Nina Grønnum. Fonetik og Fonologi. Almen og dansk. Tredje udgave

Transkript

1 Fonetik og Fonologi

2

3 Nina Grønnum Fonetik og Fonologi Almen og dansk Tredje udgave

4 Fonetik og Fonologi Almen og dansk Nina Grønnum og Akademisk Forlag et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont 1998, 2001, 2005 Omslagsdesign: Mark Borello, T.I.A. Partners Layout og sats: Forfatteren Tryk: Clemenstrykkeriet Printed in Denmark 2009 ISBN udgave, 2. oplag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Akademisk Forlag - Pilestræde København K.

5 Forord Bogen er skrevet med henblik på undervisningen i fonetik og fonologi på bacheloruddannelsen i lingvistik på Københavns Universitet. Den bør tillige kunne bruges ved universitetets sprogstudier. Og jeg håber at også audiologopæder og lærere i dansk såvel for udlændinge som for hørehæmmede kan få gavn af den. Hovedvægten i undervisningen på universitetet lægges på den artikulatoriske lydbeskrivelse og på fonologien. Begge er nødvendige for at beskæftige sig meningsfuldt med en række sprogvidenskabelige emner teoretiske såvel som anvendte, fx universelle egenskaber ved lydsystemer, historisk lydudvikling, sprogslægtskab, sprogtypologi, fremmedsprogspædagogik, børns tilegnelse af modersmålet, logopædi og taleteknologi. Men bogen er ikke en generel indføring i alle fonetikkens og fonologiens områder. Der er således ikke særskilte afsnit om hverken talens akustik eller om perception. Og de seneste tiårs fonologiske teoridannelser er heller ikke udførligt behandlet. Derimod er her en grundig beskrivelse af dansk fonetik og fonologi. De læsere der skal beskæftige sig med fonetik og fonologi i videregående studier, vil under alle omstændigheder være henvist til den rige engelsksprogede litteratur om emnerne. Og dér er glimrende større fremstillinger der dækker hele fonetikkens virkefelt, jf. de forslag til videre studier jeg anfører sidst i bogen. Jeg vil særligt fremhæve J. Clark & C. Yallop An Introduction to Phonetics and Phonology; og dertil P. Ladefoged & I. Maddieson The Sounds of the World's Languages som er en uvurderlig kilde til inspiration og faktuelle oplysninger. Viden og erkendelse om sprog opstår ikke i et tomrum, men dels i videreudvikling af tidligere tiders erkendelser i takt med at mængden af sproglige undersøgelser og undersøgte sprog vokser, dels i diskussioner i samtiden om hvordan sproglige data bedst forstås og beskrives. Denne bog er naturligvis også et stadium på en vej og repræsenterer min syntese og mine ideer om hvordan emnerne bedst beskrives for nye læsere. På den anden side er fonetikken og fonologien nu så gamle videnskabsgrene at der må siges at være et stort fond af viden som er fælles gods, og hvis kilder ikke længere citeres. Meget af hvad der står i de almene afsnit dvs. kapitel 1-9 og har den karakter, bortset fra oplysninger om de mere fremmedartede sprog, som jeg har hovedsagelig fra P. Ladefoged & I. Maddieson The Sounds of the World's Languages, R. Lass Phonology, J. Laver Principles of Phonetics og I. Maddieson Patterns of Sound, som igen bygger på en meget lang række arbejder af en lige så lang række forfattere. Kapitlerne om dansk er i meget højere grad en direkte afspejling af diskussioner der har været ført i relativt nylige publikationer om dansk. Det gælder især kapitlerne om stødet, trykket, stavelsen, konsonanter og diftonger (11-13, 15-16) som i udstrakt grad

6 6 Forord bygger på en række arbejder af Hans Basbøll og Jørgen Rischel, ligesom oplysninger om tidligere generationers sprog til dels bygger på L. Brink & J. Lund Dansk Rigsmål. Lydudviklingen siden 1840 med særligt henblik på sociolekterne i København. Kapitel 14 om vokaler er skrevet hovedsagelig og kapitel 18 udelukkende på basis af mine egne undersøgelser. I slutningen af hvert kapitel om dansk bringes en liste over arbejder som enten danner baggrund for eller har direkte tilknytning til emnet. Jeg er nødt til at tage et forbehold over for oversættelserne af ordeksemplerne fra de mange fremmedsprog jeg omtaler. De fleste eksempler har jeg fra engelsksproget litteratur, og oversættelsen fra engelsk til dansk er ikke altid entydig. Bogen igennem refereres der til de unge, til min generation og den ældre generation. De unge er født efter Min generation er født mellem 1940 og 1950, og den ældre generation er lidt bredere, dvs. født mellem 1910 og Jeg har fået meget beredvillig hjælp af flere kolleger. Peter Molbæk Hansen udarbejdede en elektronisk baglænsordbog til mig ud fra opslagene i hans Dansk Udtale, som jeg har haft stor nytte af. Hans Basbøll har kommenteret flere udgaver af kapitlet om stødet, og Eli Fischer-Jørgensen har med stort engagement skrevet omfattende bemærkninger til hele bogen. Jeg står i særlig gæld til Jørgen Rischel som midt i sit feltarbejde læste den seneste udgave af manuskriptet og fra et sted i Thailand sendte mig særdeles omfangsrige kritiske bemærkninger og opmuntrende kommentarer. Una Canger, Birgit Hutters, Ole Kongsdal Jensen og Holger Juul har også givet mig gode ideer. Peter Holtse har stillet nogle af sine tegninger fra N. Grønnum og O. Thorsen Fonetik for Sprogstuderende til rådighed for mig. Gert Foget Hansen har lavet tegningerne efter mine røntgenbilleder. De studerende som fulgte undervisningen i fonetik og fonologi i 1997 og 1998, udryddede en del trykfejl. Preben Dømler og Otto Bertelsen har løst mange tekniske problemer med scanner, printer og lydskriftsymboler. Svend-Erik Lystlund assisterede ved fremstillingen af palatogrammerne. En særlig tak retter jeg til docent, dr.odont. Ib Sewerin, Københavns Tandlægehøjskole, som stillede sin ekspertise og sit udstyr til rådighed for mig ved røntgenoptagelserne og til tandlæge Preben Olesen som eksperimenterede med fremstillingen af en ganeplade til mig. Endelig takker jeg forlagsredaktør Helle Lehrmann Madsen for et ualmindelig behageligt samarbejde. København i marts udgave I anden udgave er kapitel 11 om stødet skrevet om i overensstemmelse med Hans Basbølls nyeste forskning på området. Jeg er ham meget taknemlig for at have læst og kommenteret det nye kapitel. Jeg skylder mange opmærksomme læsere af første udgave, især forskningsassistent Christian Jensen, forskningslektor Ole Nedergaard Thomsen, lektor Birgit Hutters og Bendt Fjellum megen tak for at have gjort mig opmærksom på en række fejl og unøjagtigheder. Også tak til Naja Kühn Riegels som læste korrektur. København i maj 2001.

7 Forord 7 3. udgave I tredje udgave er føjet et kort afsnit til om øret i kapitel 5 og korte afsnit om vokalers og konsonanters akustik i kapitel 6 hhv. kapitel 7. Kapitel 11 om stødet er lettere revideret. Endelig har jeg taget konsekvensen af de ændringer der er sket med sproget i anden halvdel af forrige århundrede, og gjort analysen af de danske svækkede udlydskonsonanter lidt mindre abstrakt. Til tredje udgave har jeg udarbejdet en cd-rom med lydeksempler i det omfang det har været muligt. De er markeret med et lille højttalersymbol,, i teksten. En del har jeg selv indtalt. Det tyske skylder jeg Bernd Lászlop, Köln. Det portugisiske har Leonor Dias, Julião, og António Almeida, Tavira, indtalt. Det grønlandske indtalte Naja Trondhjem, det estiske Merike Jürna og en del af det engelske skyldes professor Michael Fortescue. Den fynske stemme tilhører professor Eli Fischer-Jørgensen. Enkelte eksempler stammer fra materiale til undervisningen i lydopfattelse og transskription ved det daværende Institut for Fonetik i 1970erne og 1980erne. Det meste er imidlertid fundet ved søgning i IPA Sound Search ( Ifølge personlig meddelelse fra ophavsmanden, Peter Ladefoged, er disse lydeksempler ikke underlagt copyright, men er til fri afbenyttelse. Jeg er Hans Basbøll, Steven Greenberg, Jan Heegård, Birgit Hutters, Thomas Olander, Jørgen Rischel, Erik Schmidt og John Tøndering taknemmelig for gode råd og meget givtige diskussioner. En særlig tak til Mark Borello for et smukt omslag. Sommerfuglene er hans idé. Deres metamorfose fra larve til puppe til sommerfugl er blevet symbol for forandring. Her antyder sommerfuglene de ændringer et talesignal undergår, fra at være et sprogligt budskab i den talendes hjerne, til aktivitet i nervebaner og muskler, til en lydbølge i luften, til svingninger i den lyttendes øre, til aktivitet i hendes hørenerve og til sidst til hendes hjerne hvor det igen bliver til et sprogligt budskab. København i februar 2005 Postscriptum om e-bogsudgaven i 2013: Lydeksemplerne til bogen, der tidligere fandtes på en CD-rom, kan åbnes på denne adresse: Du kan også hente hele CD ens indhold ned på din computer som en zip-fil:

8 Oversigt 1 Indledning 21 2 Talelydenes artikulation og fonetiske klassifikation 26 3 Lydskrift 31 4 Fonologiens grundbegreber 38 5 Taleorganerne 63 6 Vokaler alment 81 7 Konsonanter alment Sammenhængende tale Prosodi alment Dansk fonologi indledning Dansk fonologi stødet Dansk fonologi tryk og længde Dansk fonologi stavelsen og analysen Dansk fonologi vokaler Dansk fonologi diftonger Dansk fonologi konsonanter Dansk fonologi nyere udviklinger Tonegangen i dansk Fonologiske systemer og processer Distinktive træk 377

9 Indholdsfortegnelse Forord 5 Figurer 16 Skemaer 20 1 Indledning Fonetik og fonologi Spredte sproglige iagttagelser som involverer fonetikken og fonologien 22 2 Talelydenes artikulation og fonetiske klassifikation 26 3 Lydskrift 31 4 Fonologiens grundbegreber Indledning Terminologien og dens anvendelse Fonologisk analyse/fonemanalyse Konsonantlyde i dansk Konsonanter initialt Konsonanter finalt Ingen aspirationskontrast finalt i dansk Andre konsonantlyde Konsonantfonemerne i dansk Vokallyde i dansk Vokalfonemerne i dansk Fuldvokalernes manifestationsregler Danske diftonger Ordtryk og stød i dansk 62 5 Taleorganerne Indledning Struben og stemmelæberne De øvre taleorganer Øret og hørelsen 76

10 10 Indholdsfortegnelse 6 Vokaler alment Indledning Dimensioner i vokalbeskrivelsen Artikulationssted Åbningsgrad Runding Detaljeret vokalbeskrivelse Kardinalvokalerne Diakritiske tegn Modifikationer Runding Nasalitet Spændt vs. slap og advanced tongue root Faryngalisering Retrofleksion Fonationstyper Længde Diftonger, diftongering, triftonger og halvvokaler aDiftonger (101); b diftongering (102); c triftonger (103); d halvvokaler (103) 6.4 Fysiologisk vokalbeskrivelse Vokalernes akustik Indledning Artikulationssted, åbningsgrad og runding Diftonger Konsonanter alment Indledning Artikulationssted Stemthed, aspiration og fortis/lenis; prænasalering Stemthed Aspiration Fortis/lenis Prænasalering Obstruenter Lukkelyde a Simple lukkelyde (132); b affrikation (135); c dobbeltlukke (135) Hæmmelyde (frikativer) aIkke-sibilanter (138); b sibilanter (143) Affrikater Approksimanter Sonoranter Nasalkonsonanter 150

11 Indholdsfortegnelse aStemthed og fonationstyper (152) Lateraler aStemthed og fonationstyper (154); b laterale frikativer (154); c lateral flap eller tap (155) r-lyde aVibranter (156); b taps og flaps (157); c usnurrede frikative og støjfri r-lyde (158); d stemthed og fonationstyper (159) Halvvokaler Sekundære artikulationer Labialisering/labiovelarisering Palatalisering Velarisering Faryngalisering Andre luftstrømsmekanismer: ejektiver, implosiver og clicks Glottaliske lyde: ejektiver og implosiver aEjektiver (163); b implosiver (164) Clicks Længde Konsonanternes akustik Obstruenter a Lukkelyde (168); b hæmmelyde (170); c affrikater (172) Sonoranter aNasaler (172); b lateraler (173); c r-lyde (173); d halvvokaler (173) 8 Sammenhængende tale Indledning Stavelsen og stavelsestruktur Den fonetiske stavelse Sonoritetsprincippet Stavelsestruktur Stavelserytme og trykrytme Koordinering, koartikulation, assimilation og dissimilation Koordinering Koartikulation, assimilation og dissimilation Schwa-assimilation i dansk Prosodi alment Indledning Stavelse og mora Varighed/længde Intrinsik og ekstrinsik varighed 190

12 12 Indholdsfortegnelse Længde og kvalitet Tryk Trykkets virkning Trykkets manifestation aTrykgruppemønster (193); b varighed (193); c kvalitet (193); d intensitet (193) Trykkets funktion aOrdtryk (194); b frasetryk (195); c sætningsaccent (195); d kontrasttryk/emfase (196); e affektivt tryk (196) 9.4 Junktur Ord- og stavelsetoner Ordtoner Stavelsetoner Notation Intonation Notation Dansk fonologi indledning Fonetik og fonologi igen De sproglige data Om danske ord og fremmede ord Segmental struktur Tryk Materialets afgrænsning Sprogtilstand og sprogforandring Dansk fonologi stødet Indledning Det grundlæggende stødprincip Tre forskellige slags endelser Stødløse tunge stavelser Forekomst i leksemer Oxytone leksemer a Underliggende konsonantgruppe i gruppe iii? (224); b skrift og fonologi (225) Paroxytone leksemer Polymorfematiske ord Fuldproduktive endelser a Ikke-sonorante endelser (230); b sonorante endelser (230) Semiproduktive endelser a Ikke-sonorant endelse (233); b sonorante endelser (234)

13 Indholdsfortegnelse Uproduktive endelser Stød i ubetonede afledningsendelser Sammensatte ord Stød i større syntaktiske sammenhænge Stød i flere ordformer Stødprincipperne i anvendelse Dansk fonologi tryk og længde Tryk Trykplacering a Enhedstryk Trykgrader Længde 251 Monomorfematiske ord (244); b polymorfematiske ord (246); c dobbelt tryk (247); d vekslende trykplacering (248) 13 Dansk fonologi stavelsen og analysen Den fonologiske stavelse i dansk Stavelsegrænser a Ambisyllabicitet (257); b regler der refererer til fonologiske stavelsegrænser (257) Stavelsestruktur i dansk To forskellige analyseprincipper Et eksempel Strukturalistisk versus morfologisk baseret fonologi Dansk fonologi vokaler Indledning Stødvokaler er lange vokaler fonologisk Længde er en prosodi Vokallydene Udtalen før og nu Fra overfladekontraster til underliggende størrelser Urundede fortungevokaler a Korte vokaler, ikke efter /r/ (274); b korte vokaler efter /r/ (277); c lange vokaler og stødvokaler, ikke efter /r/ (277); d lange vokaler og stødvokaler efter /r/ (278) Rundede fortungevokaler a Korte vokaler, ikke efter /r/ (279); b korte vokaler efter /r/ (279); c lange vokaler og stødvokaler, ikke efter /r/ (280); d lange vokaler og stødvokaler efter /r/ (280)

14 14 Indholdsfortegnelse Rundede bagtungevokaler a Korte vokaler, ikke efter /r/ (280); b korte vokaler efter /r/ (283); c lange vokaler og stødvokaler (284) 14.5 r-påvirkning Dansk fonologi diftonger Klassifikation af inventaret De faldende diftongers forekomst a [j]-diftonger (295); b [w]-diftonger (295); c [ ] -diftonger (296) Halvvokalbortfald Tolkningen Den postvokaliske konsonant a [w]-diftongernes halvvokal (298); b [j]-diftongernes halvvokal (299) 16 Dansk fonologi konsonanter Indledning Tolkningen af [p t s k ] Tolkningen af [ ] Tolkningen af [ ] Fraværet af en final aspirationsmodsætning: defektiv distribution eller neutralisation? /p t k/ findes ikke finalt: defektiv distribution Neutralisation (evt. Arkifonem) Konsonantgraduering Morfologisk baseret analyse Finalt [(b ) d ] = /(p) t k/ [ ] = /d/ [w] = /b v/ og [j] = / j/ Svækkelse finalt og /b d / som underliggende stemt Dansk fonologi nyere udviklinger Tonegangen i dansk Indledning Forholdet mellem tryk og grundtoneforløb Vekslende grader af tryk Den manglende sætningsaccent Intonation Antallet af ubetonede stavelser Ytringens længde Ytringens funktion 346

15 Indholdsfortegnelse Intonation og syntaks Fonologiske systemer og processer Fonologisk analyse Fonologiske systemer og universelle tendenser Vokaler Konsonanter a Obstruenter (366); b sonoranter (368) 19.3 Fonologiske processer Assimilation og dissimilation Lenisering og fortisering Forlængelse og forkortelse Elision, epentese, metatese og reduplikation Fonemets status Distinktive træk Indledning Et binært træksystem Kommentarer til de binære træk Redundante træk Binære træk og redundans i dansk Et ikke-binært system for dansk Fonologiske reglers formalisering Notationskonventioner a Forkortelser (398); b genskrivningsregler (399) Processernes domæne Eksempler på fonologiske regler Regelordning Nyere fonologiske retninger 406 Citerede sprog 408 Forslag til videre almene studier 411 Bibliografi 412 IPAs oversigt 418 Nøgle til IPAs fine lydskrift af dansk, bogens IPA-konvention og Dania 419 Illustration af hele det danske lydinventar i fonemskrift og i grov, halvfin og fin IPA lydskrift 420 Kodeord til de almindeligst brugte IPA symboler 422 IPA versus amerikansk tradition 423 Glossar 424 Indeks 438

16 Figurer Forkortelser: L&M =P. Ladefoged og I. Maddieson The Sounds of the World's Languages, 1996, Oxford: Blackwell. C&Y = J. Clark and C. Yallop An Introduction to Phonetics and Phonology, 2nd ed., 1995, Oxford: Blackwell. 2.1 Talesignalets vej fra den talende til den hørende; efter D.B. Denes and E.N. Pinson The Speech Chain, 1973, New York: Anchor Press/Doubleday Skitse af hoved og torso; efter C&Y Skitse af kæbe og strube; efter tegning af Peter Holtse Strubens bruske set fra venstre; efter tegning af Peter Holtse Strubens bruske set skråt bagfra fra venstre; efter tegning af Peter Holtse Skjoldbruskvinklen og skjoldbruskens og ringbruskens indbyrdes bevægelse; efter C&Y Skitse af struben set fra oven, og af bruskene set skråt fra oven forfra; efter C&Y Lodret tværsnit af struben set bagfra frem mod skjoldbruskens spids Skematisk tegning af stemmelæbernes bevægelse i løbet af en periode; efter C&Y Åbne- og lukkefasens forløb set i samme snit som fig. 5.6 til venstre; efter P. Lindblad Rösten, 1992, Lund: Studentlitteratur Model af gennemskåret hoved Midtsagittalt snit gennem forfatterens taleorganer i hvile Stiliseret røntgenprofil med artikulatoriske betegnelser Profil af [n] Billede af gennemskåret øre; efter Skitse af det indre øre Tværsnit af cochlea; efter Stiliseret tegning af det cortiske organ; efter Skematisk tegning af basilarmembranen med angivelse af dens frekvensrespons; efter K. Johnson Acoustic and Auditory Phonetics,1997, Cambridge Mass.: Blackwell s Profiler af 8 danske vokaler [i y a u ] De danske vokallyde anbragt i kardinalvokalskemaet Røntgenprofiler af Daniel Jones. Profiler af [i a u] efter P. Ladefoged A Course in Phonetics, 1975, New York: Harcourt Brace Jovanovich 89

17 Figurer Primære og sekundære kardinalvokaler Kardinalvokalskemaet inddelt i felter urundede vokaler Kardinalvokalskemaet inddelt i felter rundede vokaler Profil af [o ]; efter M. Durand De la formation des voyelles nasales, Studia Linguistica 7, 1953: Profiler af tyske spændte og slappe vokaler; efter T. Chiba and M. Kajiyama The Vowel, its Nature and Structure, 1958, The Phonetic Society of Japan Profiler af akan vokaler med advanced tongue root og retracted tongue root; fra UCLA Archives Profiler af umodificerede og faryngaliserede vokaler i even; efter L&M Stiliseret retrofleks vokal; efter tegning af Peter Holtse Diftonger i kardinalvokalskemaet Triftong i kardinalvokalskemaet Profiler af otte vokaler som auditivt svarer til de primære kardinalvokaler; efter P. Ladefoged A Phonetic Study of West African Languages, 1968, Cambridge Universiy Press Mikrofonsignal af en fløjtetone og en vokal Fem perioder af en fløjtetone på ca Hz Spektrogram af en fløjtetone og vokalen [ ] Spektrogram af vokalerne i fig F1-F2 diagram over vokalerne i fig Spektrogrammer af diftongerne i fig og triftongen i fig De aktive artikulatorer Artikulationsstederne Udsnit af fig Stiliseret bilabialt lukke, bilabialt hæmme og labiodentalt hæmme; efter tegning af Peter Holtse Apikal alveolær lukkelyd og laminal dental lukkelyd; efter P. Ladefoged Instrumental techniques for linguistic phonetic fieldwork, in A Handbook of Phonetic Science (W.J. Hardcastle and J. Laver, eds.), 1997, Oxford: Blackwell Palatogram af en apikal alveolær lukkelyd Palatogram af en laminal dental lukkelyd Billede af ren gane Palatogram af en laminal alveolær lukkelyd Apikal alveolær nasalkonsonant og laminal alveolær nasalkonsonant; efter L&M Apikalt postalveolært lukke og laminalt postalveolært lukke; efter L&M Retroflekse lukkelyde: apikal postalveolær og en subapikal postalveolær; efter L&M Palatogram af en subapikal palatal lukkelyd Palatal lukkelyd og velær lukkelyd ; efter L&M; uvulær lukkelyd ; efter tegning af Peter Holtse Palatogram af palatal lukkelyd Palatogram af velær lukkelyd foran [i] hhv. [ ] 125

18 18 Figurer 7.17 Velær lukkelyd i dansk i forbindelse med fortungevokal hhv. bagtungevokal; efter E. Fischer-Jørgensen Almen Fonetik, 3. udg., 1962, København: Rosenkilde og Bagger (Supra-)faryngal hæmmelyd og epiglottal hæmmelyd; efter L&M Laminal alveolær spaltehæmmelyd og apikal alveolær spaltehæmmelyd; efter L&M Dansk [ ] Palatogram af velær hæmmelyd Palatogram af palatal hæmmelyd Palatal lukkelyd og palatal hæmmelyd; efter L&M Svensk labiodental-velær hæmmelyd [ ]; efter P. Lindblad Svenskans sje- og tje-ljud i Allmänfonetisk Perspektiv, 1980, Lund: Gleerup Sibilanter: dental og alveolær; efter L&M Palatogram af apikalt alveolært [s] Sibilanter: apikal dental (polsk), apikal alveolær (kinesisk) og laminal postalveolær (polsk/kinesisk); efter L&M Sibilanter: palatoalveolær og alveopalatal; efter L&M Palatogram af [ ] Palatogram af [ ] Profiler af dansk [s] og [ ] Profil af subapikalt [ ]; efter L&M Palatogram af subapikalt og apikalt postalveolært [ ] Profil af [n] Profil af [ ] Palatogram af alveolært [l] Palatogram af retroflekst [ ] Palatogram af palatalt [ ] Uvulært [ ]; efter L&M Bunched r; efter L&M Koronal sibilant og tilsvarende faryngaliseret; efter L&M Velær ejektiv lukkelyd; efter P. Ladefoged A Course in Phonetics, 1975, New York: Harcourt Brace Jovanovich Bilabial implosiv lukkelyd; efter P. Ladefoged A Course in Phonetics, 1975, New York: Harcourt Brace Jovanovich Dentalt click; efter P. Ladefoged A Course in Phonetics, 1975, New York: Harcourt Brace Jovanovich Spektrogram af [ p b ] Spektrogram af [ b d ] Spektrogram af [ik i k uk u] Spektrogram af [ f s z ] Spektrogram af [ x h ] Spektrogram af [ t s t ] Spektrogram af [ m n ] Spektrogram af [ l ] 174

19 7.53 Spektrogram af [ r ] Spektrogram af [ b w ] Final default sætningsaccent i svensk Torbens syster heter Kamma Stiliseret accent I og accent II; efter data i G. Bruce Swedish Word Accents in Sentence Perspective, 1977, Lund: Gleerup Grundtoneforløbet i østslesvigsk (et) lys og (at) lys(e) De tre toner i ibibio De fire toner i mandarinkinesisk De fem toner i thai Typisk stigende spørgeintonation og faldende deklarativ intonation i engelsk Spørgsmål med faldende intonation og svar med stigende intonation i engelsk Transskription af tonegangen i ytringerne i fig Mikrofonsignal af ordet læser De danske vokallyde anbragt i kardinalvokalskemaet Grundtonekurver af tre ytringer Stiliseret grundtoneforløb i den prosodiske trykgruppe i moderne københavnsk rigsmål Stiliseret grundtoneforløb af en deklarativ ytring Trykgruppemønstret i seks forskellige regionale rigsmålsvarianter Grundtonekurve af en terminal deklarativ ytring med og uden kontrasttryk Lange deklarative ytringer: Nexø og København Stiliserede intonationskonturer Stiliseret intonationskontur i en lang terminal deklarativ ytring Stiliserede intonationskonturer med varierende hældning 348 Figurer 19

20 Skemaer 7.1 IPAs klassifikation af pulmoniske konsonanter Alternativ klassifikation af pulmoniske konsonanter Artikulatorer og artikulationssteder Nøjagtig hhv. forenklet notation af koronale artikulationssteder Forekomsten af stemtheds- og aspirationsforskelle i forskellige lydtyper Almindeligt forekommende lukkelydstyper Almindeligt forekommende hæmmelydstyper Almindeligt forekommende affrikater Almindeligt forekommende nasalkonsonanter Almindeligt forekommende lateraler Almindeligt forekommende r-lyde De fem click-typer Stød i leksemer grupperet efter fonologisk struktur Fuldproduktive endelser Semiproduktive og uproduktive endelser Vokalkontraster i dansk. Korte vokallyde, ikke efter /r/ Vokalkontraster i dansk. Korte vokallyde, efter /r/ Vokalkontraster i dansk. Lange vokallyde med stød Vokalkontraster i dansk. Lange vokallyde uden stød De danske vokalers manifestation r-påvirkning Ordene i skema 14.1 i fonologisk repræsentation Ordene i skema 14.2 i fonologisk repræsentation Ordene i skema 14.3 i fonologisk repræsentation Ordene i skema 14.4 i fonologisk repræsentation Danske diftonger Alternationer mellem ordfinal obstruent og morfemfinal obstruent i adjektiver, verber, verbalsubstantiver og adjektivsubstantiver foran +t Eksempler på dannelse af [j w ] fra underliggende / / Eksempler på dannelse af [w f ] fra underliggende /v d/ Karakteristik ved hjælp af binære træk af lydtyperne i IPAs lydskriftoversigt Karakteristik ved hjælp af binære træk af lydene i IPAs lydskriftoversigt Binære distinktive træk i dansk 392

21 KAPITEL 1 Indledning 1.1 Fonetik og fonologi Sproget er billedligt talt en levende organisme, ikke en død maskine. Det tjener et formål, og det bliver brugt. Det slides, og det fornyr sig. Det er på en gang et socialt fænomen og noget individuelt. Det skal læres forfra fra grunden af hvert nyt menneske der fødes ind i verden, men det kan kun ske i interaktion med andre. Det er i høj grad med til at give mennesker identitet og knytte dem sammen i grupper, samtidig med at sproget og stemmen er tæt bundet til det enkelte menneskes personlighed og selvopfattelse. Sprogudøvelse som psykologiske, neurologiske og fysiologiske processer er ufatteligt kompliceret, og derfor er beskrivelsen af processerne heller ikke helt ligetil. Sprogudøvelsen foregår ikke desto mindre eller måske netop derfor normalt uden bevidsthed om hvad der er på færde, uden bevidst kontrol. Man kan også undre sig over at mennesker overhovedet kan beherske mere end et sprog flydende, men to- eller flersprogethed er ganske almindeligt i mange egne af verden hvor flere sprog og kulturer mødes og sameksisterer. Alt dette taget i betragtning er det ikke mærkeligt at sprog ændrer sig, at der sker en udvikling fra generation til generation; dels på grund af ydre påvirkninger fx sprogkontakt som følge af migrationer eller kultur- og handelssamkvem; dels også på grund af en iboende tendens der skyldes sprogets væsen og brug. Ændringerne rammer alle sider af sproget, både ordforrådet, betydningerne, syntaksen, morfologien og udtalen. Det er også forståeligt at sproget og talen kan rammes af forstyrrelser hos det enkelte menneske ved forskellige former for hjernelæsioner; ligesom sprogudøvelsen er følsom for psykologiske faktorer som træthed, fuldskab, stress osv. Og det er ikke forbavsende at indlæring af et nyt sprog er svær når man er nået ud over den alder hvor det kan foregå ubevidst. Fonetikken og fonologien studerer den lydlige side af sprogbeherskelsen og sprogudøvelsen. Fonetikken undersøger hvordan talen frembringes af taleorganerne (det artikulatoriske aspekt), dens fysiske egenskaber (det akustiske aspekt), og hvordan talen opfattes og forstås (det auditive eller perceptoriske aspekt). Fonologien undersøger sproglydene som funktionelle og psykologiske størrelser, sammen med de processer der fører til de konkrete lyde. Heri ligger bogens programerklæring eller formålsparagraf sammen med en bemærkning om at fonetik og fonologi ikke er uafhængige videnskabsgrene: