Forældre som ressoruce oplæg ved FUGs 40 års jubilæum Lektor ved videreuddannelsen Ulla Kofoed mail:
|
|
- Sten Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forældre som ressoruce oplæg ved FUGs 40 års jubilæum 2016 Lektor ved videreuddannelsen Ulla Kofoed mail:
2 Forældresamarbejdet - som en kulturel selvfølgelighed Birthe Ravn Forældremøder er værdiløse! Vi får hverken noget at vide om hvad der foregår i skolen- eller hvorfor eller hvordan. Hvis bare der var nogen der havde fortalt mig hvad jeg skulle gøre, men det var der ikke. Hvorfor skal vi først inddrages når konflikterne blandt børnene er kørt helt op?
3 Hvad siger forskningen? Elevens læring og succes i skolen forbedres betydeligt, når forældre viser interesse og deltager aktivt i deres barns udvikling og læring Undersøgelse i England af Professor Charles Desforges, Exeter University. Forældrene vil gerne hjælpe til, men ved ikke hvordan! (Bouakaz 2007, 2008).
4 Målet for oplægget: At give et bud på en didaktik hvor mål, indhold og organisering giver skolen og lærerne mulighed for at inddrage alle forældre som en ressource i det eleverne er i gang med at lære i fagene
5 De professionelles opfattelse af forældrene er afgørende for, hvordan samarbejdet mellem hjem og institution bliver og for de processer der foregår mellem barn og pædagog (Thomas Nordahl Hjem og skole)
6 Læring gennem samtale Når man taler sammen, kan man finde en løsning eller finde på noget nyt som ingen kunne havde fundet frem til alene. (Dewey, Vygotsky, Bruner, Bakhtin) Der er en klar sammenhæng mellem samtale og tankens udvikling. Den eksterne dialog mellem barnet og dets omgivelser internaliseres gradvist, således at de samtaler et barn har med voksne, bliver til ressourcer for dets indre tale, altså dets tanker Vygotsky
7 Sprog og kommunikation Forskellige måder at bruge sproget mundtligt og skriftligt på i faglig sammenhæng. Tekst 1 Den her nej det går ikke den bevæger sig ikke Prøv den Ja den gør lidt den vil ikke Virker ikke det er ikke metal De her er de bedste.. Det går rigtig hurtigt Tekst 2 Vi prøvede med et søm en blyantspidser nogle jernspåner og et stykke plastic magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 Vores eksperiment bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får den til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s
8 Sprog og kommunikation Elevernes læring Mål med forældresamarbejdet At udvide den radius hvori eleverne bruger fagsproget At eleverne får mulighed for at bruge fagsproget og kommunikere i mange forskellige sammenhænge At eleverne taler med deres forældre om det de lærer i skolen, så de får mulighed for at reflektere det de har lært, og få nye og andre perspektiver på Ulla Kofoed (2010) Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk forlag
9 Sprog og kommunikation fra hverdagssprog til skolesprog Fagene i skolen består af og formidles i sprog Elevernes tilegnelse af sproglig og faglig viden kræver at - at der sættes fokus på sprog - at de undervises i sprog - at de får mulighed for at bruge sprog Hverdagssprog Skolesprog Sprog er ikke udelukkende det norske sprog. Sprog er de sprog elever og forældre taler og benytter sig af.. modersmålet!
10 Sprog og kommunikation Vores sprog er knyttet til domæner Styrbord, bagbord, læns, dæk, rebe sejl At blive opmærksom på nye og andre perspektiver Følelser, tanker og erfaringer Karburatord rivrem katalysator Langt ud i skoven Bort, ret, vrang, masker, udtagning At lave lektier
11 Tegn på sprog Forældresamarbejde i praksis Handling
12 Forældresamarbejde i praksis Skole-hjemsamarbejde er ikke en øde ø, der er uafhængig af det der foregår i undervisningen. Strategi Læreren må derfor planlægge, hvordan og på hvilken måde forældrene inddrages i elevernes læringsproces og på hvilken måde de kan være til støtte for deres børn Når forældrene er til stede Når forældrene ikke er til stede
13 En metode til at inddrage forældrene i elevernes læringsproces Inddragelse af forældrene i forhold til 2 vinkler
14 Forældre som ressource Et skoleudviklingsprojekt i perioden på to skoler med det formål at afprøve og videreudvikle en didaktik for skolehjemsamarbejde hvor en aktiv inddragelse af alle forældre bidrager til elevernes faglige læring. Niels -Christian Andersen & Solveig Gaarsmand, Skole og Forældre Ulla Kofoed & Maria Neumann Larsen, UCCUndervisningens indhold Susanne Hvilshøj & Jens Peter Christensen & Birgit Orluf, UCL
15 Fødekæde (natur og teknik) 1. klasse Undervisningens indhold Havets dyr (Natur og teknik og dansk) Mål for faget Sproglige Mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op Få en forståelse af begrebet fødekæde viden om hvad dyrene lever af indblik i dyrenes livebetingelser Forstå og gøre brug af begreberne: kæde, føde og fagordet fødekæde måske også: betingelser og livsbetingelser at eleverne er i stand til at fortælle om hvad de har talt om hjemme Tal med dine forældre om hvilke dyr fra havet I spiser og om hvad de dyr mon har spist Gennem samtale får eleverne mulighed for at bruge hjemmesproget til at reflektere over det de har lavet i skolen. Fastholdelse efterbehandling Eleverne tegner de fisk de spiser hjemme. - undersøger hvilke fisk der bliver spist flest af I gruppen - undersøger hvilke fisk der spises flest af i klassen. Undersøgelsen sendes hjem til forældrene Elevernes stof fra samtalen i hjemmet kvalificeres og bearbejdes i den faglige undervisning
16 Brev til forældrene 1AB marts-april 2012 Tal med dine forældre om svar til disse 3 spørgsmål og kom med svarene på onsdag den 14. marts 1) Hvad fra havet spiser I i din familie? 2) Hvad tror du, de dyr selv har spist? 3) Hvad hedder fisk på et andet sprog?:
17 Undervisning indhold Decimaltal (matematik) 3. klasse Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Evaluering Matematik/ decimaltal Fælles Mål Kende eksempler på brug af decimaltal og enkle brøker fra hverdagssituationer Mål for undervisningen At kunne placere decimaltal i forhold til hinanden på en tallinje 10, ,00 - Kende og gøre brug af fagordene: decimaltal og hele tal - Kan give eksempler på hvorfor og hvornår der bruges decimaltal 2 10 Opgave Undersøg sammenmed din familie: Længden på 5 forskellige ting derhjemme. - Skriv decimaltallene i rækkefølge - Tal med din familie om hvornår I bruger decimaltal Mundtligt Kan give eksempler på hvorfor og hvornår der bruges decimaltal Skriftligt Kan placere decimaltallene i forhold til hinanden på en tallinje Kan placere decimaltallene under hinanden ved udregning
18 Undervisningen s indhold Personkarakteristik (dansk) 2. kl. Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Fastholdelse og efterbehandling Evaluering Tema om Pippi og Emil Sikkerhed i personkarakteri stik (indre/ydre) - For at kende karaktererne i Astrid Lindgrens univers. - For selv at kunne arbejde med begrebet i boganmeldelser fremover. Lære begrebet personkarakte ristik - Eleverne skal forklare forældrene hvad begrebet personkarakteristik betyder. - Sammen med deres mor eller far skal eleverne lave en indre og en ydre personkarakteristik af et familiemedlem. - Oversætte begrebet til at valgfrit sprog. - Eleverne fortæller om deres arbejde med personkarakteristik for hinanden og reflekterer over hvilken karakteristik der var den sværeste og hvorfor -Hvordan bruger eleverne begrebet ved næste boganmeldelse?
19 Blågård Skole 7. november 2012 Kære 2.a Som I ved, arbejder vi i forbindelse med vores emne Pippi Langstrømpe med begrebet personkarakteristik. Til på onsdag skal I derfor hjemme have lavet disse to sider sammen med jeres forældre. 1. Først skal du forklare dine forældre, hvad personkarakteristik betyder. Du skal fortælle om både indre og ydre personkarakteristik. 2. Beskriv sammen med din mor eller far en person fra din familie. Du skal tegne personen og lave både indre og ydre personkarakteristik. Du skal skrive og tegne på papiret på næste side. 3. Skriv i boksen nedenunder, hvad personkarakteristik hedder på et andet sprog? På _ hedder det Afleveres på onsdag d. 14. november. Ulla Kofoed og Maria Neumann Larsen Professionshøjskolen UCC
20 Personkarakteristik Indre Ydre
21
22 Hvad hedder personkarakteristik på et andet sprog?
23 Fysik 9. klasse Indhold Faglige mål Sproglige mål Handling/ organisering Arbejde med Lære om Kunne anvende El-generator, elektricitet: fagordene: bevægelsesenergi og El-generator elektromagneter i bevægelsesenergi og fysik elektromagnet El-generator Hvad en el-generator er, hvilke dele den består af. Hvor og hvornår den bruges Bevægelsesenergi Hvad betyder bevægelsesenergi og hvordan kan bevægelsesenergi omsættes til elektrisk energi? Elektromagnet Hvad er en elektromagnet og hvordan kan den ændres? Forklare hvad de tre fagbegreber dækker over Analysere et forsøg hvor de tre begreber er omdrejningspunkt Inddeling i 3 grupper A Hver gruppe har et fagbegreb som de skal finde frem til hvordan de vil illustrere og forklare. (10.min) To grupper sammen Den anden gruppe lytter og stiller to spørgsmål (10 min) B Den ene gruppe forklarer et forsøg den anden gruppe laver forsøget (20 min) Forældreinddrag else Tal med jeres forældre om hvilke erfaringer de har med elektricitet. Eller mangel på elektricitet. Evaluering Hvilke strategier bruger grupperne i forhold til at kunne anvende og forklare fagbegreberne? Hvordan bruger de genren at forklare? Struktur m.m. Hvordan kan man høre, at de analyserer? Hvilke ord og vendinger benytter de sig af?
24 Min families yndlingsbillede, 2. klasse Samtalelektie Hvornår er billedet taget? Hvad er det man ser på billedet? Hvorfor betyder billedet noget for jeres familie? Hvilken historie fortæller billedet om jeres familie? Birgit Orluf UCL
25 Temauge 6. klasse Elevernes læring At få erfaringer med at inddrage data og videnskilder fra det nære miljø. Forældrepraktik én dag Interview af forældre eller personer fra den nære omgangskreds med fokus på skolegang, uddannelse og erhverv Foredrag ved forældre om hverdagen på arbejdspladsen Birgit Orluf UCL
26 Typer af opgaver eleverne kan samtale med forældrene om Opgaverne må ikke udelukke nogen fra at deltage i samtalen. Det skal derfor være opgaver alle forældre kan indgå i samtale tale om og hjælpe baret med. Opgaverne må ikke på nogen måde kræve speciel viden. Samtalerne foregår på de sprog der tales i hjemmet
27 Årshjul for inddragelse af forældrene i elevernes læringsproces Forældreinddragelse Sprog samfundsfag Geografi/biologi historie Fysik Fag norsk mat idræt eng
28 Forældresamarbejde Når forældrene er til stede Skole-hjemsamarbejde skal betragtes som en hvilken som helst anden didaktisk aktivitet med et: Mål Organisering Indhold Evaluering
29 Fælles oplevelser Der synliggør det eleverne er i gang med at lære Det er ikke ligegyldigt: 1. - hvor samtalerne eller møderne finder sted 1. - hvad de handler om 2. - hvordan de er organiseret Ulla Kofoed (2010) Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk forlag
30 Forældresamarbejde i praksis -fra spredt fægtning til systematiseret og fælles hverdagspraksis En didaktisk aktivitet med overvejelser over mål, organisering, indhold og evaluering Fra det informerende og opdragende til det åbne og undersøgende Fra det implicitte privatpraktiserende til det eksplicitte fælles projekt Fra det monologiske til det dialogiske skolehjemsamarbejde Systematisering-konkretisering- samarbejde
31 Forældre som ressource Fordi projektet (forældredialog) Udviklingsprojekt med henblik på at skabe bedre samarbejde mellem skole og forældre med henblik på elevernes læring. Projektet har et særligt fokus på forældre med etnisk minoritetsbaggrund, som ikke er socialiseret til at gå til lange forældremøder eller høfligt lytte til læreres lange beskrivelser af barnet eller livet i skolen. Good-Id in school (God dialog i skolen) Dette virker på vores skole
32 Oplæg Skole og Forældre, Nyborg den Birgit Orluf UCL
33 Studerende på læreruddannelsen Efterår Sammen med jeres barn skal I finde på 3 stikord som I forbinder med efterår. I må gerne skrive om I har traditioner I plejer at følge i efteråret. De 3 stikord og eventuelle fortællinger kommes i konvolutten og medbringes på fredag. Jeg synes det var rart at sidde sammen med min mor og snakke, og nu ved jeg mere om efterår. Ældste klasse på specialskole( Anne og Line) Emil fra Lønneberg Suppeterrinen, læsning og rollespil Samtalelektie: Tegne forældrenes eller bedsteforældrenes skarnsstreger. Næste dag : Rollespil med udgangspunkt i tegningerne 4. klasse. Marie, Theis, Mette Birgit Orluf UCL
34 Studerende på læreruddannelsen Budget Hvad forstår du ved et budget? Hvilke poster mener du skal indgå i et budget? Hvad er en fast og en variabel udgift? Visning af Luksusfælden samtalede om denne Dialog med klassen om poster der kan indgå i et budget osv. Udarbejde eget budget ud fra drømmejob Samfundsfag, 8, klasse. Christina H. Jørgensen Samtalelektie I skal udforme jeres eget budget med udgangspunkt i jeres drømmejob Budgettet skal være for et år I skal bruge hjælp fra jeres forældre I skal til næste gang medbringe jeres budget og fremlægge det (I får hver 10 minutter til at fremlægge) Det med skat synes jeg var svært at finde rundt i, men da jeg fik hjælp af mine forældre, begyndte jeg at forstå det. Jeg synes det er rigtigt rart at være mere sikker på hvordan man skal håndtere økonomi. Birgit Orluf UCL
35
36 Litteratur Bachtin, M Det dialogiska ordet. Gråbo: Anthropos. Bruner, J Uddannelseskulturen. København: Munksgårds Forlag. Deforges Charles (2003) The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on Pupil Achievement and Adjustment. A Literature Review. Research Report RR433. Department for Education and Skills Dewey, J Erfaring og opdragelse. København: Christian Eiglers Forlag. Dysthe, O Det flerstemmige klasserum. Skrivning og samtale for at lære. Århus: Klim. Dysthe, O Dialog samspil og læring. Århus: Klim. Gibbons, Pauline (2009): Læring gennem samtale. I: UP nr. 5/2009 Gibbons, Pauline (2009): Stärk språket, stärk lärandet, Hallgren & Fallgren Nordahl Thomas (2008) Hjem og skole - hvordan skaber man et bedre samarbejde? Gyldendahl Akademisk Kofoed Ulla: Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk forlag 2010 Kofoed Ulla: At knytte elevernes læring tæt sammen med skole-hjemsamarbejdet In: Sigrun Aamodt og An-Magritt Hauge (red.) Snakk med oss! Samarbeid mellom foreldre, barnhage og skole i et flerkulturelt perspektiv. Gyldendal Norsk Forlag AS 2013, ISBN Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Vygotsky, L.S Tænkning og Sprog, København: Hans Reitzel. en artikelsamling om det gode skolehjemsamarbejde
Forældre som ressource for børns læring
Forældre som ressource for børns læring 9. April 2015 kl. 9.00-16.00 Hotel Opus Horsens Lektor og konsulent Ulla Kofoed mail: uk@ucc.dk Formålet med oplægget At give inspiration til hvordan vi som fagprofessionelle
Læs mereUdvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser
Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Workshop Kolding 2014 V/ Nanna Bøndergaard Butters Cand. mag., Integrationsvejleder Blågård Skole Forældrenes
Læs mereDet er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC
Det er dejligt,at jeg ikke længere bare skal bage kage Oplæg for Skole og Forældre Hotel Nyborg Strand den 20.11.2015 Birgit Orluf, lektor ved UC Lillebælt Læreruddannelsen på Fyn Uddrag fra oplæg- fotos
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereAt knytte elevernes læring tæt sammen med skolehjemsamarbejdet Af Ulla Kofoed
Kapittel 7 At knytte elevernes læring tæt sammen med skolehjemsamarbejdet Af Ulla Kofoed In: Sigrun Aamodt og An-Magritt Hauge (red.): Snakk med oss! Samarbeid mellom foreldre, barnhage og skole i et flerkulturelt
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereTemagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen
Temagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen Læsevejlederkonference 3.11.2016 CFU/ UC Sjælland Lektor, mnl@ucc.dk Program 1. Velkommen 2. Rammer for modtagetilbud 3. Modtagedidaktik 4. Forældreinddragelse
Læs mereInkluderende praksisser i skole-hjemsamarbejdet med nyankomne forældre
Gør tanke til handling VIA University College Inkluderende praksisser i skole-hjemsamarbejdet med nyankomne forældre Multikulturelle Skoler Nyborg Strand, 21. november 2017 Barbara Day bada@via.dk 1 Inkluderende
Læs mereUlla Kofoed Professionshøjskolen UCC Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC
Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC Mail:uk@ucc.dk 0045 61260907 Den fælles oplevelse som udgangspunkt for sproglæring Ulla Kofoed Reykjavík den 4.-8.8. 2016 Efter-/videreuddannelse i udvikling Diplomuddannelsen
Læs mereVidensgrundlag: Teorien bag
Vidensgrundlag: Teorien bag Aktiviteterne i Lær med Familien bygger på viden inden for tre faglige felter, der belyser skole-hjem-samarbejde om børns læring: 1. Familien som ressource 2. Sprog og kommunikation
Læs mereProjekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet
Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring Maria Neumann Larsen, lektor, Videreuddannelsen, Programmet Inklusion og Integration, Professionshøjskolen UCC Hvordan mon det er at være forældre
Læs mere3 værktøjskasser til skole-hjem
3 værktøjskasser til skole-hjem samarbejde Udviklingen af værktøjskasserne Amondo og AZENA har med økonomisk støtte fra Integrationsministeriet udviklet 3 værktøjskasser til skole-hjem samarbejde med tosprogede
Læs mereMetode: Hvordan kan personalet arbejde med
Metode: Hvordan kan personalet arbejde med Introduktion Lær med Familien giver eksempler på to typer aktiviteter, der styrker familiers viden om, og betydning for, deres barns læring. Aktiviteterne er
Læs mereSå havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue!
Så havde jeg kørt ud og vist dem den lille havfrue! Nanna Bøndergaard Butters, cand.mag. Integrationsvejleder Blågård Skole, BUF, København At blive anerkendt og brugt i forhold til ens barns læring i
Læs mereArtikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?
Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i et af læreplanstemaerne Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde er
Læs mereSPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK
SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK Hvert fag i hver sin skoleform har sine fagtekster og sine specifikke sproglige træk. Fagsprog [ ] har grundlæggende generelle træk på tværs af både fag og skoleformer.
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereVærktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde
Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereSkole-hjem samarbejdet
Gør tanke til handling VIA University College Skole-hjem samarbejdet Kvalificering til en ny opgave i den flerkulturelle skole? Læreruddannelseskonference Odense 15. november 2016 Barbara Day bada@via.dk
Læs mereFlersprogethed og sprogets betydning for læring
Flersprogethed og sprogets betydning for læring Skolerådet Albertslund 23.januar 2018 Helene Thise, Professionshøjskolen UCC helt@ucc.dk Sprog, viden og læring hænger sammen Vi ved, at bevidst og aktiv
Læs mereDansklærerens dag. Professionshøjskolen Absalon Pernille Hargbøl Madsen
Dansklærerens dag Professionshøjskolen Absalon 2017 Pernille Hargbøl Madsen Mundtlighed i danskfaget Hvordan kan vi undervise i talesprog? Hvilke genrer, tekster og metoder skal vi undervise i? Hvordan
Læs mereMålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Katja Vilien kavi@ucc.dk d. 27.11.15 Kursus for lærere på Bornholm
Målstyret undervisning i dansk som andetsprog Katja Vilien kavi@ucc.dk d. 27.11.15 Kursus for lærere på Bornholm Dagens program Introduktion til læringsmålstyret undervisning Sproglig progression i undervisningen
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereForældresamarbejde og nyankomne elever
Gør tanke til handling VIA University College 10.-11. marts 20156 Barbara Day bada@via.dk Forældresamarbejde og nyankomne elever Hvilken betydning har migrationsbaggrund for forældresamarbejde? Hvilken
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereLidt om Abildgårdskolen. God tid. Skolefritidsordning SFO. Vil du vide mere om SFO, skal du kontakte indskolingsleder Charlotte Rieck
2019/2020 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 430 elever med baggrund i mange forskellige kulturer En skole der vægter det faglige højt
Læs mereVærktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere
Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde
Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen
Læs mereBedre læring til Danmarks børn
Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereSKOLEFRITIDSORDNING - SFO: Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig:
På Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 500 elever med baggrund i mange forskellige kulturer En skole der vægter det faglige højt En skole med
Læs mereLURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at
Læs mereVi kører den hjem med sneglen. Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als
Vi kører den hjem med sneglen Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als fase 1: Oplev insekter 1. ak6vitet: insektbilleder og navne mix and match 2. ak6vitet: insektoplevelse fortæl din matchmakker
Læs mereDen sprogbevidste lærer støtter elevernes læsning og læring
Den sprogbevidste lærer støtter elevernes læsning og læring Læsevejlederkonference 3.11.2016 CFU/ UC Sjælland Lektor, mnl@ucc.dk Pointer i oplægget Læreren er helt central for elevernes succesfulde sprogudvikling
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereAnerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet
Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Solveig Gaarsmand, cand.mag., fhv. konsulent i Skole og Forældre Forældre i skole Skole-hjem samarbejde er obligatorisk i den danske folkeskole.
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereKATTEGATSKOLEN Folkeskolereformen - sådan gør vi!
2014 Folkeskolereformen - sådan gør vi! Mål for reformen: alle elever skal lære så meget de kan betydningen af social arv skal mindskes tilliden til og trivslen i skolen skal stige Vi bliver målt på: Resultaterne
Læs mereOmkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer
Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra
Læs mereSkole start Skolen i dag er anderledes end da mor var dreng: undervisningspligten er forældrenes
Skole start Skolen i dag er anderledes end da mor var dreng: Børnene er blevet vurderet og klædt på til overgangen fra børnehave til skole er forældrene?! Folkeskolen = et forpligtende fællesskab Folkeskolen
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereKompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.
Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig
Læs mereProfessionalisering af skole-hjemsamarbejdet
Professionalisering af skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Publiceret i: Liv i skolen, nr. 4, 2009. VIA Århus. Tema: Forældre og skolen. Manchet:
Læs mereDialogisk læsning med fokus på barneperspektivet
Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet Efteråret 2018, Børnehus Indledning Vi vil med denne dokumentation beskrive, hvordan vi arbejder med børneperspektivet gennem dialogisk læsning med styrkelse
Læs merePlacer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med
Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage
Læs mereDato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereOverskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst
Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Indhold, arial 20 pt, normal 16. Marts 2009 Ruth Mulvad Dagens program Sproglige mønstre Sprogbaseret
Læs mereHvordan får vi gjort det vi gerne vil?
Styrket samarbejde med flygtningeforældre og andre nyankomne forældre Konference 11.12. 2017 Hvordan får vi gjort det vi gerne vil? v/ulla Kofoed, lektor, UCC og Konsulent i Kalundborg Charlotte Ebdrup
Læs mereUdskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed
Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereUndervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder
Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber
Læs merePROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et danskforløb til 4. klasse, som er udviklet
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereInfokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering
Læs mereKreativitet og design.
Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne
Læs mereIndskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereFlersproget læring i skolen
Flersproget læring i skolen Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Elevernes forudsætninger som udgangspunkt for skolens undervisning
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereLæreren er vigtig også for elever med dansk som andetsprog
Læreren er vigtig også for elever med dansk som andetsprog CFU Sjælland, 19.januar 2017 Lektor, mnl@ucc.dk Pointer i oplægget: Læreren er helt central Når læreren tilrettelægger undervisningen som et kontinuum
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mere2. klasse. Børn i verden
2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.
Læs mereIndskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for Holme Skoles Indskoling KÆRE FORÆLDRE I denne pjece kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen på Holme
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereProjekt Mod på Mat. Nyborg 2018
Projekt Mod på Mat Nyborg 2018 Kort om projekt Mod på Mat Projektet undersøger læringsvanskeligheder og udvikler nye materialer til undervisning i matematik og dannelse for flygtningebørn og unge. Centralt
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereLomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole, Lars Eriksens Vej 15, 7620 Lemvig, tlf.:
Uddannelsesplan Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Indhold Uddannelsesplan - Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole... 2 Præsentation af Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole... 2 Ansvar for praktikken
Læs mereCase (skole): Hindringer for dialog og samarbejde
Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Udarbejdet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Nedenstående eksempel viser, hvordan manglende overvejelser over skriftlig kommunikation, indhold og organisering
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereForældreinklusion i skolen
Forældreinklusion i skolen Susanne Hvilshøj, lektor ved University College Lillebælt Når arbejdet i projekt præsenteres, spørger lærere, lærerstuderende og skoleledere rigtig tit, om alle forældre uanset
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereElevernes læsning hjælpes på vej af den sprogbevidste lærer
Elevernes læsning hjælpes på vej af den sprogbevidste lærer Munkebjerg Konference 17.11.2016 Lektor, mnl@ucc.dk Pointer i oplægget Læreren er helt central for elevernes succesfulde sprogudvikling fra hverdagssprog
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereMellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereDet gode, selvfølgelige samarbejde
Det gode, selvfølgelige samarbejde Skole-hjem-symbiose Man skal hele tiden være i overskud. Man skal hele tiden følge med for at være med i næste skridt, når der sker noget, fortalte Emils mor, som jeg
Læs mereIndskoling. Børn i verden
Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.
Læs mereHvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis
Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt!
Læs mereKLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage
KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereVærktøjskassen Forældredidaktik. Inddrag nydanske forældre i deres børns læring - i skolen og derhjemme
Værktøjskassen Forældredidaktik Inddrag nydanske forældre i deres børns læring - i skolen og derhjemme Hvorfor skal forældrene inddrages? Vil du planlægge et undervisningsforløb med forældreinddragelse
Læs mereInformation om Fællesskolen HMV`s skoletilbud til tosprogede elever
Information om og præsentation af skoletilbud til tosprogede elever på Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Information om Fællesskolen HMV`s skoletilbud til tosprogede elever Hoptrup Hovedgade 66 6100
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereVærktøjskassen Forældredidaktik. Inddrag nydanske forældre i deres børns læring - i skolen og derhjemme
Værktøjskassen Forældredidaktik Inddrag nydanske forældre i deres børns læring - i skolen og derhjemme Hvorfor skal forældrene inddrages? Vil du planlægge et undervisningsforløb med forældreinddragelse
Læs mereSproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål
Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mere