Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Transkript

1 Charlotte Gørtz Andersen Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

2 Charlotte Gørtz Andersen og Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Fotos: Kirsti Pilgaard Madsen Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsdesign: sisterbrandt designstue Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN

3 Indhold Forord... 5 Indledning... 9 Sådan læses bogen Del 1: Børn i pragmatiske sprogvanskeligheder Barnets sprogtilegnelse Hvad består sprog af? Pragmatiske aspekter ved sprog Hvad vil det sige at være i pragmatiske sprogvanskeligheder? Konsekvenser for barnet Afdækning Pragmatisk sprogtræning for hvem? Del 2: Sproglege Kropssprog og mimik Spejl-leg Gå tur med kroppen Hvad fortæller min krop? Hvordan ser jeg ud? Statuer Turtagning Turbamsen Tårnet Okker gokker Kortspil Skattekisten Lego-leg Turtagning i samtalen At følges ad i leg Leg med visuel guidning... 37

4 At lykkes i leg Leg og sprog Stemmeføring Vi leger med stemmer Lytteevne Blindebriller Historien Gode og dårlige måder at lytte på Ryg mod ryg Rollespil Samtaleevne Gode og dårlige samtaler Et realistisk selvbillede Hvem er jeg? At lykkes i samspil Et inkluderende projekt Kommunikationsstøttende tiltag Kvalitet i kommunikationen Sprog på handlinger og handlinger på sprog Dialogisk læsning Legepladsen som arena for læring Visualisering af samtale og samspil Litteratur Materialeliste Om forfatterne

5 Forord Af Connie Boye, master i specialpædagogik, exam.pæd.psyk. og exam.speciallærer. Hvorfor ender nogle børn i både sociale og faglige sammenhænge ofte i konflikt med andre børn og voksne? Hvad er på færde, når barnet ikke kan se, at det med sine konstante udfald både verbalt og fysisk skaber splid? Hvordan kan det være, at et barn med et godt ordforråd, og som taler meget, ikke kan bringes til en forståelse af uhensigtsmæssig adfærd? Hvorfor kan det ikke lykkes for hverken børn eller voksne at få en almindelig snak om, hvordan man omgås hinanden, uden at det ender i konflikt og gråd? Sproglige vanskeligheder er en anerkendt disciplin i den specialpædagogiske verden. Pædagoger og lærere har i mange år haft fokus på børns sprog, i særdeleshed hvis børns tilegnelse af sproget synes at volde problemer. Udtalevanskeligheder (fonologiske vanskeligheder) og sætningsdannelse er sprogkompetencer, som de voksne i småbørnsinstitutionerne altid har særligt fokus på. Hvornår begynder de små at kunne anvende de rigtige lyde i sproget (snakke rent), udtale hele ord og sætte dem meningsfuldt sammen? I takt med at der både nationalt og internationalt de senere år har været megen fokus på sprogforskning og børns typiske tilegnelse og udvikling af sprog, er der også opstået en undren over, at der tilsyneladende er nogle børn, som, trods en almen kognitiv udvikling og udvikling af et godt ordforråd, tilsyneladende ikke formår at begå sig i primært sociale sammenhænge. De synes at være udfordret i at læse situationen og derudfra træffe en passende sproglig og/eller fysisk handling. Forskningen inden for autismespektrumsforstyrrelser betegner børn, som trods deres tilsyneladende gode sproglige evner ikke er i stand til og ikke af egen fri vilje ønsker at knytte sociale relationer, som børn i pragmatiske sprogvanskeligheder. Amerikanske sprogforskere konstaterede i 1990 erne, at nogle børn udviste de samme sproglige vanskeligheder uden at have modvilje mod sociale relationer, ja, de ville endog meget gerne i kontakt med andre (Bishop 2000). Denne forskning har foranlediget, at talepædagoger er blevet mere opmærksomme på, at børns adfærd beskrevet som konfliktskabende og uartig kunne lede tanken hen på, at der er tale om en sproglig og ikke en adfærdsmæssig udfordring for barnet. At være barn i pragmatiske sproglige vanskeligheder er frustrerende; hvad sker der, hvorfor skælder de ud, hvad har jeg gjort? Hos de voksne skaber barnets reaktioner bekymring, idet det ikke er muligt at bruge almindelige sproglige tilrettevisninger ud fra almindelig sund fornuft og samtale. 5

6 De voksne oplever magtesløshed i bestræbelserne på at hjælpe, og mange savner konkrete pædagogiske tiltag i situationerne. Forfatterne til denne bog kommer nu pædagoger og lærere i møde. Gennem deres arbejde som talepædagoger og undervisere møder de børnene og ikke mindst de udfordringer, alle parter står i. Bogen skal hermed bydes velkommen som en tiltrængt hjælp til det pædagogiske personale på både småbørns- og skoleområdet. Med afsæt i sprogforskning gives en konkret forståelse og beskrivelse af at være i pragmatiske sprogvanskeligheder. Bogens force er, at forfatterne ud fra teoretisk viden og indsigt formår at beskrive relevante pædagogiske ideer og tilgange i arbejdet med børnene. De konkrete og velbeskrevne arbejdsmetoder til både børn og voksne giver håb om, at børn i pragmatiske sprogvanskeligheder fremover kan få hjælp til at håndtere de udfordringer, som deres anderledes kommunikative kompetencer stiller dem i. Bogen er derfor ikke bare en vejledning i, hvordan der kan arbejdes med børn i pragmatiske sproglige udfordringer. Den er også et tiltrængt bidrag til forståelse af, at nogle børns uheldige adfærd ikke skyldes dårlig opdragelse eller tilpasningsvanskeligheder, men bunder i specifikke sproglige udfordringer. 6

7 Fordi vi ved meget mere end vi kan gøre rede for, med tanken dvælende i kroppen, er det talte ord kun toppen af et isbjerg. Talen forudsætter en uendelig mængde af kollektiv forforståelse eller kontekst i form af sprogspil og livsformer. Talesproget er blot den synlige eller hørlige tiendedel, hvis basis er sprogets forankring i verden (Maul 1998, s. 15). 7

8 8

9 Indledning Kasper er fire år og otte måneder og er en glad og tillidsfuld dreng, som til daglig går i børnehave. Han fremtræder generelt alderssvarende. Han er nysgerrig, interesseret og orienteret omkring sig selv og sin omverden og har en udmærket hukommelse både auditivt og visuelt. I børnehaven vil han gerne fællesskabet og kontakten til de andre børn og voksne. Han har en fin udtale, men er svær at fastholde i en samtale. I kommunikationen evner han ikke at holde sig til et emne, mister hurtigt udgangspunktet og har ligeledes svært ved at lytte. Han magter ikke den fælles opmærksomhed særlig længe ad gangen. Kasper går ofte ind i sin egen fantasiverden, hvor det kan være svært at nå ind til ham. Han er opsøgende over for de andre børn og deres leg, men da han ikke evner at holde den røde tråd i kommunikationen omkring legen eller magter at overholde legens regler som for eksempel at skiftes til at rutsje ender det oftest med, at han enten selv trækker sig, eller at det udløser en konflikt, hvorefter han bliver udstødt af legen. Kasper misforstår ofte de andre børns signaler, og han oplever gentagne gange afvisninger fra dem. Han giver selv udtryk for, at han gerne vil have venner og er ked af og frustreret over at blive afvist af de andre børn. Ovenstående case beskriver et barn, som er fastlåst i rollen som den, der driller, fordi barnet har vanskeligt ved at kommunikere i samspil med de andre børn. Kasper er et barn i pragmatiske sprogvanskeligheder. Børn, som er i pragmatiske sprogvanskeligheder altså børn, som har vanskeligt ved kommunikation i samspil, men meget gerne vil kontakten har generelt dårlige forudsætninger for at indgå i sociale relationer med succes. Sproget er måske fint på overfladen, hvorimod evnen til at bruge sproget kommunikativt er voldsomt påvirket. Denne bog sætter fokus på emnet pragmatiske sprogvanskeligheder. Den beskriver, hvad det vil sige at være i disse vanskeligheder og giver nogle bud på, hvordan man ved en konkret pædagogisk indsats kan støtte barnet, så det har mulighed for at lykkes i det sociale rum. Bogen udspringer netop af et behov for helt konkrete redskaber til at støtte børn i disse sproglige vanskeligheder. I vores arbejde som talepædagoger støder vi på disse børn både inden for normal- og specialområdet og har manglet litteratur om emnet, som beskriver, hvordan man kan udvikle de pragmatiske 9

10 sprogkompetencer. Ligeledes oplever vi, at både pædagoger og lærere i institutioner og skoler savner viden og redskaber til at støtte og inkludere børnene i fællesskabet. Vi satte os derfor for at udvikle lege og øvelser, som kunne træne børnenes pragmatiske kompetencer. Til daglig gør vi det gennem det projekt, vi kalder Pragmatisk sprogtræning. Dette er en kombination af dels at fastlægge tidspunkter hver uge, hvor vi samler forskellige børnegrupper og leger/træner de forskellige øvelser. Men projektet drejer sig også om at skabe et generelt fokus på kommunikationsstøttende tiltag i hverdagen samt at formidle viden om disse sproglige vanskeligheder. Vi vil med bogen gerne understrege vigtigheden af, at børn får muligheden for at deltage i sociale interaktioner. Derfor vil mange af bogens øvelser tage udgangspunkt i fællesskabet. Der ligger en vigtig ressource i at være inkluderet i børnefællesskaber. Her er en god arena for udvikling, idet børn motiveres af hinanden, bekræftes af hinanden og spejler sig i hinanden. Også sproget tilegnes i sociale og sproglige processer. Barnet har brug for at blive bragt ind i en meningsgivende social praksis og høre og opleve sprog samt være aktiv deltager for at udvikle det. Et vigtigt kriterium for, at der kan ske læring, er desuden barnets personlige initiativ og engagement. Det er vigtigt, at barnet oplever en indre motivation og synes, at det, vi laver, er meningsfuldt. Derfor er det så dejligt, at når vi har arbejdet med bogens forskellige øvelser, bliver vi mødt af børn, som udbryder: Jaaa, juhuu, vi skal have sproglege i dag! De elsker det, for vi leger jo bare. Denne motivation er et fantastisk afsæt for, at læring kan finde sted. I institutionsverdenen er der bevidsthed om, hvor vigtigt det er at have fokus på børns generelle sprogtilegnelse samt talevanskeligheder. Men der er formodentlig ikke en særlig udbredt viden om børn som Kasper, der er i pragmatiske sprogvanskeligheder en sproglig vanskelighed, som i høj grad har indvirkning på barnets trivsel og udvikling. Målet med denne udgivelse er at give pædagoger og lærere en anvendelig håndbog, der giver viden, inspiration og redskaber til at støtte op om sprog og samspil for børn, som er i pragmatiske sprogvanskeligheder. Vi håber, at viden omkring dette emne vil forankres i institutionsverdenen, så pædagoger og lærere bliver bedre i stand til at identificere disse sprogvanskeligheder samt handle aktivt i forhold til dem. Forhåbentlig vil bogen give jer inspiration til mange sjove og lærerige oplevelser med de forskellige lege og øvelser. I forbindelse med tilblivelsen af denne bog vil vi først og fremmest sige tak til Lundagerskolen, hvor vi har fået lov til at udfolde os og prøve alle vores ideer af. Tak til børn og kolleger, som har villet lytte og deltage med interesse og engagement. Sammen bliver vi alle klogere. En speciel tak til vores forhenværende underviser Connie Boye fra VIA University College i Aarhus, som i høj grad har inspireret os, både omkring dette vigtige emne, men også generelt omkring børns tale og sproglige udvikling. Stor tak til Sophie, vores redaktør, for initiativet til denne udgivelse samt et godt samarbejde, opbakning og uundværlig kritik un- 10

11 dervejs i bogens tilblivelse. Endelig en tak til Kirsti for de flotte fotos, som vi synes giver bogen liv, og sidst, men ikke mindst tak til vores familier, der har bidraget med tålmodighed og opbakning undervejs i processen. Charlotte og Ulla, maj