Arbejdsmiljø i dagplejen. værktøj2000. osse. om arbejdsmiljø i dagplejen
|
|
- Sara Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 værktøj2000 Vi passer Arbejdsmiljø i dagplejen osse på os selv om arbejdsmiljø i dagplejen
2 osse Vi passer på os selv om arbejdsmiljø i dagplejen er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Værktøjspjecen er til dagplejere og dagplejepædagoger, som vil hente råd og inspiration til opbygning af sikkerhedsorganisationen i dagplejen. Politisk ansvarlig: Sektorformand Ruth Nielsen Redaktion: Erik Nygaard Charlotte Bredal Dorte Tange Illustrationer: Rikke Heinecke Lay-out: Joe Anderson Tryk: FOA s trykkeri Oplag: 5000 Juli
3 Nyttigt materiale»bekendtgørelse om lov om arbejdsmiljø«nr. 784 af 11. oktober 1999, Arbejdsministeriet»Bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem«nr. 9 af 6. januar 2000, Arbejdsministeriet»Branchevejledning om indretning af daginstitutioner«branchearbejdsmiljøråd Social og Sundhed 1999»Løft kun når det er nødvendigt«branchearbejdsmiljøråd Social og Sundhed 2000»Spørgsmål til eftertanke og diskussion - ergonomi i dagplejen«indhold Sikkerheds- og sundhedsarbejde i dagplejen Sikkerhedsrepræsentantens opgaver Godt og dårligt arbejdsmiljø Ergonomi Psykisk arbejdsmiljø Samarbejde og konflikter Vold og chokerende begivenheder Udbrændthed Alenearbejde Gode råd om forebyggelse Arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdspladsvurdering (APV) Medbestemmelse/Medindflydelse (MED) Arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser Arbejdsskadeanmeldelsen Hvilken erstatning kan man få? Hvem har anmeldelsespligten? Branchearbejdsmiljøråd Social og Sundhed 2000»Pas på dig selv når du passer børn - om dagplejens arbejdsmiljø«branchearbejdsmiljøråd Social og Sundhed 2000»Krisehjælp - Hvordan«KTO
4 Sikkerhedsog sundhedsarbejde i dagplejen På dagplejeområdet skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres på samme måde og efter samme regler som på det øvrige arbejdsmarked. Det er fastslået i en ny bekendtgørelse. Kommunerne har pligt til at opbygge sikkerhedsorganisationen i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne. Dagplejerne skal vælge en sikkerhedsrepræsentant i hvert arbejdslederområde til at indgå i en sikkerhedsgruppe sammen med arbejdslederen. Sikkerhedsgruppen skal indgå i et samlet sikkerhedsudvalg på det pædagogiske område. Sikkerhedsudvalget skal bistå med råd og vejledning. FOA anbefaler, at dagplejepædagogerne indgår i samme sikkerhedsudvalg som dagplejerne, og at der aftales sikkerhedsgrupper i forhold til dagplejens opdeling. I en mindre kommune kan hele dagplejen være ét arbejdslederområde. I større kommuner kan dagplejen være opdelt i distrikter. Hvis der til hvert distrikt er en arbejdsleder (dagplejeleder/pædagog), skal der vælges en dagplejer til at indgå i sikkerhedsgruppen. Der er ikke faste regler for, hvordan en sikkerhedsorganisation skal opbygges. Det er derfor vigtigt, at det afklares mellem kommunen og dagplejeområdet, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at etablere en sikkerhedsorganisation. Sikkerhedsrepræsentanten bør lade sig vælge til sikkerhedsudvalget for at få mest mulig indflydelse på arbejdsmiljøet. Sikkerhedsrepræsentanten samarbejder med øvrige tillidsvalgte og arbejdslederen om forbedring af arbejdsmiljøet. Hvis man ikke kan opnå et tilfredsstillende resultat med kommunen, er der mulighed for, at den lokale FOA-afdeling kan forhandle med kommunen 4
5 om, hvordan sikkerhedsorganisationen opbygges. Der kan også hentes råd og bistand hos det lokale Arbejdstilsyn. Ved valg til sikkerhedsrepræsentant skal alle medarbejdere inden for det aftalte valgområde have mulighed for at afgive stemme Indkaldelse til valg af sikkerhedsrepræsentant kan foretages af tillidsrepræsentanten eller af sikkerhedsrepræsentanten Når der er valgt en sikkerhedsrepræsentant, skal dette meddeles til kommunen og den lokale FOA-afdeling For at blive valgt skal man arbejde inden for området og have været ansat mindst et halvt år Når man er valgt til sikkerhedsrepræsentant, har man samme beskyttelse som en tillidsrepræsentant Sikkerhedsrepræsentanten vælges for en to årig periode Det er kommunens ansvar at sikre, at dagplejerne får mulighed for at vælge en sikkerhedsrepræsentant. Sikkerhedsrepræsentanten skal have den fornødne frihed med løn til at forberede og udføre arbejdsmiljøarbejdet. Her kan det være fornuftigt at aftale en fast tid til sikkerhedsarbejdet. Der skal desuden være mulighed for et ekstraordinært tidsforbrug, hvis der opstår ekstraordinære problemer. 5
6 Sikkerhedsrepræsentantens opgaver En dagplejer siger: Vi lærer det da, men vi er nødt til at have det suppleret op en gang imellem for at huske det. Vi ved da godt, at vi står og gør det forkert, men der skal lige sparkes lidt til én en gang imellem, tror jeg. Sikkerhedsrepræsentanten varetager sammen med arbejdslederen sin faggruppes arbejdsmiljøproblemer i sikkerhedsgruppen. Et tæt samarbejde mellem samarbejds- og sikkerhedsudvalget er nødvendigt. Der, hvor der er indgået lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse med MED-udvalg, er det sikkerhedsgruppen, der skal sikre: At arbejdsforhold, -processer og -metoder er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige At der sker en effektiv instruktion af nyansatte dagplejere At der sker en opfølgende undersøgelse af skader og ulykkestilfælde for at forebygge gentagelser At sikkerhedsgrupperne deltager i projektering og planlægning af om- og tilbygninger inden for dagplejen, for eksempel legestuer At sikkerhedsgrupperne deltager i planlægning og omlægninger af arbejdsprocesser, indkøb af tekniske hjælpemidler. For eksempel barnevogne, pusleborde og beskæftigelsesmaterialer. Godt og dårligt arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø forudsætter et udviklende arbejde, hvor ansvar og kompetence følges ad, hvor der er udviklingsmuligheder og stor grad af indflydelse på eget arbejde. Et arbejde hvor man trives og ikke udsættes for risiko for arbejdsulykker eller arbejdsbetingede sygdomme. I FOA definerer vi arbejdsmiljøbegrebet meget bredt. Psykosociale forhold, trivsel og udvikling samt andre personalepolitiske områder indgår i arbejdsmiljøbegrebet. Arbejdsmiljø er altså ikke bare arbejdsulykker, ondt i ryggen og tunge løft, men inddrager også den måde arbejdet er tilrettelagt og organiseret. Kort sagt hele arbejdspladsens/institutionens menneskesyn. 6
7 Den gode arbejdsplads er kendetegnet ved: Lavt sygefravær Ingen tvivl om kompetencen Tryghed i ansættelsen Arbejdsopgaver svarer til ressourcer Respekt for den enkeltes indsats Miljøuddannelse af sikkerhedsgruppen Arbejdsmiljøet er en del af planlægning og beslutninger Synliggørelse og opfølgning på arbejdsmiljøproblemerne gennem et systematisk sikkerhedsarbejde Instruktion af nyansatte, vikarer m.fl. Prioritering af arbejdsmiljø og aktiv inddragelse af de ansattes viden og ressourcer Tid til arbejdsmiljøarbejdet Prioritering af uddannelse og efteruddannelse Ingen arbejdsskader Den dårlige arbejdsplads kendetegnes af: Stort sygefravær, utilfredshed og mistrivsel Uklart ledelsesansvar og kompetence Ringe grad af medindflydelse Hierarkiske og uigennemskuelige beslutningsveje Ingen prioritering af sikkerhedsarbejdet Mange arbejdsskader og manglende opfølgning heraf Ingen systematik kun hovsa-løsninger Manglende politisk og ledelsesmæssig forankring af arbejdsmiljøet Manglende uddannelse efteruddannelse og ringe udviklingsmuligheder Manglende adgang til hjælpemidler Ingen APV-systematik Stor udskiftning af medarbejdere 7
8 8
9 Ergonomi Arbejdet som dagplejer kan være fysisk krævende, men hvis man er opmærksom på hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet og har nogle velovervejede pædagogiske rutiner, kan man nedsætte belastningen betydeligt. Det er især ryg, knæ, skuldre og arme, der belastes ved arbejdet med de mindre børn. Problemer kan opstå under lange perioder med foroverbøjet ryg med mange løfte- og bæresituationer. Arbejde med foroverbøjet ryg og dårlige siddestillinger er særligt belastende for ryggens led og muskler. Armene belastes under løft, og når børnene bæres. Tunge barnevogne og klapvogne belaster også ryg og arme. Løfteprincipper: Overvej altid et alternativ til løftet Sørg for god plads Kom tæt til barnet under løftet Ryggen holdes ret ingen vridning Brug benene gå ned i knæ Få barnet til at hjælpe til Brug bekvemt arbejdstøj så du kan holde barnet tæt ind til dig uden at være bange for at blive snavset under løftet Undgå løft når du er træt i ryggen eller har ondt Forbered dit løft: Er klapvognen i nærheden? Er døren åben? Ved løft fra klapvogn/krybbe/trip-trap-stol løftes barnet først til stående stilling herefter op på armen Spænd bækkenbunden under løftet 9
10 Psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø spiller ind på vores livskvalitet. Det har betydning for vores psykiske og fysiske helbred, på vores selvopfattelse og sociale liv. Et godt og udviklende psykisk arbejdsmiljø giver arbejdsglæde. Det forudsætter, at man har et selvstændigt arbejde, er motiveret og har den nødvendige kompetence og selvtillid. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan give arbejdsskader både på kort og på langt sigt. F.eks. stress og udbrændthed. Om arbejdet påvirker vores psyke positivt eller negativt, afgøres af balancen mellem rammerne for arbejdet, de krav der stilles til os i arbejdet, og de personlige ressourcer vi råder over, bl.a. de sociale og psykiske egenskaber, vi er i besiddelse af (arv/miljø). Rammerne kan f.eks. være normeringen, den tid der er til forældresamarbejde og kurser/uddannelse. Ressourcer kan f. eks. være viden, erfaring og faglig kunnen. Det kan også være information og indflydelse på, hvordan man skal udføre arbejdet. Endelig kan det være støtte og hjælp fra kolleger, dagplejepædagog m.fl. Det er af stor betydning at have en engageret sikkerhedsrepræsentant, og at alle bakker op om sikkerhedsrepræsentantens arbejde. Det er vigtigt at sikre, at ledelsen har prioriteret arbejdsmiljøet, så lederen i sikkerhedsgruppen har engagement og kompetence til at sikre et sundt og trygt arbejdsmiljø og forebygge arbejdsskader. Det er vigtigt at stå fast på, at de arbejdsmiljøproblemer, der er inden for dagplejen, skal løses, selvom kommunens økonomi kan være en barriere. Sektorformand Ruth Nielsen, Pædagogisk sektor i Forbundet af Offentligt Ansatte. 10
11 De fleste psykiske arbejdsmiljøproblemer opstår når: Der mangler støtte og opbakning fra dagplejekontoret/pædagogen Der er dårlige betingelser for kollegialt samvær og erfaringsudveksling Der er risiko for vold og trusler om vold under arbejdet. Det kan f.eks. være tilfældet ved arbejde med børn med alvorlige sociale og psykiske problemer. Der kan også være tale om trusler fra forældre Der opstår uklarhed om roller. Eksempelvis i forbindelse med at skille tingene ad fagligt og privat. Arbejdsliv/privatliv. Arbejdet foregår hjemme hos en selv, og det er vigtigt at have afklaret rollerne/forventningerne i forhold til eventuelle egne børn, til forældrene, til dagplejepædagogen m.fl. Der udføres modstridende opgaver på samme tid. F.eks. når der udføres pædagogiske opgaver samtidig med, at man skal være parat til at tale med forældre mv. Psykiske belastninger på arbejdet kan medføre en række fysiske symptomer. F.eks. kan man føle sig træt, have hovedpine, mangle energi, føle sig angst og have svært ved at sove. Hvis man udsættes for belastninger over længere tid, kan det bl.a. føre til psykisk træthed, kronisk stress, udbrændthed, depression, forandring af personligheden og hjerte/kar-lidelser. 11
12 Samarbejde og konflikter Frustration og konflikter vil altid opleves i større eller mindre grad. Det er imidlertid meget vigtigt, at konflikterne bliver standset i opløbet, fordi de negativt påvirker vores relationer til de mennesker, vi er i konflikt med. Når man skal løse en konflikt, er det vigtigt, at man går efter sagen og ikke efter personen. Oplever man omsorgssvigtede eller truede børn, er det vigtigt at stole på sin egen faglige kunnen. Den er den bedste strømpil for, hvornår man selv skal tage en snak med forældrene, og hvornår sagen skal videre i systemet. Der kan måske opstå tvivl om, hvordan tavshedspligten skal håndteres. Tavshedspligten betyder, populært sagt, at personer, der arbejder i offentlig tjeneste, ikke må videregive oplysninger om klienter, brugere mv., til personer uden for forvaltningen. Men, og det er meget vigtigt for samarbejdet i dagplejen: Der er ingen hindring for, at man f.eks. i legestuen taler sammen om børn med problemer, sålænge det sker i anonymiseret form. De andre kolleger er nemlig også omfattet af tavshedspligten. I en del kommuner har man den opfattelse, at dagplejerne ikke må diskutere problemer, der har forbindelse med børnene eller forældrene, men denne holdning kan ikke begrundes i tavshedspligten. Ifølge en undersøgelse 1 oplever mange dagplejere vanskeligheder ved at gennemføre mere komplicerede samtaler med forældre. De står ofte fagligt alene i de konkrete situationer, samtidig med at de til dagligt er meget tæt på forældrene. At dette kan være et alvorligt problem, understreges af at dagplejepædagogerne, i en undersøgelse foretaget af FOA, tilkendegiver, at de mangler tid til at rådgive, vejlede og følge op på de vanskeligere sager. Der er derfor et stort behov for at få relevant efteruddannelse i samtaleteknik samt i forebyggelse og løsning af konflikter. 1 John Aasted Halse Børn i risikozonen,
13 Gode råd er: Lær at se baggrunden for de andres frygt Acceptér virkeligheden/de rammer der er for arbejdet Ha mod til at løbe en risiko Vær god til selvreflektion Vær konkret Fokuser på nutiden og fremtiden Gå efter problemet - ikke efter personen Overskrid hverken egne eller andres personlige grænser 13
14 Vold og chokerende begivenheder Vold og chokerende begivenheder omfatter både fysisk og psykisk vold f.eks. fra forældre samt traumatiserende hændelser som alvorlige ulykker eller dødsfald. Fysisk vold kan f.eks. være slag, bid eller spark. Psykisk vold kan være verbale trusler, krænkelser eller truende adfærd. Vold kan forebygges på forskellige måder. Der skal være klare retningslinier for, hvordan man skal forholde sig i situationer med vold eller trusler om vold. Der kan f.eks. laves procedurer for, hvordan man hurtigt kan tilkalde hjælp. Uddannelse og kendskab til psykologisk krisehjælp er vigtig, for eksempel i forhold til belastede børn og forældres tilstand og adfærd. Har man oplevet svært chokerende hændelser, bør der tilbydes lægelig og psykologisk behandling efter behov. Det er vigtigt, at der er etableret retningslinier og procedurer, der sikrer anmeldelse og opfølgning når en kollega har været udsat for en chokerende begivenhed. 14
15 Udbrændthed Udbrændthed er en særlig reaktion, der kan følge af langvarig belastning ved arbejde med mennesker. Tilstanden udvikles, fordi man over en længere periode belastes følelsesmæssigt uden at have tilstrækkelige ressourcer eller indflydelse til at håndtere belastningerne. Oftest er udbrændthed en sammensat følelsesmæssig tilstand, der indebærer: Følelsesmæssig udmattelse, hvor man f.eks. ikke orker at forholde sig til andre menneskers problemer Negative, kyniske holdninger og følelser over for mennesker man skal tage sig af/hjælpe Reduceret selvværd og arbejdsevne, bl.a. har man en oplevelse af, at man er blevet dårligere til sit arbejde Udbrændthed udvikler sig langsomt ofte sker det over flere år. Det er vigtigt, at både dagplejepædagog og kolleger spiller en aktiv rolle for at genskabe den udbrændte kollegas engagement. Det er også vigtigt, at dagplejeledelsen formulerer klare og realistiske mål til medarbejderens indsats, og at der foregår en løbende tilpasning af gensidige forventninger til arbejdet. Endelig er det vigtigt, at den enkelte dagplejer f.eks. gennem supervision får mulighed for at bearbejde følelsesmæssige belastninger. 15
16 Alenearbejde Arbejde som dagplejer kan i en vis grad beskrives som socialt isoleret arbejde, selvom der er pædagogisk tilsyn, og der holdes ugentlige legestuer. Man kalder også isoleret arbejde for alenearbejde. Man er ikke fysisk alene, men man er alene om ansvaret for arbejdet, og man har ikke kolleger lige ved siden af, som man kan snakke med om eventuelle problemer. Psykiske reaktioner på isoleret arbejde vil afhænge af, hvad det er for arbejde, man har. Hvis man har svært ved at leve op til kravene i arbejdet, f.eks. fordi man ikke har mulighed for at få den støtte, man behøver, vil der opstå stressreaktioner. Det er ubalance mellem arbejdets krav og de personlige ressourcer. Alenearbejde kan føre til: Ringe tilfredshed med arbejdet Hyppige arbejdsskift Højt sygefravær Stress Om alenearbejde er psykisk belastende afhænger bl.a. af de personlige forudsætninger. Der kan opleves både fordele og ulemper ved alenearbejde. 16
17 Undersøgelsen Dagplejernes arbejdsvilkår, FOA 1999, viser at: 55 procent svarer, at arbejdet som dagplejer er isoleret 24 procent mener, at jobbet, i nogen eller høj grad, giver dårlige betingelser for kollegialt samvær 23 procent mangler opbakning fra dagplejepædagog/- kontoret 8-10 procent savner faste daglige kolleger og føler sig alene om problemer med børn og forældre 88 procent mener, at det samtidig giver frihed og selvstændighed at arbejde alene I en tilsvarende undersøgelse om dagplejepædagogerne, FOA 1998, oplever godt halvdelen: Dårlig ledelse fra kommunernes side (ca. 60 procent) Følelse af at være alene med problemerne Vanskeligheder ved at planlægge arbejdet Uklar præcisering af arbejdsfunktioner Misforhold mellem kompetence og ansvarsfølelse over for børnene 17
18 Gode råd om forebyggelse 2 Ifølge undersøgelsen Dagplejernes arbejdsvilkår fra 1999 Psykiske arbejdsmiljøproblemer forebygges bedst, hvis man anvender en vifte af forskellige forebyggelsesmetoder. Det er vigtigt, at de faglige og personlige kvalifikationer passer til det arbejde, man udfører. Derfor er løbende efter- og videreuddannelse nødvendig. Kun knap 30 procent af dagplejerne har været på introduktionskursus. 88 procent har været på grundkurset de fleste mellem et og to år efter ansættelsen 2. Målet er en uges introduktionskursus inden eller umiddelbart efter ansættelsen og et grundkursus af 2 ugers varighed inden for det første år. Dette anbefales også af Kommunernes Landsforening. Det er vigtigt, at man som dagplejer har grundigt kendskab til det kvalitetsniveau, som kommune, dagplejepædagog, forældre og børn forventer. Og at man i den forbindelse ikke stilles over for modsatrettede krav! Der skal være en god dialog og en tydelig formidling af information, f.eks. fra dagplejepædagog til dagplejer. Og hjælp til og træning i intern konfliktløsning, voldsforebyggelse m.v., hvis det er nødvendigt. Endelig er det vigtigt, at jobbet giver mulighed for kollegialt samvær. Det er vigtigt, at der er et forum, hvor man som dagplejere kan samles uden børn, og hvor målet med samværet er arbejdsvilkårene og ikke børnene. 18
19 Arbejdsmiljøuddannelsen Alle sikkerhedsrepræsentanter/arbejdsledere skal tilmeldes den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse på 37 timer, senest fire uger efter man er valgt/udpeget. Den skal være gennemført senest otte måneder efter valget. Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsmiljøuddannelsen anbefaler, at lederen og medarbejderen fra sikkerhedsgruppen deltager i den samme arbejdsmiljøuddannelse, og at der i uddannelsesforløbet gennemføres en hjemmeopgave med udgangspunkt i egne arbejdsmiljøforhold. Der er mellem de kommunale arbejdsgivere og arbejdstagere etableret et samarbejde om at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen. Henvendelse kan ske til Den Kommunale Højskole i Grenå. Større kommuner gennemfører egen uddannelse. Yderligere information om arbejdsmiljøuddannelsen kan du få i forvaltningen (ledelsen for dagplejen) eller i den lokale FOA-afdeling. Herudover tilbyder FOA kurser for tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter, hvor du skal kontakte din lokale FOA-afdeling for at komme på disse kurser. Det er en forudsætning for at kunne arbejde optimalt som sikkerhedsrepræsentant, at man deltager i den uddannelse, der er mulighed for som sikkerhedsrepræsentant. Arbejdspladsvurdering (APV) Alle arbejdspladser skal udfærdige en skriftlig APV. APV en er et redskab, som kan styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, men giver også mulighed for at komme et stort skridt videre med arbejdsmiljøet. Her har dagplejerne en god anledning til at få synliggjort de fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer. Det er arbejdsgiverens ansvar, at der gennemføres en APV, men det er vigtigt, at det er sikkerhedsorganisationen, der står for at vælge den praktiske gennemførelse af APV en. 19
20 Der er ikke fastlagt nogen rigtig måde at lave APV på, men sikkerhedsorganisationen kan vælge en metode med udgangspunkt i den måde dagplejen organiseres, og hvordan samarbejdet er planlagt. I forlængelse af en APV, skal der udarbejdes en handlingsplan for, hvilke forebyggende initiativer der skal iværksættes. Det skal også aftales, hvordan de gennemføres, og hvordan der følges op. Der skal laves en tidsplan for effektvurdering, evaluering og opfølgning af iværksatte initiativer. For at gennemføre de forskellige faser i APV en, er det en god idé at udarbejde en tjekliste inden for dagplejens sikkerheds- og sundhedsarbejde. Eksempel på tjek-liste: Ergonomiske forhold, herunder arbejdsstillinger/løft Ergonomiske forhold vedrørende inventar, for eksempel pusleborde, stiger, senge/krybber Arbejdsstillinger, herunder løftehøjde, bordhøjde, om det er siddende, stående eller gående Man gør samme bevægelse mange gange (ensidigt gentaget arbejde) Fysiske forhold, herunder pladsforhold, spiserum, puslerum og legerum Psykiske forhold, herunder om du har indflydelse på tilrettelæggelse af din egen arbejdsdag, om der er muligheder for pauser i løbet af dagen Tidspres, herunder om der er højt arbejdstempo, om der er tider på dagen, hvor arbejdet er ekstra belastende Ulemper af alenearbejde om det er ensformigt, om du får kollegial støtte Man kan også på personalemøder kortlægge arbejdsmiljøet i fællesskab, og den enkelte dagplejer kan selv vurdere sit arbejdsmiljø. For at sikre, at alle forhold kommer med i APV en, kan det være en fordel, at det foregår anonymt. Det er vigtigt, at alle dagplejere får mulighed for at deltage i APV en, og det kan være forskelligt, om arbejdet foregår i hjemmet eller i en legestue. 20
21 Hver gang der sker en ændring i udførelsen af arbejdet eller ændring i arbejdets organisering, skal der udføres en ny APV. Ellers skal det aftales, hvor ofte der skal gennemføres en ny APV. Det anbefales, at der gennemføres en ny APV hvert andet år. Der er mulighed for at hente ekstern bistand til udarbejdelse/gennemførelse af APV. For eksempel i Bedriftsundhedstjenesten. Dagplejen er endnu ikke obligatorisk omfattet af Bedriftsundhedstjenesten, hvorfor kommunen skal betale for en sådan konsulentfunktion. Medbestemmelse/ Medindflydelse (MED) Der er indgået en central rammeaftale om, at der inden for den enkelte kommune kan indgås lokalaftaler om at organisere medbestemmelses- og sikkerhedsarbejdet på en anden måde end der, hvor der er en SU-aftale og en lovpligtig sikkerhedsorganisation. Rammeaftalen giver mulighed for lokalt at aftale, at sikkerhedsudvalget og samarbejdsudvalget sammenlægges, eller at der aftales et tæt samarbejde mellem sikkerhedsudvalget og samarbejdsudvalget. Kontakt din lokale FOA-afdeling for at få afklaret, om der er indgået lokalaftaler i din kommune, og hvad en eventuel lokalaftale indeholder vedrørende medbestemmelse og sikkerhedsarbejdet for dagplejen. 21
22 Arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser Kommer du til skade i forbindelse med dit arbejde, er det vigtigt, at du straks kontakter din sikkerhedsrepræsentant/dagplejepædagog. Vigtigt, dels fordi der skal udfyldes en skadesanmeldelse, og vigtigt fordi der bør ske en klarlægning af ulykken, så evt. lignende tilfælde kan undgås fremover. Arbejdsgiver har dog kun pligt til at anmelde ulykken til Arbejdstilsynet, hvis den har medført uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag, udover den dag skaden skete. Din arbejdsgiver skal desuden anmelde skaden til sit forsikringsselskab, hvis det skønnes, at du kan blive berettiget til ydelser efter arbejdsskadeloven. Dette skal ske senest 9 dage efter skaden. Hvis der er tale om fravær i over 5 uger, skal arbejdsgiver dog altid anmelde til sit forsikringsselskab, uanset om der må formodes at blive behov for ydelser. Ved formodede eller konstaterede arbejdsbetingede lidelser regnes anmeldelsesfristen fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen er arbejdsbetinget. Arbejdsskadeanmeldelsen Der er desværre talrige eksempler på, at arbejdsgiver eller sikkerhedsrepræsentant udfylder anmeldelsesblanketten kortfattet eller ufuldstændigt. Det er derfor meget vigtigt, at man selv er med til at få beskrevet hændelsen så uddybende som muligt. Er der ikke plads på selve blanketten, kan der vedlægges en supplerende beskrivelse. Forlang endvidere kopi af anmeldelsen. Ved tvivlsspørgsmål: Søg hjælp i den lokale FOA-afdeling eller i Arbejdsskadestyrelsen. 22
23 Hvilken erstatning kan man få? Hvis arbejdsskaden bliver anerkendt efter lov om arbejdsskade, er der mulighed for: Betaling af behandlingsudgifter mv. Erstatning for tab af erhvervsevne Godtgørelse for varigt mén Overgangsbeløb ved dødsfald Erstatning for tab af forsørger Hvem har anmeldelsespligten? Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader. Læger og tandlæger har pligt til at anmelde såvel klare som formodede tilfælde af arbejdsbetingede lidelser. Læger har desuden pligt til anmelde klare som formodede pludselige løfteskader. 23
24 værktøj2000 Arbejdsmiljø skal på dagsordenen i de enkelte dagplejegrupper. Ikke mindst nu, hvor dagplejerne endelig er omfattet fuldt ud af reglerne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Det betyder, at der skal være en sikkerhedsorganisation inden for dagplejen på linie med andre områder. FOA vil med denne pjece bidrage til at styrke interessen og engagementet for arbejdsmiljøet i dagplejen. Pjecen giver gode råd om arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejde. I pjecen kan dagplejere tillige hente inspiration til diskussioner om det daglige arbejde, da emner som psykisk arbejdsmiljø, alenearbejde og arbejdsstillinger beskrives. Forbundet af Offentligt Ansatte
Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere
Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:
Læs mereGenerel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole
Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et
Læs mereArbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant
Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter
Læs mereArbejdsmiljø- og sundhedspolitik
Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Odder Kommune vil være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads Det er en arbejdsplads: 1. Som har et arbejdsmiljø, som lever op til kravene til arbejdsmiljøcertificering
Læs mereDyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs merePSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD
PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels
Læs mereSikkerhedsrepræsentant
Arbejdsmiljø F O A F A G O G A R B E J D E Sikkerhedsrepræsentant hvad så? Valgt som sikkerhedsrepræsentant hvad så? Dine kolleger har valgt dig til sikkerhedsrepræsentant for en 2-årig periode. FOA ønsker
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereFra museskader til stress
Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og
Læs mereSpørgsmål til APV og Trivsel 2013
Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold
Læs mereVold, mobning og chikane
Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereSLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX
SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereStaunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk
Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor
Læs mereVELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ
VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet
Læs mereArbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r
Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r om arbejdsmiljøreformens betydning for den daglige arbejdsmiljøindsats 2 Nu er arbejdsmiljøre f o rmen her og det har betydning for sikkerhedsarbejdet 1. januar
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mere½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET
5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereFysioterapeutklinikker og kiropraktorer
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.
Område: Human Resources Udarbejdet af: Niels Jørgen Rønje Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Niels.Jorgen.Ronje@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631753 Dato: 19. marts 2009 Notat
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant hvad så?
Marts 2012 F O A F A G O G A R B E J D E Arbejdsmiljørepræsentant hvad så? Politisk ansvarlig Inger Bolwinkel Redaktion Erik Nygaard/FOA faglig Layout Joe Anderson Illustrator Rasmus Bregnhøi Tryk FOAs
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø
Læs merevalg af sikkerheds repræsentant
09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD
Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereArbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer
Læs mereARBEJDSMILJØUDVALGETS. vejledning til sikkerheds-/ arbejdsmiljørepræsentanter. FOA Fag og Arbejde Aalborg Afdeling
ARBEJDSMILJØUDVALGETS vejledning til sikkerheds-/ arbejdsmiljørepræsentanter FOA Fag og Arbejde Aalborg Afdeling FOA Aalborg Arbejdsmiljøpolitisk udvalg Indledning Forebyggende miljøarbejde er en langsigtet,
Læs mereN O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.
N O T A T Intern udvikling og Kommunikation Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 27. februar 2008 Sagsnummer 2007021344A Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern
Læs merearbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport
Læs mereArbejdspladsvurdering i finanssektoren
Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål
Læs mereArbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR
Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til
Læs mereHvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen?
Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? En pjece til dig fra din klub Social og sundhedshjælpere og Hjemmehjælpere Revideret august 2007 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 2
Læs mereAPV skema. Dagplejere. Rebild kommunes APV-skema til dagplejere.
APV skema Dagplejere Rebild kommunes APV-skema til dagplejere. Hensigten med dette skema er, endnu engang at sætte fokus på dagplejernes arbejdsmiljø. Udover at vi i sikkerhedsgruppen synes det er en rigtig
Læs mereMobning på arbejdspladsen
Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere
Læs mereGODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for
Læs mereEt rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet
Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs mereBilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016
Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om
Læs mereAPV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.
APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12
Læs mereNye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010
Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter
Læs mereÆndrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening
Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation
Læs mereAPV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål
# Emner til den fysiske del af APV en 1 FYSISKE FORHOLD Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø 2 FYSISKE FORHOLD 3 FYSISKE FORHOLD 4 FYSISKE FORHOLD 5 FYSISKE FORHOLD 6 FYSISKE FORHOLD 7 FYSISKE
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereReligiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereuddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten
uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne
Læs mereIndholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7
1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds
Læs mereArbejdspladsvurdering
Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal
Læs mereTandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti
Læs mereRapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S
Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereFormål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.
Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative
Læs mereEt øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?
BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereSystematisk Arbejdsmiljøarbejde
Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for
Læs mereArbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet
Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereArbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Marts 2017 Regler om vold uden for arbejdstid Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risiko for arbejdsrelaterede hændelser med vold, trusler eller anden krænkende
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereArbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte
BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet
Læs mereDen skal revideres mindst hvert tredje år. Men den skal også revideres, når vi laver noget nyt.
APV Hvad er en APV? En APV er en arbejdspladsvurdering. Den består af 2 dele: En kortlægning/vurdering og en handlingsplan for de problemer, der er fundet i kortlægningen. Dette skema indeholder kortlægningen.
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereArbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen
Læs mereBranchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002
Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende
Læs mereVelkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013
Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk
Arbejdsmiljørepræsentant i DM dm.dk 2 Tillykke med dit nye hverv og tak fordi du kaster dig ud i opgaven med at passe på dit og kollegernes arbejdsmiljø. For langt de fleste mennesker på arbejdsmarkedet
Læs mereVidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold
Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til
Læs mereMalling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg
Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens
Læs mereAPV-undersøgelse til en lille arbejdsplads
APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for
Læs mereIntrodag om arbejdsmiljø
Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00
Læs mereTransport af passagerer - taxi
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereVelkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening
Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes
Læs mereRENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er
Læs mereEN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK
EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereFrisører og anden personlig pleje
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereAt-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.
At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereenige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig
5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og
Læs mereTEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem
TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereSikkerhedsarbejde om bord i skibe
Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereRisikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk
Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten
Læs mereKære arbejdsmiljø repræsentant Tak, fordi du gør en forskel!
Kære arbejdsmiljø repræsentant Tak, fordi du gør en forskel! Guide til nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter KÆRE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT Først og fremmest tillykke med valget som arbejdsmiljørepræsentant
Læs mereArbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i FTF-organisationerne
Arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i FTF-organisationerne 2 Arbejdsmiljørepræsentanternes vigtigste opgave er at repræsentere deres kolleger i samarbejdet om et godt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt,
Læs mereFTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
FTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø Syv gode grunde til at styrke lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø Problemerne vokser Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mere