Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn

Transkript

1 Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Adjunkt Helle B. Brandt Aarhus den Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Specifikke sproglige vanskeligheder (SLI) Sammenhæng mellem SLI, kognitive funktioner og dysleksi Sprog og betydningen af sprogvurdering, TRAS og BCB Skriftsproglig udvikling Forebyggende indsatser; Emergent literacy Biliteracy Helle B. Brandt

2 Specifikke sproglige vanskeligheder (SLI) hvad er det? I litteraturen beskrives børn, hvis primære vanskeligheder er sproglige vanskeligheder, som børn med impressiv/receptiv og ekspressiv/produktiv dysfasi. International litteratur anvender betegnelsen Specific Language Impairment /SLI (ICD 10 F80-F80,0+F80,1+F80,2) Helle B. Brandt Hvornår er det SLI? Hos børn med forsinket sprogudvikling, der ikke skyldes: Afasi (fx ved erhvervet sprogforstyrrelse) Artikulationsvanskeligheder (fx ved læbe-kæbe-ganespalte) Stemmevanskeligheder (fx organiske eller funktionelle) Stammen og løbsk tale Mellem 3 og 15% af børn med sprogvanskeligheder i førskolealderen, får senere konstateret dyslektiske vanskeligheder i forbindelse tilegnelsen af skriftsproget. 2-5% af befolkningen har dysleksi Helle B. Brandt

3 Norske perspektiver på sammenhæng mellem SLI og dysleksi peger på: Helland, Turid (2013) Språk og dysleksi.fagbokforlaget kap.3 SLI ses tidligt ved forsinkelser af barnets første ord. Lille og mindre varieret ordforåd, og opmærksomheden mod fonem- og morfemstrukturer i ord og sætninger kan være forsinket langt ind i skolealderen. SLI kan føre til funktionelle begrænsninger i effektiv kommunikation, social deltagelse og uddannelse. I dag anses SLI og dysleksi som forskellige udslag af samme underliggende problem. Helle B. Brandt Sprogets domæner L. Bloom & M. Lahey 1976 Hvordan det bliver sagt... Den lydmæssige bevidsthed FORM Fonologi Morfologi Syntaks Sprogmelodi Ordrækkefølge Bøjninger Udtale FUNKTION / ANVENDELSE PRAGMATIK Konversation Sociale regler Matche sprog og situation INDHOLD Semantik Sprogets sammenhæng med tænkningen Ord forståelse Ordenes mening i en sætning. Hvad som bliver sagt.. Meningen med det sagte Tilpasning af sproget til aktuelle situationer og sammenhænge Helle B. Brandt

4 Ord og konstruktioner. milepæle i danske børns sprogtilegnelse.. Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen: Tidlig kommunikativ udvikling hos danske børn Syddansk Universitetsforlag, september 2007 Helle B. Brandt Hvordan iagttager vi om de sakker agterud? Sproglige dimensioner fra 1 6 år Udføres ved3 år 5 år bh. Klassen Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Lydudvikling Ordforråd (bredde dybde) Syntaks og grammatik (endelser) Kommunikative strategier Narrativitet Lydlig opmærksomhed Helle B. Brandt

5 Iagttagelse og vurdering TRAS anvendelsesområde (2 5 år) Bloom - Lahey Form - grammatik Kommunikation Brug - pragmatik Indhold - semantik Helle B. Brandt Handleplan med løbende iagttagelse og vurdering Løbende iagttagelse (½ årlige) TRAS som analyseredskab og handleplan ud fra principperne om at møde barnet i zonen for nærmeste udvikling: Almindeligt Forsinket Forstyrret Fraværende (generel indsats) (fokuseret indsats) (særlig indsats) (særlig indsats) Helle B. Brandt

6 BCB Sproglydsscreening kan anvendes af daginstitutionspersonale efter en kort instruktion af institutionens talepædagog Special-pædagogisk forlag Birk Centerpark 32 DK-7400 Herning Tlf.: Fax: Helle B. Brandt Opmærksomhed og arbejdshukommelse er krumtappen for læring. Bygger på fonologisk korttidshukommelse (fonologisk sløjfe) Visuel-spatial korttidshukommelse (størrelse, form, farve) Episodisk buffer (fastholder og optager information) Fredens Kjeld (2012) Mennesket i hjernen. Helle B. Brandt

7 Fonologisk sløjfe Børn med SLI har begrænset kapacitet til at bearbejde sproglig information. SLI påvirker den fonologiske hukommelse og auditiv diskriminering. De eksekutive funktioner er afhængig af information fra den fonologiske sløjfe. Helland,Turid (2013) Språk og dysleksi:73 Helle B. Brandt Visuelt input Logografisk Fase /Perifer Visuel processering Alfabetisk Fase Bogstaver/ Non-bogstaver processering Taleprocesseringsmodel & skriftsprogsudvikling Stackhouse Joy& Wells Bill (2001) Children s Speech and Literacy Difficulties. Identification and intervention. Ortografisk diskrimination Grammatisk repræsentation Turkis = Leksikale repræsentationer Det er vigtigt, at disse er lageret med flest mulige distinktive træk Ortografisk genkendelse Ortografisk Fase / repræsentation Semantisk repræsentation Fonologisk repræsentation Motorisk program Fonologisk Genkendelse (Genkende lyde som sproglyde Tale/nontale diskriminering Fonetisk diskriminering Motorisk programmerin g Motorisk planlægning Perifer auditiv Processering (Hørelse) Motorisk udførsel Lydligt signal Helle B. Brandt Lydligt signal 14 7

8 Semantiske og syntaktiske vanskeligheder vægtes ligeligt mellem den afvigende fonologiske processering. Helle Iben Bylander & Trine Krogh (2013) Sprogtilegnelse i et inkluderende perspektiv. Den leksikale del Fungerer som en ordbog Ordets bagvedliggende begreb Ordets grundbetydninger Den associative del Indeholder alle associationer Ordets med/bibetydninger Ordets sammenhænge fælge bagagerum antenne hjul radio /CD sæder karosseri bestanddele modeller at køre Andre transportmidler cykler fly busser Basis-ordet kørekort Overbegreber ulykker svært i starten Underbegreber uafhængighed Ental/flertal kørelærer Helle B. Brandt skibe Hvad siger forskellig forskning? Manglende sprogforståelse i 2-årsalderen, risiko for senere læsevanskeligheder. (Scarborough 1989; Hagtvet mfl. 2002) Kortere og enkelt opbyggede sætninger, og flere udtalefejl ved 2½-årsalderen, risiko for senere læsevanskeligheder. (Scarborough 1990) Ordforrådet og sprogforståelsen i 3-årsalderen er afgørende for læseindlæring (Frost; Niedersøe mfl. 2006) Ordforråd er vigtig for sprogforståelsen og dermed læseforståelsen (Elbro 2003) Helle B. Brandt

9 SLI og skriftsproglige vanskeligheder Et retrospektivt studie af børn der udviklede skriftsproglige vanskeligheder, viste de havde forsinkelser i de syntaktiske, morfologiske, semantiske og fonologiske sprogområder i alderen 2½-5 år. Hagtvet Bente E. (2004). Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. Alinea. Tipi model af Nielsen Helen DVO Helle B. Brandt Afdækning og intervention. Talesproglig udvikling Præleksikal fase Helordsfasen Systematisk forenklingsfase Ordindsamlingsfasen Fonologisk opmærksomhedsfase Udvikling af fonologisk/fonemopmærksomhed 1. sætninger består af ord 2. ord kan rime 3. ord kan have samme forlyd, slutlyd og indlyd 4. ord kan nedbrydes i stavelser 5. man kan lave et nyt ord ved at tage en lyd væk fra et andet 6. man kan danne ord ved at sammensætte fonemer 7. man kan opdele ord i fonemer (grafik M. Thorsen) Helle B. Brandt

10 Tidlige kendetegn Ordblindhed i familien Mindre pludren Forsinket taleudvikling Barnet bruger i lang tid enkeltord i stedet for sætninger Barnet har svært ved udtalen af ord med flere konsonanter (f.eks. strømpe, springe) Barnet har vanskeligheder ved hurtigt at benævne ord Vanskeligheder med at huske sangtekster, at rime, remse Barnet viser ringe interesse for bogstaver (f.eks. i eget navn eller bøger). Helle B. Brandt Børnehaveklasse Vanskeligheder med at huske bogstaver, ord og evt. tal. Vanskeligheder med at opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord. Vanskeligheder med at rime, svært ved at forstå, at to ord er i "lydfamilie med hinanden, selv om de ikke ligner hinanden f.eks. mand/spand, hus/mus, bil/pil 1. klasse Vanskeligheder med at lære alfabetet (de 3 alfabeter ) dvs. oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til ord. Svært ved hurtigt at genkende ord i læsning. Svært med stavning Svært at lære tabeller og løse matematikopgaver Helle B. Brandt

11 Senere klasser / unge Læser meget langsomt og upræcist i alle fag med tekster Vanskeligheder med at stave Vanskeligheder med at formulere sig skriftligt Vanskeligheder med at lære fremmedsprog Nederlagsfølelse og evt. sociale problemer Fortsætter med at stave upræcist. Staver ofte samme ord forskelligt. Udsætter opgaver med læsning. Undgår skrivning. Svært at resumere tekster. Kan have dårlig hukommelse Svært at tilpasse sig nye læsesituationer eller strategier Helle B. Brandt Udvikling og stimulering af skriftsprog. Hagtvet B. E. (2004) Sprogstimulering Tale og skrift i førskolealderen Ved at stille en legende ramme for stimulering af skriftsproget til rådighed, har børnehavebørn glæde af at udforske skriftsproget. Når barnet skriver udlyderer (analysere) det, og det er langt letter en at samlydere (syntese) som man gør i læsningen. Caroline Liberg(2000). Sådan lærer børn at læse og skrive Præfonetisk skrivning Skriftsprogsstimulerende førskolepædagogik Helle B. Brandt

12 Emergent literacy Opdagende læsning og skrivning Korsgaard Klara mf. (2010) Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Emergent Literacy et begreb som knyttes til hvordan den tidlige skriftsprogsudvikling foregår. Literacy: skriftsprogs kompetence (og ikke blot læsekompetence) Emergent: noget der dukker op / kommer frem / gryende. Knyttes til hvordan den tidlige skriftsprogsudvikling foregår. Definition: En lang og sammenhængende udvikling som kommer indefra, men som samtidig er genstad for og afhængig af stimulation fra det omgivende miljø. Den læse- og skriveadfærd, der går forud og udvikler sig til at være konventionel læse- og skriveadfærd. Helle B. Brandt Udvikling og stimulering af skriftsprog. Skriftlige aktiviteter der udspringer af børnenes interesser (købmand, zoologiskhave, bondegårdsdyr, trafikleg, restaurant, posthus). Skriveaktiviteten som leg giver mulighed for at barnet imitere og udforske skriftsproget, som de ser det hos de voksne. I en og samme leg kan både 2 årige og 5 årige udforske forskellige elementer og niveauer i skriftsproget. Helle B. Brandt

13 Erfaring med litteratur, læsning og skrivning Hagtvet Bente E. (2004). Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. Mål At barnet viser interesse og eksperimentere med skriftsproget - Dialogisk oplæsning - Legeskrivning - Legelæsning - Tydelig brug af skrift og tekst - Temaarbejde Helle B. Brandt Helle B. Brandt

14 Skriftsproget (også barnets egen skrift) understøttes af billeder i dialogbogen mellem hjemmet og børnehaven Barnets egen bog i daginstitutionen kan indeholde rigtig meget skriftsprog. Helle B. Brandt Biliteracy i børnehaven At arbejde med skrift på flere sprog i dagtilbud Afdækning Indledende kvalitative afdækninger Forældre interviews Afsluttende Kvalitative afdækninger Helle B. Brandt

15 Tak fordi I lyttede - lyst til mere? PD i logopædi hos VIA: [email protected] Blackmore S. & Frith U. (2007) Den lærende hjerne, hvad hjerneforskning kan fortælle pædagogiskken. Kjertmann Kjeld (2002) Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen. Billington I. mf. (2004) Ordbilder en snarvej til språk. Boye C. & Rasmussen K.(2011) Små børns sprog og læsning fra nul til syv år. Helle B. Brandt