MUSIKKEN I FOLKESKOLEN, AUGUST 2014

Transkript

1 MUSIKKEN I FOLKESKOLEN, AUGUST 2014 Horsens Musikskole, december 2013

2 Indholdsfortegnelse Forord: Musik til alle flid, fællesskab og læring Oversigt over idékataloget Uddybende beskrivelse af de 15 scenarier Musik Til Alle - kompagnonundervisning... 5 El Sistema instrumentundervisning og orkester... 6 Ind i skolen Fra børnehave til skole... 7 Valgfag i musik... 8 Skolekor... 9 Musikprojekter / Forestillinger Tænk Nyt Forsøg med musik som understøttende undervisning Musikskoleundervisning i skoletiden Vi bygger bro Lokal kompetenceudvikling i musik Musiklærernetværk Mini-talent (0.-3. klasse) Elitemusikklasser (7.-9. klasse) KulturProfilskole (Børnehave til 9. klasse) Besøg Musikskolen Vedlagte bilag Bilag 1: Musik som mål og middel af Kjeld Fredens - om arbejdshukommelsen Bilag 2: Uddrag fra evaluringsrapport af Musik Til Alle, Horsens Bilag 3: Hvad er El Sistema? Bilag 4: De svageste elever som en ressource om inklusion i musikundervisningen Bilag 5: Eksempel på Besøg Musikskolen Københavns Musikskole Bilag 6: Uddrag fra Aalborg Kulturskoles materiale om samarbejde med folkeskolen Bilag 7: Eliteidrætsordningen på Langmarkskolen Bilag 8: Fokus på musikken i folkeskolereformen Bilag 9: Fælles anbefalinger fra Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Danske Musikog Kulturskolelederforening Horsens Musikskole, 2013 Side 1

3 Forord: Musik til alle flid, fællesskab og læring. Hermed præsenteres forslag til et vidtgående og perspektivrigt samarbejde, som vil fastholde og styrke Horsens position som trendsætter for samarbejdet imellem folkeskole og musikskole. Tak til lokale skoleledere og folkeskolemusiklærere for inspiration og sparring. Et af målene i folkeskolereformen er at musikfaget skal styrkes. Se bilag 8 og 9. Med reformen åbnes en historisk mulighed for samarbejde med musik- og kulturskolerne. Der lægges op til at kommunens ansatte ses som en samlet ressource til opgaveløsningen. Musikskolen i Horsens har 40 specialiserede konservatorieuddannede medarbejdere. De kan bidrage til at styrke musikfaget og musikmiljøet i Horsens Kommune. Hvad kan musikken og hvad kan musikskolens medarbejdere tilføre folkeskolerne i Horsens? Fællesskab en skole med et stærkt og dynamisk musikmiljø er en stærk skole. Musikken er det stærkeste enkeltelement til at skabe et inkluderende fællesskab og sammenhold på en skole og i en klasse. Men det skal lyde godt for at det virker. Musikskolens specialister kan med deres kunstneriske tilgang til faget understøtte kvaliteten af musikudøvelsen. Flid at få egen musikudøvelse til at lyde godt kræver mange gentagelser. Styrket vedholdenhed, robusthed og respekt for specialister er centrale mål i reformen. Musikpædagoger med høj specialuddannelse kan bidrage til elevernes forståelse af nødvendigheden af at øve sig og derved nå tættere på et kunstnerisk udtryk. Læring Musikskolelærere er uddannet til at gennemføre instrumentundervisning. Forskning har dokumenteret, at elever der spiller et instrument klarer sig bedre i skolen end elever der ikke gør. Instrumentundervisning styrker arbejdshukommelsen som er en grundlæggende basis for læring. Se dokumentation i bilag nr. 1. Partnerskabsaftaler - De enkelte skoler i Horsens vil have forskellige behov og ønsker i forhold til samarbejdet med musikskolen. Personalesammensætning kan være forskellige og skolernes visioner er heller ikke ens. Derfor anbefales det, at der ud fra de følgende forslag laves partnerskabsaftaler så de passer til hver enkelt skole. Ligeværdige partnerskaber hvor indhold aftales med den enkelte skoleleder og begge parter bidrager med lærerkræfter og økonomi. Læsevejleding - På de følgende sider er der en oversigt over de scenarier musikskolen foreslår som muligheder for et samarbejde om musikken i folkeskolen. Dernæst følger uddybende beskrivelser af de enkelte scenarier og til sidst er der en række bilag som dels dokumenterer relevansen af samarbejdet og dels beskriver erfaringer fra lignende samarbejder i andre kommuner i landet. De nævnte beløb er et billede af omkostningsniveauet for musikskolens deltagelse. Jørn Steffensen Musikskoleleder Horsens Musikskole, 2013 Side 2

4 Oversigt over idékataloget (side 1 af 2) Beskrivelse Formål Antal børn & henvisning til reformen Undervisning i skoledagen Musik Til Alle Folkeskole og Øge kvaliteten i Den åbne skole. kompagnonundervisning musikskolekompetencer musikundervisningen. Fagtimer. bringes i spil ved Kompetenceudvikling Klasseundervisning. kompagnonundervisning. gennem gensidig aktionslæring. El Sistema Alle elever på en given Børn fra alle sociale lag Hele årgange på de instrumentundervisning og årgang lærer at spille et arbejder med et deltagende skoler. orkester instrument og spille instrument, spiller børn pr. skole. sammen. sammen, opnår fællesskab og træner Læring og varieret arbejdshukommelsen. skoledag. Ind i skolen fra Elever fra 0. klasser og de Styrke overgangen fra Den åbne skole. børnehave til skole ældste grupper fra børnehave til skole ved skoledistriktets børnehaver at børnene skaber en laver fælles musikprojekt. forestilling og deres forældre mødes. Valgfag i musik Musikskolens specialister Anvende lokal Fagtimer. udbyder et valgfags- spidskompetence katalog. indenfor musik-området. Skolekor Musikskolelærer og Dyrke elevernes Varieret skoledag og folkeskolelærer selvværd, selvtillid og trivsel. samarbejder om at etablere fællesskab og styrke skolekor. skolens musikmiljø. Musikprojekter / Lave musical og Styrke musikmiljøet og Varieret skoledag og Forestillinger musikteaterforestillinger. fællesskabet på skolerne. tværfagligt samarbejde. Tænk Nyt forsøg med Eksempel: Musikskolens Udvide elevernes Varieret skoledag. musik som understøttende danselærere og folke- horisont på hvad de Understøttende undervisning skolens idrætslærere enkelte fag kan rumme undervisning. planlægger sammen forløb for at øge elevernes Motion 45 minutter pr. hvor tromme-aktiviteter, læring. dag og øget faglighed. moderne dans og ballet indgår. Horsens Musikskole, 2013 Side 3

5 Oversigt over idékataloget (side 2 af 2) Kompetence udvikling og samarbejde Musikskoleundervisning i skoletiden Vi bygger bro Lokal kompetenceudvikling i musik Musiklærernetværk Alle elever tilbydes En varieret skoledag som instrumentundervisning sikrer at elevere får solo eller små hold og tid til mulighed for at arbejde egen øvning som en del af med musik som en del af en varieret skoledag. den længere skoledag. Folkeskolens musiklærere Oprette musikskolehold deltidsansættes i for særlig interesserede musikskolen. elever på samtlige skoler med den lokale musiklærer som underviser. Folkeskolens musiklærere At opgradere tilbydes instrumentundervising og kompetencer. folkeskolelærernes fagspecifikke kurser af musikskolens lærere. Der oprettes et netværk Øget samarbejde og bestående af musikskolens vidensdeling. lærere og folkeskolens musiklærere. Talentudvikling En længere og varieret skoledag som stimulerer læring. Erstattet undervisning Øget faglighed og løfte opgaven i flok. Styrke arbejdsmiljøet for folkeskolens musiklærere. Dygtigere musiklærere. Kommunens ansatte ses som en samlet ressource til opgaveløsningen. Mini-talent De yngste elever som Dyrke talentet fra en Eleverne skal blive så (0.-3. klasse) udviser ganske særlig talent tidlig alder. dygtige som de kan. bringes sammen på et mini elitehold. Elitekunstklasser Der oprettes Give elever med særlig Eleverne skal blive så (7.-9. klasse) elitekunstklasser efter evner og interesser for dygtige som de kan. modellen for eliteidræts- kulturskolernes fag klasserne på Langmark- mulighed for at fordybe skolen. sig. KulturProfilskole En skole i Horsens laves til Understøtte At give et tilbud til elever (Børnehave til 9. klasse) en skole med særligt fokus talentudviklingen og med særlig interesse. på de æstetisk kulturelle kulturbyen Horsens. fagområder. Besøg musikskolen Skoleklasser besøger Opleve musikskole- Bidrage til en varieret musikskolen og skaber miljøet og møde lokale skoledag. sammen med musik- kunstnere. skolens lærere en koncert. * En MusikProfilskole vil kunne skabes ved en kombination af flere af ovenstående scenarier. Horsens Musikskole, 2013 Side 4

6 Her følger uddybende beskrivelser af de 15 scenarier Musik Til Alle - kompagnonundervisning Formål Løfte den faglige og kunstneriske kvalitet i musikundervisningen i folkeskolen på udvalgte skoler, samt sørge for den nødvendige kompetenceudvikling af musiklærere og musikpædagoger gennem aktionslæring. Styrke samarbejdet i klassen og øge mulighederne for en vellykket inklusion af de svageste elever. Understøtte opbygning og vedligeholde musikmiljøet på skolen. Indhold Vi ønsker at lave en pulje af kompagnonforløb bestående af 80 forløb, som den enkelte folkeskole kan søge om del i. Et forløb er 10 uger med 2 lektioner pr. uge. En musikpædagog fra musikskolen underviser sammen med musiklæreren fra skolen i kompagnonordning. Underviserne forbereder, gennemfører og evaluerer undervisningen i et ligeværdigt samarbejde. Indsatsen målrettes den enkelte skole. Derudover varetager musikpædagogen musikundervisningen på 0. årgang i fællesskab med 0. klasselederen. Historie Siden 2001 har Horsens Musikskole gennem Musik Til Alle haft et tæt samarbejde i form af bl.a. kompagnonundervisning med udvalgte folkeskoler i Horsens. Musik Til Alle bruges som mønstereksempel på samarbejde mellem musikskole og folkeskole i hele landet. Kompagonundervisningen er evalueret af DPU med et entydigt positivt resultat. Antal skoler/børn Kan justeres. Årlig udgift 1 forløb á 2 lektioner i 10 uger = ,- kr. Jf. Bilag 2: Uddrag fra evalueringsrapport af Musik Til Alle udarbejdet af Danmarks Pædagogiske Universitet. Jf. Bilag 4: Om inklusion i musikundervisningen. Horsens Musikskole, 2013 Side 5

7 El Sistema instrumentundervisning og orkester Formål Formålet er at alle børn fra alle sociale lag prøver at spille et instrument og spille i et orkester mindst 1 år i løbet af deres skolegang. Indhold Undervisningen gennemføres ved at bruge 2 af de obligatoriske musiktimer til instrumentundervisning og sammenspil med 1 folkeskolelærer og 1 musikskolelærer. Derudover etableres lektiecafe hvor de ældre elever underviser eleverne fra 2. klasse i ugens løb. Orkesteret deltager i skolens musikliv ved fællesarrangementer, forestillinger, morgensang m.m. Der er evidens for at instrumentundervisning træner arbejdshukommelsen. Antal skoler/børn Kan gennemføres på et begrænset antal skoler med særlig interesse for instrumentalundervisning i klasser. Årlig udgift Udgift pr. klasse kr. 25 instrumenter kr. Jf. bilag 3: Hvad er El Sistema? Jf. bilag 1: Musik som mål og middel af Kjeld Fredens. Horsens Musikskole, 2013 Side 6

8 Ind i skolen Fra børnehave til skole Formål Sikre en god overgang fra børnehave til skole og give kommende forældre en mulighed for at blive introduceret til skolen. For 0. klasse eleverne vil det bidrage til at give en varieret skoledag samt virke understøttende for såvel musikfaget som for andre fag. Øge indskrivningen på den enkelte folkeskole. Indhold Et musikprojekt til kommunens 17 folkeskoler. Hvert projekt er 36 lektioner inklusiv generalprøve og forestilling. I Musik Til Alle har vi i en årrække lavet projekter med førskolegruppen fra børnehaverne og 0. klasse eleverne på skolen i fællesskab. Erfaringerne viser, at det er en god måde at få de nye elever og forældre over på skolen. Derudover giver det børnehaveklasselederne en mulighed for at danne sig et indtryk af den kommende 0. årgang. Projekterne har været struktureret som et forløb, hvor vi starter med at undervise førskolebørnene i deres vante rammer i institutionerne og 0. klasse børnene på skolen. Derefter samles de to grupper i en fælles forestilling for forældre og familier. Forløbet kobles i mange tilfælde op med undervisning i billedkunst, dans o.l. Antal skoler/børn Kan tilbydes alle 17 skoler samt tilhørende daginstitutioner. Årlig udgift 1 musikprojekt á 36 lektioner = kr ,- Horsens Musikskole, 2013 Side 7

9 Valgfag i musik Formål At sikre høj kunstnerisk og musik-fagligt niveau på de udbudte valgfag inden for musikskolens fagområde. Indhold Ud fra et valgfagskatalog kan den enkelte skole vælge de hold, som de gerne vil benytte sig af fra musikskolen. I forbindelse med udskolingens valgfag, har vi i Musik Til Alle god erfaring med at varetage undervisningen på egen hånd. De fleste musikskolelæreres uddannelse bygger netop på sammenspils-undervisning, som typisk tilbydes, når vi taler valgfag i musik. Denne ret traditionelle måde at tænke valgfag på, kunne være interessant at bryde op til f.eks. komposition på computer/ipad, computermusik, kor, sang dans og spil (SDS), filmmusik og stemninger osv. Disse punkter kan igen tænkes ud i mere specialiserede retninger alt efter elevsammensætningen på det enkelte hold. Antal skoler/børn 20 hold. Holdstørrelsen vil variere fra 8 elever og op alt afhængig af holdets tema. Årlig udgift Afhænger af forløbets omfang. F.eks. 26 uger á 2 lektioner = ,- kr. Horsens Musikskole, 2013 Side 8

10 Skolekor Formål At prioritere sangen i Horsens. Når man synger sammen, hører man sammen at synge er et yderst effektivt middel til at skabe fællesskaber dels på den enkelte skole, men også på tværs af skoler i Horsens generelt. At give børn mulighed for at lære om stemmens muligheder og begrænsninger. At styrke børnenes selvværd og selvtillid gennem sang; at turde stille sig op foran andre og synge. For de enkelte skoler vil det ligeledes være understøttende for musikmiljøet kor ved arrangementer, morgensang, korture osv. Indhold Hver deltagende skole modtager 60 minutter korundervisning. Undervisningen varetages af en sangpædagog fra musikskolen i samarbejde med en musiklærer fra skolen i 36 uger pr. skoleår. Derudover afsættes midler til ekstra koncerter og arrangementer i løbet af skoleåret. Et oplagt scenarie kunne være at alle skolekor havde deres egen dag i f.eks. Forum, hvor alle eleverne mødes og synger sammen. Der kunne indøves nye sange og endda laves store forestillinger med flere hundrede børn. Antal skoler/børn 17 skoler 25 børn pr. skole. Årlig udgift Kr pr. skoleår pr. kor plus eventuelle store projekter i f.eks. Forum. Horsens Musikskole, 2013 Side 9

11 Musikprojekter / Forestillinger Formål At lave inspirerende, understøttende forestillinger, som kan udvikle musikmiljøet på den enkelte skole, samt understøtte undervisningen i såvel musik som i andre fag. Indhold Musik Til Alle gennemfører i dag nogle komprimerede forløb på 36 lektioner inklusiv generalprøve og forestilling. Musikpædagogen er indholdsansvarlig for et to ugers forløb afsluttende med en forestilling for forældrene. Planlægningen foregår i samarbejde med årgangsteams og undervisningen gennemføres i samarbejde med de lærere, der skulle have klasserne i de pågældende timer. Emnet for forestillingen er typisk et, som tager udgangspunkt i et område, som årgangen efterfølgende skal arbejde med i den øvrige undervisning. Undervisningen og forestillingen inkluderer hele årgangen i en fælles forestilling, og meget af tiden er der tale om fælles undervisning for hele årgangen på tværs af klasser. Denne model giver lærerne mulighed for at se nye sider af deres elever og i mange tilfælde oplever vi elever blomstre op - at stille sig frem og f.eks. synge for andre er for nogle en kæmpe overvindelse og sejr. Derudover kan det ofte vise sig, at være sundt for klassernes dynamik at blive samlet som årgang - nye venskaber knyttes. Der er mange skoler, som har rigtigt gode traditioner for store forestillinger. Hvis vi skal undgå at ildsjælene, som bærer disse forestillinger, brænder ud, vil det i mange tilfælde være en stor hjælp at hente assistance udefra til den afsluttende og meget intense fase. Ved disse forestillinger tilrettelægges indsatsen fra musikskolen den enkelte forestilling. Antal skoler/børn Et projekt består af en årgang på typisk 2-3 klasser. Årlig udgift Kr ,- pr. musikprojekt. Ved assistance til større forestillinger vil øknomien. afhænge af hvor mange timer musikskolen skal være med. Horsens Musikskole, 2013 Side 10

12 Tænk Nyt Forsøg med musik som understøttende undervisning Formål Folkeskolereformen beskriver en ny form for undervisning den understøttende undervisning. I skoleåret etableres forsøgsprojekter, hvor udgangspunktet er at musikskolens medarbejder indgår i et samarbejde med en folkeskolelærer. Formålet er at musikken skal understøtte elevernes udbytte ikke af musikfaget men af matematik-, idræt- eller engelskundervisningen eller andre fagfag. Da der er tale om en helt ny form for undervisning, skal disse forsøg beskrives, følges og evalueres sammen med eksterne fagpersoner. Indhold Et eksempel kunne være Dans og Trommer i den daglige idrætsundervisning. Her stimuleres både de kropslige sider og de musiske sanser med tilhørende sideeffekter. Musikskolens danse- og trommelærere planlægger i samarbejde med skolernes idrætslærere forløb med dans og trommespil som daglig motion. Et forløb kan være 2 timer pr. dag i 2 uger. Økonomi Afhængig af projekternes sammensætning. 2 lektioner pr. dag i 2 uger = kr. pr. klasse Horsens Musikskole, 2013 Side 11

13 Musikskoleundervisning i skoletiden Formål At sikre at de yngste elever ikke skal have musikskole undervisning sent på dagen, hvor de kan være for trætte til at få udbytte af undervisningen. Derudover vil det for de pågældende elever resultere i en varieret skoledag. Indhold Eleverne får lov til efter aftale med skoleleder og forældre at blive fritaget fra den normale undervisning for at gå til instrumentundervisning i skoletiden. Økonomi Forældrebetaling og musikskolens nuværende ressourcer. Horsens Musikskole, 2013 Side 12

14 Vi bygger bro Formål At styrke kontakten mellem musikskole og folkeskole Indhold Folkeskolens musiklærere frikøbes et antal timer til at lave musikskoleundervisning og være kontaktlærer på deres hjemskole. Modellen anvendes i Ålborg med stor succes gennem mange år på baggrund af en aftale med Lærerforeningen. Lokalt fungerer modellen i dag fint på Gedved Skole og Søvind Skole. Ordningen kan med fordel udbredes til samtlige skoler i Horsens Kommune. Økonomi Musikskolen anvender eksisterende ressourcer til undervisningen og der tilføres midler til kontaktlærerfunktionen. Jf. Bilag 6: Aalborg som eksempel på kombinationsansættelser. Horsens Musikskole, 2013 Side 13

15 Lokal kompetenceudvikling i musik Formål At opkvalificere musiklærernes kompetencer på såvel deres instrument som pædagogisk praksis. Indhold Kursus og soloundervisning, som varetages af musikskolens lærere. Økonomi Kan gennemføres ved tildeling af lokale og nationale kompetencemidler. Horsens Musikskole, 2013 Side 14

16 Musiklærernetværk Formål Øget samarbejde og vidensdeling mellem kommunens musikmedarbejdere på tværs af institutioner. Derudover ønsker vi at skabe et øget sammenhold blandt musiklærerne, da det for nogle kan være et ensomt og trængt fagområde. Indhold Der afholdes 4 møder pr. skoleår, hvor aktuelle faglige emner drøftes. Der planlægges fællesarrangementer og musiske og pædagogiske idéer udvikles. Alle skoler repræsenteres ved minimum én musiklærer og musikskolen deltager med 4 ansatte ved hvert møde. Møderne afholdes på kommunens skoler på skift. Horsens Musikskole, 2013 Side 15

17 Mini-talent (0.-3. klasse) Formål Give udvalgte, særligt talentfulde børn i klasse en mere udførlig præsentation til musikskolen og det at spille på et instrument. Talentholdene kan ses som et forstadie til at blive musikskoleelev og senere en del af musikskolens talentspirer og efterfølgende talentlinie, som dækker fra 4. klasse og op. Indhold Hold på 6-8 elever på tværs af skoler, som håndplukkes i klasserne. Eleverne kan komme fra en klasse, der modtager Musik Til Alle undervisning eller blive indstillet til en plads af en folkeskole-musiklærer. Disse hold skal undervises på musikskolen efter skoletid (eller som erstattede timer) i en bred vifte af musikfaglige emner: Hørelære, sang, teori, sammenspil, præsentation af instrumenter (evt. med prøvetimer) osv. Det er tiltænkt de elever, som måske ikke er bevidste om, at vi har en musikskole i byen, men som har gode evner på området. Vi vil gerne lave to hold, som hver modtager 2 lektioners undervisning pr. uge i 28 uger pr. skoleår. Antal skoler/børn 2 hold på 6-8 børn i 0. til 3. klasse. Årlig udgift Kr ,- pr. hold. Horsens Musikskole, 2013 Side 16

18 Elitemusikklasser (7.-9. klasse) Formål En plads i elitemusikklasser skal tilbydes elever med særlige evner og interesser inden for musik. Det vil have nogle meget nyttige sideeffekter, idet det forhåbentligt vil skabe et endnu mere sprudlende, kulturelt liv på skolen og i Kulturbyen Horsens generelt. Indhold Modellen for denne klasse er inspireret af TeamDanmark modellen inden for idræt, som i Horsens er kendt fra Langmarkskolen. Eleverne vil i høj grad kunne tilrettelægge deres skoledag efter deres musikundervisning, og der vil også være fællesfag på tværs af instrumenter. Mulighed for at kombinere elitemusikklasser med eliteidrætsklasser og samarbejde med sportscollege. Antal elever 20 elever tilbydes plads i en eltitemusikklasse (7. årgang det første år udvides løbende til at omfatte årgang). Dvs. 60 elever fra skoleåret Folkeskolereformen nævner specifikt elitemusikklasser som en mulighed. Se bilag 7: Eliteidrætsordningen på Langmarkskolen. Se bilag 8: Fokus på musikken i folkeskolereformen. Horsens Musikskole, 2013 Side 17

19 KulturProfilskole (Børnehave til 9. klasse) Formål At lave en skole, hvor man i allerhøjeste grad tilrettelægger skoledagen efter undervisningen inden for et æstetisk kulturelt område (musik, dans, teater, maleri og lyrik). En profilskole kan ses som første trædesten mod optagelse på konservatoriet, kunstakademiet, teaterskolen, forfatterskolen osv. og en efterfølgende professionel karriere som kunstner eller som en dygtig amatør. Det kan også ses som et specialtilbud til de børn og forældre, som ønsker at prioritere det kulturelle aspekt meget højt for deres børn. Dette vil for alvor sætte Horsens på det kulturelle landkort på linie med Balletskolen i Holstebro og sangskolen på Skt. Annæ i København. Indhold En folkeskole omtænkes til at være Kulturprofilskole. Den kunne f.eks. rumme daginstitution og et spor på hvert klassetrin fra 0. til 9. klasse. Skoledagen indeholder udover de gængse skolefag - tid til træning/øvning, specialfag inden for elevens fag, koncerter, turnévirksomhed, forestillinger, udstillinger osv. Antal børn Børnehave og klasse med 20 børn pr. årgang ca. 220 børn og unge.. Horsens Musikskole, 2013 Side 18

20 Besøg Musikskolen Formål At sikre, at alle børn i Horsens Kommune på et tidspunkt i deres skoletid, besøger musikskolen og ved at det tilbud findes i byen. Indhold Hver enkel klasse besøger musikskolen i tre dage, hvor de sammen med deres lærere og musikskolelærere laver et projekt, hvor de præsenteres for forskellige sider af musikskolens fag. Der medvirker 3 musikskolelærere i 3 dage á 4 lektioner. Økonomi ,- pr. klasse. Se bilag 5: Eksempel på Besøg Musikskolen Københavns Musikskole. Horsens Musikskole, 2013 Side 19

21 Vedlagte bilag Bilag 1: Musik som mål og middel af Kjeld Fredens om arbejdshukommelsen. Bilag 2: Uddrag fra Finn Holsts Rapport om Musik Til Alle, Bilag 3: Hvad er El Sistema? Bilag 4: De svageste som ressource - om inklusion i musikundervisningen. Bilag 5: Eksempel på Besøg Musikskolen Københavns Musikskole. Bilag 6: Aalborg som eksempel på kombinationsansættelser. Bilag 7: Eliteidrætsordningen på Langmarkskolen. Bilag 8: Fokus på musikken i folkeskolereformen. Bilag 9: Fælles anbefalinger fra Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Danske Musik- og Kulturskolelederforening. Horsens Musikskole, 2013 Side 20

22 Bilag 1: Musik som mål og middel af Kjeld Fredens - om arbejdshukommelsen Horsens Musikskole, 2013 Side 21

23 Horsens Musikskole, 2013 Side 22

24 Horsens Musikskole, 2013 Side 23

25 Horsens Musikskole, 2013 Side 24

26 Bilag 2: Uddrag fra evaluringsrapport af Musik Til Alle, Horsens Fra Finn Holst (phd, cand.pæd.mus): Evalueringsrapport af Musik Til Alle, Kan hentes på både i komplet version og i en Pixie-udgave. Samarbejde Vurdering af en samarbejdende musikundervisnings betydning for forskellige af projektets resultater Samarbejdets betydning for projektet vurderes generelt meget højt og med stor samstemmighed. Det er af central betydning, at væsentlige resultater i projektet i høj grad tilskrives samarbejdet. I kraft af samarbejdet er det lykkedes at skabe en øget kvalitet i musikundervisningen, og samarbejdet vurderes at have haft stor betydning for at udvikle en musiktradition på de enkelte skoler, samt for en positiv ændring af musikfagets status hos eleverne. Horsens Musikskole, 2013 Side 25

27 Bilag 3: Hvad er El Sistema? Creating social change through music Tankegangen er at alle børn uanset social baggrund skal prøve at spille i et orkester for derved at skabe positive sociale forandringer. Ideen er opstået i Venezuela under navnet El Sistema og breder sig nu i Europa. Sidst er der etableret et dansk El Sistema netværk med danske musikskoler som samarbejder med folkeskoler. Det særlig interessante ved metoden er at det i høj grad er et samarbejdsprojekt hele vejen rundt om børnene: Forældre inddrages aktivt, de store børn underviser de yngre, professionelle socialarbejdere samarbejder med professionelle undervisere, professionelle musikere spiller jævnligt sammen med børnene og der skabes hele tiden større events omkring projektet som fx gæstedirigenter, koncerter de fine steder, gæstesolister m.m. Børnene spiller rigtig mange timer hver uge. Projektet har en særdeles velfungerende hjemmeside med små film se: Horsens Musikskole, 2013 Side 26

28 Bilag 4: De svageste elever som en ressource om inklusion i musikundervisningen Det er enormt svært for børn med særlige behov (socialt svage, børn med diagnose eller grænsende dertil samt fagligt svage) at få fuldt udbytte af musikundervisningen. Forandringen fra at være bag sit bord i klasseværelset, til at komme ind i et musiklokale fyldt med spændende musikinstrumenter og anderledes regler, kan i sig selv være nok til at vælte børnene i denne gruppe. I dag skal der rummes flere børn i denne gruppe end tidligere, hvilket stiller store krav til underviserne. I Musik Til Alle har vi haft rigtig god erfaring med forskellige strukturelle tiltag for at rumme disse børn i undervisningen de har om nogen brug for undervisning i de kreative fag herunder musik. Det er meget svært at gennemføre hensyn til børn med særlige behov, hvis man kun er een underviser. Det er i forvejen et fag, hvor vi oplever en del lærere der brænder ud blandt andet fordi det stiller enorme krav til strukturer og faglighed. Hvis man ikke har overskud på de musikfaglige OG pædagogiske kompetencer, er det meget svært at gennemføre den faste (ikke snævre) struktur, som er nødvendig for kreativ, inspirerende og succesfuld musikundervisning. Knud Mortensen Projektleder, Musik Til Alle Horsens Musikskole, 2013 Side 27

29 Bilag 5: Eksempel på Besøg Musikskolen Københavns Musikskole. Horsens Musikskole, 2013 Side 28

30 Bilag 6: Uddrag fra Aalborg Kulturskoles materiale om samarbejde med folkeskolen Aalborg Kulturskoles samarbejde med folkeskoler og privatskoler Ca. 85% af Kulturskolens undervisning foregår på folkeskolerne og nogle af privatskolerne. Vi tilbyder i princippet alle fag på alle skoler og opretter hold under forudsætning af tilstrækkeligt elevgrundlag. For mange af vores elever er Aalborg Kulturskole en del af deres skole hverdag. Vores store succes på forskoleområdet i både musik og billedkunst kan tilskrives det eksemplariske samarbejde med folkeskolen, vi står for her i Aalborg, hvor vi har Danmarks største kulturskole med godt 5000 aktive elever. Vi deltager gerne i skolens lokale kulturelle arrangementer og oplever en høj grad af samarbejde i forhold skolejubilæer, dimissionsarrangementer, skolefester, koncerter mv. For at kvalificere det gode samarbejde, vi har med skolerne, har vi på alle skoler ansat en kontaktlærer. Kontaktlærere Kulturskolen har ansat kontaktlærere på alle skoler, hvor vi underviser. Kontaktlæreren, der er bindeled mellem kulturskolen og den enkelte skole har en lang række opgaver i forbindelse med skemalægning, lokaler, elevkoncerter mv. på skolen. Kombinationsansatte lærere Aalborg Kulturskole har indgået aftale med Aalborg lærerforening om kombinationsansættelse af lærere. Det betyder at Aalborg Kulturskole laver et frikøb af læreren på den pågældende skole. Kombinationsansættelsen bliver aftalt fra år til år omkring februar/marts. Horsens Musikskole, 2013 Side 29

31 Bilag 7: Eliteidrætsordningen på Langmarkskolen Horsens Musikskole, 2013 Side 30

32 Bilag 8: Fokus på musikken i folkeskolereformen Horsens Musikskole, 2013 Side 31

33 Horsens Musikskole, 2013 Side 32

34 Bilag 9: Fælles anbefalinger fra Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Danske Musik- og Kulturskolelederforening Horsens Musikskole, 2013 Side 33

35 Horsens Musikskole, 2013 Side 34