Introduktion: Viden og styring
|
|
- Helge Henningsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion: Viden og styring Anne Mette Møller, ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Signe Blaabjerg Christoffersen, ph.d., konsulent, KL s ledelsessekretariat Dette temanummer af Politik stiller skarpt på samspillet mellem viden og styring i velfærdsstaten et tema, der både er eviggyldigt og påtrængende aktuelt. På stadig flere områder lanceres indikatorer evalueringssystemer i bestræbelserne på at opnå en mere sikker viden og dermed et bedre grundlag for beslutninger og prioriteringer i en kontekst præget af begrænsede ressourcer. Inden for store velfærdsområder som sundhed, uddannelse, beskæftigelses- og socialområdet har der længe været massivt fokus på evidensbaseret politik og praksis tæt fulgt af ophedede debatter om betydningen af evidens, og hvilken rolle evidens kan og bør spille i styrings- og beslutningsprocesser. Evidens, oftest forstået som viden om resultater og effekter, ses i høj grad som et nødvendigt grundlag for den kloge styring. Men samtidig er idealer om resultatbaseret styring og evidensbaseret praksis jævnligt genstand for kritik. Der stilles løbende spørgsmål ved, om idealerne kan indfries i en offentlig kontekst præget af komplekse styringskæder og behovet for faglige skøn, eller om det er nødvendigt med helt andre tilgange til styringen af de fagprofessionelle. Ofte får diskussionerne karakter af sammenstød mellem grundlæggende forskellige vidensidealer, logikker, behov, interesser og værdier. Én ting er sikkert: Udviklingen i en politisk ledet offentlig sektor er ikke drevet af rationalitet alene. Ofte er der stor uenighed om både mål og midler, og derfor er politiske valg og prioriteringer langt fra blot teknokratiske spørgsmål om blot at finde den mest velegnede eller virkningsfulde metode til at opnå et givent mål. I forlængelse heraf er det sjældent entydigt, hvad der tæller som relevant og gyldig viden i forskellige sammenhænge. Ikke desto mindre fortsætter bestræbelserne på at tilskrive systematisk produceret viden en større rolle. Der findes særligt blandt vidensproducenterne selv en ukuelig og optimistisk tiltro til, at den rette viden, produceret under de rette betingelser, kan føre til mere oplyste og dermed bedre beslutninger, hvad enten det gælder nye policy-initiativer eller en konkret indsats over for en konkret borger. Også i forskningsverdenen finder vi dermed i disse år en fornyet interesse for, hvordan viden fra forskning, evalueringer og andre kilder anvendes og omsættes i politik og praksis. Nogle ser evidensbaseret viden som et afgørende alternativ til erfarings- og praksisbaseret viden, mens andre advokerer for, at evidensbaseret viden er betydningsløs i sig selv: Det er 5
2 blot data eller information, som først får karakter af egentlig viden, når det fortolkes i lyset af erfaring, ekspertise og værdier i relation til den konkrete anvendelseskontekst. Der findes en hastigt voksende forskningslitteratur om, hvordan og hvorvidt det er muligt at overføre eller omsætte forskningsbaseret viden til politisk og praktisk handlen (Contandriopoulos et al. 2010; Graham et al. 2006; Greenhalgh & Wieringa 2011; Grimshaw et al. 2012; Nutley et al. 2007; Schwandt 2015; Ward et al. 2009). Store dele af denne litteratur udspringer fra sundhedsområdet og bestræbelserne på at fremme en mere evidensbaseret praksis i denne kontekst. Derfor forekommer den ofte afkoblet fra de indsigter, som den mere samfundsvidenskabeligt og politologisk orienterede forskning byder på. Kigger man til samfundsvidenskaben og videnskabssociologien, finder man således en række tilgange, der på flere måder udfordrer de mange modeller og kogebogslignende opskrifter og anbefalinger, som præger litteraturen om knowledge translation, som det ofte kaldes i den internationale litteratur. Studier inden for den videnskabssociologiske tradition har længe stillet spørgsmål ved den videnskabelige videns naturlige autoritet ved at undersøge, hvordan forskellige former for viden bliver til, og med hvilke virkemidler forskellige vidensbidrag opnår legitimitet og anerkendelse som fakta (f.eks. Latour and Woolgar 1979). I et mere praksisnært perspektiv er forholdet mellem viden og handling et velkendt tema i litteraturen om professioner og professionsudøvelse (f.eks. Abbott 1988; Greenhalgh 2010; Schön 1983). Ligeledes findes der en stor litteratur, der undersøger, hvordan forskellige normer, idealer og organisationsideer som f.eks. evidensbaseret praksis eller resultatbaseret styring sætter sig igennem i organisationer og organisationsfelter, oversættes til praksis og med tiden (måske) bliver institutionaliseret i mere eller mindre genkendelige former (f.eks. Czarniawska & Sevón 1996; DiMaggio & Powell 1983; Meyer & Rowan 1977; Røvik 2007). Pointen her er, at viden, koncepter og modeller aldrig forbliver uforandrede, men altid fortolkes og omformes i mødet med en konkret kontekst. Det gælder således også, når resultatdata skal fortolkes, og evidensbaserede koncepter skal omsættes til praksis. Ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv er det dermed ikke alene relevant at udvikle og afprøve konkrete måder at understøtte omsætningen af viden eller evidens til politisk eller praktisk handlen, men også at spørge til selve idealerne for denne omsætning og deres præmisser: Hvilke former for viden anses for at være relevante i et styrings- såvel som et praksisperspektiv? Under hvilke forudsætninger og betingelser kan vi producere og anvende denne viden? Hvilke dynamikker udspiller sig i forsøgene herpå? På hvilke måder spiller viden fra forskning, evalueringer og administrative data sammen med politiske holdninger, værdier, etiske hensyn og udøvelsen af professionel dømmekraft? Hvornår giver det egentlig mening at sige, at en beslutning er baseret på viden eller evidens? Bidragene til dette temanummer er alle forankret i en samfundsvidenskabelig tilgang med rødder i politologi, sociologi og forvaltningsforskning og trækker på forskellig vis på ovennævnte forskningstraditioner. Dermed forholder forfatterne sig gennemgående kritisk til flere af de grundlæggende antagelser, som kendetegner den stadigt voksende produktion af data/information/viden med henblik på styring. Men samtidig ser de også kritisk på kritikken. Fælles for dem alle er, at de først og fremmest 6
3 har et pragmatisk og undersøgende ærinde. De advokerer således ikke for eller imod bestemte idealmodeller for produktion af viden til styring og beslutningstagning, men forsøger derimod både kritisk og konstruktivt at afdække nogle af de virkninger og dynamikker, som forskellige idealer afstedkommer i praksis. Til sammen bidrager artiklerne til at kaste lys over nogle af de ovenstående spørgsmål for herigennem at udvide vores vante perspektiver på relationerne mellem viden og styring. Skal man pege på en fællesnævner, må det være det grundlæggende udgangspunkt, at forsknings- og evalueringsbaseret viden og evidens ikke er objektive størrelser, som i egen ret finder vej til beslutningsprocesser. Der er altid tale om, at nogen gør noget for, at bestemte vidensbidrag (ikke) kommer til at spille en rolle. Data gøres (ir)relevante. Evidensbaseret viden og praksis gøres (il)legitim. Sundhedsøkonomiske beregninger gøres (u)forsvarlige. Eftersom der altid er en flerhed af aktører med hver deres perspektiver og interesser involveret, er processerne sjældent uden omkostninger og konflikter. Ved at udfolde nogle af de dynamikker, der udspiller sig i det danske velfærdslandskab i disse år, håber vi med dette temanummer at bidrage til en mere nuanceret debat om relationerne mellem viden og styring. Præsentation af de fem artikler Temanummerets første artikel af Hjalte Meilvang introducerer og diskuterer begrebet kontroversiel relevans. Det centrale argument i artiklen er, at tal eksempelvis indikatorer grundlæggende er konstruerede og dermed politiske størrelser, som først for alvor bliver relevante, når de bruges til noget. Brug øger imidlertid risikoen for kontroverser: Tal der virker, virker ofte på en måde, som nogen er imod. I artiklen udfoldes argumentet om tallenes kontroversielle relevans gennem en analyse af debatten om de nationale tests i den danske folkeskole og forskellige aktørers forsøg på at gøre testresultaterne relevante. I diskussioner om evidensbaseret praksis i folkeskolen og på socialområdet fremhæves sundhedsområdet ofte som et eksempel til efterfølgelse. Også inden for sundhedsområdet kæmper man imidlertid med at få den nyeste viden fra forskningen til at gøre en forskel i praksis, hvad den omfangsrige litteratur på dette område vidner om. Samtidig er der også her utallige etiske overvejelser og en flerhed af holdninger og værdier involveret i den politiske stillingtagen til, hvilken rolle videnskabeligt funderet viden bør spille i beslutningsprocesser. Det kommer tydeligt til udtryk i Sarah Wadmanns artikel om viden, værdi og ekspertise i den danske debat om lægemiddelprioritering. Wadmann viser, hvordan det nye Medicinråd i dag skal evaluere behandlingsomkostninger ved nye behandlinger men uden at gøre brug af gængse sundhedsøkonomske metoder til at sammenholde effekt og omkostninger. Som følge af debatten er de sundhedsøkonomiske metoder, som anvendes i flere andre lande, blevet fravalgt til fordel for situationsbetinget (politisk) dømmekraft. 7
4 Den professionelle dømmekraft er til gengæld udfordret på andre områder. Dét er emnet for Marie Østergaard Møller og Vibeke Normann Andersens artikel om statsligt forankret resultatbaseret styring af lokal kernevelfærd. Artiklen er skrevet på baggrund af forfatternes omfattende review af resultatbaseret styring, som gav anledning til en langvarig offentlig debat i foråret I denne artikel forsøger forfatterne at forklare, hvad der mere præcist sker, når resultatbaseret statsstyring møder velfærdsprofessionelle med et stort professionelt skøn i regelanvendelsen over for borgerne. Konklusionen er, at den indbyggede logik i resultatbaseret styring kortslutter den professionelle dømmekraft. Forfatterne peger på, at netop denne dynamik kan være en væsentlig årsag til manglende positive effekter af resultatbaseret styring. Evidensbaseret praksis er sammen med resultatbaseret styring en af tidens helt store styringstrends. Anne Mette Møller undersøger i sin artikel, hvordan evidensdagsordenen har udfoldet sig på socialområdet, herunder hvordan forskellige politiske aktører fortolker idealet om en evidensbaseret praksis. Artiklen viser, at forståelserne over tid har ændret sig, og at der i dag kan identificeres to forskellige perspektiver, som ikke nødvendigvis er gensidigt udelukkende. Det ene perspektiv fremhæver den lokale og organisatorisk forankrede refleksion over data til udvikling af praksis, mens det andet perspektiv er centralt forankret og har data-drevet styring som bærende vision. Begge visioner indebærer et skifte fra en vægtning af global forskningsbaseret evidens og implementering af evidensbaserede metoder til en vægtning af lokalt produceret evidens, som både omfatter evalueringsresultater og administrative data. Uenighederne handler i dag om, i hvilket omfang og med hvilket formål disse data skal produceres. I det først perspektiv anses den fagprofessionelle erfaring og dømmekraft som nødvendig for at kunne omsætte data til reflekteret handling mens den i det andet perspektiv snarere ses som en potentielt problematisk bias, der skal kontrolleres. Her ses således en tydelig kobling til Møller og Andersens diskussion af vilkårene for det fagprofessionelle skøn. Evidensdagsordenen er ligeledes udgangspunktet for temanummerets sidste artikel af Niels Borch Rasmussen, der bringer os tilbage til folkeskolen, hvor vi startede. Her genfinder vi, ligesom på socialområdet, koblingen mellem evidensbaseret praksis og faglig refleksion. Rasmussen viser, hvordan en kommunal skoleforvaltning legitimerer arbejdet med at indføre metoden læringsmålstyret undervisning med henvisning til evidens. Ønsket er at etablere en refleksiv praksis, hvor lærerne har et professionelt ansvar for løbende at udvikle deres didaktiske metoder i overensstemmelse med den nyeste viden om, hvad der virker. Rasmussen argumenterer dermed for, at refleksion og professionel dømmekraft ikke nødvendigvis udgrænses af idealer om evidensbaseret praksis i den pågældende case bevirker evidensdagsordenen snarere, at den faglige refleksion forankres organisatorisk og dermed sættes i system, frem for at være et individuelt anliggende. Til sammen illustrerer de fem artikler på fornem vis, hvad der sker, når forskellige idealer om viden og styring støder sammen i konkrete handlingsrum: Når den forskningsbaserede viden møder de fagprofessionelles hverdag, og når forskerens og den fagprofessionelles viden møder den politiske virkelighed. Både de videnskabelige 8
5 og fagprofessionelle idealer har svære vilkår i den politiske verden. Derfor står den politiske uenighed også centralt i alle artiklerne og vidner om, at relationerne mellem viden og styring i sidste ende netop er af politisk karakter. Litteratur Abbott, A. D. (1988). The system of professions: an essay on the division of expert labor. University of Chicago Press: Chicago. Contandriopoulos, D., Lemire, M., Denis, J.-L. and Tremblay, É. (2010). Knowledge exchange processes in organizations and policy arenas: a narrative systematic review of the literature. Milbank Quarterly, vol. 88, pp Czarniawska, B. and Sevón, G. (eds.). (1996). Translating Organizational Change (de Gruyter Studies in Organization 56). Berlin; New York: Walter de Gruyter. DiMaggio, P. J. and Powell, W. W. (1983). The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields. American Sociological Review, vol. 48, pp Graham, I. D., Logan, J., Harrison, M. B., Straus, S. E., Tetroe, J., Caswell, W. and Robinson, N. (2006), Lost in knowledge translation: Time for a map?. Journal of Continuing Education in the Health Professions, vol. 26, pp Greenhalgh, T. (2010). What is this knowledge that we seek to exchange?. Milbank Quarterly, vol. 88, pp Greenhalgh, T. and Wieringa, S. (2011). Is it time to drop the knowledge translation metaphor? A critical literature review. JRSM, vol. 104, pp Grimshaw, J. M., Eccles, M. P., Lavis, J. N., Hill, S., J and Squires, J. E. (2012). Knowledge translation of research findings. Implement Sci, vol. 7 (50). Latour, B. and Woolgar, S. (1979). Laboratory life: the construction of scientific facts. Princeton, N.J: Princeton University Press. Meyer, J. W. and Rowan, B. (1977). Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and Ceremony. American Journal of Sociology, vol. 83(1), pp Nutley, S., Walter, I. and Davies, H. T. O. (2007). Using Evidence: How research can inform public services. Bristol: Policy Press. Røvik, K. A. (2007). Trender og translasjoner, ideer som former det 21. århundrets organisasjon. Oslo: Universitetsforlaget. Schön, D. A. (1983) The reflective practitioner: how professionals think in action. New York: Basic Books. Schwandt, T. A. (2015). Iagttagelser af anvendelse af videnskabelig evidens i politik og praksis. Økonomi & Politik, vol. 88, pp
6 Ward, V., House, A. and Hamer, S. (2009). Knowledge brokering: the missing link in the evidence to action chain?. Evidence & Policy: A Journal of Research, Debate and Practice, vol. 5, pp
Politik. Nummer 2 Årgang TEMA: VIDEN OG STYRING
Politik Nummer 2 Årgang 20 2017 TEMA: VIDEN OG STYRING Politik Nummer 2 Årgang 20 2017 TEMA VIDEN OG STYRING Politik NUMMER 2 : ÅRGANG 20 : 2017 TEMA: VIDEN OG STYRING 5 Introduktion: Viden og styring
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereFælles sprog. Et organisationsteoretisk perspektiv på organiseringen af ældreplejen
Fælles sprog. Et organisationsteoretisk perspektiv på organiseringen af ældreplejen 1. Indledning Hensigten med dette paper er at give en introduktion til min Ph.d.-afhandling. Afhandlingen omhandler organiseringen
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereAarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori
Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereFagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Læs mereLæseplan Organisationsteori
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereLedelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan
Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereMetodedebatten om evidens
Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens
Læs mereResultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd
Resultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd Marie Østergaard Møller, Ph.d. i statskundskab, tidligere lektor, AU og seniorforsker, KORA, nu ejer og grundlægger af ProPublic kvalitativ effektmåling
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereStrategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020
3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen
Læs mereANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE
ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Specialiseringskursus: Markedsgørelse else i den offentlige sektor - samspil mellem den offentlige og private sektor (FORV,, PA) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereBIKVA-Modellen. I det følgende præsenteres BIKVA-modellen kort
BIKVA-Modellen Uddrag fra bogen: Krogstrup, H.K. & Brix, J. (2019) Brugerinvolvering i Kvalitetsudvikling Co-produktion i den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag BIKVA var oprindeligt et akronym for
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereDilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereTELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST
TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST F ORSKNINGSTEMADAG T E L E C A RE NORD 5. NOVEMBER 2 0 1 4 P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S O C I O L O G I O G S O C I A L T A R B E J D E A
Læs mereImplementering hvad er problemet?
Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereArbejdsmiljøkonferencen 2017 R2P Workshop Nye metoder til at udveksle viden mellem forskere og praktikere
Arbejdsmiljøkonferencen 2017 R2P Workshop Nye metoder til at udveksle viden mellem forskere og praktikere Astrid Jørgensen, videnskabelig assistent Johnny Dyreborg, ph.d, seniorforsker Ulrik Gensby, ph.d,
Læs mereAnerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis
Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning
Læs mereKvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?
Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og
Læs mereSamskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance
Samskabelse af kriminalpræventive indsatser Jacob Torfing Roskilde School of Governance Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe ressourcer Efter
Læs mereForandringsledelse og implementeringsudfordringer Læseplan Lokale: se oversigt på Blackboard
Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i Offentlig ledelse Efteråret 2017 Forandringsledelse og implementeringsudfordringer Læseplan Lokale: se oversigt på Blackboard Undervisere: Anne Bøllingtoft
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereBilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller
Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereKommunale Læringscentre En teknologi-åbenbaring?
Kommunale Læringscentre En teknologi-åbenbaring? Karsten Gynther og Rasmus Jørnø Center for Skole og Læring University College Sjælland Projektet helt kort: Et 1- årigt pilotprojekt i samarbejde med Kalundborg,
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereFra viden til handling hvordan?
Fra viden til handling hvordan? Anne Mette Møller Institut for Statskundskab Dias 1 Hvad handler det om? vi skal blive bedre til at få vores viden helt ud til dem, der skal bruge den hvordan forvaltningen
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereForebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION NORDJYLLAND 20.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til fælles
Læs mereBilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.
1 Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 2 Ph.d.-projektbeskrivelse. Arbejdstitel Samspillet mellem
Læs mereLogikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed
HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens
Læs mereHVAD SKAL DANMARK LEVE AF?
HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Bedragerisk læring og myten om best practices Hvorfor kan det ofte være særdeles risikabelt at lære fra best practices? Lektor,
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor taler alle pludselig om data og hvorfor kan vi ikke slippe?
Hvorfor taler alle pludselig om data og hvorfor kan vi ikke slippe? Albertslund 29. september 2015 Vi er alle organisationer Der opstår institutionaliserede organisationsopskrifter eller standarder: en
Læs mereForebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles
Læs mereSundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe. Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt
Sundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Dagsorden Kort om studiet baggrund, formål og design
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereUddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016
Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereSIP - Baggrund og formål
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 07.04.11 SIP - Baggrund og formål Indledning Velkommen til de Sociale Indikatorprogrammer
Læs mereVelkommen til 6. temadag
Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereVelkommen til statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereLearning by developing. Samarbejde mellem profession og uddannelse om udvikling af professionen. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Learning by developing Samarbejde mellem profession og uddannelse om udvikling af professionen 25-05-2011 side 2 Best practice Problem, fænomen Anbefalinger Problem formulering Next practice Past practice
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereDet gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen
Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereFra Kunnskabsbasert Praksis til Kunnskapsbasert Forskning
Fra Kunnskabsbasert Praksis til Kunnskapsbasert Forskning et norsk-dansk samarbejde Hans Lund professor, Høgskolen i Bergen (N) lektor, studieleder, Syddansk Universitet (DK) Aktuelle situation "Med Samhandlingsreformen
Læs mereModul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på
Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Valgfag Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Create the future! New ways of thinking Inter-professionally
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereDel 1 Organisasjoner: handlingsbetingelser, ledelse og strategi
SOS4011: Teorifordypningskurs Høsten 2011 Del 1 Organisasjoner: handlingsbetingelser, ledelse og strategi Teorifordypning i organisasjons- og arbeidssosiologi Tid: Mandag og torsdag, 17.10 24.11, kl. 12.15
Læs mereFra forskning til uddannelse til praksis Og tilbage igen
Fra forskning til uddannelse til praksis Og tilbage igen Nogle refleksioner og erfaringer fra den kommunale praksis Steffen Bohni, Børne- og Kulturdirektør -et lidt bedre liv Dagsorden Den kritiske antagelse
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereInnovativ og iværksættende professionsudøvelse
03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereForskningsafdelingen i Blå Kors Danmark
Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereDen faciliterende forvaltning
Den faciliterende forvaltning - oplæg om hvordan vi skaber et anderledes samspil mellem forvaltning og skoler Odder 6. oktober 2015 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse
Læs mereInvitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital
Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk
Læs mere