Næsten ½ million svenskere brugte succesfuld hjemmeserviceordning i 2012

Transkript

1 Næsten ½ million svenskere brugte succesfuld hjemmeserviceordning i 2012 AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUMÉ Svensk økonomi har i de senere år klaret sig bedre end den danske. Én af de mere jordnære årsager er, at svenskerne har formået at markedsgøre en række serviceydelser, der i Danmark typisk udføres som sort arbejde, gør-det-selv, eller slet ikke. I Sverige vinder skattereduktionen for serviceydelser i hjemmet stadig større fodfæste. Helt nye tal viser, at der i 2012 var 18 pct. flere svenskere, der benyttede muligheden for at få udført fx rengøring i hjemmet med skatterabat end i Der er dermed skabt markedsmæssig omsætning for 4,4 mia. SEK, svarende til ca årsværk. I Danmark blev Boligjobordningen indført i Den indeholdt servicefradrag for husholdningsarbejde og istandsættelse, men var fra begyndelsen både skruet uhensigtsmæssigt sammen og var en discountudgave af den svenske. Alligevel er det dybt beklageligt, at ordningen blev skyllet ud med badevandet her i Tværtimod burde man opruste i hvert fald servicedelen af Boligjobordningen efter svensk forbillede. Regeringen vil måles på evnen til at skabe vækst og beskæftigelse. Men her vælger man altså at se bort fra et beskæftigelsespotentiale på flere tusinde primært ufaglærte årsværk, i en tid hvor væksten halter, og mange risikerer at miste dagpengeretten. SENESTE NYE TAL FRA SKATTEVERKET Der er den 8. januar offentliggjort tal fra de svenske skattemyndigheder om RUTavdraget i i I figur 1 fremgår antal brugere, udbetalt beløb og antal virksomheder involveret i husholdningstjenesterne. I Sverige har RUT-avdraget formået at markedsgøre en række ydelser inden for servicesektoren Den danske Boligjobplan var en discountudgave af den svenske og fra 2013 er det tilmed desværre helt slut med fradrag for fx rengøring, havearbejde og vinduespudsning Regeringen vil blive målt på evnen til at skabe vækst og beskæftigelse og burde derfor have oprustet servicedelen af Boligjobordningen fremfor at nedlægge den Figur 1 Effekter af svensk skatterabat til købere af husholdningstjenester År brugere Brugere i pct. af befolkning virksomheder Skatterabat, mi0. SEK Omsætning i alt, mio. SEK Provenutab* mio. SEK Nye årsværk , , , , , , Kilde: Skatteverket, Statistiska Centralbyrån, Almega samt Dansk Erhvervs egne beregninger * Provenutab opgjort som maksimalt provenutab for staten. Det er inkl. tilbageløb af moms og svensk arbejdsgiverafgift, der indgår obligatorisk i fakturaen. Dvs. øget indkomstskat og øvrige adfærdseffekter indgår ikke. Mod et maksimalt provenutab på 215 mio. SEK, skabtes der i 2012 ca nye årsværk det svarer til max SEK pr. årsværk Dansk Erhvervs Perspektiv 2013 # 01

2 Siden introduktionen i 2007 har den svenske skatterabat til husholdningstjenester vundet stadig større indpas. Dansk Erhvervs beregninger viser, at 5,2 pct. af den svenske befolkning benyttede ordningen i I snit får brugerne skatterabat for SEK, svarende til ca. 375 SEK om måneden i Gennemsnitlig årlig skatterabat på ca SEK pr. bruger af RUT-avdraget Også på virksomhedssiden er der vokset en helt ny erhvervssektor frem. hjemmeservicefirmaer i Sverige steg fra få hundrede i 2007 til ca i 2011 og voksede yderligere til i Hver virksomhed betjener i gennemsnit 29 forskellige borgere i løbet af et år nye servicevirksomheder i løbet af fem år En samfundsøkonomisk god forretning Efter tilbageløb af obligatorisk moms og arbejdsgiverafgift kostede RUT-avdraget et maksimalt provenutab på 215 mio. SEK. Men her er der slet ikke taget højde for de positive samfundsøkonomiske effekter ved, at langt de fleste udbydere af hjemmeservice kommer direkte fra arbejdsløshed og/eller sort arbejde. I Sverige skønnes det, at ca. ¾ rekrutteres fra ledighed eller helt uden for arbejdsmarkedet, hvilket giver et betydeligt trecifret millionbeløb ekstra til statskassen i øget indkomstskat og sparede dagpenge og dermed en nettogevinst på den økonomiske bundlinje udover de nye årsværk. Trecifret milliongevinst i øget indkomstskat og sparede dagpenge Facts og baggrund om den svenske skatterabat Siden 2007 har man i Sverige kunnet få skatterabat (såkaldt RUT-avdrag), hvis man køber ydelser inden for en bred vifte af tjenesteydelser, fx rengøring, madlavning, havearbejde, snerydning, lektiehjælp, afhentning af børn fra institution eller lignende. Efter at have overstået nogle børnesygdomme i forbindelse med praktisk indretning af skattereduktionen, er ordningen nu administrativt enkel og kundevenlig: Køberen betaler kun den halve arbejdsløn, mens virksomheden i løbet af få dage får den anden halvdel udbetalt fra Skatteverket. Idet skattemyndighederne indgår direkte i handlen, kan man samtidig sikre sig mod socialt bedrageri. RUT-avdraget har for 60 pct. vedkommende kvindelige købere. Der er således også et ligestillingsaspekt i ordningen. Den svenske ordning havde også sine børnesygdomme Bekæmpelse af socialt bedrageri er en positiv sidegevinst ved RUT-avdraget Mange af de personer/virksomheder, der udbyder hjemmeservice, gør det på deltid. Dvs. det er langt flere end 8.200, der kommer i beskæftigelse ofte indvandrerkvinder, hvis første møde med det svenske arbejdsmarked således er hvidt i stedet for sort. I en udgave af baggrundspublikationen Välfärd fra Statistiska Centralbyrån ii det svenske modstykke til Danmarks Statistik fremgår det af en stikprøveundersøgelse blandt 950 nystartede hjemmeservicefirmaer i 2010, at 39 pct. er etableret af kvinder med anden etnisk baggrund end svensk, 24 pct. af mænd med anden etnisk baggrund, 20 pct. af kvinder med svensk baggrund og 17 pct. af mænd med svensk baggrund. Dvs. ser man på etniciteten, er 63 pct. af de nystartede hjemmeservicevirksomheder etableret af personer, født uden for Sverige og ser man på det kønsmæssige, er 59 pct. af de pågældende virksomheder sat i verden af kvinder. RUT-ordningen sikrer, at mange indvandreres første møde med det svenske arbejdsmarked bliver hvidt i stedet for sort og konkret viser det sig, at 63 pct. af de nystartede hjemmeservicevirksomheder etableres af personer født udenfor Sverige DANSK ERHVERV 2

3 Med registrerede hjemmeservicefirmaer er det samtidig klart, at et skønnet antal årsværk på ca forekommer særdeles forsigtigt. Det er dog ikke alle firmaer, der nødvendigvis har haft aktivitet i Fordele og ulemper ved skatterabat for hjemmeservice Der er en klar samfundsøkonomisk gevinst ved at gøre noget af det sorte arbejde hvidt, idet der opstår et merprovenu i form af både moms og indkomstskat. Der er derudover positiv beskæftigelseseffekt ved at få arbejdsløse ufaglærte i arbejde samt positiv arbejdsudbudseffekt ved at minimere efterspørgernes gør-det-selv arbejde. Vismændene i Det Økonomiske Råd argumenterer også for, at det principielt kan være hensigtsmæssigt med en lempeligere beskatning af hjemmeservice med henvisning til, at gør-detselv arbejde er ubeskattet (DØR, Dansk Økonomi, forår 2011, side 28 samt side 401). Senest har Det Økonomiske Råd igen i forbindelse med efterårsrapporten 2012 beregnet, at bortfaldet af Boligjobordningen betyder, at BNP-væksten reduceres med godt ¼ pct. point i 2013 (DØR, Dansk Økonomi, forår 2012, side 105). Vigtigste fordel: Sort arbejde gøres hvidt DØR: Afskaffelsen af Boligjobordningen giver negativt vækstbidrag på 0,3 pct. af BNP i 2013 Omvendt vil der altid være et vist samfundsøkonomisk dødvægtstab ved ordninger som hjemmeservice og boligforbedring. Der er risiko for stigende priser i håndværks- og servicesektoren, samt at nogle af opgaverne også var blevet udført uden skattereduktion. Hvis man kommer til at udforme ordningen forkert, kan den endvidere blive et bureaukratisk monster (jf. bl.a. renoveringspuljen fra Forårspakke 2.0. i 2009). Der vil dog altid være et vist økonomisk dødvægtstab ved den type støtteordning Svensk hjemmeserviceordning oversat til danske forhold Hvis man gør den rimelige antagelse, at fx danske børnefamilier og pensionister er nogenlunde lige så tilbøjelige som de svenske til under gunstige betingelser at købe ekstra hjælp til rengøring, afhentning af børn i institution, hjælp til indkøb e.l., så har Dansk Erhverv tidligere på baggrund af 2011-tal dokumenteret, at en dansk skatterabat som den svenske i løbet af de første tre år har et beskæftigelsespotentiale på mindst årsværk, jf. figur 2 nedenfor. Det bør understreges, at potentialet på ca nye årsværk især ville kunne komme ufaglærte til gavn. Figur 2 RUT-avdrag overført til danske forhold År brugere (mi0. kr.) Brugere i pct. af befolkning Skatterabat Omsætning i alt Provenueffekt I* Provenueffekt II** Nye årsværk , ,3 +48, , ,7 +77, , ,6 +88, Som regneeksempel har Dansk Erhverv oversat det svenske RUT-avdrag til dansk. Udbredelse i samme takt som den svenske ordning, vil efter tre år indebære brugere og nye årsværk Hvis blot halvdelen af udbyderne kommer fra ledighed eller sort arbejde, er der positiv provenu-effekt Kilde: Danmark Statistik, DA, Skatteministeriet samt Dansk Erhvervs egne beregninger. *Provenueffekt I: Provenueffekt kun opgjort med tilbageløb i form af moms af omsætningen. ** Provenueffekt II: Her antages det, at halvdelen af udbyderne bevæger sig fra ledighed eller sort arbejde til hvidt arbejde. Dvs. her medtages indkomstskat og sparede dagpenge for 50 pct. af de nye årsværk. DANSK ERHVERV 3

4 Boligjobordningen var en overraskende stor succes, men ikke for servicedelens vedkommende Ved introduktionen i 2011, skønnede Skatteministeriet meget optimistisk, at 12,5 pct. af samtlige husstande ville anvende servicefradraget på kr. pr. person til istandsættelse og serviceopgaver fuldt ud. Dansk Erhverv påpegede allerede i høringssvaret, at det var urealistisk. Især for servicedelen er fradragssatsen på en tredjedel af arbejdslønnen iii for lav til, at danskerne for alvor vender det sorte husholdningsarbejde ryggen. Fradraget på 1/3 af lønudgiften var ikke nok til at gøre en i dag kulsort branche hvid Iflg. en opgørelse fra Skatteministeriet pr. 27. november 2012, hvor tallene for 2011 beskrives som tæt på en endelig opgørelse, benyttede unikke personer eller 6,0 pct. af befolkningen Boligjobordningen i Af de dermed fremkomne skattefradrag, var det dog hele 94 pct., der vedrørte vedligeholdelse, dvs. håndværksdelen af Boligjobordningen iv, mens kun 6 pct. af de udbetalte fradrag skyldtes servicedelen, dvs. rengøring, børnepasning, havearbejde eller vinduespudsning personer benyttede Boligjobordningen i 2011 Skatteminisiteriet har derudover offentliggjort foreløbige tal for anvendelsen af Boligjobordningen i 2012 frem til 27. november. Disse forventes dog at stige væsentligt i takt med indberetning af servicefradraget i slutningen af året, selv om fradraget vedrører udgifter tidligere på året og er derfor ikke sammenlignelige med 2011-tallene. For så vidt angår den procentvise fordeling på underkategorier, kan 2012-tallene dog godt sammenlignes med 2011, hvilket er gjort i figur 3 nedenfor. Det er et meget stabilt billede af anvendelsen af Boligjobordningen, der tegner sig ja tilmed er vedligeholdelsens relative dominans tilsyneladende blevet udbygget en smule i Figur 3 Fordeling af udbetalte beløb til servicefradrag under Boligjobordningen, fordelt på fradragskategorier i 2011 og 2012 (pct.) Fradragskategori Børnepasning 0,2 0,0 Vinduespudsning 1,0 0,6 Rengøring 1,4 1,0 Havearbejde 3,7 3,1 Vedligeholdelse 93,7 95,3 Total 100,0 100,0 De foreløbige tal for 2012 viser, at vedligeholdelse står for over 95 pct. af de udbetalte fradrag under Boligjobordningen Kilde: Skatteministeriet på baggrund af udtræk i egne registre pr. 27. november 2012, hentet fra DANSK ERHVERV 4

5 OM DENNE UDGAVE Næsten ½ million svenskere brugte succesfuld hjemmeserviceordning i 2012 er 1. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet 12. januar OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansvarshavende redaktør), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs Perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KILDER I publikationen er der for de danske tal brugt senest tilgængelig statistik fra Danmarks Statistik, og fra Skatteministeriet, For lønniveauer er der brugt Strukturstatistik fra DA. Derudover er det oprindelige lovforslag om servicefradrag L208/2011 samt vismandsrapporter fra DØR, maj 2011 og november 2012 anvendt. For de svenske tal, skøn og beregninger, er der primært brugt officielle kilder, nemlig Skatteverket, og det statistiske centralbureau, Dog er timelønsantagelsen i effektberegningerne foretaget med inspiration fra tænketanken Almega, KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Bo Sandberg på mail: bsa@danskerhverv.dk eller tlf i RUT = Rengöring, Underhåll, Tvätt ii Jf. dette link aspx iii Som den danske ordning var skruet sammen, var det kun skatteværdien af det ligningsmæssige fradrag, man reelt sparede i skat dvs. typisk omkring 1/ 3 af fradraget på 1/ 3 af arbejdslønnen, reelt svarende til ca. 1/9 af arbejdslønnen, bl.a. afhængig af bopælskommune og topskattepligt. iv Af de udbetalte midler under Boligjobordningen gik 93,7 pct. til istandsættelse. Men da der typisk er langt større beløb involveret i vedligeholdelsesarbejder end i rengøring/havearbejde mv., kan man ikke deraf direkte konkludere, at 94 pct. af BRUGERNE har benyttet håndværksdelen, måske snarere pct., jf. DANSK ERHVERV 5