Tilsyn Tilbuddets navn: Østerhuse afdeling Påfuglen. Adresse: Skaboeshusevej 122D, Nyborg Anmeldt tilsyn foretaget den 2.

Transkript

1 J.nr.10/18905 Sagsbehandler: Hege Margrethe Grunnet Dato: 3. oktober 2012 Tilsyn 2012 Tilbuddets navn: Østerhuse afdeling Påfuglen Adresse: Skaboeshusevej 122D, Nyborg Anmeldt tilsyn foretaget den 2. oktober 2012 Tilsynsførende: Socialfaglig konsulent, Else Pedersen og specialkonsulent, Hege Margrethe Grunnet. Kort beskrivelse af tilbuddet / institutionen: Østerhuse er et aktivitets- og samværstilbud for voksne borgere med betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau, som drives i henholdt til SEL 104. Østerhuse består af følgende dagtilbud: Daghjemmet Låddenhøj i Nyborg, som er normeret til 42 fuldtidspladser. Daghjemmet Påfuglen i Nyborg, som er normeret til 38 fuldtidspladser Dagcentret Askvej (Prader-Willi Værksted) i Kerteminde, som er normeret til 6 fuldtidspladser. I forbindelse med reorganiseringen af socialområdet vil Østerhuse blive delt pr. 1. januar Påfuglen og Askvej vil indgå i det, som aktuelt omtales som Handicapcenter Nord. Loddenhøj vil indgå i Handicapcenter Syd, hvor Østerhuses forstander bliver den nye centerleder. Tilsynet er foretaget på Daghjemmet Påfuglen i Nyborg. Tilsynets samlede vurdering Tilsynet vurderer, at tilbuddets aktivitets- og samværsydelser er sammensat ud fra målgruppens og den aktuelle brugergruppes behov. Tilsynet bemærker, at der er lille udskiftning i brugergruppen og aktuelt ses en underbelægning på Påfuglen. Tilsynet vurderer, at der er sammenhæng imellem tilbuddets beskrivelse af den pædagogiske praksis (pædagogisk koncept og metode) og den daglige praksis, som blev beskrevet af medarbejderne og observeret i forbindelse med rundvisningen. Både de pårørende og brugere, som deltog ved tilsynet, gav udtryk for tilfredshed med Påfuglens tilbud. Tilsynet har fremsat en anbefaling vedrørende vold mod medarbejderne som følge af, at medarbejderne har stillet sig foran (imellem) en bruger, der kan komme til at fortage en voldelig Side 1 á 27

2 handling. Yderligere er der fremsat en anbefaling om at sikre nødvendig information (fra brugernes botilbud), når der er ændringer/justeringer i brugernes medicin. Tilbuddet har ikke modtaget klager siden sidste tilsyn. Tilsynet har ikke bemærkninger til personalenormeringen, personalets disponering og personalets kvalifikationer. Tilsynet bemærker medarbejderne udtalelser om et godt psykisk arbejdsmiljø, men der er enkelte udfordringer i det fysiske arbejdsmiljø som følge af de fysiske rammer. Tilsynet bemærker også medarbejdernes vurdering af, at der er de nødvendige hjælpemidler til rådighed. Tilsynet har bemærket, at enkelte af Østerhuses politikker er af ældre dato ( ), herunder arbejdsmiljøpolitikken, hvor der henvises til Fyns Amts arbejdsmiljøpolitik. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne har større kendskab til f.eks. trivselspolitikken (fra 2011) end de ældre politikker og anbefaler, at tilbuddets politikker revideres jævnligt (evt. årligt eller hvert andet år), og at medarbejderne gøres bekendt med politikkernes indhold. Der er fremsat en anbefaling om udarbejdelse af en voldspolitik. Der er udarbejdet byggeprogram, og det forventes, at Påfuglen flytter ind i nye fysiske rammer til foråret Tilsynet vurderer, at Østerhuse (med fokus på Påfuglen) er et organisatorisk og driftsmæssigt velfungerende tilbud. Tilsynet vurderer, at tilbuddets hjemmeside er bygget op efter de regionale retningslinjer, og at der er handlet tilfredsstillende på tilsynets tidligere anbefalinger. Anbefalinger til kvalitetssikring og -udvikling: Til videre kvalitetssikring og- udvikling anbefaler tilsynet: - At mapper med personfølsomme oplysninger straks fjernes fra på x-drevet (Jf. pkt. 2.). - At der findes en løsning, som sikrer, at man på Påfuglen får de nødvendige informationer ved justering i brugernes medicin (Jf. pkt. 2.3.). - At der udarbejdes en voldspolitik (Jf. pkt. 3.3). - At det drøftes, hvordan man fremadrettet kan finde alternative handlemuligheder således, at medarbejderne ikke stiller sig imellem, når en bruger er voldelig og derved udsættes for vold (Jf. pkt. 3.3.). - At tilbuddets politikker revideres jævnligt (evt. årligt eller hvert andet år), og at medarbejderne gøres bekendt med politikkernes indhold (Jf. pkt.3.6.). Eventuelle bemærkninger, som ikke er indarbejdet: Fra forstanderen: Der vil blive arbejdet med ovenstående anbefalinger i det kommende år. Undertegnede vil videreformidle anbefalingerne til ledelsen i Handicapcenter Nordøstfyn, som Påfuglen bliver en del af fra Side 2 á 27

3 Der er generelt ikke problemer med at få informationer om ændringer i brugernes medicin. Boafdelingerne er bekendt med at de skal informere dagtilbuddet ved ændringer. Østerhuse har en meget velfungerende beredskabsplan, men mangler at beskrive en egentlig voldspolitik. Problemstillingen vedr. personaler der går imellem når en bruger er voldelig, er blevet drøftet i personalegruppen. Der er i foråret 2012 blevet udarbejdet en plan for evaluering af Østerhuses mange personalepolitikker. Da der fra 2013 sker nye organisationsændringer, vil der blive udarbejdet nye politikker i de kommende centre. Fra driftsdirektøren: Driftsdirektøren kan tilslutte sig forstanderens bemærkninger i forhold til at tilsynets anbefalinger skal håndteres i Handicapcenter Nordøstfyn, og socialområdets driftssekretariat vil sikre, at tilsynets bemærkninger og anbefalinger tilgår ledelsen i Handicapcenter Nordøstfyn. Fremsendelsesbemærkning til driftsdirektøren: Rapporten fremsendes hermed til videre behandling, idet der herunder henvises til overstående anbefaling. Den 22. februar 2013, ABJ. Eventuelle prioriteringer ved tilsynet: Evt. særlige fokuspunkter: Ingen. Evt. særlig prioritering ved tilsynets gennemførelse: Idet tilbuddet består af tre afdelinger på tre geografisk adskilte matrikler, prioriterede tilsynet at fokusere på Påfuglen. Borgerne, pårørende og medarbejderne, som medvirkede i tilsynet, er blevet interviewet vedrørende forhold på Påfuglen, hvor deres primære tilknytning er. Rapporten indeholder belægningsoversigt, indblik i økonomiske forhold, opfølgning på tidligere anbefalinger o.l., som vedrører hele Østerhuse. Deltagere ved tilsynet: - Ledelsen: Forstander, Påfuglens konstituerede afdelingsleder (blev konstitueret 1 måned inden tilsynsbesøget) og Østerhuses stedfortræder/afdelingsleder for Loddenhøj. - Brugere/borgerne: To brugere af påfuglens ydelser. Den ene bruger havde en medarbejder med til interviewet, for at sikre, at der blev kommunikeret på en måde, som brugeren forstår. - Medarbejdere: To af Påfuglens medarbejdere, henholdsvis suppleant for tillidsrepræsentanten (TR)/pædagog og arbejdsmiljørepræsentanten (AMIR)/fysioterapeut. - Pårørende: To pårørende, hvoraf den ene er med i Påfuglens pårørenderåd. Side 3 á 27

4 Andet: Påfuglens afdelingsleder, der har været afdelingsleder igennem en årrække, gik på pension ca. 1 måned inden tilsynsbesøget. I denne forbindelse blev der konstitueret en afdelingsleder indtil de nye centre er etableret, hvorefter der vil kunne tages stilling til ansættelse af ny afdelingsleder. 1. Målgruppe og beboersammensætning Målgruppe antal pladser tilbuddets indhold: Østerhuse er et aktivitet og samværstilbud for voksne mennesker med betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau. Brugergruppen er i alderen fra år. Alle er udviklingshæmmede i middel til meget svær grad. Derudover kan eksempler på øvrige funktionsnedsættelser være følgende: Immobilitet Kommunikationsnedsættelser Syns- og hørenedsættelser. Epilepsi Cerebral pareses (spastisk lammelse) Forandret virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelser Autisme Selvskadende adfærd Udadreagerende adfærd Prader Willi syndrom Andre syndromer eksempelvis Downs syndrom og Angelmanns syndrom. Der ydes støtte og hjælp til: Deltagelse i aktivitets- og samværstilbuddets aktiviteter. Bibeholdelse og udvikling af fysiske, kommunikative og sociale færdigheder. Toiletbesøg. Spisning o. lign. Indtagelse af medicin. Almindelig støtte/dialog omkring dagligdags problemer. Udredning af Østerhuses pædagogiske og fysioterapeutiske personale. Udarbejdelse af individuel handleplan. Grundnormeringer er 1 personale pr. 3 fuldtidsbrugere. Aktiviteterne tilrettelægges primært i små og større grupper. I mindre omfang tilbydes der individuelle aktiviteter. De fleste af Påfuglens brugere har et halvdagstilbud (antal brugere er derfor højere end antal pladser, idet man regner fuldtidspladser og ikke halvtidspladser). Ledelsen bekræftede, at oplysningerne i tilbuddets servicedeklaration er opdaterede. Tilsynet Side 4 á 27

5 henviser derfor til tilbuddets servicedeklaration for yderligere eksempler på konkrete eksempler, der tilbydes på Østerhuse: Aktuel beboer/bruger/elevsammensætning ændringer heri siden sidste tilsyn: Der er ifølge ledelsen ikke sket nævneværdig ændring i brugergruppens sammensætning siden sidste tilsyn. Idet der nærmest ikke er udskiftning i brugergruppen, ses dog en langsom ændring ved, at brugerne bliver ældre og får flere aldersrelaterede udfordringer som f.eks. demens. Påfuglen var tidligere et internt aktivitetstilbud for beboere i det tidligere Strandvænget. I forbindelse med, at den store centralinstitutionen blev delt i tre botilbud, overgik Påfuglen til Østerhuse, og der blev åbnet op for borgere, som ikke bor på et af de tre omkringliggende tilbud. Aktuelt er der 1 bruger, der bor et andet sted, og ledelsen håber der vil komme flere til. Belægningsforhold: [Belægning år til dato, forventet belægning resten af året, evt. venteliste] Belægningsoversigt for tilbuddet i 2012 indtil d. 28. september 2012 (Hentet fra LIS): Katalogydelse Normerede Forbrugte Faktiske Økonomisk pladser i gnst. pladser i gnst. belægnings- belægnings- Østerhuse, Låddenhøj, dagtilbud (104) Østerhuse, PW værksted (136) Østerhuse, Påfuglen (555) procent Procent 42 42,2 100% 100% % 100% 38 30,6 81% 81% 86 89,7 Blandt Østerhuses afdelinger er der fuldt belagt på Loddenhøj og Askvej, og Påfuglen har en belægning på 81 %. Der er ikke borgere på venteliste. På Påfuglen er 4 brugere med en særforanstaltning. Ledelsen fortalte om fokus på, at arbejdet organiseres således, at midler til særydelser benyttes til den aktuelle bruger. Under rundvisningen observerede tilsynet en bruger med særforanstaltning, som opholdt sig sammen med en medarbejder i et eget lokale. Det blev fortalt, at brugeren deltager i aktiviteter sammen med de andre brugere i mindre tidsintervaller ad gangen (ud fra hvad brugere kan magte), og ellers foretager aktiviteter i eget lokale med en til en kontakt med en medarbejder. Særforanstaltningerne evalueres 1 gang pr. år. Ledelsen fortalte, at der endnu ikke har været reduceret i deres særforanstaltninger, men at der måske på sigt kan vise sig et reduceret behov for særydelserne hos enkelte af brugerne. Andet: Intet 1.1. Tilsynets vurdering af tilbuddets indhold i forhold til målgruppe og aktuel beboersammensætning Tilsynet vurderer, at tilbuddets aktivitets og samværsydelser er sammensat ud fra målgruppens og den aktuelle brugergruppes behov. Side 5 á 27

6 Tilsynet bemærker, at der er lille udskiftning i brugergruppen og aktuelt ses en underbelægning på Påfuglen. 2. Pædagogisk praksis, brugerindflydelse og sundhedsmæssige forhold Pædagogisk koncept og metode: Beskrivelsen af tilbuddets pædagogiske koncept, begrundelse og metode er hentet fra Østerhuses servicedeklaration. Relationspædagogik Begrundelse: Respekten for den enkelte bruger og dennes behov er udgangspunktet for vores pædagogiske arbejde. Vort menneskesyn er, at mennesker uanset køn, alder, intelligens og handicap er sociale og kommunikerende individer, der har behov for samvær med andre, føle sig mødt og respekteret og blive holdt i gang såvel fysisk som mentalt. Metodens redskaber: Nærvær og empati. Individuel tilgang til brugerne. Basisgrupper. Tildeling af kontaktpædagog. God kontakt til personens bosted samt forældre/pårørende. Systematik: De enkelte brugeres trivsel og udvikling drøftes jævnligt på teammøder. Hvert 1,5. år udarbejdes der en ressourcebeskrivelse, samt en individuel handleplan. Handleplanen evalueres hvert ½ år. Væsentlige observationer og ændringer noteres i elektronisk journal/dagbog. Neuropædagogik Begrundelse: I det pædagogiske arbejde tager vi udgangspunkt i en neuropædagogisk forståelsesramme. Med baggrund i en ressourcebeskrivelse, der beskriver brugerens ressourcer, problemer og behov, tilrettelægges den pædagogiske indsats således, at der i så høj grad som muligt kompenseres for den enkeltes funktionsnedsættelser. Metodens redskaber: Ressourcebeskrivelser, Neuropædagogiske screeninger. Hypoteser. Målrettede pædagogiske indsatser. Systematik: Ressourcebeskrivelse udarbejdes/revideres hvert 1,5. år. Øvrige neuropædagogiske screeninger foretages efter behov. Elektronisk dagbog. Observationer. Alternativ kommunikation Begrundelse: Alternativ kommunikation er et centralt element i vores pædagogiske arbejde, da størstedelen af brugerne er kommunikationssvage, og således kan have problemer med såvel at gøre sig Side 6 á 27

7 forstået, som at forstå andres kommunikation. Vi søger således finde alternative kommunikationsformer, der kan gøre kommunikationen enkel og mindre problematisk. Metodens redskaber: Tegn til tale. Kommunikation med piktogrammer og fotos. Kommunikation med konkreter. Individuelle dagstavler. Kropsprog. Tolkninger af kropssprog, Kommunikationsprogrammer på PC. (IKT) Systematik: I forbindelse med udarbejdelsen af ressourcebeskrivelsen, samt tilrettelæggelsen af den individuelle handleplan vurderes brugerens behov for alternative kommunikations midler. Både ledelsen og medarbejderne fortalte, at det er en mindre del af Påfuglens brugere, der har en opdateret neuropædagogisk screening (der blev gennemført screening på alle brugerne for ca. 8 år siden). Ledelsen fortalte, at man arbejder mere med screening på Loddenhøj, men at den neuropædagogiske tilgang på Påfuglen omhandler fokus på at arbejde med de ressourcer den enkelte har samt viden om hjernen, og udfordringer knyttet til forskellige hjerneskader. For de af Påfuglens brugere med særlige udfordringer er der benyttet konsulent fra VISO til en pædagogisk udredning. Både ledelsen og medarbejderne fortalte om neuropædagogikgruppen, hvor man arbejder med at opsøge og dele viden om f.eks., hvordan forskellige former for demens påvirker forskellige dele af hjernen samt, hvordan borgerens adfærd påvirkes af demens. Yderligere har neuropædagogikgruppen arbejdet med temaer som hukommelse og arousel. Medarbejderne fortalte om de forskellige kommunikationsformer, som benyttes af Påfuglens brugere. Der er brugere med verbalt sprog, men ellers benyttes tegn-til-tale, hjemmelavede tegn, mimik, adfærd, verbalt sprog, bevægelser og nu også IKT. Det kræver ifølge medarbejderne længere forløb sammen med flere af brugerne for at kunne sætte sig ind i den enkelte brugers kommunikationsform. Der kan også være udfordringer i forhold til brugere, der har et verbalt sprog, men som følge af demens har udfordringer med at finde ord. Medarbejderne fortalte om konkrete kommunikationsredskaber, som medvirker til, at borgere uden et verbalt sprog kan fortælle om oplevelser fra deres liv eller formidle beskeder. Det konkrete redskab, der her blev talt om, kaldes en tale-bøf, hvor f.eks. medarbejderne fra botilbuddet kan indtale en besked. Tale-bøffen bliver lagt foran brugeren, som er på Påfuglen således, at brugeren selv kan aktivere beskeden, hvis/når brugeren ønsker, at der er nogen som skal høre den. Medarbejderne lagde stor vægt på, at tale-bøffen giver mulighed for, at brugerne selv kan styre hvem, der skal høre deres besked. Medarbejderne fortalte også om nogle positive erfaringer med et nyt IKT-projekt, hvor en bruger har haft stor glæde af at bruge I-pad. Hvordan omsættes pædagogiske mål og værdier i hverdagen: Det pædagogiske arbejde, samarbejdet i personalegruppen samt kontakten til pårørende og øvrige samarbejdspartnere bygger på følgende værdier: Du er noget særligt - Anerkendelse. - Relationer. Du kan noget Side 7 á 27

8 - Ressourcer. - Medindflydelse Du bliver forstået - Kommunikation. - Rummelighed. Medarbejderne kender værdierne godt og henviste til eksemplet om tale-bøffer (se forrige pkt.), for at vise, hvordan værdierne omsættes i den daglige praksis. Anvendelse af individuelle planer / elevplaner i praksis: Tilsynet har læst to brugeres individuelle plan. Under tilsynet observerede tilsynet desuden den ene af brugerne, der var i gang med at arbejde med sit delmål, der var formuleret i den individuelle plan. Medarbejderne fortalte, at delmålsarbejdet er struktureret således, at det fremgår af en ugeplan, hvilket mål man skal arbejde med den aktuelle dag. Efter arbejdet med et delmål skal man krydse af, at man har gennemført den planlagte aktivitet. Det er den enkelte brugers kontaktperson, som er ansvarlig for, at delmålsarbejdet bliver evalueret. Evt. udviklingsaktiviteter og projekter i det pædagogiske arbejde: Ledelsen fortalte, at de i løbet af det seneste år har arbejdet med et musikprojekt, hvor en musikterapeut har arbejdet med brugerne. Tilsynet observerede bl.a. nogle trommer og et klaver, der var placeret i et gangareal, som ledelsen fortalte blev benyttet af enkelte brugere. Projektet blev finansieret af midler fra socialområdets udviklingspulje, og der er ved at blive gennemført en evaluering af projektets effekt. Der er nu bevilget midler fra udviklingspuljen til et IKT-projekt, som lige er startet op, og hvor der nu undersøges muligheder for, hvordan I-pad og smartboard kan bruges bl.a. til at styrke brugernes muligheder for at give udtryk for egne ønsker og træffe egne valg. Der er også blevet ansat en fysioterapeut, som bl.a. har åbnet muligheden for at flere brugere kan deltage i ridning. Dette er nyt for Påfuglen (Loddenhøj og Askvej har haft mulighed for ridning igennem en årrække). Anvendelse af Bosted Systemet: Ved uanmeldt tilsyn på Østerhuse/Påfuglen den 13. september 2011 kom forstanderen med følgende bemærkning vedrørende udveksling af oplysninger med døgntilbuddene via Bosted Systemet (vedr. medicin): Der er ved at blive fundet en løsning, så Østerhuses sekretær samt afdelingslederne får adgang til at se medicinskemaerne i Bostedsystemet for beboerne i Engbo, Lilleskov og Skovhuse. Ledelsen oplyste, at denne løsning nu er på plads. Muligheden for at læse brugernes medicinoplysninger i Bosted Systemet benyttes kun en sjælden gang, hvis medarbejderne oplever tvivlstilfælde i forhold til det medicin, de skal udlevere. Det benyttes også, dersom medarbejderne observerer ændringer i en beboers adfærd, hvor de således kan tjekke, om dette evt. skyldes ændringer i brugerens medicin. Medarbejderne fortalte, at de benytter papir til afkrydsning, når de har arbejdet med et delmål, og Bosted Systemet benyttes til at dokumentere udviklingen i arbejdet med delmålene. Side 8 á 27

9 Ifølge medarbejderne er der en mappe på X-drevet for hver bruger, hvor man gemmer forskellige oplysninger f.eks. referater fra koordineringsmøder. Ledelsen fortalte, at der skal udarbejdes en plan for, at man gemmer disse oplysninger i det elektroniske journalsystem eller Bosted Systemet, men dette er endnu ikke fastlagt. Af hensyn til sikker opbevaring af personfølsomme oplysninger anbefaler tilsynet, at mapper med personfølsomme oplysninger straks fjernes fra på x- drevet. Der er ikke oprettet læseadgang i Bosted Systemet for brugerne og de pårørende. En af de pårørende fortalte, at der benyttes kontaktbog, og at der sendes nyhedsbreve ud, hvor de pårørende får mulighed for at læse om, hvad der sker på Påfuglen. Der er også telefonisk kontakt, dersom der er noget særligt Magtanvendelse og vold Hvordan introduceres til reglerne om magtanvendelse? Reglerne om magtanvendelse indgår som en fast del af introduktionen til nye medarbejdere. De introducerede medarbejder skal signere for, at introduktionen er gennemført. Der afholdes personalemøde hver anden fredag, hvor magtanvendelse drøftes, herunder eventuelle udfordringer i den pædagogiske hverdag, der kan føre til magtanvendelse, og altid efter en magtanvendelse er blevet gennemført. Drøftelserne omhandler, hvordan man fremadrettet kan finde pædagogiske løsninger, der kan hindre magtanvendelse. Både ledelsen og medarbejderne fortalte, at socialområdets jurist har været på Påfuglen og gennemgået reglerne for magtanvendelse. Medarbejderne fortalte også om fokus på at søge om tilladelse til brug af f.eks. seler til brugernes hjælpemidler. Antal og arten af magtanvendelser siden sidste tilsyn: I 2012 er der indberettet 3 magtanvendelser, som alle er vurderet at være tilladte. Hvordan er magtanvendelserne fulgt op? På Østerhuse er der en nedskreven procedure for, hvad man skal foretage sig efter en magtanvendelse (fra august 2010). Medarbejderne gav klart udtryk for, at de kender proceduren. Vold beboerne/brugerne/eleverne imellem: Registreret vold beboerne imellem i 2. kvartal kvartal 2012 (Østerhuse): 2. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2012 Side 9 á 27

10 Trusler om overgreb/vold Fysisk overgreb/vold Seksuelle overgreb/seksuel chikane Episoder i alt ** * En episode kan indeholde flere former for vold. ** Antal episoder er højere end summen af hvilke former for vold der er tale om. Ifølge forstanderen drejer det sig primært om fysisk vold i form af riv, spark, slag o.lign. Tilsynet spurgte til brugernes oplevelse af, om der forekommer vold (benyttet ord som skænderier o.l.), men med henblik på brugernes kognitive funktionsniveau var det ikke muligt at få en decideret drøftelse af forekomsten af vold, der kan give et tydeligt billede af brugernes oplevelser. Den ene bruger gav udtryk for ikke at have oplevet skænderier imellem brugerne. Den anden bruger fortalte, at der enkelte gange er brugere, som råber højt. Medarbejderne fortalte, at det er et fåtal af brugerne, som står for de fleste af episoderne med vold. De nævnede 5 brugere, hvoraf der er bevilget særydelser til 3 af brugerne. De fortalte, at en af brugerne, som ikke har en særforanstaltning, i perioder står for mange episoder med vold eller krænkende adfærd (også mod medarbejderne). Medarbejderne fortalte, at de er opmærksomme på at aflæse brugere, og de forsøger at være på forkant med eventuelle episoder, der kan medføre vold. I arbejdet med konfliktnedtrapning benyttes kommunikation, og der er fokus på, at enkelte brugere har brug for mere plads omkring sig. Medarbejderne fortalte om positive erfaringer med, at brugere, der er kommet med på udeholdet, får den plads de har brug for, og derfor udøver mindre udadreagerende adfærd. Medarbejderne fortalte, at der er stor opmærksomhed på at registrere alle episoder med vold. Medarbejderne fortalte om registreringspraksis i forhold til en konkret bruger, der sparker andre. Her registreres der både antal spark, og med hvilken styrke sparket foretages. Tilsynet observerede den konkrete bruger, hvor der blev gjort opmærksom på, at der var risiko for, at vedkommende ville kunne give et spark. Tilsynet observerede også, hvordan brugeren blev afledt fra at sparke, idet vedkommende med en venlig tone blev opmuntret til at fortsætte med en igangværende aktivitet. Tilsynet bemærkede, at brugeren blev mødt med medarbejderens interesse og anerkendelse af vedkommendes indsats, når vedkommende genoptog aktiviteten. Andet (Evt. politianmeldelser): Ingen politianmeldelser. Ledelsen fortalte om en episode på Loddenhøj, hvor man efterfølgende vurderer, at vold fra en beboer måske skulle være politianmeldt. Medarbejderen, som blev udsat for volden, er uarbejdsdygtig i dag, Ledelsen ønsker mere fokus på dette område, idet der er en gråzone Beboer/bruger/elevindflydelse og trivsel Hvorledes sikres med- og selvbestemmelse? Under interview med medarbejderne blev der givet flere eksempler på, hvordan man arbejder med brugernes selvbestemmelse, herunder eksempelvis i forhold til fokus på kommunikationsmuligheder, der giver den enkelte bruger mulighed for at udtrykke sine ønsker. Side 10 á 27

11 Tilsynet bemærker, at der er et punkt i den individuelle plan, hvor man skriver ind hvilke ønsker brugeren har til sin plan, og hvad der skal arbejdes med fremadrettet. En bruger fortalte, at han har været til et kursus om selvbestemmelse, som blev holdt i Fredericia, hvor de har lært om symbolerne rød, gul og grøn for, hvad de selv må bestemme, og hvad der bestemmes sammen med eller af andre. Brugeren fortalte også, at han snart skal med til handleplansmøde igen. Det er brugerens oplevelse, at der bliver lyttet til ham ved disse møder. Brugeren fortalte, at han gerne vil lave en pude, og det er noget, han selv har bestemt. Den anden bruger fortalte, at hun var glad for at være i kreativrummet. Hvordan arbejdes der med Regionens brugerpolitik, herunder dato for tilbuddets brugerpolitik (kun voksentilbuddene)? (Region Syddanmarks brugerpolitik kan læses på følgende hjemmeside: ). Ledelsen fortalte, at de har arbejdet med regionens brugerpolitik i den forstand, at den indgår som en del af tilbuddets værdigrundlag, hvor der er fokus på selv- og medbestemmelse ( Se tilbuddets værdier under pkt. 2. Hvordan omsættes pædagogiske mål og værdier i hverdagen)? Ifølge ledelsen er der ikke etableret et brugerråd, idet det er for svært for brugerne at træffe beslutninger på vegne af hele brugergruppen, og det er derfor valgt at fokusere på den enkelte brugers mulighed for selv og medbestemmelse. Kender beboerne tilbuddets brugerpolitik (voksentilbuddene)? Blev ikke drøftet med beboerne, da tilbuddet ikke har en decideret brugerpolitik. Trivsel og tilfredshed med tilbuddet? Begge beboere gav udtryk for at være meget glade for at være på Påfuglen. Den ene bruger fortalte, at han er med til kegler, disco, loppemarked og musikprojektet. Den anden bruger var også med i musikprojektet, og med hjælp fra medarbejderen, der var med som støtte, blev der fortalt om gode oplevelser fra medvirkningen i dette projekt. De pårørende udtrykte ligeledes tilfredshed med Påfuglen og det tilbud, deres pårørende får der. De pårørende fortalte, at de opfatter personalet, som værende meget aktive og engagerede i deres arbejde, og det er en stabil medarbejdergruppe uden ret stor udskiftning. De pårørende fortalte også, at de er glade for de bruger-pårørende arrangementer, der en gang imellem holdes på Påfuglen, fordi det giver mulighed for kontakt med andre pårørende og brugere. De pårørende fortalte meget positivt om musikprojektet, som de mener er med til at skabe genkendelighed og en god måde at møde brugerne på. De pårørende er også positive over Itprojektet (IKT), og at man prøver nogle nye redskaber. Det er de pårørendes oplevelse, at der tidligere har været udfordringer knyttet til kommunikationen imellem deres pårørendes botilbud og Påfuglen. Dette blev nævnt i forhold til aftaler om, hvem der skulle følge brugerne til og fra Påfuglen og en gang, hvor en bruger fik for lidt tøj med en dag, de skulle på udflugt. De nævnte udfordringer er ifølge de pårørende løst nu. Dog udtrykte den pårørende til en bruger, der nu har fået demens, at hun er spændt på, hvordan dette vil blive håndteret fremover, og om der vil blive udfordringer i forhold til Side 11 á 27

12 transporten/gåturen til og fra Påfuglen Sundhedsmæssige forhold Hygiejne og rengøring: Påfuglen har et eksternt rengøringsfirma, som står for rengøringen. Tilsynet vurderer, at der var rent og pænt de steder, som indgik i rundvisningen. Medicinopbevaring /-instruks: (Retningslinjer for medicinhåndtering i Region Syddanmark Socialområdet, kan læses på følgende hjemmeside: ). Østerhuse har en medicininstruks fra juni Medarbejderne gav klart udtryk for, at de kender denne. Ifølge medarbejderne er det ikke ret mange af Påfuglens brugere, som får medicin, mens de er på tilbuddet, idet flere kun er der halve dage og enten får deres middagsmedicin inden de ankommer eller, når de kommer hjem. Medarbejderne fortalte om registrering ved udlevering af medicin, hvilket føres på ark og følges op af den medicinansvarlige. Den medicinansvarlige er den eneste med medicinkursus på Påfuglen. Tilsynet observerede medicinopbevaring, som foregår i aflåst skab, og brugernes medicin er mærket med navn og cpr.nr. Medarbejderne gav udtryk for, at der er udviklingspunkter i forhold til at få informationer om justeringer i brugernes medicin. På baggrund af medarbejdernes udtalelser anbefaler tilsynet, at man på Påfuglen finder en løsning, som sikrer, at man får de nødvendige informationer ved justering i brugernes medicin. Evt. kostpolitik: Brugerne har selv madpakke med, hvis de er på heldagstilbud. Halvdagsbrugere spiser hjemme. : Andet: Intet Samarbejde med forældre / pårørende Hvordan arbejdes der med Regionens pårørendepolitik, herunder dato for tilbuddets / institutionens pårørendepolitik? (Region Syddanmarks pårørendepolitik kan læses på følgende hjemmeside: ). Østerhuse har en pårørendepolitik fra september 2012, hvor formål og mål for pårørendesamarbejdet fremgår. Yderligere omhandler pårørendepolitikken pårørenderådet, kontakt med den enkelte brugers pårørende, pårørendearrangementer, nyhedsbreve til pårørende og pårørendes klagemuligheder. Side 12 á 27

13 Forældrebestyrelse / pårørenderåd: Østerhuses pårørenderåd består af 4 pårørende, 2 lederrepræsentanter og 2 personalerepæsentanter. Pårørenderådet mødes ca. 4 gange årligt og drøfter spørgsmål og problematikker vedr. Østerhuses pædagogiske tilbud og daglige drift. 3 gange årligt modtager alle pårørende et Nyhedsbrev, som i tekst og billeder beskriver, hvad der er sket i den forløbne periode. Der laves aftaler med de pårørende om deres specifikke ønsker til informationer og involvering. Ledelsen fortalte om et rigtig godt samarbejde med pårørenderådet. De 4 pårørende er engagerede og interesserede, og der er en god dialog. Vedrørende etablering af de nye centre er det ledelsens indtryk, at pårørenderådet er konstruktive og ser ændringen som noget, der mest har at gøre med ledelse og ikke så meget med den pædagogiske praksis. De pårørende, hvoraf den ene er med i pårørenderådet, fortalte, at pårørenderådet bliver informeret om det, der sker på Østerhuse, herunder også personalesituationen. Eksempelvis blev det drøftet i pårørenderådet, at der var beboere, der mistede dagtilbuddet ved en alder af 66 år, hvilket er blevet løst, idet kommunen ikke har et dagtilbud for pensionister indenfor denne målgruppe. Løsningen blev, at brugere over 66 år må fortsætte på Påfuglen, men til reduceret tid. Opfølgning af sager fra forældrebestyrelse / pårørenderåd: Både ledelsen og repræsentanten fra pårørenderådet fortalte om et godt samarbejde, se ovenfor. Andet: Intet Forretningsgang vedr. brugernes økonomi Børn og unge: Procedure for udbetaling af lomme- og tøjpenge: Ikke relevant. Voksne: Procedure for håndtering af beboermidler: (Kendes og anvendes Region Syddanmarks Forretningsgangsbeskrivelse vedr. administration af beboermidler, Ikke relevant. Ifølge ledelsen er det brugernes botilbud, der evt. yder støtte til håndtering af beboermidler. Andet: Intet. Side 13 á 27

14 2.6. Eksterne samarbejdsforhold Samarbejdet med region, kommuner og andre samarbejdsparter / myndigheder: Der er tæt samarbejde med brugernes bosted. Der laves konkrete aftaler vedr. samarbejdet med den enkelte brugers pårørende. Derudover kan der være samarbejde med pædagogiske og sundhedsfaglige specialister, som f.eks. CRS i forhold til IKT, synskonsulenter og hjælpemidler generelt. Samarbejde med specialister foregår ofte sammen med den enkelte brugers botilbud, som har inviteret neurologer, psykologer eller lignende. Det er ledelsens oplevelse, at der mangler psykiatere med kendskab til brugergruppen. Ifølge ledelsen mangler de mulighed for faglig sparring i forhold til brugere med psykiatriske problemstillinger. Det er svært at komme i dialog med borgernes psykiater udover, når dagtilbuddet inviterer psykiateren. Når psykiateren inviteres til botilbuddet, får de besked om, hvilken dag psykiateren kommer, og at besøget vil finde sted på et tidspunkt mellem kl. 9 og 16, hvilket er svært at få til at fungere godt. Ledelsen har et ønske om, at flere af brugerne kan blive udredet for evt. psykiatriske problemstillinger. Handleplansamarbejdet: Der afholdes individuelle planmøder min. hvert 1½ år med deltagelse af kommunal sagsbehandler, pårørende og personale fra bo- og dagtilbud. Der tages individuel stilling til brugernes deltagelse i disse møder. Herudover er der kontakt mellem kommune og dagtilbud efter behov - enten pr. telefon, mail eller ved møder. Østerhuse har i alt 123 brugere og samarbejder med ca forskellige kommuner. Østerhuse er kun tovholder på kommunesamarbejde omkring hjemmeboende brugere, hvor de oplever et meget fint samarbejde. For borgere, som bor på et botilbud, er det botilbuddet, der indkalder til møde. Ifølge ledelsen er det generelt et godt samarbejde med kommunerne. Det sker enkelte gange, at der ikke bliver sendt en 141 handleplan, og andre gange står der kun, at borgeren skal have et aktivitetstilbud uden, at indsatsen specificeres, hvilket kan medføre udfordringer i forhold til, at ydelserne skal være i tråd med den individuelle plan. Disse udfordringer søges løst ved at inddrage de kommunale sagsbehandlere i aftalerne om borgernes individuelle planer. Påfuglen har et par borgere, hvor ledelsen vurderer, at der burde være aftalt særydelse, men hvor kommunen ikke har bevilget dette. Der er enkelte kommuner, som mener, at regionale tilbud skal kunne håndtere borgerne til taksten, idet man præsenterer sig som specialiserede tilbud til borgere med særlige behov. Det er ledelsens oplevelse, at servicedeklarationen, hvor ydelserne er beskrevet, medvirker til at synliggøre, hvad taksten dækker, og hvorfor enkelte borgeres behov ligger udover den takst, og at der må købes ekstra ydelser. Ledelsen har fokus på dette og vil bringe drøftelserne med til kundebestyrelsen efter etableringen af de nye centre på socialområde, som træder i kraft pr. 1. januar 2013 (Kundebestyrelse er et pilotprojekt, som er etableret i forbindelse med omorganisering af socialområdets tilbud og etablering af centre, Side 14 á 27

15 og vil blive evalueret medio 2013). En af brugerne, som deltog i tilsynet, fortalte, at han snart skal til møde om sin individuelle plan. De pårørende fortalte også om deltagelse ved handleplansmøder, hvor de berettede om et godt samarbejde med medarbejderne fra Påfuglen. Den ene pårørende fortalte om udfordringer, som omhandlede botilbuddets pædagogiske tilgang, og den anden pårørende fortalte om udfordringer knyttet til den kommunale sagsbehandlers lydhørhed. Andet: Intet Klager over tilbuddets ydelser og det pædagogiske indhold Hvilke mundtlige / skriftlige klager har der været siden sidste tilsyn, og hvordan er de håndteret? Ifølge ledelsen har Østerhuse ikke modtaget klager siden sidste tilsyn. Ledelsen fortalte, at en pårørende har kontaktet den faglige konsulent på Regionshuset vedrørende et ønske om flere aktiviteter til vedkommendes pårørende, der er bruger på Askvej. Andet: Intet Særlige problemstillinger F.eks. sidst godkendte undervisningsplan ved intern skole: Ikke relevant. F.eks. procedure for vurdering af risiko for vold, samt procedure for opfølgning på risikovurdering: Østerhuse har ikke brugere, der er domfældte. Der er en fast praksis for registrering af vold, og efterfølgende refleksion. På Påfuglen gennemgår man voldsregistreringerne hver 14. dag. Andet: Intet Tilsynets vurdering af den pædagogiske praksis, tilfredshed og trivsel m.v. Tilsynet vurderer, at der er sammenhæng mellem tilbuddets beskrivelse af den pædagogiske praksis (pædagogisk koncept og metode) og den daglige praksis, som blev beskrevet af medarbejderne og observeret i forbindelse med rundvisningen. Både de pårørende og brugere, som deltog ved tilsynet, gav udtryk for tilfredshed med Påfuglens tilbud. Tilsynet har fremsat en anbefaling vedrørende vold mod medarbejderne som følge af, at Side 15 á 27

16 medarbejderne har stillet sig foran (mellem) en bruger, der kan komme til at fortage en voldelig handling. Yderligere er der fremsat en anbefaling som følge af medarbejdernes tilkendegivelse om, at de enkelte gange savner informationer (fra brugernes botilbud), når der er ændringer/justeringer i brugernes medicin. Tilbuddet har ikke modtaget klager siden sidste tilsyn. 3. Personale og arbejdsmiljø Matcher antal ansatte (faktisk personaleforbrug) og personalets sammensætning de faglige mål (f.eks. vedrørende pleje, træning, beskæftigelse, fritid)? Oversigt over personalesammensætningen på Østerhuse: I alt I alt 100% 45,2 Låddenhøj I alt 100% 24,5 Låddenhøj Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 10% 2,5 Låddenhøj Socialpædagoger 68% 16,6 Låddenhøj Stedfortrædere/afdelingsledere 4% 1,0 Låddenhøj Rengøringsassistenter 7% 1,8 Låddenhøj Social- og sundhedshjælpere 3% 0,8 Låddenhøj Fysioterapeuter med udvidet arb.opg. 4% 1,0 Låddenhøj Øvrige 3% 0,8 Låddenhøj Kontor I alt 100% 3,0 Låddenhøj Kontor Specialister 33% 1,0 Låddenhøj Kontor Forstandere 33% 1,0 Låddenhøj Kontor Specialarbejdere 33% 1,0 Påfuglen/Kulturhuset I alt 100% 15,7 Påfuglen/Kulturhuset Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 12% 1,9 Påfuglen/Kulturhuset Socialpædagoger 63% 9,9 Påfuglen/Kulturhuset Stedfortrædere/afdelingsledere 13% 2,0 Påfuglen/Kulturhuset Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. 6% 1,0 Påfuglen/Kulturhuset Fysioterapeuter 6% 0,9 Østerhuse PWS I alt 100% 2,0 Østerhuse PWS Socialpædagoger 100% 2,0 Det er medarbejdernes opfattelse, at der i forhold til brugernes behov er en god personalesammensætning på Påfuglen. Ifølge ledelsen er der gode muligheder for at rekruttere kvalificerede medarbejdere. Der er mange medarbejdere, som har været på Påfuglen i mange år, og derfor har der ikke været ret stor udskiftning. Ifølge ledelsen ventes der en mindre udskiftning i den kommende tid som følge af, at et par medarbejdere skal på pension. Side 16 á 27

17 Vikaranvendelse, omfang og procedure: Som udgangspunkt arbejder man på Østerhuse med en bruttonormering, hvilket vil sige, at vikarerne er ansat på et fast timetal og har faste arbejdsplaner. På Påfuglen er der ansat 2 medhjælpere på hver 32½ time, som dels indgår i den faste normering, og dels er de daglige vikarer. I ferieperioder og i perioder med øget fravær pga efteruddannelse, møder og sygdom, trækkes der på tidligere studerende og enklete ufaglærte vikarer. Pt. har Påfuglen 3 tilkaldevikarer, som kun bruges i mindre omfang Personaleudskiftning Antal fratrådte medarbejdere siden sidste tilsynsbesøg årsagen hertil? Siden sidste tilsyn på Østerhuse har 3 medarbejdere fratrådt deres stilling. Det drejer sig om afdelingslederen samt en pædagog, som begge er gået på pension, samt 1 pædagog, der er blevet afskediget i forbindelse med besparelse/tilpasning Sygefravær Sygefraværsstatistik: (Sygefraværsstatistik for tilbuddet og de sociale tilbud leveres fra Regions Syddanmarks HR-afdeling. Tilsynet inddrager Socialøkonomis kvartalsvise oversigt, hvor sygefraværet deles i kort og - langtidssygdom) Oversigt over Østerhuses sygefravær i perioden august 2011 juli 2012: Barns 1. sygedag Børnerelateret fravær Sygedage, Arb.sk, 56, Nedsat t Fravær i % I alt Afdelings-niveau Fravær i % Fravær i % Fuldtids Fravær i % (timer) (timer) (timer) Ansatte (timer) Østerhuse Kulturhuset 2,56% 0,00% 1,31% 0,48 3,87% Østerhuse LÅD FS 0,00% 0,00% 0,00% 0,04 0,00% Østerhuse LÅD Fast 0,22% 0,00% 5,82% 22,58 6,04% Østerhuse LÅD Kontor 0,13% 0,00% 1,15% 3 1,27% Østerhuse PWS Fast 0,00% 0,00% 33,73% 3 33,73% Østerhuse PWS Fast 0,00% 0,00% 11,22% 2,25 11,22% Østerhuse Påfuglen 0,60% 0,46% 7,41% 14,06 8,47% Sum 0,35% 0,15% 6,12% 43,4 6,61% I perioden august 2011 juli 2012 var det gennemsnitlige sygefravær (sygedage, arb.sk, 56, nedsat tid) på 6, 12 %. I samme periode var det gennemsnitlige sygefravær på de regionale tilbud 6,21 %. Oversigt over Østerhuses sygefravær i kalenderåret 2011 samt 1. og 2. kvartal i 2012 fordelt på kort- og langtidssygefravær. I alt kvartal kvartal 2012 Side 17 á 27

18 Sygefravær kort 4,0% 5,2% 4,0% Sygefravær lang 4,3% 1,8% 2,1% I alt 8,3% 7,0% 6,1% Ledelsen fortalte, at opfølgningen af syge medarbejdere sker ud fra en ordning. På Påfuglen melder man sig syg ved at ringe til arbejdspladsen på 1. sygedag. (Hvis en medarbejder har haft mange sygeperioder kan der stilles et krav om at sygemeldingen ikke blot sker til arbejdspladsen, men til afdelingslederen.) Hvis en syg medarbejderen ikke er raskmeldt inden 3. sygefraværsdag, bliver vedkommende kontaktet af afdelingslederen. Afdelingslederen følger igen op på 6. dagen, samt derefter min én gang om ugen, hvis det drejer sig om længere sygdomsperioder. Det har dog ikke været et krav, at det var afdelingslederen sygemeldingen skulle gå til, da dette ikke altid er muligt. I forhold til medarbejdere, som har haft mange sygdomsperioder kan det dog stilles et krav om, at vedkommende sygemelder sig ved afdelingslederen. Ledelsen fortalte om andre konkrete initiativer, som de mener, der har bidraget til en sænkning af sygefraværet, som bl.a. er synliggørelse af sygefraværsstatistikkerne på personalemøder samt tæt opfølgning til medarbejdere, som er ved at have stort sygefravær. Tilsynet bemærker, at der har været et fald i sygefraværet fra 8,3 % i 2011 til 6,1 % i 2. kvartal Aktuelt antal langtidssyge: (De på langtidssygdom: 28 sygefraværsdage eller flere i løbet af et år) I perioden august 2011 juli 2012 er der i Østerhuse registreret 9 langtidssyge medarbejdere. For 3 af tilfældene kan arbejdsrelaterede forhold som slid eller stress være medvirkende årsager til langtidsfraværet. En medarbejder er afskediget, idet der ikke var udsigt til, at vedkommende ville kunne vende tilbage i arbejde. Aktuelt er der 1 langtidssyg medarbejder på Østerhuse (og ingen langtidssyge på Påfuglen). Sygefraværspolitik: Østerhuse har en Sundhedspolitik (fra juni 2008) samt Trivselspolitiker (fra maj 2011). Medarbejderne gav udtryk for, at de ikke kender sundhedspolitikken særlig godt, hvorimod de har hørt om trivselspolitikken, som de fortalte blev gennemgået i forbindelse med opfølgningen på seneste APV. Andet: Intet Arbejdsmiljø Fysisk arbejdsmiljø, herunder vurdering af hjælpemidler og materiel: Ifølge medarbejderne er de nødvendige hjælpemidler til stede. Medarbejderne nævnede Side 18 á 27

19 udfordringer som følge af de fysiske rammer, som f.eks. for smalle gang, for små døre, kolde gange om vinteren o.l., hvilket de forventer bliver forbedret, når Påfuglen får nye rammer (nye fysiske rammer omtales yderligere under pkt. 4). Psykisk arbejdsmiljø: Medarbejderne fortalte om et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor kollegerne tager godt hånd om hinanden, og ledelsen er lydhør og tilgængelig. Anmeldte arbejdsskader og arten af disse siden sidste tilsyn: (Hentes fra EASY, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet). I perioden 1. december september 2012 er der indberettet 21 arbejdsskader fra Østerhuse, hvoraf 7 af skaderne er indberettet fra Påfuglen. I oversigten over antal arbejdsskader fremgår det, at flere skader skyldes slag eller bid. Østerhuse har en arbejdsmiljøpolitik, som er revideret af MED-udvalget den 16. juni I denne fremgår bl.a., at der er fokus på forebyggelse af arbejdsulykker. Tilsynet bemærker, at der i politikken henvises til Fyns Amts arbejdsmiljøpolitik. Medarbejderne fortalte, at de kender til, at der er en arbejdsmiljøpolitik, men de kender ikke indholdet. Vold mod personale (omfang og type, evt. politianmeldelser) Registreret vold mod personalet 2. kvartal kvartal 2012 (Østerhuse): 2. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2012 Trusler og psykisk vold Fysisk vold Seksuel chikane Episoder i alt ** * En episode kan indeholde flere former for vold. ** Antal episoder er højere end summen af hvilke former for vold der er tale om. Ifølge forstanderen drejer det sig primært om fysisk vold i form af riv, spark, slag o.lign. I kraft af brugernes diagnoser og adfærdsformer er der ifølge ledelsen megen fokus på krænkelser mod personalet. Mindre krænkelser (riv, krads, små slag, trusler i mindre grad o.lign) bliver registreret på interne skadesanmeldelser, der efterfølgende bliver behandlet i såvel eget team/personalegruppe som i arbejdsmiljøgruppen. Mere omfattende krænkelser og skader (hvor der er sket personskade eller, der er risiko for varige men) bliver anmeldt til arbejdsskadestyrelsen og naturligvis også behandlet i såvel egen gruppe som sikkerhedsgruppen. Medarbejderne fortalte, at de enkelte gange stiller sig mellem to brugere, når de vurderer, at der er risiko for, at en bruger vil være voldelig imod en anden bruger, og de ikke kan aflede brugeren eller få brugeren ud af situationen på andet vis. Side 19 á 27

20 Tilsynet anbefaler, at det drøftes, hvordan man fremadrettet kan finde alternative handlemuligheder således, at medarbejderne ikke stiller sig imellem, når en bruger er voldelig og derved udsættes for vold. Dato for sidste APV hvordan følges op? Sidste APV er blevet gennemført i vinteren , hvor der er gennemført såvel en MTU som en APV. Der er blevet fulgt op via en lang række handleplaner, som er drøftet i såvel arbejdsmiljøgruppen, på MED-udvalgsmøder, på temamøder og personalemøder. I efteråret 2011 blev der lavet ny MTU, som der ligeledes er blevet fulgt op på. Sikkerhedsgrupperne arbejder løbende med APVén og MED-udvalget følger op 2 gange årligt. Arbejdstilsynsbesøg, evt. påbud: Seneste besøg fra Arbejdstilsynet var den 16. juni 2011, hvor Østerhuse fik en grøn smiley. Politikker røg, vold, misbrug m.v.: Rygepolitikken er fra foråret 2006 og er skrevet for det daværende Østerhuse, som også indeholdt et døgntilbud, men der er en ny rygepolitik under udarbejdelse. Der er udarbejdet en psykisk førstehjælpsplan (d. 30. september 2012), men ikke en decideret voldspolitik. Med henblik på, at voldsindberetningerne viser, at der forekommer en del voldsepisoder på Påfuglen, anbefaler tilsynet, at der udarbejdes en voldspolitik. Ledelsen fortalte, at der ikke er udarbejdet en decideret misbrugspolitik, hvilket de mener dækkes af det, der står i trivselspolitikken. Tilsynet bemærker, at der i trivselspolitikken ikke fremgår noget om alkohol eller misbrug, men dog om sygdom. Tilsynet opfordrer til, at det drøftes næste gang politikken skal revideres, om der burde være et afsnit om misbrug. Andet: Intet Uddannelse og udvikling Kompetenceudviklingsplaner: Østerhuse har en kompetenceudviklingspolitik, som er godkendt på MED-udvalgsmøde den. 11. december Medarbejderne fortalte, at de har en kompetenceudviklingsplan, og at de aktuelt er ved at kortlægge hinandens kompetencer for at synliggøre, hvordan man kan bruge hinandens kompetencer på tværs. Kompetencekortlægningen omhandler personlige kompetencer og kurser, som man måske ikke altid ved, at ens kolleger har. Særlige efteruddannelsestiltag: I 2012 har der været særlig efteruddannelsestiltag i forhold til IKT og musikterapi. Side 20 á 27

21 MUS / GRUS. Form og hyppighed: Medarbejderne fortalte, at der gennemføres MUS en gang pr. år. Supervision: Ifølge medarbejderne er der mulighed for supervision ved konkrete udfordringer. Aktuelt er der ved at blive planlagt et supervisionsforløb med ekstern supervisor for udeholdet. Introduktionsforløb for nye medarbejdere, herunder vikarer: Ledelsen fortalte, at der er et fast introduktionsprogram for nye medarbejdere og føl-ordning i den første tid. Introduktionsperioden strækker sig gerne over 3 måneder. Der vil også være borgere, som nye medarbejdere ikke bliver sat til at hjælpe før, der er gået ½ år, og der foretages individuelle vurderinger, inden nye medarbejdere bliver tilknyttet brugere, hvor man forventer, der vil kunne være udfordrende med nyt personale. Hvilken baggrund har de medarbejdere, der fungerer som praktikvejledere, for at udøve praktikvejledning og hvordan følges op på kvaliteten af praktikvejledningen? Praktikvejlederne har praktikvejlederuddannelse og baggrund som pædagog. Hvordan organiseres praktikforløbet for de studerende og med hvilket indhold, herunder dato for seneste plan over praktikforløbet? (Gældende: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14-15) Ifølge ledelsen organiseres praktikforløbet for de studerende efter gældende lovgivning. Andet: Intet MED arbejde Hvordan er strukturen? Medudvalget for Østerhuse er sammensat af følgende: Forstander (formand i udvalget) Souschef Afdelingsleder Fælles TR (næstformand i udvalget) Fælles SR Side 21 á 27

22 Medarbejderrepræsentant fra Låddenhøj Medarbejderrepræsentant fra Påfuglen Medarbejderrepræsentant fra Servicegruppen Hvordan vægtes arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejdet i MED-udvalget? Tilsynet har læst referater fra de 3 seneste møder i MED-udvalget. Både arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejde er faste punkter på dagsorden. Andet: Intet Tilsynets vurdering af personale- og arbejdsmiljøsituationen Vurderes personalenormeringen, personalets disponering, kvalifikationer og arbejdsforhold at matche de pædagogiske mål? Tilsynet har ikke bemærkninger til personalenormeringen, personalets disponering og personalets kvalifikationer. Tilsynet bemærker medarbejdernes udtalelser om et godt psykisk arbejdsmiljø, men der er enkelte udfordringer i det fysiske arbejdsmiljø som følge af de fysiske rammer. Tilsynet bemærker også medarbejdernes vurdering af, at der er de nødvendige hjælpemidler til rådighed. Tilsynet har bemærket, at enkelte af Østerhuses politikker er af ældre dato ( ), herunder arbejdsmiljøpolitikken, hvor der henvises til Fyns Amts arbejdsmiljøpolitik. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne har større kendskab til f.eks. trivselspolitikken (fra 2011) end de ældre politikker og anbefaler, at tilbuddets politikker revideres jævnlig (evt. årlig eller hvert andet år), og at medarbejderne gøres bekendt med politikkernes indhold. Der er fremsat en anbefaling om udarbejdelse af en voldspolitik. 4. Fysiske rammer Tilbuddets fysiske rammer er beskrevet i tilbuddets servicedeklaration. For yderligere beskrivelser henvises til den påfølgende hjemmeside: Tilsynet beskriver her kun de elementer, der ligger til grund for vurderingen af de fysiske rammer. Udendørs rammer: Påfuglen er beliggende i den nordlige del af Nyborg i park 100 m fra Storebælt. Nærmeste naboer er 3 regionale botilbud. Afdelingen består af 4 grupper, der alle har 2-3 grupperum, 1-2 toiletter og egne haver. Den ene af grupperne er placeret i en pavillon. Derudover er der et større fys-rum/musiklokale, kreativt værksted, træningskøkken og et it-rum. Påfuglen råder desuden over nogle større opbevaringsrum, som bruges til ugentlig loppemarked, en skurvogn til udeholdet samt et afgrænset udelivsområde med bålplads og stort indianertelt. Side 22 á 27