Stress-retningslinjer på arbejdspladsen Stresspolitik
|
|
- Bjørn Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Her kan du få mere at vide Dansk Socialrådgiverforening Gode genveje til DS' hjemmeside Pjecer og materialer, der er henvist til i denne vejledning Aftale om trivsel og sundhed. Individuel kompetenceudvikling, en vejledning om Aftale om individuel kompetenceudvikling. KL, DS, HK/K, m.fl. Kan downloades på DS hjemmeside Protokollat om arbejdspladsens indsats for at reducere eller minimere forekomst af arbejdsbetinget stress. Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø (3-dækkeren), NFA, Sygefravær og arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet, 2005, Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv, CASA, Kan downloades på DS' hjemmeside. Litteratur Arbejdsmiljø i kommuner og regioner, PUF, AOF's forlag, Bo Netterstrøm: Stress på arbejdspladsen, Reitzel, Lis Lyngbjerg Steffensen: Ledelse og stress, JP-forlag, 2007 Det Personalepolitiske Forum: Stresshåndbogen. Stop stress - skab trivsel i fællesskab. Stress-retningslinjer på arbejdspladsen Stresspolitik Vejledning til DS' arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere Hjemmesider Dansk Socialrådgiverforening TOLDBODGADE 19B,1253 KØBENHAVN K, TLF , FAX: , PRODUKTION: DS FEBRUAR Forord: En fælles sag 2 Det siger aftalen 3 Gode råd 3 Grib opgaven an nedefra 4 Lederens opgave 5 Hvad skal barnet hedde 6 Identificering af arbejdsbetinget stress 7 Forebyggelse af arbejdsbetinget stress 8 Håndtering af stress 10 Hent hjælp i DS 11 Her kan du få mere at vide 12
2 En fælles sag! Ledere har altid haft ansvaret for, at arbejdsforholdene er sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Men de ansatte har også ansvar for at deltage i arbejdet for et godt arbejdsmiljø. Ved OK-2005 blev det aftalt, at SU/MED har pligt til at fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer med arbejdsbetinget stress. Det gælder alle arbejdspladser i kommuner, i regioner og i staten. Arbejdet for gode og udviklende arbejdsvilkår er således en opgave, der skal løses i fællesskab mellem ledelse og medarbejdere. Og der er brug for gode initiativer! 14 procent af socialrådgiverne føler sig ret meget eller virkelig meget stressede hele tiden, og yderligere 21 procent er stressede noget af tiden, viser CASA s undersøgelse fra 2007 om socialrådgivernes arbejdsmiljø. Denne vejledning skal give ideer til arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ikke mindst ledere om, hvordan man kan komme i gang med at lave retningslinjer om arbejdsbetinget stress uden at sygeliggøre organisationen og medarbejderne. På mange af de offentlige arbejdspladser er der indgået aftaler om stressretningslinjer. Ideerne i denne pjece kan også bruges til at revidere eller konkretisere stresspolitikken. Et godt samarbejde mellem ledere og medarbejdere om konstruktive forslag og aktiviteter kan gøre arbejdspladsen kendt som en attraktiv arbejdsplads. Det betaler sig både økonomisk og menneskeligt! elt, hvornår det kan ske, og om man skal gøre brug af en deltidssygemelding). Det er meget vigtigt, at de forhold, som var årsagen til sygemeldingen, bliver ændret, inden den sygemeldte kommer tilbage til arbejdet. Ellers risikerer man en ny sygemelding. Personlige strategier Det er den enkelte person, der reagerer på uhensigtsmæssigheder i arbejdsbelastningen. Det vil derfor også være forskelligt, hvilke strategier den enkelte person kan have gavn af at benytte for at imødegå stress-reaktionerne. Vær opmærksom på, om en kollega ændrer adfærd, f.eks. isolerer sig. Som stressramt kan man ikke altid selv kan se, at man har behov for hjælp. Gør stress til et fælles problem Selv om det er den enkelte ansatte, der reagerer med stress-symptomer, så er det forhold på arbejdspladsen der ligger til grund for problemerne. Gør det legalt at tale åbent om arbejdsbelastninger og reaktioner, men lad det ikke dominere arbejdsdagen. Hent hjælp hos DS Hvis du støder på vanskeligheder i arbejdet med at få sat stressretningslinjer på dagsordenen på din arbejdsplads, så kan du bruge DS konsulenter i regionen som sparringspartner. Find din regionskonsulent på DS hjemmeside. 2 11
3 Håndtering af stress SU/MED skal udarbejde konkrete retningslinjer for, hvordan arbejdspladsen agerer, hvis der opstår problemer med stress. Det er en god idé at have retningslinjer for, hvad der skal gøres både for den stressramte medarbejder og for den afdeling eller arbejdsgruppe, som den stressramte er en del af. Hvem har ansvar for hvad? Hvordan samarbejder TR, AMiR, leder, personaleafdeling? Hvad kan man gøre som kollega? Er en kollega stresset eller på vej til at blive det, kan man opfordre kraftigt til, at man inddrager ledelse, kolleger eller teams med henblik på hjælp, evt. hjælp til at gå til ledelsen. Den stressede kan tilbydes at tage en kollega med til samtale hos ledelsen. Eksempel fra stresspolitik på en SoSu-skole. Mental forberedelse Forestil dig, at din medarbejder/din kollega har sygemeldt sig på grund af stress. Hvad tænker du? Hvordan vil du reagere umiddelbart? Hvad vil du gøre her og nu? Hvilke konsekvenser vil det få? Hvad vil du gøre på længere sigt? Og hvad kan det resultere i? 10 Hvordan får vi et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere? Hvordan undgår vi, at stress gøres til den enkeltes problem? DS anbefaler at den stressramte for at forebygge en sygemelding får mulighed for i en periode at løse begrænsede arbejdsopgaver i rolige omgivelser (bør kombineres med andre tilbud) at arbejdspladsen tilbyder og betaler udgifter til supervision eller stressbehandling hos psykolog eller arbejdsmedicinsk klinik både før, under og efter en stresssygemelding at arbejdspladsen accepterer, at den stressramte får ro til at restituere sig (sygemelding) at leder, AMiR, TR og personaleafdeling aftaler en plan for, hvem der har ansvar for hvad i tilfælde af stresssygemeldinger at der ansættes vikarer, omorganiseres eller omprioriteres, så sygemeldingen ikke udløser stress og sygemeldinger hos kollegerne at afdelinger og ledere på arbejdspladsen, som har problemer med arbejdsmiljøet, tilbydes konsulentbistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller tilsvarende, så problemerne kan blive løst. Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding Lav aftaler om hvilken kontakt der skal være med en sygemeldt medarbejder og om, hvordan vedkommende vender tilbage til arbejdspladsen. Vær opmærksom på, at alvorligt stressramte har et stort behov for ro, søvn og hvile for at kunne restituere sig. Den sygemeldte skal gerne hurtigt tilbage på arbejdspladsen, men kun så hurtigt, som vedkommende er i stand til at klare. Det vil være helt individu- Det siger aftalen I kommunerne (KTO-KL 9) og regionerne ( KTO-RLTN 11) gælder Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne: "Der skal i medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg eller samarbejdssystemet aftales retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress, jf. vedlagte protokollat om indsats mod arbejdsbetinget stress. Såfremt sikkerhedsarbejdet ikke varetages af et MED-udvalg, forudsættes at indsatsen koordineres med sikkerhedsorganisationen". I staten gælder Samarbejdsaftalen 5, stk.8. Psykisk arbejdsmiljø herunder arbejdsrelateret stress: "Samarbejdsudvalget skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til forekomst af arbejdsrelateret stress. Indsatsen skal koordineres med sikkerhedsudvalget". Gode råd Tre gode råd til AMiR og TR: Aftal, hvordan I deler opgaven imellem jer. Det er oplagt, at AMiR har et hovedansvar for denne opgave, men da der er tale om udmøntning af en overenskomst, er TR en naturlig part i sagen Start nedefra tal om stress og behovet for retningslinjer om stress med jeres kolleger, f.eks. på et klubmøde, så I får konkrete ideer med til drøftelserne i MED/SU. Tag en uformel snak med ledelsen om jeres overvejelser og giv bud på, hvordan I griber arbejdet an. Husk, at kimen til de gode forhandlingsresultater bliver lagt mellem forhandlingerne. 3 Tre gode råd til lederen Stil spørgsmål, masser af spørgsmål, til TR, AMiR og til dine medarbejdere om deres holdninger og forventninger til stresspolitik. Overvej, hvordan du samtænker udvikling af de ansattes arbejdsmiljø og udvikling af kvalitet i ydelserne Det, du fokuserer på, får du mere af! Hvordan kan du på én gang arbejde med stress og trivsel? Fem minutter til brok Vi har aftalt indbyrdes, at vi kun må brokke os fem minutter hver morgen. Man kan bede om to minutter mere hos en kollega, men så er det også slut! Det har givet en helt anden positiv stemning! TR fra Århus Kommune.
4 Grib opgaven an nedefra Traditionelt er det hoved-med-udvalget eller hovedsamarbejdsudvalget, der igangsætter nye personalepolitiske aftaler og udstikker rammer for, hvordan de lokale udvalg kan følge op og udfylde aftalen. DS anbefaler at begynde processen nedefra: TR og AMiR kan drøfte ideer til stresspolitik og ønsker til retningslinjer på klubmøder eller i mere uformelle sammenhænge. Send ideerne op i systemet, der er ingen grund til at vente på hovedudvalget. Start med at gennemføre en idéudviklingsproces med både ledere og medarbejdere. De ideer, som I ønsker skal blive til retningslinjer, tages med til jeres lokale SU/MED-udvalg. Andre ideer kan være et bidrag til jeres uformelle leveregler, som f.eks. kan handle om hvordan I kan blive bedre kan hjælpe og støtte hinanden i jeres daglige arbejdsfællesskab. Stress af - caféseminar Idéudviklingsproces om forebyggelse og håndtering af stress i det daglige arbejde Arrangér mindre borde med plads til 5-6 personer. Hvert cafébord arbejder med ét delemne og skriver ideerne ned på store stykker papir. Man bruger ca. 20 minutter ved et bord, hvorefter man går på besøg i en ny café efter eget valg. Hvert bord har en cafévært, som refererer diskussionen for de nye deltagere. Alt efter ambitionsniveau kan man vælge, at alle skal igennem alle caféer eller kun nogle af dem. I sidste caférunde vurderer deltagerne, hvilke ideer der er de bedste og vigtigste. Delemner: 1. Hvad skal man som medarbejder/-gruppe gøre for en stresset kollega? Hvordan forebygger man? 2. Hvad skal man som leder/arbejdsplads gøre for en stresset medarbejder? Hvordan forebygger man? 3. Hvad skal man som medarbejder gøre for en stresset leder? Hvordan forebygger man? 4. Hvad skal man som leder gøre for en stresset leder? Hvordan forebygger man? Lav en fælles opsamling på de gode ideer. Renskriv notaterne, som formidles til deltagerne og til SU/MED. Husk, at det også er muligt at vende spørgsmålene om og fokusere på trivsel og arbejdsglæde og på, hvordan man får mere af det! socialrådgivere ansat i kommuner og regioner har krav på en individuel kompetenceudviklingsplan. Andre ideer Skal der inddrages spørgsmål om arbejdspres og balancen mellem arbejde og privatliv i den årlige medarbejderudviklingssamtale? Skal lederne have særlig efteruddannelse om psykisk arbejdsmiljø? Hvilke sundhedsfremmetilbud skal der være på arbejdspladsen? Sundhedstjek, massage, motion, frugtordninger? Hvad kan øge trivslen på arbejdspladsen? Skal der indføres ret til anonym psykologbistand og socialrådgiverbistand som et medarbejdergode? Skal leder, TR og AMiR afholde jævnlige statusmøder om ressourcesituationen (sagsmængde, bemandingssituation, trivsel)? Skal medarbejderne i højere grad inddrages i tilrettelæggelsen af arbejdstiden? Skal sikkerheds eller tillidsrepræsentanten uddannes til stressvejleder? Dokumentation For at kunne dokumentere, om en indsats virker, er det vigtigt at sørge for registrering på de mål, I sætter jer, f.eks. om hvordan udviklingen er på antallet af stresssygemeldinger, personaleomsætning, m.v. Aftal, hvordan I følger op på det, hvis ikke målene nås - og hvordan I fejrer det, når de bliver nået! 4 9
5 Forebyggelse af arbejdsbetinget stress Hvordan kan man skabe trivsel og arbejdsglæde, og hvordan kan det kobles til udvikling af kvalitet i de socialfaglige ydelser? Hvordan kan man indrette strukturer, systemer og kulturer, så de understøtter følgende elementer, som er særlig vigtige for socialrådgivere: effektiv organisering af arbejdet tilstrækkelige personaleressourcer i forhold til opgaverne, også ved sygemeldinger anerkendende ledelse, der tager ansvar for at udstikke gode rammer og vilkår mål for og prioritering af arbejdsopgaver konkrete aftaler om, hvornår arbejdet er udført godt nok overholdelse af normal arbejdstid muligheder for supervision og feedback på håndtering af faglige udfordringer og følelsesmæssige belastninger mulighed for efter/videreuddannelse og udvikling i arbejdet forebyggelse af vold og trusler en god introduktion af nye medarbejdere DS' vejledende sagstal DS anbefaler vejledende sagstal, og giver mulighed for at melde ind, hvilke sagstal I selv har aftalt på jeres arbejdsplads. Gå ind på Hvilken slags arbejdsplads drømmer vi om? Hvilke mål vil vi sætte os på kort sigt og på langt sigt. Hvad fungerer egentlig rigtig godt hos os? Hvad kan vi lære af det? DS anbefaler følgende målsætninger Sæt mål om: at nedsætte antallet af stressrelaterede sygedage at nedsætte personaleomsætningen max. antal sager pr. medarbejder at øge antallet af ansøgere til opslåede stillinger at øge muligheden for efter/ videreuddannelse at have styr på omfanget af overarbejde at få positive resultater på undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø (øget arbejdsglæde) Sygefravær Vær opmærksom på at en lav sygestatistik ikke altid viser de reelle forhold. Et lavt sygefraværsniveau kan også skyldes, at medarbejdere med langt sygefravær er blevet afskediget. Det er langt fra alle syge og stressede medarbejdere, der melder sig syge. Efter/videreuddannelse Det er en vigtig forudsætning for ikke at udvikle arbejdsrelateret stress, at man har muligheder for at bruge og udvikle sine faglige kompetencer. Oplevelsen af at være kompetent, professionel og fagligt velfunderet er en meget vigtig buffer mod stress. Vær opmærksom på Aftale om individuel kompetenceudvikling, der fastslår, at alle Lederens opgave - fra damagecontrol til ledelse af arbejdslyst Stress koster i sygefravær og mistrivsel. Der er en klar sammenhæng mellem god personalepleje og reduceret forekomst af stress og sygefravær. Som leder kan du på flere punkter gøre en aktiv indsats. Du kan skabe en sund arbejdskultur, støtte dine medarbejdere gennem personlig dialog og i samarbejde med personaleudvalg udvikle konkrete retningslinjer, der sætter mål for trivsel og reduktion af sygefravær. Hvilke opgaver finder medarbejderen interessante og værdifulde? Hvilke opgaver ville medarbejderen gerne have mere tid til? Hvilke barrierer er der for det? Hvilke muligheder er der for at omprioritere? Hvad er vigtigst at bevare? Hvem skal inddrages? Fem fokuspunkter for ledere om trivsel og stress Forpligtelse Ledelsen har det lovpligtige ansvar for, at medarbejdere kan udføre deres arbejde uden at blive syge. Forståelse Sæt tid af til dialog med medarbejderne. Spørgeskemaer er ikke altid nuancerede nok og afspejler sjældent medarbejderes fulde opfattelse af deres situation. Fokus Man får det, man sætter fokus på. Vil du skabe et sundere arbejdsmiljø, så sæt fokus på, hvad I på arbejdspladsen kan få ud af at sætte stress eller trivsel på dags ordenen. Skab i grupper og individuelt overblik over sammenhænge mellem tanker, følelser, krop og handlinger. Optræn evne til at fastholde fokus på faglighed og prioriterede opgaver. Sæt den enkelte fri ved at fokusere på opgaver, samarbejde, krav og kultur frem for på den enkeltes evner, faglighed og personlighed. Frihed Ansatte, der oplever indflydelse på eget arbejde og plads til initiativ, er mere motiverede end ansatte, der oplever fremmedstyring af deres arbejde. Vær opmærksom på, hvordan du som leder definerer arbejdsopgaver og på, hvordan I på arbejdspladsen integrerer udefrakommende værktøjer og dokumentationsredskaber i arbejdet. Fantasi Skab en kultur, hvor de gode ideer kan komme til orde. Brug redskaber, der kan give ny luft til udfordringerne. Det gælder om at skabe tryghed, åbenhed og dialog for den enkelte, for afdelingen og for hele organisationen. Idé til fælles diskussion Fleksibilitet Selvledelse - er det medicin eller virus? 8 5
6 Temadag for SU/MED om stress På det kommunale og regionale område har Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF) tilbud til SU/ MED-udvalg om temadage om stress Vær konkret - Pyh, hvor er jeg stresset! - Hvad mener du egentlig? Så udmattet, at helbredet er i fare? Opkørt og presset? Travl, men tændt? Trivsel Trivsel eller det psykiske arbejdsmiljø kan ikke (på samme måde) gøres til et ansvar alene for ledelse og sikkerhedsrepræsentant. Vi har et fælles ansvar for, hvordan vi behandler hinanden. Trivsel på vore arbejdspladser fordrer, at vi alle påtager os et ansvar for fællesskabet. Ledelsen har et særligt ansvar for at skabe en kultur, hvor der er tydelige mål, og hvor der gives tilbagemeldinger, men alle skal bidrage til at etablere en åben dialog, hvor man i tillid kan komme med sine synspunkter. Klip fra Rebild Kommunes personalepolitik Hvad skal barnet hedde? Det er en god idé at inkludere retningslinjerne om stress i en bredere Trivsel og sundhedspolitik, der også kan indeholde retningslinjer for vold, mobning og chikane, sundhedsfremmetilbud, sygefraværssamtaler mv. Der er forskel på retningslinjer og politik Retningslinjer skal aftales i MED/ SU - dvs. at arbejdsgivere og medarbejdere skal være enige. Det er en god idé at indarbejde bestemmelser om evaluering og justering af arbejdspladsens retningslinjer. En politik kan ensidigt fastlægges af ledelse eller politikere. De seks guldkorn Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har dokumenteret effekt for et godt arbejdsliv, hvis man satser på seks faktorer: Indflydelse på eget arbejde Mening i arbejdet Belønning, der passer til den indsats, der ydes Forudsigelighed om de store linjer i arbejdet Social støtte fra kolleger og fra ledelse Krav afmålt efter de ressourcer, der er, og klare krav om, hvad der forventes Desuden anbefales at man satser på at udvikle arbejdspladsens sociale kapital: høj tillid, oplevelse af retfærdighed og et godt samarbejde. Identificering af arbejdsbetinget stress Et godt udgangspunkt for arbejdet er at få fælles viden og uddannelse. Skaf mere viden om, hvad stress er, og hvordan det opstår. Sæt fokus på de organisatoriske stresssignaler. Har I en arbejdsplads med overskud eller underskud? Er der problemer med: Højt sygefravær Stor personaleudskiftning Omfattende eller skjult overarbejde Ineffektivitet, dårlig service og fejl i arbejdet Manglende tilbud om og deltagelse i efteruddannelse, m.v. Manglende engagement og fællesskabsfølelse Samarbejdsproblemer og magtkampe, kliker og sladder Klager over manglende information og dårlig kommunikation Udpræget ironisk og sarkastisk tone Mobning, chikane Vold eller trusler Hvad ved vi allerede nu om omfanget? Hvad skal undersøges nærmere? Hvad er konsekvenserne både for den enkelte og for arbejdspladsen? Hvad gør vi allerede nu? Hvad virker, og hvad virker ikke? Kortlægningsmetoder DS anbefaler Tag beslutning om, hvilke metoder vil I tage i anvendelse på jeres arbejdsplads, for løbende at kunne identificere problemer med stress. Tag også beslutning om, hvornår og hvordan SU/MED følger op. Arbejdspladsvurdering (APV) er et rigtig godt værktøj til at få kortlagt det psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdelse af APV er lovpligtigt. Den skal udarbejdes hvert tredje år og hver gang der sker større ændringer på arbejdspladsen. APV en skal også indeholde en vurdering og opfølgning på sygefravær. Spørgeskemaundersøgelser om stress eller mere bredt om det psykiske arbejdsmiljø, trivsel og medarbejdertilfredshed kan være nyttige. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udarbejdet et godt spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø (også kaldet tredækkeren ). Skab overblik over arbejdsbelastningen ved at måle antallet af sager samlet set og hos den enkelte medarbejder. Træf beslutning om hvor mange sager hver medarbejder maximalt må have. Det er også en god ide at klarlægge de økonomiske konsekvenser af sygemeldinger og personaleudskiftninger, samt sanktioner vedr. manglende refusioner, når f.eks. lovgivningsbestemte opfølgninger ikke kan nås. Anmeldelse af arbejdsbetingede sygemeldinger til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen (eller arbejdspladsens forsikringsselskab) skal altid ske. AMiR bør sende en kopi af anmeldelsen til DS, så foreningen har mulighed for at følge op. 6 7
Stress-retningslinjer på arbejdspladsen Stresspolitik
Dansk Socialrådgiverforening Stress-retningslinjer på arbejdspladsen Stresspolitik Vejledning til DS' sikkerhedsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere Forord: En fælles sag 2 Det siger aftalen
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereAMiR og arbejdsmiljøet. December 2013. Velkommen Arbejdsmiljørepræsentant
AMiR og arbejdsmiljøet December 2013 Velkommen Arbejdsmiljørepræsentant Indhold Velkommen AMiRs rettigheder 3 AMiRs opgaver, ansvar og pligter 4 DS støtter AMiR 5 Samarbejde med TR 7 Arbejdsmiljøarbejdets
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereForebyggelses- og trivselspolitik
Forebyggelses- og trivselspolitik For Psykiatri og Social Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri & Social 2 Forebyggelses- og trivselspolitik for Psykiatri & Social, Region Midtjylland Indledning
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereRetningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress
Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress
Læs mereIndledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?
Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,
Læs mereDelpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen
Læs mereFakta om kommunikation og konflikthåndtering
Fakta om kommunikation og konflikthåndtering at det psykiske arbejdsmiljø ikke har negative konsekvenser for helbredet. En lang række undersøgelser viser, at god kommunikation og effektiv konflikthåndtering
Læs mereFAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet
FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs merePolitik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress
Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil
Læs mereAllerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik
Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION
Læs mereMålrettet arbejde med trivsel på arbejdspladsen betaler sig fordi:
1 1399.152 Trivsel i arbejdet - mere arbejdsglæde, øget kvalitet og lavere sygefravær Derfor vejledning om trivsel Trivsel og sundhed på arbejdspladsen er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Regionernes
Læs mereRetningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk
Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008 Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv hhv@teamarbejdsliv.dk Baggrunden for stressaftalen Arbejdsmarkedets parter i EU: Stressaftale 2004 DK kommunale parter:
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereMed udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereArbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR
Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til
Læs mereOK 08 personalepolitiske opgaver for MED/SU
08-0424 - TOPE - 07.04.2008 Kontakt: Torben Petersen (Tope) - tope@ftf.dk - Tlf: 3336 8838 OK 08 personalepolitiske opgaver for MED/SU Der er i notatet taget udgangspunkt i teksterne fra KTO/KL-forliget,
Læs mereMobning på arbejdspladsen
Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere
Læs mereTillids- og arbejdsmiljørepræsentant. August 2011. Gode råd til bisidderrollen
Tillids- og arbejdsmiljørepræsentant som bisidder August 2011 Gode råd til bisidderrollen Indhold Forord Bisidderrollen 3 Inden samtalen 4 Under samtalen 5 Efter samtalen 6 Få mere at vide 7 Som tillidsrepræsentant
Læs mereEN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK
EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7
Læs mereGODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for
Læs mereSanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer (LO-gruppen) KTO PUF s sekretariatsgruppe. Aftalens formål
Sanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer (LO-gruppen) KTO PUF s sekretariatsgruppe Aftalens formål Skabe grundlag for forbedring og udvikling af de ansattes trivsel og sundhed på arbejdspladsen
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereNÅR DET GODE ARBEJDSLIV SKABES SAMMEN FOKUS PÅ FÆLLESSKABET
NÅR DET GODE ARBEJDSLIV SKABES SAMMEN FOKUS PÅ FÆLLESSKABET Kristina Kragelund Erhvervspsykolog, cand.psych.aut kk@amcentret.dk // 26117541 Anja Dahl Erhvervspsykolog, cand.psych.aut ad@amcentret.dk //
Læs mereVejledning om retningslinjer for trivselsmålinger
Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens
Læs mereKalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet og de ansattes trivsel skal være i top.
Stresspolitik Formålet Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet og de ansattes trivsel skal være i top. Den vision vil vi opfylde ved at lægge
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereGlostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress
Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereArbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie
Inspirationsnotat nr. 4 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 4.11.2007 Arbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie Anbefalinger o Bemærk at der er forskel på en retningslinie og en stresspolitik. o Retningslinien
Læs mereFÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt
Læs mereDet er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.
Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereNovember Sunde og attraktive arbejdspladser
November 2016 F A G N N I E S R E AD T L D P N S Å D H J E R O RB F A K I Å T P I L S S O P RE ST Sunde og attraktive arbejdspladser INDHOLD Forord 3 Mål og holdning 4 Synlighed 5 Bilag 1 6 Trivsel, åbenhed
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereVold, mobning og chikane
Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning
Læs mereAMiR og arbejdsmiljøet. Februarr Velkommen Arbejdsmiljørepræsentant
AMiR og arbejdsmiljøet Februarr 2019 Velkommen Arbejdsmiljørepræsentant Indhold Velkommen AMiRs rettigheder 3 AMiRs opgaver, ansvar og pligter 4 DS støtter AMiR 5 Samarbejde med TR 7 Arbejdsmiljøarbejdets
Læs mereSundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE
Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereStresspolitik i Varde Kommune
Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme
Læs mereSkanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73%
Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Omdømme 6 Arbejdsopgaver
Læs mereArbejdsmiljø- og sundhedspolitik
Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Odder Kommune vil være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads Det er en arbejdsplads: 1. Som har et arbejdsmiljø, som lever op til kravene til arbejdsmiljøcertificering
Læs mereDen gode Arbejdsplads. Redskab til arbejdet med personalepolitiske aftaler
Den gode Arbejdsplads Redskab til arbejdet med personalepolitiske aftaler Historik Den gode Arbejdsplads Første udgave af DGA blev lanceret i år 2000 MED-rammeaftalen blev aftalt i 1996 For 20 år siden
Læs mereVær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune
Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune 1 Hvad er MED? 3 Hvad laver MED-organisationen? 4 4 niveauer i samarbejdet 6 Hvad
Læs mereKalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top.
Stresspolitik Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top. Den vison vil vi nå ved at lægge vægt på professionel ledelse og ved
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereREGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK
REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG
Læs mereNr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement
Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement 8 Omdømme 9 Omdømme 10 Rammer for arbejdet 11 Rammer for arbejdet
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK
FSL'S Som lærere og børnehaveklasseledere (fremover samlet lærerne) bruger vi en væsentlig del af vores tid og vores liv på arbejdet. Arbejdet bør derfor være sundt, udviklende og motiverende. Det giver
Læs mere3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune
3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive
Læs mereRetningslinjer i forhold til stress
Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6
Læs mereSTRESSPOLITIK I RED BARNET
STRESSPOLITIK I RED BARNET Indledning For at understøtte Red Barnets overordnede ønske om at fremme ledernes og medarbejdernes trivsel er det besluttet, at der skal udarbejdes en egentlig stresspolitik
Læs mereRetningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune
Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet
Læs mereSpørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.
VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel
Læs mereTekSam Årsdag TekSam s tilbud til industriens virksomheder. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
TekSam Årsdag 2018 TekSam s tilbud til industriens virksomheder Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk TekSam Vi repræsenterer Medarbejdere & Ledelse Vi samarbejder om trivsel og konkurrenceevne Samarbejdsaftalen
Læs mereMedarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom
Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereStresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling
Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk
Læs mereFastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær
Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs merePsykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik
Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august
Læs mereRevideret personalepolitik
Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling
Læs mereForslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune
Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse
Læs mereVelkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik
Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereSAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE
SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,
Læs mereFra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær
Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs merePsykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling
Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling v/arbejds- og Organisationspsykolog, Aut. Signe Ferrer-Larsen 17-11-2015 Kontakt Signe Ferrer-Larsen Arbejds- og Organisationspsykolog, aut.
Læs mereUdvikling og løsning af kerneopgaven, trivsel og robuste fællesskaber skal derfor ses som elementer, der gensidigt påvirker hinanden.
Arbejdsmiljømål 2017-2018 Odder Kommunes mål og indsatser for at styrke et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø tager afsæt i den fælles forståelse og udvikling af kerneopgaven hvad er det for en
Læs mereFraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Fraværspolitik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Fravær og nærvær har længe fyldt dagsordenen både i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i hele kommunen og nationalt set. Derfor har forvaltningen
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs mereSamarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte
Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller
Læs mereBetydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær
Billund 29. mar. 17 Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Jan Lorentzen Fagleder psykisk arbejdsmiljø På vej til arbejde! Efter arbejde! Der er mange myter om fravær!
Læs mereFRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR
REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Indhold Hvorfor arbejde med psykisk arbejdsmiljø? 3 Kom godt fra start med det psykisk arbejdsmiljø 4 Virksomhedens tre diamanter 5 Virksomhedens seks guldkorn 6 Sæt klare mål 8 Hvad
Læs mereStresspolitik for Bakkehusene:
Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereMED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen
MED-grunduddannelse Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen 1 MED-grunduddannelsen Dag 2 - Program Velkomst præsentation af program Opfølgning på arbejde i eget MED-udvalg Læringsmål: Information
Læs mereNÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE
Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse
Læs mereAPV-undersøgelse til en lille arbejdsplads
APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for
Læs mere½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET
5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mere