MUSEUM Mere museum på skemaet!

Transkript

1 Learni MUSEUM ng Mere museum på skemaet! Vil du være med til at styrke og udvikle samarbejdet mellem museer, læreruddannelser og grundskoler? Inspirationsmateriale til lærerstuderende, læreruddannere og museumsundervisere på Danmarks museer og læreruddannelser

2 Indhold Hvad får læreruddannelserne og den enkelte studerende ud af samarbejdet? 1 Inddragelse af lærerstuderende i museernes rum skaber innovation og merværdi 3 Linjefag og pædagogiske fag, undervisningsforløb Praktik på museum 9-11 Bachelorprojektet Frivilligkurser og toning af lærerprofil Projektets deltagende museer, læreruddannelser og museumsundervisningscenter 16 Vil du være med til at udvikle netværket omkring projekt Learning Museum? 17 Hvad får læreruddannelserne og den enkelte studerende ud af samarbejdet? Indsamling af empiri og sparring til eksamensrelaterede opgaver og bachelorprojektet. Hvordan omsættes teori til praksis? Afklaring af præmisser og mål med undervisning på museer. De lærerstuderende får udfordret deres fagfaglige og didaktiske viden. Samt mulighed for at knytte fagdidaktiske kompetencer til genstande og rum på museer. Mulighed for at afprøve museet med elever fra den studerendes praktikskole. Samarbejdet understøtter teori-praksis-koblingen i læreruddannelsen. Styrkelse af arbejdet med at implementere et museumsbesøg med et før, under og efter. Mulighed for at udvikle partnerskaber og netværk med udvalgte museer og få kendskab til de tanker, værdier og arbejdsprocesser, der er på museerne. Viden og praksiserfaringer Den studerende udvikler et tværprofessionelt netværk og styrker sit CV. Samarbejde mellem lærerstuderende, læreruddannere og museums undervisere Learning Museum er et landsdækkende udviklings- og samarbejdsprojekt mellem en række museer (kultur- og naturhistoriske museer samt kunstmuseer) og læreruddannelser. Samarbejde med museer kan tilrettelægges i linjefagsundervisningen og de pædagogiske fag (pædagogik, psykologi og almen didaktik) i praktikforløb og i forhold til planlægning og empiriindsamling til professionsbachelorprojektet. Museet er både et fagfagligt læringsrum og et rum for udforskning af læreprocesser, metoder og læringsstile. På museet får man den autentiske oplevelse, og her møder man eksperter på hvert deres område. Samarbejde mellem lærerstuderende og museums - undervisere styrker desuden museernes kontakt til grund - skolen og udvikler innovative samarbejdsrelationer. Mål At synliggøre museerne som videns- og formidlingsinstitutioner At alle parter kan få mest ud af sam - arbejdet i gensidig dialog og videns - udveksling At undervisningsforløb og de relaterede opgaver er eksamensrelaterede At der er klare læringsmål med de aftalte undervisningsforløb og praktikophold At samarbejdet på sigt indskrives i lærer uddannelsens studie ordninger og i museernes handlingsplaner. Hvad får museerne og museumsunderviserne ud af samarbejdet? Kvalitetsudvikling af nye undervisningsforløb. Input til, hvordan museumsbesøg kan gøres bedre for skolerne og integreres i læreplaner og trinmål. Mulighed for sparring og dialog gennem de studerendes faglighed. Debattere og diskutere pædagogisk og didaktisk udviklingsarbejde. Indsigt i lærernes forventninger til museumsbesøget. Løbende opdatering af, hvad der sker ude på skolerne, fagligt og pædagogisk. Mulighed for at udvikle partnerskaber og netværk med udvalgte læreruddannelser og få kendskab til de tanker, værdier og arbejdsprocesser, der er på læreruddannelserne. Vær med til at udvikle samarbejdet mellem museer og læreruddannelser 2 se hvordan på s. 17 1

3 Inddragelse af lærerstuderende i museernes rum skaber innovation og merværdi Samarbejde mellem læreruddannelser og museer har en bred berøringsflade. Når lærerstuderende inddrages i museernes rum, udvikles der nye undervisningsforløb og læremidler. Det brugerinddragen de aspekt er med til at skabe innovative tiltag og produkter, der giver merværdi for en række mennesker og institutioner rundt om brugeren selv, den kommende grundskolelærer. Der udveksles roller og skabes nye værdisæt, som i sidste ende styrker danske skoleelevers almene dannelse. Når lærerstuderende kommer som sparringspartnere i museernes undervisningsafdelinger, styrkes museernes undervisningspraksis, og de studerende udvikler deres faglige og pædagogiske kompetencer. Museerne får nye idéer og vinkler på undervisningen og får sparring på det pædagogiske og didaktiske felt. De får stillet spørgsmål til de etablerede rammer omkring undervisningen og bliver herved mere bevidste om deres egne mål og værdier. Gennem arbejdet med at udvikle og tilrettelægge undervisningsforløb og læringsmidler udvikler de studerende deres kreative og innovative kompetencer. Kort sagt, samarbejdet giver den enkelte lærerstuderende metoder og færdigheder til egen læring, så de konstant kan videreudvikle sig selv i et livslangt læringsperspektiv. Husk, det er et museum, og ikke en skole! Sørg for at bruge rummet, og glem alt om almindelig undervisning. Tænk kreativt. Tænk ud af boksen, vær nyskabende og eksperimenterende. Besøg stedet inden praktikperioden. En stor motivationsfaktor for de lærerstuderende er at erfare, at den viden, de byder ind med, kan bruges til noget! Det skaber medejerskab, motivation og lyst til at bruge museer som en aktiv del af deres kommende virke som grundskolelærere. 2 3

4 Linjefag og pædagogiske fag undervisningsforløb Undervisningsforløb kan tage udgangspunkt i alle linjefag. Disse forløb varierer naturligvis i forhold til fag, museum og studieårgang. Cases: Linjefag tværfaglige samarbejder HISTORIE, RELIGION OG MATEMATIK på kulturhistorisk museum 1. På museet: Introduktion til museet som faglig videns- og formidlingsinstitution. Hvad står museet for, værdigrundlag og samarbejdsrelationer? Hvem arbejder på museet? Hvilke samlinger (kulturhistoriske genstande, kunst, dyr m.fl.) er der? Og ikke mindst: Hvordan tilrettelægger museet undervisning til grundskolens forskellige målgrupper? 2. På museet: Der arbejdes med en praktisk og teoretisk opgave, hvor de studerende arbejder i grupper med udvalgte dele af udstillingerne eller tidsperioder. Gruppearbejdet tager udgangspunkt i bestemte trinmål, faglige og di - daktiske overvejelser. Målet er en indledende skitse til udformning af et læremiddel, der kan bruges i forbindelse med et museumsbesøg af grundskolens elever og lærere. Opgaven kan også være, at de studerende kaster et kritisk blik på allerede eksisterende undervisnings - midler, der tilbydes på museerne. 3. På læreruddannelsen/museet: Typisk vil de studerende arbejde videre med opgaven på uddannelsen og præsentere det færdige produkt ved endnu et besøg på museet, eller ved at museumsunderviseren kommer ud på læreruddannelsen og diskuterer de faglige og pædagogiske overvejelser i forbindelse med produkterne. I nogle tilfælde vil disse læremidler være så færdigbearbejdede, at museerne kan inkorporere dem i deres generelle undervisningstilbud til skoler. Tidsforløb: Et indledende forløb på museet kan strække sig fra 3 timer til en hel dag eller gentagne besøg på museet. Dette aftales med det enkelte museum og afhænger ligeledes af, hvor - dan det indarbejdes i de øvrige studieplaner. Samarbejde: Museumsunderviseren og linjefags - læreren tilrettelægger sammen, hvordan forløbet kan indgå i læreruddannelsens studieplaner før, under og efter besøget på museet. Samarbejdet mellem de studerende og museumsunderviseren udvikles i forløbet. Eksempler: På Learning Museums hjemmeside under HVORDAN PRAKSIS ligger der en række eksempler på undervisningsforløb såvel fagfaglige som tværfaglige samt et udvalg af studerendes opgaver og forslag til læremidler. Jeg ved nu, hvilke ting museerne kan tilbyde i forhold til folkeskolen, og har fået en god viden om, hvordan man kan have elever med på museum. Tre linjehold i historie fra UCL hhv. læreruddannelsen på Fyn og i Jelling gik sammen om et forløb med Den Fynske Landsby ved Odense. Målet med dagen var, at de studerende skulle få et indgående kendskab til museet og tankerne bag undervisningen på stedet. Museet ville gennem de studerendes opgaveløsninger få fagdidaktiske og teoretisk begrundede bud på nye undervisningsforløb. Med udgangspunkt i historie og de studerendes andre store linjefag skulle de bl.a. udarbejde et digitalt læremiddel med integration af tekst, billede, lyd og video. De skulle komme med aktivitetsforslag eller udvikle et tværfagligt undervisningstilbud til de klasser, der kommer til landsbyen på egen hånd, med inddragelse af emnekasser, kopigenstande, huse m.m. De studerende udviklede en række forslag, som museet efterfølgende har kunnet integrere i deres undervisningstilbud. BILLEDKUNST på kunstmuseum På Blaagaard/KDAS i København fik et billedkunsthold stillet en fordybelsesopgave, som skulle inddrage projekt Learning Museum. Samt sætte fokus på, hvordan man kan skabe innovation i faget billedkunst med udgangspunkt i en række museer. Indledningsvis gennemførte holdet et todages seminar på ARKEN Museum for Moderne Kunst i Ishøj, hvor man diskuterede, hvordan ARKENs faste samling af samtidskunst kunne formidles stærkere. To lærerstuderende arbejdede efterfølgende med henholdsvis ARKENs samling af samtidskunst og Willumsens Museums malerisamling i Frederikssund. De kom med hver deres indgangsvinkel til innovative tværfaglige og tværkulturelle undervisningsforløb, der knytter an til undervisningen i klasseværelset før, under og efter et museumsbesøg. Samt inddragelse af æstetiske lære - processer og belysning af de etiske temaer, der arbejdes med i grundskolen. 4 Se, hør og læs mere på learningmuseum.dk 5

5 DANSK på kulturhistorisk museum Et linjefagshold i dansk fra Aalborg læreruddannelse samarbejdede med Aalborg Historiske Museum. Her fik de til opgave at formidle den kulturhistoriske viden, som de respektive udstillinger søger at videregive. Dernæst var der et krav i konceptet om, at der skulle være en kort faglig introduktion (digital og med en billedfortælling), samt at der skulle være et spil (brætspil eller digitalt), der kunne give eleverne viden og indsigt gennem leg. Ligeledes skulle der refereres til litteraturens verden, enten med aktuel litteratur fra tidsperioden eller med litteratur, der kunne sætte fokus på en af de problemstillinger, udstillingen lægger op til. Opgaverne resulterede i bidrag til Aalborg Historiske Muse - ums skoletjeneste, hvor der vil være flere spændende og lærerige muligheder for lærerne og eleverne, der skal besøge museets forskellige og skiftende udstillinger. GEOGRAFI på kulturhistorisk museum Arbejdermuseet i København har samarbejdet med et linjefagshold i geografi fra Zahles læreruddannelse. Museet har et ønske om at få idéer til, hvordan undervisningen i en udvalgt udstilling, Industriarbejdet, kan gøres mere interaktiv, tværfaglig og identifikationsskaben de for udskolingselever anno Samt hvordan mu seets udstillinger kan bruges af fag, der ikke så hyppigt udnytter Arbejdermuseets tilbud. Omvendt var det et ønske fra læreruddannelsens side at undersøge faget geografi gennem et kulturhistorisk blik. Med udgangspunkt i en workshopdag på museet skulle de studerende således formulere nogle fagfaglige og didaktiske spørgs mål til museets udstilling om industrialiseringen. Disse spørgsmål skulle så, med udgangspunkt i udstillingen, munde ud i forslag til didaktisk begrundede undervisningsforløb om industrialisering til geografiundervisningen med aktivitets - forslag. MATEMATIK på kunst- og designmuseum Kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding har en udstillingsprofil, der danner et krydsfelt mellem kunst, design og kunsthåndværk. Museet har en undersøgende formidlingspraksis og søger hele tiden nye indgangsvinkler til udstillingerne. I samarbejde med et matematikhold fra Jelling læreruddannelse har man undersøgt, hvordan man kan aktivere museet som rum for matematikundervisningen i folkeskolen. Holdet fik indledningsvis en introduktion til museet og dets samlinger med eksempler på emner, der kunne være interessante i matematikøjemed. F.eks. museets arkitekturprofiler og møbelsamlingen. Herefter gik de studerende rundt på egen hånd og fandt på flere idéer og nye indgangsvinkler. En udfordring er, at man ikke må røre ved genstandene på museet, og de studerende havde flere gode idéer til opmålingsøvelser. Museet råder dog over en række stole, som de har i deres handling collection. De studerende har udviklet produkter, som er forslag til små læremidler, der sætter matematikken i spil ud fra Trapholts samling. HISTORIE på kulturhistorisk museum Vendsyssel Historiske Museum og et linjefagshold i historie på læreruddannelsen i Hjørring samarbejdede om et forløb med arbejdstitlen: Museumsformidling og varierede formidlingsformer. Ud fra museets samlinger skulle de studerende arbejde med udvalgte lærings - stile og intelligenser. Derefter skulle de komme med forslag til, hvorledes det valgte historiske materiale kunne formidles i undervisningsforløb til grundskolens ældste elever på en måde, så de fik mulighed for at arbejde med selvstændige teoretiske og/eller praktiske aktiviteter. Konkret blev der taget udgangspunkt i museets landbrugsafdeling i Mosbjerg, der bl.a. rummer et historisk værksted i form af et husmandssted anno Undervisningsmaterialet blev efterfølgende afprøvet på elever fra 9. klasse på Hjørring Private Realskole. 6 7

6 KLM (Kristendom, Livsoplysning, Medborgerskab) på kunstmuseum Fuglsang Kunstmuseum og Vordingborg læreruddannelse har arbejdet sammen om et undervisningsforløb i faget KLM. Museet har en samling af maleri, skulptur og fotografi m.m. og dækker perioden fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag. En gruppe KLM-studerende, hvis medborgerskabsforløb blev integreret i et mediekursus, har undersøgt, hvordan dokumentarfilmgenren kan bruges som undervisningsværktøj i relation til faget. De studerende udvalgte kunstmuseet som én blandt flere relevante samfundsinstitutioner, hvor man drøftede medborgerskab og demokrati med de ansatte fagfolk. Der blev optaget korte interviews med en udskolingselev, en museumsinspektør og to undervisere i faget KLM. Den 3,5 minutter lange film Hvad er medborgerskab, og hvordan kommer det til udtryk på danske uddannelses- og kulturinstitutioner? udgjorde et studieprodukt i faget KLM og kan ses på under PRAKSIS-HVORDAN. NATUR/TEKNIK på naturhistorisk museum Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi var omdrejningspunkt for et samarbejde mellem Fiskeriog Søfartsmuseet og læreruddannelsen i Esbjerg. De studerende skulle lave et studieprodukt/under visningsforløb, der fagligt dækkede museets arbejdsområder. De fik i forløbet kendskab til, hvordan museets forsknings- og formidlingsafdeling arbejder, samt inspiration til, hvordan lærer og elever kan bruge museet som et uformelt læringsmiljø i forbindelse med undervisningen i natur/teknik. De lærerstuderende brugte tre dage på museet, hvor husets tre biologer fortalte om de udvalgte emner og udfordrede eleverne med små forsøg, som de kunne bruge til inspiration. Nogle valgte at inddrage museet i deres færdige studieprodukt, mens andre argumenterede for, at det var svært at inddrage uformelle læ-ringsmiljøer. Fælles for projektet var, at det gav gode diskussioner og stof til eftertanke for både de lærerstuderende og formidlingspersonalet på museet. Praktik på museum Praktik på museer er med til at skabe tætte relationer mellem museer og lokale grundskoler. Studerende kan komme i praktik på et museum. Det varierer fra læreruddannelse til læreruddannelse, hvilke praktikformer der lægger op til et praktikforløb på et museum. Sammen med praktiklederen tilrettelægges forløbet og kontakten til museet. Museumspraktikken kan i nogle tilfælde knyttes til skolepraktikken (f.eks. 3 uger ud af en 7 ugers praktik), sådan at den studerende kan tage sine elever fra praktikskolen med ud på museet og afprøve de undervisningsforløb/læringsmidler, de har fået kendskab til og udviklet på museerne. Gennem praktikken får den studerende et større kendskab til museerne og deres samlinger. De får mulighed for at gå dybere ind i udviklingen af lærings - midler til museer og faglige emner i forbindelse med skrivning af opgaver m.m. I praktikforløbet vil den studerende få mulighed for at følge og observere skoleklasser, der besøger museerne. Samt i nogle tilfælde også selv stå for undervisningen. Praktikforløbet tilrettelægges i samarbejde med mu - seumsunderviseren, og i lighed med skolepraktikken vil museumspraktikken indeholde vejlednings timer og sparring i forhold til valgte fokus. Praktikken vil også kunne give inspiration til og ind lede en empiri - indsamling til bachelorprojektet. På læreruddannelserne er der nye tiltag og projekter, hvor man tager udgangspunkt i andre former for praksistilknytning, dels i forhold til linjefag, men også i forbindelse med bachelorprojektet, hvor de studerende kan få et mere langstrakt og mere uformelt tilknytningsforhold til et museum. Jeg fik i forløbet blandt andet mulighed for at undervise flere klasser flere gange. Dvs. at jeg blev skarpere på min rolle som lærer, og hvordan mit engagement kunne ændre på elevernes indlevelse. Og jeg fik mulighed for at forbedre mine evner inden for IT. Tidsforløb: Længden af praktikopholdene afhænger af de aktuelle og aftalte praktikforløb. Samarbejde: Den studerende, muse ums - underviseren og praktiklederen på lærer - uddannelsen tilrettelægger sammen praktikken ud fra de aktuelle praktikmuligheder, og hvilken kapacitet det enkelte museum har. Nogle museer kan have flere praktikanter på samme tid, andre har kun mulighed for en enkelt studerende ad gangen. I nogle tilfælde er det relevant at inddrage praktikkoordinatoren på den aktuelle grundskole, hvis museumspraktikken deles med en skolepraktik. Eksempler: På Learning Museums hjemmeside under PRAKTIK ligger der eksempler på studerende, der har været i praktik på museer, og som i interviewform fortæller om deres erfaringer. Her finder du også de opgaver, de studerende har arbejdet med, og gode råd og vink fra medstuderende omkring, hvad man skal være opmærksom på, når man kommer i praktik på et museum. 8 9

7 Cases: Praktik på museum Lærerstuderende siger: Eva, Zahles læreruddannelse, Kbh., linjefag: geografi, 3. årgang Eva besøgte Arbejdermuseet i København med sit linjefagshold og blev efterfølgende inspireret til at komme i Praktik i andre skoleformer på museet. Med udgangspunkt i museets udstilling om industrialisering udviklede hun et undervisningsmateriale til skoler, der besøger museet på egen hånd. Hun havde en række udviklende samtaler med stedets museumsunderviser og fulgte flere undervisningsforløb for skoleklasser fra forskellige skoler og klassetrin. Kristian, Odense læreruddannelse, linjefag: historie, 4. årgang Kristian var i praktik i 3 uger ud af sin 7 ugers praktik på det kulturhistoriske museum Møntergården i Odense. Kristian fik til opgave at udarbejde et undervisningsmateriale til udskolingen med udgangspunkt i museets samlinger. Han oplevede, at opholdet på museet åbnede op for nogle mere kreative tanker omkring det at undervise uden for klasselokalet, og at der blev mere tid til faglig fordybelse. Kristian brugte sit ophold til at indsamle empiri til sit bachelorprojekt. Det er motiverende: At blive taget seriøst At blive udfordret og få et ansvar At blive mødt som en sparringspartner At det, man producerer, kan bruges til noget! Nikolaj, Mie og Heidi, Odense og Jelling læreruddannelse, linjefag: natur/teknik og biologi, 3. og 4. årgang Claus, Zahles læreruddannelse, Kbh., linjefag: billedkunst, 4. årgang Claus valgte at lægge sit praktikforløb på Museet for Samtidskunst i Roskilde for at få indsigt i, hvordan museet arbejder med undervisning i forhold til folkeskoler, pædagogisk og fagligt. I sin praktikperiode analyserede Claus museets aktuelle lydkunstudstilling for at se på, hvordan den kunne benyttes af folkeskoler ud fra trinmål og fagets tre overordnede kundskabsområder. Claus var med til at tilrettelægge aktuelle undervisningstilbud og afviklede selv udvalgte undervisningsforløb. Nikolaj, Mie og Heidi var 6 uger i praktik på Naturama i Svendborg. De tre praktikanter fandt sammen og tilrettelagde et undervisningsforløb for en 3. og en 4. klasse, der besøgte museet i alt tre gange. På de tre workshopdage blev Livets opståen og udvikling og Sanser og evolution gennemgået og afsluttet med en Opsamlings- og evalueringsdel. De havde fokus på den narrative fortælling og brug af web 2.0 og producerede bl.a. en film, der skulle give eleverne en forståelse for livet på Jorden. Mit praktikophold gav mig først og fremmest en masse inspiration til mit projekt, derudover opnåede jeg en større indsigt i stedets potentialer. Dialoger og diskussioner med stedets formidlere og ansvarlige gav mig mulighed for dybere refleksioner, hvilket udviklede min forståelse og dermed projektets udgangspunkt. Som praktikstuderende er/har jeg: Er jeg blevet klogere på mit fag Er jeg blevet mere bevidst om min lærerrolle Er jeg blevet bevidst om, hvad et undervisningsmateriale skal kunne Har jeg udviklet mine kreative evner Har jeg lært at tænke den æstetiske dimension ind i undervisningen Har jeg lært at omsætte min viden i et andet læringsrum 10 Se, hør og læs mere om de studerendes praktikophold på learningmuseum.dk 11

8 Bachelorprojektet Cases: Bachelorprojekter Det er oplagt for bachelorstuderende at bruge museerne til for dybelse og indsamling af empiri i forbindelse med professions bachelorprojektet. David, Metropol læreruddannelse, Kbh., linjefag: fysik/kemi Ellen Mette, Nr. Nissum læreruddannelse, linjefag: billedkunst Hvis samarbejde og dialog med museet indledes tidligt i problemformuleringsfasen og emnevalget, vil projektet også få aktualitet og relevans for museernes udviklingsarbejde. Projektet støver ikke til, men vil blive brugt i praksis af museerne. Med udgangspunkt i aktiviteterne på museet, eksempelvis udvikling af et læremiddel til museets samlinger, kobles teori, praksis og udviklingen af professionen sammen. Ofte kan en praktikperiode være et godt udgangspunkt for den indledende empiri - indsamling. Andre gange kontaktes et udvalgt museum, og den studerende får en individuel aftale i stand. En tæt dialog med museumsunderviseren og det øvrige faglige personale på museet vil give den studerende sparring på flere områder. Ved at tage kontakt til et museum tidligt i processen omkring valg af undersøgelsesfelt gør, at det område der bliver undersøgt også er et område der er relevant for museerne at få undersøgt. Sådan at den viden der genereres bliver til gavn for begge parter Bachelorprojekt: Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium David har under sine praktikophold og studiejob på bl.a. Naturcenter Amager observeret, at der eksisterer et misforhold mellem museernes intentioner og elevernes reelle arbejdsmetoder, når der arbejdes med arbejdsark. Ud fra et konstruktivistisk syn på læring og teorier om køn undersøges forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturvidenskabelige museer. Undersøgelsen er lavet ud fra observation på 187 elever på Experimentarium og Dan - marks Akvarium. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på drenge og pigers tilgang til arbejdet med arkene. Ud fra læringssynet og teorier om køn analyseres forskellene og eventuelle grunde til disse. Opgaven afsluttes med handleperspektiver og perspektiver for videre arbejde inden for problemfeltet. Bachelorprojekt: Det alternative læringsrum i billedkunst Ellen Mette diskuterer, hvilke overvejelser og argumenter der er nødvendige ved undervisning placeret i alternative læringsrum uden for skolens område, vel vidende at billedkunstlokalet på de fleste skoler er et alternativt læringsrum i sig selv. Ellens udgangspunkt er bl.a. hendes oplevelser og observationer af elever i to 4. klasser på henholdsvis Holstebro Kunstmuseum og Lemvig Museum. Hun har undersøgt, hvordan hun kan kvalificere sin praksis og udvide sin viden omkring inddragelse af det alternative læringsrum med fokus på faget billedkunst som den faglige del. Hvordan sikrer man sig, at besøgene kan retfærdiggøres i forhold til Folkeskolens Formålsparagraf samt fællesmål? Hvilken betydning har det for eleverne, at konteksten flyttes til et museum? Camilla, Blaagaard/KDAS, Kbh., linjefag: biologi Bachelorprojekt: Zooskoletjenesten i biologi undervisningen Camillas problemformulering var: Hvordan kan undervisningen i Zooskoletjenesten, med udgangspunkt i biologifagets fælles mål, bidrage til elevernes faglige læringsudbytte i biologi, og hvordan kan jeg som lærer optimere elevernes faglige læringsud-bytte? Camilla havde været i en praktikperiode i Zoo forud for sin formulering af bachelorprojektet. Her var hendes formål at få et indblik i den virkelighed, der præger klassebesøgene i Zooskoletjenesten. På baggrund af disse undersøgelser har hun analyseret og vurderet tjenestens potentialer i forhold til at inddrage den i skolernes biologiundervisning. Denne undersøgelse understøtter Zooskoletjenestens interesse i at få et større indblik i lærernes brug af deres undervisningsforløb. 12 Læs, se og hør mere om de studerendes bachelorprojekter på learningmuseum.dk 13

9 Frivilligkurser og toning af lærerprofil Vil du være den nye museums - ressourceperson på din skole? Alle lærerstuderende tilbydes, i overensstemmelse med bekendtgørelsen for læreruddannelsen, frivillig - kurser. Kurser, der kan være med til at tone de studerendes lærerprofil og give inspiration til det afsluttende bachelorprojekt. Her udvikles særlige kompetencer i undervisning, der ofte ikke direkte er knyttet til skolens fag. Kurser i udeskole-pædagogik, fremmedsprog, international kontakt, sundhed, specialpædagogik m.fl. Flere af kurserne, som f.eks. udeskole-pædagogikken, lægger op til, at du underviser i et andet rum end klasselokalet, og at der arbejdes tværfagligt. Det samme gælder, når der arbejdes med museer og kulturinstitutioner. Kan frivilligkursus i museumsformidling Aarhus læreruddannelse udbød således kurset Kan kursus i museumsformidling. Bliv en god formidler i skolen og på museet i foråret I samarbejde med Museum Østjylland, Kvindemuseet, Den Gamle By og Naturhistorisk Museum i Aarhus udviklede de et kursus med udgangspunkt i fagene materiel design og historie. Kurset henvendte sig til studerende, som ønskede at arbejde som museumsressourcepersoner i skolen. Undervisningen var bygget op som en veksel virkning mellem faglige oplæg og gruppearbejde/individuelt arbejde samt undervisningsbesøg på museerne med eksempler og aktive problemstillinger inden for kursets tre hovedoverskrifter: De studerende sagde efterfølgende: At få et skærpet blik for genstandenes kulturelle betydning, og hvordan vi tolker på dem, alt efter hvilken kontekst de præsenteres i, giver mulighed for at gå mere i dybden ved et museumsbesøg og kan kvalificere den formidling, der skal gives videre til eleverne. Jeg vil glæde mig til at tage mine kommende elever med på museum og til at gennemse og undersøge en udstilling inden mine elever skal. Museet som institution Didaktiske og dannelsesmæssige problemstillinger Praksissamarbejdet og ressourcepersonen De studerende fik således både praktisk og teoretisk indføring i museet som institution og formidling af fagligt og videnskabeligt stof m.v. Og ikke mindst blev de studerende bevidste om, hvordan man kan agere som underviser, entreprenør og samarbejdspartner til museet. Jeg håber, at vi efter dette kursus måske kan inspirere andre lærere til at inddrage museet i undervisningen, og at vi kan argumentere for vores sag over for den skeptiske skoleinspektør. Forløbet mundede ud i en række meget spændende og entreprenante tværfaglige opgaver med særligt fokus på museerne som uformelt læringsrum i samspil med folkeskolen. En museumsressourceperson er således blevet vakt til live, og denne person ser med nye øjne på skolens opgave og de mange partnerskabsmuligheder med museerne. Vi har opnået en forståelse for de mange didaktiske og dannelsesmæssige muligheder, som museets ufor melle læringsmiljø rummer, og at museet ikke kun er opbygget omkring didaktiske principper, men at de affektive, æstetiske elementer også spiller en rolle. 14 Læs mere om kurset på learningmuseum.dk 15

10 Projektets deltagende museer, læreruddannelser og museumsundervisningscenter Vil du være med til at udvikle netværket omkring projekt Learning Museum? Kunstmuseer: Fyns Kunstmuseum, (Odense Bys Museer) Kunsten, Museum of Modern Art, Aalborg Ribe Kunstmuseum Trapholt, Kolding Fuglsang Kunstmuseum, Toreby Lolland Museet for Samtidskunst, Roskilde Sorø Kunstmuseum ARKEN, Ishøj Kulturhistoriske museer: Arbejdermuseet, København Danmarks Tekniske Museum, Helsingør Koldkrigsmuseum Stevnsfort, (Østsjællands Museum) Den Fynske Landsby, (Odense Bys Museer) Arkæologi Haderslev, (Museum Sønderjylland) Lemvig Museum Museum Østjylland, Randers Kvindemuseet, Aarhus Museet for Varde by og omegn Aalborg Historiske Museum, (Nordjyllands Historiske Museum) Vendsyssel Historiske Museum Sydvestjyske Museer Københavns Befæstning, (projekt under Skoletjenesten på Sjælland) Naturhistoriske museer: Naturhistorisk Museum, Aarhus Statens Naturhistoriske Museum, København Naturama, Svendborg Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg Geomuseum Faxe, (Østsjællands Museum) Zoologisk Have, (naturvidenskabelig institution), København Læreruddannelser, Sjælland: Læreruddannelsen Metropol, Kbh. Læreruddannelsen Blaagard/KDAS, Kbh. Læreruddannelsen Zahle, Kbh. Læreruddannelsen Vordingborg Læreruddannelsen Campus Roskilde Læreruddannelser, Fyn og Jylland: Læreruddannelsen Odense Læreruddannelsen Jelling Læreruddannelsen Aarhus Læreruddannelsen Nr. Nissum Læreruddannelsen Hjørring Læreruddannelsen Aalborg Læreruddannelsen Esbjerg Læreruddannelsen Haderslev Museumsundervisningscenter: Skoletjenesten på Sjælland Projekt Learning Museum løber indtil udgangen af Projektets kerne er 26 museer og 13 læreruddannelser, som udgør projektets samarbejdspartnere. Der er én kontaktperson / projektdeltager på hver af de involverede institutioner. Se mailadresser på kontaktpersonerne på Alle Danmarks museer og lærer - uddannelser i Danmark kan være med! Målet med projektet er, at alle interesserede museumsundervisere, læreruddannere og lærestuderende kan få kontakt med hinanden og dele viden og erfaringer også efter projektets afslutning. Hjemmeside: kontakt, nyhedsbrev og facebookgruppe Hjemmesiden er projektet hjerte. Her er oplysninger om projektets og netværkets aktiviteter, artikler og undervisningsforløb m.m. Læreruddannere og lærerstuderende kan finde information og kontaktoplysninger om de enkelte museer, og hvilke samarbejdsmuligheder de tilbyder. Museumsundervisere kan få kontakt med lærer uddannelserne og relevante fagunder - visere og studerende. Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev, og del dine erfaringer i facebookgruppen som du tilmelder dig på hjemmesiden. Vil du være med i netværket omkring Learning Museum? Læg oplysninger ud på Hermed tilkendegiver du, at du gerne vil indgå i sam arbejdsrelationer. Du kan som museum lægge oplysninger om dit museum ud på projektets hjemmeside under Netværk. Som museum kan man også selv tage kontakt til udvalgte undervisere eller studerende på læreruddannelserne. Du kan som læreruddannelse lægge oplysninger om din læreruddannelse og kontaktoplysning på udvalgte undervisere ud på projektets hjemmesiden under Netværk. Læreruddannere og studerende kan også selv kontakte lokale museer for at få en aftale i stand. Du kan som lærerstuderende lægge en ansøgning ud under Netværk om at komme i praktik eller skabe kontakt i relation til dit bachelor projektet m.m. Har du problemer med at lægge info ud, så kontakt Tine Seligmann på Tine@samtidskunst.dk

11 Jeg synes, at det har været en unik mulighed for mig som studerende at sammenholde empiri og teori og omsætte dette til praksis. Min egen historie bevidsthed er rykket i dette forløb. Jeg ved nu, hvilke ting museerne kan tilbyde i forhold til folkeskolen, og har fået en god viden om, hvordan man kan have elever med på museum. Jeg synes, det er yderst relevant med sam arbejde mellem museums - verdenen, lærer uddannelsen og skoleverdenen, da jeg mener, at de kan være med til at styrke hinanden. Projektet er støttet og finansieret af Kulturstyrelsen. Kontakt: Museet for Samtidskunst er projektejer Projektleder Tine Seligmann, museumsinspektør Stændertorvet 3 D 4000 Roskilde Tlf tine@samtidskunst.dk Tekst/redaktion: Tine Seligmann og alle projektdeltagere i Learning Museum Foto: Ditte Marie Pagaard, Ragnhild Skov, Michael Gyldendal, Henning Brinckmann Kristensen, Anne-Sofie Lundtofte, Bodil Christensen, Kirsten Bak Andersen, Hans Grundsøe, Trine Nissen Illus./tegning: Tine Seligmann Layout: Kristin Wiborg/Skoletjenesten på Sjælland Tryk: PE Offset A/S 18