SUNDHEDSFREMME, FOREBYGGELSE OG SÆRLIG INDSATS

Transkript

1 SUNDHEDSFREMME, FOREBYGGELSE OG SÆRLIG INDSATS

2 SUNDHEDSFREMME, FOREBYGGELSE OG SÆRLIG INDSATS Afdelingen Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats spiller en central rolle i det forebyggende arbejde. Området dækker over fem tilbud. Det drejer sig om sundhedsplejen, tandplejen, PPR, Børne- og Familierådgivningen samt Familiecenteret.De kan på forskellig vis spille en rolle i det tværfaglige arbejde. Derfor har vi valgt at lade områderne præsentere sig selv, så du kan få et indtryk af, hvornår og hvordan du kan, eller skal indgå i samarbejde med de forskellige områder. SUNDHEDSPLEJEN Sundhedsplejen arbejder i to spor. Det ene er spæd- og småbørnssundhedspleje. Det andet er skolesundhedspleje. Spæd- og småbørnssundhedsplejen kan tilbydes til gravide og tilbydes ellers til forældre og børn til barnet er ca. 1 år. Spæd- og småbørnssundhedsplejersken følger barnet og moderens/familiens trivsel tæt, typisk gennem en række hjemmebesøg. Småbørnssundhedsplejerskerne har fast daglig telefontid mellem kl Her kan borgere og tværfaglige samarbejdspartnere henvende sig. Skolesundhedsplejens indsats er målrettet børn og unge fra klasse. Skolesundhedsplejersken udfører her sundhedsundersøgelser, sundhedssamtaler, tilbyder sundhedsfaglig undervisning (fx i forhold til pubertet, rygning mv.) og kan ellers kontaktes, hvis et barn eller en ung har behov for sundhedsfaglig bistand. Alle skolesundhedsplejersker har fast træffetider på skolerne, hvor elever, forældre og lærere kan henvende sig. Sundhedsplejen arbejder med en generel forebyggende indsats og med en særlig, eller specifik forbyggende indsats. Den forbyggende indsats foregår bl.a. ved hjemmebesøg hos nybagte forældre, ved obligatoriske undersøgelser i skolen, undervisning, tilbud om babycafe ol. Målet er at fremme den enkeltes sundhed og at mobilisere den enkeltes ressourcer og handlekompetence. Sundhedsplejersken søger gennem det forebyggende arbejde at forhindre, at der opstår egentlige psyko-sociale problemer, sygdomme eller ulykker. Det forebyggende arbejde handler derfor også om at forhindre, at problemerne bliver så store, at barnet overgår til gruppen af såbare-, risiko- eller truede børn. Det betyder, at sundhedsplejerskerne også har fokus på tidlig opsporing, dvs. at finde de spædbørn, børn og unge, der har behov for en særlig indsats. Når der er behov for en særlig og målrettet indsats kan sundhedsplejen udvide sit tilbud. Det kan fx ske ved, at sundhedsplejen tilbyder ekstra indsats til småbørn efter de er fyldt 1 år, ved at have tilbud til forældre med efterfødselsreaktion ol. Ud over at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme tilbyder sundhedsplejen (jf. Sundhedsloven) at yde konsultativ bistand til daginstitutioner og skoler. Daginstitutioner og skoler kan rette direkte henvendelse til sundhedsplejen med sundhedsrelaterede emner på både individ og gruppeplan. Derudover skal der deltage en sundhedsperson i tværfaglige fora. Sundhedsplejen deltager i dagplejens og skolens kompetenceforum, hvor funktionen er at yde rådgivning i forhold til den enkelte pædagog og lærer i deres arbejde med børnegrupper og enkeltbørn. Sundhedsplejersker deltager i distriktsmøder, hvor funktionen er at videregive viden og erfaring samt at sætte gang i nye initiativer. Endelig deltager og indkalder sundhedsplejersker også tværfaglige samarbejdspartnere til netværksmøder (Se fx bilag 6 Skabelon for indkaldelse til og referat af netværksmøde). Kapitel 4 side 2

3 TANDPLEJEN Tandplejen har 4 klinikker placeret i Kaas, Aabybro, Brovst og Fjerritslev. Klinikkerne ligger i nærheden af skoler og tæt ved de fleste borgere. Den forebyggende og behandlende børne- og ungdomstandpleje er et tilbud til alle børn fra de er 18 måneder til de bliver 18 år. Børne- og ungdomstandplejen er vederlagsfri og et samlet tandplejetilbud. Tandplejen arbejder primært med generel forebyggelse. Her har tandplejen en vigtig funktion idet man her har et tilbud målrettet alle børn og unge. Tandplejen kan derfor opfange bekymrende signaler (fx gentagne udeblivelser, dårlig mundhygiejne mv.). Børne- og ungdomstandplejen har som mål at søge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kæberegion udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand. Det sker gennem opsøgende og behovsorienteret tandpleje, der omfatter forebyggelse, undersøgelse og behandling. I praksis betyder det, at tandplejen gennem undervisning i tandbørstning og god mundhygiejne, gode kostvaner og via regelmæssige tandundersøgelser arbejder med en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Derudover er der en konkret behandlingsdel målrettet sygdomstilstande og følger, anomalier, skader og funktionsforstyrrelser årige kan vælge at modtage tandpleje i en privat praksis. I så fald betaler kommunen 65 %.af udgiften. Når en ung er fyldt 16 år kan den unge vælge at fortsætte i den kommunale tandpleje, eller vælge en privat klinik. Kommunen betaler herefter for det private tilbud. PPR PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING PPR s formål er at rådgive kommunale dagtilbud, skoler, forvaltning, bestyrelser og udvalg i pædagogisk-psykologiske anliggender. PPR arbejder (jf. Den sammenhængende børnepolitik ) primært i dagtilbuds- og skoleområdet med en forebyggende og særligt forebyggende indsats med henblik på at give børn de bedste udviklingsmuligheder hjemme, i dagplejen, i daginstitutionen, i skolen og i fritidsordningen. Indholdsmæssigt har der siden 1990 erne været en markant udvikling i PPR's opgaver. Det traditionelle fokus på barnets afgrænsede vanskeligheder er trådt i baggrunden for arbejdet med at understøtte de voksne, som har opgaven med barnet - såvel professionelle som forældre. Individuel testning er således i dag nedtonet til fordel for dialog med forældre og nære professionelle. Indsatsen fra PPR s faglige personale foregår med udgangspunkt i grundlagsforståelsen. PPR s arbejde har et inkluderende sigte, hvor opfattelsen er, at opgaven med børn i dagtilbud og skole bør foregå så tæt på distriktstilbuddet som muligt. I dagplejen er PPR s opgave rettet mod den kommunale dagpleje og mod de private ordninger. I daginstitutionsområdet arbejder PPR i børnehaver/samordnede institutioner (SI er) og private børnehaver. I skoleområdet har PPR funktioner ved kommunale, private og interne skoler (dvs. undervisning, der etableres i tilknytning til et opholdssted/anbringelsessted). Fagpersonen fra PPR er ofte kendt som talepædagogen, psykologen, konsulenten eller rådgiveren. PPR er rådgivende allerede ved meget diskrete tegn på mistrivsel og kan være det i sin egenskab af at være tæt på barnets institutions- og skoleliv. Kapitel 4 side 3

4 PPR medvirker i dagpleje, daginstitution og skole ved alle møder i kompetenceforum med det formål at holde fokus på opgaven vedrørende sårbare børn, risikobørn, truede børn og børn med svære problemer. I de tilfælde, hvor det har været nødvendigt med en kommunal indsats i henhold til serviceloven, er PPR fortsat en aktiv medspiller i den del af barnets liv, som foregår i dagtilbud og skole. PPR har en dobbelt opgave i forhold til trivsel og læringsprocesser hos børn i alderen 0 17 år. For det første skal PPR s fagpersoner arbejde konsultativt. Denne funktion er såvel rettet mod at styrke daginstitutionen eller skolen som system som at yde en rådgivende indsats i forhold til den enkelte pædagog og lærer i arbejdet med børnegrupper og enkeltbørn. Der kan endvidere indgå rådgivning af forældre. For det andet har PPR fortsat opgaven - beskrevet i love og bekendtgørelser - vedrørende det enkelte barn. Her foretager PPR - efter samråd med forældrene - en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) af barnets forudsætninger på baggrund af skriftlig indstilling fra dagtilbud, skole, sundhedspleje. Desuden har forældrene selv mulighed for at anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering. PPV en er skriftlig. Den fremsendes til institution/skole og forældre. Ud over disse hovedopgaver yder PPR direkte specialpædagogisk bistand i form af talepædagogisk undervisning. Dette tilbud er primært til børn i dagtilbud. I den kommunale organisation er PPR bindeleddet mellem dagtilbuddets eller skolens kompetenceforum og det centrale visitationsudvalg. PPR sidder i visitationsudvalget og indstiller i forhold til tildeling af støttetimer og specialtilbud. BØRNE- OG FAMILIERÅDGIVNINGEN Børne- og Familierådgivningen løser opgaver indenfor Servicelovens (forkortet SEL) bestemmelser på børne- og ungeområdet. Det er opgaver vedrørende myndighed, rådgivning og vejledning samt hjælpeforanstaltninger for børn og unge med særlige behov. Der er ligeledes konsulentfunktioner i forhold til skoler og daginstitutioner samt tværfagligt samarbejde internt som eksternt. Børne- og Familierådgivningen består af en visitation, et børne- og ungeafsnit med familierådgivere, der arbejder i forhold til socialt udsatte børn; et specialafsnit med specialrådgivere, der arbejder i forhold til børn og unge med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser samt et godkendelses- og tilsynsafsnit, der arbejder med at godkende og føre tilsyn med pleje-, aflastnings- og netværksfamilier og private opholdssteder i kommunen. Afdelingen har desuden et lille sekretariat. Børne- og Familierådgivningen har medarbejdere i administrationsbygningerne i både Fjerritslev og Pandrup. Visitationen Visitationen modtager nye henvendelser eller underretninger vedrørende børn og unge, som ikke er kendt i Børne- og Familierådgivningen i forvejen. Visitationen undersøger og afgør om problemstillingerne er af en sådan karakter, at der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse i henhold til servicelovens 50. I så fald videregives sagen til en familierådgiver i Børne- og ungeafsnittet. Visitationen har også mulighed for at yde rådgivning og vejledning til børn, unge og familier. Børne- og ungeafsnittet Familierådgiverne løser opgaver i henhold til servicelovens børne- og ungeparagraffer. De laver en børnefaglig undersøgelse af barnets forhold i henhold til 50 og afgør, om der skal iværksættes foranstaltninger i henhold til SEL 52 eksempelvis støtte i hjemmet, familiebehand- Kapitel 4 side 4

5 ling, aflastning, anbringelse udenfor eget hjem, fast kontaktperson, økonomisk støtte eller andet. Der udarbejdes en handleplan i henhold til 140. Handleplanen følges op første gang efter 3 måneder, herefter efter 6 måneder. I forbindelse med opfølgningen indhentes der ofte en udtalelse fra skoler, daginstitutioner eller andre. Når formålet i handleplanen er opfyldt, afsluttes sagen. Familierådgiveren indgår desuden i forskellige tværfaglige sammenhænge eksempelvis netværksmøder, Kompetenceforum, distriktsgruppemøder eller andet. Specialafsnittet Specialrådgiverne løser opgaver i henhold til servicelovens paragraffer vedrørende børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. De beregner og bevilliger merudgiftsydelser i henhold til 41 og tabt arbejdsfortjeneste i henhold til 42. I de tilfælde hvor det vurderes nødvendigt, laver de en børnefaglig undersøgelse af barnets forhold i henhold til 50 og afgør, om der skal iværksættes foranstaltninger i henhold til SEL 52 eksempelvis støtte i hjemmet, familiebehandling, aflastning, anbringelse udenfor eget hjem, fast kontaktperson, økonomisk støtte eller andet. Der udarbejdes en handleplan i henhold til 140. Handleplanen følges op første gang efter 3 måneder, herefter efter 6 måneder. I forbindelse med opfølgningen indhentes der ofte en udtalelse fra skoler, daginstitutioner eller andre. Når formålet i handleplanen er opfyldt, afsluttes sagen. Specialrådgiveren indgår desuden i forskellige tværfaglige sammenhænge eksempelvis netværksmøder. Godkendelse og Tilsyn Familieplejekonsulenterne i godkendelses- og tilsynsafsnittet godkender og fører tilsyn med pleje-, netværks- og aflastningsfamilier i henhold til SEL 142. I vurderingen indgår bl.a. antal voksne i familien, samspillet mellem de voksne (børneopdragelse, motiver, behandling), omfang af udearbejde, uddannelse, egne børn, helbred, økonomi og straffeattest. Forud for endelig godkendelse skal begge plejeforældre gennemgå et familieplejekursus. Familieplejekonsulenterne har ansvaret for matchning af barnet og plejefamilien. De socialfaglige konsulenter i godkendelses- og tilsynsafsnittet godkender og fører tilsyn med private opholdssteder i henhold til 142. I vurderingen indgår bl.a. en personundersøgelse af leder/medarbejdere, anamnese (levnedsbeskrivelse), helbreds- og straffeattester. Desuden beskrives bl.a. de fysiske rammer, elevmålgruppen, aktivitets- og fritidstilbud, den socialpædagogiske linje, faglig plan, forældresamarbejdet, visitation og udslusning. Organisering, økonomi og juridiske forhold indgår ligeledes i vurderingen af et opholdssted. Integrated Childrens System (ICS) Visitationen, Specialafsnittet og familierådgiverne i Børne- og ungeafsnittet arbejder pr. den 1. januar 2012 efter Integrated Childrens System (ICS), som er en sagsbehandlings- og udredningsmetode, der kan anvendes i sagsbehandlingen af børn og unge med særlige behov. ICS hjælper sagsbehandleren med at komme rundt om de faktorer, som påvirker og har betydning for barnet, eller den unges situation. ICS anvendes i hele sagsgangen fra den børnefaglige undersøgelse til udarbejdelsen af og opfølgning på mål for indsatsen. Systematikken i ICS understøtter intentionerne i anbringelsesreformen ved at systematisere seks punkter, der indgår i en undersøgelse og i en handleplan samt ved at hjælpe med at definere hensigten og målet med en indsats. ICS understøtter samtidig intentionerne i Barnets Reform, da barnets behov sættes i fokus. ICS bygger på forståelsen af, at børn og unges velfærd formes i samspillet mellem tre hovedområder: Kapitel 4 side 5

6 Barnets/den unges udviklingsmæssige behov Forældrekompetencer Familieforhold familie og omgivelser- ICS modellen peger på nogle dimensioner i samspillet mellem familie og omgivelser, som er centrale for barnets/den unges velfærd samt for forældrenes muligheder for at varetage forældrerollen. ICS fokuserer på, at forståelsen af barnets udvikling og trivsel skal ske med blik for interaktionen og samspillet med den omgivende verden. Fokus er derfor altid på det enkelte barn eller den unge, og på forældrenes kompetencer til at imødekomme barnets behov og sikre dets udvikling. Du kan læse mere om ISC i Håndbogens bilag 7, som er en pjece til vores samarbejdspartnere. Når vi arbejder med ISC foregår indsamlingen af oplysninger om barnet meget systematisk. Alle blanketter og skabeloner følger den samme struktur. Det er derfor vigtigt for os, at du altid anvender en ICS-blanket, når du bliver bedt om en udtalelse. Du kan se blanketten i bilag 8. I bilag 9 finder du vejledninger til udtalelsesblanketten til præcis din faggruppe. I håndbogens Relevante links kan du hente oplysninger fra Servicestyrelsens hjemmeside, hvor du kan læse mere og se hele samlingen af pjecer, blanketter og vejledninger. FAMILIECENTRET Familiecentret i Jammerbugt Kommune er kommunens eget tilbud til familier, forældre, børn og unge, der har behov for hjælp udefra til at håndtere et problem. Familiecenteret er geografisk placeret 2 steder - i Fjerritslev og i Pandrup. Familiecenteret har ansat en række fagpersoner (psykologer, socialrådgivere og pædagoger m.fl.) med forskellige kompetencer og efteruddannelser. Det betyder, at centeret råder over medarbejdere, der har erfaring med og kompetencer i forhold til familieterapi, neuropædagogik, sandplay, psykiatri, kognitiv tilgang, antimobning og meget andet. Familiecentrets ydelser består bl.a. i: socialpædagogisk støtte familiebehandling støttet og overvåget samvær fast kontaktperson til et barn/ung eller hele familien supervision til pleje- og aflastningsfamilier gruppeforløb for børn/unge eller hele familier individuel terapi samt samtaleforløb bostøttetilbud (Se evt. ydelseskataloget på Familiecentrets hjemmeside). Familiecenterets opgavevaretagelse foregår med udgangspunkt i Den sammenhængende børnepolitik, herunder grundlagsforståelsen. Kapitel 4 side 6

7 Centerets terapeuter, konsulenter og kontaktpersoner arbejder fx med truede børn/unge, der har svære problemer, fordi de vedvarende belastes af utilstrækkelig og mangelfuld omsorg i deres familie og nære miljø, eller måske gennem hele deres opvækst har været belastet af deres forældres grundlæggende mangel på tilstrækkelig omsorgsevne. For at modtage Familiecenterets ydelser kræves det i de fleste tilfælde, at socialrådgiverne i Børne- Familieafdelingen visiterer til Familiecenteret. Socialrådgiverne kan dog også henvende sig og anmode om Straksfunktion, hvis en indsats ikke kan afvente en 50 og en handleplan. Endelig har Familiecenteret nogle tilbud og ydelser, som ikke kræver en forudgående henvisning fra kommunens socialrådgivere. En af de vigtigste ikke visiterede funktioner er Anonym rådgivning. Dette er et tilbud til familier, hvor der opstår problemer af en sådan karakter, at der er behov for hjælp udefra. Børn/unge/forældre kan henvende sig og modtage fire til seks samtaler uden at blive registreret. Familiecentret har tilknyttet to ungdomskonsulenter der arbejder med fx med sårbare børn/unge, der er belastet af alvorlige, men ofte forbigående problemer i deres familier og nære miljø.. Deres opgave er at tale med og lytte til de unge i Kommunen. Konsulenterne holder desuden foredrag og rådgiver unge og forældre om problemer med stoffer, alkohol, kriminalitet mv. Ungdomskonsulenterne kan træffes på hverdage fra 8.00 til på mobil. Kapitel 4 side 7