ANALYSENOTAT Lad os gøre som svenskerne Boligjobordningen bør udvides
|
|
- Sten Rasmussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSENOTAT Lad os gøre som svenskerne Boligjobordningen bør udvides AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN Den svenske RUT-ordning for hjemmeservice er langt mere omfattende end den tilsvarende danske boligjobordning, da flere typer ydelser er omfattede og fradragsbeløb er langt større. Rent praktisk er den svenske ordning desuden indrettet, så regningen reduceres svarende til RUT-beløbet, mens den danske boligjobordning er et almindeligt fradrag, så man betaler det fulde beløb med det samme, og først får glæde af skattefradraget senere (se s. 5 for en uddybning) Disse forskelle har betydet, at RUT-ordningen har været en langt større succes end den danske boligjobordning for hjemmeserviceydelser. Således har den svenske ordning blandt andet resulteret i langt flere positive gevinster i form af at skabe nye arbejdspladser, herunder i befolkningsgrupper som traditionelt har relativt høj ledighed, at gøre sort arbejde hvidt, samt at øge arbejdsudbuddet. Den svenske ordning giver væsentligt større tilskud og har derfor haft langt større succes med at give eksempelvis travle børnefamilier hjælp i dagligdagen, mens man i Danmark skal have en meget høj månedsløn, for at omkostningen ved at købe en times hjemmeservice modsvares af lønindtægten fra en arbejdstime. Svensk hjemmeservice, RUT, har været en stor succes i Sverige Der er skabt et stort nyt marked for hjemmeserviceydelser med mange nye jobs, hvor af mange er blevet besat af arbejdsløse og indvandrere Ordningen har haft en stor effekt på at gøre sort arbejde hvidt En stor evaluering fra det danske Skatteministerium fastslog i sommeren 2017, at RUTordningen har en langt større effekt end den danske boligjobordning for hjemmeservice, og at det i mange tilfælde har ført til at brugerne i Sverige har øget deres normale arbejdstid på jobbet. Desuden er effekten af RUT for hjemmeserviceydelser for arbejdsudbuddet tre gange så stor som den tilsvarende ROT-ordning for håndværksydelser. Det understreger, at der også i en dansk sammenhæng er grund til at fokusere ressourcerne på hjemmeservice- snarere end håndværksdelen. Positiv arbejdsudbudseffekt idet RUT har tre gange så stor effekt på arbejdsudbuddet som ROT På den baggrund er der ingen tvivl om, at en udvidelse af den danske boligjobordning for hjemmeserviceydelser efter den svenske model vil få en lang række gavnlige effekter, navnlig: Jobskabelse, herunder ikke mindst til grupper med høj ledighed som fx indvandrere og i geografiske udkantsområder Det bliver lettere for travle familier at få hverdagen til at hænge sammen Sort arbejde gøres hvidt Arbejdsudbuddet øges DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 36 / 2017
2 BOLIGJOBORDNING DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 36 AUGUST 2017 Hjælp til travle mellemindkomst-børnefamilier De største brugergrupper i Sverige er travle børnefamilier eller ældre, der har svært ved selv at overkomme alle hjemmeopgaver. Medianindkomsten for køberne er knap SEK i. RUT-ordningen har således gjort det muligt for alle at tilkøbe sig serviceydelser, hvor det tidligere kun var personer med de allerhøjeste indkomster, der havde råd til det. Uden et fradrag eller tilskud til hjemmeserviceydelser er det uforholdsmæssigt dyrt at tilkøbe sådanne ydelser. Populært sagt bliver de beskattet dobbelt, mens ens eget arbejde i egen husholdning ikke beskattes: først skal man have arbejdsindkomst, som beskattes, og derefter benyttes denne arbejdsindkomst til at købe en hjemmeserviceydelse, idet denne ydelse også bliver beskattet. Det er det man kalder skattekilen. I Danmark skal man have en månedsløn på kr. ex pension, for at timelønnen efter skat modsvarer prisen på en times hjemmeservice ii. Kun 8 pct. af de danske beskæftigede har så høj arbejdsindkomst. Med den svenske ordning for RUThjemmeservices ville det tilsvarende tal være knap , hvorved det ville kunne betale sig for 59 pct. af beskæftigede at tilbyde hjemmeservice. Derudover ville det naturligvis også blive økonomisk mere overskueligt for pensionister uden for arbejdsmarkedet at tilkøbe hjælp. Figur 1 Tilskudssatsen har stor betydning for, hvornår det kan betale sig at arbejde mere og få hjælp til rengøring i hjemmet i stedet for at arbejde mindre og selv gøre rent Kr Kilde: Skatteministeriet kr. 3 pct. Note: Figuren viser, hvor meget en potentiel køber af rengøring i hjemmet skal tjene om måneden, for at vedkommende har et økonomisk incitament til at arbejde en time mere for at betale sig fra en times rengøring ved forskellige tilskudssatser. Der tages i eksemplet udgangspunkt i en timepris på 175 kr. ekskl. moms for serviceydelser i private hjem, dv s. køber serviceydelsen gennem et firma. Tilskudssatsen på 27 ½ pct. svarer til skattefradragssatsen BoligJobordningen i 2017 for en person i en gennemsnitskommune, der betaler kirkeskat. Tilskudssatsen på 50 pct. svarer til RUT-ordningen. Marginalskatten for personen med en månedsløn på kr. henholdsvis kr. er topskat, mens marginalskatten for en person med en månedsløn på kr. er bundskat. Hvis køberen er mindre effektiv til at gøre rent end den ansatte i rengøringsfirmaet, vil køberen umiddelbart være villig til at arbejde tilsvarende mere for at købe én times rengøring. Se i øvrigt boks 2.4 i kapitel 2 for en nærmere gennemgang af eksemplet kr. 8 pct kr. 59 pct. 0 (Ingen ordning) 27½ (BoligJobordning) 50 (RUT-ordning) Tilskudssats Månedsløn, ekskl. pension Andel af beskæftigede Pct I Danmark skal man have en månedsløn på kr., før indtægten fra en arbejdstime modsvarer udgiften til en times hjemmeservice Med svenske regler ville det være under kr. DANSK ERHVERV 2
3 BOLIGJOBORDNING DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 36 AUGUST 2017 Dette understreger, at det kræver et noget større tilskud eller fradrag end det den danske ordning giver, for at en hjemmeserviceordning kan blive en succes. Medianindkomsten for svenske RUT-brugere er således ca SEK iii, så det er tydeligt at man i Sverige har haft held til at skabe rigtig mange nye jobs og gøre hverdagen lettere for helt almindelige familier. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det hensigtsmæssigt at man bruger sin tid dér, hvor det skaber mest værdi. Eksempelvis er værdien af en læges arbejdstid høj på arbejdsmarkedet, men næppe højere end enhver anden når det kommer til rengøring eller havearbejde i hjemmet. Derfor er det samfundsøkonomisk nyttigt at sikre incitamenter, så personer i højere grad kan købe hjemmeserviceydelser hos andre og selv bruge deres tid på aktiviteter, hvor de er særligt produktive. En svensk Boligjobordning vil adressere dette problem. Meget populær ordning RUT-ordningen er i dag meget populær blandt svenskerne, og vel at mærke på begge politiske fløje. Der har været nogle politiske uenigheder i Riksdagen, men ser man på befolkningen i almindelighed er det kun blandt Vänsterpartiets vælgere er der ikke overvældende støtte til RUT-avdraget, og selv hos venstrefløjen er det et lille flertal, som gerne vil beholde ordningen. Figur 2 Andel som ønsker at beholde RUT-avdraget fordelt på parti 81% 71% 99% 95% 95% 93% 88% 52% V S MP C FP M KD SD Kilde: TNS Sifo/Hemfrid (2015), gengivet fra Almega 2016 DANSK ERHVERV 3
4 BOLIGJOBORDNING DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 36 AUGUST 2017 Positiv arbejdsudbudseffekt I evalueringen af boligjobordningen henholdsvis de svenske ROT- og RUT-ordninger blev det konstateret, at effekten på arbejdsudbuddet var væsentligt større i Sverige. Mens det var 96 pct. i Danmark, som i en survey angav at de ville have arbejdet det samme hvis ikke ordningen havde været der, var det kun 72 pct. i Sverige. Mens det var 3 pct. af de danske brugere af boligjobordningen, som arbejder mere på grund af ordningen, er det hele 21 pct. af de svenske brugere. Selvom det også er 8 pct. af de svenske brugere, som arbejder mindre på grund af ordningen, er det alligevel tydeligt at den samlede effekt i form af øget arbejdsudbud er væsentligt højere i Sverige. Heraf var det især de unge brugere af ordningen der typisk har lavere arbejdsfrekvens eller arbejder i mindre produktive og højtlønnede funktioner - der havde reduceret deres arbejdstid, mens det blot var 3 pct. af de årige. 21 pct. af de svenske brugere arbejder mere som følge af ordningerne. Denne andel endnu større for de årige Figur 3 Positive effekter på købernes arbejdsbud ved RUT- og ROT-ordningen mens en sådan signifikant effekt ikke kunne findes ved den danske BoligJobordning Pct pct pct pct. 8 pct. 3 pct. 0 pct. Ja, jeg arbejder mere Ja, jeg arbejder mindre Nej, Jeg arbejder det samme Den danske BoligJobordning RUT- og ROT-ordning Kilde: Skatteministeriet, DAMVAD (2015) og Højbjerre Brauer Schultz (2017) Note: Figuren viser arbejdsudbudsvirkninger (selvrapporterede) af den danske BoligJobordning og den svenske RUT- og ROT-ordning. Undersøgelserne er begge bestilt af Skatteministeriet og er foretaget efter samme fremgangsmåde. Respondenterne er mellem år (BoligJobordningen) og mellem år (RUT- og ROT-ordningen). Undersøgelsen af den danske ordning omhandler aktivitet i 2014, mens undersøgelsen af den svenske ordning omhandler 2015 (før de seneste regelændringer). De svenske respondenter er desuden blev et bedt om at vurdere, hvor mange ekstra/færre timer, de arbejdede om måneden. Den gennemsnitlige RUT- og ROT-bruger angiver netto at arbejde 6-7 timer mere om året som følge af ordningerne i Tallet er beregnet som det sammenvejede gennemsnit af respondenter, der har svaret, at de arbejder mere, mindre og det samme. Der tages forbehold for, at der er tale om selvrapporterede oplysninger. DANSK ERHVERV 4
5 BOLIGJOBORDNING DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 36 AUGUST 2017 Selvom der er tale om selvrapporterede tal, hvor man vurderer, hvad man ville have gjort, såfremt man ikke havde haft mulighed for at bruge ordningen hvilket i sagens natur er spekulativt og derfor må ses med en vis usikkerhedsfaktor er det en god og formentlig den bedst mulige indikator på effekterne ved den svenske ordning. Det er altså tydeligt, at en udvidelse af boligjobordningen efter svensk forbillede vil øge arbejdsudbuddet i Danmark. I en situation med voksende arbejdskraftmangel, samtidig med, at vi stadig har udfordringer med at få visse demografiske grupper ind på arbejdsmarkedet, kan boligjobordningen være med til at løse to vigtige problemer på samme tid. Samlet set opgøres merarbejdet i evalueringen til at være 1,2 timer SEK i støttekroner ved RUT-ordningen, og 0,4 timer per SEK for ROT-ordningen. Det er altså tydeligt, at der er en arbejdsudbudseffekt ved at støtte forskellige ydelser i hjemmet. Det er også tydeligt, at effekten er langt større ved hjemmeserviceydelser end håndværksydelser. Svensk hjemmeservice, RUT, har været en stor succes i Sverige Der er skabt et stort nyt marked for hjemmeserviceydelser med mange nye jobs, hvor af mange er blevet besat af arbejdsløse og indvandrere Ordningen har haft en stor effekt på at gøre sort arbejde hvidt Tabel 1 Arbejdsudbudsvirkninger opgjort pr. tilskudskrone er noget større ved RUT-ordningen RUT-ordningen ROT-ordningen Merarbejde pr. køber (timer) 6,0 6,6 Udbetalt tilskud pr. køber (SEK) Merarbejde i timer pr SEK i tilskud 1,2 0,4 Positiv arbejdsudbudseffekt idet RUT har tre gange så stor effekt på arbejdsudbuddet som ROT Kilde: Højbjerre Brauer Schultz (2017) Note: Figuren viser arbejdsudbudsvirkninger (selvrapporterede) opgjort ved købernes merarbejde sammenlignet med udbetalt tilskud pr. køber ved RUT- og ROT-ordningen. Sort arbejde gøres hvidt Da man i sagens natur ikke kan få et skattefradrag eller skatterabat for sort arbejde kan en støtteordning bidrage til at gøre sort arbejde hvidt. Evalueringen for SKAT viser, at RUT-ordningen for hjemmeserviceydelser har en større effekt på sort arbejde end både ROT-ordningen for håndværksydelser og den danske boligjobordning. Dette er baseret på selvrapporterede resultater og skal tages med forbehold, men det giver dog alligevel formentlig den bedst mulige indikation af ordningernes effekter. Evalueringen foretager desværre ikke en opdeling på RUT og ROT/Boligjobordning for håndværksydelser hhv. hjemmeserviceydelser. Som det ses, er det 12 pct. af de danske brugere af boligjobordningen for hjemmeserviceydelser, som ville have fået det foretaget sort, mod 20 pct. af svenskerne. Hvis man går ud fra, at der ikke er væsentlig forskel på, hvor mange svenskere og danskere der er parate til at indrømme at de ville have fået foretaget sort arbejde, kan vi altså gå ud fra at den svenske ordning er langt mere effektiv end den danske. Det skulle man også formode, eftersom den svenske ordning er langt mere omfattende og derfor lukrativ at benytte. DANSK ERHVERV 5
6 BOLIGJOBORDNING DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 36 AUGUST 2017 Figur 4 Effekterne af den svenske ROT-ordning og håndværksdelen i den danske BoligJobordning minder mere om hinanden Pct pct. 59 pct pct. 13 pct. 13 pct. 5 pct. 15 pct. 12 pct. 0 Havde fået arbejde udført men "hvidt" Havde selv udført arbejdet Den danske BoligJobordning (håndværksdelen) Havde fået arbejdet udført Havde ikke fået arbejdet sort udført ROT-ordningen (håndværk) Kilde: Skatteministeriet, DAMVAD (2015) og Højbjerre Brauer Schultz (2017) Note: Figuren viser de umiddelbare effekter af den svenske ROT-ordning og håndværksdelen i den danske BoligJobordning. Brugerne af den svenske og den danske håndværksordning er i en spørgeskemaundersøgelse blevet spurgt om, hvad de ville have gjort, hvis ordningen ikke havde eksisteret. Det er efterfølgende foretaget en skønsmæssig beregning af den meraktivitet, som ordningerne har medført. Det er for hver ordning sket ved at sammenveje respondenternes svar om køb af henholdsvis danske og svenske håndværksydelser. Undersøgelserne er begge bestilt af Skatteministeriet og er derfor foretaget efter det samme setup. Undersøgelsen af den danske ordning omhandler aktivitet i 2014, mens undersøgelsen af den svenske ordning omhandler 2015 (før de seneste regelændringer). Svenske RUT har skabt stort marked for hjemmeservice med tusinder jobs En opgørelse fra Almega i Sverige viste, at der i 2015 var blevet generet ca jobs i Sverige via RUT-ordningen. Det svarer efter danske forhold ud fra befolkningstal til ca RUT-ordningen har især skabt jobs til personer på kanten af arbejdsmarkedet, herunder mange med ikke-svensk baggrund. I Sverige kom af dem, der fik et job via RUTordningen, fra arbejdsløshed eller opsagt stilling, svarende til 75% (i 2015). 47% af dem, som arbejder med rengøring og hjemmeservice, er udenlandskfødte iv. Desuden har ordningen også formået at skabe mange jobs på tværs af landet, snarere end kun i de største byer v. DANSK ERHVERV 6
7 BOLIGJOBORDNING DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 36 AUGUST 2017 Fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det vigtigt at være opmærksom på, at jobskabelsen fra RUT samtidig har en række afledte effekter (blandt andet fortrængningen ved, at de penge som bruges på RUT-ydelser så ikke bruges på andre typer forbrug). Det har på den baggrund været et omdiskuteret spørgsmål, hvor stor den endelige nettoeffekt er, men man kan i hvert fald konstatere, at svenskerne har haft langt større succes med at få udbredt den populære ordning, som har en lang række positive effekter som beskrevet ovenfor. RUT-ordningen vil koste nogle midler at indføre for at finansiere skattefradraget. Eftersom mange af personerne erfaringsmæssigt kommer fra arbejdsløshed eller sort arbejde vil en væsentlig del af udgiften dog blive opvejet af yderligere indtægter. Dertil kommer, at nogle vil øge deres arbejdstid og derved også bidrage positivt til samfundsøkonomien. I Sverige er vurderingen ligefrem (ifølge Konjunkturinstitutet), at RUT (efter svenske størrelsesforhold) vil være omkostningsneutral ved beskæftigede vi, en grænse der i Sverige for længst er passeret. RUT og den danske Boligjobordning RUT (Rengöring, Underhåll og Tvätt) giver et skattefradrag på hjemmeserviceydelser såsom rengøring, vask, børnepasning mv. Det er alene omkostninger til arbejdsløn, som er fradragsberettiget. Man kan få fradrag på 50 pct. af omkostningerne til arbejdsløn og maksimalt SEK pr. år pr. voksne person i en husstand ( SEK hvis man er over 65 år), reelt svarende til udført arbejde for ( ) SEK i kraft af, at man som køber blot betaler halvdelen af lønomkostningen. Det svenske Konjunkturinstitutet har anslået, at RUT-ordningen er omkostningsneutral ved beskæftigede Tabel 2 De svenske RUT og ROT ordninger og den danske Boligjobordning RUT og ROT i Sverige Boligjobordning i Danmark Maksimal skatteværdi af fradrag/maksimalt tilskud SEK DKK (i en gennemsnitskommune) Fradrags/tilskudssats 50 for RUT, 30 pct. for ROT 27,6 pct. Omfattede ydelser Rengøring, vinduespudsning, havearbejde, børnepasning, personlig pleje, flyttetjenester, ittjenester, reparation af hvidevarer Byggeri, el-arbejde, glas- og pladearbejde, jord og græning, murerarbejde, VVS-arbejde, maling og tapetsering Rengøring, vinduespudsning, havearbejde, børnepasning Målrettet grønne ydelser, isolering, vinduesskiftning, installation af varmepumpe mv. Tidshorisont Permanent Midlertidig udløber ultimo 2017 Stor opbakning til RUT blandt vælgere fra hele det politiske spektrum Kilde: SKAT vii Alle virksomheder, der vil udføre arbejde dækket af RUT-ordningen, skal registreres på en dertil indrettet portal hos den svenske skattemyndighed. Udføreren eller DANSK ERHVERV 7
8 BOLIGJOBORDNING DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 36 AUGUST 2017 virksomheden skal være registreret som såkaldt F-skattebetaler, inden arbejdet kan påbegyndes. F-skat er företags-skat, som dækker over, at virksomheden selv har ansvar for fx skat og momsbetalinger. Alle private, som ønsker at få RUT-fradrag, skal indvillige i, at personnummer, adresse mv. bruges af sælger/virksomheden og skattemyndigheden til at identificere den enkelte som køber af hjemmeserviceydelser. Privatpersoner har selv ansvar for at sikre, at beløbsgrænsen ikke overskrides. Proces i praksis for køber og sælger, hhv. privatperson og virksomhed: Køber og sælger enes om, at der skal udføres RUT-dækket arbejde. Køber får dokumentation for, at virksomheden er godkendt under RUT-ordningen. Sælger får dokumentation på købers identitet (bl.a. personnummer) og adresse. Når arbejdet er udført, sendes faktura på det halve af arbejdslønnen (inkl. moms) til køber. Som køber får man derved skattenedsættelsen direkte, idet man blot betaler halvdelen af omkostningen til arbejdslønnen. Virksomheden indberetter det udførte arbejde, samt oplysninger om køber til RUT-portal og får den resterende arbejdsløn udbetalt fra de svenske skattemyndigheder. Typisk går der 10 arbejdsdage fra indberetning til udbetaling til virksomheden. Køber modtager brev fra skattemyndighederne med information om, at pengene er udbetalt og beløbets størrelse, når pengene udbetales til den udførende virksomhed. Brevet indeholder også information om, hvor meget køber har udnyttet skattefradraget det pågældende år. På købers fortrykte selvangivelse vil beløbet for RUT-fradrag derefter vises. Ved at godkende det fortrykte beløb certificeres, at alt er korrekt, og at alle vilkår for endelig skattereduktion er opfyldte. DANSK ERHVERV 8
9 OM DETTE NOTAT Lad os gøre som svenskerne boligjobordning bør udvides er Dansk Erhvervs analysenotat nummer 36 i Redaktionen er afsluttet den 5. august. OM DANSK ERHVERVS ANALYSENOTATER Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenotater med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående boligjobordningen kan ske til skattepolitisk chef Jacob Ravn på jar@danskerhverv.dk eller tlf NOTER i Almega: Faktablad: Rör inte RUT, ii Det præcise regnestykke vil naturligvis være afhængig af nogle antagelser om arbejdsugens længde, kommuneskat og prisen på hjemmeservice iii Almega: Faktablad: Rör inte RUT, iv Almega: Faktablad: Rör inte RUT v Almega: RUT 2015: Fortsatt tillväxt nya möjliga hinder 910b-cf60da007b99&FileName=RUT_2015_Almega_A.pdf vi Almega: RUT 2015: Fortsatt tillväxt nya möjliga hinder 910b-cf60da007b99&FileName=RUT_2015_Almega_A.pdf vii Skatteministeriet og Evaluering af den svenske boligjobordning DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 36 / 2017
Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene
Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur
Læs mereSvensk hjemmeservice er sund fornuft
Svensk hjemmeservice er sund fornuft AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON., OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der foregår sort arbejde for et sted mellem 23 og
Læs mereANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed
ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og
Læs mereANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid
ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE 4 ud af 10 danskere vil grænsehandle til sommer Grænsehandel er en udbredt folkesport blandt danskerne. Fire ud af ti har grænsehandlet
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet
ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver
Læs mereANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak
ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der
Læs mereANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier
ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser
Læs mereANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst
ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede
Læs mereANALYSENOTAT Effektiviseringspotentiale i de kommunale forsyningsselskaber - hvordan griber vi det?
ANALYSENOTAT Effektiviseringspotentiale i de kommunale forsyningsselskaber - hvordan griber vi det? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ENERGIPOLITISK CHEF SØREN BÜCHMANN Et flertal af kommunalpolitikerne
Læs mereANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt
ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering
Læs mereANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:
ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og
Læs mereANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange
Læs mereANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner
ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af
Læs mereANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne
ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere
Læs mereANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere
ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF MORTEN JUNG Der er et potentiale ved at konkurrenceudsætte mere, vurderer
Læs mereANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning
ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Rådgivningsbrancherne oplever større vækst end det samlede erhvervsliv Det går godt i rådgivningserhvervene. Kunderne efterspørger
Læs mereDanskerne har taget Black Friday til sig
ANALYSENOTAT Danskerne har taget Black Friday til sig Black Friday betyder store besparelser og julegaveindkøb Den årligt tilbagevendende shoppingdag Black Friday sidst i november er dagen, hvor butikker
Læs mereANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen
ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Andelen som køber dagligvarer eller madvarer på nettet stiger fortsat Nye tal som Danmarks Statistik lige har
Læs mereANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016
ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem
Læs mereEvaluering af den svenske boligjobordning
Evaluering af den svenske boligjobordning Undersøgelse af erfaringerne med den svenske RUT- og ROT-ordning samt lignende ordninger i andre lande Rapport 3. juli 2017 Evaluering af den svenske boligjobordning
Læs mereANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud
ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Velfærd og erhvervsvilkår er hinandens forudsætninger God velfærd og gode
Læs mereANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende
ANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF, RASMUS LARSEN LINDBLOM Flere foretrækker private end offentlige plejehjem
Læs mereNæsten ½ million svenskere brugte succesfuld hjemmeserviceordning i 2012
Næsten ½ million svenskere brugte succesfuld hjemmeserviceordning i 2012 AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUMÉ Svensk økonomi har i de senere år klaret sig bedre end den danske. Én af de mere
Læs mereEvaluering af den svenske BoligJobordning
Evaluering af den svenske BoligJobordning Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for Skatteministeriet Juli 2017 EVALUERING AF DEN SVENSKE BOLIGJOBORDNING 2017 Højbjerre Brauer Schultz Højbjerre Brauer
Læs mereANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang
ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark
ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige
Læs mereANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder
ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD
Læs mereANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år
ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik
Læs mereEksportarbejdspladser i service
Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle
Læs mereANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser
ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet
Læs mereANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016?
ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Dansk økonomi som helhed har oplevet en temmelig ujævn genopretning
Læs mereANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports
ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN CLEMENSEN Digitaliseringen griber om sig og forårsager grundlæggende forandringer
Læs mereANALYSENOTAT Når erhvervslivet at blive klar til de nye persondataregler?
ANALYSENOTAT Når erhvervslivet at blive klar til de nye persondataregler? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, FAGCHEF FOR DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD EU s persondataforordning (GDPR General Data Protection
Læs mereANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer
ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP
Læs mereANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte
ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereDeleøkonomien er ikke kun for hovedstaden
ANALYSE Deleøkonomien er ikke kun for hovedstaden Hvis man tror at deleøkonomi kun er et storbyfænomen for folk i hovedstaden tager man fejl, for faktisk er der også en del nordjyder og personer bosat
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereANALYSENOTAT Ok mavefornemmelse i butikkerne forud for juleperioden
ANALYSENOTAT Ok mavefornemmelse i butikkerne forud for juleperioden AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD Årets julehandel nærmer sig. Salget op til jul har stor betydning
Læs mereFortsat høj vækst i den danske fitnessbranche
ANALYSE Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche Resumé: Der er fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche. I februar 2019 var der 854 privatdrevne kommercielle fitnesscentre i Danmark. Det er
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet
ANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet AF MARKEDSCHEF LONE RASMUSSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Juletiden er for danskerne tæt forbundet med julegaveindkøb. Mange gaver
Læs mereANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv
ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen
ANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN Modeeksport for 27,4 mia. kr. Dansk modeeksport har længe oplevet en gunstig udvikling.
Læs mereFradrag får danskerne til at købe hvidt
2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereDansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK
Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens
Læs mereJanteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Læs mereFremgang i fitnessbranchen
ANALYSE Fremgang i fitnessbranchen Resumé Der er stor fremgang i den danske fitnessbranche. I februar i år var der 803 kommercielle fitnesscentre i Danmark det er hele 140 centre mere end i 2016, hvor
Læs mereANALYSENOTAT Hæv de digitale ambitioner i kommunerne
ANALYSENOTAT Hæv de digitale ambitioner i kommunerne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG CHEFKONSULENT POUL NOER Kommunalpolitikere overser de mange mulige digitale gevinster De fleste kommunalpolitikere
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen
Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mere% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke
ANALYSENOTAT Black Friday 2016: kan forbrugsfesten fortsætte? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD De senere par år har den danske detailhandel taget den amerikanske
Læs mereUdbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette
Læs mereTopskat straffer vækstiværksætteri
Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser
Læs mereANALYSENOTAT Deleøkonomien vokser i 2017
ANALYSENOTAT Deleøkonomien vokser i 2017 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Deleøkonomien fik sit folkelige gennembrud i 2016, og står foran et politisk gennembrud i 2017 med taxalovgivning og deleøkonomi-strategi
Læs mereANALYSENOTAT E-sporten boomer
ANALYSENOTAT E-sporten boomer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG FAGCHEF FOR DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD E-sporten er i kraftig vækst. Der organiseres professionelle turneringer med store præmiepenge,
Læs mereDanskerne vil ha velfærdsteknologi
Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan
Læs mereFlere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen
Mio. KOMMUNALT TURISMEPOTENTIALE DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 32 JULI 2017 ANALYSENOTAT Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen AF ØKONOM JONAS MEYER OG STUDENT KIRSTINE MØLLER JENSEN
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016
ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD Vi nærmer os afslutningen på 2016, og for mange detailhandlende er det
Læs mereDanskernes syn på sundhedsforsikringer
Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget. L Forslag til Lov om skattenedslag for seniorer.
J.nr. 2008-311-0016 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 160 - Forslag til Lov om skattenedslag for seniorer. L 161 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven.
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereMisbrug af betalingskort
ANALYSE Misbrug af betalingskort Misbrug af betalingskort er desværre et betydeligt problem i Danmark både for danske forbrugere og for dansk erhvervsliv. Når der sker misbrug af betalingskort, kan det
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereDeleøkonomiens vækstpotentiale
Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer
ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede
Læs mereÆldre er en attraktiv arbejdskraft
Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende
Læs mereANALYSENOTAT Danskerne er vilde med Valentinsdag
ANALYSENOTAT Danskerne er vilde med Valentinsdag AF POLITISK KONSULENT TINE MARIE ANDERSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Resumé Onsdag den 14. februar er det Valentinsdag, og det er i høj grad
Læs mereDansk Erhvervs Engrosbarometer, 2018
ANALYSE Dansk Erhvervs Engrosbarometer, 2018 Engrosbranchen i oplevede fremgang i beskæftigelse, omsætning og eksport i 2017. I det følgende præsenteres nøgletal for branchen, som blandt andet viser følgende:
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen
ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Analysen belyser de aktuelle nøgletal og tendenser i detailhandlen, og præsenterer desuden resultatet af den seneste
Læs mereSvar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereKonsekvenserne af Brexit for danske virksomheder
ANALYSE Konsekvenserne af Brexit for danske virksomheder Storbritanniens udtræden af EU, Brexit, nærmer sig. Det vil kunne påvirke mange danske virksomheder såvel som danske lønmodtagere. Storbritannien
Læs mereANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse
ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på
Læs mereVirksomhedernes outsourcing skifter karakter
ANALYSE Virksomhedernes outsourcing skifter karakter Danske virksomheder har udnyttet mulighederne ved en international arbejdsdeling, så de eksempelvis kan outsource til udlandet. Det kan være forbundet
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereDagpengesystemet. Indhold. December 2014
December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereHjemmeservice-ordningen
Hjemmeservice-ordningen Rapport over hjemmeserviceordningen 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Marts 1998 Indhold Side 1 Tilskudsudbetalingerne 3 2 Virksomhederne i hjemmeservice-ordningen 4 3 Tilskuddets
Læs mere