiekonsulent Sundhedsplejerske Psykolog Talepædagog problem

29 Lærer Annette Sfopædagog Erik problem Far Martin Psykolog Anne Mor Helene

30 Gergen: Organisationer er samtaler Problemer opstår, når samtaler går i stå

31 fra tykke og rige historier

32 fra tykke og rige historier til anekdoter

33 fra tykke og rige historier til anekdoter til slogans

34 Forskellighed er et grundvilkår Enighed må ses som et midlertidigt, heldigt/tilfældigt biprodukt

35 Konflikt Når vi synes, vi bør være enige, men ikke kan blive det Når vi kæmper om at have patent på sandheden at have definitionsmagten

36 Narrative ideer: Konflikt betragtes som emergent (forandrer karakter, mens den skabes) og fleksibel Der er forskellige betydningsperspektiver, der skal undersøges, snarere end et sæt af kendsgerninger, der skal opdages.

37 CMM Ikke enighed, men Koordination af meningsskabelse og handlinger

38 Lærer Annette Sfopædagog Erik problem Far Martin Psykolog Anne Mor Helene

39 Lærer Annette Sfopædagog Erik problem Far Martin Psykolog Anne Mor Helene

40 Kompleksiteten skal holdes i live Inviter til forskellige forståelser af problemet forskellige ideer til håndtering af problemet

41 Lærer Annette Sfopædagog Erik Far Martin problem problem problem problem problem Psykolog Anne Mor Helene

42 Lærer Annette Sfopædagog Erik Far Martin problem problem problem problem problem Psykolog Anne Mor Helene

43 Inspiration fra teorier om konflikthåndtering Gå efter de fælles intentioner Udfold hvert synspunkt (antagelser, intentioner og historier), så der skabes meningsfuldhed for de andre Lyt efter positioneringer og saml dem gerne op

44 Mødet i praksis

45 Mødet består af tre dele Indledning: nødvendige rammer sættes/samskabes Udfoldning: synspunkter, viden, ideer i forhold til problemer og muligheder Afrunding: hvad der skal tages med videre, og hvem vil gøre hvad

46 samt mødeindkaldelse opfølgning

47 Mødeindkaldelsen formel/uformel tone ansigt-til-ansigt/telefon/på skrift med eller uden tema

48 Hvilken stemning og hvilke relationer vil jeg gerne skabe? Hvordan gør jeg mon bedst det i netop denne kontekst?

49 Processtyrer og/eller mødevært? Mødeværtens rolle byde velkommen evt. sætte rammer fortælle om formål, beslutningskompetencer etc. overgive processtyrerrollen i starten af mødet blive spurgt afklarende undervejs, når det er relevant formelt slutte mødet

50 Mødet skal styres Deltagerne skal interviewes - i runder - med tid på Deltagerne skal forberedes på formen

51 Mødet skal styres Deltagerne skal interviewes i runder med tid på Deltagerne skal forberedes på formen

52 Fordele ved interview bidrage til at holde deltagerne nogenlunde inden for den givne tidsramme medvirke til, at alle stemmer får pladsstille spørgsmål, der inviterer til at udfolde, hvad der menes og hvad der ligger bag Lytte efter udsagn, der kan høres som diskvalificerende

53 samt Fordele ved interview deltagerne bringes i klare lytte- og talepositioner frem for at diskutere og argumentere

54 1. Indledning: Mødet indrammes Forhistorie og formål Form/proces Indholdsmæssig indramning

55 Skab en stemning af bevægelse invitation til forskellighed invitation til bevægelse invitation til at lytte efter berigelse invitation til midlertidighed

56 2. Dilemmaer og ideer udfoldes Udfold og udforsk Konkretiser - få mange eksempler

57 3. Mødet afsluttes: opsamling og næste skridt Opgaven er IKKE enighed, men at få samlet op at få tydeliggjort aftaler at få talt det frem som er sket at få tydeliggjort nogle bevægelser

58 Afsluttende runde Hvad er du blevet optaget af at høre dig selv eller andre sige? Hvad er blevet en lille smule klarere? Hvad har du evt. været glad for at høre dig selv eller andre sige? Hvorfor det? Hvad vil du tage med herfra? Hvad skal der tales mere om med hvem? Hvad skal til referat?

59 Opfølgning Transparens Stemningen og relationerne fremover

60 Læs videre Nissen, D. (2009): Samarbejdsmødet som konsultativ praksisform. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 6 Westmark, T. & Nissen, D. & Offenberg, L. & Lund-Jacobsen, D.(2012): Konsulent, men hvordan? Akademisk forlag