Notat om redskabets udformning

Transkript

1 Notat om redskabets udformning 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål med redskabet Begrebet trivsel Udvælgelse af dimensioner Fysisk velbefindende Psykisk velbefindende Meningsfulde aktiviteter Sociale relationer Værdighed Individuelle hensyn Selvbestemmelse Omgivelser Tryghed Udformning af spørgeskemaet Metoder til indsamling af data Grundlæggende metodiske overvejelser Præsentation af metoderne Kilder 23 2

3 1.Indledning 1.1. Formål med redskabet Formålet med redskabet er at få indsigt i ældres trivsel. Det er hensigten, at redskabet skal bidrage til at styrke den faglige indsats for at forbedre trivsel for denne målgruppe. Trivsel afhænger af både fysiske, psykiske og sociale faktorer. Dette redskab kommer omkring alle disse aspekter med henblik på at sikre et dækkende billede af ældres trivsel. Udformningen af redskabet har ikke været underlagt videnskabelig validering men henter inspiration i dansk og international forskning og bygger på faglig sparring med eksperter (jf. kildehenvisninger, som refererer til oversigten sidst i notatet). Redskabet kan fungere som et supplement til brugertilfredshedsundersøgelser. Trivsel handler om, hvorvidt den enkelte ældre har et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, og rækker således udover den oplevede tilfredshed med det konkrete plejetilbud. Erfaringen viser, at de svageste ældre har svært ved at deltage i brugertilfredshedsundersøgelser. Det drejer sig særligt om ældre med kognitive problemer, som ikke er i stand til at forstå eller besvare interviewspørgsmål eller udfylde spørgeskemaer. Derfor er dette redskab udviklet specifikt til måling af trivsel blandt ældre i plejeboliger, herunder også svage ældre. Derudover er det et krav, at redskabet skal være let at anvende for medarbejderne på plejecentrene, og at det derfor ikke må indebære omfattende skriftlige dokumentation eller byrdefuld indberetning. Redskabet er afprøvet i tre pilotkommuner, og disse kommuners erfaringer med ældres trivsel er inddraget i processen omkring udviklingen af redskabet. Dette notat indeholder en redegørelse for pragmatiske overvejelser i processen omkring afgrænsningen af redskabets dimensioner samt udformningen af spørgeskemaet og understøttende dataindsamlingsmetoder Begrebet trivsel 1 Redskabets målinger af trivsel baserer sig på en række dimensioner, der samlet set giver et indtryk af, om den enkelte ældre har et meningsfuldt og tilfredsstillende liv på områder, som antages at have betydning for den enkelte. Afgrænsningen lægger op til en individbaseret forståelse af trivsel. Der er tale om subjektive begreber, som kan variere fra person til person. Forståelsen er endvidere generisk i den forstand, at den omfatter dimensioner og spørgsmål, som er relevante for såvel syge som raske personer. Afgræsningen af begrebet tager udgangspunkt i artik- 1 Forståelsen af begrebet trivsel tager udgangspunkt i litteratur vedrørende trivsel og livskvalitet, der specifikt bygger på følgende kilder: 2, 14, 17, 19, 21, 22. 3

4 ler om trivsel og livskvalitet, der specifikt har fokus på ældre i plejeboliger. Dette sker ud fra to grundlæggende antagelser: At trivsel kan variere for det enkelte individ over tid. At forståelsen af trivsel tager udgangspunkt i de miljøer, individerne færdes i. På denne baggrund findes det meningsfuldt at antage, at der kan være særlige dimensioner, som har en anden betydning for ældre på plejehjem end for yngre mennesker i den arbejdsdygtige alder, (fx jobrelaterede faktorer og vurderingen af livsmuligheder). Sekundært er der taget udgangspunkt i artikler om målinger af trivsel og livskvalitet inden for handicap- og psykiatriområdet. Der er lagt vægt på, at dimensionerne samlet set skal give et dækkende billede af den enkelte ældres trivsel. Herved vil redskabet være bedre i stand til at rumme individuelle variationer, som er karakteristiske for forståelsen af trivsel ud fra et subjektivt, individuelt perspektiv. Redskabet giver således ikke i sig selv mulighed for, at den enkelte ældre kan udtrykke eller prioritere, præcis hvilken betydning de udvalgte dimensioner har for den enkelte. Redskabet fungerer i højere grad som et praktisk screeningsredskab, som suppleres med handlingsanvisninger, der blandt andet anbefaler at følge op på borgerens besvarelse med en uddybende samtale. 2. Udvælgelse af dimensioner Den første afgrænsning af redskabets dimensioner er foretaget på baggrund af en afdækning af dansk og international litteratur på området 2. De identificerede dimensioner omfatter: 1. Fysisk velbefindende 2. Psykisk velbefindende 3. Meningsfulde aktiviteter 4. Sociale relationer 5. Værdighed 6. Individuelle hensyn 7. Selvbestemmelse 8. Omgivelser 9. Tryghed 2 Identifikation af relevante dimensioner tager udgangspunkt i følgende kilder: 2, 3, 5, 8, 9, 10, 14, 17, 18, 18. 4

5 Afdækningen og de identificerede dimensioner er drøftet på workshopper med projektets redskabsgruppe (som omfatter repræsentanter fra pilotkommunerne), på et bredere seminar med relevante interessenter og andre pilotkommuner i projekt Faglige kvalitetsoplysninger samt med en række eksperter, der er tilknyttet projektet. I denne proces har det været overvejet, om dimensionerne omgivelser og spiritualitet skulle inkluderes i redskabet, og det blev besluttet at udelade spiritualitet. Eksperterne anbefalede at foretage afdækningen af dimensionerne ved formulering af ét generelt spørgsmål for hver dimension, som skal indfange de mest essentielle aspekter i dimensionerne. Der er lagt vægt på, at besvarelsen af spørgsmålene skal give mulighed for, at de ældre tillægger deres besvarelse en subjektiv tolkning. Formuleringen af spørgsmålene er derudover sket under hensyn til behovet for at udvikle et enkelt spørgeskema med letforståelige spørgsmål og enslydende svarkategorier. På den måde tilgodeser redskabets udformning begrebernes subjektive natur, samtidig med at det sikrer en bredde i afdækningen af dimensionerne og ikke mindst behovet for at en enkel, praktisk anvendelse. Dimensionerne og tilhørende afdækkende spørgsmål er flere gange blevet drøftet og tilpasset i samarbejde med såvel eksperter som pilotkommuner. Nedenfor uddybes indholdet og spørgsmålsformuleringen for hver dimension. Hvert afsnit afsluttes med en beskrivelse af overvejelser omkring formuleringen af afdækkende spørgsmål Fysisk velbefindende Indhold i dimensionen 3 Dimensionen fysisk velbefindende handler om, hvorvidt borgeren på trods af eventuelle fysiske begrænsninger har det godt med sin fysiske helbredstilstand. Vurderingen heraf kan omfatte men er ikke afgrænset til at basere sig på en vurdering af egen fysisk funktionsevne eller fysiske smerter. Fysisk funktionsevne vil i denne henseende i højere grad dreje sig om borgerens trivsel på trods af, at niveauet for funktionsevnen falder, snarere end en objektiv konstatering af niveauet for borgerens funktionsevne. Følgende temaer er centrale for dimensionen fysisk velbefindende: Oplevet generel helbredstilstand. Accept af fysisk funktionsevne. Fravær af fysiske smerter. 3 Beskrivelsen af dimensionen omgivelser samt temaer og spørgsmål tager udgangspunkt i følgende kilder: 1, 2, 3, 12. 5

6 I tabellen nedenfor angives eksempler på spørgsmål for hvert tema, som tager udgangspunkt i litteratur på området, og som har dannet udgangspunkt for formuleringen af dimensionens afdækkende spørgsmål. Hvis intet andet er angivet, er der tale om spørgsmål til borgeren. Tema Oplevet generel helbredstilstand Accept af fysisk funktionsevne Fysiske smerter Eksempler på spørgsmål Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? Spørgsmål til personalet: Hvordan håndterer borgeren, at niveauet for hans/hendes funktionsevner falder? (5-punktsskala) Hvor stærke smerter har du haft i de sidste 4 uger (interval fra ingen smerter til meget stærke smerter)? Formulering af dimensionens afdækkende spørgsmål På baggrund af drøftelser med eksperter og pilotkommuner samt hensynet til behovet for et enkelt spørgeskema med letforståelige spørgsmål og enslydende svarkategorier, er der formuleret ét spørgsmål til afdækning af dimensionen: Er du tilfreds med dit helbred for tiden? Borgerens tilfredshed med sin helbredstilstand vurderes således at være den mest essentielle indikator til afdækning af borgerens fysiske velbefindende. Formuleringen for tiden sikrer, at besvarelsen ikke udelukkende tager udgangspunkt i borgerens situation den pågældende dag men mere generelt. Denne formulering vurderes at være bedre end de sidste 4 uger, idet dette ville gøre spørgsmålet sværere for borgeren at forstå og besvare Psykisk velbefindende Indhold i dimensionen 4 Dimensionen psykisk velbefindende handler om, hvorvidt borgeren generelt er ved godt livsmod, oplever energi og glæde i dagligdagen. Psykisk velbefindende forstås i denne henseende ikke som fravær af psykiatriske diagnoser, men snarere som fravær af tungsind og nervøsitet. Mange svage ældre (særligst de ældste) lider af demens, men på trods af sygdomsbetingede kognitive problemer er det ikke givet, at disse ældre føler sig deprimerede eller har svært ved på anden vis at finde ro i sindet. Følgende temaer er centrale for dimensionen psykisk velbefindende: Tungsind/nervøsitet. 4 Beskrivelsen af dimensionen psykisk velbefindende samt temaer og spørgsmål tager udgangspunkt i følgende kilder: 7, 15, 13, 11, 12, 24. 6

7 Energi/vitalitet. I tabellen nedenfor angives eksempler på spørgsmål for hvert tema, som tager udgangspunkt i litteratur på området, og som har dannet udgangspunkt for formuleringen af dimensionens afdækkende spørgsmål. Hvis intet andet er angivet, er der tale om spørgsmål til borgeren. Tema Tungsind/nervøsitet Energi/vitalitet: Eksempler på spørgsmål Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger har du: Været meget nervøs? Været så langt nede, at ingen kunne opmuntre dig? Været glad og tilfreds? Følt dig trist til mode? Hvor ofte har de sidste to dage følt håbløshed, hjælpeløshed, pessimisme, intens bekymring, tungsind eller lign.? (5-punktsskala fra slet ikke til hele tiden ) Er du generet af tanker, som du ikke kan få ud af hovedet? Er du overordnet set tilfreds med dit liv? Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger har du: Følt dig veloplagt og fuld af liv? Følt dig træt/udslidt? Eksempler på observationsskalaer til brug for personalet: Manglende interesse, initiativ og aktivitet: 9-punktskala fra helt inaktiv til interesseret og energisk. Fremtoning: 9-punktskala fra konstant fortvivlet udtryk til forekommer glad. Formulering af dimensionens afdækkende spørgsmål På baggrund af drøftelser med eksperter og pilotkommuner samt hensynet til behovet for et enkelt spørgeskema med letforståelige spørgsmål og enslydende svarkategorier, er der formuleret ét spørgsmål til afdækning af dimensionen: Er du i godt humør for tiden? Borgerens humør vurderes således at være den mest essentielle indikator til afdækning af borgerens psykiske velbefindende. Formuleringen for tiden sikrer, at besvarelsen ikke udelukkende tager udgangspunkt i borgerens situation den pågældende dag men mere generelt. Denne formulering vurderes at være bedre end de sidste 4 uger, idet dette ville gøre spørgsmålet sværere for borgeren at forstå og besvare. 7

8 2.3. Meningsfulde aktiviteter Indhold i dimensionen 5 Dimensionen meningsfulde aktiviteter handler om, hvorvidt borgeren har mulighed for at beskæftige sig med aktiviteter, som borgeren finder interessante, og som forekommer meningsfulde i hverdagen. Meningsfulde aktiviteter forstås i denne sammenhæng ikke som borgerens konkrete vurdering af tilfredsheden med de organiserede aktiviteter på plejehjemmet. Dimensionen handler i højere grad om, hvordan aktiviteterne generelt stimulerer borgeren på den måde han/hun har behov for. Mulighed for personlig udvikling er indeholdt i denne dimension, idet det for mange mennesker er et centralt element i at skabe sig en meningsfuld tilværelse. De ældres muligheder for at deltage i aktiviteter vil variere alt afhængigt af deres fysiske og kognitive sundhedstilstand. Eksempelvis vil nogle ældres aktivitet udelukkende kunne bestå i observation. Følgende temaer er centrale for dimensionen meningsfulde aktiviteter: Interessante aktiviteter. Personlig udvikling. I tabellen nedenfor angives eksempler på spørgsmål for hvert tema, som tager udgangspunkt i litteratur på området, og som har dannet udgangspunkt for formuleringen af dimensionens afdækkende spørgsmål. Hvis intet andet er angivet, er der tale om spørgsmål til borgeren. Tema Interessante aktiviteter Personlig udvikling Eksempler på spørgsmål Har du mulighed for at beskæftige dig med ting i hverdagen, som interesserer dig (evt. konkrete eksempler, fx gåture)? Finder du generelt dit liv spændende? Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger har du: Følt, du har kedet dig? Ikke vidst, hvad du skulle give dig til? I hvilken grad er du ophørt at beskæftige dig med aktiviteter og interesser, som du tidligere fandt glæde i? Føler du, du har mulighed for at lære nye ting i dagligdagen? Føler du, dit liv er indgået i stå? Formulering af dimensionens afdækkende spørgsmål På baggrund af drøftelser med eksperter og pilotkommuner samt hensynet til behovet for et enkelt spørgeskema med letforståelige spørgsmål og enslydende svarkategorier, er der formuleret ét spørgsmål til afdækning af dimensionen: Har du mulighed for at lave de ting, der betyder noget for dig? 5 Beskrivelsen af dimensionen meningsfulde aktiviteter samt temaer og spørgsmål tager udgangspunkt i følgende kilder: 2, 3, 9, 20. 8

9 Borgerens mulighed for at beskæftige sig med ting, som betyder noget for borgeren selv, vurderes således at være den mest essentielle indikator til afdækning af, om borgeren oplever at have meningsfulde aktiviteter. Formuleringen beskæftige sig blev vurderet at være for svær for målgruppen af forstå, og blev derfor erstattet med lave ting. Ligeledes var det opfattelsen, at formuleringen meningsfulde aktiviteter ville være for svær for målgruppen. Denne formulering blev derfor erstattet af der betyder noget for dig. Ting kan for eksempel være aktiviteter på plejecentret, men begrænser sig ikke udelukkende til dette. Der er lagt vægt på, at spørgsmålet skal kunne besvares ud fra en bred referenceramme, som kan rumme alle de ting, borgeren kunne tænkes at finde meningsfulde at beskæftige sig med Sociale relationer Indhold i dimensionen 6 Dimensionen sociale relationer handler om, hvorvidt borgeren oplever at have nære personlige relationer, fravær af ensomhed og mulighed for deltagelse i sociale aktiviteter. Der kan være forskel på borgernes individuelle sociale behov, herunder i hvilken grad borgerne hver især ønsker at engagere sig i sociale aktiviteter, og hvor mange relationer de har behov for, men fravær af ensomhed er en central parameter for vurderingen af de sociale relationer. Følgende temaer er centrale for dimensionen sociale relationer: Nære personlige relationer/ensomhed. Deltagelse i sociale aktiviteter. I tabellen nedenfor angives eksempler på spørgsmål for hvert tema, som tager udgangspunkt i litteratur på området, og som har dannet udgangspunkt for formuleringen af dimensionens afdækkende spørgsmål. Hvis intet andet er angivet, er der tale om spørgsmål til borgeren. Tema Deltagelse i sociale aktiviteter Eksempler på spørgsmål Nyder du samværet med de andre beboere ved de daglige måltider/organiserede aktiviteter (konkrete eksempler kan nævnes fx gåture el. lign.)? Bliver du ofte spurgt af andre, om du ønsker at deltage i aktiviteter sammen med dem? Føler du, der er nok mennesker i din omgangskreds, der interesserer sig for de samme ting som dig? Eksempler på observationspunkter til personalet: Hvor ofte deltager borgeren i sociale aktiviteter? 6 Beskrivelsen af dimensionen sociale relationer samt temaer og spørgsmål tager udgangspunkt i følgende kilder: 2, 3, 6, 9, 20. 9

10 Hvor ofte spiser borgeren alene? Nære personlige relationer/ensomhed Er der en/flere person(er) i din daglige omgangskreds, som du opfatter som venner? Er der en/flere person(er) i din omgangskreds, som du kan dele dine personlige tanker med? Hvor tilfreds er du med dit forhold til personerne i din familie/dine medbeboere på plejecentret/dine venner/bekendte? Føler du, at dine omgivelser forstår dig? Har du svært ved at få nye venner? Eksempler på observationspunkter til personalet: Hvor mange venner har borgeren blandt andre beboere? Hvor ofte får borgeren besøg af familie/venner? Formulering af dimensionens afdækkende spørgsmål På baggrund af drøftelser med eksperter og pilotkommuner samt hensynet til behovet for et enkelt spørgeskema med letforståelige spørgsmål og enslydende svarkategorier, er der formuleret ét spørgsmål til afdækning af dimensionen: Er du tilfreds med dit samvær med andre mennesker? Borgerens tilfredshed med sit samvær med andre mennesker vurderes således at være den mest essentielle indikator til afdækning af borgerens trivsel i sociale relationer. Spørgsmålet kan rumme forskelle i de ældres sociale behov, fordi det handler om, hvorvidt borgeren selv er tilfreds med sit sociale liv. Spørgsmålet kan besvares på trods af, at der er forskel på, i hvilken grad de ældre fx ønsker at engagere sig i sociale aktiviteter, hvor mange relationer de ældre har behov for og lyst til, samt i hvilken grad de ældre har behov for at dele tanker og følelser med andre Værdighed Indhold i dimensionen 7 Dimensionen værdighed handler om, hvorvidt borgeren opfatter at have mulighed for at opretholde sin personlige identitet og at blive behandlet med respekt som den person, han/hun er. Følgende temaer er centrale for dimensionen værdighed: Respektfuld behandling. Personlig identitet. 7 Beskrivelsen af dimensionen værdighed samt temaer og spørgsmål tager udgangspunkt i følgende kilder: 2, 3, 4, 9,

11 I tabellen nedenfor angives eksempler på spørgsmål for hvert tema, som tager udgangspunkt i litteratur på området, og som har dannet udgangspunkt for formuleringen af dimensionens afdækkende spørgsmål. Hvis intet andet er angivet, er der tale om spørgsmål til borgeren. Tema Respektfuld behandling Personlig identitet Eksempler på spørgsmål Føler du dig behandlet med respekt af de mennesker, du omgås i det daglige? Føler du, de mennesker, du omgås i det daglige, tager sig tid til at lytte til dig? Føler du sommetider, at andre taler til hinanden, som om du ikke var til stede? Føler du, at de mennesker, du omgås i det daglige, tager nok hensyn til dine personlige ønsker og behov? Føler du, du kan være dig selv i dagligdagen? Formulering af dimensionens afdækkende spørgsmål På baggrund af drøftelser med eksperter og pilotkommuner samt hensynet til behovet for et enkelt spørgeskema med letforståelige spørgsmål og enslydende svarkategorier, er der formuleret ét spørgsmål til afdækning af dimensionen: Bliver du behandlet på en værdig måde? Et direkte spørgsmål til borgerens oplevelse af at blive værdigt behandlet blev således vurderet at være den mest essentielle indikator til afdækning af borgerens oplevelse af værdighed. Vurderingen var, at borgeren bedre ville kunne forholde sig bredt til formuleringen at blive behandlet på en værdig måde end formuleringer, som gjorde brug af ordet respekt, idet respekt for ældre borgere kan være relateret til at have autoritet. Besvarelsen er åben over for, at borgerne kan være forskellige. Eksempelvis kan oplevelsen af at blive behandlet med værdighed afhænge af specifikke forventninger til, hvordan borgeren ønsker at blive behandlet (fx respekt for tidligere høj social position, individuelle hensyn, personlighedstræk m.v.) 2.6. Individuelle hensyn Indhold i dimensionen Dimensionen individuelle hensyn var i udgangspunktet tænkt som et element i dimensionen værdighed og udspringer af temaet personlig identitet (jf. ovenfor). Værdighed og personlig identitet kan være nært forbundne, fordi oplevelsen af at blive behandlet værdigt tager udgangspunkt i den enkeltes personlige identitet, som fordrer, at der tages individuelle hensyn. På baggrund af drøftelser med pilotkommuner og eksperter blev det vurderet, at individuelle hensyn er en relevant selvstændig parameter for den ældres trivsel, og individuelle hensyn udgør derfor en selvstændig dimension. 11

12 Formulering af dimensionens afdækkende spørgsmål På baggrund af drøftelser med eksperter og pilotkommuner er der formuleret ét spørgsmål til afdækning af dimensionen: Bliver der taget hensyn til dine personlige ønsker og behov? Spørgsmålet vedrørende personlige ønsker og behov blev vurderet som et essentielt spørgsmål, der bidrager til afdækning af borgerens mulighed for at opretholde sin personlige identitet, og som derudover kan supplere spørgsmålene vedrørende oplevelsen af værdighed og selvbestemmelse. I modsætning til dimensionen selvbestemmelse indfanger dimensionen Individuelle hensyn oplevelsen af, at der tages hensyn til borgerens personlige ønsker og behov selvom borgeren ikke aktivt har udtrykt sine behov eller på anden vis aktivt måtte have forsøgt at få indflydelse på beslutninger omkring sit eget liv Selvbestemmelse Indhold i dimensionen 8 Dimensionen selvbestemmelse handler om, hvorvidt den enkelte ældre oplever selvbestemmelse i relation til valg og beslutninger omkring forhold, der vedrører den enkeltes eget liv. Dimensionen kan omfatte to sider, som kan have forskellig betydning for den enkelte ældre; dels muligheden for personlig planlægning, der vedrører muligheden for at træffe konkrete beslutninger i eget liv, dels den demokratiske indflydelse, der vedrører muligheden for at påvirke fælles beslutninger på plejecentret, som får betydning for den enkeltes liv. Følgende temaer er centrale for dimensionen selvbestemmelse: Personlig planlægning. Indflydelse. I tabellen nedenfor angives eksempler på spørgsmål for hvert tema, som tager udgangspunkt i litteratur på området, og som har dannet udgangspunkt for formuleringen af dimensionens afdækkende spørgsmål. Hvis intet andet er angivet, er der tale om spørgsmål til borgeren. Tema Personlig planlægning Eksempler på spørgsmål Har du mulighed for at gå i seng/stå op på det tidspunkt, du ønsker? Har du mulighed for at komme udenfor, når du ønsker det? Er du tilfreds med de muligheder, du har for at: Vælge hvilke aktiviteter, du ønsker at deltage i? Vælge sundheds- og plejetilbud, som du vurderer, du har behov for (fx indflydelse på plejeplanen)? 8 Beskrivelsen af dimensionen selvbestemmelse samt temaer og spørgsmål tager udgangspunkt i følgende kilder: 2, 3, 4, 9. 12

13 Planlægge din tid i dagligdagen? Indflydelse Har du mulighed for at påvirke beslutninger på plejecentret, som omhandler ting, du finder vigtige? Formulering af dimensionens afdækkende spørgsmål På baggrund af drøftelser med eksperter og pilotkommuner samt hensynet til behovet for et enkelt spørgeskema med letforståelige spørgsmål og enslydende svarkategorier, er der formuleret ét spørgsmål til afdækning af dimensionen: Er du tilfreds med den indflydelse, du har på dit liv? Borgerens tilfredshed med sin indflydelse på sit liv blev således vurderet som den mest essentielle indikator til afdækning af borgerens oplevelse af at have selvbestemmelse. Spørgsmålet kan rumme forskelle i de ældres behov for indflydelse. Ikke alle ældre ønsker lige meget indflydelse. Nogle ældre kan måske være tilfredse med den indflydelse, de har, netop fordi andre træffer beslutninger på deres vegne, mens andre ønsker en højre grad af aktiv selvbestemmelse Omgivelser Indhold i dimensionen 9 Dimensionen omgivelser handler om, hvorvidt borgeren befinder sig godt inden for bopælens fysiske rammer og med de gældende samværsregler. Dimensionen er sensitiv ud fra en vurdering af, at det kan være svært at ændre på boligens og plejecentrets fysiske rammer, men spørgsmålene kan formuleres, så de tager højde for mindre omfattende problemer i forhold til fx hensyn til privatliv og behov for at føle sig hjemme. Følgende temaer er centrale for dimensionen Omgivelser: Hjemlighed. Komfort. Privatliv. I tabellen nedenfor angives eksempler på spørgsmål for hvert tema, som tager udgangspunkt i litteratur på området, og som har dannet udgangspunkt for formuleringen af dimensionens afdækkende spørgsmål. Hvis intet andet er angivet, er der tale om spørgsmål til borgeren. Tema Eksempler på spørgsmål 9 Beskrivelsen af dimensionen omgivelser samt temaer og spørgsmål tager udgangspunkt i følgende kilder: 2, 3, 9,

14 Hjemlighed Komfort Privatliv Hvor tilfreds er du med det sted, hvor du bor? Er du tilfreds med de ting, som er dine egne? Føler du dig hjemme det sted, du bor? Hvor ofte føler du dig generet af støj i det eget værelse/andre steder på plejecentret? Finder du generelt plejehjemmets temperatur passende/for koldt/for varmt? Hvor tilfreds er du med dine muligheder for at have et privatliv? Kan du være alene, når du har lyst til det? Har du mulighed for at aflægge/få privat besøg? Føler du, at dine omgivelser respekterer dit privatliv (fx ved at banker på døren og vente, før de træder ind i værelset?) Har du mulighed for at føre private telefonsamtaler? Formulering af dimensionens afdækkende spørgsmål På baggrund af drøftelser med eksperter og pilotkommuner samt hensynet til behovet for et enkelt spørgeskema med letforståelige spørgsmål og enslydende svarkategorier, er der formuleret ét spørgsmål til afdækning af dimensionen: Er du glad for de omgivelser, du bor i? Borgerens oplevelse af at være glad for sine omgivelser blev således vurderet som den mest essentielle indikator til afdækning af borgerens oplevelse af at trives inden for bopælens fysiske rammer og med de gældende samværsregler. Spørgsmålet fokuserer på, hvordan den ældre generelt har det i det miljø, borgeren bor i. Formålet med spørgsmålet er særligt at sætte fokus på de ting i boligens omgivelser, som det vil være muligt at ændre på, herunder eksempelvis faktorer som påvirker oplevelsen af komfort og det at føle sig hjemme. Spørgsmålets formulering giver dog også mulighed for at udtrykke generel utilfredshed med essentielle forhold vedrørende plejeboligens fysiske rammer. Det blev vurderet, at temaet privatliv i høj grad er omfattet af dimensionen selvbestemmelse Tryghed Indhold i dimensionen 10 Dimensionen tryghed handler om, hvorvidt borgeren føler personlig sikkerhed og tillid i forhold til omgivelserne. Følelsen af tryghed kan indebære behov for forudsigelighed og stabilitet i hverdagen. Følgende temaer er centrale for dimensionen tryghed: Sikkerhed. Tillid. 10 Beskrivelsen af dimensionen tryghed samt temaer og spørgsmål tager udgangspunkt i følgende kilder: 2, 3, 9,

15 Forudsigelighed/stabilitet. I tabellen nedenfor angives eksempler på spørgsmål for hvert tema, som tager udgangspunkt i litteratur på området, og som har dannet udgangspunkt for formuleringen af dimensionens afdækkende spørgsmål. Hvis intet andet er angivet, er der tale om spørgsmål til borgeren. Tema Eksempler på spørgsmål Har du fået ting stjålet? Sikkerhed Hvor tryg føler du dig i boligen/ nærområdet/ i forhold til andre beboere)? Hvor tryg føler du dig ved, at du kan få hjælp, når du har brug for Tillid det? Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger har du følt bekymring/uro/nervøsitet/angst? Forudsigelighed/stabilitet Bliver du ofte negativt overrasket over ting, der sker i dagligdagen? Formulering af dimensionens afdækkende spørgsmål På baggrund af drøftelser med eksperter og pilotkommuner samt hensynet til behovet for et enkelt spørgeskema med letforståelige spørgsmål og enslydende svarkategorier, er der formuleret ét spørgsmål til afdækning af dimensionen: Føler du dig tryg for tiden? Et direkte spørgsmål til borgerens oplevelse af at føle sig tryg blev således vurderet at være den mest essentielle indikator til afdækning af borgerens oplevelse af tryghed. Formuleringen for tiden sikrer, at besvarelsen ikke udelukkende tager udgangspunkt i borgerens situation den pågældende dag, men mere generelt. Spørgsmålet er åbent over for en vurdering af tryghed i forhold til omgivelserne og hverdagen generelt. 15

16 3. Udformning af spørgeskemaet De ni spørgsmål, som er blevet gennemgået i forrige afsnit, har til formål at indfange de mest essentielle aspekter i hver af de ni dimensioner for trivsel. Spørgsmålene er samlet i et spørgeskema med enslydende svarkategorier. På baggrund af afprøvningen i pilotkommunerne blev det besluttet at ændre rækkefølgen på spørgsmålene, idet spørgsmålene til borgerens fysiske og psykiske velbefindende blev anset som værende for omtålelige som indledning til en samtale med borgeren. Spørgeskemaet fungerer som praktisk redskab for indsamling af data blandt borgerne. Skemaet fremgår herunder. Indholdet i observationsskemaet svarer til indholdet i spørgeskemaet, men spørgsmålene er formuleret således, at de henvender sig direkte til medarbejderen, der gennemfører observationen. Observationsskemaet fremgår herunder. 16

17 Øverste del af hvert skema indeholder en kort forklaring på, hvordan skemaet anvendes. De dataindsamlingsmetoder, der knytter sig til udfyldelsen af hvert skema, henholdsvis spørgeskemaet og observationsskemaet, uddybes i næste afsnit. Det gælder for begge skemaer, at der til hvert spørgsmål kan vælges mellem fire svarkategorier: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke. Det er understreget, at der kun må sættes ét kryds for hver svarkategori, og at der ikke må sættes kryds imellem svarkategorierne. Nederst i skemaet skal det markeres, hvis borgeren ikke ønsker at medvirke, eller hvis der ikke kan gennemføres en observation af borgeren. 17

18 4. Metoder til indsamling af data 4.1. Grundlæggende metodiske overvejelser Det er et krav til udviklingen af redskabet, at det skal kunne anvendes i forhold til ældre, der måske ikke har et sprog eller savner fysiske eller kognitive funktioner til at indgå i en måling. Derudover er det en forudsætning for redskabet, at det skal være nemt at bruge, og at det skal indgå som led i medarbejdernes hverdag. Derfor er der lagt vægt på at udvikle et letforståeligt redskab, som metodisk bygger på både observation og direkte spørgsmål til borgeren. Bredde og enkelhed Metoden sikrer bredde i besvarelserne i kraft af, at alle relevante dimensioner er repræsenteret i spørgeskemaerne. Enkeltheden opnås ved, at spørgsmålene besvares ved anvendelse af enslydende svarkategorier og formulering af et enkelt spørgsmål, der har til formål at indfange alle essentielle aspekter af de respektive dimensioner. Repræsentation af svage ældre Spørgsmålene vedrørende borgeren kan besvares af enten den ældre selv eller af medarbejderne (ved observation). Det er således ikke muligt at besvare spørgeskemaet delvis ved observation, og resultaterne for de to informanter analyseres separat. Det har været en central overvejelse også at inddrage pårørende, men denne kilde blev ikke vurderet at være tilstrækkelig stabil for alle borgere. Det kan ikke umiddelbart antages, at alle ældre har pårørende, som vil kunne svare for den ældre. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at der sikres repræsentation af svage ældre, idet det som udgangspunkt heller ikke kan antages, at alle ældre er i stand til selv at svare. For så vidt muligt at begrænse den bias, som er forbundet med at lade personalet indsamle og registrere data, stiller indsamlingsmetoden krav om, at medarbejderne ikke udfylder spørgeskemaet for borgere, som de selv er kontaktpersoner for. Det er dog muligt at konsultere kontaktpersonen for at få oplysninger om borgeren, idet kontaktpersonen antages at kende borgeren bedst. Mulighed for subjektiv tolkning Trivsel er et individuelt begreb. Der kan være forskellige subjektive årsager til, at nogle ældre oplever at trives bedre end andre. Derfor er spørgsmålene formuleret på en måde, som giver borgerne mulighed for at besvare spørgsmålene ud fra et individuelt synspunkt. Eksempelvis vil der være forskel på, hvad der får de ældre til hver især at føle sig trygge eller i godt humør, ligesom der er forskel på, hvilken indflydelse de ældre hver især ønsker at have på deres eget liv. Disse forskelle er ikke i fokus for målingerne af trivsel i denne henseende. Fokus er på, hvorvidt de ældre oplever tryghed, godt humør, tilstrækkelig indflydelse etc. uanset bevæggrunden herfor. Metodisk set kan der være en risiko forbundet med at lade personalet besvare spørgsmålene, idet medarbejdernes besvarelser ikke garanterer, at den enkelte ældres eget perspektiv lægges til grund for besvarelserne. Det er en af årsagerne til, at resultaterne af de to indsamlingsmetoder også analyseres separat. 18

19 Rent praktisk vil begge metoder imidlertid være relevante i forhold til at følge op på målingerne og tilrettelægge en individuel handlingsindsats med formålet at højne den faglige kvalitet for den enkelte borger. En faglig indsats for at observere en forbedring i den enkelte ældres liv trivsel vil forudsætte, at der ydes en indsats, hvor personalet er opmærksom på de ældres individuelle udgangspunkt. Målingerne kan anspore til dette Præsentation af metoderne Kriterierne for valg mellem de to metoder til udfyldelse af spørgeskemaet fremgår af boksen herunder. Borgeren besvarer spørgeskemaet Medarbejderen skal være pennefører for borgeren og registrere borgerens svar i spørgeskemaet, hvis: Borgeren forstår spørgsmålene og hvis Observation Medarbejderen skal gennemføre observation og udfylde observationsskemaet, hvis: Borgeren ikke forstår spørgsmålene eller hvis Borgeren er i stand til at svare på spørgsmålene. Borgeren ikke er i stand til at udtrykke sine svar. Borgeren besvarer spørgeskemaet Det er vigtigt, at alle borgere, der kan, også får mulighed for at besvare spørgsmålene. Det indebærer, at medarbejderen læser de ni spørgsmål højt eller viser spørgeskemaet til borgeren og noterer borgerens svar. Den metode forudsætter, at borgeren forstår spørgsmålene og er i stand til at svare. Hvis borgeren forstår spørgsmålene, men ikke er i stand til at svare verbalt, kan ikke-verbale udtryk såsom nik, rysten på hovedet, armbevægelser, blink eller lignende fungere som svar. Medarbejderne må dog ikke være i tvivl om, hvilken af skemaets fire svarkategorier borgerens ikke-verbale udtryk er rettet mod. Medarbejderne kan derfor vælge at lade borgeren pege på det understøttende smiley-kort, hvor hver smiley svarer til en svarkategori i spørgeskemaet. Hvis medarbejderen er i tvivl om, hvordan borgerens udtryk skal forstås, skal medarbejderen gennemføre observation. 19

20 Borgeren skal helst besvare spørgsmålene ud fra sin egen umiddelbare fortolkning af spørgsmålene. Årsagen til dette er, at oplevelsen af trivsel er individuel for hver enkelt borger. Redskabet skal derfor kunne rumme borgernes forskellighed. Enhver uddybende forklaring vil i praksis afgrænse borgerens mulighed for at besvare spørgsmålene ud fra sin egen opfattelse af spørgsmålene og vil dermed mindske metodens validitet. I praksis kan det dog forekomme, at borgeren har brug for en uddybning eller et eksempel for at kunne besvare et spørgsmål. Hvis der er behov for at forklare spørgsmålet, kan der findes støtte i støttekortet Støttepunkter til uddybning af spørgsmål ved borgerens direkte besvarelse. Støttekortet ses herunder. 20

21 Det anbefales, at medarbejderne medbringer støttekortet til besøget hos borgerne. Udfyldelse ved observation Observation er en undersøgelsesmetode, hvor der er fokus på at observere menneskers adfærd. At udfylde spørgeskemaet ved observation handler ikke om at forestille sig, hvad borgeren selv ville have svaret på spørgsmålet. Det handler om at observere borgerens adfærd og situation. Konkret kan observation indebære en særlig opmærksomhed omkring følgende forhold ved den enkelte borger: Borgerens forsøg på at udtrykke sig, fx kropssprog, bevægelser og mimik. Borgerens ansigtsudtryk, fx smil og udtryk i øjnene. Borgerens bevægelsesmuligheder og reaktioner på disse. Borgerens adfærd og reaktioner i samvær med andre og alene. Personalets sprogbrug og adfærd i forhold til borgeren. Personalets imødekommelse af borgerens ønsker. Borgerens rutiner og tidsfordriv. Der lægges vægt på at understrege over for medarbejderne, at det som observatør er vigtigt at være opmærksom på egne forventninger til borgeren, fordi observationer ikke er neutrale. Medarbejderne opfordres til at diskutere observationer med andre for at kontrollere, om observationerne vurderes ens. Observationerne af borgerens adfærd afgør, hvor krydset i spørgeskemaet skal sættes. Støttekortet Støttepunkter til gennemførelse af observation, der fremgår herunder, indeholder en række eksempler, der kan understøtte observation af borgeren. Eksemplerne skal ikke bruges som en facitliste. De skal tjene som udgangspunkt for refleksion i forhold til observationer af borgeren. 21

22 Det anbefales, at medarbejderne medbringer støttekortet ved gennemførelse af målingen. 22

23 Kilder 1. ADCS-ADL. Alzheimer Disease Consortium Study: Activities of Daily Living Inventory: Interview med den pårørende. 2. Center for Kvalitetsudvikling (2009). Programteori for Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud (SIP-socialpsykiatri). Beskrivelse af design, formål og udviklingsproces. Region Midtjylland. 3. Center for Kvalitetsudvikling (2009). Spørgeskemaer for Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud (SIP-socialpsykiatri).Region Midtjylland. 4. Centers for Medicare & Medicaid Services (2009). Guidance to Surveyors of Long Term Care Facilities. Revisions to Appendix PP. National Nursing Home Quality Measures. US Dept. of Health and Human Services. 5. Degenholtz, Howard B.et al. (2006). Predicting Nursing Facility Residents Quality of Life Using External Indicators i Health Services Research vol. 41, nr Dolbier C. L. og Steinhardt M. A (2000). Sense of Social Support i Joel Fischer & Kevin Corcoran, Measures for Clinical Practice and Research: A Sourcebook, Fourth Edition. 7. Hakstian, A. R. og McLean P. D. (1989). Brief Screen for Depression i Joel Fischer & Kevin Corcoran, Measures for Clinical Practice and Research: A Sourcebook, Fourth Edition. 8. Kane, Rosalie A. (2001). Long-Term Care and a Good Quality of Life: Bringing them Closer Together i The Gerontologist vol. 41, nr Kane, Rosalie A. et al (2003). Quality of Life Measures for Nursing Home Residents i Journal of Gerontology, Medical sciences vol. 58 A. nr Kane, Rosalie A. (2003). Definition, Measurement, and Correlates of Quality of Life in Nursing Homes: Toward a Reasonable Practice, Research and Policy Agenda i The Gerontologist vol. 43, special issue II. 11. Kellner, R. (1986). Brief Depression Rating Scale i i Joel Fischer & Kevin Corcoran, Measures for Clinical Practice and Research: A Sourcebook, Fourth Edition. 12. Lægemiddelindustriforeningen (1997). Dansk manual til SF-36: Et spørgsmål om helbredsstatus. 13. MMSE. Mini Mental State Examination: Test med den demente. 14. Møller, Kurt og Mary-Ann Knudstrup (2008). Trivsel & plejeboligens udformning. Servicestyrelsen. 23

24 15. NPI-Q. The Neuropsychiatry Inventory Questionaire: Interview med den pårørende. 16. Nugent, W. R. og Thomas J. W. (1993). Self-Esteem Rating Scale i Joel Fischer & Kevin Corcoran, Measures for Clinical Practice and Research: A Sourcebook, Fourth Edition. 17. Pedersen, Anette F. og Zachariae, Bobby (2003). Livskvalitetsmåling i sundhedsvæsenet en introduktion. 18. Qol-AD. Den dementes egen vurdering af livskvalitet: Interview med den demente. 19. Schalock Robert L. et al. (2002). Conceptualization, Measurement, and Application of Quality of Life for Persons With Intellectual Disabilities i Mental Retardation vol. 40 nr Vicenzi, H. og Grabosky, F. (1987). Emotional/Social Loneliness Inventory i Joel Fischer & Kevin Corcoran, Measures for Clinical Practice and Research: A Sourcebook, Fourth Edition. 21. Walker, Alan (2004). The ESRC Growing Older research programme, i Ageing and Society vol World Health Organization (1948). Constitution of WHO. Geneve. 23. World Health Organization (2004). Quality of Life (WHOQOL)- BREF. 24. Yesavage, J.A. et al (1983). Geriatric Depression Scale i Joel Fischer & Kevin Corcoran, Measures for Clinical Practice and Research: A Sourcebook, Fourth Edition. 24