ARTRITIS URICA KLINISK RETNINGSLINJE DANSK REUMATOLOGISK SELSKAB
|
|
- Clara Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARTRITIS URICA KLINISK RETNINGSLINJE DANSK REUMATOLOGISK SELSKAB
2 INDHOLDSFORTEGNELSE DEFINITION... 3 KORT BESKRIVELSE OG ICD-10 KODE... 3 FOREKOMST... 3 ÆTIOLOGI... 3 PATOGENESE... 4 DIAGNOSE OG KLINISK PRÆSENTATION... 4 SYMPTOMER... 4 Asymptomatisk hyperurikæmi... 4 Akut AU anfald... 4 Interkritisk fase... 5 Kronisk artritis urica... 5 Tophi... 5 Nefropati... 5 Associerede lidelser... 5 KLINISKE OG PARAKLINISKE FUND... 6 BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER... 6 Røntgen... 6 CT... 6 Ultralyd... 7 DIFFERENTIALDIAGNOSER... 7 PROGNOSTISKE FAKTORER... 8 BEHANDLING... 8 MEDIKAMENTEL BEHANDLING... 8 Akut anfaldsbehandling... 8 Uratsænkende behandling Anfalds accelerationsprofylakse NON-MEDIKAMENTEL BEHANDLING Træningsterapi herunder fysioterapi Kirurgi Anden behandling Information KONTROL OG VURDERING AF BEHANDLINGSEFFEKT SYGDOMSAKTIVITET KLINISKE FUND PARAKLINISKE UNDERSØGELSER DANBIO FLOWCHART RELEVANTE LINKS FORFATTERE OG REDIGEREINGDATOER REFERENCER
3 DEFINITION Kort beskrivelse og ICD-10 kode DM10 DM109 Artritis urica (AU) tilhører gruppen af krystalartritter og er en intermitterende akut inflammatorisk artrit, der kan udvikles til kronisk destruerende tophøs polyartrit. Synonymer: urinsyregigt, gout (engelsk), podagra (den kliniske betegnelse for AU anfald i 1. MPT led). Forekomst AU forekommer hos 1-2% af befolkningen, nyere opgørelser fra USA tyder på, at prævalensen er endnu hyppigere med 3.9%. AU ses hyppigst hos mænd og sjældent hos præmenopausale kvinder, idet p-urat ligger højere hos mænd. Efter menopausen nærmer værdierne hos kvinder sig niveauet hos mænd. Prævalensen af AU stiger generelt med alderen og er hos mænd over 65 år 7% og hos kvinder over 85 år 3%. Ætiologi AU forårsages af hyperurikæmi der under de rette lokale betingelser fører til aflejringer af mononatriumurat krystaller i led og periartikulært væv. Hyperurikæmi skyldes i de fleste tilfælde (ca. 90%) nedsat renal elimination af urat. Nedsat renal elimination er oftest betinget af hypertension, nefropati eller er lægemiddelinduceret (thiazid- og loopdiuretika, lav-dosis asetylsalicylsyre, ciclosporin, m.fl.). Visse genvarianter kan i sjældne tilfælde, medføre nedsat sekretion af urat i proximale tubuli. Resten (ca. 10%) skyldes øget produktion af urat. Dette kan ses ved tilstande med stort celle henfald (maligne og præ-maligne sygdomme, psoriasis, hæmolyse, cytostatisk behandling); Stort alkoholindtag [1] (stærk relation til øl, mindre til spiritus og usikker til vin); stort indtag af visse fødeemner [2] (rødt kød, indmad, fede fisk, skaldyr og fruktoseholdige fødeemner [sukkerholdige læskedrikke]). 3
4 Konstitutionelle enzymdefekter er meget sjældne og behøver kun mistænkes hos børn og unge kvinder. AU er desuden associeret til en række sygdomme og tilstande, der i varierende grad disponerer til den tilgrundliggende hyperurikæmi. Det drejer sig primært om overvægt, hyperlipidæmi, hypertension, insulinresistens, metabolisk syndrom og iskæmiske hjertekarsygdomme. Patogenese AU må klassificeres som en aflejringssygdom beslægtet med f.eks. hæmokromatose. Mononatriumurat aflejringer i og omkring leddene medfører et inflammatorisk respons. Uratkrystallerne fagocyteres af makrofager. Derved aktiveres inflammasomet der bl.a. omdanner prointerleukin 1β til aktivt IL-1β. Dette medfører migration af neutrofile granulocytter til synovialis. Der følger synovit og akut fase respons [3]. Ved gentagne anfald og fortsat hyperurikæmi, kan inflammationen med tiden antage mere kronisk og polyartikulær karakter. Urataflejringer samt synovit kan medføre knogle og bruskdestruktion. DIAGNOSE OG KLINISK PRÆSENTATION Symptomer Asymptomatisk hyperurikæmi Forud for diagnosen AU optræder en periode med forhøjelse af p-urat, uden ledsagende symptomer på uratudfældninger. Akut AU anfald Det første anfald vil typisk ramme 1. Metatarsophalangeal (MTP)-led (podagra) og viser sig som hyperakut, yderst smertefuld artritis med periartikulært erythem og ødem. Anfaldet ledsages hyppigt af almen sygdomsfølelse, febrilia og paraklinisk inflammatorisk respons. Tilstanden er selvlimiterende indenfor 14 dage og hurtigere ved adækvat anfaldsbehandling. 4
5 Et akut AU anfald kan udløses af faktorer der betinger en stigning eller et fald i p-urat (større alkohol- eller fødeindtagelse, ændring af uratsænkende behandling, diuretika, fysisk aktivitet, traumer og akut sygdom). Interkritisk fase Det første anfald efterfølges oftest af en fase med intermitterende anfald af mono-/oligoartritis og symptomfrie perioder. To tredjedele oplever nye anfald indenfor det første år og under 10% får ikke nye anfald. Med tiden bliver anfaldene hyppigere, men ofte mindre smertefulde og mindre akutte. Kronisk artritis urica AU mister med tiden noget af det intermitterende præg og får karakter af en kronisk, persisterende og evt. polyartikulær tilstand. Hyppigst involveres led fra underekstremiteter, men efterhånden tilkommer også aflejringer på overekstremiteter, og principielt kan alle led medinddrages. Nogle få, ofte ældre patienter præsenterer sig med kronisk polyartikulær AU, uden forudgående væsentlige akutte anfald. Tophi Nefropati Med tiden udvikles større aflejringer af urat i både led og diverse væv. Disse kan oftest identificeres på dorsalsider af hænder, knæ og fødder (specielt 1. MTP led) og kan ses som små hvidlige subkutane knuder evt. med sårdannelse. De er ofte smertefulde og bidrager til fejlstillinger, bevægeindskrænkninger samt destruktion af leddene. Bursa olecrani vil ofte indeholde tophi. Nedsat nyrefunktion ved AU kan skyldes enten uratsten eller kronisk interstitiel nefropati, som følge af urataflejringer i nyrerne. Associerede lidelser AU er associeret med det metaboliske syndrom, hjertekarsygdomme og nedsat nyrefunktion. 5
6 Kliniske og parakliniske fund Diagnosen AU sikres ved aspiration af uratkrystaller fra synovialvæske eller tophi og efterfølgende polarisationsmikroskopi, men kun omkring 10% af patienter med AU bliver verificeret på denne måde [4]. En EULAR ekspertkomité har på baggrund af en systematisk litteraturgennemgang vurderet en række kliniske og parakliniske manifestationer i relation til diagnosticering af AU [5]. De har vist, at akut udviklet monoartrit i 1. MTP led, der topper i løbet af 6-12 timer med ledsagende svære smerter, hævelse og rødme over leddet (klassisk podagra) gør diagnosen AU overvejende sandsynlig. Hvis der samtidig er et mønster af gentagne anfald med hurtig, spontan remission og hyperurikæmi (p-urat > 0,42 mmol/l hos mænd og p-urat > 0,36 mmol/l hos kvinder) er det, diagnostisk set, næsten på linje med påvisning af uratkrystaller. Tilstedeværelsen af urat tophi er ligeledes med til at styrke den diagnostiske sikkerhed. P-urat kan være normal eller lav under AU anfald og mange symptomfrie personer med forhøjet p-urat udvikler aldrig AU. Diagnosen AU kan altså med stor sandsynlighed stilles klinisk, hvis der er tale om karakteristiske anfald eller tilstedeværelse af tophi, Samtidig er det dog klart at kun påvisning af morfologisk karakteristiske nåleformede mononatriumurat krystaller aspireret fra synovialvæske eller tophi sikrer diagnosen [5], hvorfor morfologisk verificering af diagnosen anbefales. Billeddiagnostiske undersøgelser Røntgen CT Som led i ovenævnte EULAR gennemgang er der også set på den diagnostiske værdi af røntgenbilleder, som ikke er fundet af værdi til diagnosticering af tidlig eller akut AU [5]. Dual Energy Computed Tomography (DECT) er en CT modalitet, som kan udføres på en del CT-scannere med den rette software. DECT bruges til at påvise urataflejringer artikulært, såvel som periartikulært og har specielt vist sin force ved tophøs AU [6]. 6
7 Ultralyd Ultralyd kan bruges til at påvise urataflejringer i leddene. Der ses efter følgende: a) Tophi, der ses som hyperdense uregelmæssige områder ofte omgivet af hypodens zone. b) Double contour sign, der er benævnelsen for uratkrystalaflejringer som de tager sig ud på hyaline bryskoverflader ved ultralydsundersøgelser. Double contour sign er patognomonisk for AU, men kræver erfaren ultralydsoperatør. UL og DECT er sammenlignet med påvisning af uratkrystaller aspireret fra synovialvæske og der er fundet god overensstemmelse mellem de forskellige modaliteter, dog anbefales forsigtighed vedrørende brugen af DECT (risiko for falsk negative) [7]. Ultralyd og DECT betragtes endnu som et supplement og afventer validering i forhold til plads i udredning og diagnostisk brug. Differentialdiagnoser Septisk artritis og AU kan forekomme samtidigt. Hvis septisk artritis ikke kan udelukkes, bør ledvæsken undersøges med Gramfarvning og dyrkning, også selvom der tidligere er påvist uratkrystaller. Osteoartrose giver sjældent anledning til differentialdiagnostiske overvejelser, men kan volde problemer blandt andet fordi AU har prædilektion for led med artrose. Fraktur, erysipelas og tromboflebitis kan alle imitere det akutte on-set og det kliniske billede. Andre krystalartritter (CPPD, basale calcium artritter) er oplagte differentialdiagnoser. Psoriasis artritis, seronegative spondylartropatier, reumatoid artritis samt reaktive artritter kan alle debutere som akutte monoartritter. 7
8 PROGNOSTISKE FAKTORER Afhænger primært af graden af hyperurikæmi. Sekundære prognostiske faktorer er alkoholforbrug, diuretikabehandling, overvægt og tidligere nævnte medicinske sygdomme. Ikke eller utilstrækkeligt behandlet kan AU udvikle sig til en invaliderende destruktiv ledlidelse, og den tilgrundliggende hyperurikæmi kan give anledning til udvikling af nefropati og urolithiasis. AU og hyperurikæmi er desuden associeret til det metaboliske syndrom og øger risikoen for kardiovaskulær sygdom. BEHANDLING Medikamentel behandling Akut anfaldsbehandling Bør påbegyndes så tidligt som muligt efter anfalds start. NSAID, colchicin, og glukokortikoider (p.o. eller intraartikulært) kan alle anvendes, og kombineres efter behov. Valget beror i høj grad på en individuel vurdering af risikofaktorer og ved medinddragelse af patienten [8]. NSAID Dokumentationen for NSAID ved AU er ret sparsom, idet der kun findes et placebokontrolleret studie, der ikke viser sikker effekt. Flere studier har sammenlignet forskellige NSAID midler uden fund af signifikante forskelle. Generelt bør der udvises forsigtighed ved brug af NSAID / COX-2 hæmmere grundet risikoprofilen herunder iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, nedsat nyrefunktion samt gastrointestinale gener. Ibuprofen og specielt naproxen synes at have en mindre uhensigtsmæssig kardiovaskulær sikkerhedsprofil [9, 10] og kan doseres fx som 600 mg x 3 (ibuprofen) eller 500 mg x 2 (naproxen) under anfaldet [8, 11-13]. 8
9 Colchicin Colchicin virker anti-inflammatorisk med hæmning af leukocytfunktion. Et randomiseret kontrolleret studie (RCT) har sammenlignet et lavdosis-regime (1,8 mg/døgn) med et højdosis-regime (0,6 mg/time til symptomfrihed [max x 6]) og placebo [14]. Her fandt man god effekt af lavdosis-regimet på niveau med højdosis-regimet, men med bivirkninger på placebo niveau. Tidligere er fundet over 50% smertereduktion efter 24 timer hos 41% af de colchicin behandlede imod 9% i placeboguppen. Dette betyder at colchicin kan anbefales i doser på 0,5 mg x 2-3 i forbindelse med akut AU. Colchicin er desuden fundet beskyttende mod nye kardiovaskulære events hos patienter med præeksisterende hjertekarsygdom [15] Colchicin markedsføres ikke i Danmark, men kan ordineres magistrelt. I praksis udskrives det på recept på vanlig vis og alle danske læger kan udskrive det. Der findes en vejledning om stoffet på promedicin.dk. Det produceres på Glostrup og Skanderborg apoteker med pakningsstørrelse på 50 stk. (pris kr. 232,- primo aug. 2014) eller 100 stk. (pris kr. 248,- primo aug. 2014). Der kan søges om individuelt tilskud til behandlingen hos sundhedsstyrelsen, der normalt ser positivt på disse ansøgninger. Glukokortikoider Kan anvendes som kure i doser på mg dagligt i 3-5 dage. Der foreligger ingen placebokontrollerede studier med prednisolon, men der foreligger studier hvor systemisk glukokortikoid sammenlignes med NSAID, og her er ikke rapporteret om væsentlige forskelle mellem grupperne, dog med færre bivirkninger blandt de glukokortikoid behandlede [11, 12, 16]. Derudover kan depotsteroid anvendes intraartikulært ved akut monoeller oligo AU. Et Cochrane review fra 2013 kunne ikke identificere nogle RCT studier vedrørende intraartikulær glukokortikoid til AU patienter, men ekstrapolerer fra studier omhandlende reumatoid artritis[17]. 9
10 Ved akut AU kan (1-)2 ml intramuskulær depotsteroid erfaringsmæssigt have god effekt, i tilfalde med utilstrækkelig effekt af eller kontraindikationer til NSAID / colchicin. IL-1-Hæmmere Canakinumab er aktuelt det eneste biologiske lægemiddel med indikationen AU i Danmark. IL-1β hæmmere virker hæmmende på inflammasomet og er godkendt til behandling af hyppige ( 3) akutte anfald per år ved kontraindikationer mod eller inadækvat respons på både NSAID, colchicin og glukokortikoid behandling [3, 13]. I sådanne tilfælde er det vist effektivt som engangsdosering på 150 mg indenfor 12 timer (så hurtigt som muligt) efter påbegyndelse af anfald sammenlignet med intramuskulært glukokortikoid. Canakinumab kan tidligst gentages efter 12 uger. Administreres subkutant på sygehuse. Pris for en dosis er ca. kr ,-. Alternativt er anakinra (IL-1-hæmmer) vist effektivt i doser på 100 mg s.c. dgl i 3 dage ved AU anfald hos patienter, der ikke tåler colchicin, NSAID og glukokortikoider [18, 19]. Denne behandling er underbygget i små studier, men anakinra er endnu ikke godkendt på indikationen AU af EMA eller i Danmark. Pris for 3 dages behandling ca. kr ,-. Uratsænkende behandling Formålet med den uratsænkende behandling er at kurere patienterne via fjernelse af urataflejringerne. De uratsænkende lægemidler er alle godkendt til behandling af kronisk hyperurikæmi med urataflejringer. OBS! P-urat kan være lav i forbindelse med anfald. Uratsænkende behandling iværksættes ved 2 eller flere AU anfald, kronisk AU, tophi, karakteristiske AU erosioner på røntgen, uratnefropati eller nefrolithiasis der skyldes uratsten eller calciumoxalatsten. Billeddiagnostiske tegn på urataflejringer kan underbygge indikationen for uratsænkende behandling. Evt iværksættes uratsænkende behandling allerede efter første anfald ved sikker diagnose og store urat depoter. Patient inddragelse med information om det kurative sigte med behandlingen vil ofte medføre ønske om tidlig behandling. 10
11 De multinationale rekommandationer fra 3E samarbejdet arbejder med 2 forskellige behandlingsmål for sænkning af p-urat [8]. Behandlingsmålet ved ukompliceret AU er sænkning af p-urat til under 0,36 mmol/l, da urataflejringer i praksis ikke kan forekomme under dette niveau og derfor gradvist vil opløses [11, 20]. Behandlingsmålet ved tophøs AU er skærpet til under 0,30 mmol/l. Dette for at sikre en hurtigere afvikling af de undertiden ganske enorme uratdepoter, der er til stede ved tophøs AU. Ved AU bør diagnosen være verificeret ved påvisning af uratkrystaller før en uratsænkende behandling indledes. Uratsænkende medikamentel behandling anbefales ikke indledt under et akut anfald. Ved kronisk AU kan behandlingen ordineres trods aktuelle artritis-symptomer, og et nyligt RCT har ikke fundet yderligere forværring blandt personer der indleder uratsænkende behandling under et AU anfald ved samtidig colchicin behandling [21]. En iværksat uratsænkende medikamentel behandling skal ikke pauseres under eventuelle efterfølgende akutte anfald. Uratsænkende behandling er som hovedregel livsvarig. Den tilgrundliggende kombination af genetiske faktorer, komorbiditet som f.eks. nyresygdom og livstilsfaktorer er kun sjældent så modificerbar, at medikamentel behandling overflødiggøres. Hvis behandlingen efter år seponeres vil patienterne på ny aflejre urat. Allopurinol Allopurinol Er førstevalg blandt uratsænkende lægemidler og er velegnet til langtidsbehandling ved AU [11, 20]. Allopurinol er en xantinoxidasehæmmer. Én åben kontrolleret undersøgelse har ved kronisk AU sammenlignet allopurinol 200 mg dagligt plus colchicin 0,5 mg x 2 dagligt med colchicin alene og fandt et signifikant fald i p-urat i den allopurinol behandlede gruppe, men ingen signifikant reduktion i anfalds hyppighed i det første år. Flere åbne ukontrollerede undersøgelser har vist reduktion i p-urat med direkte dosisrespons på allopurinol 100 mg dagligt med gradvis titrering indtil ønsket p-urat niveau. 11
12 Allopurinol metaboliseres til oxypurinol, begge udskilles overvejende renalt. Bivirkninger til allopurinol tilskrives i vid udstrækning oxypurinol, hvorfor man traditionelt har udvist ekstra tilbageholdenhed med allopurinolbehandling hos patienter med moderat til svært nedsat nyrefunktion. Dette har medført at behandlingsmålet ofte ikke nås hos disse patienter. Nyere undersøgelser har imidlertid vist at det er tilladeligt at trappe gradvist op i allopurinoldosis hos patienter med moderat til svært nedsat nyrefunktion, så længe patienterne observeres for bivirkninger bl.a. i form af hypersensivitetssymptomer [20, 22-26]. Enkelte studier har påvist gavnlig effekt af allopurinol på nyrefunktionstabet hos nefrologiske patienter med nedsat nyrefunktion [26, 27]. Startdosis er 100 mg dagligt og der optitreres med 100 mg hver uge indtil målet for behandlingen er nået (p-urat < 0,36 mmol/l eller < 0,30 mmol/l). Denne strategi vælges, da den har vist sig hensigtsmæssig i forhold til at undgå bivirkninger [28] og reducerer antallet af akutte anfald i opstartsfasen [11, 20]. Maximal dosering er 900 mg dagligt [29]. Hos patienter med nyrefunktion (kreatinin clearence) under 20 ml/min bør startdosis være 50 mg daglig og der optitreres med 50 mg hver uge. Hos patienter med nyrefunktion under 10 ml/min eller i dialyse bør behandlingen forestås af en reumatolog i samarbejde med en nefrolog. Bivirkninger inkluderer initialt øget risiko for AU anfald, hududslæt og gastrointestinale gener, og desuden bør nævnes allopurinol hypersensitivitets syndrom (AHS), der er en yderst sjælden, men alvorlig vaskulitlignende tilstand med bl.a. hypereosinofili. Allopurinol interagerer med metaboliseringen af azathioprin og mercaptopurin, som derfor kun i givet fald må gives samtidigt med stor forsigtighed og i reduceret dosis. Febuxostat Febuxostat hæmmer dannelsen af urat via samme mekanisme som allopurinol, men omdannes primært i leveren [20, 30, 31]. Febuxostat er et alternativ ved intolerans eller manglende effekt af andre uratsænkende lægemidler. Febuxostat er desuden vist mere effektivt til at sænke urat end allopurinol i doser under 300 mg dagligt [32]. Doseringen er 80 mg én gang dagligt, med mulighed for øgning til 120 mg ved manglende effekt. Der er ingen dosisjustering ved nedsat 12
13 nyrefunktion, dog er præparatet ikke tilstrækkeligt undersøgt ved GFR under 30 ml/min. De hyppigste bivirkninger er initialt øget risiko for AU anfald, hududslæt og GI gener herunder leverpåvirkning. Er kontraindiceret ved samtidig behandling med azathioprin og mercaptopurin. Der ydes hverken generelt eller klausuleret tilskud til febuxostat, der kan søges individuelt tilskud. Forsigtighed ved thyroideasygdom og indtil videre ved iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens. Probenecid Probenecid virker urikosurisk og er uvirksomt ved GFR under 20 ml/min og relativt ineffektivt ved GFR under 60 ml/min [33]. Bestemmelse af døgnurat udskillelsen bør være foretaget inden opstart, da behandlingen er kontraindiceret ved døgnuratudskillelse > 4,2 mmol/døgn samt ved nefrolithiasis. Probenecid er ikke førstevalg, da det er mindre effektivt end xantin-oxidase hæmmere og kræver specialistmonitorering. Probenecid kan bruges i kombination med allopurinol ved mangelfuld effekt. Initialt 250 mg x 2 stigende til 500 mg x 2. Alkalisering af urinen (ph > 6) med tbl. natrium-bikarbonat 1 g 2-4 gange dagligt anbefales de første uger og der sikres døgndiurese over 1,5 l både initialt og ved dosisøgning, for at reducere risikoen for dannelse af uratkonkrementer i urinvejene. Hyppigste bivirkninger er kvalme og GI gener, hududslæt forekommer sjældent. anbefaler, at behandling med probenecid varetages af speciallæger. Benzbromaron Ved intolerans mod eller utilstrækkelig effekt af allopurinol, febuxostat eller probenecid kan det urikosuriske middel benzbromaron benyttes. Benzbromaron er i et enkelt studie vist mere effektivt end allopurinol [34]. Benzbromaron er ikke markedsført i DK og det kræves at lægen/afdelingen har særlig udleveringstilladelse. Sædvanlig dosis er mg dagligt. Ved bivirkninger kan dosis på 50 mg forsøges. Hyppigste bivirkninger er diarre, kvalme samt udslæt. Der er i sjældne tilfælde set leverpåvirkning, hvorfor kontrol af levertal initialt hver 14. dag og derefter hver måned de første 3 mdr. anbefales. Benzbromaron metaboliseres hepatisk og udskilles renalt. Kan benyttes ved nedsat 13
14 nyrefunktion helt ned til GFR på 20 ml/min. Benzbromaron kan interagere med peroral AK-behandling, hvorfor der bør udvises ekstra forsigtighed med øget AK-kontrol ved behandlingsstart. Pris ca. 324 kr. for 100 mg, 100 stk. (ca. 3,24 kr./dag) (priser primo aug. 2014). Uricase Bliver formentlig en fremtidig mulighed hos patienter med svær tophøs AU. Uricase er et uricolytisk enzym, der omdanner urat til allantion. Allantion er ca. ti gange mere vandopløseligt end urat og reabsorberes ikke i nyrerne. Der findes et middel (Pegloticase) der er godkendt til markedsføring af EMA (jan 2013) og FDA markedsføres endnu ikke i Danmark. Godkendelserne bygger på to randomiserede studier på 6 måneder og langtidseffekterne er ikke kendt [35]. En del bivirkninger kan forventes, specielt infusionsrelaterede bivirkninger, herunder risiko for anafylaktiske reaktioner. Behandlingsprisen kan forventes at være overordentlig høj formentlig minimum kr. for et års behandling, måske højere. Anfalds accelerationsprofylakse Under opstart eller ændring af uratsænkende behandling anbefales forebyggende behandling mod akutte anfald som følge af den uratsænkende behandling [11, 12, 36]. Det mest veldokumenterede stof er colchicin i doseringen 0,5 mg x 2 eller x 1. Alternativt kan anvendes NSAID omend den videnskabelige dokumentation er sparsom, (fx naproxen 250 mg x 2 ved normal nyrefunktion) i kombination med en proton pumpe hæmmer. Peroral prednisolon er nævnt i ACRs retningslinjer i doseringen højst 10 mg daglig om end den videnskabelige dokumentation også her er sparsom [12]. Varigheden af anfalds accelerationsprofylakse må individualiseres, men vil ofte være på op mod 6 måneder evt. længere. Patienternes anfaldshyppighed før behandling er varierende, og specielt er mængden af urataflejringer og hastigheden for elimination varierende. Det er ikke et selvstændigt behandlingsmål at afvikle denne profylakse, men profylaksen er selvsagt heller ikke livslang hvis effektiv uratsænkende behandling efterhånden kurerer patienterne. 14
15 Nogle patienter ønsker ikke denne profylakse, og i stedet bør aftales en plan for akut behandling ved fornyede AU anfald. Non-medikamentel behandling Træningsterapi herunder fysioterapi Ingen undersøgelser belyser effekterne af træning og fysioterapi. Kirurgi Kirurgisk fjernelse af større generende tophi er en mulighed, men forventes brugt i aftagende grad i takt med at standarden for behandling af AU forbedres. Alloplastik kan være indiceret ved svær leddestruktion. Anden behandling Ved svag indikation for diuretisk behandling kan denne forsøges seponeret. Ved hypertension og indikation for ACE-hæmmer eller angiotensin II receptor blokkerende behandling bør losartan vælges, da det ud over den blodtrykssænkende effekt virker urikosurisk [37]. RICE princippet er indiceret ved akutte anfald specielt er nedkøling med is anbefalet i ACR guidelines fra 2012 [12]. Information Den pædagogiske side af behandlingen ved denne sygdom er meget stor. Sygdomsætiologi og behandlingsstrategi er erfaringsmæssigt vanskelige at forstå og grundig information herom er vigtig for at opnå den nødvendige compliance [38]. Når sikker diagnose er opnået gennemgås det kurative sigte med den uratsænkende behandling, og det individuelle p-urat behandlingsmål fastlægges. Patienterne informeres om den principielt livslange uratsænkende behandling, og om den forhøjede risiko for akutte AU anfald under opstart af denne. Endvidere lægges en plan for anfalds accelerationsprofylakse og anti-inflammatorisk behandling ved akutte AU anfald. Der findes solid dokumentation for at visse fødeemner og drikke øger risikoen for AU [1, 2, 39]. Omvendt er effekten af livsstilsinterventioner specielt kostomlægninger ret beskeden ved etableret sygdom. At nå behandlingsmål for sænkning af p-urat forudsætter normalt ikke 15
16 livsstilsændringer. Da patienterne ofte har komorbiditet i form af hjertekarlidelser eller risikofaktorer for dette f.eks. overvægt, type II diabetes, eller rygning, vil livstilsinterventioner af denne grund kunne være indicerede, men vil normalt ligge uden for rammerne af den reumatologiske konsultation. Alkoholindtagelse bør holdes inden for Sundhedsstyrelsens retningslinjer. KONTROL OG VURDERING AF BEHANDLINGSEFFEKT Sygdomsaktivitet Behandlingsmålet ved AU er fravær af akutte og kroniske led-symptomer samt reduktion af eventuelle tophi. Ved kontrol registreres anfaldshyppighed, sværhedsgrad, tophi og p-urat. Kliniske fund Ledvurdering, tophi og Health Assessment Questionnaire (HAQ)-skema. Parakliniske undersøgelser Monitorering af p-urat, med behandlingsmål under 0,30 eller 0,36 mmol/l (se ovenfor). Af hensyn til lægemiddeldosering bør kontrollen omfatte bestemmelse af s-kreatinin (eller egfr). Hvor det vurderes relevant kan blodtryksmåling, vægt og eventuelt lipidstatus og blodglukose indgå i kontroller. DANBIO I efteråret 2013 er der tilføjet et modul i Danbio til registrering af AU. Der er mulighed for at oprette og følge patienter med almindelig e-visiter og årsvisiter. Det er indtil videre valgfrit om AU patienter indberettes til Danbio, det anbefales dog at alle der ses og følges i reumatologiske afdelinger ligeledes oprettes i Danbio. For nærmere information henvises til Danbios hjemmeside. 16
17 FLOWCHART Flowchart RELEVANTE LINKS FORFATTERE OG REDIGEREINGDATOER Retningslinjen er første gang udarbejdet i juli 2007, revideret i november 2007 og igen i juni Denne udgave er godkendt på DRS årsmøde april Forfattere Kasper Søltoft Larsen, 1. reservelæge, Region Syddanmark Ole Slot, overlæge, Region Hovedstaden Jens Skøt, overlæge, ph.d. Region Hovedstaden REFERENCER 1. Choi, H.K., et al., Alcohol intake and risk of incident gout in men: a prospective study. Lancet, (9417): p Choi, H.K., et al., Purine-rich foods, dairy and protein intake, and the risk of gout in men. N Engl J Med, (11): p Schlesinger, N., Anti-interleukin-1 therapy in the management of gout. Curr Rheumatol Rep, (2): p Edwards, N.L., Quality of care in patients with gout: why is management suboptimal and what can be done about it? Current rheumatology reports, (2): p Zhang, W., et al., EULAR evidence based recommendations for gout. Part I: Diagnosis. Report of a task force of the Standing Committee for International Clinical Studies Including Therapeutics (ESCISIT). Annals of the rheumatic diseases, (10): p Desai, M.A., et al., Clinical utility of dual-energy CT for evaluation of tophaceous gout. Radiographics, (5): p ; discussion
18 7. Gruber, M., et al., Dual-energy computed tomography compared with ultrasound in the diagnosis of gout. Rheumatology (Oxford), (1): p Sivera, F., et al., Multinational evidence-based recommendations for the diagnosis and management of gout: integrating systematic literature review and expert opinion of a broad panel of rheumatologists in the 3e initiative. Ann Rheum Dis, (2): p Trelle, S., et al., Cardiovascular safety of non-steroidal anti-inflammatory drugs: network meta-analysis. British Medical Journal, : p. c McGettigan, P. and D. Henry, Cardiovascular risk with non-steroidal anti-inflammatory drugs: systematic review of population-based controlled observational studies. PLoS Med, (9): p. e Zhang, W., et al., EULAR evidence based recommendations for gout. Part II: Management. Report of a task force of the EULAR Standing Committee for International Clinical Studies Including Therapeutics (ESCISIT). Annals of the rheumatic diseases, (10): p Khanna, D., et al., 2012 American College of Rheumatology guidelines for management of gout. Part 2: therapy and antiinflammatory prophylaxis of acute gouty arthritis. Arthritis care & research, (10): p Khanna, P.P., et al., Treatment of acute gout: A systematic review. Semin Arthritis Rheum, Terkeltaub, R.A., et al., High versus low dosing of oral colchicine for early acute gout flare: Twenty-four hour outcome of the first multicenter, randomized, double-blind, placebocontrolled, parallel-group, dose-comparison colchicine study. Arthritis & Rheumatism, (4): p Nidorf, S.M., et al., Low-dose colchicine for secondary prevention of cardiovascular disease. Journal of the American College of Cardiology, (4): p Janssens, H.J., et al., Systemic corticosteroids for acute gout. Cochrane Database Syst Rev, 2008(2): p. Cd Wechalekar, M.D., et al., Intra-articular glucocorticoids for acute gout, Cochrane. Cochrane Database Syst Rev, : p. Cd Ghosh, P., et al., Treatment of acute gouty arthritis in complex hospitalized patients with anakinra. Arthritis Care Res (Hoboken), (8): p So, A., et al., A pilot study of IL-1 inhibition by anakinra in acute gout. Arthritis Res Ther, (2): p. R Khanna, D., et al., 2012 American College of Rheumatology guidelines for management of gout. Part 1: systematic nonpharmacologic and pharmacologic therapeutic approaches to hyperuricemia. Arthritis care & research, (10): p Taylor, T.H., et al., Initiation of Allopurinol at First Medical Contact for Acute Attacks of Gout: A Randomized Clinical Trial. The American Journal of Medicine, (11): p e Dalbeth, N. and L. Stamp, Allopurinol dosing in renal impairment: walking the tightrope between adequate urate lowering and adverse events. Seminars in dialysis, (5): p Lim, A.Y., et al., Achieving treat to target in gout: a clinical practice improvement project. Scand J Rheumatol, (6): p Paisansinsup, T., M.K. Breitenstein, and J.T. Schousboe, Association between adverse reactions to allopurinol and exposures to high maintenance doses: implications for management of patients using allopurinol. Journal of clinical rheumatology : practical reports on rheumatic & musculoskeletal diseases, (4): p
19 25. Stamp, L.K., et al., Using allopurinol above the dose based on creatinine clearance is effective and safe in patients with chronic gout, including those with renal impairment. Arthritis and rheumatism, (2): p Goicoechea, M., et al., Effect of allopurinol in chronic kidney disease progression and cardiovascular risk. Clinical journal of the American Society of Nephrology : CJASN, (8): p Levy, G.D., et al., Effect of urate-lowering therapies on renal disease progression in patients with hyperuricemia. J Rheumatol, (5): p Stamp, L.K., et al., Starting dose is a risk factor for allopurinol hypersensitivity syndrome: a proposed safe starting dose of allopurinol. Arthritis and rheumatism, (8): p Produktresumé for Allopurinol Tayar, J.H., M.A. Lopez-Olivo, and M.E. Suarez-Almazor, Febuxostat for treating chronic gout, Cochrane. Cochrane Database Syst Rev, : p. Cd Produktresumé for Febuxostat 32. Becker, M.A., et al., Clinical efficacy and safety of successful longterm urate lowering with febuxostat or allopurinol in subjects with gout. J Rheumatol, (6): p Produkresumé for Probenecid Perez-Ruiz, F., et al., Treatment of chronic gout in patients with renal function impairment: an open, randomized, actively controlled study. J Clin Rheumatol, (2): p Sundy, J.S., et al., Efficacy and tolerability of pegloticase for the treatment of chronic gout in patients refractory to conventional treatment: two randomized controlled trials. Jama, (7): p Borstad, G.C., et al., Colchicine for prophylaxis of acute flares when initiating allopurinol for chronic gouty arthritis. J Rheumatol, (12): p Wurzner, G., et al., Comparative effects of losartan and irbesartan on serum uric acid in hypertensive patients with hyperuricaemia and gout. J Hypertens, (10): p Chen, L.X. and H.R. Schumacher, Gout: can we create an evidence-based systematic approach to diagnosis and management? Best Pract Res Clin Rheumatol, (4): p Choi, H.K. and G. Curhan, Soft drinks, fructose consumption, and the risk of gout in men: prospective cohort study. British Medical Journal, (7639): p
Artritis urica Klinisk Retningslinje Dansk Reumatologisk selskab
Artritis urica Klinisk Retningslinje Dansk Reumatologisk selskab Dansk Reumatologisk Selskabs kliniske retningslinje for Artritis Urica 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Kort beskrivelse og ICD10 kode side
Læs mereArthritis Urica. Jens Skøt Hindrup Overlæge Ph.d. Gentofte Hospital
Arthritis Urica Jens Skøt Hindrup Overlæge Ph.d. Gentofte Hospital Plan Intro om relevansen for jer Det store spørgsmål Lidt grundlæggende stof om arthritis urica patogenese og sammenhængen med hyperurikæmi.
Læs mereUrinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center
Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er
Læs mereKan man gøre noget ved Podagra?
Kan man gøre noget ved Podagra? Der er desværre mange sygdomme som vores sundhedsvæsen ikke har gode muligheder for at lindre endsige kurere. Tag bare arthrose eller slidgigt på dansk. Det er først når
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Den 22. februar 2019 Sagsnr: 2018113377 Partshøring over forslag om indstilling til Lægemiddelstyrelsen Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler til behandling af urinsyregigt Vi er i gang med at revurdere
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 451, tirsdag den 14. juni 2016. Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 14. juni 2016. I mødet
Læs mereReumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst
Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,
Læs mereNSAID. Klyngepakke. Introduktion
Introduktion NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende og er blevet anvendt i stort omfang. NSAID anvendes ved
Læs mereRationel. Farmakoterapi. behandling af artritis urica er. Farmakoterapi. Effekt Bivirkninger pris = Rationel. November 2018
Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi November 2018 9 Behandling af artritis urica Tonny Studsgaard Petersen 1, Ole Slot 2 Artritis urica er den hyppigste inflammatoriske
Læs mereTitel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi
Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereBehandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA)
Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Referat af s møde nr. 482 Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, tirsdag den 24. april 2018. I mødet deltog: Nævnsmedlemmer: Frank Ingemann Jensen (Danske Regioner) Janne Unkerskov John Teilmann
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Referat af s møde nr. 480 Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, tirsdag den 27. februar 2018. I mødet deltog: Nævnsmedlemmer: Janne Unkerskov John Teilmann Larsen Michael Røder Palle Mark
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereBehandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA)
Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs mereEfter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet.
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER PÆDIATRISKE PATIENTER MED HBV, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Referat af s møde nr. 453, tirsdag den 23. august 2016. Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, tirsdag den 23. august 2016. I mødet deltog: Nævnsmedlemmer: Ellen-Christine Beiter Nina Bjarnason
Læs mereMålepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede
Læs mereElektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.
Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The
Læs mereIntern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V
Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender
Læs mere3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning
3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1 [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk som en betingelse
Læs mereHensigtsmæssig ordination af svage analgetika
Farmakologi Hensigtsmæssig ordination af svage analgetika Af Lene Ørskov Reuther og Jens Peter Kampmann Biografi Lene Ørskov Reuther er overlæge ved Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereNYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT
NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereSmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter
SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereInformation om risikominimerende undervisningsmateriale til voksne med major depressionsperioder i behandling med Agomelatin Glenmark
Agomelatin Glenmark 25 mg Information om risikominimerende undervisningsmateriale til voksne med major depressionsperioder i behandling med Agomelatin Glenmark Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB Skeppsbron
Læs mereLars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Læs mereRedegørelse vedrørende den kardiovaskulære risiko ved brug af non-selektive NSAID præparater (non-steroide antiinflammatoriske
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 265 Offentligt Redegørelse vedrørende den kardiovaskulære risiko ved brug af non-selektive NSAID præparater (non-steroide antiinflammatoriske drugs) 22. december 2008
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereDANSK REUMATOLOGI. Udgivet af Dansk Reumatologisk Selskab. Leder 3. Lene Witte 6 EULAR 7. Temadag fra USU 8 COPECARE 10. Møder 14
NR 4 15. ÅRGANG SEPTEMBER 2015 DANSK REUMATOLOGI Udgivet af Dansk Reumatologisk Selskab Leder 3 Lene Witte 6 EULAR 7 Temadag fra USU 8 COPECARE 10 Møder 14 DANSK REUMATOLOGI 4 2015 Vi har en reumatologisk
Læs merepatient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug
patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereBehandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme
Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereMedicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma
Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma - valg mellem lægemidler August 2018 Medicinrådets lægemiddelrekommandation for
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereLægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.
Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller
Læs mereBehandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af Reumatoid Artritis (RA)
Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af Reumatoid Artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereInhalationssteroid til KOL-patienter
BUDSKABER Inhalationssteroid til KOL-patienter Analyser af forbrug af inhalationssteroid (ICS) til KOL-patienter i almen praksis tyder på, at flere patienter end anbefalet behandles med inhalationssteroider.
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereAgomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne
Vigtig information Må ikke smides ud! Agomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne Ordinationsvejledning Information til læger og sundhedspersonale Anbefalinger vedrørende: Monitorering
Læs mereBehandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.
Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,
Læs mereRådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016
Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af
Læs mereMetacam 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning til kvæg, grise og heste.
1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Metacam 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning til kvæg, grise og heste. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En ml indeholder: Aktivt stof: Meloxicam Hjælpestof: Ethanol
Læs mereBehandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af aksiale spondylartropatier (aspa)
Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af aksiale spondylartropatier (aspa) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne,
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereDANBIO, Copenhagen University Hospital at Hvidovre
Hvordan kan data fra helseregistre bedre pasientbehandlingen og sikre rasjonell bruk av medisiner i et samfunnsperspektiv? Merete Lund Hetland, MD, PHD, ass. professor The DANBIO registry Department of
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereModicTeamet og Antibiotika behandling
Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson
Læs mereHistorisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne
Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereKENDSGERNINGER OM BETAFERON
KENDSGERNINGER OM BETAFERON Skønt dissemineret sklerose (MS) blev opdaget i 1870erne, 1 blev der først udviklet en behandling til denne sygdom i 1990erne. 2 Betaferon * (beta interferon-1b), det første
Læs mereBehandlingsvejledning for biologisk behandling af dermatologiske lidelser
for biologisk behandling af dermatologiske lidelser Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning og baggrundsnotat
Læs mereScreening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereWinthrop og Irbesartan Hydrochlorothiazide BMS
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne Irbesartan
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereMedicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning for kronisk leddegigt - valg af biologiske og targeterede syntetiske lægemidler
Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning for kronisk leddegigt - valg af biologiske og targeterede syntetiske lægemidler Side 1 af 8 Om Medicinrådets behandlingsvejledninger Medicinrådet udarbejder
Læs mereBehandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande
Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner
Bilag IV Videnskabelige konklusioner 59 Videnskabelige konklusioner Den 7. juni 2017 blev Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") underrettet om et tilfælde af fulminant leversvigt med dødelig udgang
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mere- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral
Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral
Læs mereBehandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer
Behandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende
Læs mereInformation, til læger og andet sundhedspersonale
Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data
Læs mereBehandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor
for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 28. august 2019. Medicinrådet har ikke taget stilling til det kliniske grundlag
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren Panodil Brus 500 mg brusetabletter paracetamol
Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Brus 500 mg brusetabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil Brus uden recept. For at
Læs mere1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til
Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereSalget af ADHD-medicin fra 2002-2011
Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereHvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"
Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR NSAID BEHANDLING HOS PATIENTER MED HJERTEKARSYGDOM
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR NSAID BEHANDLING HOS PATIENTER MED HJERTEKARSYGDOM Emil Fosbøl Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 357, tirsdag den 23. august 2011. Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 23. august 2011. I mødet
Læs mere