Samarbejdsdag i Kulturskolen

Transkript

1 Samarbejdsdag i Kulturskolen

2 Program Morgensang Læringsreformen i Gribskov Kommune Orientering og idéudvikling i plenum og grupper Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum Frokost Medarbejderform i spil Kaffe og kage Ikke mere tid tilbage Tak for i dag

3 Hvad er Kulturskolens kerneværdi / opgave? Kulturskolens kerneværdi eller kerneopgave Anvend 3 minutter for dig selv til at tænke over hvordan du kan formulere Kulturskolens kerneopgave Skriv det ned på en Post-It Vær klar til at drøfte det i løbet af dagen

4 Orientering om læringsreformen Processen Arbejdsgruppen Musik og Rytmik Aktuelle dokumenter videndeling Foreløbige ideer Udfordringer Konsekvenser Anbefalinger

5 Milepælsplan læringsreform August 2013 august 2014 Målstyring Temamøde i byrådet: overordnede mål for skolevæsenet Målseminar for: - bestyrelser for skoler og dagtilbud - DLF, BUPL og FOA - ledere i CBU - fælleselevråd Konkret forslag til kommunale mål til revision på CBU ledermøde 12/12 Beslutning i børneudvlaget januar: Kommunale mål for læringsreformen Lokale målprocesser i lokalområder/ skoler/ dagtilbud og bestyrelser Resultataftaler for skoler/dagtilbud indgås Folketinget vedtager ny folkeskolelov Organisering Beslutning i børnebeslutning i børneudvlaget marts: udvlaget februar: Organisering af Styrelsesvedtægt Regler for SKB-valg fritidstilbud Tværgående arbejdsgruppe: Ungdomstilbud og FO Fælles tilgang til læring For alle medarbejdere i CBU: vidensopbygning om læringsreform og inspiration fælles tilgang til læring 3. kvartal 2013 Tværgående arbejdsgrupper: Bevægelse, motion, natur og kost Muligheder uanset social baggrund Dagtilbud og overgang Rytmik og musik 4. kvartal 2013 Workshop med bred inddragelse* -generere ideer til til idékatalog For alle medarbejdere i skoler og FO: Inspiration v. Lise Tinglev Faglige arbejdsgrupper: Engelsk fra 1. klasse og tidlig sprogtilegnelse Tysk/fransk fra 5. klasse Læringsmål Bevægelse, motion, kost og natur Rytmik og musik Sammenhængende skole- og FO-dag Muligheder uanset social baggrund kvartal 2014 Valg til skolebestyrelser Lokal strategi/proces for implementering af reformen Faglige arbejdsgrupper præsenterer færdige idékataloger 2. kvartal 2014 Kompetenceløft Skoleledelser: den nye ledelsesopgave Skoleledere: individuelle, målrettede forløb Beslutning i børneudvalget i marts: Kompetencestrategi Økonomi Beslutning i børneudvalget i februar: Sende tildelingsmodel i høring Arbejdstid Dialog med CBU ledere 12/12 Dialog med DLF Beslutning i børneudvalget i marts: Tildeling til skole/fo Tildelingsmodel Beslutning i børneudvalget i januar/februar: - overordnet ramme * inddragelse af ledere og medarbejdere i skoler og dagtilbud, forældre til børn i skole og dagtilbud, elever, erhvervsliv, foreninger, repræsentanter fra kulturskolen, ungdomsuddannelser m.fl.

6 Fælles tilgang til læring December januar Tværgående arbejdsgrupper: - Bevægelse, motion, natur og kost - Muligheder uanset social baggrund - Dagtilbud og overgang - Rytmik og musik 6. februar Februar april Idéværksted genererer idéer til katalog Faglige arbejdsgrupper udarbejder idékatalog: - Engelsk fra 1. klasse og tidlig sprogtilegnelse - Tysk/fransk fra 5. klasse - Læringsmål - Bevægelse, motion, kost og natur - Rytmik og musik - Sammenhængende skole- og FO-dag - Muligheder uanset social baggrund -... Lokal strategi/proces og implementering af sammenhængende skoledag Februar juni

7 Ideer Elever deles op efter interesse og evne i kreative fag nogle kunne tilmelde sig mere musik Indskolingen kan få besøg i en tre måneders periode med en musikskolelærer og en pædagog eller lærer. Musikmatematik Music Mind Games som tema eller fokuseret arbejde Mød musikeren / kunstneren Kor og orkester projekter Understøttende instrumentalkurser Musical Drama emneuger Skolekomedie Koncertsamarbejde Komposition Computerkompositions værksted Musikformning Musikskolen kan påtage sig folkeskolens musikundervisning?

8 Udfordringer Muligheder for at være en lærer/pæd. fra Folkeskolen sammen med en vidensperson / musik- og billedkunstlærer. Samskabning af læringsrum for en større gruppe børn. Finansiering af fællesforløb. Struktur med forskellige arbejdstider for musikskolens medarbejdere og folkeskolens aktiviteter. Kan være ansat i andre kommuner. Dobbelt ansættelsesforhold. Hvordan kan vi organisere det, så det fortsat vil kunne lade sig gøre for lærere i folkeskolen og Kulturskolen?

9 Udfordringer Transport af børn fra DT til skolernes musik- og billedkunstlokaler / værksteder. Der vil være tidsmæssig sammenfald i musiklærernes forberedelse i faglokalet og aktiviteter med undervisning i Musikskoleregi. Det er en udfordring, at Musikskolens aktiviteter er decentral. Skolerne har forskelligt behov i forhold til antallet af ansatte musiklærere og deraf behov for inddragelse af lærere fra Musikskolen. Musikskolelærerne er ikke vant til at stå med en gruppe børn svarende til en klasse.

10 Konsekvenser Det er nødvendigt at finde økonomi til at skabe de samarbejdsflader, som ønskes til rytmik og musik. Planlægning af lokaletilgængelighed for Musikskolen har betydning for Musikskolelærernes ansættelser. Det vil være meget problematisk for Musikskolens udbudsmuligheder, hvis man ikke kan benytte musiklokalerne før kl. 17. Det vil være den enkelte skoleleder, som kan lave aftale med Musikskolens ledelse om koordinering af lokalefællesskaber. Der vil være behov for fælles forberedelse af aktiviteter, hvor skolens og Musikskolens lærere skal arbejde sammen om et forløb. Musikskolelærerne har behov for kompetenceudvikling af f.eks. klasserumsledelse.

11 Anbefalinger Skolelederne skal give musiklærerne mulighed for at forberede egne spillekompetencer til musikundervisningen og forberedelse af akkompagnement hjemme, hvis det ønskes og der er mulighed for det. Der skal sikres kompetenceudviklingsforløb inden for klasserumsledelse, for Musikskolens lærere gerne sammen med folkeskolelærere - evt. i form af sidemandslæring og kurser i f.eks. inklusion i Folkeskolen.

12 Hvor står vi nu? Gruppeinddeling Drøft følgende tre elementer: (A) Hvordan kan et konkret undervisningsforløb med en folkeskolegruppe på elever organiseres? - Tag afsæt i allerede kendte ideer, eller skab nogle nye til lejligheden. (B) Hvordan kan forberedelsestiden til dette forløb tilrettelægges? (C) Hvordan kan Kulturskolen finansiere eget bidrag / resourceforbrug?

13 Hvor står vi nu -? Opsamling Musikmatematik mellemtrin om brøkregning natur og teknik ( svingninger) Brøker/ taktarter: Dans eller spil en brøk. Bevægelse på 1 og 3 nogle på ottendedele. Matematikstykker ud af beregningerne. Ingen indflydelse på planlægningen af forberedelse: En fast folkeskoledag for en musiklærer. f.eks. fra 8-16 Den enkelte musiklærer skal så både undervise og forberede med folkeskolens personale. Man kan være på forskellige skoler. Søge fonde til udvikling søge politisk efter midler - generere overskud ved salg af ydelser teambuilding evt. fjerne sammenspilsundervisning -

14 Hvor står vi nu -? Instrumentaltfagligt forløb 4 6 uger sammen med en folkeskolelærer med 14 elever. Længere forløb med 4 elever ad gangen med et bedre kvalificeret forløb Musical som idé Forberedelsestid: Musiklærerne må møde folkeskolelæreren de dage hvor musiklæreren ikke underviser i musikskolen. - kvalificeret undervisning kræver at der mødes og at der efterbehandles. Finansiering:Merudgift for musikskole/folkeskole fonde enten en pose penge eller skære ned på noget af det vi har i dag, bl.a. egen forberedelsestid.

15 Hvor står vi nu -? Opsamling Undervisning hvor alle kunne være med en sangleg eller SSB styrker motorik og periode fornemmelse indarbejde musiklærerens speciale ind i undervisningen specifikt instrument Tværfaglighed f.eks. musikgeografi: folklore, Kompagnon time kunne ordnes over mail. Det ville være folkeskolens lærer at tage sig af det pædagogisk, hvor musikskolelæreren aftyaler via mail og improviserer i timen. Finansieringen: Fonde -

16 Hvor står vi nu -? Huskede vi Kerneværdien?

17 Hvor står vi nu -?

18 Hvor står vi nu -? Huskede vi Kerneværdien? Kvalificeret undervisning Entertaining Udvikle og støtte Helsinges kulturliv Passe på Helsinges unge og børn Udvikle, understøtte, skabe gode oplevelser Fordybelse Åbenhed / nysgerrighed Kvalitet Musikglæde

19 Hvor står vi nu -? Huskede vi Kerneværdien? Bringe glæde og skønhed i elevernes verden At formidle og videregive musikkens/kunstens grundlæggende ideologi, glæde og mangfoldighed Præsentere eleverne for den omgivende kunst/kultur Præsentere eleverne for kulturen, historisk Bidrage til opdragelse i kulturen Musikinteresse Formidling At give musikkens ånd videre, at se elevernes glæde ved musikken, at se hvor de vil hen Skabe glæde for musik ( og billedkunst)

20 Hvor står vi nu -? Huskede vi Kerneværdien? At viderebringe min kærlighed til musik til andre At få dem til at føle og glædes over samhørigheden Kulturformidler At hjælpe elever til at lære og til at åbne sig Indføre den enkelte elev i instrumentets muligheder, til forståelse af vores musikalitet Undervisning Inklusion Formidling fordybelse Seriøs musikundervisning ( instrumental) Skabe musikalsk sammenhold

21 Vi kalder Kulturskolens bidrag for merværdi!