Metodebilag - kvalitative interviews

Transkript

1 Bilag 3 Metodebilag - kvalitative interviews A. Formål og problemformulering Formålet med dette metodebilag er at få et kontekstuelt overblik og en kort beskrivelse af de valgte kvalitative interviews og respondenter og de metodiske valg, der er truffet i den forbindelse. Den teoretiske rammeforståelse følger den kvantitative undersøgelse (Bilag 1, s.4). Da jeg ikke arbejder hen mod en forskningsrapport, følger jeg ikke interviewundersøgelsens 7 faser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122), men jeg har gjort mig overvejelser i de 6 første faser, hvilket nedenstående afsnit gerne skulle bære præg af. Dette har jeg gjort for at kunne stille kvalificerede spørgsmål ud fra de indikatorer, som den kvantitative undersøgelse gav. De kvalitative interviews skal være med til at svare på første del af problemformuleringen i min opgave, som lyder: Hvad ligger der læringsmæssigt i udvalgte 25.2-elevers oplevede inklusion på Faxehus Efterskole? B. Supplerende kvalitative interviews metodetriangulering De vedlagte kvalitative interviews er en triangulering af min kvantitative undersøgelse Oplevet inklusion (Bilag 1). Det er det Benny Karpatschof beskriver som: 1. Større kvantitativt projekt efterfulgt af eller suppleret med en i reglen mindre kvalitativ undersøgelse (Karpatschof i Brinckmann & Tanggaard, 2010, s. 426). De triangulerende fordele ved en supplerende kvalitativ undersøgelse er at: Gengive det levende liv ved det undersøgte område, de oplevelsesmæssige kvaliteter ved, informanterne har udtalt sig om (Ibid). I dette tilfælde handler det kvalitativt om at få uddybet nogle af de udvalgte respondenters svar i den kvantitative undersøgelse. Kritikken af denne kombinationsform er ifølge Karpatschof (Ibid), at den er eklektisk det mener jeg dog ikke har nogen reel indflydelse i dette tilfælde, men vigtigt at være opmærksom på Karpatchofs pointe.

2 C. De valgte respondenter Jeg har udvalgt to 25.2 elever som primære respondenter. Jeg vil her kort beskrive nogle af kriterierne for valget. Respondent H og K har begge deltaget i den kvantitative undersøgelse, de er begge andenårselever, hvilket giver en ekstra dimension, da deres udvikling i to forskellige elevgrupper inddrages. De er begge skilsmissebørn, hvor kommunikationen blandt forældrene ikke var god ved første skoleårs start. De har begge mødre, der gerne vil interviewes og være en del af min opgave. Begge elever svarer i surveyinterviewet, at de ikke var glade inden de kom på Faxehus. H er en dreng og K er transseksuel, hvilket giver mulighed for diversitet i svarene. De har begge komorbide tilstande(flere diagnoser). En sidste meget vigtig faktor er, at de har to meget forskellige erkendelsesmæssige profiler, som fremgår af næste afsnit. De sekundære respondenter er H s mor, K s mor og K s far, der uopfordret skrev en mail til mig for at kommentere på K s mors besvarelse, som K s mor også havde sendt til ham. Jeg vil i næste afsnit beskrive H s og K s elevprofil. D. Elevprofil Respondent H H er i gang med sit andet år på Faxehus Efterskole. Han har diagnosen gennemgribende udviklingsforstyrrelse, sekundært en forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. H s kognitive funktionsniveau er svingende. Han er detaljeorienteret, har en logisk og meget konkret forståelse af omverdenen samt udfordringer i forhold til at aflæse det sociale samspil. Han har eksekutive vanskeligheder og svært ved at danne sig overblik over de aktiviteter, han skal deltage i. H synker let ind i sin egen verden, hvor han er meget optaget af computerspil. H har tidligere gået på specialskole, hvor H har oplevet at blive mobbet og følt sig underlig. H s ønske i forbindelse med at starte på Faxehus Efterskole var i sin tid at få nogle venner, som han kunne forstå, og som kunne forstå ham.

3 Respondent K K er ligeledes i gang med sit andet år på faxehus Efterskole. K var kort forinden starten på Faxehus Efterskole indlagt på psykiatrisk afdeling gennem en længere periode og fik i den forbindelse 5 diagnoser; skizotypisk sindslidelse, lettere angst og depressiv tilstand, spiseforstyrrelse, seksuel modningsforstyrrelse, belastende hændelser vedr. familien. Derudover har K s udfordringer omkring de eksekutive funktioner og har som følge af den skizoide sindslidelse en tendens til social isolation. K s er normalt begavet. K s oplever i dag sig selv som transkønnet, i dette tilfælde som dreng i en pigekrop. Det er udfordrende for K at have tætte relationer som følge af kønsproblematikken, og selvaccept og social accept og tryghed er en daglig følelsesmæssig udfordring for K, som har været mobbet og oplevet sig misforstået, chikaneret, udstødt og opgivet i tidligere skoler og af medlemmer af den nære familie. E. Interviewformer, udformning af spørgsmål og transskribering Interview af primære respondenter I forhold til de kvalitative interviews med de primære respondenter har jeg anvendt dybdeinterviewformen, som samtidig er en ansigt til ansigt interaktion (Brinckmann & Tanggaard, 2010, s. 36) ud fra et semistruktureret interview. Dette kræver, som Brinckmann og Tanggaard er inde på, at genstanden er med til at bestemme metoden, at intervieweren har sat sig grundigt ind i emnet og ved, hvad man vil vide noget om, før man går videre til, hvordan man: Bedst muligt opnår den ønskede viden (Ibid, s. 37). Derudover var jeg inden interviewet opmærksom på, at et åbent sind ikke er det samme som et tomt hoved (Ibid), hvilket jo er en god ting at have med sig i sin bevidsthed. Brinckmann og Tanggards beskriver endvidere:, At de bedste interviews laves af interviewere, der har stor viden om det emne, de interviewer om, idet de kan stille de bedste og mest relevante spørgsmål. Dette er jeg enig i som grundregel såfremt man også indtænker pædagogiske og lingvistiske evner i den forbindelse. Jeg har inden, at jeg tændte for båndoptageren briefet og bagefter, debriefet den interviewede (Kvale og Brinckmann, s ). Derudover har jeg lavet indledt interviewet med en introduktion til interviewet. Det har naturligvis været en stor fordel, at respondenterne var så trygge ved min

4 tilstedeværelse og vores interaktion. Jeg har under interviewet forsøgt at skabe en tryg og empativital stemning ved blandt andet at være opmærksom på aktiv lytning, rolig vejrtrækning, åbent kropssprog mm. Derudover har jeg bevidst sagt ja! for at få uddybet svar, da dette giver en anerkendende tilgang, hvor man som interviewer rent faktisk er interesseret i hvad de siger. Det vigtigste er efter min mening at være autentisk og bevidst om interviewformen. Udformning af semistrukturerede interview De seksten strukturerede spørgsmål er korte og åbne i starten. Dette har jeg gjort for at give respondenterne mulighed for selv at formulere deres svar så de ikke bliver ledt mod mine forventninger. De strukturerede spørgsmål er identiske, så interview efterfølgende kan foretage en systematisk sammenligning af svar. Spørgsmålene bliver mere specifikke omkring indikatorerne for den oplevede inklusion fra den kvantitative undersøgelse og en uddybning af disse. Eksempelvis med kontaktperson og ekstern psykolog men i den grad også den læringsmæssige dimension. Transskribering af semistrukturerede interview Jeg har læst kapitlet Fra interview til tekst (Brinckmann & Tanggard, s ), hvilket har givet mig en god indsigt i det uhyre interessante og svære håndværk at transskribere. Jeg angiver eksempelvis i parentes, når interviewer eller respondent griner eller andre ytringer og stemninger (Ibid, s. 44). Her har jeg haft mest fokus på den humoristiske stemning. Jeg har markeret respondentens udtalelser med sort og interviewerens strukturerede nøglespørgsmål med grønt. Interviewerens øvrige udtalelser, uddybende spørgsmål mm. har jeg markeret med blåt. Dette har jeg gjort for at vise de systematiske nøglespørgsmål samt for visuelt at få et billede af respondentens længde af svar, interviewerens mængde af uddybende spørgsmål etc.

5 Interview af sekundære respondenter De sekundære respondenter består af H s mor D og K s mor E Udformning af interview til de to respondenter er sket via . Jeg har valgt denne form, da jeg i forvejen har en rigtig god korrespondance pr. mail til de to mødre, da de har været med fra start i forhold til bevilling af støttemidler, indhentelse af PPR-udtalelser, udredninger etc. Derudover er det en afslappet og fri form for interview (Ibid, s. 36), hvor de to forældre har mulighed for lige at tænke svarene igennem, det er tidsmæssigt nemmere at overskue hvilket øger chancen for at de ville deltage. Det kan det være lidt svære emner ansigt til ansigt for især K s mor, hvor der har været meget svigt ind over. Jeg har taget udgangspunkt i genstandsfeltet, som tidligere beskrevet. Derudover er interviewet tænkt som supplerende i forhold deres børns udtalelser, da jeg jo undersøger den oplevede inklusion af deres barn. Ud over de fire nævnte sekundære respondenter har jeg også vedlagt K s far A s kommentar, efter at han har læst K s mors interviewbesvarelse. Den er ekstra interessant, da det er en spontan kommentar fra en far, der i starten af K s ophold på Faxehus ikke havde et godt kommunikativt forhold til K s mor E. A, D og E havde ikke noget økonomisk incitament i forhold til deres besvarelser! Udformning af interviews pr. mail Der er stillet syv identiske strukturerede spørgsmål til de to mødre med en introduktion og en understregning af definitionen på inklusion. Dette for at kunne sammenligne svarene systematisk. Derudover er der et Tak for hjælpen. en er forsøgt holdt i en venskabelig og empativital tone. Blandt andet med en PS til mor D, der er ekstra interesseret i den faglige udvikling hos H, hvilket også fremgår af svar. Interviewers strukturerede spørgsmål, introduktion og afrunding er markeret med grønt, som i semistrukturerede interviews. Jeg har bibeholdt de to respondenters valg af skrifttype. Spørgsmålene læner sig meget op ad de stillede spørgsmål til respondenternes børn så det igen bliver nemmere at sammenligne og for at den interne validitet er høj.

6 F. Reliabilitet og validitet Der er naturligvis sammenfald i reliabiliteten og validiteten fra den kvantitative undersøgelse til de kvalitative interviews, som bliver analyseret, diskuteret og perspektiveret i min opgave. Et eksempel er at reliabiliteten i den kvantitative undersøgelse er rimelig høj, da respondenterne i kontrolspørgsmål svarede i overensstemmelse med deres første svar (Bilag 1, s. 17). Da de udvalgte respondenter H og K i det triangulerende dybdeinterview face to face interviewet igen svarer i overensstemmelse med de svar, de gav i det kvantitative interview om end de ikke var så dybtgående - viser igen en stor reliabilitet i forhold til, at respondenternes svar er pålidelige. Der er altså ikke nogen tegn på, at respondent H og K ikke holder sig til deres oplevede sandhed i den kvantitative undersøgelse. I forhold til den interne validitet (Schultz Larsen, 2009) er billedet, at respondenterne holder fast i den oplevede inklusion, når gyldigheden af spørgsmålenes inklusionsværdi altså ikke betvivles. Det er f.eks. ikke lærernes oplevelse af elevernes inklusion, der undersøges. Der er naturligvis god grund til grundigt at gennemgå hvert enkelt spørgsmål for at vurdere den interne validitet. Det læringsmæssige perspektiv - der er tilføjet de kvalitative spørgsmål - kan også diskuteres. Er spørgsmålene for styrende i forhold til at få respondenterne til at gå i dybden? Forsøger respondenterne at tækkes intervieweren, der jo har en interesse i at få svar, der kan relateres til forudfattede meninger og hypoteser. Hvis man kigger surveyinterviewet og de kvalitative interviews igennem, så er det klart for mig, at især respondent K ikke lader sig påvirke af interviewerens mulige bevidste som ubevidste skjulte intentioner med interviewet. Den eksterne validitet er, som jeg var inde på i den kvantitative undersøgelse (Bilag 1, s. 28), højest i det miljø, hvor undersøgelserne af de givne fænomener finder sted (Schultz Larsen, 2009). Denne undersøgelse er foregået i målgruppens velkendte rammer og har derfor en høj grad af ekstern validitet. Da der ikke eksisterer et lignende sample fra andre efterskoler, er det ikke muligt at lave en sammenligning til andre efterskoler med inklusion. Så ud fra dette perspektiv, kan man ikke udlede noget om graden af ekstern validitet. Til gengæld vil nogle af de erfaringer, som eleverne giver udtryk for kunne overføres både som inspiration og som retningslinje til efterskoler, der måtte ønske at starte et lignende inklusionstilbud eller som har behov for samplet til at måle egen eksterne validitet. På den måde er det min påstand, at den pragmatiske og kommunikative validitet er høj (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 34), da jeg mener, at denne triangulerede undersøgelse: Lærer os noget om menneskers livsverden, og fordi den påvirker teoriudvikling og vores tænkning og handlen inden for bestemte områder.