Fonologi den 19. januar 2009
|
|
|
- Patrick Bendtsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Disposition Fonologi den 19. januar 2009 Talesprog hvorfor er det svært at stave Fonetik/artikulation Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk opmærksomhed og udvikling heraf Undervisning i fonologisk og artikulatorisk opmærksomhed samt i det fonematiske princip Transparenthed i sprog Græsk Finsk Tysk Italiens Spansk Svensk Norsk Hollandsk Islandsk Fransk Portugisisk Dansk I intransparente sprog er børn længere tid om at blive fonologisk opmærksomme - dansk er et vokalsprog og ordgrænser er utydelige Engelsk Marianne Aaen Thorsen 2 1
2 Talesignalets vej Det lingvistiske niveau Fonologi = Læren om fonemer Fonemer er sprogets mindste byggesten - betyder ikke noget i sig selv - men har betydningsadskillende funktion 2
3 Hvorfor skelnevanskeligheder? Auditiv diskrimination foregår i Wernickes område Tvillinge-lyde, gode venner b p d t g - k Samartikulation vanskeligt ved at identificere enkeltfonemer 3
4 Det artikulatoriske niveau Udtryksmidler i talen Køer, far? Fonetik: Læren om de lydlige/hørlige udtryksmidler, som vi bruger, når vi taler. Tryk 1- stavelsesord er trykstærke Flerstavelsesord har ofte hovedtryk på første stavelse, men mange undtagelser, fx I spise, altan, rektangel, leverpostej Meget ofte er 2. stavelse i ord tryksvag og derfor problematisk! Hvorfor mon det? Hovedtryk og bitryk Sammensatte ord har hovedtryk på første ords trykstærke stavelse og bitryk på sidste ords trykstærke stavelse, fx I pude I vår, sovepose, gummistøvler, harmonikaspiller 4
5 Stød en slags opstød/hik uregelmæssighed i stemmelæberne Særligt for det danske sprog Betydningsadskillende Afspejles i ortografien Fx Noget / nået, byger / byer, rige /Rie Stød kan forekomme i trykstærke stavelser med - lang vokal, fx pæn - kort vokal efterfulgt af stemt konsonant (m, n, ng, l) eller konsonantgruppe, fx tand, glemt Artikulatorerne konsonantlyde opstår, når luftstrømmen lukkes/bremses/hæmmes Gummens rand bag øverste fortænder Den hårde gane Den bløde gane Drøbelen Læberne Struben Fortænderne 5
6 Stopkonsonanter /b/ /p/ /d/ /t/ /g/ /k/ Konsonantskema Opgave: Udfyld skemaet med konsonantlydene + ng Måde Sted Nasal (gennem næsen) Klusil (lukke for luften) Frikativ (hæmme luften) Lateral (luft langs tungen) Bilabial (læber) Labiodental (l. + t.) Alveolær (Rand bag fortænder foroven) Palatal (den hårde gane) Velær (den bløde gane) Glottal/ uvulær 08/01/2009 Marianne Aaen Thorsen 12 6
7 Konsonanterne Fonemer 08/01/2009 Marianne Aaen Thorsen 13 Vokalernes placering i munden Lange og korte Men der er mange flere vokallyde 7
8 Vokaler 08/01/2009 Marianne Aaen Thorsen 15 Kort, lang og stødt vokal /æ/ Kort Lang Stødt Hest Telt Osv. Pæle Fæle Osv. Hæl Pæn Osv. 8
9 3 vokalkvaliteter - Kort - Lang - Stødt En kort - en lang - og en der er stødt Vokalernes klang - ja - de er nu født. En kort - en lang - og en der er stødt, Vokalernes klang er nu født! En pande - en tale - og så et flag Og så et flag - en tale - en pande En kort - en lang - og en der er stødt Vokalernes klang er nu født! Hvert grafem kan udtales på mange måder 9 grafemer for vokalerne, men: 46 vokalkvaliteter + 4 halvvokaler (hav, hej, far, med) + 46 diftonger (Birkerød) 20 grafemer for konsonanterne, men - mindst 35 forskellige fonemer samt mulighed for stød på 4 (m, n, ng, l) Noget af en pædagogisk udfordring!! 9
10 Principper i skriften Traditionsprincippet Fremmedord og visse gamle danske ord med oprindelig stavemåde Morfematisk princip - Betydningsprincippet Betydningsenheder, fx vidste, læser Fonematisk princip - Lydprincippet bogstavfølger Betinget udtale, fx læse, læsse Fonematisk princip - Lydprincippet - enkeltbogstaver Hvert bogstav har en standard-udtale fx lys, politi Læsefaktormodellen Carsten Elbro 10
11 Höien og Lundbergs afkodningsmodel Höien og Lundberg: Dysleksi fra teori til praksis Retskrivningsmodel Höien og Lundberg: Dysleksi fra teori til praksis 11
12 Den fonologiske strategi ved skrivning af nonord Höien og Lundberg: Dysleksi fra teori til praksis Stop vi taber pusten til sidst! Fx kat, klap, tak 12
13 Det fonematiske princip sej = /s/ + /e/ + /j/? Problem: vanskeligt at finde netop den rigtige lyd. Læseren må se på mere end et bogstav ad gangen at kende udtaler af bogstavfølger! Lange og korte vokaler enkelt eller dobbeltkonsonant Hvis vokalen er kort - gå et trin op ad vokaltrappen, fx hest Efter lang vokal enkeltkonsonant, fx læs-er Efter kort vokal dobbeltkonsonant, fx læs-s-er Dobbeltkonsonant bruges til at markere længden af en lyd Men pas på terminologien! Hvad er en dobbeltkonsonant? Spand, fugl, kugle, madder, åbne, fødder 13
14 Er dansk ortografi uforudsigelig? Carsten Elbro: Lær eleverne bogstavernes standardudtale og også deres betingede udtaler i bogstavfølger! Så bliver det muligt for dem at stave sig gennem ordene med 90 % sandsynlighed for at ramme rigtigt! Udvikling af ordkundskab Jørgen Frost: Principper for god læseundervisning 14
15 Model for læseudvikling Spear-Swerling og Sternberg, 1994 Jørgen Frost: Principper for god læseundervisning Metasproglig udvikling Gombert,
16 Sammenhæng mellem talesprogsudvikling og læseudvikling Talesprogsudvikling Læseudvikling Stackhouse og Wells Uta Frith Præleksikal fase Helordsfase Systematisk forenklingsfase Ordindsamlingsfase Logografisk fase Fonologisk opmærksomhedsfase Alfabetisk fase Ortografisk fase Udvikling af fonologisk / fonem-opmærksomhed i relation til den talesproglige udvikling Talesproglig udvikling Præleksikal fase Helordsfasen Systematisk forenklingsfase Ordindsamlingsfasen Fonologisk opmærksomhedsfase Udvikling af fonologisk/fonemopmærksomhed 1. sætninger består af ord 2. ord kan rime 3. ord kan have samme forlyd, slutlyd og indlyd 4. ord kan nedbrydes i stavelser 5. ord kan nedbrydes i onset og rime 6. man kan lave et nyt ord ved at tage en lyd væk fra et andet 7. man kan danne ord ved at sammensætte fonemer 8. man kan opdele ord i fonemer 16
17 Svigt i det fonologiske system Fonologisk opmærksomhed Svigt i det fonologiske system Problemer med bl.a.: - at skifte fokus fra indhold til form - fonologiske lege, fx spoonerisme - at udnytte lydene i talesproget - at skelne fonemer - at segmentere ord i fonemer Fonologisk diskriminering Materialer Stik mig en tudse Karen Bohr m.fl., Special-pædagogisk forlag Lydsporet Karen Bohr m.fl., Special-pædagogisk forlag På vej til den første læsning Borström og Petersen, Alinea Læseevaluering på begyndertrinnet, lærervejledningen Borström og Petersen, Alinea Noas Ark Bogstavkursus og Læse-skrivebog De fynske læsestavekonsulenter, Alinea Sproglege Jørgen Frost m.fl., Dansk Psykologisk Forlag Stavetrappen Lyde og bogstaver - Hele Hilm m.fl., Malling Beck Ordspil 1 og 2 Karin Erbo Jensen, Alinea Trumf Ghita Johansen m.fl., Alinea Lydret opmærksomhed + edb-program - Bent Larsen, Special-pædagogisk forlag Hjemme i fonemernes verden Jørgen Markussen, Åløkke Sglai? Og Sglai-mere? Helen Nielsen m.fl., Special-pædagogisk forlag Rulle-Marie Helen Nielsen, Special-pædagogisk forlag Rime-limspil, Spil med sproget, Fonemlotteri, Fjern forlyden, Find lyden Lotte Pedersen og Hanne Spangsbo, Special-pædagogisk forlag Elefantører, Billedlotteri, Memory, Lydsyntesespillet, Analysespillet, Fon ny fonologisk gætteleg, Special-pædagogisk forlag 17
18 Fonologisk opmærksomhedstræning Inden du går i gang Undersøg hvor langt eleven er kommet i sin fonologiske opmærksomhedsudvikling. Har eleven sprunget et trin over? Har eleven auditive diskriminationsvanskeligheder skal undersøges med støj i baggrunden? Kan eleven realisere alle fonemer i talesproget? Har eleven vanskeligt ved distinkt udtale? Kan eleven høre forskel på korrekt og distinkt udtalte ord og fejludtale og forenklede ord? Hvordan er elevens arbejdshukommelse? Få gerne talepædagogen med på banen!! Og så lige en lyseslukker vær opmærksom! Evnen til at håndtere komplekse sætninger syntaks samt god sprogforståelse er en forudsætning for, at fonologisk opmærksomhedstræning hjælper optimalt i læse- og staveudviklingen (Naucler, Sprog og Læsning konference, 2006). Hent talepædagogen ind til undersøgelse af elevens syntaks og semantik. Men giv dog ikke op forsøg uden at overskride elevens frustrationsgrænse! 18
19 Rækkefølge i fonologisk opmærksomhedstræning Implicit før eksplicit fonembevidsthed 1. Sætninger består af ord 2. Ord kan rime 3. Ord kan have samme forlyd, slutlyd og indlyd 4. Ord kan nedbrydes i stavelser 5. Ord kan nedbrydes i onset og rime 1. Lave et nyt ord ved at tage en lyd væk fra et andet 2. Danne ord ved at sammensætte fonemer 3. Opdele ord i fonemer Rækkefølge i undervisningen 1. Rim og stavelser 2. Rim og opmærksomhed på forlyd samt nedbrydning i onset og rimdel 3. Udlyd og indlyd - når ovennævnte mestres: 4. Blanding af fonemer ved analyse og syntese implicit eksplicit 19
20 Generelle råd 1. Træn kun en eller to færdigheder ad gangen 2. Træn 30 minutter hver dag 3. Træn i mindre grupper Rimopgaver Semantiske distraktorer - undgå fonologiske distraktorer 08/01/2009 Marianne Aaen Thorsen 40 20
21 Rækkefølge af fonemer Nemme lyde først vent med dem, der er svære at fastholde og forklare artikulatorisk, fx /h/. Træn ikke to fonemer der ligner hinanden grafemisk, lydligt eller artikulatorisk for tæt på hinanden, fx /ø/ /o/ - /b/ /p/ - /m/ /n/. Fonemer med entydig korrespondance til grafemer er nemmest at starte med. Forslag A i u s m e l f n æ K o t y p ø d å v j b g R h c x z q Spoonerisme morfemniveau stavelsesniveau Fonemniveau rigtig spoonerisme Hvad er en pove-sose? 21
22 Overordnede principper fra min praksis Multisensorisk undervisning sæt ord på! Gå fra helhed til dele til mindstedele fra sætning, til ord, til stavelser, til fonemer Legeprægede aktiviteter Brug både konkreter, billeder, hørte og trykte ord Knyt bogstaver til den fonologiske opmærksomhedstræning Vis eleven, hvordan man gør Eksempel på aktiviteter Skærp opmærksomheden mod artikulatorerne - tale med vinprop i munden - mærke slikformer med bind for øjnene - puste/sugeaktiviteter, fx pusteræs med små biler, flytte vand fra et glas til et andet med sugerør, suge/puste til m&m - sætte læbeaftryk på papir med læbestift, lave flotte mønstre Opmærksomhed på stavelser Hav en kasse med konkreter eller en stak billeder: - gå et skridt for hver stavelse i ordet: hvem kommer længst? - skibet er ladet med x antal stavelser - skibet er ladet med kro som første stavelse / fant som sidste stavelse / le som stavelse inden i ordet - skibet er ladet med første stavelse er trykstærk/sidste stavelse er trykstærk - stavelseslotto 22
23 Stavelseslotto Eksempel på aktiviteter Eksempel på aktiviteter Fokus på antal stavelser i denne opgave (kan også bruges til antal fonemer) Finde så lange ord som muligt. Hvis de skal ramme målet nøjagtigt, skal du måske kun finde et ord på en stavelse. To fiduser 1. fokus på form 2. udvikling af ordfleksibilitet/ordforråd 23
24 Eksempel på aktiviteter Opmærksomhed på fonemer Hvordan ser min mund ud, når jeg siger ---- Sig selv fx /m/ - hvordan mærkes det? Hvad hedder bogstavet til den lyd? Find ord med /m/ Hold rosin med tungen op mod alveolærranden mærk efter sig bagefter /n/. Hold finger på næsen. Hvad mærker du? Hvad hedder bogstavet til den lyd? Læg rosin i mundgulvet hvilke lyde kan eleverne sige? Bogstavnavnene? Sortere konkreter/billeder ud fra læbelyd, fortungelyd og bagtungelyd. Kan lægges ved visuel fremstilling af lyden. Skibet er ladet med noget, der starter med /x/ (slutter med, har /x/ indeni). Se på min mund hvor mange læbelyde er der i banan? Hvem har flest læbelyde i sit navn? Bogstavhuset 24
25 Visuel fremstilling af lydene Lege * væddeløb: læreren mimer/siger en lyd, og lydens bogstav går frem * memory med munde og bogstaver * mime en lyd og gætte bogstavet * fiske en mund og efterligne mundstilling/sige lyden + sige ord der starter med lyden (hvor lyden er i) 08/01/2009 Marianne Aaen Thorsen 50 25
26 08/01/2009 Marianne Aaen Thorsen 51 Vokaler 26
27 De 5 alfabeter Bogstav Lyd De 5 alfabeter Artikulation Form Bevægelse, håndfonemer Opmærksomhed på fonemer Hvordan ser min mund ud, når jeg siger ---- Sig selv fx /m/ - hvordan mærkes det? Håndfonemet Hvad hedder bogstavet til den lyd? Se og skrive lyden dvs. Bogstavet. Høre fortælling til for at støtte hukommelsen. Find ord med /m/ - fra billeder eller kasse med genstande. 08/01/2009 Marianne Aaen Thorsen 54 27
28 08/01/2009 Marianne Aaen Thorsen /01/2009 Marianne Aaen Thorsen 56 28
29 Bogstaver udnyt flere sanser til at støtte hukommelsen Forveksling af b og d Eksempel på aktiviteter Opmærksomhed på onset og rhyme Fx mand: m er onset fonemer før vokalen and er rhyme - fonemerne fra og med vokalen - aktiviteter som at sige /m/ + vise billede af fx et ur = mur - trække /m/ fra mur m t - lave billedcollage s b 29
30 Eksempel på aktiviteter Skærpe opmærksomheden på antal fonemer - opdele ord i fonemer: antal vises med klodser/brikker o.l. lydene siges, artikulering vises tydeligt; Elkonins kasser - Tuftes mundplader - spille vendespil med billeder med 1 4 fonemer - spille ludo: i stedet for en terning vendes kort, og man må gå det antal fonemer, der er i ordet - andre former for spil; fisk m.fl. Eksempel på anvendelse af Elkonins kasser 30
31 Eksempel på aktiviteter Skærpe opmærksomheden på bogstav-lydforbindelser -Lydere og lave fonologisk syntese Eksempel på aktiviteter Skærpe opmærksomheden på bogstav-lydforbindelser -Lydere og lave fonologisk syntese -Lave fonologisk analyse og syntese af hørt ord Denne opgave kan ændres at bruges til at øve betingede udtaler af ord. 31
32 Fonetiske fisk ;-) Fonologisk syntese k i g g i k sk i k 32
Fonologi, fonologisk opmærksomhed og det fonematiske princip
Fonologi, fonologisk opmærksomhed og det fonematiske princip Disposition Talesprog Fonetik/artikulation Udtryksmidler i talen Fonemer Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk
Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter
Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og
Talesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Talesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?
Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?
Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?
Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling
Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag
Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system
PD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april 2008. Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder
PD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april 2008 Emne 1: Forudsigelse og forebyggelse af læsevanskeligheder i førskolealderen Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder
Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Kregme Skole Den 23. februar 2011
Kregme Skole Den 23. februar 2011 1 Opgavefremlæggelse Forudsætninger for spørgsmålet: Hvordan finde sin elevs staveudviklingstrin? Staveudviklingen - principper i skriften, fejltyper, undervisning Materialer
ARTIKULATIONS- STILLINGER VEJLEDNING
K M 23 m N 24 n k skarring R 26 r ARTIKULATIONS- STILLINGER VEJLEDNING GRUNDLAGT 1965 Idé: Kari Hole WWW. S P F-HERNING.DK 1 Følgende tekst er oversat fra de norske»artikulasjonskort«af Kari Hole Info
Elever med dysleksi / ordblindhed
Elever med dysleksi / ordblindhed CVU København og Nordsjælland Kursusnummer 807-088i 09-12-2007 Marianne Aaen Thorsen 1 Litteratur til 7. og 21. januar 2008 Orienterer dig i følgende: Carsten Elbro: Læsning
Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?
Disposition Læsning - læsning og læseudvikling Læseudvikling veje og afveje Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Læseforudsætninger Ordmobilisering Tidlige tegn på dysleksi
Ideer til danskaktiviteter
Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.
Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia
Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser
Dysleksi / ordblindhed
Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi
Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn
Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Adjunkt Helle B. Brandt Aarhus den 27.11.2013 1 Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Specifikke sproglige vanskeligheder
Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
IL - basisprøven i 1. klasse. Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse.
MATERIALELISTE IL - basisprøven i 1. klasse Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse. Formålet med denne materialeliste er at give læreren ideer til supplerende opgaver,
Disposition for morfologi - den 26. januar 2009
Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Morfologi Morfologisk opmærksomhed Det morfematiske princip Morfologisk træning 19-01-2009 Marianne Thorsen 1 Morfologi Definitioner Morfologi: Læren om
Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed
Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år
KARIN ERBO JENSEN. Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING. Kan han det? Jeg leger. Isen. Eriks bil. Aben Bolden Spille kugler
KARIN ERBO JENSEN Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING Kan han det Jeg Eriks bil Aben Bolden Spille kugler 2 Læsekasse Mini. Alinea 25 Teksterne i Læsekasse Mini 2 forskellige bøger med Dansk RR-tal Når læreren
Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, [email protected] Mikro Værkstedets Educational Farmer
Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, [email protected] Mikro Værkstedets Educational Farmer Normalt skriver Mikro Værkstedets medarbejdere ikke navne på deres artikler,
Semantiske vanskeligheder
Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes
Hjemme i fonemernes verden
Hjemme i fonemernes verden Overvejelser for undervisere og metodiske anvisninger Spørgsmål: Hvordan kommer jeg i gang? Svar: Du øver dig, så du behersker håndfonemerne, dvs. du skal vide hvor lydene bor,
Disposition. Flydende læsning hvad er det?
Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen
Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne
Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne JØRN JENS EN Det er P alles far 1 Sky JØRN JENS EN nd d ig, P alle af Karin Erbo Jensen JØRN JENSEN Palle hjælper far JØRN JENSEN Palle passer kat ISBN 978-87-7369-540-1
Musical med bogstavmusikanterne
Musical med bogstavmusikanterne En musisk vej ind i læsningen Skrevet af Mette Bech Baggrund Musicalen med bogstavmusikanterne er udviklet af Mette Bech. Børnehaveklassen på Højelse skole har siden 2006
Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev
1. Kende mange ord (et spørgsmål om kvantitet) 2. Ved meget om det enkelte ord (et spørgsmål om kvalitet) 3. Kan bruge dem i kommunikation (et spørgsmål om kontrol) 1. Kende mange ord (et spørgsmål om
Mål for forløb Lasst uns Schlittschuh laufen
Tysk 5.-6. klasse Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Mundtlig Lytning Eleverne kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik Eleverne har viden om det tyske
APD seminar maj 2008. Pædagogisk intervention. V. Dorthe Mathiesen Hørekonsulent. CHK Aabenraa og Bente Reimann Jensen
APD seminar maj 2008 Pædagogisk intervention V. Dorthe Mathiesen Hørekonsulent Auditory Processing Disorder Hvordan hjælper vi børn med APD? Modifikationer af omgivelserne. (Bottom-up og top-down) Forbedring
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Skema m. ordforklaring.
Skema m. ordforklaring. Tegning Ord Brug ordet Brandbil Lav en sætning med ordet Stol Ordklasser. Kasser skuffer - ruse Substantiv navneord Adjektiv tillægsord Verbum udsagnsord Læg/ sorter ordkortene
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Indledning...s. 2. Problemformulering.s. 2. Afgrænsning.s. 2. Metode.s. 3. Metasprogs betydning for udvikling af skriftsprogskompetencer...s.
Indholdsfortegnelse Indledning....s. 2 Problemformulering.s. 2 Afgrænsning.s. 2 Metode.s. 3 Metasprogs betydning for udvikling af skriftsprogskompetencer...s. 3 Forudsætninger for at udvikle metasprog
Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder.
Tejbjergs testbatteri Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. 12-04-2010 Indholdsfortegnelse Tejbjergskolen -praksis i forhold til undervisning, planlægning og tilrettelæggelse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn
Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn Af HOLGER JUUL Artiklen diskuterer indledningsvis om børns stavefejl kan belyse deres opfattelse af ords fonologiske struktur og dermed individuelle
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender
Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne
1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s.
1.Indledning 1.a s. 3 s. 3 1.c Formål s. 3 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 4 2.e Balanced Reading s. 6 2.f Læseteorierne bag min undersøgelse
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
En vejledning af Helen Nielsen
STORE-MARIE En vejledning af Helen Nielsen Store-Marie er en bordmodel af Rulle-Marie. Rulle-Marie er den enkelte elevs redskab, og Store-Marie bruges over for hele klassen eller i mindre gruppe. Store-Marie
BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1
BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder
Vores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Udtalevanskeligheder Viden Børn har en medfødt evne til at skelne sproglyde i alle verdens sprog. I løbet af det første leveår ændres denne universelle
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september
Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.
Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dansktræning 3 I Dansktræning 2 er hovedvægten lagt på, at få en vis mængde ord at arbejde med.
Formålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag
Bilag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Evaluering én eller to gange årligt... 3 screening for ordblindhed i 3. og 7. klasse... 3 Rollefordeling... 3 Sprogvurdering i 0. klasse opsamling på kommuneniveau
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
HVAD ER FORSKELLEN? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
P HVAD ER FORSKELLEN? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne stavning og kunne skelne mellem enkelt- og dobbeltkonsonant. NB! Benyt evt. Vokaltrappen til at understrege de drilske vokaler før dobbeltkonsonanten
Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
Mit navn: Så mange år er jeg: år 0 9 8 7 6 5 Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato Datoen for børnenes fødselsdag skrives ind i månedsfeltet. Tegn dig selv. Tegn mønstrene færdige og
STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse.
STAVESPIL Lærervejledning STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL er tænkt som et supplement til den almindelige staveundervisning.
2. kl. Læsestrategier:
Inspiration til læsning Pilegårdsskolen Indskolingen Bh.kl. Stor bog / lille bog den første indføring i læseprocessen: o hvad er en bog o hvad indeholder en bog o læseretning o linjeskift o kort/langt
Vejledning til. LYDRET ting-kuffert
Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer
Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.
Fransk 2. fremmedsprog Kapitel 1 Færdigheds- og vidensmål (efter 7. klassetrin)
Fransk 2. fremmedsprog Kapitel 1 kommunikere mundtligt om i et meget 1. genkende særlige e i ord 2. skelne mellem ord og faste s udtale stille om for præsentationsformer efterligne i faste mellem e og
Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole
Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,
Forebyggelse af dysleksi
Forebyggelse af dysleksi - fokus på tidlige sproglige risikotegn Anne Nymann Pedersen, studienr. 133708 Afgangsprojekt, maj 2011 VIA University College Vejleder Henrik Balle Nielsen Indholdsfortegnelse
- Erfaringer fra voksenundervisningen. Ord18: Bodil Birkelund Pedersen og Inga Thorup Thomsen, 6. december 2018
- Erfaringer fra voksenundervisningen 1 Ord18: Bodil Birkelund Pedersen og Inga Thorup Thomsen, 6. december 2018 Påvist effekt Ingen viden om effekt Tilsyneladende effekt Solstrålehistorier Dokumenteret
Handleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse
Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,
Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.
Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette
Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
ELEMENTER I LÆREPROCESSEN
ELEMENTER I LÆREPROCESSEN At ville noget At føle sig som noget At lære noget At kunne noget At vide noget 1 UNDERVISNING AF ELEVER MED MASSIVE LÆSEVANSKELIGHEDER Forudsætninger Undervisningsparat > omsorg
Kom godt i gang med 10Finger 3
Kom godt i gang med 10Finger 3 Denne manual giver de mest nødvendige informationer omkring 10Finger 3 En uddybende manual om programmets funktioner finder du i 10Fingers værktøjslinje. Kom godt i gang
Læse- og skrivekursus til Palle går til dans. af Karin Erbo Jensen
Læse- og skrivekursus til Palle går til dans af Karin Erbo Jensen Mit afkrydsningsark til min samlemappe portfolio Mit Mit Mit afkrydsningsark til til min til min min samlemappe - portfolio - - portfolio
NOGET OM... Spontanbenævnt fonologisk test til vurdering af førskolebørns udtale
NOGET OM... Spontanbenævnt fonologisk test til vurdering af førskolebørns udtale Kaj-testen er et resultat af erfaringer, bearbejdninger og mange års anvendelse af Kaj Lauridsens udtaleprøve, der blev
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Vores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning
Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen:
Klar, parat, læsestart...
Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun
Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek
Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder
ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL
ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL August september VI SKAL LÆRE HINANDEN AT KENDE Fortællertid Oplæsning Dialog At lytte til oplæsning (i - s- t) (konsonanter og vokaler) Sange,
Lytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen
Lytteskrivning Skrivning med lydstøtte Bent Saabye Jensen Variation i kompensation ved tekstlæsning 35 Ændring i score 30 25 20 15 10 Læsning M=20,5 (SD 7,4) PC-læsning M=25 (SD 3,4) N=89 P=0,000 5 0 1
Nina Grønnum. Fonetik og Fonologi. Almen og dansk. Tredje udgave AKADEMISK FORLAG
Nina Grønnum Fonetik og Fonologi Almen og dansk Tredje udgave A AKADEMISK FORLAG INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 5 FIGURER 15 SKEMAER 19 KAPITEL 1 INDLEDNING 21 1.1 FONETIK OG FONOLOGI 21 1.2 SPREDTE SPROGLIGE
LYTTESKRIVNING BEDRE SKRIVEUDVIKLING MED AUDITIV FEEDBACK I SKRIVEPROCESSEN? EN EFFEKTUNDERSØGELSE BENT SAABYE JENSEN
BENT SAABYE JENSEN NATIONALT VIDENCENTER FOR LÆSNING LYTTESKRIVNING BEDRE SKRIVEUDVIKLING MED AUDITIV FEEDBACK I SKRIVEPROCESSEN? EN EFFEKTUNDERSØGELSE Lytteskrivning Bedre skriveudvikling med auditiv
Instruktioner og materialer. til. Dynamisk Afkodningstest
Instruktioner og materialer til Dynamisk Afkodningstest Hanne T. Daugaard, Carsten Elbro og Anna S. Gellert Center for Læseforskning, Københavns Universitet Generel introduktion Læsning består af to hovedkomponenter:
DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER?
DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER? 1 RETSSAGER OM ORDBLINDHED I 00 ERNE Mikkel Første anlagte sag an mod en kommune (Thisted) for ikke at have ydet tilstrækkelig ordblindeundervisning. 3F
Vejledning Mundmotorisk spil
Vejledning Mundmotorisk spil På dansk ved Inge Benn Thomsen Special-pædagogisk forlag Indhold Tips Træning af enkelte konsonantfonemer Lege 1. Trække kort 2. Farveleg 3. Gætte kort 4. Gemme kort 5. Kaste
Læsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
LytteSkriver & LytteStaver. Betjeningsvejledning
LytteSkriver & LytteStaver Betjeningsvejledning Betjeningsvejledning Panda LytteSkriver og LytteStaver Bent Saabye Jensen juli 2017 Illustrationer Klaes Søgaard Sørensen og Dictus Udviklet med støtte fra
Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste.
Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. 1 Indhold Baggrund for vejledningen... 3 Det mener vi, når vi taler
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Sproglige aktiviteter i daginstitutioner
Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation Forslag til sprogstimulering i daginstitutioner Det at udvikle et sprog er noget af
