Prædiken til Maria Bebudelsessøndag 17.marts, Vor Frue Kirke, 2013

Transkript

1 Prædiken til Maria Bebudelsessøndag 17.marts, Vor Frue Kirke, 2013 Stine Munch Tekst: Luk 1,26-38 I dag, på Maria Bebudelsesdag er det Vor Frue Kirkes fødselsdag.. Når jeg kommer rundt i landet på kurser og ture med andre præster, og de hører at jeg er her i Vor Frue Kirke, så bliver der engang imellem sagt: nååh, du er derinde i templet... Og når man kalder kirken her et tempel, så er det fordi den ligner et tempel..ihvertfald lidt.. Ordet tempel, betyder oprindeligt "Et stykke land, eller et område som er afskåret fra almindeligt brug, ja tilmed er helligt." På Jesus tid findes det største og flotteste tempel i Jerusalems historie netop der midt i Byen på tempelbjerget; Herodes tempel med de smukke og imponerende søjlegange. Bare som eksempel på hvor flot og vældigt det har været, efter tidens forhold, kan jeg fortælle at den ene søjlegang havde fire rækker søjler og var 35 meter bred og 135 meter lang! Herodes tempel i Jerusalem og før det Salomos tempel på samme sted var at forstå som Guds bolig på jord. I templet kunne man søge Guds 1

2 nærhed, men helt nær kom man ikke, for Guds hellighed var så ophøjet og så ren at almindelige mennesker slet ikke måtte nærme sig det allerhelligste af frygt for at al den menneskelige syndighed skulle smitte af på helligheden. Kun de præster som var højest i hierarkiet kunne nærme sig det inderste rum, Guds trone og det allerhelligste, og disse præster måtte så bruge en masse tid på at ofre og rense, så renheden forblev renhed. Da Maria får besøg af ærkeenglen Gabriel findes dette fantastiske og hellige tempel i Jerusalem også, men det er ikke der Gabriel indfinder sig. Gud sender ikke englen, (som jeg tror vi alle sammen kan se for os som stor og flot og skinnende hvid, faktisk lidt ligesom vores dåbsengel her i Vor Frue Kirke), til det sted menneskene har gjort rent og flot...men i stedet til en fattig ung pige i udkants-israel i byen Nazareth. Og englens budskab er intet mindre end chokerende. Gud vil flytte ind i hende! Han vil ikke bo i det fine tempel i Jerusalem, måske har han aldrig virkelig boet der. Gud vil bo i et menneske. Marias livmoder skal være tempel! Ikke i sin vildeste fantasi havde Maria forestillet at sådan noget kunne ske... Jamen, mon ikke hun blev i tvivl om, om det overhovedet var sket da englen Gabriel var forsvundet Hvordan mon hun fik den vanvittige historie fortalt til sin mor og far? 2

3 Maria, som jeg forestiller mig var en almindelig, stille pige Hvordan mon de reagerede? Sandsynligvis med vrede og ængstelse i første omgang Og da graviditeten blev synlig Mon ikke folk har tænkt sit om Maria der fortalte en langt-ude fortælling om at englen fortalte hende at hun skulle blive gravid. Og siden Josef alligevel godt ville have hende, mon ikke det så var fordi de bare ikke kunne vente til de blev gift Jojo, man kan lige forestille sig snakken gå i Nazareth Men hvad betyder denne fantastiske historie? Hvad er meningen? Englen er billede på, at nu rører evigheden ved det almindelige, naturlige, kropslige liv. Jeg tror Gud søgte - og skulle bruge den, som var uden de kvaliteter, mennesker sædvanligvis bruger til at hævde sig på. Jesus solidariserer sig helt fra undfangelsen, med det svage, udsatte, menneske Han kendte også på forhånd hånen - smilene og de hovedrystende naboer, der fulgte af Maria's påstand om, at det var Guds barn, hun bar. Heller ikke den gang var unge piger, der blev gravide i det, vi kalder "utide", noget ukendt. Og hvordan mon Maria har haft i den tid?? Ja, først er hun vel mildest talt blevet noget overrasket Måske også over sine egne ord: Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord! For man kan vist roligt sige at det, der skete, var lidt af en overraskelse. 3

4 At det kom bag på hende. Sådan siger vi jo når der sker noget helt uventet. Det kom bag på mig, jeg troede ikke mine egne øjne og øre, jeg var lige ved at falde ned af stolen, og så videre I dag hvor vi ved så meget, hvor meget kan forudsiges og hvor der lægges strategier for fremtiden i alle mulige sammenhænge, hvordan kan ret meget så egentlig komme bag på os?? Vi som lægger vort liv til rette, ja, fra før barnet bliver undfanget i moders liv planlægger vi hvor det skal have værelse og hvor det skal gå i skole.. Sådan er mange af os, og det er jo egentlig også godt nok og blot et udtryk for kærlighed til livet. Og hvor mange drømmer ikke om et liv med uddannelse og børn og et godt sted at bo, og en god opsparing og en passende bolig til pensionen. Ja, sådan er det vel for de fleste af os Men så er det også sådan, at der kan ske noget som vi ikke har planlagt, som kommer bag på os og vores planlægning af livet. Og det er skræmmende. Det hindrer os i at fortsætte i den planlagte ramme for vores liv. Helt forståeligt så bryder mange menneskers verden sammen når der sker noget uventet, noget der vender op og ned på hverdagen, For jo 4

5 mere vi bestræber os på at sikre vor fremtid, jo mere sårbare og svage bliver vi når det uventede så kommer... Og det behøver jo ikke kun være det forfærdelige, det skræmmende, der kommer bag på os. Det kan også være mødet med kærligheden; den kommer jo ofte også bag på os. Historien om Maria og englen fra Gud er en historie om, at livet ikke kan lægges i så faste rammer eller kan sikres så mange år ud i fremtiden, så vi stort set kan regne med, at sådan bliver det... Historien om Maria handler, også, om at vi i vores liv skal gøre plads når der sker noget som kommer bag på os...maria kunne have strittet imod, og sagt til Gabriel at hun var alt for ung og at det ikke lige passede, for hun stod faktisk og skulle giftes. I Bibelen er der flere historier om profeter og Guds mænd der har strittet imod det som Gud ville bruge dem til. Men Maria bøjer sig og siger "lad det ske mig". Man kan til stadighed undres over hendes lydighed og hendes tro på at alt nok skulle gå. For Marias liv var også lagt i faste rammer. Omkring 15 år var hun, og når en pige nåede den alder, var det skik og brug, at hendes forældre fandt en passende mand som hun kunne blive gift med. Så skulle hun flytte hjemmefra og hun skulle have børn, helst en dreng som den første der kunne føre slægten videre. Og nok blev Marias førstefødte en dreng, men han blev ikke til på en 5

6 helt almindelig måde Og lidt skeptisk er hun dog også overfor Gabriels besked. Maria reagerer, som enhver nok vil reagere, hvis man bruger fornuften når man får besked om en jomfrufødsel: Hvordan skal det gå til, jeg har jo aldrig været sammen med en mand? Godt nok sker der meget mellem himmel og jord, men altså, jomfrufødsel. Men englen fra Gud siger at den Højestes kraft skal overskygge Maria. Englen fortæller Maria, at selv det som ser umuligt ud, er en mulighed for Gud. Og det kan vi reagere på ved: enten at sige, at hverken jomfrufødsel eller opstandelse fra de døde kan lade sig gøre og dermed at det hele bare er gode historier fra gamle dage.... Kristendommen er jo også en gammel sandhed. Men selvom den er gammel, er det vel ikke det samme som at man kan affeje den som usand..selvom kristendommen er gammel som sandhed, så er den jo helt ny, når du og jeg lever på den. Sådan er det med sandheden, den er ligeglad med alder og tider, fordi den er sandheden. Man skal derfor passe på med at sætte kristendommen i kategori med sporvognen og gaskomfuret og alt det, som tiden løber fra. Vi udvikler os aldrig ud af 6

7 kristendommen. Nej, vi udvikler os faktisk på grund af den. Sådan som det også var for Maria. Hendes liv blev formet og levet i lyset af, at englen kom til hende den dag. Maria ventede Jesus og fødte ham og plejede og passede ham indtil han blev voksen. Og jeg tror bestemt ikke det har været let og smertefrit. Først skammen ved at blive gravid uden for ægteskabet. Og alt det med Josef... Så den besværlige tur til Betlehem, højgravid og på et æsel. Den uudholdelige smerte, da hun fødte et lille, hjælpeløst barn og så ovenikøbet i en stald. Flugten til Ægypten. Og dette komplet uforståelige, på den ene side at få at vide, at hun var mor til Guds søn. Og samtidig oplevelsen af, at det faktisk gik ham rigtigt dårligt. Han blev kaldt dæmonbesat. Dranker og frådser. Og da Maria og Jesu søskende vil kalde ham hjem fordi det simpelthen bliver for meget og for pinligt, da siger han, at de ikke er hans søskende og hans mor, ja da må Maria virkelig have spekuleret på hvad i alverden meningen skulle være... Til sidst så hun så ham blive korsfæstet. Som en gudsbespotter. Myrdet af det folk, som han var kommet for at frelse. 7

8 Mon Maria egentlig følte den store begejstring undervejs? Den store tro? De store følelser? Hun sang lovsang den dag Gabriel gav hende det store og meget underlige budskab. Men den var vel hul og tom, da hendes søn hang tortureret og forpint på et kors uden for Jerusalem Det var jo først efter opstandelsen, at det virkelig gik op for hende, hvad det betød, at Gabriel kom. Efter over 30 år i stor uvished og tvivl. Men sådan kom Gud til os mennesker. Det er langt fra altid at vi kan se noget mønster i noget som helst Sådan var det også for Maria, og først i opstandelsens lys, blev det klart, at det var Gud, der var Jesus. Se, jeg er Herrens tjenerinde...ordene er smukke, og som sagt, måske lidt gammeldags. Men efter min mening, så skal ikke gøres mere moderne, for så tror jeg ikke længere at de har samme styrke I det hele taget er det jo ikke ret nemt at finde ord for Gud. Ord for det, der er helt anderledes. Helt uforståeligt som netop, at en engel kom til 8

9 en ung ukendt pige, i en lille ukendt flække og forkyndte hende, at hun skulle føde verdens frelser. Men Maria troede på og stolede på at Gud var med hende. Se, jeg er Herrens tjenerinde, lad det ske mig efter dit ord. Englen forlader ikke Maria, før hun har udtalt sit "ja". Maria tager som Guds tjenerinde imod den gave, hun ikke har bedt om. At acceptere dét, som møder én, dét er hvad Maria bliver forbillede på. Sommetider stiller livet krav om, at vi breder armene ud og lader os flyde med - krav om, at vi giver os hen og samarbejder, som under en fødsel - følger med som en bagsædepassager på en cykel; og dette har intet som helst med ligegyldighed at gøre! I en klassisk bøn formuleres det på denne måde: Gud, giv mig mod til at acceptere de ting, jeg ikke kan forandre, mod til at forandre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen. Kristendommen lover os ikke et langt og lykkeligt liv, ikke et liv i evig fremgang. Kristendommen er ingen forsikring for succes. Men kristendommen fortæller os igen og igen, at vi skal bevare håb og tillid til, at selv i mørket er lyset på vej imod os, mulighederne hører aldrig op. For Gud er alting muligt. Også ved det største mørke, ved graven. Det får vi forkyndt i påsken som starter om en uge med palmesøndag 9

10 hvor Jesus red ind i Jerusalem. Efter det alt det onde Jesus gik igennem; efter at mørket havde lagt sig over jorden - så brød opstandelsens lys frem som forårssolen morgenrød! Det kan vi ikke vide, det kan vi ikke se, men det kan vi leve i fast tillid til. Lovprisning Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Kirkebøn Gud - tal til os. Lær os at leve som dine børn, der er store i dine øjne, selvom det er så som så med andres vurdering. Lad dit rige vokse og lad dit lys skinne på alle, der må sidde i mørket, hvadenten de er ramt af sorg, ulykker, forladthed, eller meningsløshed. Tal om din kærlighed til os. Gud, vi beder dig: grib ind. Grib ind, som du gjorde det, da du blev menneske gennem Maria, Grib ind, når vi bliver for store og glemmer, at det er dig, der skaber livet og lægger det i vore hænder. 10

11 Grib ind, når vi tager patent på livet og tror os større end andre. Grib ind, når vor forstand stiger os til hovedet og holder andre nede. Grib ind, når vi vil hindre livet i at udfolde sig hos vore børn og vore medmennesker. Grib ind med din kærlighed, der sætter os på plads og giver os nye handlemuligheder. Vær med Rosa der er blevet døbt her i dag, alle dage og alle slags dage. Vær med vor dronning og hele hendes familie, med regering og folketing. Vi beder om at solstrålen fra dig kan nå ud i selv den fjerneste afkrog. For glæden er din. Gud, vi beder dig: giv os del i den! I Vor Herre Jesu Kristi navn, AMEN. 11