Vold imod Børn i Nydanske Hjem Mehmet Ümit Necef
|
|
- Flemming Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE April 2014 Vold imod Børn i Nydanske Hjem Mehmet Ümit Necef Nyhed: I sit meget omtalte interview med dagbladet Politiken anførte den danskpalæstinensiske digter Yahya Hassan om volden, som han har oplevet i sin barndom: Jeg er blevet tæsket som barn. Systematisk tæsket. Alle mine venner blev opdraget med tæsk (Omar 2013). Yahya Hassans udtalelser til Politiken og andre medier medførte en byge af kritik imod ham, der gik ud på, at han generaliserer både i forbindelse med hans generelle kritik af nydanskere og angående vold imod børn i nydanske familier. (se f.eks. Nielsen 2013, Aydin Soei i Deadline den 19. november 2013, Mchangama 2013, Hansen 2013). Referat: Artiklen diskuterer, hvorvidt Yahya Hassan generaliserer, når han taler om vold imod børn og unge i nydanske familier. Dernæst præsentres og diskuteres to større undersøgelser om vold imod børn i Danmark. Der sammenlignes også den måde, hvorpå pressen omtaler disse undersøgelser. Nøgleord Yahya Hasan, vold, nydanskere, opdragelse
2 Mehmet Ümit Necef: Vold imod Børn i Nydanske Hjem 2 Analyse: Lad os se på, om forskningen bekræfter eller afkræfter, Yahya Hassans påstand om, at volden imod børn og unge er udbredt i nydanske familier. Før vi kaster et blik på, hvad vi statistisk ved om vold imod børn, kan vi kort se, hvad dansk forskning viser om på området. Lad os begynde med sandsynligvis den ældste videnskabelige tekst (Arcel 1988) om emnet. Den græsk-danske Libby Tata Arcel var lektor på Institut for Psykologi, Københavns Universitet, indtil hun fratrådte i Arcels analyse bygger på en skelnen mellem den individualistiske og den kollektivistiske livsform (Arcel 1988: ). Arcel gør i præsentationen af sin teoretiske ramme opmærksom på, at hendes kategorier er idealtypiske i den forstand Max Weber har brugt begrebet (Weber 1997: 90). I denne sammenhæng betyder det, at inden for samme kultur kan der eksistere flere forskelige livsformer, som alle er præget af samme grundkultur (Arcel: 130). Hendes skema, hvor hun systematisk opsummerer forskellene mellem livsformerne, repræsenterer en erfaringsbaseret abstraktion, som jeg foreløbig kan bruge til at forstå klienter fra Mellemøsten og det sydlige Europa (s. 131). Den mest relevante betragtning i Arcels artikel i denne sammenhæng er hendes sammenligning af sanktionerne for overtrædelse af regler i henholdsvis den kollektivistiske (hun tager mellemøstlige og sydeuropæiske samfund som eksempler herpå) og individualistiske livsform: Mens [t]vang evt. fysisk vold i hvert fald er almindelig i Mellemøsten, Tyrkiet og nogle sydeuropæiske lande, som accepteret sanktionsmiddel, er sanktionerne i den individualistiske livsform blandt andet indirekte, uklare, individbundne og som regel psykologiske (s. 135) (se også hendes skema på s. 136). Den anden danske forsker, der har skrevet om vold imod børn i nydanske familier, er sociologen Marianne Skytte (2007). Skytte trækker meget på Arcel, men foretrækker begrebet livssyn i stedet for livsform. I modsætning til Arcel, som klart fremfører Mellemøsten, Tyrkiet og sydeuropæiske lande som eksempler på den kollektivistiske livsform, er Skytte mere forsigtig. Hun går en balancegang mellem beskrivelsen af forskelle i henholdsvis det individualistiske og kollektivistiske livssyns tilgang til børneopdragelse på den ene side og beskrivelsen af forskelle mellem henholdsvis de allerfleste etniske danskeres og allerfleste minoritetsmedlemmers syn på det samme emne på den anden side. Skytte understreger, at der er tale om en rig variation blandt både etniske danskere og etniske minoriteter med hensyn til børneopdragelse (s. 67). Hun understreger, at livssynene ikke er en angivelse af forskelle på etniske danskere og etniske minoritetsborgere (s. 72). I virkelighedens verden lever mennesker i Danmark et
3 Mehmet Ümit Necef: Vold imod Børn i Nydanske Hjem 3 familieliv med værdier og normer, der kunne placeres et sted på et kontinuum mellem disse idealtyper (s. 71-2), skriver hun, og betonerat man må forholde sig konkret til den familie, man møder. Skyttes forbehold er fornuftige, da de advarer imod generaliseringer, men det ligger alligevel implicit i hendes tekst, at de allerfleste etniske danske familier befinder sig i den mere individorienterede ende af kontinuet, og de allerfleste etniske minoritetsfamilier i den kollektive ende. Ifølge Skytte, er idealfamilien i det kollektivistiske livssyn meget hierarkisk opbygget med tildelte roller, der bestemmer hver enkelt familiemedlems placering og funktion (s. 70), og hierarkiet er køns- og aldersbaseret. (s.70). Barnet lærer ifølge dette livssyn at rette sig efter ældre familiemedlemmers meninger. Et barn som gentagne gang udtrykker meninger, der er afvigende fra familiekollektivets, anses for at have en dårlig adfærd (s. 68). I sin præsentation af psykologen Libby Tata Arcels skema fra 1988 kontrasterer Skytte punktvis det henholdsvis individualistiske og kollektivistiske livssyn. Med hensyn til Sanktioner står der under det individualistiske livssyn Uklare. Psykologiske. Udelukkelse og ligegyldighed, mens der under det kollektivistiske livssyn står Konkrete. Kollektive. Tvang. Fysisk afstraffelse. Angående Autoriteter står der henholdsvis Abstrakte. Vægt på indre autoritet og Konkrete. Ekstern autoritet. (S)elv om børnemishandling ikke er accepteret forældreadfærd i nogen kultur, skriver Skytte, så kan der være forskel i synet på fysisk afstraffelse (s. 78). Som vi skal se senere, blev hendes synspunkt bekræftet to år senere af en omfattende undersøgelse fra 2009 om børns oplevelser af vold i hjemmet i Købehavns Kommune (LG Insight 2009). To repræsentative undersøgelser Så vidt jeg kan se er der i Danmark blevet foretaget to undersøgelser om vold imod børn i hjemmet. Begge undersøgelser har brugt både kvantitative og kvalitative metoder. Ifølge den første svarede 13 pct. af børnene ja til spørgsmålet: Har du selv oplevet, at de voksne, du bor sammen med nogensinde har slået dig eller lignende? (Børnerådet 2007: 22). Forskerne tilføjer også børn, der er blevet truet med vold, og når dette medregnes, så når tallet op på 18 pct. Forskerne er selv klare over, at udtrykket slået dig eller lignende i spørgsmålet kan skabe forståelsesproblemer og skriver selv, at (d)et kan diskuteres, hvor bredt slået eller lignende dækker. De skriver videre: Til start var spørgsmålet mere specificeret
4 Mehmet Ümit Necef: Vold imod Børn i Nydanske Hjem 4 med nævnelse af forskellige former, men i testningen af spørgeskemaet blev spørgsmålsformuleringen fundet for udpenslende, for barsk, og af denne årsag blev formuleringen revideret (s. 23). Man kan sammenligne undersøgelsen med tidligere lignende undersøgelser og danne et billede af ændringerne i opdragelseskulturen i Danmark, men man kan ikke bruge den i denne sammenhæng. Selv om to etniske minoritetsbørn (Yasmin og Leyla) indgår i en af fokusgrupperne er der nemlig slet ikke opmærksomhed omkring de etniske og kulturelle forskelle med hensyn til voldsanvendelse i børneopdragelsen. Med hensyn til ændringen i synet på vold imod børn, skriver Jyllands-Posten i en artikel om undersøgelsen og dens konklusioner: Lussingen som et gennemgående middel i opdragelsen har været på hastig retur siden 1970 erne (Skadhede 2007). Endvidere påpeger artiklen, at en undersøgelse i 1974 viste, at 85 pct. af forældrene til tre-årige børn brugte fysisk afstraffelse i opdragelsen Den anden undersøgelse (LG Insight 2009) 1 adskiller sig fra den første ved to ting: For det første skelner man mellem børn, som taler flere sprog end dansk på den ene side og børn, der alene taler dansk med deres forældre på den anden (s. 4). Den første gruppe omtales i rapporten også som børn med etnisk minoritetsbaggrund (s. 4), men rapporten opererer ofte med de to omtalte sproggrupper. For det andet har man en mere stringent opfattelse af vold. I undersøgelsen sættes der nemlig alene fokus på den fysiske vold, der defineres som at blive slået, sparket, rusket eller udsat for vold med genstand (s. 51). Rapportens vigtigste konklusion i denne artikels kontekst er, at vold er mest udbredt i etniske minoritetsfamilier (s. 4). Mens 27 pct. af minoritetsbørn børn har oplevet at blive slået, gælder det samme for 12 pct. for børn/unge, som alene taler dansk med forældrene. Undersøgelsen viser også, at opdragelsesvold, dvs. at slå børn, hvis disse gør noget de ikke må, er mest udbredt i etniske minoritetsfamilier. Mens 17 pct. af børn med etnisk minoritetsbaggrund tilkendegiver, at de oplever opdragelsesvold, er det tilsvarende tal 1 pct. for børn, der alene taler dansk med forældrene. Også oplevelsen af passiv vold, dvs. vold mod andre i familien f.eks. vold mod moderen, varierer mellem sproggrupper (s. 4). Mens 24 pct. af de etniske minoritetsbørn- og unge, har 1 Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor godt børn i alderen fra Københavns Kommune år har deltaget. LG Insight har gennemført undersøgelsen i perioden augustoktober Der har været gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor knap 2800 børn i alderen år har deltaget. Derudover er der gennemført en lang række personlige interviews og fokusgruppemøder med fagfolk med tætte relationer til børn/unge i Københavns Kommune og/eller med omfattende viden om vold mod børn i hjemmet. Det drejer sig om lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejerske og lign.
5 Mehmet Ümit Necef: Vold imod Børn i Nydanske Hjem 5 oplevet vold mod andre i hjemmet, har 11 pct. af de børn, som alene taler dansk i hjemmet, været vidne til den form for vold. Ifølge forskerne fremhæver de interviewede skolefolk, fire årsager til, at børn med etnisk minoritetsbaggrund oplever mere vold i hjemmet end børn med dansk baggrund. Ved siden af sundhedsmæssige og sociale forklaringer, påpeger de to andre: Forældrekompetencer og holdninger til vold (s. 32). Forældrekompetencer udlægges således: "Flygtninge/indvandrere kommer fra hjemlande, hvor brug af fysisk afstraffelse var den accepterede og eneste form for opdragelsesmetode. Forældrene kender oftest ikke til andre opdragelsesmetoder end brug af vold... (s. 32). Den fjerde årsag, holdninger til vold, går ud på, at der er blandt grupper af etniske minoriteter er en mere udbredt accept af brug af vold i opdragelsen af børn. Der kan i familier, vennekredse eller boligområdet være normer i forhold til at anvende vold, hvis børnene ikke opfører sig ordentligt (s. 32). Denne undersøgelse ikke kun sammenligner de kulturelle forskelle, men forsøger også at forklare kausaliteten bag forskellene. Kritikken Rapporten retter kritik imod både offentligheden og imod skolefolk, på to punkter: For det første er der ifølge rapporten en tendens til at operere med dobbelte standarder og for det andet er der en tendens til at overse etniske forskelle og der er således et overfokus på sociale forklaringer. Med hensyn til det første kritikpunkt iagttager forskerne en dobbelt standard på hovedparten af skolerne i interviewpersonernes holdning til vold, afhængigt af familiernes kulturelle baggrunde (s. 32). De uddyber: Der er en vis men ikke udtalt forståelse for, at forældre med etnisk minoritetsbaggrund bruger mere vold i opdragelsen. Flere af interviewpersonerne gav endog udtryk for, at fravær af fysisk afstraffelse kunne være fravær af opdragelse i disse familier, hvorfor (underforstået) samfundet/skolen til en vis grad måtte acceptere volden (s. 32). Den dobbelte standard skulle også vise sig ved, at skolernes reaktionstider og handlemåder i mange tilfælde er anderledes for familier med etnisk minoritetsbaggrund end for familier med en dansk baggrund: Når børn i familier med
6 Mehmet Ümit Necef: Vold imod Børn i Nydanske Hjem 6 (etnisk) dansk baggrund udsættes for vold, så tager de faglige aktører i skolerne det typisk som et udtryk for meget alvorlige problemer i familien (s. 32-3). Angående det andet kritikpunkt noterer forskerne bag undersøgelsen, at [i]nterviewpersonerne giver klart udtryk for, at fysisk afstraffelse er mest udbredt i familier med etnisk minoritetsbaggrund, og tilføjer, at (d)et er bemærkelsesværdigt, fordi det så sjældent formuleres klart i offentligheden, hvor de etniske forskelle i betydeligt omfang alene tilskrives sociale forklaringer (s. 31). En sammenligning mellem den måde, aviserne har behandlet de to undersøgelser (Børnerådet 2007 og LG Insight 2009), og en nærmere undersøgelse af pressens præsentation af LG Insight (2009) bekræfter denne kritik. En Infomedia-søgning viser, at mens aviserne gengav resultaterne af Børnerådet 2007 i relativt lange og detaljerede artikler med interviews med en række akademikere og eksperter (se for eksempel Skadhede 2007; Rothenborg 2007a, b; Hansen 2007), blev LG Insigt 2009 mere sparsomt præsenteret i aviserne (Nielsen & Agger 2010; Holst 2010; Saietz 2009) Der er også bemærkelsesværdige variationer i måden hvorpå aviserne omtalte LG Insight 2009: Artiklen i Kristeligt Dagblad nævner slet ikke de etniske og kulturelle forskelle (Nielsen & Agger 2010). Politiken har trykt to artikler, en i 2009 og den anden i 2010, som præsenterede undersøgelsens resultater. Selv om der i den første artikels manchet står: Sociale problemer og kulturmønstre (min kursivering mün) er de to årsager til den omfattende vold, som københavnske skolebørn udsættes for (Saietz 2009), er der ingen forklaring i selve teksten på, hvad de pågældende kulturmønstre går ud på, og der præsenteres heller ikke etnisk adskilte tal. Den anden artikel er lidt mere oplysende omkring kulturforskelle. Artiklen begynder med et generelt tal: Hvert femte skolebarn i København har været udsat for vold i hjemmet, og der er ikke nogen diskussion inde i teksten om forskelle mellem danskere og nydanskere. Men der står alligevel i den ledsagende faktaboks: Vold er mest udbredt i familier, hvor børnene taler flere sprog end dansk med forældrene. Her bliver 27 procent af børnene slået, mens det gælder for 12 procent af de børn, der alene taler dansk med forældrene (Holst 2010).
7 Mehmet Ümit Necef: Vold imod Børn i Nydanske Hjem 7 Konklusion Sammenligner man avisernes præsentation af de pågældende undersøgelser, må man medgive, at LG Insight 2009 s kritik imod offentligheden er berettiget. Siden LG Insight 2009 har der tilsyneladende været en ændring i måden hvorpå aviserne rapporterer om vold imod børn i nydanske familier. Eksempelvis citerer Fyns Stiftstidende den palæstinensiske lokalpolitiker Mahmoud Daoud for at sige: Det handler ikke om kultur og tro, men det kan handle om manglende opdragelse, at de bliver slået hjemme osv. som forklaring på, hvorfor nogle unge med rødder i Mellemøsten opfører sig aggressivt overfor lærerne (Jeppesen og Ahlmann-Jensen 2012). Vender vi tilbage til kritikken imod Yahya Hassan, kan man konkludere, at han selvfølgelig generaliserer, når han siger, at alle har fået tæsk. Men han må alligevel lovprises for at have påpeget et udbredt problem i nydanske familier. Litteratur: Arcel, Libby Tata 1988: Livsform og individopfattelse. Psyke og Logos, 9: Børnerådet 2007: Opdragelse København: Socialministeriet. ORTER%20OG%20PIXIE%20(DONE)/Opdragelse%202007/Opdragelse% pdf Hansen, Karin Dahl 2007: Revselsesret: Mange børn i Danmark får stadig klø. Kristeligt Dagblad, Hansen, David Buch 2013: Imam inddrager Yahya Hassan i fredagsbøn. (set den 17. marts) Holst, Niels 2010: Lærere skal spotte voldsramte børn. Politiken, Jeppesen, Tore Bønke og Ahlmann-Jensen, Camilla 2012: Det handler om opdragelse, ikke tro, Fyens Stiftstidende LG Insigt 2009: Børns oplevelse af vold i hjemmet i Købehavns Kommune. København: LG Insigt. (set den 17. marts 2014).
8 Mehmet Ümit Necef: Vold imod Børn i Nydanske Hjem 8 Mchangama, Jacob 2013: Har Yahya Hassan overtrådt racismeparagraffen? Berlingske Tidende 8. oktober Nielsen, Jens Beck & Agger, Christina 2010: Skoleledere håndterer forældres vold mod børn forskelligt. Kristeligt Dagblad, Nielsen, Karsten Østergaard 2013: Yahya Hassan-debat slog gnister. Rothenborg, Michel 2007a: Børneopdragelse: Der er stadig smæk i far og mor. Politiken, Rothenborg, Michel 2007b: Opdragelse: Større indsats mod børnevold. Politiken, Saietz, Dorrit 2009: Forældre slår børn i afmagt. Politiken, Skadhede, Jørgen 2007: Lussingerne synger stadig i danske hjem. Jyllands-Posten Skytte, Marianne 2002: Anbringelse af etnisk minoritetsbørn. Lund: Sociale Högskolan, Lunds Universitet. Skytte, Marianne 2007: Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. København: Hans Reitzel. Weber, Max 1997: The methodology of the social sciences. New York: Free Press. Forfatter Mehmet Ümit Necef er lektor på Center for mellemøststudier ved SDU og redigerer for tiden en bog om multikulturalisme.
Fuck dig luder! Hvem har skylden? Mehmet Ümit Necef
ANALYSIS February 2013 Fuck dig luder! Hvem har skylden? Mehmet Ümit Necef I oktober 2012 fortalte flere lærere i en folkeskole i Odense til pressen, at der var en gruppe af elever på skolen, der kan finde
Læs mereAnbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund
Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august
Læs mereAnbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012
Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling
Læs mereEr de veluddannede mere tolerante?
ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende
Læs mereEn kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereBørns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns Kommune
Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Undersøgelsens fokus, formål og metode... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 4 Anbefalinger til en styrket indsats...
Læs mereHelhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet
tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereOpdrag med hjertet ikke med hånden
Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereEkstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense
Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereSOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV. V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019
SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019 DAGSORDEN FOR I DAG Min historie og erfaringer (1 time) Et forskningsmæssigt,
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereArtikel om underretninger om børn og unge
17. april 2018 Artikel om underretninger om børn og unge Til Børne- og Socialministeriet Danmarks Statistik udgav 11. april artiklen Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015
Læs mereTværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed
Læs mereEr det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?
ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereHar de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?
Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereÅrsrapport for Etnisk Konsulentteam 2012
Årsrapport for Etnisk Konsulentteam 2012 Etnisk konsulentteam er forankret i, og er et bydækkende tilbud til ansatte i Københavns kommunes socialforvaltning. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR
BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2015 2. ÅRGANG DECEMBER 2015 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR De fleste unge synes, det er
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereBAGGRUNDSVIDEN. Kilde:
BAGGRUNDSVIDEN Hvad er mobning? Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Mobning kan ske ved, at en bestemt person
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereEvaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted
Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I denne præsentation står besvarelserne ukommenteret. Samtlige kvantitative besvarelser er medtaget samt udvalgte eksempler på kvalitative besvarelser.
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereIden%tet i forandring
3.Lek&on: Iden&tet 3.Lek&on i undervisningsforløbet Iden%tet i forandring, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3. lek&on: Iden&tet Lek$e $l 3.lek$on: s.43 48 i
Læs mere1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?
Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.
Læs mereDEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef
DEBAT-ANALYSE August 2014 Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef. Nøgleord: Tarek Omar, interetniske ægteskaber, interetniske kæresterier, fordom. Opsummering:
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereGuide. Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 1sid6er. Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID
Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 1sid6er Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID Få kontrol over børnenes tablet-tid INDHOLD: Min bedste ven tablet...
Læs mereMobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb
Als Research APS marts 2014 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Notatets baggrund og formål Dansk Flygtningehjælp har i perioden oktober 2010 til december 2012
Læs mereDansk: Kongen af Thorupstrand
Side 1 af 2 Dansk: Kongen af Thorupstrand A. Personkarakteristik Ud fra portrættet og fotografierne af Jonny skal du skrive en personkarakteristik af ham. I karakteristikken skal du besvare spørgsmålene
Læs mere1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne
PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereMinoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske
Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereEtnisk Konsulentteams statistik 2016
Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommune. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør bruges teamet
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereNEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012
NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne
Læs mereTema INTEGRATION. 12 gode bøger OM INDVANDRING OG IDENTITET
Tema INTEGRATION 12 gode bøger OM INDVANDRING OG IDENTITET w Integrationen har slået fejl i Danmark Det er i parallelsamfundene at kriminaliteten opstår Vores ghettoer skal afvikles hurtigst muligt Indvandrere
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereKvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012
Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereKronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)
Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2004
Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet
Læs mereUnipension Ansvarlige investeringer
Unipension Ansvarlige investeringer Medlemsundersøgelse december 2012 Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereOvervejelser på baggrund af forskningsprojektet:
. Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereFamilie ifølge statistikken
Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,
Læs mereBetydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder
Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereOK? Privat børnepasning presser pædagogløn Af Freja Wedenborg Mandag den 18. april 2016, 05:00
OK? Privat børnepasning presser pædagogløn Af Freja Wedenborg Mandag den 18. april 2016, 05:00 Del: Stadig flere pædagoger og pædagogmedhjælpere arbejder uden overenskomst i private daginstitutioner med
Læs mereHedensted har truffet et valg og går all in
Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereAt skrive en artikel
At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.
Læs mereVold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn
Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes
Læs mereHER ER FAMILIEN DANMARK
HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereViden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier
Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Gratis & uafhængig platform Hvad er SoMe-Right, og hvordan arbejder vi? HVAD ER SOME-RIGHT? SoMe-Right
Læs mereArbejdet med børn fra en anden etnisk kultur. v/ Integrationsinfo, Henrik Kokborg
Arbejdet med børn fra en anden etnisk kultur v/ Integrationsinfo, Henrik Kokborg Integrationsinfo Integrationsinfo har en specialiseret faglig viden, om den gruppe af de ikkevestlige borgere, vi som fagfolk
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs merePOLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING
POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereDel 1. Metode og teoretiske overvejelser.
Del 1. Metode og teoretiske overvejelser. Kapitel 1. Indledning 1.1 Indledning, forforståelse og motivation Jeg har i mit bachelorprojekt valgt at skrive om problematikken omkring pakistanske stofmisbrugere.
Læs mereBØRNEINDBLIK 8/16 ALT FOR FÅ BØRN ER KLAR OVER, AT VOLD MOD BØRN ER FORBUDT
BØRNEINDBLIK 8/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2016 3. ÅRGANG NOVEMBER 2016 ANALYSE: VOLD I HJEMMET ALT FOR FÅ BØRN ER KLAR OVER, AT VOLD MOD BØRN ER FORBUDT Børn mangler viden om, hvad der er rigtigt
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereØget risiko For begyndere
Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller
Læs mereIndledning. Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder
Læs mereTaler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet
Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Projektet: Etniske minoriteter med sjældne handicap Treårigt projekt, der har til formål at afdække ressourcer,
Læs mereAldersfordeling. Indledning. Data
Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard
Læs mereenergirenovering unik villa ved odense å vildledende, forvirrende og unødigt dyrt Side 22 Side 14
må naboen lade ukrudt vokse i skel? Se ekspertens svar på side 70 Danmarks komplette boligmagasin Oktober 2014 #6 unik villa ved odense å Side 22 vildledende, forvirrende og unødigt dyrt energirenovering
Læs mereAnbefalinger om bekæmpelse af negativ social kontrol
Marts 2018 Anbefalinger om bekæmpelse af negativ social kontrol Sammenfatning: Grundlæggende: Rådet for Etniske Minoriteter mener, at negativ social kontrol kan have mange forklaringsfaktorer, men at det
Læs mereBørn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat
Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat
Læs mere