Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet Betydningen af sprogets pragmatiske side og daginstitutionens muligheder for at arbejde med børns pragmatiske sprogkompetencer samspil ved Helle Brandt

2 Den menneskelige hjerne er social Susan Hart, S. 93 Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystem Daniel Stern Vores følelsesmæssige udtryk er beregnet til at indgå i resonansfelter med andres udtryk og gennem disse kommunikerer og afstemmer vi os med hinanden 2

3 Form indhold funktion Bloom og Lahey, 1988 Sprogets form Fonologi -lydsystem Morfologi- grammatik Syntaks - sætningsdannelse Sprogets indhold Semantik - betydningslære Denotationer - konnotationer Synonym Medbetydning Pragmatikbrugen af sprog i socialt samspil Lytte tænke- tale Turtagning Den sociale kontekst visuel og nonvisuel Socialt acceptabelt sprog Tolkning og reaktion Ordforråd 3

4 Perkins skema over pragmatikkens delelementer Perkins, M Pragmatic impairment. Cambridge: Cambridge University Press.) Pragmatiske udfordringer i det sociale samspil ved Helle Brandt

5 Interesser og sociale kompetencer Bishops hypotese om specifikke og pragmatiske vanskeligheder Bishop, D. V. M. & Leonard, L.. B (2007. S. 110) Normal Semantisk-pragmatisk Vanskeligheder Der er ingen klar afgrænsning mellem ASF og SLI/PLI. I afdækningen af PLI ses et broget billede af sproglige, strukturelle, og kognitive udfordringer Autisme Aspergers syndrom atypisk < typisk kommunikation 5

6 Den funktionelle sprogtilegnelse Jægerum, N. (2008 ) Kraft og saft i børns liv og sprog, En vigtig side af sprogtilegnelsen drejer sig om, den aktive handlingsprægede konstruktion af begreber og forståelsesformer, kendt som: at gribe og begribe Det funktionelle aspekt betyder, at vi aktivt tilegner os begrebsforståelse, når vi udfører forskellige handlinger med samme fænomen i forskellige typer af relationer. 6

7 Opmærksomhedsfunktionen, en vigtig del af arbejdshukommelsen og nødvendig når vi skal tilegne os viden om verden, kommunikative og sociale færdigheder 7

8 Opmærksomhed Opmærksomhed: en færdighed som skal læres over tid Fælles opmærksomhed Kommunikative hensigter Fælles opmærksomhed og blikretning Fælles opmærksomhed og pegning Pegning og lyd Pegning og blikretning 8

9 Arbejdshukommelse Fredens K (2012, Kap. 6+10) mennesket i hjernen Arbejdshukommelsen, er den kognitive proces, som opstår, når vi tænker os om, overvejer, repetere, fordyber os, stiller spørgsmål, og gør brug af komponenter som: Fonologisk korttidshukommelse ( fonologisk sløjfe) Visuo-spatial korttidshukommelse (størrelse, form, farve) Episodisk buffer (fastholder og optager information) 9

10 Sprogforstyrrelser forårsaget af neuropsykologiske funktionsvanskeligheder Bylander, H. & Krogh, T. (2012. S.122 ). Sprogtilegnelse i et inkluderende perspektiv Karakteristisk for mange med disse vanskeligheder er: Virker som om de ikke lytter Afbryder andre Har svært ved at forstå og følge instrukser Taler uafbrudt Svarer, før spørgsmålet er stillet Kan have læse- og skrivevanskeligheder Har svært ved samtale (lytte tale- turtagning) Siger socialt upassende ting Misforstår ofte Har svært ved at holde den røde tråd 10

11 Symptomer Bjar, L. og Liberg, C. (2004, s. 174) Børn udvikler Deres sprog. Barnet afbryder samtaleregler Barnet forstår ikke turregler Barnet anvender ekkolali Umotiverede emneskift Samtalen mangle den røde tråd Falder ind med irrelevante kommentar Barnet misforstår og opdager ikke hvis lytteren misforstår Barnet har svært ved at forklare misforståelsen Barnets sprog er omstændeligt Barnet nævner selvfølgeligheder og detaljer udførligt 11

12 Hvad er det vi ser i hverdagen? Andersen Gørtz, C. &Bertelsen Runge, U. (2013. s 18) Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefælleskaber. Manglende situationsfornemmelse Svært ved at identificere mimik Misforstår situationen Kan virke provokerende/uopdragne Opvækstvilkår hvor omsorg mangler Svært ved følelsesmæssig afstemning Regulering af affekter Svært ved at sanse egen krop Læse andres nonverbale kommunikation Et barn i pragmatiske sprogvanskeligheder er i stor risiko for at blive sat udenfor fællesskabet 12

13 TRAS som iagttagelsesredskab Espenakk, Uni m.fl. og oversat af Dansk viden center for ordblindhed Nielsen Helen m.fl.: TRAS Tidlig registrering af sprogudvikling en håndbog. Specialpædagogisk forlag Især det blå område kan anvendes til en tidlig iagttagelse af opmærksomhed, kommunikation og samspil 13

14 CCC -2 som screeningsredskab til børn mellem 4 og 12 år. Bishop D. V. M.C children's Communication Checklist. Oversat og bearbejdet af Forrestal, S. CCC -2 materialet f ra specialpædagogisk forlag. Udfyldes af forældre, pædagoger, lærere drøftes og analyseres i samarbejde med talepædagog og/eller psykolog 14

15 Et barn en pædagogisk handleplan 15

16 Pragmatisk sprogtræning Andersen Gørtz, C. &Bertelsen Runge, U. (2013. s 18) Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefælleskaber. Fokus på at forbedre barnets kommunikation i det sociale samspil De kommunikative kompetencer handler om at kunne : Spejle og imitere andre Kropsprog og mimik Turtagning At følges ad i leg At lykkes i leg + samspil Lytte og samtaleevne Stemmeføring og prosodi Realistisk selvbillede 16

17 Imitation / spejling Kærgård. H. mf. (2012.S. 87) Barnets lærende hjerne Imitationen er stærkest, når omsorgsperson og barn har deres fulde opmærksomhed rettet mod hinanden. Man kan ikke indgå i samspil, uden at aflæse og udlede motiver eller intentioner. Forskere forklarer fænomenet med teorien om Theory Of Mind I børnehavealderen skal børnene især udvikle deres TOM TOM handler om at forstå andres tanker og følelser og forstå, hvordan man selv påvirker andre 17

18 Samspillets betydning for hjernens udvikling Hart. S (2009: s. 137) Den følsomme hjerne. Barnets nervesystem udvikler sig, funktionerne bliver selvregulerende gennem læring i samspilssituationer, der støtter hjernens selvorganisering. Barnet lærer gennem synkroniseret voksenstyret leg, at regulere sit arousalniveau og kropssprog. Barnet lærer at forstå sig selv og andres følelser Pragmatiske udfordringer i det sociale samspil ved Helle Brandt

19 Fra ydre regulering til selvregulerende færdigheder Kærgård. H. mf. (2012.S. 86) Barnets lærende hjerne Målet med selvreguleringen er at kunne fornemme og forstå egne og andres følelser samt gøre sig overvejelser om, hvad der foregår følelsesmæssigt mellem mennesker. Voksne skal tage ansvaret, turde sige nej og tage det, der kommer bagefter. Børnene skal lære et helt sprog om følelser, og sætte ord på forskellige fornemmelser i kroppen. De voksne bør tale om, hvorfor man gør ting, og give det en følelsesmæssig værdi. 19

20 Ide generering, forberedelse, aftale legens handlingsforløb, rammesætning, rollefordeling, visuel guide, tilføre legen ilt, lederskab og følgeskab i legen, den gode afslutning på legen. Hverdagens tiltag 20

21 Legens rolle Fredens. K. (2012:, s.339) Mennesket i hjernen Legen, vigtigt for barnets kognitive og sociale udvikling. Leg fremmer fleksibilitet og øger tilpasningsevnen overfor nye udfordringer. Leg er en adfærd, vi har til fælles med dyr, biologer har fundet legekredsløb i mellemhjernen 21

22 Fokus på at forståunderfundigheder i sproget 22

23 Tænk fremad, lad sproglege og kommunikationstræning støtte barnet i overgangen til skolen. Forberede foregribe anvise være detektiv på muligheder Huske Kan lege skrive Forstå, hvad der bliver sagt Kan rette sin opmærksomhed Kan få venner Kan genkende følelses udtryk Kan fortælle noget Kan forstå humor og vittigheder Stoppe op og tænke sig om Kan lave lytte til historie Kan lege med andre Kan tale pænt til andre Kan rime og remse Kan rydde op 23

24 Tak for Jeres opmærksomhed Tak for sparring til : H. I. Bylander og L. Daugaard [email protected] 24