fysioterapeuten nr. 01 januar 2008
|
|
- Andreas Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 side 06 fysioterapeuten nr. 01 januar 2008 Evidensniveauet for træning i behandlingen af knæartrose er høj, og det gælder for alle aldersgrupper. (Billedet er taget hos PTU i Rødovre). XOXOXOXOX
2 side 07 AF: faglig redaktør Vibeke Pilmark Foto: Joachim Rode Referenceprogrammet kan downloades fra ffy.dk->referenceprogram Træning og vægttab er det primære valg Vægttab, træning og en patientaktiverende tilgang anbefales i det nye referenceprogram for knæartrose. Udfordringen bliver at få patienterne til at træne hele livet, mener Hans lund og Jens Ole Rasmussen Behandlingen af knæartrose kræver en bredspektret indsats med en kombination af forskellige behandlingsmetoder. I Sundhedsstyrelsens nye referenceprogram for behandling af knæartrose anbefales fysioterapi i form af øvelser og træning samt vægttab. For mennesker med en BMI på over 30 anbefales vægttab, inden træning på begyndes. Referenceprogrammet, der kom i oktober 2007, gør op med nogle af de traditionelle behandlingsmetoder, der har været anvendt til disse patienter. Anbefalingerne lægger vægt på en patientaktiverende tilgang med fokus på smertemestring og træning, og hvor den farmakologiske behandling anses for at være et supplement til træning snarere end en egentlig grundbehandling. Referenceprogrammet er udarbejdet af en tværfaglig ekspertgruppe. På baggrund af en systematisk gennemgang af såvel originallitteratur som reviews har eksperterne vurderet evidensniveauet for de mest gængse behandlingstilbud til patienter med knæartrose. REFERENCEPROGRAM SKABER OVERBLIK Fysioterapeuterne Hans Lund og Jens Ole Rasmussen står for den fysioterapeutiske del af anbefalingerne. Hans Lund er lektor, forsker ved Syddansk Universitet, og Jens Ole Rasmussen har i mange år været overfysioterapeut på Gigtforeningens center for Sundhed og Træning i Middelfart. Jens Ole Rasmussen har fungeret som Gigtforeningens ekspert inden for gigtlidelser og den fysioterapeutiske behandling af disse. Med referenceprogrammet får fysioterapeuter en genvej til, hvilke behandlingsmetoder der er videnskabeligt belæg for at tilbyde patienter med knæartrose. Programmet henvender sig bredt til alle, der indgår i behandlingen af gigtlidelser. Anbefalingerne er ifølge Hans Lund relevante for fysioterapeuter på klinikker, idrætsfysioterapeuter, og fysioterapeuter på genoptræningscentre og sygehuse. Referenceprogrammet kan ikke bruges som en opslagsbog over fysioterapi til patienter med knæartrose, for vi mangler en beskrivelse af relevante fysioterapeutiske undersøgelsesmetoder og effektmål og en mere detaljeret beskrivelse af interventionerne, siger Hans Lund. Til gengæld samler referenceprogrammet alle de behandlingsmetoder, der anbefales til patienter med knæartrose og skaber et overblik over, hvilke interventioner der skal bruges hvornår, og hvilke interventioner der p.t. ikke er dokumenteret effekt for. Planen er, at Danske Fysioterapeuters enhed for kliniske retningslinjer for fysioterapeuter (EKF) i løbet af næste år udarbejder en monofaglig klinisk retningslinje for fysioterapi på baggrund af referenceprogrammets anbefalinger. r
3 side 08 fysioterapeuten nr. 01 januar 2008 SMERTERNE ER VIGTIGE Det viser sig, at patienter med knæartrose er signifikant mindre fysisk aktive end tilsvarende aldersgruppe uden knægener. Og det er synd, for de fleste af dem får positiv effekt af træning, siger Jens Ole Rasmussen. Det er hans erfaring fra centret i Middelfart, at superviseret træning kan forbedre patienternes funktionsniveau og gangfunktion, og at træningen kan reducere smerterne. Selvom der stadig mangler dokumentation på området, har Hans Lund og Jens Ole Rasmussen i deres litteraturgennemgang fundet otte gode RCT-studier, der peger i samme retning og viser positiv effekt af træning og superviserede øvelser. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan der trænes. Træning kan ifølge Jens Ole Rasmussen forværre symptomerne, hvis der er fejlstillinger (varus og valgus) i knæene. Derfor skal der superviseret træning til, mener han. Det er fristende at tage smertestillende medicin inden træningen, men det er en dårlig ide. Smerterne er vigtige, for de skal styre, hvor hårdt og hvordan man træner, siger Jens Ole Rasmussen. Er patienterne overvægtige, anbefales det at kombinere kostændringer med træning. Mennesker med en BMI på over 30 skal primært tabe sig. Til at begynde med skal belastningen af knæene under træning være mindre end kropsvægten, ellers risikerer de ifølge Jens Ole Rasmussen at forværre problemerne. VÆGTTAB HJÆLPER Store epidemiologiske undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem overvægt og udviklingen af knæartrose. Over halvdelen af de patienter med knæartrose, Jens Ole Rasmussen har behandlet på Gigtsanatoriet, var overvægtige (Body Mass Index (BMI) på over 30). Selvom det ikke er den mekaniske belastning alene, der slider knæene, vil vægttabet kunne reducere smerterne på det allerede nedslidte knæ. Tre RCT-studier har sammenlignet en gruppe, der gennemgik et vægttabsprogram med en gruppe, der ikke fik tilbudt dette. Et af studierne blev gennemført på Parker Instituttet under ledelse af professor Henning Bliddal. Her fandt forskerne som i de to andre studier, at vægttabet medførte en positiv effekt på både smerte og funktion. Flere undersøgelser tyder på, at fedme i de unge år er særlig risikabel. Overvægtige mænd mellem 20 og 30 år har således tre gange så stor risiko for at udvikle artrose i knæene som normalvægtige jævnaldrende. Er man overvægtig og har knæartrose, kan man dæmpe symptomerne væsentligt ved at tabe sig mere end fem procent af sin kropsvægt, står der i anbefalingerne i referenceprogrammet. Men vi skal huske på, at der er flere risikofaktorer for at udvikle artrose, og ingen af dem vil pr. definition føre til artrose. Sygdommen er kompleks, og ingen kender den fuldgyldige sandhed, siger Hans Lund. TENS ANBEFALES TIL SMERTEBEHANDLING Atroskopisk oprensning (house-cleaning) er et ukompliceret operativt indgreb, som tilbydes til mange patienter med artrose. Men indgrebet medfører ifølge flere studier ikke den bedring, som man forventer, og da det beslaglægger store ressourcer, anbefaler referenceprogrammet, at man skal være tilbageholdende med atroskopisk indgreb til artroseknæ. fakta om: jens ole rasmussen Uddannet i København 1973 og efter militærtjeneste praktiserende fysioterapeut fra overfysioterapeut på to af Gigtforeningens behandlingssteder Kong Chr. X s Gigthospital i Gråsten og Center for Sundhed og Træning i Middelfart. Startede med forsknings- og udviklingsaktiviteter i 1982 inspireret og vejledt af overlæge Pekka Helin i Gråsten. Har siden lavet forskningsarbejde om morbus Bechterew, reumatoid artrit, fibromyalgi og ryglidelser. Jens Ole Rasmussen har været fysioterapeutrepræsentant ved udarbejdelse af Medicinsk Teknologivurdering af Leddegigt, Sundhedsstyrelsen Jens Ole Rasmussen startede den 1. januar 2008 egen specialklinik i Odense for personer med kroniske gigt- og ryglidelser. fakta om: hans lund Afsluttede fysioterapeutuddannelsen i 1982 og videreuddannelsen i Hans Lund blev Bachelor of Science fra Lund i 1995 og ph.d. fra Københavns Universitet i Hans Lund har været ansat som forsker på Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital fra med fokus på knæartrose. Er nu lektor på FiF (Forskningsinitiativet for Fysioterapi) og studieleder på masteruddannelsen i rehabilitering, Syddansk Universitet.
4 side 09 Hans Lund og Jens Ole Rasmussen har i forbindelse med referenceprogrammet vurderet en lang række af fysioterapeutens behandlingsmodaliteter til patienter med knæartrose. Det højeste evidensniveau får superviseret træning, mens det kniber med forskningsmæssig dokumentation for mange af de passive behandlingsmetoder. Når det drejer sig om elektroterapi generelt, har ekspertgruppen kun fundet belæg for at anbefale TENS. Dokumentationen for ultralyd og kortbølge er lille eller ikke eksisterende. Og hvorfor vælge en behandling, der gør patienten afhængig af at få fysioterapi, når patienten med fordel kan behandle smerterne derhjemme med TENS?, spørger Hans Lund. Heller ikke Low Level Laser Therapy (LLLT) er kommet igennem nåleøjet. Der foreligger ifølge referenceprogrammet kun fem RCTstudier, og tre af dem har ikke vist en signifikant effekt på smerter. Hans Lund medgiver, at der kan være tale om dårlige studier, hvor der ikke er givet den rette dosis, og fastslår, at der er brug for flere RCT-studier. Heller ikke akupunktur, massage og varme pakninger har vist overbevisende effekt på smerter og anbefales ikke generelt. Her er det ifølge Hans Lund vigtigt, at man skelner mellem ringe evidens og manglende evidens. Hvis jeg står i klinikken med en patient med mange smerter, der ikke kan tåle den medicinske behandling, ville jeg bruge kombinationer af enten TENS, laser, akupunktur eller manuel behandling, så jeg kan gennemføre et øvelsesprogram bagefter, siger Hans Lund. Det er ikke fornuftigt at afskrive en metode eller behandling, før der er foretaget en undersøgelse, der viser, at behandlingen ikke gør en forskel, mener han og understreger samtidig, at et af de vigtige budskaber i referenceprogrammet er, at den passive behandling ikke bør stå alene. Skinner, der kan korrigere fejlstillinger og tapening, der kan være med til at spore patella, anbefales i forbindelse med træning. Der er kun to studier, der har set på effekten af elastiske bandager, og de har ikke fundet overbevisende effekt. Det er påvist, at skinner og bandager forbedrer proprioceptionen, og mange patienter føler, de har mere kontrol over knæet, når de har elastikbind på, siger Hans Lund. Selvom elastikbind ikke anbefales i referenceprogrammet, er det en billig og enkel metode til at skabe tryghed under træningen, mener Hans Lund. Vi er forpligtede til at være konservative i vores anbefalinger i referenceprogrammet, og vi anbefaler udelukkende behandlinger, hvor der foreligger en sikker dokumentation. Derfor kan klinikeren inddrage sin egen kliniske erfaring og behandlingsmetoder, der er relevante i den kliniske situation, også selv om der ikke foreligger en klar dokumentation endnu. Men grundlæggende skal behandlingen bygge på den foreliggende evidens, forklarer Hans Lund. TRÆNING - MEN HVORDAN? Evidensniveauet for træning er højt. Og det gælder for både unge og gamle. Træning mindsker smerter ved let til moderat osteoartrose og forbedrer funktionen ved alle grader af artrose. Flere meget forskellige træningsprogrammer har vist sig at have positiv effekt, men endnu mangler der specifikke anbefalinger for dosering Hver tiende dansker over 55 år har smerter i knæene på grund af artrose, og op mod en tredjedel af de ældre over 85 år risikerer at blive så invaliderede af smerterne, at de bliver afhængige af hjælp. Fakta Mennesker, der har slidgigt i knæene, har ofte også gigtforandringer i andre led. Det kunne tyde på, at det ikke alene er den mekaniske belastning af knæene, der fører til knæartrose. Alloplastik anbefales, når konservativ behandling ikke har haft den ønskede effekt. Det er således sidste udvej for patienter med svære smerter og massive funktionsnedsættelser. Det er ifølge Jens Ole Rasmussen vigtigt, at der ikke sættes ind med en operation for sent, fordi en ringe præoperativ funktion i knæet har betydning for behandlingsresultatet. Flere meget forskellige træningsprogrammer har vist sig effektive ved behandling af knæ-oa, for eksempel: 40 minutters gangtræning tre gange om ugen i 18 måneder, de første tre måneder i gymnastiksal, hvorefter gangtræningen foregik usuperviseret i parker og på gader (reference (ref). 80). Et sammensat program omfattende holdtræning to gange om ugen og hjemmetræning tre dage om ugen i otte uger. Programmet bestod af udspænding, træning på kondicykel i 20 min (50-60 % af maksimal puls), styrketræning af lårmuskler (20-40 gentagelser med 0-3 kg i vægtmanchet), trappetræning og koncentrisk og ekscentrisk træning af lår- og hasemuskler (20-40 gentagelser med 5-15 kg) (ref. 90). Træning i seks måneder med fem øvelser, som udføres dagligt, stigende til 20 gentagelser af hver øvelse. De fem øvelser er: 1 ) Isometrisk træning af lårmusklerne. (Langsiddende med sammenrullet håndklæde under knæet. Stræk knæet og hold kontraktion i 5 sek.). 2) Lårmuskeltræning siddende. Stræk knæet halvt, og hold stilling i 5 sek. 3) Hasemuskeltræning fremliggende. Bøj knæet. 4) Lårmuskeltræning siddende. Stræk knæet halvt og hold stilling i 5 sek. med modstand med træningselastik. 5) Træd op og ned ad et trin. r
5 side 10 fysioterapeuten nr. 01 januar 2008 af træningen Et systematisk review suppleret med en metaanalyse af 13 RCT-studier har fundet, at konditionstræning og styrketræning er lige effektive til at opnå smertelindring og bedre funktion. Ifølge Jens Ole Rasmussen er en kombination af styrketræning og gangtræning godt til ældre med knæartrose. I referenceprogrammet er der tre eksempler på træningsprogrammer, der kan anvendes til ældre og yngre patienter (se faktaboks). Da træningen skal være livslang, er det lidt af en udfordring, mener Jens Ole Rasmussen. Derfor er det vigtigt, at den enkelte finder en aktivitet, han har lyst til at fortsætte med, og som han kan tåle. Selvom der ikke er påvist bedre effekt af at træne i bassin, så viser undersøgelser ifølge Jens Ole Rasmussen, at der generelt er en bedre compliance ved bassintræning. Det er endvidere hans erfaring, at patienter med mange knæsmerter bedre kan gennemføre træningen i bassin end på land. Om der skal tilbydes holdtræning eller individuel træning, afhænger af, hvor dårlige patienterne er, mener Jens Ole Rasmussen. Da sygdommen veksler, vil der være behov for at konsultere en fysioterapeut i perioder, hvor det går skidt med knæene. Fysioterapeuten skal hjælpe med at bevare motivationen for træning og tilpasse øvelser og træningsintensitet. Det er især patienter med fejlstillinger i knæene, det kan gå galt for. De har ifølge Jens Ole Rasmussen brug for fysioterapeuten til at kontrollere øvelserne, så træningen ikke forværrer problemerne. Der er et vist frafald i de fleste træningsstudier, og det skyldes ofte smerter. På centret i Middelfart gav man patienterne nogle enkle råd, der skulle hjælpe dem med at finde den rigtige træningsintensitet og -mængde. Smerterne måtte godt øges moderat på et tåleligt niveau under træningen fem gange om ugen, men måtte ikke stige til et utåleligt niveau. I de første dage i genoptræningsforløbet registrerede de færreste forandringer i knæet efter træning, men så vendte situationen, og patienterne fik færre smerter og mere kontrol. Knæartrose er en kronisk sygdom, og med det in mente er det vigtigt at gøre patienten så selvkørende som muligt. Patientskoler, patientaktiverende behandling og rådgivning er centrale indsatsområder. Fysioterapeutens rolle er derfor at motivere og guide til træning. Det er fysioterapeuten, der står for den indledende træning og rådgiver patienterne om øvelsesvalg og træningsintensitet samt justerer træningen, hvis der bliver behov for det. Det er vigtigt, at fysioterapeuter ikke kun giver passiv behandling og for eksempel overlader træningsvejledningen til fitness-instruktører, der ikke har forudsætningerne, mener Hans Lund. Men på lang sigt er det ikke fysioterapeuterne, der skal ståfor træningen, understreger han. z
Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt
Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs merePræsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering.
Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering. Resultater: Samlet set stemmer resultaterne fra projektet overens med resultaterne
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereKnæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien
Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereForløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning
Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning Reumatologisk afd. C og Rehabiliteringsafdelingen, OUH Hans Chr. Horn og Peter Dirch Jørgensen Baggrund og formål Intervention og undersøgelse
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereErnærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereKnæartroscopi Efter operationen
Patientinformation Knæartroscopi Efter operationen Ortopædkirurgisk Afdeling/ Ortopædkirurgisk Ambulatorium Grindsted Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse: Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Efter kikkertundersøgelse
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL)
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) Ophavsretten
Læs mereKikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram
Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereFakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj
GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af
Læs mereFra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Fra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet God rehabilitering er evidensbaseret Forskning er en indlysende
Læs mereMotion. for polioramte
Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereHjemmeøvelser for patienter med nyt forreste korsbånd (ACL)
Hjemmeøvelser for patienter med nyt forreste korsbånd (ACL) RETNINGSLINJER OG GODE RÅD Efter 4 uger må du cykle på kondicykel med lav modstand. Efter 4 uger må du gå i svømmehal, dog ikke svømme brystsvømning.
Læs mereEvidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?
Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereUrininkontinens hos kvinder
Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE FOR FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED RYGSØJLEGIGT FOKUS PÅ MORBUS BECHTEREW.
QUICK GUIDE. KLINISK RETNINGSLINJE FOR FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED RYGSØJLEGIGT FOKUS PÅ MORBUS BECHTEREW. UDFORMNING AF ANBEFALINGER. Arbejdsgruppen har sammenfattet den kliniske retningslinje med de
Læs mereTræning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis
Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis Behandlingsanbefalinger Danske (2012) og internationale kliniske retningslinjer for knæ- og hofteartrose anbefaler information, træning
Læs mereKnæet skal trænes Nyt referenceprogram for behandling af knæartrose 06. To kandidater til næstformandsposten Læs deres valgoplæg 26
side fysioterapeuten nr. 01 januar 2008 Januar 2008 / 90. årgang 01 Knæet skal trænes Nyt referenceprogram for behandling af knæartrose 06 To kandidater til næstformandsposten Læs deres valgoplæg 26 side
Læs mereSpringerknæ Informations- og træningsprogram
Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret
Læs mereComputerassisteret fysioterapi og fysisk træning
D E P A R T M E N T O F C O M P U T E R S C I E N C E U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning Kim Steenstrup Pedersen Image Group Datalogisk Institut,
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I
Læs mereOptimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor
Læs mereTræningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen
Træningsprogram Øvelser for smerter i achillessenen Træning af kroniske smerter i achillessenen Kroniske smerter i achillessenen kan afhjælpes med regelmæssig styrketræning af senen, hvor senen belastes
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en
Læs mereTOTAL KNÆ ALLOPLASTIK
TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet
Læs merePatientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik
Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve
Læs mereÅrsrapport 2018 GLA:D Ryg
Årsrapport 218 GLA:D Ryg GLA:D Ryg Årsrapport 218 GLA:D Ryg kombinerer uddannelse og træning for patienter med længerevarende eller tilbagevendende lænderygbesvær. GLA:D Ryg omsætter anbefalinger fra nationale
Læs mereSådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud
Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Du har fået indsat et halvt kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med
Læs mereBrud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi
Brud på anklen - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver behandling. Formålet
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige
Læs mereVAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor
Kvit knæsmerterne Hvornår kan du roligt vende tilbage til sport Efter de første 8 uger med nedsat belastning, er det vigtigt at du starter langsomt op. Du skal følge nedenstående fremgangsmåde, og du må
Læs mereFra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose
Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose GLA:D-projektet en implementeringssucces Søren Thorgaard Skou Forskningsfysioterapeut, PhD -et non-profit projekt på SDU under
Læs mereLivet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK. MOTION for polioramte
SPECIALHOSPITALET.DK MOTION for polioramte 2 MOTION FOR POLIORAMTE Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereLangvarige rygsmerter
Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereSådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL)
Sådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL) Du har fået foretaget en rekonstruktion af dit indvendige ledbånd i knæet, og du skal nu i gang med at genoptræne dit knæ. GODE
Læs mereUdfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag
Læs mereVind over gigten med naturmedicin
Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med
Læs mereKommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter
Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Træning og behandling hos private terapeuter Marts 2010 Kommunal genoptræning efter sygehusindlæggelse Langeland Kommunes fysio- og ergoterapeuter varetager
Læs merePatientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.
Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter
Læs mereBrud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi
Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet
Læs mereRapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.
LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereFysioterapi og genoptræning - TKA
Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet
Læs mereFysisk aktivitet - også når du er indlagt
K R A Motion Fysisk aktivitet - også når du er indlagt Sund Info Hvorfor motion og fysisk aktivitet? Motion og fysisk aktivitet er af stor betydning for din generelle sundhed. I dag er det videnskabeligt
Læs mereØvelser til patienter der har fået et nyt knæ
Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer
Læs mereTræningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge
Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet
Læs mereINFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...
INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereØvelser til patienter der har fået en ny hofte
Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs meretil patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud
T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med
Læs mereEvaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune
Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ
Patientvejledning Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Lig med benet højt
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereHenvisning til fysioterapi
Samarbejdet med fysioterapeuten begrænser sig for nogle af os til en henvisning med et journalnotat, hvoraf det fremgår, hvad patienten fejler, og hvilken behandling der ønskes. Forfatterne har en række
Læs mereSygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie
Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet
Læs mereSenfølger af Polio og Post Polio Syndrom
Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger
Læs mereTelemedicinsk træning for patienter med svær KOL
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund
Læs mereINFORMATION TIL MEDARBEJDERE. Træning i arbejdstiden i SUF. En indsats for et holdbart arbejdsliv
INFORMATION TIL MEDARBEJDERE Træning i arbejdstiden i SUF En indsats for et holdbart arbejdsliv Indhold Visionen 3 Træningen 4 Processen 6 Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om
Læs mereSkulderimpingement, udredning og behandling
Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER
Læs mereTil patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken
Til patienter og pårørende Knæet Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Knæet Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Træningen begynder med det samme, hvis ikke andet er
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereUnderstøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion
Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig
Læs mereFysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose
Fysioterapi virker Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose Træning er en vigtig del af behandlingen af patienter med hofte- og knæartrose og har en moderat effekt på smerter og funktionsevnenedsættelse.
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereKvit knæsmerterne ÅRSAG TIL KNÆSMERTER TILBAGEVENDEN TIL SPORT
Da du var til undersøgelse i Artroskopisk Center, fik du en forklaring på, hvorfor vi tror, at du har ondt i knæet, og du fik råd og vejledning til, hvad du skal gøre for, at det bliver bedre. Denne pjece
Læs mereJeg har ikke længere konstante smerter, men i sidste uge løb jeg - måske 200 meter for at nå min færge og jeg kunne!
Jeg tænker mere over at være aktiv, og måske bare tage en lille pause i stedet for en pille i det daglige. Jeg har ikke længere konstante smerter, men i sidste uge løb jeg - måske 200 meter for at nå min
Læs mereK R A Motion. Fysisk aktivitet. - også når du er indlagt. Sund Info
K R A Motion Fysisk aktivitet - også når du er indlagt Sund Info Hvorfor motion og fysisk aktivitet? Motion og fysisk aktivitet er af stor betydning for din generelle sundhed. I dag er det videnskabeligt
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereGENOPTRÆNING I SVENDBORG KOMMUNE
GENOPTRÆNING I SVENDBORG KOMMUNE Et tilbud fra de privat praktiserende fysioterapeuter om varetagelse af og samarbejde om genoptræningsopgaver Udarbejdet af Klinik for fysioterapi i Hesselager Klinik for
Læs mereFysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni
Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko for diabetes og
Læs mereOrtopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet
Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring
Læs mere1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx
1 of 5 Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 2 of 5 Formål. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale
Læs mereForskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl
Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereTræn derhjemme Øvelser til whiplashskadede
Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereTræning med lille elastik
Til patienter og pårørende Træning med lille elastik Vælg farve Vælg billede Fysioterapien Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let
Læs mereProgram Træning af hjertepatienter
Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereVideo som beslutningsstøtte
Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.
Læs mere