Hvad kan de forskellige aftagere betale for halmen? Seminar med fokus på halm

Transkript

1 Hvad kan de forskellige aftagere betale for halmen? Seminar med fokus på halm 27. september Teknologisk Institut/AgroTech Kurt Hjort-Gregersen

2 About AgroTech/TI

3 Facts on AgroTech Division Offices in Agro Food Park, Aarhus and Taastrup 90 employees Former Technological Service Institute (RTO) established in 2007 Focus on plants, food and environmental technology Now a division in Danish Technological Institute (RTO)

4 Lynkursus i Grundlæggende pristeori

5 Meq Mængde Udbud og efterspørgsel Mængden er en funktion af prisen Udbud Efterspørgsel P1 Peq P2 Pris

6 Dette gælder så i teorien i et frit, ureguleret og gennemsigtigt marked Men sådan er det bare aldrig helt i praksis For selvom alle til højre for SF hylder de frie markedskræfter er det første virksomheder gør at foretage alle mulige krumspring for at sætte konkurrencen ud af kraft.

7 Vi kender det fra energisektoren og telesektoren, hvor der i fordums tid var monopolvirksomheder. Da konkurrencen blev sat fri skyndte selskaberne sig at fusionere for at undgå indbyrdes konkurrence man kan næsten sige at de stræbte efter at opnå en ny monopolstatus.

8 Det er interessant for en virksomhed (eller en gruppe producenter) de fakto at opnå en monopollignende status fordi man derved bliver prisfastsætter: Udbyder én virksomhed en vare til mange købere uden konkurernce er det et monopol Efterspørger én virksomhed en vare fra mange sælgere er det en monopson I begge tilfælde dikterer den éne virksomhed prisen, og de mange er pristagere. I landbruget er der typisk mange udbydere, og landmænd som sådan pristagere, hvilket er en af grundene til at man afsætter via store andelsvirksomheder

9 Markedssituationer Sælgersiden Monopol Duopol Oligopol Fuldkommen konkurrence Købersiden Monopson Duopson Oligopson Fulkommen konkurrence Alle disse poler repræsenterer forskellig grad af mulighed for diktere priserne enten på sælger eller købersiden.

10 Det både sælgere og købere kan gøre for at rette op på en utilfredsstillende markedssituation er at rotte sig sammen (uden naturligvis at etablere ulovlige priskarteller) Relevante eksempler på dette er: Dansk Fjernvarme Danske elværkers forening/dansk Energi Og Danske halmleverandører, såmænd

11 Prisfastsættelsen er derfor en funktion af markedssituationen kombineret med udbud og efterspørgsel Vil man som sælger hæve prisen må man reducere udbuddet og finde alternative markeder for sit produkt Vil man som køber sænke prisen må man reducere efterspørgslen og finde alternativer til den vare der efterspørges

12 En ting er hvad markedet tilsiger at aftagerne vil give for halmen, noget andet er, hvad de rent faktisk kan give for den. Og det kommer jeg til nu

13 Så nu bliver det en øvelse i baglænsregning. Der må tages udgangspunkt i værdien af halmaftagerens slutprodukt - hans produktionsomkostninger = hvad der er tilbage til køb af halmen + en rimelig avance.

14 Jeg har kigget på følgende: -Halm til varmeproduktion -Halm til ethanolproduktion -Tør halm til biogasproduktion -Våd eller ensileret halm til biogasproduktion

15 Halm til varmeproduktion Allerede her møder vi det problem, at værkernes varmeproduktion ikke skal sælges på et frit marked. Værkerne er nemlig undergivet varmeforsyningsloven, og skal derfor levere varmen til omkostningsbestemt pris. Hvis varmeprisen bliver for høj vil varmekunderne kunne indbringe sagen for energitilsynet, som sandsynligvis vil mene at den til enhver tid gældende markedspris er det maksimale værket må betale. Så derfor kan værkerne ikke på sigt betale mere end markedsprisen

16 Beregnet halmpris for halmvarmeværker Køb af halm, kr/mwh produceret Halmforbrug til produktion af 1 MWH (4,15 kwh pr. kg, 95% VG) Ton Beregnet halmpris kr/ton Produktionspris excl halm, kr/mwh Beregnet produktionspris inkl. 25 % nettab kr/mwh Salgspris kr/mwh 153 0, , ,

17 Halm til ethanolproduktion Vi har endnu ikke et etableret marked for 2G ethanol i Danmark. Men det er klart, at hvis der kommer et produktionsanlæg i Vestjylland, der skal bruge ton halm på årsbasis, vil det ændre efterspørgslen efter halm markant. Det vil rykke efterspørgselskurven.

18 Meq1 Meq2 Mængde Udbud og efterspørgsel Mængden er en funktion af prisen Udbud E2 Efterspørgsel E1 P1 Peq1 Peq2 P2 Pris

19 Markedet for 2G ethanol tænkes etableret ved et iblandingskrav Der er regnet på krav på mellem 0,68 2,5 % Prisen for en l benzin ækv. ethanol er beregnet til 10 kr. Merprisen for bilisterne er ligeledes beregnet til 0,04 0,14 øre/l Fidusen ved et iblandingskrav er, at hele merprisen væltes over på transportsektoren. Ingen yderligere belastning af statskassen (med mindre der fritages for afgift) Intet prisloft der kan begrænse halmprisen (intet hvile-i-sig-selv princip)

20 Halm til biogas: Mange anlæg har fået øje for potentialet i dybstrøelse. Fordelen er at det indtil videre er gratis. Ulempen er at det er svært at håndtere og der er fremmedlegemer i. Men dybstrøelse er en alvorlig konkurrent til halm i de områder, hvor der er nok af den

21 Men det behøver ikke betyde at der ikke er et marked for halm til biogasproduktion. I områder med lav husdyrintensitet, men måske rigeligt med halm og fødevareaffald, kunne denne kombination være en løsning. Det kan endog åbne muligheden for biogasanlæg på godser og planteavlsbrug, og dermed bidrage til næringsstofforsyningen. Man skal bare finde den rigtige forretningsmodel.

22 Beregnet netto råvarepris for biogasanlægget ved køb af forskellige typer halm Halmtype Methanudbytte Nm3 CH4 pr kg Organisk tørstof Købspris Forbehandling Netto købspris Kr pr Nm3 CH4 Maksimalpris Kr pr Nm3 CH4 Våd ukurant halm til knusning 0, ,64*) 2,50 Tør halm til brikettering/ekstrudering 0, ,14 2,50 Tør halm til knusning 0, ,90 2,50 Samensileret halm til knusning 0, ,47 2,50 *) Anlægget betaler transporten Kilde: Kortlægning af hensigtsmæssig lokalisering af nye biogasanlæg i Danmark. AgroTech og SEGES, egne beregninger

23 Baglænsregning, hvad kan biogasanlæggene betale for de forskellige halmtyper? Halmtype Methanudbytte Nm3 CH4 pr kg Organisk tørstof Købspris Forbehandling Netto købspris Kr pr Nm3 CH4 Våd ukurant halm til knusning 0, ,52 Tør halm til brikettering/ekstrudering 0, ,53 Tør halm til knusning 0, ,52 Samensileret halm til knusning 0, ,47 Kilde: Kortlægning af hensigtsmæssig lokalisering af nye biogasanlæg i Danmark. AgroTech og SEGES, egne beregninger

24 Gode grunde til at bruge halm til biogasproduktion -Den mest klimavenlige energianvendelse af halm -Halm er en råvare der er rigelig af mange steder sikker forsyning -Kraftigt neddelt eller ensileret halm kan håndteres i betydelige mængder -Har man et anlæg, der er designet til det: Kan tørstofindholdet i anlægget og dermed produktionen maksimeres Derved kan enhedsomkostningerne reduceres (kapacitetsudnyttelse), og man måske derfor kan leve med at råvareprisen er i en høje ende Kan halmanvendelsen bane vejen for biogas på sogylle -Hvis man har eget biogasanlæg og derfor ikke behøver kompensation for bortførte næringsstoffer ser regnestykket noget anderledes ud.

25 Tak for opmærksomheden