Analyse af empiri. Tanja Miller Trine Haslam Februar 2012

Transkript

1 Analyse af empiri Tanja Miller Trine Haslam Februar

2 Siden sidst Hvor står vi? Hvem var her sidst? Hvor er i henne? Har I indsamlet empiri? 2

3 7 trin 1. Tematisering (Hvad?) 2. Design (Hvordan?) 3. Interview gennemførelse 4. Transskribering 5. Analyse 6. Verificering 7. Rapportering 3

4 Dataanalysen Konkret omhandler dataanalysen den arbejdsproces, som, med udgangspunkt i begrebsrammen, går ud på at finde frem til mønstre i det kvalitative eller kvantitative datamateriale, eller begge dele. Mønstre, som giver os information og indsigt til besvarelse af vores problemformulering. 4

5 Kodning af data To måder at kode/analysere data på: Teoridrevet Grounded Theory 5

6 Teoridrevet Teoridrevet analyse bygger på opstillede hypoteser om årsagssammenhænge en opstillet programteori. Data er indsamlet ud fra programteorien. Analyse bygges op om teori fra programteorien 6

7 Eksempel på programteori Programteori 1 Det antages at deltagelse i og gennemførelse af efteruddannelsens fire moduler a) Psykopatologi og Psykofarmakologi b) Miljøterapi og Relation c) Miljøterapi og Relation samt d) Relation og evaluering vil styrke deltagende social- og sundhedsassistenters kompetencer i kvalificeret prioritering af indsatsen til en given patientgruppe med særlig vægt på iagttagelse og vurdering af patientens mulighed for at indgå i en relation på baggrund af aktuel sygdom. Bilag 1: Beskrivelse af uddannelsesforløb samt litteraturliste Programteori 2 Det antages at social- og sundhedsassistenter efter afsluttet efteruddannelse vil være i stand til at indgå i drøftelse af arbejdsopgaver indenfor funktionsbeskrivelsen for social- og sundhedsassistenter på et mere solidt grundlag og med større selvstændigt ansvar. Bilag 2: Funktionsbeskrivelse Programteori 3: Efteruddannelsen understøtter social- og sundhedsassistenters åbenhed for og kompetence i at indgå i tværfagligt samarbejde samt systematisk dokumentation og samarbejde med pårørende Efteruddannelsens fokus på styrkelse af relationskompetencer, samt færdigheder i refleksion og analyser konkret i forhold til opgavevaretagelse ligger som en teoretisk præmis i alle tre programteorier. 7

8 Temaer i interview, observationer og analyse tværfagligt samarbejde specialisering dokumentation faglige kompetencer 1.Afd.sygepjejersker 2.Social - og sundhedsassistenter videndeling/ forankring 8

9 Analysestrategi teoridrevet Læring Wenger læring i praksisfællesskaber fællesskab tilhørsforhold mening læring erfaring tilblivelse identitet 9

10 Analysestrategi teoridrevet Praksis Wenger dualitet Deltagelse Handlen Samspil Gensidighed Medlemskab Tingsliggørelse Former Dokumenter Værktøjer Projektioner 10

11 Grounded theory En kvalitativ metode God til både åbne og lukkede spørgsmål Formålet er at opdage, udvikle og verificere en teori på basis af empiriske data. Metoden har en logik og stringens men stiller krav til fantasi og kombinatorisk sans 11

12 Grounded Theory En grounded theory er teori, der er generet fra systematisk indsamlede og analyserede data. Analytisk induktion en bevægelse mellem induktion og deduktion mellem udfoldelsen af data, hypotesedannelser/årsagskæder og afprøvning af årsagskæder. 12

13 Teknikker = kodeprocedurer At kode er at klassificere. Der er 8 steps: 1. Åben kodning 2. Aksekodning 3. Selektiv kodning 4. Proceskodning 5. Konditionel matrice 6. Teoretisk sampling 7. Memoer 8. Diagrammer 13

14 1. Åben kodning Åben kodning hvad foregår her? Hvad handler denne tekst om? (Overblik) Oversigt over væsentlige begreber i datamaterialet, dannelse af væsentlige kategorier og overvejelser om egenskaber om dimensioner. Kategorier Begreber Egenskaber Dimensioner Hovedkategori Væsentligt begreb Hyppighed Omfang Intensitet Varighed Ofte Aldrig Mere Mindre Høj Lav Lang tid Kort tid 14

15 Eksempel Kategori er Begreber Egenskaber (omfang, hyppighed, intensitet, varighed) Dimension er Forløb Længde på forløbet Et par timers møde (et projekt) En dag (et projekt) To dage (syv projekter) 5 dage (to projekter) 10 dage (et projekt) Teori i forløbet Korte teorioplæg efterfulgt af praktisk arbejde Længere teoretiske oplæg efterfulgt af praktisk arbejde Hele dages teoretiske oplæg forud for praktisk arbejde Ren teori/samtale Type af undervisning Meget tavle undervisning Lidt tavleundervisning Ingen tavleundervisning Organisering af arbejdet Individuelt arbejde Gruppearbejde Samarbejde med Tech College elever Introduktion til Tech Ingen Tech college elever til stede Tech college elever er til stede i rummet, men der er ingen samarbejde Intet planlagt samarbejde, men der bliver dialog med Tech college elever. Der er indlagt rundvisning det pågældende sted og der fortælles om de uddannelser der 15

16 2. Aksekodning Kernekategoriidentifikation Hvilke spørgsmål eller problemer er til debat? Årsager, konsekvenser og stratgier i forbindelse med problemet. Formulering af historien om hvad data fortæller om kæden af årsager, problemer, konsekvenser og strategier. Forbinder hoved- og underkategorier med hinanden 16

17 Eksempel Hvilke spørgsmål / problemer er til debat? Årsager, konsekvenser og strategier Hvad fortæller data om kæden af årsager, problemer, konsekvenser og strategier? 1)Muligheden for at anvende erhvervsskolern es didaktik i grundskolen Synes generelt der er svært at omsætte erhvervsskolernes didaktik til egen virkelighed. Svært at overføre selvom man er blevet inspireret af besøget til at ville gøre noget andet/mere af det man så der. Projekt 2: ( ) jeg kan jo godt se, at der på HTX nok er større muligheder og mere fokus på at involvere eleverne og lave noget aktivt. I folkeskolen har vi nok en tendens - selvom vi prøver at gøre det bedre til at have meget tavleundervisning, hvor eleverne skal sidde og lytte. Vi har jo nogle skrappe planer for, hvad de skal igennem af stof, og det kommer til at styre meget af den undervisningsform, vi vælger. ( ) men jeg kan da sagtens se, at vi kunne bruge mere undervisning, hvor vi gør eleverne mere aktive og inddrager dem mere i nogle konkrete aktiviteter, for at de kan lære det, de skal i stedet for, at vi nu kun står oppe ved tavlen og fortæller dem, hvad de skal vide det; men jeg synes du også vi arbejder på det fx bruger vi da projektarbejdsformen en del ( ). Projekt 6: Ja vi fik da mange gode ideer, og det var godt orienteret mod praksis, men der var jo også teori lagt ind. Det havde vi aftalt samen, da vi lavede programmet. Der er langt større mulighed for at eksperimentere med forskellige undervisningsformer her. De skal jo ikke på samme måde konstant overholde nogen planer med et bestemt indhold, der er folkeskolen jo meget styret. De (handelsskolen) har meget lettere ved at arbejde med praktiske områder og problemstillinger, fordi de har lokaler og faciliteter til det og udstyr. Fx computere det vil vi da gerne bruge meget mere på skolen, men der er ikke mulighed for ret meget af den slags.. Projekt 7: Alle lærerne og skolelederen synes det havde været en god oplevelse. De har dog noget svært ved at koble det til deres egen hverdag. Som teambuilding er det super godt. På den måde har de fået meget ud af det. De fik grinet og pjattet en masse sammen og fik 17 arbejdet sammen og de opgaver der var ( ). Forløbet har vist dem, det er godt med korte

18 3. Selektiv kodning Kodning i forhold til en udvalgt kategori, f.eks. Kønnets betydning, alderens, osv. Inddragelse af andre data og inddragelse af generel teori i arbejdet med at generere interessante nye kategorier til selektiv kodning 18

19 4. Proceskodning Dette foregår parallelt med aksekodningen hvor der lægges mærke til: Fokus på karakteristika ved handlinger/interaktioner og bevægelser, sekvenser, forandringer og udviklinger. 19

20 5. Konditionel matrice Fænomener manifesterer sig gennem kæder af handlinger, der forankres i betingelser og som har konsekvenser. Alle/flere niveauer har relevans for det fænomen man undersøger. Fænomenet vil have et betingelsesforhold til niveauerne oven over og neden under fx gruppe/individ proces/stuktur 20

21 6-8. Teoretisk sampling, memoer og diagrammer Teoretisk sampling at udvælge (opstået) teori til videre undersøgelse via ny dataindsamling (analytisk induktion). Memoer nedskrevne indtryk. Diagrammer og matricer bruges løbende til at fastholde analysens fokus. 21

22 Øvelse ½ times øvelse, hvor I ud fra eget indsamlet materiale eller uddelt data arbejder med analyse. Efterfulgt af opsamling og vidensdeling 22

23 Observationer Her kommer en række eksempler på relationskompetencer i praksis fra observationerne. Hun forsøger i samtalen med patienten at sætte ord på det Jeg kan se at du er mere rolig i dag. Du kan holde sammen og holder sit ansigt i ro ser alvorlig ud, da hun mener det alvorligt. Patienten er meget manisk men er ved at få ro på. Social - og sundhedsassistenten justerer sig i forhold til patienten ved at køre lidt med det glade og hurtige, men viser vejen ved selv at tale konkret og holde sig til et emne af gangen. Hjælper patienten med at holde sig til et emne af gangen, men går også videre, når hun kan se at patienten ikke kan mere for at fastholde patientens gode oplevelse af at være i kontrol. Patienten er stolt over nogle tegninger hun har lavet og social og sundhedsassistenten følger initiativet ved at kigge på dem og snakke med hende om dem.

24 Observationer Roser patienten for at der er ryddeligt (som var en af de ting hun skulle lære som en del af hverdagens rutiner igen) og for at hun klarer de andre rutiner som aftalt. Ikke rosende som hvor er du dygtig men som anerkendelse af det er rigtigt fint at du er kommet så langt allerede. Hun giver patienten lov til at må gå ud og ryge med hjælperen, idet hun under samtalen har analyseret sig frem til, at patienten ikke er selvskadende eller udadreagerende. Da patienten er depressiv er hun (social og sundhedsassistenten) smilende, men ikke overglad, hun tilpasser sig patientens stemning på en god måde. Spejler hinandens kropsholdninger og kropssprog. Hun spørger om hun (patienten) vil op i bad som en måde at mærke sig selv på. Venter tålmodigt på svar selvom latenstiden er lang og holder samtalen i gang.

25 Patienterne om faglighed (interviews) Patienterne får lejlighed til at fortælle, hvad de særlig forventer af og sætter pris på hos deres kontaktperson. Således fortæller en patient. Det er en der forstår mig, og den situation, som jeg er i. En kontaktperson skal være god til at lytte og skal også kunne gå mig på klinken, så jeg bliver udfordret til at gøre noget selv. Hun skal hjælpe mig uden at bestemme over mig, så at lytte, forstå og kunne give et modspil, som sætter mig i gang med at gøre noget selv, det er hvad jeg synes en kontaktperson skal gøre. Patienter fortæller her om, hvordan kognitiv terapi i praksis opleves fra et brugersynspunkt. Ja, hvis nu jeg har mange negative tanker, så hjælper hun mig til at forstå tankerne, og hvad de kan være udtryk for, og hun hjælper mig også til at få nogle andre tanker. Det kan godt være nogle tanker, som stadigvæk er negative, men de er ikke så negative, som dem jeg selv havde. Jeg snakker også med hende om, hvordan jeg skal være overfor min pårørende og hvad jeg skal kræve af dem, så det er ikke kun noget om det, der lige er inde i mig nu, vi snakker om, det er også mit samvær med dem, som jeg er tæt på.

26 Patienter om faglighed (interviews) Hun er så menneskelig og hendes attitude hun har lune og humør og der er en gensidig respekt fra hendes side overfor mig. Og så hendes forståelse for mig, og det at hun er så god til at holde tråden for mig. Jeg synes, hun er meget dygtig, og jeg er så glad for, at det er hende, der kommer her. Jeg kan blive helt rørt ved at tale om det, for hun er så god. Det er også hendes styrke og kraft og hendes indlevelsesevne og ja forståelse, som jeg også har sagt flere gange. Hun skaber også sådan en dejlig stemning og hun er så let. Interviewene indeholder også udsagn om hvordan kontaktpersonen er med til at strukturere og hjælper med at skabe mestring. Hendes forståelse og det at hun støtter mig til selv at kunne. Hun hjælper mig med at holde tråden og kunne se ting, men hun tager ikke over og begynder at bestemme over mig, den grænse overskrider hun ikke. Jeg føler, hun skubber til mig, så jeg kan flytte mig, men hun gør det på en måde, så det stadigvæk er mig, der bestemmer, hvad det er jeg magter og kan være med til.

27 Patienter om faglighed (interviews) Her er et eksempel på, hvordan kontaktpersonen hjælper ved at give mening til informationsmateriale. Vi snakker sammen om det, som jeg har brug for at få snakket om. Vi lægger en plan fra gang til gang om, hvad det er vi skal snakke om, og så forbereder jeg mig, inden hun kommer; du kan prøve at se noget af det her (viser mig et hæfte med overskriften Guidet egenbeslutning). Vi gør ligesom status på mit liv, og tager noget frem, som er vigtigt at snakke om, og så hjælper hun mig til at komme videre Det fremgår ligeledes af interviewene at det er vigtigt for patienten at blive mødt med respekt. Man kan henvende sig til hende altid. Hun er sådan en glad pige hun er god. Hun kan sætte lidt liv i en ikke sådan en der er sur. Hun snakker ikke til en som om man en skør det er der nogen der gør. Kunne godt tænke mig mere tid sammen bare hende og mig.. At tale med hende sådan rigtig tale med hende Jeg vil helst snakke med min kontaktperson. Hun er rigtig, rigtig sød. Hun er en varm person. Hun er sådan en man virkelig kan snakke med det er ikke alt ting man har lyst til snakke med alle om men hende kan man være fortrolig med. Jeg kan mærke at hun vil det bedste. Jeg kan snakke med hende også de slemme ting. jeg føler at hun ikke synes det er irriterende, når man kommer

28 Patienter om faglighed (interviews) Hun skal også være god til at støtte mig, og hjælpe mig med ikke at tage tingene for givet for det har jeg gjort alt for længe...at jeg ikke troede, det kunne være anderledes, og jeg gjorde ikke noget for at lave om på noget, selvom jeg synes, jeg var presset. Jeg tog det bare som en selvfølge, at det ikke kunne være anderledes.. Hun får mig nogle gange til at tænke på mig selv på en anden måde. Når jeg fx siger at jeg ikke er noget værd får hun mig til at se at jeg betyder alt for min familie

29 Hvordan data formidles Validitet/Gyldighed: Har man opnået et svar på det spørgsmål, som man oprindeligt var ude efter at få besvaret? Konstruktionsvaliditet (ordentligt operationaliseret?) Data validitet (er data tilstrækkelig til at der kan drages brugbare konklusioner?) Undersøgelsens validitet (afhænger af de to ovenstående) Intern validitet (kan respondenterne genkende sig selv i det indsamlede materiale?) 29

30 Hvordan data formidles Reliabilitet/Pålidelighed: Er de indsamlede data pålidelige? Hvordan er målingerne udført? Er målingerne nøjagtige? Er altid svært på kvalitative data, da det afhænger af øjnene der ser. Kan arbejde med triangulering se perspektiverne fra flere vinkler. 30

31 Brinkmann, Svend & Tanggard, Lene (2010) Kvalitative metoder. En grundbog Harboe-Jepsen, Thomas (1997) Indføring i sociologisk metode Nielsen, Peter (1994) Produktion af viden en praktisk metodebog 31