Arbejdsmiljø I projekterings og byggefasen. Speciale, Professionsbachelor Bygningskonstruktør 7 semester.

Transkript

1 Arbejdsmiljø I projekterings og byggefasen. Speciale, Professionsbachelor Bygningskonstruktør 7 semester. 0

2 Jakob Myrtue Nielsen 1

3 10/29/2014 2

4 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE RAPPORT TITEL: Arbejdsmiljø i projekterings og byggefasen VEJLEDER: Henrik Windbirk FORFATTER: Jakob Myrtue Nielsen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: SIDETAL (à 2400 anslag): GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives. 3

5 FORORD Denne rapport er en del af 7 semester på Via University College, bygningskonstruktøruddannelsens afsluttende eksamen. Det er et speciale med selvvalgt emne, og er valgt efter egne interesser. Specialets emne er arbejdsmiljø i projekterings og byggefaserne i danske byggerier, med særlig blik på en arbejdsmiljøkoordinators rolle og arbejdsopgaver i disse. Jeg vil hovedsageligt hente information på relevante hjemmesider som fx og ABSTRACT This report covers the work of a safety coordinator in the Danish building industry during both the sketching/drawing phase and the building phase. I wanted to find out, if work done from a safety coordinator in the sketching phase helps avoiding accidents during the building phase, and what precautions the safety coordinator takes in those phases. I found information to the report on the internet and asked a company how they dealt with safety on building sites, and how they were using a safety coordinator to reach a safe and good building site in the before mentioned two phases. I then compared the theory with the answers I got from five safety coordinators, and found out, that there were some differences. But the differences was just another way of doing the same job, which means that depending on which firm you are working for, or which kind of build/construction you are building, there are different ways of handling security and health on Danish building sites. The outcome of the report also shows, that the work done in the phases before construction begins is a big factor when it comes to reducing injuries and accidents on the Danish building sites. 4

6 INDHOLD Forord... 4 Abstract... 4 Billedliste... 7 Indledning med problemformulering... 7 Baggrundsinformation og præsentation af emnet... 7 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål... 7 Problemformulerings spørgsmål... 8 Afgrænsning... 9 Valg af teoretisk grundlag og kilder... 9 Valg af metode og empiri... 9 Rapportens struktur og argumentation Hovedafsnit Teori Projekterende sikkerhedskoordinator Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt Hovedprojekt Sikkerhedskoordinatorens overordnede rolle i projekteringsfaserne Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Byggepladstegning (punkt 2) Tidsplan (punkt 3) Fællesforanstaltninger (punkt 5) Opstartsmøde Ajourføring af PSS (plan for sikkerhed og sundhed) Analyse af projekterende spørgeskema Delkonklusion for projekterende sikkerhedskoordinator Udførende sikkerhedskoordinator Koordinering Sikkerhedsmøder Analyse af udførende spørgeskema Delkonklusion for udførende sikkerhedskoordinator gevinst ved godt arbejdsmiljø Delkonklusion for gevinst ved godt arbejdsmiljø konklusion

7 Kildeliste Bilag bilag 1. Spørgeskema udførende sikkerhedskoordinator bilag 2. Spørgeskema udførende sikkerhedskoordinator Bilag 3. spørgeskema projekterende sikkerhedskoordinator

8 BILLEDLISTE Figur 1. Arbejdsulykker med døden til følge. s. 6 Figur 2. Skema som viser hvornår en PSS skal bruges s. 13 Figur 3. Billede af indhold i en PSS. s. 14 Figur 4. Ulykkesstatistik på DNU i Skejby. s. 20 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING BAGGRUNDSINFORMATION OG PRÆSENTATION AF EMNET Rapporten er afsluttende speciale på 7 semester, bygningskonstruktøruddannelsen på VIA University i Aarhus. Rapporten omhandler en arbejdsmiljøkoordinators rolle i projekterings og byggefaserne i dansk byggeri, og vil derfor komme meget ind på en koordinators arbejdsmetodik og specielt undersøge, om arbejdet i projekteringsfasen er med til at forhindre arbejdsulykker på byggepladserne. BEGRUNDELSE FOR EMNEVALG OG FAGLIGT FORMÅL Jeg har valgt at arbejde med emnet arbejdsmiljø, fordi jeg på femte semester tog kurset som arbejdsmiljøkoordinator. Her følte jeg dog ikke jeg blev sikker i faget og vil derfor ikke mene jeg ville kunne sælge mig selv som arbejdsmiljøkoordinator efter endt uddannelse. Det er samtidigt et emne som ikke rigtigt fangede min interesse under kurset, hvilket jeg synes er en skam. Derfor har jeg haft lyst til at sætte mig ordentligt ind i arbejdsområderne og i hvordan disse udføres tilfredsstillende, så man kan opnå en sikker byggeproces. Derved håber jeg også på at arbejdsmiljø vil fange min interesse og måske få mig til målrettet at søge stillinger som arbejdsmiljøkoordinator efter min uddannelse er afsluttet. Jeg er selv uddannet tømrer, og har oplevet en del ting i min tid i det udførende fag som ikke har været sikkert på byggepladsen. Når jeg tænker tilbage, kan jeg kun ryste på hovedet over nogle af de ting jeg har set, men som jeg i den grad også selv har været med til. Den dag i dag når jeg tænker over hvad vi kunne have gjort, kan jeg stadig have svært ved at udtænke en sikker måde at udføre arbejdet i den pågældende situation på. Reflekteringen over disse episoder gør, at jeg ville ønske vi dengang havde gjort nogle ting anderledes. Når man tænker på, at arbejdet inden for bygge og anlægsbranchen er et af de arbejder i Danmark med størst antal af ulykker med døden til følge, føler jeg også det er værd at undersøge noget inden for området. Herunder er vist et billede af ulykkesstatistikken

9 Figur 1. Skema viser arbejdsulykker med døden til følge , fordelt på branchegrupper. Jeg blev udlært i et lille tømrerfirma på landet, hvor der ikke var megen fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed, og man gjorde bare som man altid havde gjort. Det kan jeg godt se efter at have startet på uddannelsen til bygningskonstruktør er en forkert indstilling, både fra håndværkerne men specielt også fra arbejdsgiveren/mesteren. Jeg forventer at blive klogere på arbejdsmiljøkoordinatorens arbejdsområder, samarbejdet mellem den projekterende og udførende samt koordinatorens arbejdsmetodikker, så jeg i sidste ende forhåbentligt vil føle mig klar til at kunne påtage mig en rolle som arbejdsmiljøkoordinator. PROBLEMFORMULERINGS SPØRGSMÅL 1. Hvad er arbejdsmiljøkoordinatorens arbejdsopgaver i henholdsvis projekteringsfasen og byggefasen? 1.1. Er der særlige fokuspunkter i projekteringsfasen som man bør være særligt opmærksom på? 1.2. Er der særlige fokuspunkter i byggefasen som man bør være særligt opmærksom på? 1.3. Er der andre fordele ved at tænke arbejdsmiljø ind i projekteringsfasen end selve nedsættelsen af ulykker i byggefasen? 1.4. Hvordan er en god PSS bygget op, og hvad skal den indeholde? 8

10 AFGRÆNSNING Rapporten omhandler ikke en arbejdsmiljøkoordinators arbejdsområder inden for kontrahering, lønningssats, arbejdstimer og andre ting som måtte undvige fra emnet sikkerhed i en arbejdsmiljøkoordinators arbejdsområder. Det er udelukkende områder omfattende arbejde med sikkerhed i byggeriet som vil blive berørt i rapporten, samt en undersøgelse i, om der kan være andre gevinster end bare nedsættelsen af ulykker på byggepladserne ved at arbejde målrettet efter et godt arbejdsmiljø. VALG AF TEORETISK GRUNDLAG OG KILDER Indhentning af information til specialet finder jeg hovedsageligt på internettet. Der er nogle gode hjemmesider som fint beskriver arbejdsområderne for en arbejdsmiljøkoordinator i både projekterings og byggefasen. Jeg har i min tid i praktik hos Arkitema i Aarhus samlet materiale sammen om deres måde at indarbejde arbejdsmiljøprojektering i arbejdet. Dette materiale har jeg tænkt mig at inddrage i mit speciale, så jeg på den måde kan sammenligne flere uafhængige kilder. VALG AF METODE OG EMPIRI Jeg har valgt at indhente materiale fra internettet, da de sider jeg bruger præcist beskriver hvilke roller som ifølge arbejdsmiljøloven skal udføres af bygherre. Derudover har jeg indhentet materiale fra Arkitema for at sammenligne deres arbejdsmetode i projekteringsfasen med de beskrevne arbejdsområder på internettet. Derudover har jeg valgt at kontakte byggepladsen DNU (det nye universitetshospital) for at høre hvordan de derude arbejder med arbejdsmiljø i både projekteringsfasen og udførselsfasen. Dette gør jeg for at få noget empiri med i specialet og for at sammenligne med de førnævnte beskrevne arbejdsopgaver på internettet: og Det bliver i form af et spørgeskema som jeg sender til Kurt Egmose, arbejdsmiljø og sikkerhedschef hos rådgivergruppen DNU. Spørgeskemaet bliver fra ham videresendt til de folk som arbejder inden for arbejdsmiljøområdet på DNU. Der er to skemaer, et til projekterende og et til udførende. Jeg har delt det op for at få et indblik i begge parters arbejdsopgaver. 9

11 RAPPORTENS STRUKTUR OG ARGUMENTATION Rapportens overordnede struktur er en tredeling. Indledning med problemformulering Hovedafsnit med analyser og delkonklusioner Konklusion Opnåelse af den endelige konklusion vil ske ved at indhente viden på internettet og erhvervserfaring hos udførende samt projekterende. Derved kan jeg sammenligne de indsamlede informationer og derved lave en sandfærdig konklusion med udgangspunkt i sammenligning af teoretisk information versus måden at gribe tingene an på tegnestuerne samt byggepladsen. HOVEDAFSNIT TEORI Jeg vil her forklare bygherrens ansvar, samt arbejdsmiljøkoordinatorens arbejdsområder som de er sat op iht. Arbejdsmiljøloven. Information brugt herunder er fundet i materiale fra arbejdsmiljøuddannelsen. I ethvert byggeri er det bygherrens ansvar at få lavet en strategi over arbejdsmiljøet på det pågældende byggeri som han/hende skal have lavet. Dette er et krav ifølge arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5 februar 2013 Bekendtgørelse om bygherres pligter Heri er det beskrevet, at bygherren har til ansvar at sikre, at der udpeges en eller flere personer som skal stå for koordineringen af sikkerhed på projektet. Det er dog kun nødvendigt med en arbejdsmiljøkoordinator ved byggerier hvor to eller flere arbejdsgivere er til stede samtidigt. Der er dog forskel på kravet til koordinatoren ved forskellige størrelser på byggepladserne, og de er som følger: Små byggepladser, under fem beskæftigede samtidigt: Krav om viden om byggeri og kendskab til aktører. Mellemstore byggepladser mellem fem og ti beskæftigede samtidigt: Krav om viden om sikkerhed og sundhed. 10

12 Større byggepladser over ti beskæftigede samtidigt: For arbejdsmiljøkoordinatorer eller anden arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppen før 1. januar 2006 Bygherren kan ikke lægge ansvaret fra sig, men kan blot udlicitere arbejdsopgaverne til en person med den nødvendige viden herom. Dette vil være en arbejdsmiljøkoordinator. Hvis arbejdsopgaven om arbejdsmiljø pålægges en arbejdsmiljøkoordinator, vil det være naturligt, at en række fastlagte møder mellem bygherre og koordinator aftales fra starten af et projekt. Arbejdsmiljøet skal tænkes ind fra starten af et projekt. Det vil sige, at der ifølge arbejdsmiljøloven kræves en person, som står for at ind tænke arbejdsmiljøet i projekteringsfaserne. Denne arbejdsmiljøkoordinator vil i den følgende tekst kaldes for arbejdsmiljøkoordinator P (Projekterende), mens udførende kaldes for arbejdsmiljøkoordinator B. Der har siden den nye arbejdsmiljølov været meget fokus på at reducere antallet af arbejdsulykker på de danske byggepladser allerede i projekteringsfasen. Dette har medvirket, at kravet om en arbejdsmiljøkoordinator som har til opgave at varetage arbejdsmiljøet i projekteringsfasen er blevet meget almindeligt på de store byggerier som for eksempel det nye universitetshospital i Skejby (DNU). PROJEKTERENDE SIKKERHEDSKOORDINATOR Jeg vil her forklare en sikkerhedskoordinators arbejde i de forskellige projekteringsfaser, samt forklare om de generelle arbejdsopgaver i sikkerhedskoordinatorens arbejde. Indholdet i dette kapitel er fundet på hjemmesiden og i Vejledning om arbejdsmiljø i byggeprocessen fra foreningen af rådgivende ingeniører. DISPOSITIONSFORSLAG I dispositionsforslaget bør der indgå en beskrivelse af, hvilke særlige arbejdsmiljøtiltag man ønsker under byggeriets opførelse, og det samarbejde der kræves for at opnå det ønskede niveau. Bygherrens vision om arbejdsmiljø kan omfatte forhold omkring ulykker, nedslidning, samarbejde og trivsel med videre. Dette er noget bygherren og den projekterende sikkerhedskoordinator finder ud af sammen. Sikkerhedskoordinatoren laver i samarbejde med projekteringslederen på projektet en screening, og udpeger derved de kritiske arbejdsprocesser, der skal i fokus under projekteringen. Der bør være stor fokus på bygbarhed, tværfaglighed og grænseflader. I 11

13 denne fase bør der laves projektspecifikke tjeklister samt en struktureret kontrolplan, som evt. kan ligge til grundlag for PSS en. Som projekteringen går i gang, skal den projekterende sikkerhedskoordinator deltage i et passende omfang af projektmøder og hele tiden bidrage til, at der bliver taget hensyn til og indarbejdet sikkerhed og sundhed ind i projektet. PROJEKTFORSLAG Det er i denne fase, at sikkerhedskoordinatoren bør påbegynde PSS en, og en evt. kontrolplan for overholdelse af denne. Det er vigtigt, at sikkerhedskoordinatoren sætter sig grundigt ind i projektet gennem det skriftlige materiale og ved deltagelse i projekteringsmøder. Derved er det muligt for sikkerhedskoordinatoren at indarbejde de bygherrekrav som er stillet iht. Sikkerhed og sundhed. Sikkerhedskoordinatoren skal i denne fase: 1. Identificere og vurdere eventuelle farlige stoffer, materialer eller udførelsesteknik som skal forhindres, forebygges eller erstattes. 2. Identificere særlige arbejdsforhold i projektet og dets omgivelser, der udgør en sikkerheds- eller sundhedsrisiko. 3. Identificere eventuelle eksisterende forhold, der skal undersøges af hensyn til evt. sikkerheds- eller sundhedsfare, og efterfølgende rådgive bygherren herom. 4. Informere bygherren om forundersøgelser. FORPROJEKT Forprojektet er en viderebearbejdelse af det godkendte projektforslag i et sådant omfang, at det til slut ville kunne danne grundlag for en myndighedsgodkendelse. Denne fase indeholder en redegørelse for projektets arkitektur, konstruktionsvalg, materialevalg og tekniske installationer. Der er derfor ikke nogle særlige arbejdsmiljørelaterede ydelser i denne proces, ud over opfølgning på tidligere arbejdsmiljø relaterede problemstillinger i tidligere fase. 12

14 HOVEDPROJEKT I denne fase fastlægges de endelige principper for byggepladsforhold og drift. Dette beskrives i arbejdsbeskrivelser, der er grundlag for de arbejdsprocesvurderinger som skal udarbejdes af de udførende i henhold til krav til arbejdsgiveren i Bekendtgørelse om Byggeog Anlægsarbejder. Arbejdsprocesvurderingerne skal beskrive hensyn til risici, der omfattes af særligt farligt arbejde og andre særlige forhold. Der laves også en beskrivelse af særlige arbejdsforhold i projektet og dets omgivelser, der udgør en sikkerheds- eller sundhedsrisiko, samt en beskrivelse i udbudsmaterialet når der er krav om: 1. Særlige sikkerheds- eller sundhedsforhold der skal iagttages af tilbudsgiveren, herunder arbejder i en anden entreprise, der muligvis påvirker arbejdets tilrettelæggelse. 2. Særlige sikkerheds- eller sundhedsforanstaltninger, der skal indarbejdes af tilbudsgiveren i tilbuddet. 3. Særlige sikkerheds- eller sundhedskrav, tilladelser eller autorisation, der skal afkræves af tilbudsgiveren under arbejdets gennemførelse. Det kan være en af de projekterende som påtager sig disse opgaver, men de bør koordineres med den projekterende sikkerhedskoordinator. Sikkerhedskoordinatoren deltager i passende omfang i projektmøder og indhenter begrundelse for de valg som har betydning for sikkerhed og sundhed i byggefasen samt drifts og vedligeholdelsesfasen. Der arbejdes fortsat på PSS en i denne fase, så den i udførelsesfasen kan overdrages til den udførende sikkerhedskoordinator. SIKKERHEDSKOORDINATORENS OVERORDNEDE ROLLE I PROJEKTERINGSFASERNE Hvis man kigger helt overordnet på koordinatorens rolle, så er det at hjælpe bygherren med at overholde sine arbejdsmiljøpligter og sikre, at de integreres i projektet. Hvis der er to eller flere rådgivere som leverer udbudsmateriale til projektet, skal bygherren vælge en repræsentant, som står for projekteringsledelsen og derfor har det øverste ansvar for arbejdsmiljøet. Sikkerhedskoordinatoren i projekteringsfasen har ansvaret for, at det projekterede materiale er forsvarligt rent sikkerheds og sundhedsmæssigt. Sikkerhedskoordinatoren skal også have en koordinerende rolle i projektorganisationen og understøtte, at arbejdsmiljøaktiviteter planlægges, gennemføres og følges op. Dette er vigtigt, da der kan gå megen information tabt ved bare at videreinformere flere forskellige parter senere hen i projekteringsarbejdet 13

15 på større arbejdsopgaver. Ifølge sikkerhedskoordinator Helle Andersen fra Orbicon, er den vigtigste opgave for koordinatoren i projekteringsarbejdet at lave risikovurderinger på de forskellige arbejder som skal udføres. Det fortæller hun i en video på hvor hun beskriver en byggeplads i København. Det er en renoveringsopgave efter en stor brand, hvor konstruktionerne efterfølgende er blevet udsat for et skimmelsvamp angreb. Bekæmpelsen af skimmel angrebet sker i dette tilfælde ved brug af højtryksrenser til is afrensning. Dette medfører støv og støj gener for andre håndværkere på byggepladsen, så der derfor har været et skærpet krav til værnemidler. Når projekteringsarbejdet på et givent projekt er godt i gang, er det også op til sikkerhedskoordinatoren at sørge for, at de andre projekterende på opgaven indarbejder nogle gode løsninger som gavner arbejdsmiljøet, sikkerheden og sundheden på projektet. Det kan være i form af ugentlige kvalitetsmøder, hvor projekteringsmaterialet gennemgås og diskuteres for at undgå og minimere farlige detaljer og arbejdsmetoder. Hvis eventuelle detaljer eller andet materiale rettes kan det påvirke sikkerheden på byggepladsen senere, eller sågar i driftsfasen. PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED (PSS) En plan for sikkerhed og sundhed er et skriftligt dokument, som beskriver hvordan sikkerheden og arbejdsmiljøet skal håndteres på en byggeplads. Denne laves af den projekterende sikkerhedskoordinator, og overdrages ved start af udførelsesfasen til den udførende sikkerhedskoordinator. (Medmindre projekterende og udførende er den samme person) Dette afsnit vil omhandle en PSS s indhold, samt gå i dybden med nogle af de vigtigste punkter i den. Ud over opfølgning og kontrol af projekteringsmaterialet, skal sikkerhedskoordinatoren lave en plan for sikkerhed og sundhed, som efter projekteringen skal overdrages til og løbende opdateres af den udførende sikkerhedskoordinator. Den er dog kun et krav ved byggepladser med flere arbejdsgivere, og skal i nogle tilfælde kun indeholde information om det særligt farlige arbejde som vist herunder: 14

16 Figur 2. Skema viser hvornår plan for sikkerhed og sundhed skal laves til brug på byggepladser. PSS en er et skriftligt dokument, som beskriver hvordan sikkerheden på en byggeplads skal håndteres. Den kan have mange udformninger, men har dog nogle faste punkter den skal indeholde. Disse er listet herunder: 1. En organisationsplan. 2. En byggepladstegning. 3. En tidsplan, som evt. kan vise tidspunkter med særligt farligt arbejde 4. Beskrivelse af eksisterende forhold og risici som følge af projektets udformning. 5. Beskrivelse af byggepladsens færdsels- og andre fællesområder, herunder forhold vedr. orden og ryddelighed, inklusive snerydning, grusning og affaldshåndtering. 6. Afgrænsning af områder med særlige risici, samt angive specifikke foranstaltninger vedrørende evt. særligt farligt arbejde. 7. En plan for afgrænsning af de områder, hvor arbejdet giver særlige risici. 8. En procedure for løbende kontrol med installationer, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle særlige risici mv. 9. En plan for hvem, der står for en eventuel planlagt løbende kontrol og samordning af beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner. 10. Specifikke foranstaltninger om særligt farligt arbejde. PSS en er en meget vigtig del af sikkerhedskoordinatorens arbejde. Den indeholder som beskrevet før megen vigtig information omkring hvordan sikkerheden skal håndteres på byggepladsen. Det kan være i form af beskrivelser omkring særligt farligt arbejde og lignende. Der har dog været, og kan måske stadig være en tendens til, at PSS en bliver set ned på, da den kan virke tør og uoverskuelig for de personer den har til hensigt at hjælpe. Dette kan måske afhjælpes ved at gøre den let, farverig og interessant for læseren, hvilket ville være en opgave for den projekterende sikkerhedskoordinator. En PSS behøver ikke at være et langt dokument, som håndværkeren på byggepladsen ikke orker at læse igennem, men kan i nogle tilfælde være en planche, som indbyder til læsning og er let forståelig. Det er 15

17 sikkerhedskoordinatorenes ansvar tilsammen at få budskabet i en PSS formidlet ud til de personer som arbejder på byggepladsen hvor denne er gældende. Uanset hvordan en PSS er sat sammen, skal den dog som minimum stadig have de ti ovenstående punkter i sig. Her er et eksempel på en PSS planche, som man ville kunne sætte op på byggepladsen, letlæselig for alle: Figur 3 Billede af indhold i plan for sikkerhed og sundhed. BYGGEPLADSTEGNING (PUNKT 2) Byggepladstegningen på en PSS er vigtig, specielt hvis PSS en laves som en planche på byggepladsen. Hvis PSS en er et dokument på tyve sider som ligger i en skuffe i skurvognen, vil håndværkerne ikke læse den og derved ikke se byggepladstegningen. På en planche vil den blive set hele tiden, og det er derfor vigtigt, at tegningen opdateres løbende som projektet skrider frem. Tegningen er med til at sikre entydige bestemmelser om hvor materiale skal placeres. Dette har været et meget vigtigt punkt på DNU, da der på pladsen i Skejby dagligt leveres minimum 200 leverancer. Det er meget, selv på en stor byggeplads, og hvis leverancezonerne er opdateret i forhold til byggeriet, skulle arbejdet gerne hele tiden skride problemfrit frem. Det er også vigtigt at kunne vise områder på tegningen som ikke vil blive berørt i hele byggeperioden, da disse kan bruges til materielcontainer, telte, lysmaster, affaldscontainere, kraner m.m. Nogle vigtige punkter som tegningen skal indeholde er vist herunder: 1. Tilslutningssteder for tekniske installationer (el, vand, kloak, tlf.), hvor de enkelte entreprenører kan tilslutte materiel, skure m.m. 16

18 2. Færdsels-, transport- og flugtveje, der er/bliver fælles for flere arbejdsgivere (veje for kørende/gående trafik, elevatorer, materialehejs, trapper m.m.), herunder orienteringsbelysning. 3. Foreskrevne/forudsatte tekniske hjælpemidler (kraner, blandestationer, stilladser, støvsugere, montage- og transportudstyr m.v.) og stationære arbejdssteder (klippeog bukkebord, stenplads, rundsav m.v.), herunder evt. oplagsplads herfor. 4. Materialepladser for de enkelte entreprenører. 5. Affaldspladser (containere) for de enkelte entreprenører. 6. Førstehjælpsudstyr (telefon, brandmateriel m.v.). 7. Byggepladsledelse (konduktør- og mødeskur m.v.). 8. Velfærdsforanstaltninger for de enkelte entreprenører (skurby, parkeringspladser m.v.). TIDSPLAN (PUNKT 3) Tidsplanen er også et vigtigt element i PSS en. Under udarbejdelse af PSS en, har den projekterende sikkerhedskoordinator ansvaret for, at vurdere og i projektet beskrive hvordan de forskellige arbejder skal tilrettelægges i forhold til hinanden, så arbejdet kan foregå sikkert og forsvarligt. Derfor er det meget vigtigt, at der er en god dialog mellem den projekterende sikkerhedskoordinator og den projekterende som sidder med tidsplanen, da der i bearbejdelsen af denne er mulighed for at tilrettelægge arbejderne på pladsen mest hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. På tidsplanen skal det være muligt at kunne identificere særligt farligt arbejde, derunder hvilke arbejder som ikke kan udføres samtidigt/i nærheden af andre arbejder. Man kan under udarbejdelsen af tidsplanen måske konstatere, at det kan være nødvendigt at udsætte et arbejde på grund af støj, støv eller farlige kemikalier. Hvis dette ikke kan undgås, skal det i PSS en tydeligt stå hvordan sikkerhedsforanstaltninger ved arbejdet skal foregå så håndværkerne ikke lider sundhedsmæssig skade. Minimering af sådanne problematikker kan være med til at spare megen tid på projektet, og i sidste ende penge. Tidsplanen skal vise: 1. Hvornår den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver på byggepladsen. 2. Hvornår der skal foregå arbejder, der medfører særlig fare. 3. Hvornår flere arbejdsgivere arbejder på samme område (fællesområder). 17

19 FÆLLESFORANSTALTNINGER (PUNKT 5) Det skal fremgå af PSS en, hvilke fælles foranstaltninger som er på byggepladsen, samt mængden og kvaliteten af dem. Kvalitetskravet og mængden kan for eksempel fremgå af byggepladstegningen. Det skal også fremgå, hvilke entreprenører og hvor ofte der skal føres tilsyn med disse foranstaltninger. Eksempler på kvalitetskrav til fællesforanstaltninger kan for eksempel være færdselsvejes belægning, som skal kunne tåle alle vejrforhold samt de vægte vejen vil blive udsat for i byggeperioden. Et andet eksempel kan være stilladser, som jo er brugt på næsten samtlige byggepladser i Danmark. Disse skal have den rette vægtklasse og bredde af hensyn til de forskellige brugere. Hvis stilladset på et tidspunkt i byggeriet skal ændres af hensyn til en bruger, skal disse ændringer beskrives, herunder beskrives hvem som har ansvaret for at ændringerne bliver foretaget. Det skal også altid fremgå hvilken entreprenør som fører tilsyn med stilladser og holder dem i orden. OPSTARTSMØDE Inden et byggeri startes, skal den udførende sikkerhedskoordinator indkalde alle arbejdsgiverne som skal udføre arbejder på byggepladsen til et møde angående brug af PSS en. Ud over arbejdsgiverne skal alle byggepladsens arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgrupper samt repræsentanter for medarbejdere i virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation. Arbejdsgivere, der på et senere tidspunkt indgår aftaler om at udføre arbejder på byggepladsen, skal ligeledes informeres på et møde med sikkerhedskoordinatoren. Arbejdsgiverne skal orientere sikkerhedskoordinatoren, når de ønsker at benytte underentreprenører på byggepladsen. Sikkerhedskoordinatoren skal på opstartsmødet orientere om: 1. Hvilke arbejdsgivere der har ansvaret for de respektive fællesområder 2. Indholdet i PSS og procedure for ajourføring af PSS 3. Hvem der skal deltage i sikkerhedsmøder, og hvornår de finder sted 4. Hvem der skal deltage i sikkerhedsrundering, og hvornår de finder sted 5. Hvordan arbejdsmiljøkoordinator skal informeres om anvendelse af underentreprenører 6. Øvrige relevante forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed på byggepladsen 18

20 AJOURFØRING AF PSS (PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED) PSS en skal løbende ajourføres. Det skal altid være klart hvordan arbejdsmiljøorganisationen ser ud, så der aldrig er tvivl om hvem man skal gå til med spørgsmål. Det skal i samme punkt være klart, hvem som hos de forskellige arbejdsgivere indgår i en eventuel arbejdsmiljøorganisation samt hvem der repræsenterer de enkelte arbejdsgivere, samt hvem som deltager i sikkerhedsmøderne. På et stort langvarigt projekt kan en PSS opdateres mange gange, specielt på hvordan arbejdsmiljøorganisationen ser ud på et givent tidspunkt. Det er den udførende sikkerhedskoordinator som ajourfører PSS en, hvilket normalt indebærer organisationsplanen, byggepladstegningen og tidsplanen. Det bør være et fast punkt på samtlige sikkerhedsmøder at gennemse PSS en for eventuelle opdateringer. ANALYSE AF PROJEKTERENDE SPØRGESKEMA Her vil jeg analysere de svar jeg har fået fra en projekterende på DNU og sammenligne med det ovenstående teori omkring en projekterende sikkerhedskoordinators arbejde. Nedenstående vil blive stillet op i de forskellige projekteringsfaser. DISPOSITIONSFORSLAGSFASEN Det første spørgsmål i spørgeskemaet spørger om, hvad sikkerhedskoordinatorens arbejdsopgaver i dispositionsforslagsfasen er. Til det har en af de sikkerhedskoordinatorerne på DNU svaret, at hans primære opgaver i den fase er at opstille og formidle de arbejdsmiljømål bygherren har stillet i samarbejde med ham selv. Det er også her der vælges hvilke målesystemer og måder der skal bruges til opfølgning på disse. Disse punkter laves i dialog med bygherren, så dennes forventninger til byggeriet kan afstemmes og følges op på. En anden af sikkerhedskoordinatorens arbejdsopgaver i denne fase er, at afholde workshops for arkitekter og ingeniører i arbejdsmiljørigtig projektering. Med arbejdsmiljørigtig projektering tænkes der her sikkerhed i byggefasen. Så det hele i denne opgave handler om at få arkitekterne og ingeniørerne til at tænke sikkerhed ind i alt hvad de foretager sig. Det kan være arbejdsstillinger, tilgængelighed, tunge løft og valg af materialer. På den måde kan der elimineres nogle beslutninger, som måske i byggefasen ville kunne forårsage en arbejdsulykke. 19

21 PROJEKTFORSLAGSFASEN I projektforslagsfasen er en af arbejdsopgaverne at granske og arbejdsmiljøkvalitetssikre de arkitektoniske, tekniske og organisatoriske koncepter og løsninger. Ved at kvalitetssikre tegningsmaterialet tidligt, er der større chancer for at eliminere sundhedsskadelige løsninger i projektet. Det gælder her både arkitektens/bygningskonstruktørens og ingeniørens tegninger. Det er ikke kun tegningerne som skal kvalitetssikres, men også tidsplanen. Det kan være en god ide at tænke arbejdsmiljø ind i tidsplanen allerede i denne fase. Det kan være nogle arbejdsfaser som burde komme før andre, fordi man på den måde ville kunne undgå støj, støvgener eller bare pladsmangel på et arbejde. På DNU har de også i denne fase fået etableret et godt samarbejde med de arkitekter og ingeniører som arbejder med projekteringen i delprojekterne. Det har blandt andet været at aftale rammer og procedurer for granskning og kvalitetssikring af koncepter og løsninger. FORPROJEKT (MYNDIGHEDSPROJEKT) I forprojektet skal sikkerhedskoordinatoren vurdere hvor lang tid der skal bruges på de forskellige arbejder samt arbejdsfaser. Ud over klarlægning af tidsplanen skal han/hun også vurdere, om det overordnede projekt er bygbart og kan opføres lovligt i forhold til arbejdsmiljøloven. HOVEDPROJEKT I hovedprojektet skal sikkerhedskoordinatoren bidrage med at få etableret en velindrettet byggeplads, som målrettet skal kunne være med til at højne sikkerhedsarbejdet på denne samt at kunne opretholde en god byggelogistik. Det er en af de vigtige opgaver for sikkerhedskoordinatoren som også er beskrevet i afsnittet om plan for sikkerhed og sundhed. Der skal også laves en beredskabsplan i hovedprojektet, som klart viser hvordan de arbejdende på byggepladsen skal forholde sig i en nødsituation. Der skal være et telefon nummer til en person på pladsen med ansvar for sikkerhed og sundhed. Det kunne passende være en sikkerhedskoordinator eller arbejdsmiljø lederen. Denne plan kan hænges op i skurvogne og andre synlige steder på byggepladsen. Der skal fastlægges arbejdsmiljøkrav til de entreprenører, som skal levere udbudsmateriale til projektet. Dette har betydning for PSS en, som i denne fase skal færdiggøres og overdrages til den udførende sikkerhedskoordinator. De arbejdsmiljømål som er beskrevet i PSS en skal 20

22 efter færdiggørelsen af denne formidles ud til alle relevante aktører i det pågældende byggeprojekt. En anden stor opgave i hovedprojektet er at etablere et solidt fundament for sikkerhedskoordineringen i byggefasen, således at ledelsessystem, sikkerhedsregler, metoder, værktøjer, skabeloner osv. er på plads når byggeriet for alvor går i gang. Hvis det er et stort byggeri som DNU, er dette med til at sikre, at sikkerhedsarbejdet i delprojekterne sker på et ensartet og højt niveau. Det er også med til at holde sikkerhedsarbejdet på et omkostningseffektivt niveau, da den enkelte projektleder/byggeleder ikke selv skal etablere sit eget system. VIGTIGT I PROJEKTERINGSARBEJDET Der er ikke en fast løsning til hvordan man skal lave al sikkerhedsarbejdet i projekteringsfaserne. Det kan være forskelligt fra den ene rådgiver til den anden. En entreprenør kan derfor blive mødt af forskelligt materiale fra projekt til projekt, hvis der bruges forskellige rådgivere. Derfor er det en god ide, at gøre det klart hvad det er man har lavet, og hvordan man har lavet det. Det kan være i form af skemaer eller andet, som visualiserer og synliggør arbejdet nemt for modtageren. Det er også vigtigt, at man har en klar defineret rolle i forhold til bygherren. Det kan være i form af bygherres forventninger, hvilken bemyndigelse sikkerhedskoordinatoren skal have osv. Hvis ikke bygherrens forventninger er de samme som hvad sikkerhedskoordinatoren forventer han skal levere, fungerer arbejdet ikke. DELKONKLUSION FOR PROJEKTERENDE SIKKERHEDSKOORDINATOR Generelt stemmer de ting jeg har skrevet om projekteringsarbejdet i teori-afsnittet meget godt sammen med de svar jeg har fået fra rådgivergruppen på DNU. Det generelle arbejde som beskrives i teorien passer med tilbagemeldingen på spørgeskemaet, men det er dog samtidigt tydeligt at se på spørgeskemaet hvad der fokuseres mest på, og hvad der er vigtigt i de forskellige projekteringsfaser. Kvalitetssikringen går igen i stort set alle faserne, og er en meget vigtig del af sikkerhedsarbejdet i projekteringsfasen. Det er en arbejdsopgave som skal kunne vinges af ved endt fase. Der er dog også lagt vægt på, at forventningsafstemningen mellem bygherre og sikkerhedskoordinatoren er vigtig, da det ellers kan gøre et samarbejde besværligt. 21

23 UDFØRENDE SIKKERHEDSKOORDINATOR Når byggepladsen åbnes op, og der skal tages de første spade stik, er det den udførende sikkerhedskoordinator som skal i gang med arbejdet. Sikkerhedskoordinatoren har modtaget den delvist færdige PSS fra den projekterende koordinator, og skal nu til at indkalde alle arbejdsgiverne (entreprenørerne) til de første sikkerhedsmøder, hvor indholdet af PSS en gennemgås. Dette sikkerhedsmøde skal gøre det klart, hvordan arbejdsmiljøet håndteres på byggepladsen, og hvilke mål man vil opnå angående sikkerheden på byggeriet. På DNU (Det nye universitetshospital) har arbejdsmiljøgruppen for eksempel sat et krav om, at der maksimalt kun må optræde halvt så mange ulykker som der ifølge dansk statistik sker rundt omkring på de danske byggepladser. Det har her været sikkerhedskoordinatorens opgave, at følge op på ulykker og lave statistik på dem. Statistikken er blevet lavet i antal arbejdsulykker per en million arbejdstimer. Statistikken er så lavet i udgangen af hvert kvartal, og ser sådan her ud: Figur 4. Ulykkesstatistik på DNU i Skejby. Man kan ud fra skemaet se, at der på DNU i andet kvartal har været brugt timer. I de timer har der så været otte ulykker, og er ifølge deres egen målsætning ikke tilfredsstillende. Målsætningen på DNU har været en halvering af de arbejdsulykker som fandt sted i Men selvom de ikke har nået målsætningen på en halvering, har de dog stadigvæk formået at lande under statistikken, hvilket må være en indikator på, at de håndterer arbejdsmiljø på en god måde. Statistikken hjælper dem med fremadrettet at holde fokus på ulykker og minimere disse. 22

24 KOORDINERING Sikkerhedskoordinatoren skal ved personlig tilstedeværelse på byggepladsen gennemføre en passende kontrol af aftalerne mellem bygherrer og arbejdsgivere. Sikkerhedskoordinatoren skal også kontrollere, at alle overholder de beslutninger, der er truffet på sikkerhedsmøderne. Sikkerhedskoordinatoren skal ligeledes kontrollere, at samarbejdet om sikkerheden i fællesområderne fungerer tilfredsstillende. Som en del af den overordnede arbejdsmiljøplanlægning skal Sikkerhedskoordinatoren sikre, at kun "beføjede personer" får adgang til byggepladsen. Det betyder, at kun virksomheder og personer med opgaver ifølge den godkendte tidsplan har adgang til byggepladsen. Det kan for eksempel ske ved at etablere adgangskontrol ved indgang til byggepladsen. Der er dog undtagelser i form af besøgende, men også her kan der være sikkerhedshensyn som skal følges. På DNU har de bestemt sig for farvekodning på hjelmene. Besøgene på byggepladsen skal udover at bære sikkerhedssko, også have en orange hjelm på, som håndværkere og andre arbejdere ikke er i tvivl om hvem som kommer på byggepladsen. Håndværkerne bærer gule, bygherren rød, rådgivere grå og den tekniske driftsafdeling hvide hjelme. På denne måde er der sørget for et fælles overblik på pladsen. Sikkerhedskoordinatoren skal også sørge for nødvendige foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende personer ikke får adgang til byggepladsen. Ud over indhegning af pladsen kan der fx etableres en vagtordning, der sørger for den nødvendige overvågning på pladsen. Sikkerhedskoordinatoren skal ligeledes koordinere: 1. Planlægningen af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, som skal udføres samtidigt eller efter hinanden. Planlægningen skal tage hensyn til de tekniske og organisatoriske valg, der er foretaget ved bygge- eller anlægsprojektet. 2. Tilrettelæggelsen af samarbejdet mellem arbejdsgiverne i forbindelse med forebyggelsen af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Det gælder også arbejdsgivere, der efterfølger hinanden på byggepladsen. Det kan fx være aftaler mellem arbejdsgiverne om, hvornår der udføres støjende eller støvende opgaver. 3. Arbejdsgivernes anvendelse af korrekte forebyggelsesprincipper. 4. Arbejdsgivernes anvendelse af PSS, når det er påkrævet. 5. Arbejdsgivernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemføres efter forskrifterne, fx om aftalte tidsplaner med de respektive arbejdsgivere ikke kolliderer. Sikkerhedskoordinatoren skal kontrollere, at arbejdsgiverne foretager nødvendige foranstaltninger til forbedring af håndværkernes sikkerhed og sundhed under udførelsen af arbejderne. Det gælder især: 23

25 1. Opretholdelse af orden og tilfredsstillende hygiejniske forhold på byggepladsen. 2. Valg af placering af arbejdspladserne, der tager hensyn til adgangsforholdene til disse arbejdspladser og færdselsveje eller -områder på byggepladsen. 3. Retningslinjer for håndtering af forskellige byggematerialer. 4. Vedligeholdelse, kontrol før idriftsættelse og regelmæssig kontrol med installationerne m.v. for at undgå defekter, som kan påvirke arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. 5. Afgrænsning og indretning af områder til oplagring og opbevaring af materialer, navnlig hvis det drejer sig om farlige stoffer eller produkter. 6. Retningslinjer for fjernelse af farlige affaldsstoffer. 7. Oplagring og fjernelse eller bortledning af affald og murbrokker. 8. Tilpasning af den faktiske tid, som skal anvendes på de forskellige typer arbejde eller arbejdsfaser, efterhånden som arbejdet på byggepladsen skrider frem. 9. Samarbejdet mellem arbejdsgivere og selvstændige. 10. Samspillet med de aktiviteter, der foregår på eller i nærheden af det sted, hvor byggepladsen befinder sig. Sikkerhedskoordinatoren bør også med jævne mellemrum kontrollere, at nødvendige personlige værnemidler, fx støvmasker, høreværn og øjenskylleanlæg er tilgængelige. Selv med en perfekt planlægning på projektniveau er det nødvendigt med en detailstyring og koordinering af de fælles sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Koordineringen skal sikre, at forholdene er forsvarlige for alle på byggepladsen under hele byggeperioden. Ændringer som følge af koordineringen skal løbende aftales og oplyses på de ordinære sikkerhedsmøder, hvor skriftlig dagsorden og referat skal sikre klarhed over trufne aftaler med forudgående eller efterfølgende behandling på byggemøder. Sikkerhedskoordinatoren bør have en tæt dialog med den projekterende og med den projekterende sikkerhedskoordinator i forbindelse med ajourføring af PSS som følge af fx ændrede tidsplaner, ændrede indbyrdes placeringer af arbejder osv. 24

26 SIKKERHEDSMØDER Sikkerhedsmøder skal afholdes mindst en gang hver 14. dag, og gerne i forbindelse med byggemøderne. Ekstraordinære møder afholdes, hvis der sker alvorligere ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader. Eller når der i øvrigt er behov for det, fx ved planlægning og projektering af særligt farligt arbejde. Disse møder finder normalt sted på byggepladsen, i sikkerhedskoordinatorens kontor/skurvogn. Det er bygherren som har ansvaret for at indkalde alle entreprenørerne til sikkerhedsmødet og samtidigt sikre, at alle der er indkaldt også deltager i mødet. Sikkerhedskoordinatoren leder sikkerhedsmøderne og sørger for, at der udarbejdes referat af møderne. Det er normalt koordinatoren selv som skriver referatet. Ved disse møder drøftes problematikker, som er hændt i løbet af de sidste fjorten dage. Det kan være alt fra et seriøst sikkerhedsproblem på stilladser eller tunge løft, til de mindre synlige problemer som kan hænde på byggepladsen såsom mobning eller andre psykiske problemer. Alt med den mindste relation til arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed tages op til dette møde. Der kan også tages også et kig på ulykkesstatistikken og sammen diskutere, hvad man kunne have gjort for at forhindre de foregående ulykker. På den måde skulle man gerne gradvist som sikkerhedsmøderne skrider frem opnå færre ulykker. Efter endt møde kan man tage en rundtur på pladsen og se til de punkter der har været på dagsordenen fjorten dage før mødet og tilse, om problematikkerne er blevet løst. Efter mødet og turen rundt på pladsen er færdig, sendes referatet til mødedeltagerne og alle arbejdsledere, virksomhederne på pladsen, arbejdsmiljø-organisationen på pladsen og eventuelle tillidsrepræsentanter. Referater fra samtlige sikkerhedsmøder skal være synlige og til rådighed for alle på byggepladsen. ANALYSE AF UDFØRENDE SPØRGESKEMA Her vil jeg analysere de svar jeg har fået fra de udførende sikkerhedskoordinatorer på DNU og sammenligne med det ovenstående teori omkring den udførendes arbejde i en delkonklusion. 25

27 GENERELLE ARBEJDSOPGAVER SOM UDFØRENDE De generelle arbejdsopgaver for den udførende er blandt andet tilsyn og runderinger på pladsen. Dette gøres for at sikre at de gældende tiltag og aftaler som er aftalt i opstartsmøder bliver overholdt, samt at generelle AT-love (arbejdstilsynets love) bliver overholdt. Derudover er det også sikkerhedskoordinatoren på DNU s opgave at afholde sikkerhedsmøder samt procesopstartsmøder på byggepladsen. Op til disse har koordinatoren også sørget for at have ajourført PSS en hvis der har været rettelser eller tilføjelser til denne. En af sikkerhedskoordinatorerne har også til opgave at sørge for kranopstilling på pladsen. Det vil sige selve koordineringen af kranen. Den skal selvfølgelig stå i henhold til gældende byggepladstegning, og på en byggeplads som DNU kan der være mange af disse, alt efter hvor langt i byggeperioden man er nået. De generelle opgaver står generelt skrevet i arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117: bekendtgørelse om bygherrens pligter af 5 februar SAMARBEJDE MELLEM UDFØRENDE OG DE PROJEKTERENDE Der er ikke ifølge besvarelserne megen samarbejde mellem de udførende sikkerhedskoordinatorer og den projekterende tegnestue. Den eneste kontakt der er, er hvis projekt har fejl og mangler som har indflydelse på sikkerheden i projektet. Der er dog nogle sikkerhedskoordinatorer på DNU som har været med i både den projekterende fase og nu er i gang med den udførende del. Disse har kendskab til begge verdener, og kan med fordel drage nytte af deres tidligere arbejde i projekteringsfasen som et redskab til at kunne samarbejde med de projekterende, hvis dette på et tidspunkt i byggeriet kunne have relevans. KONTROL AF BYGGEPLADSEN Jeg har i spørgeskemaet spurgt om, hvor megen tid sikkerhedskoordinatorerne bruger på kontrol om ugen. Jeg har fået blandede tilbagemeldinger på netop dette spørgsmål. Tilbagemeldingerne lyder på timeantal fra 5 til 37 timer om ugen. En fejlkilde her kan selvfølgelig være, at spørgsmålet er forstået forkert. Det kan selvfølgelig også være fordi det er forskelligt hvordan de fordeler deres tid, alt efter hvilket område på byggepladsen de er ansat til at arbejde med. Et område med mange tunge løft, kranarbejde og stilladsarbejder kan selvfølgelig have mere brug for kontrol end et område på byggepladsen, hvor der kun laves gravearbejde. Så alt efter hvor langt man er på et gældende område af byggepladsen, kan have indflydelse på hvor meget tid en sikkerhedskoordinator skal bruge på kontrol og opfølgning af området. 26

28 SIKKERHEDSMØDER Jeg har i spørgeskemaet spurgt om, hvor mange møder omhandlende sikkerhed og sundhed som han/hun afholder/er med til om måneden. Også her er der meget blandede tilbagemeldinger. Nogle er med til en tre-fire stykker, mens andre er med til helt op mod 25 møder. Det kan igen have noget at gøre med i hvilken byggefase sikkerhedskoordinatoren arbejder med, men det kan også have noget at gøre med hvilken stilling det præcist er sikkerhedskoordinatoren har. Nogle har måske noget mere ansvar, og er derfor naturligt med til flere møder end nogle andre. DELKONKLUSION FOR UDFØRENDE SIKKERHEDSKOORDINATOR Ved at kigge på svarene jeg har fået fra de udførende sikkerhedskoordinatorer på DNU i Skejby, kan jeg se, at der er mange ligheder med det teori jeg har læst mig til. Mange af de ting som bliver besvaret i spørgsmålet om, hvad de generelle arbejdsopgaver for en udførende sikkerhedskoordinator er, stemmer overens med de arbejdsopgaver som står i arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117: bekendtgørelse om bygherrens pligter af 5 februar Det vil sige, at de leverer det stykke arbejde som bygherren har ansvaret for og dermed sikrer en sikker byggeplads. Jeg har fundet ud af, at de forskellige arbejdsopgaver som skal sikres af bygherren kan løses på flere forskellige måder. Der findes mange forskellige skemaer alt efter hvilket firma man er ved, eller hvilken sikkerhedskoordinator man bruger. Nogle kan lide at have det på én måde, nogle på en anden. Fælles for alle metoder og skemaer er dog selvfølgelig at de skal kunne virke fornuftigt i sikkerheds og sundhedsarbejdet. GEVINST VED GODT ARBEJDSMILJØ I dette afsnit, vil jeg beskrive de gevinster, som følger med den gode projektering og opfølgning på byggepladsen i form af et godt arbejdsmiljø. Informationen er hentet på Når et projekt fra start satser på et godt arbejdsmiljø igennem god planlægning, projektering og udførelse, er der en række gevinster at høste. En sikker byggeplads, hvor alle håndværkere fra start ved, at tiltagene til et godt arbejdsmiljø som er beskrevet i PSS en skal følges, vil automatisk medføre gladere håndværkere, da alle ved de arbejder efter samme retningslinjer. En glad håndværker vil automatisk få lavet et bedre stykke arbejde end en person som går og er irriteret over nogle ting på arbejdet. Det kunne være et dårligt arbejdsmiljø der er i fokus. Hvis man er glad, skal man ikke bruge unødvendig megen energi på at koncentrere sig om dårlige ting, men kan i stedet bruge den energi på at udføre et godt 27

29 stykke arbejde. Et godt humør kan også smitte af på andre håndværkere og derved bidrage til, at de får lavet et godt stykke arbejde. Et godt arbejdsmiljø nedsætter antallet af ulykker og derved skader på byggepladsen. Med et lavt antal af ulykker, vil der også være mindre sygefravær. Det gavner alle håndværkere, da man ikke pludselig står og mangler sin makker på grund af nedstyrtning eller et tungt løft. Et lavt sygefravær hjælper også på at kunne aflevere projektet/bygningen til tiden, og derved undgå økonomiske dagsbøder. Ved at nedsætte antallet af ulykker er man også med til at fastholde gode medarbejdere og kan derved også rekruttere de bedste udefra. Dette giver en bedre konkurrenceevne for de entreprenører som arbejder hen imod at holde ulykker nede, fordi arbejdet bliver bedre, og tidsplaner kan holdes på grund af lavt sygefravær. Resultatet af færre sygedage og bedre humør vil også resultere i bedre byggerier. Det kan være i form af mere overskud fra håndværkernes side, eller at man rent faktisk har tiden til at udføre arbejdet på en ordentlig og forsvarlig måde, da man ikke er presset af at mangle en medarbejder. Den gode planlægning i projekteringsfasen er også med til at mindske spildtid, konflikter med kunder, bygherre og entreprenører og giver i sidste ende en bedre kvalitet af det udførte arbejde på byggepladsen. Med fokus rettet på arbejdsmiljø fra starten af et projekt, kan der tænkes brede stilladser, ledningsfrie værktøjer og andre tiltag ind, som lettet og behageliggør arbejdet for håndværkerne på byggepladsen. DELKONKLUSION FOR GEVINST VED GODT ARBEJDSMILJØ De åbenlyse gevinster ved et godt arbejdsmiljø er selvfølgelig nedsat risiko for ulykker, glade medarbejdere og nedsat sygefravær. Men alle disse ting tilsammen påvirker også økonomien i alle byggeriets aspekter. Ved nedsat sygefravær er der større mulighed for at nå tidsfrister, som kan sørge for at entreprenøren ikke får dagsboder. Kvaliteten af byggeriet bliver ifølge branchearbejdsmiljørådet for bygge og anlæg (bar-ba) også bedre, hvis der er et godt arbejdsmiljø på byggepladserne. Det vil medvirke til en tilfreds bygherre, og kan derfor betyde god omtale og mere arbejde. 28

30 KONKLUSION Igennem bearbejdelsen af dette speciale, er jeg blevet klogere på en sikkerhedskoordinators arbejdsopgaver i både den udførende og projekterende rolle. Ved at sammenligne spørgeskemaer sendt ud til sikkerhedskoordinatorer på DNU i Skejby- Aarhus med teori fundet på internettet, har jeg fundet frem til de væsentligste arbejdsopgaver som sikkerhedskoordinatoren har. Der kan være forskellige måder at gøre tingene i de forskellige projekteringsfaser på, alt efter hvilken type byggeri det er, eller hvilket firma der udfører arbejdsmiljørollen. På DNU i Skejby afholdte de i dispositionsforslagsfasen workshops for arkitekter og ingeniører, hvor de tilstedeværende skulle lære at fokusere på arbejdsmiljørigtig projektering. Det er en god måde at sikre en ensartet projekteringsmetodik med henblik på sikkerhed og sundhed. Dette er dog ikke et redskab som man bliver introduceret for når man tager kurset til sikkerhedskoordinator. Dette viser bare, at der til trods for de mange ligheder jeg har set imellem teorien og mit empiri, er mange forskellige måder at takle arbejdsmiljø på i danske byggerier. KILDELISTE Vejledning om arbejdsmiljø i byggeprocessen, FRI (Foreningen af rådgivende ingeniører) Vejledning for ydelser ved arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen, August Danske Ark. 29