Fremtidens folkebiblioteker

Transkript

1 IVA Københavns Universitet Aalborg Kandidatuddannelsen Efterår 2013 Speciale Vejleder: Lars Konzack AALBORG, Fremtidens folkebiblioteker Speciale Antal ord: ord Sider: 66 normalsider Kandidatuddannelsen, 10. Semester og

2 Abstrakt In my thesis, I examine what meaning digitization and new media have for public libraries and how digitization and new media will influence public libraries in the future. The problem statement of this thesis is examined, with the help of theoretical literature about the following topics: the history of public libraries, new and old media, digitization, internet, social media, digital libraries, DDB ( Danskernes Digitale Bibliotek ) and experience communities. I support my analysis with theoretical literature about futurology. With the help of futurology, I have designed four different future scenarios. These have been worked out with the help of trends. My trends are based on an investigation from 2012, which has examined the Danes` cultural practices. In my thesis, I conclude that digitization and new media will lead to, public libraries becoming part of the large digital network in the future. The public libraries for instance work on a digital library ( Danskernes Digitale Bibliotek ). Digitization and new media will have a decisive influence on the public libraries communication and transfer of knowledge in the future. In addition to that, digitization and new media will have an effect on the access to information in the future. The analysis shows that future public libraries will develop in different directions. It is difficult to forecast how public libraries will unfold and what functions public libraries will have in the future. What we can say for sure is that media have changed a lot during the last years. Consequently, public libraries have changed. In the past, libraries were reduced to storing books and knowledge, and they were places where people came to borrow books. Today, public libraries are more than that. In the 21th century, public libraries are more than places where books are stored. The analysis indicates that the public libraries` traditional function is changing. Today, public libraries are not only considered being institutions for information and culture, but meeting points and experience centers. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstrakt...2 Indholdsfortegnelse...3 Billedhenvisninger Indledning Folkebiblioteker Folkebibliotekers opgaver og formål Hvad forstår vi ved et bibliotek? Delkonklusion Folkebibliotekernes historie Biblioteker i antikken, middelalderen, renæssancen og oplysningstiden Det 19. århundrede Det 20. århundrede Årtusindskiftet Niels Ole Finnemann Delkonklusion Danskernes kulturvaner Biblioteker Det fysiske bibliotek Bibliotekers tilbud på internettet Bibliotekers materialer Bøger Musik Film Aviser og blade Internettet Digitale medier

4 4.5 Delkonklusion Fremtidsforskning Indledning Fremtidsforskning Fremtidsværktøjer Traditionelle fremtidsmetoder Megatrends og modtendenser Scenarier Wildcards Metodevalg Den åbne scenarieproces Nye og gamle medier Nye og gamle medier på folkebibliotekerne Delkonklusion Digitalisering Digitaliseringens historie Digitalisering Folkebiblioteker og digitalisering Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig som eksempel Fordele og ulemper ved digitalisering Delkonklusion Det digitale mediemiljø Internet og sociale netværksmedier Internet som medie Web Sociale netværksmedier Delkonklusion

5 9.2 Folkebibliotekers formidling over internettet Folkebibliotekers brug af internettet Delkonklusion Ændrede opgaver til brugere og bibliotekarer Brugerbehov Bibliotekarer Delkonklusion Delkonklusion Danskernes Digitale Bibliotek Netbiblioteker Nye medier Fysiske og netbaserede materialer Ophavsretslov for fysiske og netbaserede materialer Indkøb af netbaserede materialer Adgang til netbaserede materialer Delkonklusion Folkebiblioteker og oplevelsessamfundet Oplevelsessamfund Folkebiblioteker og oplevelsessamfundet Helsinki Storbybiblioteket til de digitale indfødte To amerikanske eksempler Oplevelsessamfundet og den digitale udvikling Delkonklusion Scenariemodellen Scenarieanalyse Digitalisering Nye medier

6 12.2 Delkonklusion Konklusion Perspektivering Fremtidens folkebibliotek Biblioteket som det tredje sted Kultur-, videns-, informations- og socialcentre Fusionsbiblioteket Hybride biblioteker Det virtuelle folkebibliotek Opsamling Litteraturliste Billedhenvisninger Figur 1: Statistik, Megatrends, Scenarier, Modtendenser, Wildcards Figur 2: Fremtidsscenarier Figur 3: Den åbne scenarieproces Figur 4: Den lukkede scenarieproces Figur 5: Den åbne scenarieproces (Analyse) Figur 6: Den åbne scenarieproces (Analyse)

7 1. Indledning I dag er folkebiblioteker udfordret af den teknologiske og den digitale udvikling (Dahlkild, 2011, s. 11). Årsag til denne udvikling er bl.a. internettets opståen og udvikling. Internettets opståen har skabt nye arbejdsopgaver og nye udfordringer til folkebiblioteker. Bl.a. har internettets opståen fremmet udviklingen af digitalisering og åbnet for mange nye muligheder på bibliotekerne. Den teknologiske udvikling har yderligere ført til udviklingen af nye medier. Også nye medier udfordrer folkebiblioteker i dag (KL, Kulturministeriet, & Kulturstyrelsen, 2012, s. 14). Eftersom at digitaliseringen og nye medier vil få betydning for folkebiblioteker i fremtiden, har jeg valgt at undersøge følgende problemstilling: Hvilken betydning har digitaliseringen og nye medier for folkebiblioteker, og hvordan påvirker digitaliseringen og nye medier folkebiblioteker i fremtiden? Min motivation for at undersøge denne problemstilling er, at jeg synes, at emnet har relevans for fremtidens folkebiblioteker og det fremtidige arbejde på biblioteker. Eftersom at jeg er bruger af nye medier og gør brug af digitale tilbud på internettet, har jeg oftest spurgt mig, i hvor høj grad nye medier og digitale tilbud påvirker folkebiblioteker. Af den grund synes jeg, at problemstillingen er relevant at undersøge. Fremgangsmåden i opgaven er følgende: Opgaven starter med at præsentere nogle almene informationer omkring biblioteker. I dette afsnit går jeg bl.a. ind på, hvad der er bibliotekers opgaver og formål, og hvad vi forstår ved et bibliotek. Dernæst undersøges folkebibliotekers historie. Her vil jeg bl.a. gå ind på biblioteker i antikken, middelalderen, renæssancen, oplysningstiden, det 19. århundrede, det 20. århundrede og årtusindskiftet. Efterfølgende vil jeg gå ind på Kulturvaneundersøgelsen fra 2012, som har undersøgt danskernes kulturvaner. Derefter gør jeg rede for, hvad der kendetegner fremtidsforskning. I dette afsnit vil jeg bl.a. gå ind på fremtidsværktøjer som, traditionelle fremtidsmetoder (kvantitative og kvalitative analyser), megatrends og modtendenser, scenarier (åbne og lukkede scenarier) og wildcards. For at undersøge hvilken indflydelse digitaliseringen og nye medier vil have på folkebiblioteker, arbejder jeg efterfølgende med den åbne scenarieproces, hvor jeg opstiller fire forskellige scenarier for fremtiden. I de efterfølgende afsnit går jeg ind på emnerne nye og gamle medier, digitalisering, internettet, sociale netværksmedier, netbiblioteker, Danskernes Digitale Bibliotek og oplevelsessamfundet for at undersøge, hvilket der er det sandsynligste scenarie for fremtidens folkebiblioteker. Derpå vil jeg gå ind på min scenariemodel for at undersøge, hvilket der er det sandsynligste scenarie for 7

8 fremtidens folkebiblioteker. Herefter følger opgavens konklusion, hvor jeg vil sammenfatte opgavens problemformulering. Efter konklusionen følger en perspektivering, hvor der diskuteres, hvordan folkebiblioteker vil udfolde sig i femtiden. Opgavens metode er følgende: Specialets problemstilling undersøges ved hjælp af teoretisk litteratur omkring emnerne folkebibliotekers historie, nye -og gamle medier, digitalisering, internettet, sociale netværkssider, netbiblioteker, Danskernes Digitale Bibliotek og oplevelsessamfund. Mine analyser understøttes af emnet fremtidsforskning. Ved hjælp af emnet fremtidsforskning har jeg konstrueret fire forskellige fremtidsscenarier, som jeg har udarbejdet på baggrund af megatrends og modtendenser. Mine megatrends er baseret på kvantitative data fra Kulturvaneundersøgelse fra Opgavens litteratur er følgende: I det afsnit, hvor jeg undersøger folkebibliotekers historie, har jeg hovedsagligt arbejdet med Nan Dahlkilds bog Biblioteket i tid og rum. Arkitektur, indretning og formidling (2011). I det afsnit, hvor jeg går ind på Kulturvaneundersøgelse fra 2012, har jeg arbejdet med afhandlingen Danskernes Kulturvaner 2012 (2012). I det afsnit, hvor jeg går ind på fremtidsforskning, har jeg arbejdet med Rolf Jensens og Mika Aaltonens bog Porten til fremtiden. Visioner og kreativitet når horisonten er år (2012) og Anne-Marie Dahls bog Genveje til fremtiden. Fremtidsforskning som værktøj i virksomheden (2006). I de afsnit, hvor jeg undersøger emnerne nye og gamle medier, digitalisering, internettet, sociale netværksmedier og netbiblioteker, arbejder jeg med en del forskellig litteratur. I det afsnit, hvor jeg går ind på Danskernes Digitale Bibliotek, arbejder jeg hovedsagligt med KL s, Kulturstyrelsens og Kulturministeriets afhandling Danskernes digitale bibliotek. Fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne (2012) og Styrelsen for Bibliotek og Mediers afhandling Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet (2010). I det afsnit, hvor jeg undersøger folkebiblioteker og oplevelsessamfundet, arbejder jeg hovedsagligt med litteratur fra Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen. 8

9 2. Folkebiblioteker Jeg vil starte min opgave med nogle almene informationer omkring folkebiblioteker. I første omgang vil jeg gå ind på folkebibliotekernes opgaver og formål. Derefter vil jeg gå ind på, hvad vi forstår under folkebiblioteker. Den teknologiske udvikling og især digitaliseringen vil højst sandsynligt medføre ændrede opgaver til folkebiblioteker i fremtiden. Derudover vil den teknologiske udvikling og især digitalisering højst sandsynligt have indflydelse på vores opfattelse af, hvad et folkebibliotek er. 2.1 Folkebibliotekers opgaver og formål Biblioteker er informationsvirksomheder, som har til opgave at indsamle, opbevare, systematisere, tilgængeliggøre og formidle informationer og viden til befolkningen gennem formidling af bøger og andet materialer som f.eks. tidsskrifter eller årbøger. Disse materialer er frit tilgængelige på bibliotekerne. På denne måde sikrer biblioteker fri adgang til informationer og viden. Af den grund kaldes biblioteker også for hukommelses- og erindringsinstitutioner, eftersom at de sikrer adgang til efterladenskaber fra fortiden gennem deres formidling af historiske værker fra fortiden (Lund, 2008, s. 239ff); (Jochumsen & Rasmussen, 2006b, s. 97f). Folkebibliotekernes opgaver og formål reguleres af bibliotekslovens første paragraf, som er følgende: Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. (Citeret efter (KL, Kulturministeriet, & Kulturstyrelsen, 2012, s. 7)) Ifølge bibliotekslovens første paragraf er det folkebibliotekernes formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, idet de stiller materialer som bøger, tidsskrifter, lydbøger, musikbærende materialer, elektroniske informationsressourcer som internet og multimedia til rådighed for befolkningen (Christensen, 2006, S. 166). Biblioteker har altid henvendt sig til befolkningen. Og det har altid været bibliotekernes formål at oplyse befolkningen, ved at være informationskilde til folk, som ikke havde andre kilder til oplysning end biblioteket (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010, s. 106). Desuden har biblioteker altid spillet en vigtig rolle i demokratisering og myndiggørelse af befolkningen (Jochumsen & Rasmussen, 2006b, s. 19). 9

10 2.2 Hvad forstår vi ved et bibliotek? De færreste af os er nok i tvivl, hvad der kendetegner et bibliotek. Vi alle har en forestilling af, hvordan biblioteker er indrettet. Allerede fra lang afstand kan vi se på en bygning, at det er et bibliotek. Sagt på en helt enkelt måde, så er et bibliotek kendetegnet ved at være en bygning i en by, hvor man kan låne bøger og andet materiale som film eller musik. Indretningen på biblioteker er kendetegnet ved computere og reoler, som er fyldt op med videoer, dvd er, cd er, tidsskrifter og bøger. Biblioteker er steder, hvor man frit kan græsse mellem reoler, eller også sætter man sig og læser i en bog eller en avis. Vores opfattelse af hvad vi forstå under et bibliotek er formet af, hvordan vi har lært et bibliotek at kende. Men denne forståelse er i kraftig forandring. I dag udfordres biblioteker af den teknologiske udvikling, og det har indflydelse på vores opfattelse af, hvad et bibliotek er (Andersen, 2008, s. 41). Hvad sker der med vores opfattelse, når et bibliotek bliver til et digitalt bibliotek på internettet? Og hvordan vil vi bruge biblioteket, når det er digitalt? 2.3 Delkonklusion Den teknologiske udvikling og især digitaliseringen vil højst sandsynligt medføre ændrede opgaver til folkebiblioteker i fremtiden. Derudover vil den teknologiske udvikling og især digitalisering højst sandsynligt have indflydelse på vores opfattelse af, hvad et bibliotek er. 10

11 3. Folkebibliotekernes historie I følgende afsnit vil jeg gå ind på folkebibliotekernes historiske udvikling, idet jeg synes, det er vigtigt at kende til fortiden for at få en bedre forståelse af udviklingen i dag og for fremtiden. Udviklinger i fortiden har ført til dybtgående forandringer på folkebibliotekerne. Også digitaliseringen og de nye medier vil højst sandsynligt medføre dybtgående ændringer på folkebibliotekerne i fremtiden. Derfor synes jeg, det er relevant at give et historisk rids over tidligere væsentlige ændringer på folkebiblioteker og de sammenhæng, disse ændringer er sket i. 3.1 Biblioteker i antikken, middelalderen, renæssancen og oplysningstiden Biblioteker i antikken var præsensbiblioteker uden udlån, som opbevarede papyrusruller og pergamentbøger (Dahlkild, 2011, s. 20). Biblioteker i middelalderen var hovedsagligt kendetegnet ved at være klosterbiblioteker, som var lukket for offentligheden. Middelalderens biblioteker opbevarede kristendommens skrifter, antikkens filosofi og vigtige historiske værker. I og med at bibliotekerne var lukket for offentligheden og kun bibliotekarerne havde adgang til bibliotekernes materialer, blev bibliotekarer dengang betegnet som vogtere af den sande lære. Dermed var biblioteker vogtere af viden og opbevaringssted for skriftkulturen. Denne skriftkultur var organiseret i samlinger, som både blev organiseret i klostre og hos private samlere. Klosterbibliotekernes samlinger var lænket til borde eller reoler. Det betød, at hvis en biblioteksbruger ville læse i en bestemt bog, så måtte vedkommende skifte plads for at læse i den. Private samlinger derimod var præget af samlerens interesse (Dahlkild, 2011, s. 14; 20). I renæssancen opstår bogtrykkerkunsten. Med bogtrykkerkunstens fremkomst bliver biblioteker mere åben for befolkningen og antallet af bøger vokser. Det fører til, at flere og flere folk er interesseret i at læse (Dahlkild, 2011, s. 14; 21). Med bogtrykkerkunstens opståen var tekster og viden ikke længere noget fjernt og ophøjet. Viden var ikke længere noget for få folk, men henvendt til en bredere offentlighed (Sauerberg, 2012, s. 232f). Det 17. og 18. århundrede er kendetegnet af oplysningstankens og det moderne samfunds opståen. Det moderne samfund opstår som resultat af industrialiseringen, urbaniseringen og forskellige folkelige bevægelser (Jochumsen & Rasmussen, 2006b, S. 19). 11

12 I løbet af oplysningstiden opstår de første folkebiblioteker. Siden folkebibliotekernes opståen er de båret af oplysningstanken, hvis formål det er at oplyse befolkningen (Philipson, 2009, s. 132). Folkebibliotekets grundtanke var det at kunne kvalificere den enkelte borger til at leve i det moderne samfund, ved at biblioteket tilbyder oplysning, kundskab og dannelse til hele befolkningen. Samtidig har folkebiblioteker understøttet moderne forestillinger om fremskridt, demokrati, myndiggørelse og social mobilitet (Jochumsen & Rasmussen, 2006c, s. 13f). Oplysningstanken hviler på humanisme, fornuft og oplysning. Formålet ved oplysningstiden er at oplyse og danne befolkningen for derved at styrke demokratiseringen af samfundet. Tilgangen til kunst, kultur og kulturarv forstærkede denne proces (Skot-Hansen, 2006, s. 26ff). Ifølge Immanuel Kant har oplysningstiden bevirket, at mennesker har kunnet frigøre sig fra traditionerne. Folkebiblioteker har været en væsentlig drivkraft i denne udvikling. I oplysningstiden kunne folkebiblioteker tilbyde oplysning, kundskab og dannelse til hele befolkningen, ved at stille oplysnings- og dannelseslitteratur til rådighed. I oplysningstiden opstod det arketypiske biblioteksrum bestående af en udlånssal med åbne hylder, en læsesal, et auditorium samt en egen afdeling for børn (Dahlkild, 2011, s. 313). I oplysningstiden var det bibliotekernes opgave at indsamle, ordne og formidle viden til den brede offentlighed. Derved repræsenterede bibliotekerne oplysningens magt og ikke længere kirkens eller fyrsternes magt (Dahlkild, 2011, s. 125). Oplysningsbevægelsen havde stor indflydelse på folkebibliotekernes udvikling (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010, s. 106). Oplysningsbevægelsen førte bl.a. til, at antallet af bøger og udlån voksede. Bøger var ikke længere kostbare unika. Flere og flere folk begyndte at læse. I oplysningstiden dukkede videnskabelige, litterære og politiske tidsskrifter op. Materialerne var en vigtig del i oplysningen af befolkningen. Eftersom at udlånet steg, blev bibliotekernes opgaver også udvidet til at omfatte aktiviteter som foredrag og møder, hvor det var formålet, at oplyse befolkningen. Dertil blev der både indrettet foredragssale og studiekredslokaler (Dahlkild, 2011, s. 14; 23). 3.2 Det 19. århundrede I løbet af det 19. århundrede vokser antallet af bøger og antallet af biblioteksbrugere yderligere. På grund af det voksende udlån indfører biblioteker åbne hylder. Med indførelsen af åbne hylder, bliver bibliotekerne mere åbne for befolkningen (Dahlkild, 2011, s. 27ff). Indførelsen af åbne hylder medfører, at biblioteker får en afgørende betydning som mødested. Biblioteket som mødested og indførelsen af åbne hylder havde afgørende 12

13 betydning for demokratiets udvikling og den offentlige meningsdannelse (Dahlkild, 2011, s. 14). 3.3 Det 20. århundrede I løbet af det 20. århundrede indfører biblioteker en ny bibliotekslov. Biblioteksloven fra 1964 fastslår, at det er folkebibliotekernes formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andet egnet materiale til rådighed for befolkningen. Med biblioteksloven fra 1964 begynder bogen at få konkurrence fra andre medier. Udover bøger åbner loven også for tidens nye medier som f.eks. grammofonplader. Derudover understøtter loven kulturelle aktiviteter. Indførelsen af den nye bibliotekslov medførte en kraftig vækst i antal bøger og udlån på bibliotekerne. I løbet af det 20. århundrede bliver udlån vigtigere og vigtigere på folkebibliotekerne. Det førte til, at der blev bygget folkebiblioteker i hele Danmark (Jochumsen & Rasmussen, 2006b, s. 99); (Dahlkild, 2011, s. 14). 3.4 Årtusindskiftet Ved årtusindskiftet bliver der indført en ny bibliotekslov ved folkebibliotekerne. Udover bogen medtænker biblioteksloven fra 2000 medier som musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer som f.eks. internet og multimedier. Derved tager loven hensyn til andre medier end bogen og ligestiller disse med bogen. Med bibliotekslovens indførelse i 2000 bliver det obligatorisk for biblioteker at formidle andre medier end bogen (Jochumsen & Rasmussen, 2006b, s. 186). Det er dog vigtigt at fastslå, at formidlingen af andre medier end bogen ikke må ske på bekostning af bogen. Men på den anden side er det også vigtigt, at biblioteker investerer i formidlingen af elektroniske informationsressourcer for at holde med tidens puls. Ved årtusindskiftet står biblioteker overfor helt nye udfordringer. En vigtig udfordring er internettets opståen, som bl.a. har stor indflydelse på det fysiske bibliotek (Jochumsen & Rasmussen, 2006b, s. 211f). Internettets opståen kan dateres til omkring 1990 erne. I løbet af 1990 erne er det folkebibliotekernes opgave at tilknytte biblioteket til internettet for derved at kunne tilbyde befolkningen adgang til internettet. Ved årtusindskiftet er næsten alle biblioteker koblet til internettet (Sauerberg, 2012, s. 231). F.eks. har hvert bibliotek sin egen hjemmeside, over hvilken biblioteket formidler sine tilbud. Det største onlinebibliotek er bibliotek.dk, som formidler de danske bibliotekers materialer (Jochumsen & Rasmussen, 2006b, s. 190). 13

14 Den vigtigste forandring der sker ved årtusindskiftet med henblik på mediemiljøet er digitalisering. Digitalisering kendetegner overgangen fra analog til digital form. Digitaliseringen åbner for mange nye muligheder på bibliotekerne. Med digitaliseringens fremkomst opstår bl.a. nye former for medier som for eksempel netværksmedier (Jensen J. F., 2003a, s. 12). Digitaliseringen medfører, at store dele af det traditionelle fysiske biblioteks funktioner ikke længere er nødvendige. Den teknologiske udvikling har ændret på det fysiske biblioteks oprindelige betydning som opbevaringssted for bøger, eftersom at digitaliseringen har ført til, at man i dag kan søge mange tekster elektronisk over internettet. Dermed er mange bøger og tekster ikke længere stedsbundne i biblioteksrummet. Før i tiden var biblioteker et af de få steder, hvor mennesker kunne finde informationer og få oplysning. I dag kan man stort set finde alt på internettet (Dahlkild, 2011, s. 15; 313). Når vi søger efter informationer i dag, er det blevet normalt, at vi i første omgang sætter os til computeren for at søge efter informationer på internettet via søgemaskiner som Google eller Wikipedia. Før i tiden var man nødt til at besøge et bibliotek, for at få informationer. Dengang var viden og informationer bundet til bøger i skriftlig form. I dag går man bare på internettet (Sauerberg, 2012, s. 241). En anden vigtig udvikling, der sker ved årtusindskiftet, er fremkosten af nye medier som for eksempel Cd-afspillere. Biblioteker indoptager disse nye medier i deres materialebestand (Dahlkild, 2011, s. 15). Udover nye medier er årtusindskiftet kendetegnet ved opståen af digitale informationsog kommunikationsteknologier. Biblioteker begynder at eksperimentere med sådanne informationsteknologier (Dahlkild, 2011, s. 15); (Jensen J. F., 2003a, s. 12) 3.5 Niels Ole Finnemann Til sidst vil jeg gå ind på medieforskeren Niels Ole Finnemann. Niels Ole Finnemann beskriver i sin bog Internettet i mediehistorisk perspektiv (2005) fem typer for informationssamfund, som er afgørende for samfundsudviklingen. Disse fem typer er følgende: det talte ord, skriften, bogtrykket, de elektroniske medier og digitaliseringen (Dahlkild, 2011, s. 15; Finnemann, 2005). Efter Finnemann er mediehistorien delt ind i fem store epoker: det orale samfund (brugen af sprog er ældre end skriftkulturen), samfund baseret på tale + skrift (skriftkulturens opståen), samfund baseret på tale + skrift + bogtryk (bogtrykkerkunstens opståen), samfund baseret på tale + skrift + bogtryk + energibaserede medier (energibaserede medier er medier 14

15 som telefon, grammofon, radio og fjernsyn) og samfund baseret på tale + skrift + bogtryk + energibaserede medier + digitale medier (Finnemann, 2005, s. 35ff). Derudover fastslår Finnemann, at internettet er blevet uomgængeligt og nødvendigt i dag. Internettet rummer mange forskellige muligheder som virksomheder, offentlige institutioner og andre institutioner kan profitere af. Derudover fastslår Finnemann, at det er blevet vigtigt, at børn lærer at bruge internettet. Før i tiden var det vigtigt, at børn lærte at læse og skrive. Det er det stadig i dag. Men i dag er det ligeledes blevet vigtigt, at børn lærer at bruge internettet. Internettet er blevet afgørende i vores samfund i dag. Næsten alt foregår via nettet. Vi køber togbilletter over nettet, finder en bustid, henter tekster, musik, film, læser nyheder eller skriver en mail. Internettet er blevet til hverdag for de fleste (Finnemann, 2005, s. 9ff). 3.6 Delkonklusion Som historien viser, har samfundets og mediernes udvikling haft stor betydning for folkebibliotekernes udvikling. I antikken og middelalderen var biblioteker præsensbiblioteker uden udlån, som var lukket for offentligheden. Bibliotekerne i middelalderen opbevarede kristendommens skrifter, antikkens filosofi og vigtige historiske værker. I og med at biblioteker var lukket for offentligheden, og kun bibliotekarer havde adgang til bibliotekets materialer, blev bibliotekarer betegnet som vogtere af den sande lære. Dermed var biblioteker vogtere af viden og opbevaringssted for skriftkulturen og bogtrykkerkunstens dokumenter. I renæssancen og oplysningstiden opstod bogtrykkerkunsten. Som følge af bogtrykkerkunsten voksede antallet af bøger. Derudover var flere og flere folk interesseret i at læse. Med bogtrykkerkunstens fremkomst skete der en gradvis åbning af bibliotekerne. Med bogtrykkerkunstens opståen var tekster og viden ikke længere noget fjernt og ophøjet. Viden var ikke længere noget for få folk, men henvendt til en bredere offentlighed. Med biblioteksloven fra 1964 begynder bogen at få konkurrence fra andre medier. Udover bøger åbner loven for tidens nye medier, som f.eks. grammofonplader. Indførelsen af den nye bibliotekslov medførte en kraftig vækst i antal bøger og udlån på bibliotekerne. I løbet af det 20. århundrede bliver udlån vigtigere og vigtigere på folkebibliotekerne. Ved årtusindskiftet står biblioteker overfor helt nye udfordringer. Med indførelsen af en ny bibliotekslov i 2000 bliver det obligatorisk for bibliotekerne at formidle andre medier end bogen. Udover bogen medtænker biblioteksloven fra 2000 elektroniske informationsressourcer som f.eks. internet og multimedier. 15

16 Den vigtigste forandring der sker ved årtusindskiftet er digitalisering. Digitaliseringen ændrer på biblioteksrummets oprindelige betydning som opbevaringssted for bøger, eftersom at digitaliseringen fører til, at man kan søge mange tekster elektronisk over internettet. Dermed er mange bøger og tekster ikke længere stedsbundne i biblioteksrummet. Biblioteket var tidligere et af de få steder, hvor mennesker kunne finde informationer og få oplysning. I dag kan man stort set finde alt på internettet. 16

17 4. Danskernes kulturvaner Fremtidens folkebiblioteker I det følgende vil jeg gå ind på Kulturvaneundersøgelsen fra 2012, som har undersøgt danskernes kulturvaner og kulturforbrug frem til Jeg vil kun tage hensyn til biblioteker og de materialer, der hovedsagligt udlånes på biblioteker. Kulturvaneundersøgelsen danner grundlag for mine analyser af megatrends i afsnittet Den åbne scenarieproces side 31. Kulturvaneundersøgelsen blev bestilt af Kulturministeriet, og undersøgelsen blev gennemført i samarbejde af konsulentfirmaerne Epinion og Pluss Leadership (Kulturministeriet, 2012, S. 11). 4.1 Biblioteker Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser, at antallet af folk som besøger biblioteket er faldet siden Undersøgelsen viser, at folk hovedsagligt kommer på biblioteket for at låne bøger, blade og musik. Derudover viser undersøgelsen fra 2012, at flere og flere folk deltager i arrangementer på biblioteker sammenlignet med Yderligere viser undersøgelsen, at mange brugere er gået over til at bruge bibliotekers hjemmesider. Hovedsagligt for at bestille bøger, forny deres lån samt for praktiske oplysninger (Kulturministeriet, 2012, s. 79) Det fysiske bibliotek Som allerede nævnt, viser kulturvaneundersøgelsen fra 2012 at antallet af folk, som besøger det fysiske biblioteket er faldet siden Undersøgelsen viser, at det hovedsagligt er de ældre (60 og ældre), som besøger det fysiske bibliotek. 89 % af befolkningen kommer på det fysiske bibliotek, for at låne bøger og blade, 23 % for at låne musik og 19 % for at få vejledning fra en bibliotekar (Kulturministeriet, 2012, s. 80ff) Bibliotekers tilbud på internettet Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser, at der i forhold til 2004 er sket en stigning i brugen af bibliotekers nettilbud. I 2004 var det 20 %, der mindst en gang om måneden benyttede sig ad bibliotekers nettilbud, hvorimod det i 2012 var 25 %. Desuden viser undersøgelsen, at brugerne hovedsagligt anvender bibliotekernes hjemmesider til søgning og bestilling af bøger (83 %). Derudover benytter de bibliotekernes hjemmesider til oplysning og fornyelse af udlån (67 %). Det er en stigning i forhold til I 2004 var det kun 67 % af lånerne, som anvendte hjemmesiden til søgning og bestilling, og kun 39 % som fornyede deres udlån via bibliotekernes hjemmesider. Endvidere viser undersøgelsen, at lånerne i stigende grad anvender bibliotekers hjemmesider som informationskilde. I 2004 var det 33 % og i 2012 er 17

18 det 46 %, som anvender hjemmesiden som informationskilde. Til sidst viser undersøgelsen, at 17 % af brugerne anvender bibliotekers hjemmeside, for at låne eller downloade e-bøger (Kulturministeriet, 2012, s. 86f). 4.2 Bibliotekers materialer Bøger Overordnet viser kulturvaneundersøgelsen fra 2012, at danskerne hovedsagligt læser deres bøger i trykt form. E-bøger og lydbøger benyttes hovedsagligt af de unge (Kulturministeriet, 2012, s. 91). 80 % af den danske befolkning læser deres bøger i trykt form. Kun 10 % læser deres bøger via en e-bogslæser. Som sagt, er det hovedsagligt den unge del af befolkningen, som læser deres bøger via en e-bogslæser. Inden for aldersgruppen år læser 16 % deres bøger via e-bøger. Og inden for aldersgruppen år læser 16 % deres bøger via en e- bogslæser. Sammenlignet med 4 % inden for aldersgruppen år og 3 % ved aldersgruppen 70 og ældre (Kulturministeriet, 2012, s. 95). Kulturvaneundersøgelsen viser, at bøger i stigende grad hentes fra internettet som download. Mange forskere har derfor påstået, at den trykte bog muligvis vil ophøre at eksistere. Men dette er ikke tilfældet endnu. Den trykte bog er stadig det foretrukne medie. Selvom e-bøger ikke er det foretrukne medie i forhold til den trykte bog, så viser udviklingen dog, at e-bøger vil få større og større betydning i fremtiden (Kulturministeriet, 2012, s. 292) Musik Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser, at danskernes musikforbrug er steget siden Denne stigning hænger hovedsagligt sammen med udviklingen af nye medier. Nye medier har ført til, at man kan afspille sin musik via mange forskellige medier, som smartphones eller tablets. Undersøgelsen fra 2012 viser, at størstedelen af den danske befolkning fortsat hører deres musik via Cd-afspillere eller via radio. Især de unge hører deres musik via nye medier som mobiltelefoner eller tablets. Derudover hører de unge deres musik via internettet (Kulturministeriet, 2012, s. 29). Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser, at 75 % af den danske befolkning hører deres musik via radio eller TV, 60 % hører deres musik via Cd-afspillere eller pladespillere, og 39 % hører deres musik via moderne apparater som mobiltelefoner, computere eller tablets. Og en fjerdedel hører deres musik via internettet (f.eks. via YouTube) (Kulturministeriet, 2012, s. 31). 18

19 Den største forskel i danskernes musikforbrug er, at de unge i alderen mellem 15 og 29 år hovedsagligt hører deres musik via mobiltelefoner og smartphones, digitale medieafspillere, computere, tablets (94 %) eller via internettet (80 %). Hvorimod den ældre del af befolkning hovedsagligt hører deres musik via traditionelle apparater som Cd-afspiller (Kulturministeriet, 2012, s. 32) Film Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser, at 66 % af den danske befolkning ser deres film på DVD eller Blu-Ray og 20 % ser deres film via internettet ved at downloade filmen eller via streaming. Også på filmområdet er der stor forskel mellem de unges og ældres forbrug af film. Især de unge ser deres film via internettet. F.eks. ser 56 % af de unge (20-29-årige) deres film via internettet, hvorimod kun 3-5 % i aldersgruppen 60 og ældre ser deres film via internettet (Kulturministeriet, 2012, s. 55) Aviser og blade Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser, at størstedelen af den danske befolkning læser deres nyheder via netsider. Det er en stigning i forhold til 2004 (Kulturministeriet, 2012, s. 167). 4.3 Internettet Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser, at en stor del af den danske befolkning anvender internettet hver dag til videns- og informationssøgning, til surfing, til nyhedslæsning, til brug af sociale medier og underholdning. Især de unge anvender internettet til film, tv, musik, radio, billeder og egenproduktion (Kulturministeriet, 2012, s. 183). Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser derudover, at brugen af internettet er steget markant inden for perioden I 2004 benyttede 43 % af befolkningen internettet, mens det i 2012 var 74 %. Det viser, at internettet har fået en vigtig plads i vores samfund (Kulturministeriet, 2012, s. 184). Undersøgelsen viser derudover, at det hovedsagligt er de unge, som benytter internettet. 96 % af aldersgruppen år bruger internettet dagligt. Sammenlignet med 67 % blandt de årige og 48 % blandt de 70-årige og derovre (Kulturministeriet, 2012, s. 185). Internettet anvendes til mange forskellige ting. Bl.a. anvendes internettet til kultur-, medie- og underholdningsaktiviteter. 85 % bruger internettet til at søge efter informationer og 52 % benytter internettet til sociale medier. Download og forbrug af bl.a. musik, film, radio og TV over internettet er steget siden Forbrug af nyheder og artikler er ligeledes steget 19

20 siden Denne udvikling skyldes også, at der tilbydes flere aktiviteter og muligheder via internettet sammenlignet med Sociale medier, blogs, communities, streaming er noget af det nye ved internettet (Kulturministeriet, 2012, s. 186). Sammenfattende kan man sige, at den teknologiske udvikling har ført til, at flere og flere folk benytter sig ad internettet. I 2004 brugte 43 % internettet dagligt. I 2012 lå dette tal ved 74 %. Denne stigning skyldes bl.a., at det er blevet lettere at få adgang til internettet f.eks. via nye medier som smartphones og tablets (Kulturministeriet, 2012, s. 301). 4.4 Digitale medier Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser, at medieforbruget og brugen af digitale medier er steget fra Den teknologiske udvikling har stor indflydelse på vores medier og udviklingen af disse. Ligeledes har digitaliseringen stor indflydelse på medierne og deres udvikling. Fordelen ved digitale medier er, at de til en hver tid og fra et hvilket som helst sted kan tilgås via internettet (Kulturministeriet, 2012, s. 287f). Et eksempel herpå er f.eks. film. Har man lyst til at se en film, så kan man købe og downloade den via internettet eller streame filmen. 4.5 Delkonklusion Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser, at antallet af folk som besøger biblioteket er faldet i forhold til Det er hovedsagligt de ældre, som besøger det fysiske bibliotek. Derudover viser undersøgelsen, at der er sket en stigning i brugen af bibliotekernes nettilbud sammenlignet med Kulturvaneundersøgelsen viser yderligere, at danskerne hovedsagligt læser deres bøger i trykt form. E-bøger og lydbøger benyttes hovedsagligt af de unge. Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser derudover, at danskernes musikforbrug er steget siden Denne stigning hænger hovedsagligt sammen med digitaliseringen og de nye medier. De nye medier har ført til, at man kan afspille sin musik via mange forskellige medier. Især de unge hører deres musik via nye medier som mobiltelefoner eller tablets. Derudover hører de deres musik via internettet. Hvorimod den ældre del af befolkning hovedsagligt hører deres musik via traditionelle apparater som Cd-afspiller. Også på filmområdet er der stor forskel mellem de unges og ældres forbrug af film. Især de unge ser deres film via internettet. Kulturvaneundersøgelsen viser yderligere, at medieforbruget og brugen af digitale medier er steget fra Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser derudover, at brugen af internettet er steget markant inden for perioden Det viser, 20

21 at internettet har fået en vigtig plads i vores samfund. Denne stigning skyldes bl.a., at det er blevet lettere at få adgang til internettet f.eks. via smartphones og tablets. Sammenfattende viser kulturvaneundersøgelsen fra 2012, at borgernes kulturvaner har ændret sig meget indenfor de sidste år. Årsagen til denne udvikling er den teknologiske udvikling og digitaliseringen. Den teknologiske udvikling har ført til, at nye medier er dukket op. I dagens samfund eksisterer nye og gamle medier ved siden af hinanden. Hovedsagligt den unge del af befolkningen benytter sig ad den nye teknologi. Sammenfattende kan man sige, at kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser, at digitaliseringen vil have stor indflydelse på folkebiblioteker i fremtiden. Eftersom at det hovedsagligt er de unge, som benytter sig af de nye medier, og det er dem, som kommer på bibliotekerne i fremtiden, er det vigtigt, at bibliotekerne forholder sig til nye medier og digitaliseringen. Men det er også vigtigt, at folkebiblioteker bibeholder deres gamle medier, eftersom at den ældre del af befolkningen benytter sig ad de gamle medier. 21

22 5. Fremtidsforskning Fremtidens folkebiblioteker Eftersom at min opgaves analysedel baserer på fremtidsforskning, vil jeg i første omgang gå ind på, hvad der kendetegner fremtidsforskning. 5.1 Indledning I første omgang vil jeg diskutere, hvorfor det er vigtigt, at man beskæftiger sig med fremtidsforskning, og hvorfor mennesker er så optaget af fremtiden. Hvorfor er mennesker interesseret og optaget af fremtiden? Det sandsynligste svar er nok, at vi alle brænder for at lære fremtiden at kende. Hvorfor? Fordi fremtiden én skøn dag bliver til vores nutid og hverdag. En fremtid som vi ikke kan løbe fra. En nutid og hverdag vi skal leve i. En anden grund til at mennesker er interesseret i fremtiden er, at ingen med sikkerhed kan sige, hvordan fremtiden vil folde sig. Fremtiden er usikker, og der vil altid komme overraskelser (Jensen & Aaltonen, 2012, s. 7). Jensen og Aaltonen gør i deres bog Porten til fremtiden. Visioner og kreativitet når horisonten er år (2012) opmærksom på følgende: En mulig fremtid kan skitseres i en skitse. Men det kan kun være en skitse over fremtiden, det må ikke være en plan over fremtiden, fordi der altid vil komme overraskelser. Visioner af fremtiden er en kilde til inspiration, hvor det handler om at inspirere. Betingelserne for at visionerne kan blive til realitet er, at visionerne er så realistiske som muligt, således at de giver realistiske bud af samfundet i fremtiden (Jensen & Aaltonen, 2012, s. 8ff). Jensen og Aaltonen gør yderlige opmærksom på, at visioner af fremtiden giver et nyt perspektiv, og de giver mulighed for fornyelse. Derudover muliggør fremtiden, at vi kan gøre ting på en bedre og anden måde sammenlignet med fortiden. Det er vigtigt at fremhæve, at fremtiden primært afhænger af vores vilje til forandring (Jensen & Aaltonen, 2012, s. 11ff). Derudover gør Jensen og Aaltonen opmærksom på, at det er vigtigt, at virksomheder satser på fremtiden, og at de orienterer sig på fremtiden og dens udvikling. Derudover er virksomheder nødt til at tænke globalt, i og med at fremtiden er en global proces. Enhver virksomhed er påvirket af det, der sker i andre lande. Og derfor er enhver virksomhed nødt til at tilpasse sig alle andre, for at kunne konkurrere med hinanden (Jensen & Aaltonen, 2012, s. 7). 22

23 5.2 Fremtidsforskning I følgende afsnit vil jeg arbejde med Anne-Marie Dahls bog Genveje til fremtiden. Fremtidsforskning som værktøj i virksomheden (2006). I bogen beskæftiger Anne-Marie Dahl sig med fremtidsforskning. Fremtidsforskning er en metode, som beskæftiger sig med fremtidens udfordringer, muligheder og trusler. Gennem fremtidsforskning kan man få en bedre forståelse for fremtidens udfordringer samt for nutiden (Dahl, 2006, s. 11f). Vores samfund udvikler sig i en fart. Det gør det næsten umuligt at forudsige fremtiden. Ved hjælp af fremtidsforskning kan man rejse ud i fremtiden. Derved kan man blive klogere på, hvad man kan gøre bedre i nutiden. Virksomheder og organisationer arbejder gerne med fremtidsforskning. For at holde med tidens puls, er det vigtigt for virksomheder og organisationer, at de sætter fremtiden på dagsordenen. For dem er det vigtigt at undersøge, hvor samfundet bevæger sig hen. Gennem fremtidsforskning kan de træffe kvalificerede beslutninger i nutiden, der er til gavn for fremtiden. Fremtidsforskning er en hjælp til virksomheder eller organisationer, gennem hvilke virksomheder og organisationer kan blive bedre til at leve op til deres mål. Derved kan de blive bedre til at servicere deres kunder for derved at tjene penge. De krav der stilles til virksomheder og mennesker i dag kan virke uoverskuelige, og kravene vil ikke blive mindre i femtiden (Dahl, 2006, s. 11ff). Formålet ved fremtidsforskning er dog ikke at forudse én bestemt fremtid, men at skabe mulige fremtidsrum, inden for hvilke fremtiden sandsynligvis kommer til at ligge. Det er vigtigt at understrege, at fremtiden ikke er givet på forhånd, og at vi til en vis udstrækning former og vælger vores egen fremtid. Der er ingen, som kan give os svar på, hvordan fremtiden vil udfolde sig (Dahl, 2006, s. 15). Endelig vil jeg gøre opmærksom på, at fremtidsforskning arbejder med mulige fremtider og ikke med på forhånd fastlagte fremtider. Det er svært at forudsige fremtiden. Forudsigelser som i dag synes for at være fornuftige kan i morgen være håbløst forældede, og forudsigelser som mødes med mistro i dag kan vise sig at være den rigtige forudsigelse for fremtiden (Dahl, 2006, s. 13). Det er naturligt, at vi er skeptisk over for fremtiden og forudsigelser. Mange har lidt tiltro til fremtidsforskning. De anser det for vanskeligt at forske i noget og spå om noget, der endnu ikke er der. Ethvert forsøg på at holde fast i nutiden, og i det vi plejer, er nærmest dømt til at mislykkes. Derfor er det vigtigt, at vi er fleksible, og at vi er parat til at omstille os (Dahl, 2006, s. 10ff). 23

24 Fremtidsforskning arbejder med en række forskellige fremtidsværktøjer. Fremtidsværktøjer er traditionelle statistiske metoder som kvalitative metoder og kvantitative metoder, megatrends, scenarier og wildcards (Dahl, 2006, s. 22f). Disse fremtidsværktøjer kan opstilles i forhold til, hvor sikre de er, når de skal forudsige fremtiden (se figur 1) (Dahl, 2006, s. 26). Figur 1: Statistik, Megatrends, Scenarier, Modtendenser, Wildcards (Figur 1: Statistik, Megatrends, Scenarier, Modtendenser, Wildcards (Dahl, 2006, S. 26)) Figur 1 viser fremtidsværktøjerne statistik, megatrends, scenarier, modtendenser og wildcards. Pilene angiver, hvor sikkert fremtidsværktøjerne forudsiger fremtiden. Statistikker giver temmelig realistiske og sikre bud af fremtiden, hvorimod wildcards er mere urealistisk og usikre. Megatrends, scenarier og modtendenser ligger i midten. 5.3 Fremtidsværktøjer For at få et overblik over fremtidsforskning som metode, vil jeg i det følgende gå ind på fremtidsforskningens forskellige fremtidsværktøjer Traditionelle fremtidsmetoder Traditionelle fremtidsmetoder arbejder med kvantitative og kvalitative metoder. Kvantitative og kvalitative metoder arbejder med tal og statistik (Dahl, 2006, s. 23). Statistiske metoder er sikre og troværdige værktøjer, når man beskæftiger sig med fremtidsforskning, idet de giver et godt billede af fremtidens udfordringer og muligheder, eftersom at deres analyser baserer på tal. Derfor er statistiske metoder uundværlige, når man beskæftiger sig med fremtidsforskning (Dahl, 2006, s. 27). Statistiske metoder giver et godt billede over udviklingen indtil nu. Derfor kan de udmærket bruges som prognoser for fremtidens udvikling. Traditionelle fremtidsværktøjer deler sig i to hovedgrupper. De kvantitative og de kvalitative metoder (Dahl, 2006, s. 28). 24

25 Kvantitative analyser Fremtidens folkebiblioteker Kvantitative analyser arbejder med reelle tal. Disse indsamles gennem undersøgelser. Dataene analyseres og bearbejdes. Derved fortæller dataene noget om udviklingen i samfundet. Derfor kan man sige, at kvantitative analyser skildrer udviklingstendenser. De vigtigste værktøjer der anvendes for fremtidsforskning inden for den kvantitative metode er statistikker, fremvisninger og prognoser (Dahl, 2006, s. 28f). Statistikker fortæller noget om det virkelige liv, idet de skildrer, hvordan tingene foregår (Dahl, 2006, s. 29). Fremskrivninger tager udgangspunkt i en bestemt udvikling. F.eks. antager fremskrivninger, at hvis en bestemt udvikling har været typisk over en bestemt tidsperiode, så vil denne udvikling også fortsætte i fremtiden (Dahl, 2006, s. 31). Et eksempel herpå er f.eks. følgende eksempel: Inden for de sidste år har der været konstant besøgstal i en svømmehal. Derfor antager fremskrivninger, at det også vil være sådan i fremtiden. Prognoser giver bud på fremtiden gennem indsamlede data (Dahl, 2006, s. 32). Kvalitative analyser Med hensyn til fremtidsforskning undersøger den kvalitative metode data med hensyn til nye overvejelser, tanker og perspektiver om fremtiden. De mest anvendte kvalitative metoder for fremtidsforskning er fokusgrupper og interview. I forhold til kvantitative analyser går kvalitative analyser mere i dybden med sine data (Dahl, 2006, s. 34). Eftersom at kvalitative og kvantitative metoder arbejder med nutidens tal, giver metoderne gode vink om fremtiden. Derfor kan man konkludere, at kvalitative og kvantitative metoder er sikre og troværdige, når man beskæftiger sig med fremtidsforskning (Dahl, 2006, s. 38). For at undersøge hvilken betydning digitaliseringen og nye medier vil have på folkebiblioteker i fremtiden, og hvordan digitaliseringen og nye medier vil påvirke folkebiblioteker i fremtiden, arbejder jeg med kvantitative data fra Kulturvaneundersøgelsen fra Jeg vil gå ind på det i afsnit Den åbne scenarieproces side Megatrends og modtendenser Megatrends kan betegnes på følgende måde: Betegnelsen megatrends dækker over store stærke udviklingstendenser, som ser ud til at fortsætte og påvirke udviklingen betydeligt (Citeret efter Dahl, 2006, s. 24). 25

26 I henhold til citatet skildrer megatrends udviklingstendenser, som vil have stor indflydelse på et samfunds udvikling. Derfor kan man også kalde dem for udviklingstendenser. Et eksempel på en megatrend er internettets opståen. Internettets opståen medførte store forandringer med hensyn til adgang til informationer og viden. Når man beskæftiger sig med fremtidsforskning, anses megatrends for et af de vigtigste redskaber, forskere arbejder med for at forudsige fremtiden. Formålet ved megatrends er at forudsige samfundets udvikling. Det opnår megatrends ved at undersøge, hvordan samfundet kan komme til at se ud om f.eks. ti år. Dvs. megatrends anvendes for at give et sandsynligt og realistisk billede af fremtiden (Dahl, 2006, s. 51). s. 24). Kvalitative og kvantitative analyser danner fundamentet for megatrends (Dahl, 2006, For virksomheder og organisationer er det vigtigt, at de følger samfundets udvikling i og med, at samfundets udvikling har indflydelse på mennesker, virksomheder, arbejdspladser mm.. Derfor anvender virksomheder og organisationer megatrends for at undersøge, hvad forbrugerne brænder for i fremtiden, hvilke krav der stilles til deres ansatte i femtiden, og hvilke udfordringer der stilles til markedet og samfundet i det hele taget (Dahl, 2006, s. 51). Hver megatrend har sin modtendens. En modtendens er det modsatte til en megatrend (Dahl, 2006, s. 52f). Et eksempel på en megatrend og en modtendens er følgende eksempel: En mulig megatrend kunne f.eks. være at strømmen i fremtiden kun må produceres ved atomkraftværker. Modtendensen derimod siger stop til denne udvikling. Det er vigtigt, at man også arbejder med modtendenser. Grunden hertil er følgende: Hvis man udelukkende arbejder med en megatrend, kan det ske, at man fortaber sig i den pågældende megatrend. Hensigten med modtendenser og megatrends er at man finder midten for fremtidens udvikling (Dahl, 2006, s. 52f). For at undersøge opgavens problemstilling arbejder jeg med megatrends og modtendenser. Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 danner grundlag for mine analyser af megatrends og modtendenser. Jeg vil gå ind på det i afsnit Den åbne scenarieproces side Scenarier Scenarier er følgende: Scenarier er en række fremtidsbilleder, som opstilles på baggrund af megatrends og mulige modtendenser i erkendelse af, at det er for snævert at arbejde med ét billede af fremtiden (Citeret efter Dahl, 2006, s. 25). 26