Empowerment eller differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen
|
|
- Anna Maria Bertelsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Empowerment eller differentieret inddragelse Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen
2 Præsentation og pointer Maja underviser på KSA,AAU forsker i praksisforskning og brugerperspektiver med et særligt fokus på empowerment, udsatte grupper og inddragelse Pointer: Alle har ret til inddragelse i egne sager uanset kognitiv status Empowerment kan og skal?- bruges som en drivkraft i demokratiske og inddragende processer over alt i det sociale arbejde Det er de velfærdsprofessionelles forpligtelse at udvikle inddragende strategier i deres arbejde samt kræve og udnytte organisatorisk råderum Inddragelse er kun demokratisk, hvis der arbejdes differentieret Asymmetriske magtrelationer kan ikke undslippes, men kan gøres synlige
3 Empowerment som drivkraft De mange fortolkninger kan inddeles i tre varianter Neoliberal empowerment Socialliberal empowerment Samfundskritisk empowerment Empowerment som buzzword Empowerment som et kritisk og demokratisk begreb eller.. Empowerment som et selvstyrings og selvansvarlighedsbegreb? Her diskuteres muligheder for at anvende begrebet som drivkraft til udvikling af professionelt initieret inddragelse.
4 Forskning viser. stadigvæk Brugere oplever sig ikke eller meget lidt inddraget i deres egen sag Tyngden i utilfredsheden har ikke flyttet sig de sidste 25 år på trods af retlige reguleringer ( RSL 4) Inddragelse er ikke noget de professionelle bare kan det kræver mindset, commitment og kompetencer Empowerment er meningsløst uden differentieret inddragelse
5 Inddragelse er multifacetteret Inddragelse og empowerment er ikke det samme Inddragelse, indflydelse og medbestemmelse er heller ikke det samme Hvad er inddragelse? Begrebet skal defineres og omsættes til handlinger i forhold til den konkrete praksis De professionelle tror de inddrager, når de formidler viden og orienterer om de professionelles handlinger og beslutninger Inddragelse skal skabes i form, tyngde og rækkevidde. Skal forstås som proces, rolle og situeret niveau. Inddragelse er betinget af det professionelle beredskab (mindset, commitment og kompetencer)
6 Mindset og Commitment At tænke empowering som udgangspunkt og hele tiden Tydelig og klar definition af situation, roller og forventninger Autentisk kommunikation og interaktion Forestillinger skal udtrykkes eksplicit, og antagelser kan kun bruges som afsæt for undersøgelser Der er altid forskellige sandheder - de skal italesættes og bruges til kontakt, kommunikation og samarbejde Undre sig og være nysgerrig Styrke og løfte det inddragende arbejde empowering
7 Ladder of participation Denne stige kan understøtte tydelighed og valg i forhold til inddragelse, indflydelse, medbestemmelse og empowerment Den kan bruges som afsæt for samarbejde både i stort og småt OBS på roller i samarbejdet, kommunikation og udvikling af nye strategier, samarbejdsformer og innovation i møder
8 Differentieret inddragelse 8 6. Ejerskab til egen sag og interventioner Selvbestemmelse og aktør 5. Delegeret magt Medbestemmelse og delvis aktør og medspiller : 4. Deltagelse i dagsorden, delvist partnerskab Medindflydelse og medspiller 3. Informeres og høres Medindflydelse og informant 2. Informeres og/eller pålagt inddragelse Informant 1. Ikke inddragelse/manipulation Passiv rolle
9 Inddragelse i praksis observationer - kompetencer Udarbejdelse af fælles dagsorden Problemdefinere og undersøge Tydelige, enkle spørgsmål på baggrund af undren Kvittere for modtagelse og dele viden Visualisering og andre former for kommunikation Opgave fordeling og ejerskab Opsummering og aftaler
10 Kommunikation Empowerment og inddragelse fordrer tilsvarende kommunikation Inddragelse er ofte i den andens dagsorden ret langt nede på inddragelsesstigen. Medbestemmelse fordrer delvis definitionsret Selvbestemmelse kræver ret til at definere og handle Måden de professionelle kommunikerer samarbejde, partnerskab eller ejerskab er central
11 Kommunikationsformer Myndighedssprog - herunder organisatoriske og retlige reguleringer Behandlingssprog herunder omsorg og empati Orientering, oplysning, undervisning, tilrettevisning eller. Undersøgelse af mening, perspektiv og mulighedsrum? Invitation og oplæg til samarbejde? Behov for deltagelse og hjælp?
12 Inddragelse som et sprog Manglende samarbejdssprog det almindelige sprog ærlig snak mellem forbrydere eller Det sprog, hvor borgere og de professionelle kan samarbejde empowerment...det er som at lære et helt nyt sprog. Drives af interesse for borgerens perspektiv, som skal danne afsæt for samarbejdet med de professionelle Der kan altid arbejdes med en form for inddragelse der tager afsæt i ligeværdighed
13 Empowerment som ambition The power to name the power to act Empowerment kan bruges som aktiv fastholdelse af den professionelle hjælp som faciliterende Empowerment styrker den professionelle bevidsthed og håndtering af brugernes ret til selv at definere problem og indsats Empowerment gør det meningsfuldt at være aktiv i dit eget liv Empowerment må bygge på en inddragende praksisform i det sociale arbejde Empowerment har borgernes perspektiv og sandhed som udgangspunkt
14 Det rigtigt svære Man kan kun se det man kan se ydmyghed i tilgange, forståelse og fortolkning af den anden Træning i maskinrummet Participatorisk praksisforskning Forhandlet magt til at definere problem, perspektiv og forandring i handling gennem professionsrollen, gennem institutionelt fastlagte mulighedsrum gennem erfaringer Skabe nye og andre former for samarbejde sammen med borgerne
15 Opsamling - Empowerment og professionel inddragelse er tæt knyttet til Mindset hvad betyder empowerment for mig? Commitment hvor vigtigt er demokrati, samarbejde og ejerskab? Sociale problemer og manglende beskæftigelse er ikke den enkeltes problem alene Kompetencer - at kommunikere med borgere i et samarbejdssprog Graden af inddragelse At tydeliggøre roller og muligheder konsulent, facilitator, medspiller For borgerne - informant, medspiller, aktør At udøve metarefleksion samtale om samtalen
16 Tak for opmærksomheden Kontakt:
Empowerment som differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen
Empowerment som differentieret inddragelse Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen Præsentation og pointer Maja lektor på KSA,AAU forsker i praksisforskning og brugerperspektiver med et særligt
Læs merePRAKSISFORSKNING I PRAKSIS. Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt
PRAKSISFORSKNING I PRAKSIS Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt HVAD ER PRAKSISFORSKNING? Forskningen som højere grad bygge på behov og forståelser i praksis og ikke ensidigt
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereBrugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.
Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat
Læs mereOrientering om "Inddragelse i praksis"
Punkt 9. Orientering om "Inddragelse i praksis" 2012-21517 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgtes orientering at rapporten Inddragelse i Praksis. En undersøgelse
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereKirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.
forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereSelvevaluering Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for KSA.
Selvevaluering 2018 Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for KSA. Uddannelsen har udviklet sig meget gennem de sidste tre år, og der er allerede fokus på håndtering af en del af de problemområder,
Læs mereFYRAFTENSMØDE FOR AAU LEDERE: Ledelseskommunikation i forandringer
FYRAFTENSMØDE FOR AAU LEDERE: Ledelseskommunikation i forandringer Program Kl. 15.00-15.05: Velkommen Kl. 15.05-15.45: Ledelseskommunikation i forandringer Kl. 15.50-16.00: Spørgsmål Kl. 16.00-16.30: Netværk
Læs mereBrugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL
Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål
Læs mereRecovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012
Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereHvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.
Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Afhandlingens drivkraft ADHD som sociologisk forskningsområde Forskning og praksis
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereDet gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereTværgående ledelse. Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics. Skanderborg Kommunes Ledertræf
Tværgående ledelse Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics Skanderborg Kommunes Ledertræf 17.01.19 INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET 05-10-18 CHRISTIAN
Læs mereProjekt Familieliv i forandring
Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation
Læs mereBILLUND KOMMUNES MUSEERS MISSION OG VISION 2021
BILLUND KOMMUNES MUSEERS MISSION OG VISION 2021 Indledning I foråret 2017 samledes bestyrelsen og senere alle medarbejderne ved Billund Kommunes Museer til et visionsseminar, Her vi arbejdede grundigt
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereErgoterapeutforeningens TR-konference 2019 Torsdag d. 11. april 2019 kl Professionelle relationer i samarbejdet
Ergoterapeutforeningens TR-konference 2019 Torsdag d. 11. april 2019 kl. 11.25-12.00 Professionelle relationer i samarbejdet Inspirationsforedrag v/ erhvervspsykolog Maja Loua Haslebo Maja Loua Haslebo
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereDig som underviser. På kurset arbejder du med: Skab en unik stil som underviser med afsæt i en DISC profil. Del af uddannelse. Hvem deltager?
Dig som underviser Dig som underviser Få gennemslagskraft og større bevidsthed om din egen undervisningsstil Skab en unik stil som underviser med afsæt i en DISC profil Med udgangspunkt i en DISC-profil
Læs mereRECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED
RECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED PEERFAGLIGHED EN BEVÆGELSE I RETNING AF MERE LIGESTILLETHED? Der er i disse år et voksende fokus på, og interesse for, de ressourcer der potentielt ligger
Læs mereSamspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet
Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet Samarbejde og inklusion hvad taler vi om? Tværsektorielle samarbejdsformer Partnerskaber Sociale alliancer Samskabelse Leverandørrelationer
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereLedelse af læring og udvikling Morgenmøde Aarhus + København
Ledelse af læring og udvikling Morgenmøde Aarhus + København Hvorfor morgenmøder? Vores vision er at udvikle ledelseskapacitet, der fremmer mere ansvarlige og værdiskabende samfund, organisationer og virksomheder
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs merePerspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013
Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning
Læs mereSamskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen
Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereEverything DiSC Workplace Certificering 2-dage - MBK A/S
Vil du gerne selv være in house ekspert i Everything DiSC Workplace? Har du lyst til selv at være den, som giver coaching og tilbagemeldinger på DiSC, uden at skulle bruge eksterne konsulenter? Ønsker
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereStrategidage. Fra fag til profession 14.06.2013
Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereMentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde
+ Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar
Læs mereUnga in i Norden: Referencegruppemøde
Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereInddragelse i praksis En undersøgelse af unges inddragelse i sagsbehandling og familiearbejde i Aalborg kommune
Inddragelse i praksis En undersøgelse af unges inddragelse i sagsbehandling og familiearbejde i Aalborg kommune Maja Lundemark Andersen Lene Ingemann Brandt Lars Uggerhøj Institut for Sociologi og Socialt
Læs merePræsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne
Program Underviser: Timo Klindt Bohni Dag 1 09.00 Velkomst og præsentationer Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Målet med dette delemne
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereSocial kapital & Den attraktive organisation
Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereEverything DiSC Workplace Certificering 2-dage - MBK A/S
Vil du gerne selv være in house ekspert i Everything DiSC? Har du lyst til selv at være den, som giver coaching og tilbagemeldinger på DiSC, uden at skulle bruge eksterne konsulenter? Ønsker du bedre resultater
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereLederkompetencer - Skanderborg Kommune
Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende
Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereDigital Transformation og digital modenhed
Digital Transformation og digital modenhed Udviklingsgruppen for Kommuner Aarhus den 10. maj 2019 Anja Reinwald ar@dinst.dk Følg os på LinkedIn, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller betjen dig selv på CURICO.DK
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs merePÆDAGOGISKE ARBEJDSMETODER. Relation, Motivation, Empowerment.. Borgeren skal være kaptajnen der ved hvor skibet skal sejles hen.
METODEKATALOG. December 2018. PÆDAGOGISKE ARBEJDSMETODER. Relation, Motivation, Empowerment.. Borgeren skal være kaptajnen der ved hvor skibet skal sejles hen. I DF3 vægter vi fagligheden højt i vores
Læs mereBørneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
Læs mereINVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR
KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereBørneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Læs merenorddjurs kommunes ledelsesgrundlag
norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område
Læs mereBliv en uundværlig TR. Bliv en uundværlig TR
Bliv en uundværlig TR Bliv en uundværlig TR TR netværksmøde i DF den 22. maj 2015 1 Hvornår inviteres en TR ind i ledelsesrummet? Når du accepterer ledelsens dagsorden Når du kigger fremad Når du kan
Læs mereHvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld
Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:
Læs mereHvordan bliver vi ved med at forny os? Aqua-Inspiration 28/ Jonas Sprogøe
Hvordan bliver vi ved med at forny os? Aqua-Inspiration 28/10 2017 Jonas Sprogøe Oplægget vil tage afsæt i forståelser af organisatorisk læring, der ser udfordringer og dilemmaer, som drivkræfter i forandring,
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereBYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:
BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Hvad er det nye grundlæggende læringssyn og de væsentligste fokuspunkter fra et uddannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv? Christian Aabro, Lektor, KP Pia
Læs mereLokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet
Lokal demokrati potentialer og udfordringer Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen Borgernes
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereEva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet
Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereKommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Børne-og Familieområdet
Kommunikation i øjenhøjde Handleplan for Børne-og Familieområdet Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold X Børn og familieliv X Skole og uddannelse
Læs mereKulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber
INVITATION Kulturens Laboratorium æstetiske læreprocesser i partnerskaber Hvor: Magasinet/Kulturmaskinen, 5000 Odense Hvornår: 8. juni 2017 Arrangør: Kulturens Laboratorium, Kulturregion Fyn Pris: 625.-/725.-
Læs mereForskning og udvikling af palliation i hospitalsregi
Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.
Læs mereDin Indgang fremtidens velfærd skal bygges på et nyt fundament
Din Indgang fremtidens velfærd skal bygges på et nyt fundament Fakta Social og beskæftigelse Socialpsykiatri og udsatte voksne Handicap (delvis) Sindslidelser Misbrug Sociale problemstillinger FREDERICIA
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereMED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen
MED-grunduddannelse Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen 1 MED-grunduddannelsen - program Dag 1 Velkomst præsentation af program Deltagerpræsentation og forventningsafstemning Deltagernes
Læs mereEmpowerment behandling og frivillighed. Vingsted 6. Maj 2015
Empowerment behandling og frivillighed Vingsted 6. Maj 2015 Hvad er empowerment? Akademisk begreb, som bruges til at teoretisere om borgers forhold til magt og magtesløshed Retorisk begreb, som bruges
Læs mereInddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats
Inddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats Workshop ved Mary Fonden/Red Barnet konference Nej til mobning, ja til trivsel, september 2009. Rikke Kamstrup Knudsen, Stine Lindberg & Jan Kampmann,
Læs mereBibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer
Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mere